Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE

STV nr 20078 af 01/01/2006Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;

2006-3

M Lønindeholdelse af restancer til det offentlige

Ved lønindeholdelse forstås, at restanceinddrivelsesmyndigheden

skriftligt pålægger en skyldners arbejdsgiver at indeholde en del af

skyldnerens løn og afregne det indeholdte beløb til

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998 indeholder regler om Det

Fælles Lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4, er det blandt andet

bestemt, at Det Fælles Lønindeholdesregister skal modtage

indbetalinger fra den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) samt

fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne. Ifølge lovens § 4

dækkes skattekrav forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er

mulig. Derefter følger krav på underholdsbidrag. Øvrige krav dækkes i den

rækkefølge, begæringen om lønindeholdelse modtages, jf. stk. 2. Se

endvidere Inddrivelsesvejledningens afsnit

I.3.

M.1 Indledning

Ved lønindeholdelse forstås, at restanceinddrivelsesmyndigheden

skriftligt pålægger skyldnerens arbejdsgiver at indeholde en del af

skyldnerens løn og afregne det indeholdte beløb til

restanceinddrivelsesmyndigheden. Lønindeholdelse er et retsmiddel, der kun

kan anvendes ved inddrivelse af visse offentlige fordringer.

Lønindeholdelse er således et tvangsinddrivelsesmiddel over for

skyldneren på linie med fx udlæg, men modsat udlæg giver lønindeholdelse

mulighed for inddrivelse i skyldnerens kommende lønudbetalinger.

Pålæg om lønindeholdelse til arbejdsgiveren og afregning af indeholdte

beløb sker i praksis via Det Fælles Lønindeholdelsesregister, der har til

opgave at påse, at indbetalinger finder sted i overensstemmelse med

afgørelsen om lønindeholdelse og efterfølgende fordele og afregne

Læs alt

indbetalingerne til

restanceinddrivelsesmyndigheden.

M.2 Lovhjemlen

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel

hertil. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes fx i

kildeskattelovens § 73, der omhandler inddrivelse af personlige skatter.

Opkrævningslovens § 14 hjemler adgang til lønindeholdelse for beløb

omfattet af opkrævningsloven. Herudover er der i en lang række særlove

enten direkte hjemmel til lønindeholdelse eller henvisning til, at krav i

den pågældende lov kan inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne i

kildeskattelovens § 73.

M.2.1 Hvornår kan lønindeholdelse

foretages?

Det fremgår af kildeskattelovens § 73, stk. 1, at lønindeholdelse kan

foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Udlæg for krav, der er

tillagt udpantningsret, kan tidligst begæres dagen efter sidste rettidige

betalingsdag, jf. retsplejelovens § 486. Lønindeholdelse skal derfor ikke

afvente den i inddrivelseslovens § 9 foreskrevne forkyndelse eller

bekendtgørelse. Der kan foretages lønindeholdelse, indtil fordringen er

forældet, og lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været

forsøgt. At der er foretaget udlæg hos skyldneren hindrer ikke, at der

samtidig kan iværksættes lønindeholdelse, jf. UfR 1998, 542 ØLK.

M.3 Krav, der kan lønindeholdes for

Lønindeholdelse kan kun iværksættes for krav, hvor det i lovgivningen

udtrykkeligt er nævnt, at inddrivelsen kan ske på denne måde.

Kildeskattelovens § 73, stk. 1, hjemler adgang til lønindeholdelse for

indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter.

Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og

tillæg.

Kildeskattelovens § 73, stk. 2, hjemler adgang til lønindeholdelse for

skattebeløb, som skulle have været indeholdt efter §§ 46 og 49, samt

beløb, som arbejdsgiveren er blevet pålagt at lønindeholde, jf.

kildeskattelovens § 73, men som ikke er afregnet. Også tilknyttede

gebyrer, tillæg og renter er der hjemmel til at foretage lønindeholdelse

for.

Der er hjemmel til lønindeholdelse for visse offentlige krav i mange

forskellige særlove, herunder for en række sociale krav samt told- skatte-

og afgiftskrav. Der kan fx ske lønindeholdelse for:

AM-bidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4

Det Særlige Pensionsbidrag, jf. ATP-lovens § 17 f

toldkrav, jf. toldlovens § 37

boafgift, jf. boafgiftsloven § 39, stk. 2

studiegæld til Statens Uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens §

37.

Ved opkrævningslovens ikrafttræden den 1. januar 2001 er hjemlen til

lønindeholdelse i henhold til momsloven, lønsumsafgiftsloven og

registreringsafgiftsloven overflyttet til opkrævningsloven.

Lønindeholdelse for bøder kan ske efter skattekontrollovens § 23 A,

kildeskattelovens § 79 A, stk. 2, opkrævningslovens § 18, stk. 4, samt

straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2, og arbejdsmarkedsfondslovens §

20, stk. 4, jf. kildeskattelovens § 79 A.

Kommunale krav

Også en række restancer, der opkræves af kommunerne, er tillagt

lønindeholdelsesret. Det gælder bl.a.:

Boligstøtte 1)

Børnefamilieydelse 2)

Børnetilskud 3)

Byggesagsgebyrer 4)

Dagpengerefusion 5)

Ejendomsskat 6)

Folkeregisterbøde 7)

Forældrebetaling for døgnophold 8)

Førtidspension (tildelt efter nyt regelsæt)

9)

Garantiforpligtelse efter udlændingeloven

10)

Gebyrer efter den kommunale gebyr- og morarentelov

11) *)

Hegnsomkostning/-vederlag 12)

Institutionsophold 13)

Invalidekøretøj, hjælp til indkøb af 13)

Madleverancer 13)

Omkostningsgodtgørelse 14)

Parkeringsafgift 15)

Plejehjemsbetaling 13)

Renholdelses-/snerydningsudgift 16)

Social pension 17)

Skolefritidsordning 18)

Sygedagpenge 19)

Tilbagebetalingspligtig hjælp (efter aktivloven)

20)

Udlånsgebyr (bibliotekskrav efter udgangen af år

2000) 21) **)

Underholdsbidrag 22)

Vand 23)

Vejbidrag 24, 25 og 26)

Vejvedligeholdelse 16)

på basis af følgende love:

Boligstøttelovens § 49, stk.

2

;

;

; &nb sp;

Børnefamilieydelseslovens § 7, stk. 2

Børnetilskudslovens § 24, stk. 4

Byggelovens § 29, stk. 3

Dagpengelovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2

Ejendomsbeskatningslovens § 27, stk. 3

CPR-lovens § 58, stk. 4

Servicelovens §§ 118, stk. 2, og 120, stk. 2

Førtidspensionslovens § 46, stk. 4

Udlændingelovens § 9, stk. 19-20

Gebyrlovens § 4

Hegnslovens § 44, stk. 4

Servicelovens § 118, stk. 2 (samt § 120, stk. 2, ved

tilbagebetalingskrav efter svig)

Planlægningslovens § 63a, stk. 1

Færdselslovens § 122b, stk. 1

Vintervedligeholdelseslovens § 18, stk. 2

Pensionslovens § 47, stk. 4

Folkeskolelovens § 50, stk. 3

Dagpengelovens § 37, stk. 3

Aktivlovens § 95, stk. 2

Biblioteksvirksomhedslovens § 33, stk. 1

Underholdsbidragslovens § 5, stk. 1

Vandforsyningslovens § 54, stk. 2

Vejbidragslovens § 18, stk. 3

Privatvejslovens § 65, stk. 3

Vejlovens § 112, stk. 3

*) Kun lønindeholdelsesret for omkostninger, der er afledt af

restancearter, som selv er tillagt lønindeholdelsesret. Tilsvarende gælder

for omkostninger i medfør af retsafgiftsloven.

**) Beslutning om lønindeholdelse for udlånsafgift skal straks følges

op af særskilt advisering til skyldneren. I denne advisering skal

gengives indholdet af § 33 i biblioteksvirksomhedsloven og §§

19-21 i biblioteksvirksomhedsbekendtgørelsen.

Beløbsgrænse på 1.000

kr.

Af § 1 i bekendtgørelse om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i

forbindelse med lønindeholdelse fremgår, at størrelsen af beløbsgrænsen

for iværksættelse af lønindeholdelse er fastsat til 1.000 kr. Hvis en

kumulation af flere mindre krav medfører et samlet krav på mindst 1.000

kr., er dette tilstrækkeligt.

M.4 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse

i

M.4.1 Arbejdsvederlag, pensioner mv.

Det fremgår af KSL § 73, stk. 1, at der kan ske lønindeholdelse i

skatteyderens løn, provision eller andet arbejdsvederlag

samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelse, der udredes af

statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser

eller private kasser. Derudover kan der ske lønindeholdelse

i forskudsvis udbetaling af løn mv. Også i indkomst fra partsfiskeri,

tantième, gratiale og overarbejdsbetaling kan der foretages

lønindeholdelse. KSL § 73, stk. 5, giver adgang til lønindeholdelse i

kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, jf. KSL § 73, stk.

1-4.

Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens

ægtefælle.

Udgangspunktet er herefter, at der kan ske lønindeholdelse i A-indkomst

af enhver art, dog ikke i skatteværdien af fri kost og logi eller

godtgørelse for merudgifter til fx befordring og telefon.

En definition af A-indkomst følger af KSL § 43, stk. 1, og af § 15

i kildeskattebekendtgørelsen, som supplerer KSL § 43, stk. 1.

Der skal ikke i beregningsgrundlaget medtages beløb, der ved

lønforskrivning efter § 57 i tjenestemandsloven indeholdes i løn til

dækning af tjenestemandslån.

Godtgørelse for slid og merudgifter, fx værktøjspenge, skurpenge eller

befordringsgodtgørelse mv., kan ikke gøres til genstand for

lønindeholdelse.

