INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;
2006-3
M Lønindeholdelse af restancer til det offentlige
Ved lønindeholdelse forstås, at restanceinddrivelsesmyndigheden
skriftligt pålægger en skyldners arbejdsgiver at indeholde en del af
skyldnerens løn og afregne det indeholdte beløb til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998 indeholder regler om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4, er det blandt andet
bestemt, at Det Fælles Lønindeholdesregister skal modtage
indbetalinger fra den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) samt
fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne. Ifølge lovens § 4
dækkes skattekrav forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er
mulig. Derefter følger krav på underholdsbidrag. Øvrige krav dækkes i den
rækkefølge, begæringen om lønindeholdelse modtages, jf. stk. 2. Se
endvidere Inddrivelsesvejledningens afsnit
I.3.
M.1 Indledning
Ved lønindeholdelse forstås, at restanceinddrivelsesmyndigheden
skriftligt pålægger skyldnerens arbejdsgiver at indeholde en del af
skyldnerens løn og afregne det indeholdte beløb til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Lønindeholdelse er et retsmiddel, der kun
kan anvendes ved inddrivelse af visse offentlige fordringer.
Lønindeholdelse er således et tvangsinddrivelsesmiddel over for
skyldneren på linie med fx udlæg, men modsat udlæg giver lønindeholdelse
mulighed for inddrivelse i skyldnerens kommende lønudbetalinger.
Pålæg om lønindeholdelse til arbejdsgiveren og afregning af indeholdte
beløb sker i praksis via Det Fælles Lønindeholdelsesregister, der har til
opgave at påse, at indbetalinger finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse og efterfølgende fordele og afregne
Læs alt
indbetalingerne til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
M.2 Lovhjemlen
Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel
hertil. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes fx i
kildeskattelovens § 73, der omhandler inddrivelse af personlige skatter.
Opkrævningslovens § 14 hjemler adgang til lønindeholdelse for beløb
omfattet af opkrævningsloven. Herudover er der i en lang række særlove
enten direkte hjemmel til lønindeholdelse eller henvisning til, at krav i
den pågældende lov kan inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne i
kildeskattelovens § 73.
M.2.1 Hvornår kan lønindeholdelse
foretages?
Det fremgår af kildeskattelovens § 73, stk. 1, at lønindeholdelse kan
foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Udlæg for krav, der er
tillagt udpantningsret, kan tidligst begæres dagen efter sidste rettidige
betalingsdag, jf. retsplejelovens § 486. Lønindeholdelse skal derfor ikke
afvente den i inddrivelseslovens § 9 foreskrevne forkyndelse eller
bekendtgørelse. Der kan foretages lønindeholdelse, indtil fordringen er
forældet, og lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været
forsøgt. At der er foretaget udlæg hos skyldneren hindrer ikke, at der
samtidig kan iværksættes lønindeholdelse, jf. UfR 1998, 542 ØLK.
M.3 Krav, der kan lønindeholdes for
Lønindeholdelse kan kun iværksættes for krav, hvor det i lovgivningen
udtrykkeligt er nævnt, at inddrivelsen kan ske på denne måde.
Kildeskattelovens § 73, stk. 1, hjemler adgang til lønindeholdelse for
indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter.
Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og
tillæg.
Kildeskattelovens § 73, stk. 2, hjemler adgang til lønindeholdelse for
skattebeløb, som skulle have været indeholdt efter §§ 46 og 49, samt
beløb, som arbejdsgiveren er blevet pålagt at lønindeholde, jf.
kildeskattelovens § 73, men som ikke er afregnet. Også tilknyttede
gebyrer, tillæg og renter er der hjemmel til at foretage lønindeholdelse
for.
Der er hjemmel til lønindeholdelse for visse offentlige krav i mange
forskellige særlove, herunder for en række sociale krav samt told- skatte-
og afgiftskrav. Der kan fx ske lønindeholdelse for:
AM-bidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4
Det Særlige Pensionsbidrag, jf. ATP-lovens § 17 f
toldkrav, jf. toldlovens § 37
boafgift, jf. boafgiftsloven § 39, stk. 2
studiegæld til Statens Uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens §
37.
Ved opkrævningslovens ikrafttræden den 1. januar 2001 er hjemlen til
lønindeholdelse i henhold til momsloven, lønsumsafgiftsloven og
registreringsafgiftsloven overflyttet til opkrævningsloven.
Lønindeholdelse for bøder kan ske efter skattekontrollovens § 23 A,
kildeskattelovens § 79 A, stk. 2, opkrævningslovens § 18, stk. 4, samt
straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2, og arbejdsmarkedsfondslovens §
20, stk. 4, jf. kildeskattelovens § 79 A.
Kommunale krav
Også en række restancer, der opkræves af kommunerne, er tillagt
lønindeholdelsesret. Det gælder bl.a.:
Boligstøtte 1)
Børnefamilieydelse 2)
Børnetilskud 3)
Byggesagsgebyrer 4)
Dagpengerefusion 5)
Ejendomsskat 6)
Folkeregisterbøde 7)
Forældrebetaling for døgnophold 8)
Førtidspension (tildelt efter nyt regelsæt)
9)
Garantiforpligtelse efter udlændingeloven
10)
Gebyrer efter den kommunale gebyr- og morarentelov
11) *)
Hegnsomkostning/-vederlag 12)
Institutionsophold 13)
Invalidekøretøj, hjælp til indkøb af 13)
Madleverancer 13)
Omkostningsgodtgørelse 14)
Parkeringsafgift 15)
Plejehjemsbetaling 13)
Renholdelses-/snerydningsudgift 16)
Social pension 17)
Skolefritidsordning 18)
Sygedagpenge 19)
Tilbagebetalingspligtig hjælp (efter aktivloven)
20)
Udlånsgebyr (bibliotekskrav efter udgangen af år
2000) 21) **)
Underholdsbidrag 22)
Vand 23)
Vejbidrag 24, 25 og 26)
Vejvedligeholdelse 16)
på basis af følgende love:
Boligstøttelovens § 49, stk.