Lønindeholdelse kan foretages i feriegodtgørelse. Indeholdelse

foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse,

der er optjent i den forløbne måned, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 17,

stk. 2.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelseforholdets

ophør, eller afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for

opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved

ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse

skal foretages i fratrædelsesmåneden, jf. kildeskattebekendtgørelsens §

17, stk. 3. Om kompensation for feriefridage mv. se

kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 4

Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for

lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.

Såfremt regninger vedrører såkaldte frie ydelser, fx bolig-, telefon-,

og biludgifter, og disse udskrives og sendes til skyldneren, men betales

af arbejdsgiveren efter anmodning af skyldneren, må sådanne udgifter anses

som værende betaling af skyldnerens private udgifter og derfor indgå i det

beløb, som lønindeholdelsesbeløbet skal beregnes af.

De afgørende kriterier for, hvilke tillæg der kan foretages

lønindeholdelse i, er, om disse ydelser er - eller kan sidestilles med -

et arbejdsvederlag, og om det efter sin art udbetales. Der kan således

ikke lønindeholdes i vederlag for udgifter, der er forbundet med

tjenesten, og som ikke udbetales til eller godskrives lønmodtageren.

Afgrænsningen af ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i, kan

volde problemer. Nedenfor nævnes tre afgørelser, der kan være vejledende

for afgrænsningen:

TfS 1988, 367 ØLD, hvor landsretten fastslog, at der kunne foretages

lønindeholdelse for skyldnerens skatterestancer i en ægtefællepension

udredt af en privat kasse.

TfS 1986, 191 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at der kunne

foretages indeholdelse i løn i opsigelsesperioden, der var på 2 år, da

der var tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

TfS 1985, 369 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at forbuddet

i den daværende invalidepensionslov § 37 (nu § 47 i pensionsloven) mod

udlæg og anden retsforfølgning i sociale ydelser ikke var til hinder

for, at skattemyndighederne kunne foretage lønindeholdelse i sådanne

ydelser i medfør af den daværende bestemmelse i KSL § 73, stk. 4 (nu

stk. 1).

Der er fra 1. januar 1994 sket en bruttoficering af ydelser i henhold

til serviceloven (før bistandsloven), således at ydelser

efter serviceloven som udgangspunkt er skattepligtige.

Af kildeskattebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3, følger, at

udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om

delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om

fleksydelse, lov om integration af udlændige i Danmark (integrationsloven)

og lov om en aktiv beskæftigelsesindsatser skattepligtige. Udgangspunktet

er derfor, at der kan foretages lønindeholdelse i sådanne ydelser, jf. KSL

§ 73, stk. 1.

Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser.

Assurandør-Societet har for Folketingets Ombudsmand indbragt en sag om

indeholdelse i en invaliderente, der blev udbetalt af et

forsikringsselskab. Justitsministeriet udtalte i den anledning, at

livrenter og andre forsikringsbeløb, der udbetales af

forsikringsselskaber, næppe var omfattet af KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1).

Som følge af denne udtalelse anmodede Skattedepartementet om, at man

fremtidigt undlod at anvende KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1), på

forsikringsydelser, indtil der ved en revision af kildeskatteloven kom en

aldeles sikker hjemmel herfor.

M.4.2 Lønmodtagere aflønnet med

drikkepenge

I ansættelsesforhold, hvor arbejdstageren aflønnes med drikkepenge, der

ansættes til en bestemt brøkdel af det beløb, som arbejdstageren indtjener

på arbejdsgiverens vegne, finder kildeskattelovens § 73, stk. 6,

anvendelse.

Lønindeholdelse foretages i disse tilfælde ved, at arbejdsgiveren

skriftligt pålægges ved hver afregning med arbejdstageren at afkræve det

beløb, hvormed drikkepenge medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Såfremt lønmodtageren vægrer sig ved at indbetale det beløb, som

arbejdsgiveren er pålagt at opkræve, kan den pågældende - uanset det

mellem parterne gældende opsigelsesvarsel - afskediges til øjeblikkelig

fratrædelse. Lønmodtageren skal underrettes skriftligt om lønindeholdelsen

og om muligheden for afskedigelse ved manglende afregning.

M.5 Forholdet til forældelse

Som nævnt ovenfor kan begæring om lønindeholdelse tidligst

fremsættes dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Retten til at begære

lønindeholdelse for et krav bevares, så længe selve kravet ikke er

forældet.

Statslige og kommunale skatte- og afgiftskrav forældes efter 5 år, jf.

§ 1, nr. 4, i lov om forældelse af visse fordringer af 1908.

Forældelsesfristen regnes fra forfaldsdagen, og fordringen fortabes

medmindre skyldneren inden fristens udløb erkender at skylde fordringen,

eller kreditor foretager retsligt skridt mod skyldneren.

Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt iværksættelse af

lønindeholdelse er et retsligt skridt, der afbryder 1908-lovens 5-årige

forældelsesfrist. Ved UfR 1998, 1709 VLK er det afgjort, at et pålæg om

lønindeholdelse ikke kan anses for et retsligt skridt, der efter § 2 i

1908-loven kan afbryde forældelsen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor sørge for, såfremt

forældelsesfristen er ved at udløbe, at der bliver foretaget udlæg for

kravet, eller at opnå skyldnerens anerkendelse af gælden.

M.6 Fremgangsmåden ved lønindeholdelse

mv.

M.6.1 Afgørelsen om lønindeholdelse

Afgørelsen om lønindeholdelse træffes af

restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8,

stk. 1.

Indeholdelsen omfatter foruden den misligholdte gæld renter,

omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, jf. stk. 1.

Afgørelse om lønindeholdelse træffes efter reglerne i kildeskattelovens

§ 73. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af løn

mv., jf. nærmere i stk. 2.

Ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 11, og inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 41 reguleres de til brug for fastsættelsen af indeholdelsesprocenten

fastsatte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 % tillagt eller

fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste

hele kronebeløb. Restanceinddrivelsesmyndigheden bekendtgør de årlige

reguleringer.

Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det

nødvendige til eget og familiens underhold, jf. stk. 3 samt

kildeskattelovens § 73, stk. 3. Dette vil normalt være tilfældet, når

indeholdelsesprocenten fastsættes efter reglerne i § 5, stk. 1.

M.6.2 Indeholdelsesprocenten

M.6.2.1 Lønindeholdelse efter varsel

Kildeskattelovens § 73, stk. 4, udtaler, at indeholdelsesprocenten kan

gradueres efter nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og

indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4 fremgår det,

at restanceinddrivelsesmyndigheden ved afgørelsen om lønindeholdelse

fastsætter indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf.

dog kapitel 6. Reglerne i § 5, stk. 1, omhandler fastsættelsen af

afdragsordninger baseret på skyldners årlige nettoindkomst.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om,

at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken

indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med

og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af

indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at

restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre

indholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter

iværksættelsen af lønindeholdelsen.

Sammen med varslet om lønindeholdelse skal

restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren

og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at

oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan

gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent.

Der skal gives skyldneren en frist på mindst 14 dage til

indsendelse af budgetskemaet.

M.6.2.1.1 Skyldner indsender ikke

budgetskema

Hvis skyldneren ikke indsender budgetskema, fastslår

inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5, at lønindeholdelsen kan

iværksættes i overensstemmelse med varslet.

Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om

afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og

størrelse.

M.6.2.1.2 Skyldner indsender

budgetskema

Hvis skyldneren indsender budgetskema, fastslår

inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, at

restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer om der, hvis lønindeholdelsen

iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget eller familiens

underhold.

Vurderingen sker efter reglerne i kapitel 6. Fremgår det af

vurderingen, at der ikke er betalingsevne, bevilges der henstand, jf. §

6.

§§ 6 og 7 finder tillige anvendelse på vurderingen efter dette

stykke.

M.6.2.2 Lønindeholdelse uden varsel

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 6, kan lønindeholdelse dog

iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner

ikke er tilmeldt folkeregistret

ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes.

Bestemmelsens stk. 8 fastslår tillige, at hvis

restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse, og

skyldner i forvejen har en restance, der indrives ved lønindeholdelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte lønindeholdelse uden

forudgående varsel.

M.6.2.3 Ændring af indeholdelsesprocenten ved

ændring i økonomiske forhold

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om en ændret

indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig.

Bestemmelsen gør også opmærksom på, at ved en forhøjelse af

indeholdelsesprocenten skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage

reglerne om varsel i stk. 4.

M.6.3 Skyldner anmoder om

betalingsevnevurdering

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ifølge

inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10, gennemføre en

betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som

følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder

herom.

M.6.4 Den maksimale indeholdelsesprocent ved

brug af betalingsevnevurdering

Som det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10, skal

restanceinddrivelsesmyndigheden gennemføre en betalingsevnevurdering efter

reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede

økonomiske forhold anmoder derom.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udtaler, at den

maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag

efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige nettolønindtægt

mv., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og afrundes til nærmeste hele procent.

Lønindeholdelsesprocenten kan dog højst udgøre 100 %.

Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., fastslår, hvilke indtægter der kan

gøres til genstand for lønindeholdelse, dvs. løn, provision eller andet

arbejdsvederlag samt ventepenge, pension og lignende understøttelser, der

udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller

private kasser efter fradrag af AM-bidrag, pensionsindbetalinger efter §

13, stk. 4, nr. 2a, SP-bidrag, ATP og skat.

Ifølge § 12, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af

gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. §

13, med fradrag af følgende udgifter:

rimelige udgifter til bolig, jf. § 14

nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. §

15

udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16

bidragsforpligtelser, jf. § 17

udgifter til særlige behov, jf. § 18

udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19

et rådighedsbeløb, jf. § 20

ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21

ydelser på anden gæld, jf. § 22

Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens

nettoindkomst opgjort efter § 13, jf. herved § 12, stk. 3.

Såfremt

skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af

samlivet med ægtefællen, eller

træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse, eller

afsiges der samtidig kendelse om gældssanering for skyldnerens

ægtefælle, eller

afdrager ægtefællen offentlig gæld,

udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af

halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7 og nr. 9, jf. herved § 12, stk.

4.

Med ægtefælle sidestilles ifølge § 23 en

samlevende.

M.6.4.1 Indtægter

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, fastslår, at nettoindkomsten

opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Det samme gælder

skyldnerens samlevende, jf. § 23.

Alle indtægter medregnes

som udgangspunkt

Som indkomst medregnes alle som udgangspunkt indtægter, jf. § 13,

stk. 2.

Indtægter, der ikke

medregnes

Ifølge stk. 2 medregnes dog ikke følgende indtægter:

indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer

modtageren for en ikke-økonomisk skade

børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre

indtægter, der vedrører husstandens børn, og

boligstøtte og andre boligydelser

Særlige indtægter, der

medregnes

Som indtægt medregnes ifølge § 13, stk. 3, endvidere

udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter

afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler samt

udbetalinger af erstatning af tab af erhvervsevne, tab af forsørger

eller lignende.

Nettoindkomsten

Ifølge § 13, stk. 4, udgør nettoindkomsten indtægten i stk. 2-3 med

fradrag af

skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag

pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,

når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og

når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder

ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige

indbetalinger,

rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder

udgifter ud over 550 kr. (for 2006: 570 kr., jf.

SKM2006.24.SKAT ) til

offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og

uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af

motorkøretøj,

kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening,

bidrag til efterlønsordning,

et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales

et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et

trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som

kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af

ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i

trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales

et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb.

Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb

til trossamfund.

M.6.4.2 Udgifter

M.6.4.2.1 Boligudgifter

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 14 udgør nettoboligudgiften

udgifter til lejebetaling

ydelser på prioritetsgæld

fællesudgifter vedrørende ejendommen

ejendomsskat

ejendomsværdiskat

el, gas, vand og varme

renovation og lignende samt

bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og

husstandens hjemmeboende mindreårige børn.

Boligsikring og andre

boligydelser skal fratrækkes

Fra disse udgifter skal dog trækkes boligsikring og andre ydelser, der

tilfalder husstanden i kraft af boligen. Dette er i overensstemmelse med §

13, stk. 2, nr. 3, der fastslår, at boligstøtte og andre boligydelser ikke

medregnes i indtægterne.

Alene rimelige

boligudgifter

Der kan efter § 12, stk. 2, alene fradrages en rimelig

nettoboligudgift. Dette indebærer, at det efter et konkret skøn er muligt

ved betalingsevnevurderingen at lade boligudgifterne indgå med et mindre

beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til.

M.6.4.2.2 Udgifter til mindreårige hjemmeboende

børn

Nettoudgiften kan

fradrages

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 1, kan udgifter til

husstandens mindreårige hjemmeboende børn kun fradrages efter § 12, stk.

2, hvis udgifterne efter § 15, stk. 3, overstiger indtægterne efter § 15,

stk. 2. I parentes tilføjes ordet "nettoudgiften", hvorved det -

sammenholdt med stk. 4, jf. nedenfor - markeres, at det alene er

nettoudgiften, dvs. differencebeløbet mellem udgifterne i stk. 3 og

indtægterne i stk. 2, der kan fradrages.

Som indtægter

medregnes

§ 15, stk. 2, fastslår, at

børnefamilieydelse,

børnetilskud,

børnebidrag,

børnepension og

andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets

personlige formue eller selvstændige indsats,

medregnes som indtægt.

Som udgifter

medregnes

Ifølge § 15, stk. 3, medregnes følgende udgifter, der i henhold til

SKM2006.24.SKAT for

2006 udgør:

udgifter vedrørende pasning af barnet

udgifter til barnets særlige behov, jf. § 18, og barnets ganske

særlige behov, jf. § 19

et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder:

indtil det fyldte 2. år: 1.280 kr. pr. måned

fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år: 1.640 kr.

pr. måned

fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år: 2.360 kr.

pr. måned

Ifølge § 15, stk. 4, opgøres nettoudgiften separat for hvert barn.

M.6.4.2.3 Udgifter til samvær med mindreårige

børn

Som udgifter til samvær med børn medregnes ifølge

inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, rimelige udgifter, som en

skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn,

som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.

For tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der

opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der ifølge § 16, stk. 2,

hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i

stedet for udgifter til samvær efter § 12, stk. 2, fradrages et beløb, der

efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet

efter § 15, stk. 3, nr. 3.

M.6.4.2.4 Bidragsforpligtelser

Som bidragsforpligtelser medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 17, stk. 1, skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale

børnebidrag og underholdsbidrag.

Ifølge stk. 2 kan den del af børnebidraget, der kan fradrages efter §

12, stk. 2, ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i

medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse

("børneforsørgelsesloven").

Endelig fastslår stk. 3, at den del af underholdsbidraget, der kan

fradrages efter § 12, stk. 2, ikke kan overstige størrelsen af det bidrag,

der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabets indgåelse af

opløsning ("ægteskabsloven").

M.6.4.2.5 Udgifter til særlige behov

Udgifter som følge af

kronisk sygdom eller handicap

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, 1. pkt., kan som

udgifter til særlige behov medregnes nødvendige udgifter til medicin,

behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller

handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Det beløb, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, udgør ifølge 2. pkt.

den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er

ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der

er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en

ikke-økonomisk, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold,

der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.

M.6.4.2.6 Udgifter til ganske særlige

behov

Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren

eller dennes husstand kan ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 19

undtagelsesvist fradrages efer § 12, stk. 2, jf. dog § 15, stk. 1.

Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn.

M.6.4.2.7 Et rådighedsbeløb

Efter § 12, stk. 2, nr. 7, skal også fradrages et rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet udgør ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 20 og

SKM2006.24.SKAT

for året 2006 4.710 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle

- hvorved sidestilles en samlevende, jf. § 23 - forhøjes rådighedsbeløbet

med 3.280 kr.

M.6.4.2.8 Ydelser på ægtefællens gæld

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastslår, at ydelser på gæld, som

ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 12, stk. 2, i det omfang,

afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 13,

med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 12, stk. 2, nr. 1-7.

Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan

ikke fradrages efter § 21.

Med ægtefælle sidestilles samlevende, jf. §

23.

M.6.4.2.9 Ydelser på anden gæld

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 22 fastslår, at

ydelser på studiegæld,

tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og

ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af OIL § 2, stk.

3, og

ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af

inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, eller

ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse,

kan fradrages efter § 12, stk. 2.

Trangsbeneficiet

Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af

transbeneficiet i RPL § 509, kan endvidere fradrages efter § 13, stk.

2.

M.6.5 Indberetning til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, skal afgørelse om

lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Det fremgår af lønindeholdelsesregisterlovens § 2, at Det Fælles

Lønindeholdelsesregister har til opgave at

registrere og ajourføre oplysninger om afgørelser om

lønindeholdelse,

udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf.

§ 3, stk. 2,

påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i

overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,

modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og

afregne indbetalingerne til myndighederne og

styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.

Det fremgår endvidere af lønindeholdelsesregisterlovens § 3, stk.

2, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den

indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort.

Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den

indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælle

af sammenfald mellem myndigheden og den

indeholdelsespligtige.

M.6.6 Skyldners insolvensbehandling

M.6.6.1 Lønindeholdelse hos en skyldner i

betalingsstandsning

Selv om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der

ske lønindeholdelse. Det gælder både en påbegyndt lønindeholdelse og

iværksættelse af en ny lønindeholdelse.

M.6.6.2 Lønindeholdelse hos en skyldner under

konkurs

Ifølge konkurslovens § 32 omfatter konkursen skyldnerens formue ved

afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham.

Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der

træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen, dvs. der er

mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.

Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan

lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners

økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette

henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden og anmode herom.

Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er

afsagt, såfremt den anmeldte restance nedskrives med det beløb, der

inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for

ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens

afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af

gælden.

M.6.6.3 Lønindeholdelse hos en skyldner under

akkord

Det følger af KL § 171, stk.1, at der fra akkordforhandlingens åbning

og indtil dens slutning ikke kan foretages arrest eller udlæg. Endvidere

kan skyldners ejendom ikke tages til brugeligt pant. Ved lønindeholdelse

hos skyldneren under akkord skal der sondres mellem akkordforhandlingens

åbning og akkordens stadfæstelse, samt om kravene er omfattet af

akkorden.

Af UfR 1983, 252 ØLD følger, at en påbegyndt lønindeholdelse kan

fortsætte efter akkordens åbning, og at en ny lønindeholdelse kan

iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af

akkorden, og for krav, der ikke er omfattet.

Såfremt der foretages indeholdelse for krav, der er omfattet af

akkorden, skal den anmeldte fordring nedskrives med det indeholdte

beløb.

Efter akkordens stadfæstelse kan lønindeholdelse kun ske for krav, der

ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldneren akkorden, uden at

denne ophæves, kan forfaldne og ikke betalte afdrag ligeledes inddrives

ved lønindeholdelse.

M.6.6.4 Lønindeholdelse hos en skyldner under

gældssanering

Efter konkurslovens §§ 72 og 74 kan betaling af gæld efter fristdagen

fordres omstødt, hvis betalingen er i strid med konkurslovens princip om

ligelig fordeling blandt kreditorerne.

Af skifteretsafgørelsen i TfS 1996, 304 følger, at en

frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er

omstødelig i medfør af konkurslovens § 74. Retten lagde ved afgørelsen

vægt på, at de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have

lønindeholdt for, at betalingerne var sket som et led i

inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse, og at

afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.

Højesteret har i UfR 1987, 755 HD fastslået, at

skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering

hverken var omstødelig efter konkurslovens § 72 eller § 74. Dette

begrundedes med, at lønindeholdelse ikke var omfattet af de pågældende

bestemmelser, og at forarbejderne til den daværende gældssaneringslov ikke

gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved

konkurs og tvangsakkord.

Dommen havde den konsekvens, at inddrivelsesmyndighederne i flere

tilfælde, efter at en gældssaneringssag var indledt, opsagde en overholdt

betalingsordning og i stedet iværksatte lønindeholdelse. Men en overholdt

betalingsordning skal søges fastholdt.

Er en lønindeholdelse iværksat, inden en gældssanering indledes, kan

lønindeholdelsen fortsætte. Er en gældssanering allerede indledt, må der

foreligge særlige forhold, før restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætter

lønindeholdelse, fx hvis en gældssanering trækker urimeligt længe

ud.

M.7 Arbejdsgivere

M.7.1 Hvem er arbejdsgiveren?

Som arbejdsgiver anses ifølge KSL § 73, stk. 1, sidste pkt., den, der

skal indeholde foreløbig skat efter KSL § 46, stk. 1, 1. pkt.

Ved afgørelsen af, om der er tale om et

arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold, lægges der i praksis vægt på, om der

består et over-/underordnelsesforhold mellem parterne. Herved forstås

blandt andet en kompetence for arbejdsgiveren til at føre tilsyn med

medarbejderen og give pålæg om arbejdets udførelse.

Det er også af betydning, om arbejdsforholdet har været af en vis

varighed, eller om der kun er tale om levering af enkeltstående

tjenesteydelser.

Udføres arbejdet som et led i skyldnerens selvstændige virksomhed, er

lønindeholdelse udelukket. Herunder hører fx vederlag til advokater,

revisorer, læger, håndværksmestre og entreprenører.

En betingelse for at foretage lønindeholdelse er, at arbejdsgiveren har

hjemting her i landet, jf. retsplejelovens kap. 22, §§ 235-240 om stedlig

kompetence, eller at han lader lønudbetaling ske via en fuldmægtig, som

har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4.

Lønindeholdelse kan således ikke ske ved fremmede landes diplomatiske

repræsentationer i Danmark.

Derimod er det uden betydning, om skyldneren har hjemting eller er

skattepligtig af sin indtægt i Danmark, hvis blot udbetalingen foretages

af en person, der har hjemting her, og som på grund af status som

arbejdsgiver kan pålægges at indeholde.

Ved en udlægsforretning har skyldneren pligt til at give pantefogeden

oplysning om, hvem hans arbejdsgiver er, jf. retsplejelovens § 497, stk.

1.

M.7.2 Arbejdsgiverens pligter ved

lønindeholdelse

Arbejdsgiverens pligter ved lønindeholdelse er navnlig reguleret i

lønindeholdelsesregisterloven og inddrivelsesbekendtgørelsens §§

10-11.

Formålet med Det Fælles Lønindeholdelsesregister er at koordinere

administrationen og den løbende afregning af indeholdte beløb.

Underretning

Af § 3 i lønindeholdelsesregisterloven følger, at

restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om lønindeholdelse indberettes

til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, som herefter underretter

arbejdsgiveren om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort. Underretning

kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den indeholdelsespligtiges

anvisning.

Indbetaling til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal den

indeholdelsespligtige indbetale indeholdte beløb til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister og i forbindelse hermed oplyse følgende:

den indeholdelsespligtiges CVR- eller SE-nr.

skyldnerens CPR-nr. og

den dato, hvor beløbet, hvori indeholdelse har fundet sted, var til

disposition for skyldneren.

Flere skyldnere

Vedrører det indbetalte beløb flere skyldnere, skal ifølge § 10, stk.

2, oplysningerne i stk. 1, nr. 2 og 3, anføres for hver skyldner med

angivelse af, hvorledes beløbet skal fordeles mellem skyldnerne.

Flere lønperioder

Omfatter det indbetalte beløb flere lønperioder, skal det ifølge § 10,

stk. 3, fremgå, hvor meget af beløbet der vedrører de enkelte

dispositionsdatoer for den pågældende skyldner.

Betalingstidspunkter

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4, fastslår, at indbetalinger

efter stk. 1 skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene

forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter

lønindeholdelsen. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 15. i de

måneder, hvori belønene forfalder til betaling den 1. Fristen forlænges

dog til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige

indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag.

Ved ophør af udbetaling af

indeholdelsespligtige ydelser mv.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal den

indeholdelsespligtige, dvs. arbejdsgiveren, inden 5 dage underrette

Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis

skyldneren ikke er beskæftiget hos den pågældende,

skyldneren ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller

udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt

ophører.

Underretningspligten i de to førstnævnte situationer fastslås tillige i

KSL § 73, stk. 8, der yderligere omtaler den for

underretningspligten indlysende forudsætning, at den af lønindeholdelsen

omhandlede restance ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets

ophør.

Arbejdsgiverens

oplysningspligt

Den indeholdelsespligtige, dvs. arbejdsgiveren, skal ifølge § 11, stk.

2, efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger

om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for

indeholdelsen. Besvarelsen skal finde sted inden 14 dage efter modtagelsen

af anmodningen.

Såfremt der ikke sker indbetaling til det Det Fælles

Lønindeholdelsesregister som pålagt, giver Det Fælles

Lønindeholdelsesregister restanceinddrivelsesmyndigheden meddelelse

herom. Vedrører misligholdelsen restancer til SKAT, vil det ansvarlige

skattecenter som hovedregel iværksætte en arbejdsgiverkontrol hos den

pågældende virksomhed.

Samtidig med lønindeholdelsen skal

arbejdsgiveren ifølge kildeskattelovens § 84, stk. 1, jf. § 73, stk.

10, og opkrævningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, give skyldneren

skriftlig meddelelse om størrelsen af det indeholdte beløb. I meddelelsen

skal angives arbejdsgiverens navn, adresse samt det ved indeholdelsen

anvendte CVR-nr. eller SE-nr. samt navn og personnummer på skyldneren.

Dette sker typisk på skyldnerens lønseddel. Vægrer den

indeholdelsespligtige sig ved at give den i kildeskattelovens § 84, stk.

1, nævnte underretning til skyldneren, kan denne ved henvendelse til told-

og skatteforvaltningen begære, at underretningen søges tilvejebragt ved

told- og skatteforvaltningens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges

ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og

skatteforvaltningen.

Ved for sen indbetaling af beløb omfattet af opkrævningsloven påløber

renter efter reglerne i opkrævningslovens § 7, stk. 1.

Opbevaringspligt

Bogføringslovens § 10 foreskriver, at den bogføringspligtige skal

opbevare regnskabsmateriale på betryggende

vis i 5 år fra udgangen af det

regnskabsår, materialet vedrører.

Administrationsgodtgørelse

Arbejdsgiveren kan i forbindelse med løntræk tilbageholde en

administrationsgodtgørelse hos skyldneren, jf. § 4a i

lønindeholdelsesregisterloven. Administrationsgodtgørelsen kan maksimalt

udgøre 20 kr. pr. løntræk, selvom skyldneren får udbetalt løn flere

gange om måneden, jf. § 2 i bekendtgørelse om administrationsgodtgørelse

og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse.

M.7.3 Arbejdsgiverens ansvar ved

lønindeholdelse

Det følger af kildeskattelovens § 73, stk. 10, at arbejdsgiveren i

forbindelse med lønindeholdelse kan ifalde ansvar for en række forhold.

Det fastslås således i bestemmelsen, at kildeskattelovens § 57, stk. 4, 2.

pkt., § 69, § 72, § 74, § 84 og § 86 finder tilsvarende anvendelse på

lønindeholdelse efter § 73.

Såfremt en skatteyder, for hvem der er begæret lønindeholdelse, ikke er

beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, hvor begæringen modtages,

skal arbejdsgiveren som nævnt ovenfor inden 5 dage

underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister herom. Det samme

gælder, hvis et arbejdsforhold ophører, og skatterestancen ikke er

endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør, jf. kildeskattelovens § 73,

stk. 8.

Arbejdsgiveren hæfter direkte over

for restanceinddrivelsesmyndigheden for såvel indeholdte beløb, der

ikke er blevet afregnet, som for beløb, der burde være indeholdt.

Manglende afregning af indeholdte beløb indebærer for arbejdsgiveren

en hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 2, og hæftelsen for

manglende indeholdelse udtales i kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Arbejdsgiverens hæftelse for at undlade at efterkomme et pålæg om

lønindeholdelse - eller hæftelse som følge af indeholdelse af for lille et

beløb - forudsætter, at den indeholdelsespligtige har udvist

forsømmelighed. Det er efter bestemmelsens ordlyd arbejdsgiveren, der har

bevisbyrden for, at han ikke har udvist forsømmelighed, altså omvendt

bevisbyrde.

Der er forskellige sanktioner over for en efter kildeskattelovens § 69

hæftende arbejdsgiver. Kildeskattelovens § 72 giver mulighed for

inddrivelse ved udlæg. Kildeskattelovens § 73, stk. 2, hjemler adgang til

lønindeholdelse efter stk. 1 hos den indeholdelsespligtiges

arbejdsgiver - såfremt en sådan eksisterer - for skyldige beløb samt

tilknyttede gebyrer, tillæg og renter.

Undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse kan straffes

med bøde, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, jf. § 73, stk. 10.

Kildeskattelovens § 84, stk. 2, jf. § 73, stk. 10, hjemler pålæg

af dagbøder, hvor indkomstmodtageren ikke underrettes om det indeholdte

beløb. Endelig indeholder kildeskattelovens § 86, jf. § 73, stk.

10, bestemmelser om arbejdsgiverkontrol.

For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis

den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov

uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med

overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat. Det vil

dog kunne forekomme, at der rejses tiltale for overtrædelse af reglerne om

lønindeholdelse alene.

M.7.4 Er skyldneren frigjort ved manglende

indeholdelse eller afregning?

Indeholdelse sket

Lønmodtageren, dvs. skyldneren, er i forhold til

restanceinddrivelsesmyndigheden frigjort for betaling af beløb, som

arbejdsgiveren har indeholdt i hans indkomst. Det gælder også i de

tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke afregner beløbet, og selvom der ikke er

mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren.

Har arbejdsgiveren indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på

skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej.

Indeholdelse ikke

sket

Beløb, som arbejdsgiveren trods pålæg om indeholdelse ikke indeholder,

hæfter arbejdsgiveren og skyldneren solidarisk for. Med hensyn til

arbejdsgiverens hæftelse er dette en følge af anvendelsen af

kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet forsømmelighed som udgangspunkt altid

vil foreligge, når arbejdsgiveren har fået forelagt et pålæg om

lønindeholdelse.

Ved lønindeholdelse indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i

lønmodtagerens krav. Går arbejdsgiveren konkurs, skal indeholdte beløb,

der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har arbejdsgiveren -

uanset pålæg herom - ikke indeholdt lønbeløb, skal også disse anmeldes i

boet.

M.8 Dækningsrækkefølgen

Det følger af kildeskattelovens § 73, stk. 7, jf. § 46, stk. 3, at

lønindeholdelse for skattekrav går forud for andre krav ved

lønudbetalinger, fx transporter og modkrav fra arbejdsgiveren. Denne

fortrinsstilling gælder også, selvom begæringen om lønindeholdelse for

skatterestancer er fremsendt senere end de øvrige begæringer. En allerede

løbende lønindeholdelse for andre krav må således vige for en senere

lønindeholdelsesbegæring vedrørende skat.

Om dækningsrækkefølgen, hvor der iværksættes lønindeholdelse for flere

krav, fastslår lønindeholdelsesregisterlovens § 4, at lønindeholdelse for

skattekrav efter kildeskatteloven sker forud for lønindeholdelse for alle

andre krav, hvis samtidig lønindeholdelse ikke er mulig.

Ved fastlæggelsen af dækningsrækkefølgen regnes med begæringens

modtagelsestidspunkt. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter

underholdsbidragsloven sker efter lønindeholdelse for skattekrav, men

forud for andre krav, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.

For så vidt angår andre krav end skattekrav og

underholdsbidrag gælder princippet "først i tid, bedst i ret",

medmindre der kan foretages samtidig lønindeholdelse, jf. § 4, stk. 2.

Som nævnt ovenfor kan der kun foretages lønindeholdelse, hvis kravet -

evt. ved kumulation af flere mindre krav - udgør mindst 1.000 kr., jf. §

4, stk. 3.

Stikordsregister

A

A-indkomst

A.1.2 ,

C.1 ,

F.1.2 ,

H.2.2 ,

I.2.2.1

- opgørelse F.3.2

A-kasser

F.1.5.1.1

A-skat

A.1.2

- beregning

F.1

Advokater

B.2.1

Afdækkede ordninger

B.3.4

Afgiftspligtige udbetalinger

- oplysningspligt

I.2.3

Afgivelse af oplysninger

I.3

Afgørelser

J.3

- angivelse og betaling

J.3.3.3.2

- hæftelse

J.3.3.3.4

- indeholdelse

J.3.3.2

- ligningsmyndighedens afgørelse

J.3.2

- oplysningspligt

J.3.3.3.3

- regionens afgørelse

J.3.1

- registrering

J.3.3.3

Afkald på indtægt

A.4

Afmeldelse

E.2.4.3

Afspadsering

F.4.3

Afstemning

- regnskab

H.2.3

Agent honorar

B.2.7

Ajourføring

- regnskab

H.1.3

Akkord

- lønindeholdelse

M.2.6

Akkordfortjeneste

B.1.2

Aktiekøberetter, tegningsretter

- oplysningspligt

I.2.2.10

Aktieløn

- afgiftsberigtiget

I.6

- aktieoptioner i ansættelsesforhold

B.1.9.5

- deponeringsmodellen

B.1.9

- medarbejderaktieordninger

B.1.9.1 ,

B.1.9.2

- medarbejderobligationsordninger

B.1.9.3

Aktiveringsfond

A.2.1

Aktier og anparter

I.2.2.10 ,

I.3.2

Alkoholafvænning

B.1.6.20

AM-bidrag

A.2.1

- beregning

F.2

- fratrædelsesgodtgørelser

D.2.4

- internationale forhold

C.1 ,

C.2

- pension

B.3

- ægtefæller til udsendte medarbejdere

B.1.10.1

AM-indkomst

A.2.2 ,

H.2.1 ,

H.2.2

Amba (andelsselskab)

- registrering

E.2.4.2

Ambassadepersonale

C.1.2.5

Ambassader

- AM-bidrag for ansatte

B.1.1.2

Angivelse

- ikke rettidig

G.5.1 ,

L.3.3

- klage

J.3.3.2

- rettidig

G.4 ,

G.7

- udsendelse

G.3 ,

G.7.2

Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene J.3.3.8

Ansættelsesforhold

- PBL § 19

B.1.10.1

Arbejdsdragt/uniform

B.1.6.14

Arbejdsdusør

- formidlet døgnophold

B.6.3

Arbejdsgiver

- dansk

C.1.1.1

- dansk, ved arbejde i udlandet

C.2.1

- udenlandsk

C.1.1.1

- udenlandsk, ved arbejde i udlandet

C.2.1

Arbejdsgiveradministreret pensionsordning

G.10.2

Arbejdsgiverbetalte personalegoder

B.1.6.21

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter

B.1.6.20

Arbejdsløshedskasser

- bidrag

I.2.5

- oplysningspligt

I.2.5

Arbejdsløshedspenge

- lønmodtagere

B.5.1.1

- selvstændige

B.5.1.2

Arbejdsmarkedets Tillægspension/ATP

B.3.4.2 ,

I.1

Arbejdsmarkedsbidrag

A.2.1

Arbejdsmiljøloven

- unge i arbejde

B.6.2.1

Arbejdsskade

B.1.5.3

Arbejdsudleje

C.1.1.2

- angivelse og betaling

G.8

- beregning

F.4.5

- i udlandet

C.2.4

- indeholdelse

D.5.1

- oplysningspligt

I.4.4

Arbejdsvederlag

- lønindeholdelse

M.3.1

Arrangører

- indeholdelsespligt

D.11

Artister

B.2.3.2

- internationale forhold

C.1.1.3

Assurandører

B.2.8

Asylansøgere

C.1

ATP/Arbejdsmarkedets Tillægspension

B.3.4.2 ,

I.1

ATP-loven

B.1.1.1 ,

C.1

Avis

B.1.6.9

B

B-indkomst

A.1.2 ,

I.2.2.2

B-skat

A.1.2

Bagatelgrænsen

- personalegoder

B.1.6

Bagudløn

F.1.3 ,

G.7.1

Barselsdagpenge

- fri fordeling, ægtefælle

B.7.4

- lønaftale, ægtefælle

B.7.3

- lønmodtager

B.1.2.1

- medarbejdende ægtefælle

B.7.2

- selvstændigt erhvervsdrivende

B.1.2.1.1

Befordringsgodtgørelse

B.1.7.1.2

- arbejdsplads

B.1.7.1.2

- undervisning

B.1.7.1.2

Befuldmægtiget

C.1.1.1 ,

C.1.2.1 ,

I.1

Begrundelse

J.3.1.2

Begrænset skattepligt

C.1.1 ,

C.2

- pension

B.3.5.2

Beklædning

- formidlet døgnophold

B.6.3

Beregning F

- AM-bidrag

F.2

- A-skat

F.1

- fradrag

F.1.5.1.1

- SP-bidrag

F.3

Bestyrelseshonorar

B.2.1

- fra udlandet

C.5.2

- internationale forhold

C.4.2

Betaling

- ikke rettidig

G.6 ,

G.7.3 ,

L.3.2

- klage

J.3.3.2

- rettidig

G.4 ,

G.7

Betalingsstandsning

- lønindeholdelse

M.2.4

Betjeningsafgift

B.1.8.4

Bevilling

- autorisation mv.

D.3.5

- indeholdelsespligt

D.3.5

Biblioteksafgifter

B.2.3.1 ,

B.2.3.4

Bidragsgrundlag

- arbejdsgiver

A.2.2

- lønmodtager

A.2.2

- klage

J.3.3.2.1

- regnskab

H.2.1 ,

H.2.2

Bidragspligt

- arbejdsgiver

A.2.2

- bidragsfritaget

B.1.1.2

- klage

J.3.3.2.1

- lønmodtagere

A.2.2 ,

B.1.1.2

Bidragssatser

A.2.2

Bikort

F.1.5.2

Bonus

B.1.2

- honorar

B.2.9

Bopæl

C.1 ,

C.2

Bortfaldet ferie

B.1.3.4

- erstatning

B.1.3.4

Bortseelsesret F.3.2

- PBL § 19

B.1.10.1

Brugsrettigheder

- oplysningspligt

I.2.2.11

Bruttobeskatning

- angivelse og betaling

G.9

- beregning F.4.7

- KSL § 48 E

C.1.2.4

Bruttotrækkort

F.1.4.1

Bygge- og anlægsarbejde

- i Danmark

C.1.1.1 ,

C.3.1

- i udlandet

C.3.2

Bødeforelæg

- administrativ afgørelse

L.8.1

- endelig afgørelse

L.8.3

- udfærdigelse

L.8.2

Børn F.3.3

Børns indkomst

B.6

- arbejdsindtægt

B.6.2 ,

F.3

- beskatning

B.6.1

- forældres løn til deres børn

B.6.2.2

- lommepenge til børn i formidlet døgnophold

B.6.3

C

Chauffør

B.1.6.1

Civile værnepligtige

- militærnægtere

B.1.8.2

Civilløn under militærtjeneste

B.1.8.3

Computer

- oplysningspligt

I.2.2.2

Culpa

- erstatningsansvar

K.4

CPR-nummer

- indberetning

A.5.2

CVR-nummer

E.2.3

D

Dagbøder

- kontrol

J.1.3

Dagpenge

- ledighed, sygdom, barsel

B.1.2.1 ,

F.1.5.1

- selvstændigt erhvervsdrivende

B.1.2.1.1

Dagpengefond

A.2.1

Dagpengerefusion

B.1.2.1

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

B.1.1.2 ,

C.1.1.5

Danske skibe

C.1.1.5 ,

C.2.10

Danske fly

C.1.1.5

Danskere i udlandet

C.2

Delpension

B.5.4

Delregistrering

E.2.3.3

Den Sociale Sikringsstyrelse

- klage

J.3.3.2

Diplomater

B.1.1.2 ,

C.1.2.5

Direktører, hovedaktionærer

- oplysningspligt

I.2.2.3 ,

I.3.2

Discjockeys

B.2.4

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

C.1 ,

C.2

Dobbeltdomicil

C.1.2

Domsmænd

B.2.14

Domstolsprøvelse

J.3.3.4

Driftsform

- registrering

E.2.4.2

- ændring af

E.2.4.2

Drikkepenge

B.1.2 ,

B.1.8.4

- lønindeholdelse

M.3.2

Dødsfald

B.1.11.6 ,

F.3.3,

G.5.2

Døgnophold

B.6.3

E

Edb-angivelse

G.3

Edb-indberettere

G.4 ,

G.7.1

EF-forordning 1408/71

C.1 ,

C.2 ,

C.6.1 ,

C.6.3

Efterangivelse

G.5.2

Efterbetalinger

B.1.11.3

Efterløn

B.5.5 ,

F.1.5.1.1

Ejendomsadministration

- indeholdelsespligt

D.3.3

Eksperter fra udlandet

- KSL § 48 E

C.1.2.4 ,

G.9

Elektroniske skattekortoplysninger

F.1.4.1.1 ,

L.3.5 ,

L.4.2

Éngangsvederlag

- konkurrenceklausuler

B.1.5.5

Enkeltregistrering E.2.2.1

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

E.2.4.2

Erhvervssystemet

E.1.1

Erstatning

K.4.2

Erstatningsansvar

- culpa

K.4

Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste

B.1.5.3 ,

B.1.11.5

- oplysningspligt

I.2.2.9

Europaparlamentet

- indeholdelsespligt

D.3.7

F

Faglige kontingenter

- oplysningspligt

I.2.4

Fast driftssted

C.1.1.1 ,

C.1.2.1

- i udlandet

C.2.2

Fejltællingspenge

B.1.5.4

Ferie med løn

B.1.3.2 ,

F.1.5.1.1 ,

F.4.3

Ferie uden løn

B.1.3.1

Feriedagpenge

B.1.2.1

Feriegodtgørelse

B.1.3 ,

F.4.3

- beregning af fradrag

F.4.3

- fratrædelse

B.1.3.2 ,

F.1.5.1

- indeholdelsestidspunkt

F.1.5.1 ,

F.4.3

- overgang til anden stilling

B.1.3.3 ,

F.4.3

Ferietillæg

B.1.2

Ferietilskud

- formidlet døgnophold

B.6.3

Finansielle aktiver i udlandet

- oplysningspligt

I.5

Finansstyrelsen

M.6

Firmabil

B.1.6.1

- oplysningspligt

I.3.2

- værdiansættelse

B.1.6.1

Flyttegodtgørelse

B.1.5.1

Folkepension

B.3.2

- hjælpe- og understøttelsesfond

B.1.10.2

Fonde

B.1.2.2

Foreløbig fastsættelse

G.5.1

Foreninger

- indeholdelsespligt

D.8

Forfatterrettigheder

B.2.3.4

Forhøjelse af trækprocent

F.1.5.4

Formidlet døgnophold

B.6.3

- arbejdsdusør

B.6.3

- beklædning

B.6.3

- ferietilskud

B.6.3

- gaver

B.6.3

- kostpenge

B.6.3

- lommepenge

B.6.3

Formkrav

- regnskab

H.1.4

Forsikrings- og pensionsordninger

B.1.10

Forsikringsselskaber

- oplysningspligt

I.2.3

Forskere fra udlandet

C.1.2.2

- KSL § 48 E

C.1.2.4 ,

G.9 ,

F.4.6

Forskere og lærere fra Danmark

C.2.8

Forskrifter, overtrædelse L

Forsvarerbistand

L.8.6

Forsømmelighed

K.2.2

Fortrydelse

L.8.7

Forudløn F.3.3,

G.7.1

Forældelse

K.4.2

- lønindeholdelse

M.4

- strafansvar

L.9

Forældreorlovsydelse

B.7.2 ,

B.7.3 ,

B.7.4

Forældres løn til deres børn

B.6.2.2

Fotomodeller

B.2.5

Fradrag

F.1.5.1.1

Fradragsret

K.4.1

Fraflytning

- skatteflugtsregler

B.1.10.1

Fratrædelse

- ferie med løn

B.1.3.2

- skattekort

F.1.5.1

Fratrædelsesgodtgørelse

B.1.11.2

- arbejdsgivers pensionsbidrag

B.1.10.1

- jubilæumsgratiale, regnskab

H.2.1

- jubilæumsgratiale, oplysningspligt

I.2.2.6

- oplysningspligt

I.2.2.6 ,

I.3.2

Fremrykket afregning

G.7

Fri bil

B.1.6 ,

H.2.2

- værdiansættelse

B.1.6.1

Fri bolig

B.1.6.4

Fri fordeling

- ægtefælle

B.7.4

Fri kost og logi

B.1.6.10 ,

H.2.2

Fri telefon

B.1.6.2 ,

H.2.2 ,

I.2.2.3

Fri undervisning

B.1.6.18

Fribolig

- helårsbolig

B.1.6.4

- sommerbolig

B.1.6.5

- studerende

B.4.4

Frikort

F.1.5.3

- befordring

B.1.6.15

- oplysningspligt

I.3.2

Frirejser

B.1.6.17

Fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag

- internationale forhold

C.1 ,

C.2

Fuld skattepligt

C.1 ,

C.1.2 ,

C.2

Færøerne

C.2.7

Førtidspension

B.3.3

G

Gaver

B.1.4 ,

B.1.6.21

- formidlet døgnophold

B.6.3

Gebyr

- foreløbig fastsættelse

G.5.1

Globalindkomstprincip

C.1 ,

C.2

Godtgørelse

- af telefonudgifter

B.1.6.3

- flyttegodtgørelse

B.1.5.1

- fra arbejdsgiver

B.1.5

- fra arbejdsgiver

B.1.5.1

Grundbilag

H.3

Gruppelivsforsikringer

B.1.10.3 ,

I.2.3

Grænsegængere

- fra Danmark

C.2.5

- fra udlandet

C.1.1.7

Grønland

C.2.6

Grønlandsk kildeskat

D.4 ,

G.12

Gældssanering, lønindeholdelse

M.2.3

Gæsteforskere fra udlandet

C.1.1.1

H

Helårsbolig

B.1.6.4

- oplysningspligt

I.3.2

Hjemmearbejde

- børn

B.6.2.1

Hjemmearbejdspladser

B.1.6.19

Hjemmeværnspersonel

B.1.8.1

Hjemting

C.1.1.1 ,

C.1.2.1

Hjælpe- og understøttelsesfonde

B.1.10.2

Hjælpekonti

H.2

Hong Kong søfolk

C.1.1.5

Honorar

B.1.2 ,

B.2

- advokat

B.2.6

- agent

B.2.7

- bonus

B.2.9

- efterlevende efter honorarmodtagere

B.2.12

- fra udlandet

C.5.2

- indtægt ved partsfiskeri

B.2.13

- internationale forhold

C.4.2

- kursushonorar

B.2.10

- oplysningspligt

I.2.2.2

- revisor

B.2.6

- vederlag til domsmænd og nævninge

B.2.14

- vikarer

B.2.11

Hovedaktionærer

- oplysningspligt

I.2.2.3

Hovedaktionærens børn

B.6.2.2

Hovedbeskæftigelse

- skattekort

F.1.5.1

Hovedkort

F.1.5.1

Hundeførertillæg

B.1.5.4

Hushjælp

B.1.2

Hvervgiver

B.1.1.1

Hædersgaver

- oplysningspligt

I.2.2.5

Hæftelse

A.1.4 ,

A.2.4 ,

K.1

- den indeholdelsespligtige

K.2.1 ,

K.2.2

- forskellige driftsformer

K.2

- lønindeholdelse

M.6.2.2.1

- lønmodtager

K.2.1 ,

K.2.2

- klage

J.3.3.3.4

I

Identifikationsoplysninger

I.1

Immaterielle rettigheder

B.2.3.4 ,

I.2.2.4

Indberetning

- identitet på A-indkomstmodtager

I.4.3

Indbetalingskort

G.3 ,

G.7.2

Indeholdelse

D.2

- A-skat

A.1.3 ,

D.2.1 ,

H.2.2

- AM-bidrag

D.2.2 ,

H.2.2

- manglende indeholdelse

L.3.1 ,

L.4.1

- SP-bidrag

D.2.3

Indeholdelsespligtige

- arbejdsgivere

D.2.1

- hvervgivere

D.2.5

- pensionsinstitutter

D.2.6

- strafansvar

L.3

- virksomheder

D.2

Indeholdelsestidspunkt

F.1.3 ,

F.2 ,

F.3

Indeksordninger

B.3.4.5

Inkompentence

J.2.3

Interessentskab

- børns indkomst

B.6.2.2

Internationale organisationer

- arbejde i Danmark

C.1.2.5

- arbejde i udlandet

C.2.11

Internet

- angivelse og betaling

G.4

J

Jubilæumsgratialer

B.1.4

- arbejdsgivers pensionsbidrag

B.1.10.1

- fratrædelsesgodtgørelse, oplysningspligt

I.2.2.6 ,

I.3.2

- fratrædelsesgodtgørelse, regnskab

H.2.1

K

Kapitalpensionsordninger

B.3.4.6

Kildeskat

A.1

- til Grønland

D.4 ,

G.12

Kilometerpenge

B.1.5.4

Klage

J.3.1.2 ,

J.3.3

Kompetenceregler

J.2.1

- strafansvar

L.10

Koncertbureauer

- indeholdelsespligt

D.11

Konkurrenceklausul

B.1.5.5 ,

B.1.10.1

Konkurs

- lønindeholdelse

M.2.5

- registrering

E.2.4.3.2

Konkursbo

- indeholdelsespligt

D.9

- registrering

E.1.1.1

Konsulent

B.2.2

Konsulenthonorar

- konsulentreglen

C.4.2

Kontanthjælp og forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning

B.5.6

- aktivering

B.5.6.4

- hjælp i forbindelse med handicap, sygdom, mv.

B.5.6.5

- kontanthjælp

B.5.6.1

- revalidering

B.5.6.3

- særlig støtte

B.5.6.2

- tilskud til forældre der vælger privat pasning

B.5.6.6

Kontinentalsoklen

B.1.1.2 ,

C.1.1.6

Kontorholdsgodtgørelse

B.1.5.4

Kontrolbeføjelser

J.1

Kontrolbesøg

J.1.2

Konverteret frihed

F.1.3

Konvertible obligationer

B.1.9.4

Kost og logi

B.1.6.10 ,

H.2.2

Kostpenge

- formidlet døgnophold

B.6.3

Krav ved registrering af nye virksomheder

E.2

Kreditkort

B.1.6.13

Kulbrinteaktiviteter

C.1.1.6

Kulbrintesektoren

B.1.1.2

Kunstner

B.1.1.1

- internationale forhold

C.1.1.3

Kunstnerrettigheder

B.2.3.4

Kursushonorar

B.2.10

Køberetter

B.1.6.21 ,

B.1.9.5

L

Landsskatteretten

- klage

J.3.3.2

Leaset bil

B.1.6.1

Legater

B.4.2

Lempelse

C.3.3

- ved arbejde i udlandet

C.2.3

Livsforsikring

- kapitalværdi, oplysningspligt

I.2.3

Lommepenge

- formidlet døgnophold

B.6.3

Lystbåd

B.1.6.6

- oplysningspligt

I.3.2

Lærere fra udlandet

C.1.2.2

Lærlinge

- fra Danmark

C.2.9

- fra udlandet

C.1.2.3

Løn

- udbetaling i euro

G.2

- vederlag

B.1.2

Lønaftale

- ægtefælle

B.7.3

Lønbureau

G.3

- indeholdelsespligt

D.3.1

Lønindeholdelse M

- arbejdsgivers pligter

M.7

- indbetaling

M.6

- krav der kan lønindeholdes for

M.2.1

- lovhjemmel

M.1

- tidspunkt

M.2.2

- ydelser der kan lønindeholdes i

M.3

Lønindeholdelsesprocent

M.5

Lønmodtager

- dødsfald

B.1.11.6

- strafansvar

L.4

Lønmodtagerbegrebet

B.1.1.1

Lønmodtagerbidrag

- definition

A.2.1

Lønmodtagere fra udlandet

C.1.1.4 ,

C.1.2.1

Lønmodtagerindkomst

B.1.1.1

Lønmodtagernes Garantifond

D.10 ,

G.11

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

B.3.4.1

Lønmodtagerspecifikationer

H.2.2

Lønoplysningsseddel

A.5.1

Lønperiode

- skæv

F.1.5.1.1

Lønreduktion

F.1.3

Lønseddel

F.5

Løntillæg

B.1.5.4

Løsøre til hjemmet

B.1.6.19

M

Manglende angivelse

G.3

Manglende indbetaling

L.3.2

Mannequiner

B.2.5

Maskeret udbytte/udlodning

B.1.10.1

Medarbejdende ægtefælle

B.7.2

Medarbejderaktier

B.1.6.20 ,

B.1.9

Medarbejderfonde

B.1.2.2

Medarbejderobligationer

B.1.9.3

Meddelelse til indkomstmodtager

H.1.5

Mellemfolkelige aftaler om social sikring

C.1 ,

C.2 ,

C.6.1 ,

C.6.4

Mellemmand/befuldmægtiget

- oplysningspligt

I.1

Midlertidig pensionsopsparing

A.3

- pension

B.3.4.2.1

Militærnægtere

B.1.8.2

Mindreårige

B.6.2.1

Modeller

B.2.5

Modkrav

B.1.11.5

Modregning

- fællesregistrering

E.2.3.2

Modregningsforbud

- rejse- og befordringsgodtgørelse

B.1.7.1.1

Morarenter

- lønindeholdelse

M.6.2.1

- for sen betaling

G.6 ,

G.7.3

Musikere

B.2.3.3

N

Natpenge

B.1.5.4

Naturalieydelser

B.1.4 ,

B.1.6 ,

B.1.11.2

Nulangivelse

G.4

Nulstilling

K.4.1

Nyregistrerede virksomheder

G.3

Nægtet registrering

L.5

Nævninge

B.2.14

O

Offentlige institutioner

G.3 ,

G.7

- indeholdelsespligt

D.6

Offentlige tilskud

- oplysningspligt

I.1 ,

I.2.2.2

- studerende

B.4.4

Offentligt ansatte

C.2.10

Omdannelse af selskaber

E.2.4.3.2

Omkostningsgodtgørelse

I.7

- registrering

E.2.4.3.3

Opbevaring

- regnskab

H.1.2

Opgivelse af tjenestebolig

B.1.5.2

Opgørelse af A-indkomst

F.1.2

Ophavsrettigheder

B.2.3.4

Ophold

C.1

Ophør af virksomhed

- registrering

E.2.4.3.1

Ophør af skattepligt

- beregning

F.1.3

Opkrævning

K.3 ,

K.4.2

Oplysninger fra indkomstmodtager

- kontrol

J.1.4

Oplysningspligt

A.5 ,

J

- A-indkomst

I.2.2.1

- B-indkomst

I.2.2.2

- honorar

I.2.2.2

- klage

J.3.3.3.3

- midlertidig pensionsopsparing

I.3.1

- personalegoder

I.2.2.3

Oplysningsseddel

I.3.1 ,

K.2.2

- indhold

I.3.2

Opløsning af selskaber

- registrering

E.2.4.3.2

Orlovsydelse

B.5.3

-børnepasning

B.5.3.1

- uddannelse

B.5.3.2

Overarbejdsbetaling

B.1.2

Overførselsindkomster

B.5

- arbejdsløshedsdagpenge

B.5.1

- delpension

B.5.4

- efterløn

B.5.5

- kontanthjælp og forsørgelsesydelser

B.5.6

- orlovsydelse

B.5.3

- overgangsydelse

B.5.2

Overgangsydelse

B.5.2

Overskudsdeling

B.1.9

P

Parkeringsplads

B.1.6.12

Partsfiskeri

B.2.13

Partshøring

J.3.1.1

PC er

B.1.6.11

Pengegave, jubilæumsgratialer, mv.

B.1.4

Pension

B.3

- fra Danmark

C.4.3

- fra udlandet

C.5.3

- lønindeholdelse

M.3.3

Pensionsinstitutter

G.2 ,

G.3 ,

G.10

Pensionskasse

D.7 ,

G.2

Pensionslignende ydelser

B.3.5.2

Pensionsordninger

B.1.10

- med løbende udbetalinger

B.3.4.3

- omfattet af PBL § 19, indeholdelse

D.7.2

- oplysningspligt

I.2.3

Periodisering

F.1.3

Personalegoder

B.1.6

- bagatelgrænsen

B.1.6

- oplysningspligt

I.2.2.3 ,

I.3.2

- regnskab

H.2.2

Personalelån

B.1.6.8

- oplysningspligt

I.3.2

Personlig hæftelse

E.2.4.2

Personligt arbejde

- i tjenesteforhold

B.1.1.1

- uden for tjenesteforhold

B.2

Personnummerindberetning

A.5.2

Ph.d.-studerende

B.4.5

- oplysningspligt

I.2.2.8

- rejse- og befordringsgodtgørelse

B.1.7.1.1

Piloter og andet flyvende personel

C.1.1.5

Politiets bistand

J.1.3

Processuelle regler L.8

Produktionstillæg B.1.2

Provision B.1.2

R

Rabat B.1.6.16

Radio- og TV-licens

B.1.6.7

Ransagning

- strafansvar

L.8.5

Ratepensionsordninger

B.3.4.4

Registrering

E.2

- klage

J.3.3.3.1

- nægtelse af registrering

E.2.2

- nægtet registrering, fortsat drift

L.5

Registreringsbevis

E.2.3

- generelt

E.1

- ændring

E.2.4

Regnskab

- almindelig bogføring

H.2

- fællesregistrering

E.2.3.2

Regnskabshæfte

H.2

Regnskabsmateriale mv., kontrol

J.1

Regnskabspligt

H.1.1

Registreringspligt E

Rejse- og befordringsgodtgørelse

B.1.7.1

Rejsegodtgørelse

B.1.7.1.3

- 25%-godtgørelse

B.1.7.1.3.1

- lønmodtagere (undtagen turistchauffører)

B.1.7.1.3.1

- turistchauffører

B.1.7.1.3.1

- satser

B.1.7.1.3.1

Renter

- for sen betaling

G.6 ,

G.7.3

- fra udlandet

C.5.1

- hæftelse

K.4.2

- internationale forhold

C.4.1

- lønindeholdelse

M.2.1

Rentekontrolordningen

I.2.4

Repræsentationstillæg og -tilskud

B.1.7.3

Restancearter

- lønindeholdelse

M.2.1

Restancemyndigheden

- lønindeholdelse

M.6.1

Restauratører mv.

- indeholdelsespligt

D.11

Royalty

B.2.3.4

- fra udlandet

C.5.1

- internationale forhold

C.4.1

Rådighedsløn og ventepenge

B.1.11.1

Rådighedstillæg

B.1.2

S

Saglig kompetence

J.2.1

Sagsudlægningsbekendtgørelsen

J.3.3.1

Sanktioner for overtrædelse

L.6

SAS

C.1.1.5

SE-nummer

E.2.3

Selskabsindkomst

B.1.1.1

Selvstændigt erhvervsdrivende

B.1.1.1 ,

B.1.2.1.1 ,

B.1.7.1.1 ,

B.6.2.2

Sigtelse

L.8.4

Sikkerhedsstillelse

- form

E.2.1.4

- størrelse

E.2.1.2

- tidspunkt

E.2.1.1

- tvungen

E.2.1 ,

G.6.2

- varighed

E.2.1.3

Skattebillet

A.1.2

Skatteflugtsregler

- pension

B.1.10.1

Skattefri omkostningsgodtgørelse

- ulønnet medhjælp mv.

B.1.8.1

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

B.1.7

- arbejdsgiver

B.1.7.1.1

- arbejdsgivers kontrol

H.3

- B-indkomstmodtagere

B.1.7.1.1

- bestyrelsesmedlemmer mv.

B.1.7.1.1

- betingelser

B.1.7.1.1

- hvervgivere

B.1.7.1.1

- lønmodtagere

B.1.7.1.1

- modregningsforbud

B.1.7.1.1

- oplysningspligt

I.2.2.1

- ph.d.-studerende

B.1.7.1.1

- selvstændigt erhvervsdrivende

B.1.7.1.1

- udlæg efter regning

B.1.7.1.1 ,

B.1.7.2

Skattefri uddelinger

- oplysningspligt

I.2.2.11

Skattefri uddannelsesydelser

- oplysningspligt

I.2.2.1

Skattefrie ydelser

- regnskab

H.2.2 ,

H.3

Skattekontrolloven

- oplysningspligt

- SKL § 7, A-indkomst

I.2.2.1

- SKL § 7 A, B-indkomst

I.2.2.2

- SKL § 7 B, fonde og foreninger

I.2.2.11

- SKL § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

I.2.2.12

- SKL § 7 F, underholdsbidrag

I.2.2.13

- SKL § 8 B, syge- og ulykkesforsikringer

I.2.3

- SKL § 8 B og F, pensionsordninger

I.2.3

Skattekort

F.1.4.1 ,

F.1.5.1

- elektroniske

F.1.4.1.1 ,

L.3.5 ,

L.4.2

- opbevaring

F.1.5.1

Skattepligt

- ophør

F.1.3

Skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse

B.1.5.4 ,

B.1.7.1

Skuespillere

B.2.3.2

Skurpenge

B.1.5.4

Skæv lønperiode

F.1.5.1.1

Smudstillæg

B.1.5.4

Social sikring

C.1 ,

C.6

Social- og sundhedsforvaltninger F.3.5.1.1

Sociale sikringsordninger

A.2.1

Sociale ydelser

- fra Danmark

C.4.3

- fra udlandet

C.5.3

Solidarisk hæftelse

- fællesregistrering

E.2.3.2

Solister

B.2.3.2

Sommerbolig

B.1.6.5

- oplysningspligt

I.3.2

SP-bidrag

- beregning

F.3

- fratrædelsesgodtgørelser

D.2.4

- internationale forhold

C.1 ,

C.2

- regnskab

H.2.1 ,

H.2.2

Specialister, KSL § 48 E

- angivelse og betaling

G.9

- beregning

F.4.6

- oplysningspligt

I.4.2

Sporadiske angivere

G.3 ,

G.4

Sportsfolk

- internationale forhold

C.1.1.3

Stamoplysninger

H.2.2

Statens Uddannelsesstøtte

B.4.1 ,

B.4.5 ,

F.1.4.1

Statsunderstøttelser

B.1.11.3

Stedlig kompetence

J.2.2

Stipendier

B.4.1

Strafansvar

A.1.5 ,

A.2.5 ,

L.6

- forældelse

L.9

- indeholdelsespligtige

L.3

- juridiske personer

L.3.6

- lønmodtageren

L.4

Studerende

C.1.1.9

- offentlige tilskud

B.4.4

- ydelser fra arbejdsgiver

B.4.3

Studerende og lærlinge

- fra Danmark

C.2.9

- fra udlandet

C.1.2.3

Studierejser

B.4.5

Subjektiv tilregnelse

L.2

Supplerende engangsydelser

- oplysningspligt

I.2.3

- pension

I.2.3

Supplerende dagpenge

- beregning

F.1.5.1.1

Svindgodtgørelse

B.1.5.4

Sygedagpenge

- fri fordeling, ægtefælle

B.7.4

- lønaftale, ægtefælle

B.7.3

- lønmodtager

B.1.2.1

- medarbejdende ægtefælle

B.7.2

- selvstændigt erhvervsdrivende

B.1.2.1.1

Sygedagpengefond

A.2.1

Sygeferiedagpenge

B.1.2.1

Særlig pensionsopsparing

B.3.4.2.2 ,

F.3

Særlige forhold

- indeholdelsespligt

D.3

Særlige konti

H.2.1

Søfolk

I.4.1

Søgnehelligdagsbetaling

B.1.2

T

Tabt arbejdsfortjeneste

B.1.5.3

- fra tidligere arbejdsgiver

B.1.11.5

Tantieme

B.1.2

Tavshedspligt

J.3.1.3

Tegningsretter

B.1.9.4

- oplysningspligt, aktier

I.2.2.10

Telefon

B.1.6.2

- tilskud

B.1.6.3

Tidligere arbejdsgiver

- PBL, kap. 1-ordning

B.1.11.4

Tilforordnede vælgere

B.1.2 ,

B.1.8.5

Tilsagnsordninger

- indeholdelsespligt

D.7.2.1

- oplysningspligt

I.2.3

Tilskud til studerende

- offentlige

B.4.4

Tingsgave

- naturalieydelse

B.1.4 ,

B.1.6 ,

B.1.11.2

Tjenesteforhold

B.1.1.1

Tjenestemandspension

B.3.5.1

- pensionslignende ordninger

B.3.5.2

Tjenesteskift

- flyttegodtgørelse

B.1.5.1

Tjenesteydelse

B.1.1.1

ToldCSkats Erhvervssystem

E.1.1

Trækfritagelse C.3.2.2,

C.3.3

Trækprocent

- forhøjelse

F.1.5.4

Tupperware-dommen

B.2.8

Turister

C.1.1.9

Tvangsmidler

J.1.3

Tvungen sikkerhedsstillelse

E.2.1 ,

G.6.2

Tærepenge

B.1.5.4

U

Uafdækkede pensionsordninger

B.3.5

Udbetalinger fra pensionskasser

- indeholdelsespligt

D.7.1

Udbytte

- fra udlandet

C.5.1

- internationale forhold

C.4.1

- maskeret

B.1.10.1

Uddannelsesorlov

- fri fordeling, ægtefælle

B.7.4

- lønaftale, ægtefælle

B.7.3

- medarbejdende ægtefælle

B.7.2

Uddannelsesudgifter

- arbejdsgiverbetalte

B.1.6.18

Uddeling fra fonde og foreninger

I.2.2.11

Udenlandsk virksomhed

- indeholdelsespligt

D.5

Udenlandske trainees

C.1.1.1

Udenlandske forskere og specialister, KSL § 48 E

- angivelse og betaling

G.9

- beregning

F.4.6

- oplysningspligt

I.4.2

Udgiftsdækning

- løntillæg

B.1.5.4

Udlodning

- medarbejderaktier

B.1.9.2

- til ægtefælle, oplysningspligt

I.2.3

Udlæg for arbejdsgiver

B.1.7.2

Udlæg efter regning

- oplysningspligt

I.2.2.1

- skattefri rejse- og befordring

B.1.7.1.1

Udlægningsbekendtgørelsen, klage

J.3.3.1

Udsendte af stat eller kommune

C.2.10

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer

B.1.8.1

Ulønnet medhjælper

B.1.5.3 ,

B.1.8.1

Umyndige

- indeholdelsespligt

D.3.6

Underretning fra kommunale skattemyndigheder

J.1.5

Underretningspligt

- lempelse

I.1

Undervisning

- befordringsgodtgørelse

B.1.7.1.2

Undtaget

- for indeholdelse

B.1.2

- fra oplysningspligten

I.2.1

Unge F.3.3

Uniformsgodtgørelse

B.1.5.4

Urigtige oplysninger

L.3.4 ,

L.4.3

Uvarslet kontrolbesøg

J.1.2

V

Valgstyrere

B.1.2 ,

B.1.8.5

Vederlag

- der ydes af en forening, oplysningspligt

I.2.2.2

- for afløsning af pensionstilsagn

I.2.2.7 ,

I.3.2

- for leje mv. af fast ejendom, oplysningspligt

I.2.2.2

- for personbefordring, oplysningspligt

I.2.2.2

- fra tidligere arbejdsgiver

B.1.11

- løn mv.

B.1.2

Ventepenge

- lønindeholdelse

M.3.3

Videregivelse af oplysninger

J.3.1.3

Vikarbureauer

- indeholdelsespligt

D.3.2

Vikarer

B.2.11

- i udlandet

C.2.4

- fra udlandet

C.1.1.2

Vildledende oplysninger

L.3.4 ,

L.4.3

Virksomhedsoverdragelse

- indeholdelsespligt

D.3.4

Værktøjspenge

B.1.5.4

W

Warrants

B.1.9.4

Wienerkonventionen

C.2.11

Y

Ydelser

- fra arbejdsgiver til studier

B.4.3

- skattefrie, regnskab

H.3

- pensionslignende

B.3.5.2

Æ

Ægtefæller til udsendte medarbejdere

- AM-bidrag

B.1.10.1

Ægtefællers indkomst

B.7

Ældre F.3.3

Ændring, adresse, ledelse mv.

E.2.4.1

Ændring af skattekort

F.1.5.4

Ændring og afmeldelse af registrering

E.2.4

Ø

Økonomisk fællesskab

E.2.3.2

Øreafrunding

F.4.1

Øresundsforbindelsen

C.1.1.8

183-dages regel

C.3.1 ,

C.3.2

§ 48 E-beskatning

C.1.2.4 ,

G.9

Lignende dokumenter