2
;
;
; &nb sp;
Børnefamilieydelseslovens § 7, stk. 2
Børnetilskudslovens § 24, stk. 4
Byggelovens § 29, stk. 3
Dagpengelovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2
Ejendomsbeskatningslovens § 27, stk. 3
CPR-lovens § 58, stk. 4
Servicelovens §§ 118, stk. 2, og 120, stk. 2
Førtidspensionslovens § 46, stk. 4
Udlændingelovens § 9, stk. 19-20
Gebyrlovens § 4
Hegnslovens § 44, stk. 4
Servicelovens § 118, stk. 2 (samt § 120, stk. 2, ved
tilbagebetalingskrav efter svig)
Planlægningslovens § 63a, stk. 1
Færdselslovens § 122b, stk. 1
Vintervedligeholdelseslovens § 18, stk. 2
Pensionslovens § 47, stk. 4
Folkeskolelovens § 50, stk. 3
Dagpengelovens § 37, stk. 3
Aktivlovens § 95, stk. 2
Biblioteksvirksomhedslovens § 33, stk. 1
Underholdsbidragslovens § 5, stk. 1
Vandforsyningslovens § 54, stk. 2
Vejbidragslovens § 18, stk. 3
Privatvejslovens § 65, stk. 3
Vejlovens § 112, stk. 3
*) Kun lønindeholdelsesret for omkostninger, der er afledt af
restancearter, som selv er tillagt lønindeholdelsesret. Tilsvarende gælder
for omkostninger i medfør af retsafgiftsloven.
**) Beslutning om lønindeholdelse for udlånsafgift skal straks følges
op af særskilt advisering til skyldneren. I denne advisering skal
gengives indholdet af § 33 i biblioteksvirksomhedsloven og §§
19-21 i biblioteksvirksomhedsbekendtgørelsen.
Beløbsgrænse på 1.000
kr.
Af § 1 i bekendtgørelse om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i
forbindelse med lønindeholdelse fremgår, at størrelsen af beløbsgrænsen
for iværksættelse af lønindeholdelse er fastsat til 1.000 kr. Hvis en
kumulation af flere mindre krav medfører et samlet krav på mindst 1.000
kr., er dette tilstrækkeligt.
M.4 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse
i
M.4.1 Arbejdsvederlag, pensioner mv.
Det fremgår af KSL § 73, stk. 1, at der kan ske lønindeholdelse i
skatteyderens løn, provision eller andet arbejdsvederlag
samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelse, der udredes af
statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser
eller private kasser. Derudover kan der ske lønindeholdelse
i forskudsvis udbetaling af løn mv. Også i indkomst fra partsfiskeri,
tantième, gratiale og overarbejdsbetaling kan der foretages
lønindeholdelse. KSL § 73, stk. 5, giver adgang til lønindeholdelse i
kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, jf. KSL § 73, stk.
1-4.
Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens
ægtefælle.
Udgangspunktet er herefter, at der kan ske lønindeholdelse i A-indkomst
af enhver art, dog ikke i skatteværdien af fri kost og logi eller
godtgørelse for merudgifter til fx befordring og telefon.
En definition af A-indkomst følger af KSL § 43, stk. 1, og af § 15
i kildeskattebekendtgørelsen, som supplerer KSL § 43, stk. 1.
Der skal ikke i beregningsgrundlaget medtages beløb, der ved
lønforskrivning efter § 57 i tjenestemandsloven indeholdes i løn til
dækning af tjenestemandslån.
Godtgørelse for slid og merudgifter, fx værktøjspenge, skurpenge eller
befordringsgodtgørelse mv., kan ikke gøres til genstand for
lønindeholdelse.
Lønindeholdelse kan foretages i feriegodtgørelse. Indeholdelse
foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse,
der er optjent i den forløbne måned, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 17,
stk. 2.
Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelseforholdets
ophør, eller afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for
opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved
ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse
skal foretages i fratrædelsesmåneden, jf. kildeskattebekendtgørelsens §
17, stk. 3. Om kompensation for feriefridage mv. se
kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 4
Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for
lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.
Såfremt regninger vedrører såkaldte frie ydelser, fx bolig-, telefon-,
og biludgifter, og disse udskrives og sendes til skyldneren, men betales
af arbejdsgiveren efter anmodning af skyldneren, må sådanne udgifter anses
som værende betaling af skyldnerens private udgifter og derfor indgå i det
beløb, som lønindeholdelsesbeløbet skal beregnes af.
De afgørende kriterier for, hvilke tillæg der kan foretages
lønindeholdelse i, er, om disse ydelser er - eller kan sidestilles med -
et arbejdsvederlag, og om det efter sin art udbetales. Der kan således
ikke lønindeholdes i vederlag for udgifter, der er forbundet med
tjenesten, og som ikke udbetales til eller godskrives lønmodtageren.
Afgrænsningen af ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i, kan
volde problemer. Nedenfor nævnes tre afgørelser, der kan være vejledende
for afgrænsningen:
TfS 1988, 367 ØLD, hvor landsretten fastslog, at der kunne foretages
lønindeholdelse for skyldnerens skatterestancer i en ægtefællepension
udredt af en privat kasse.
TfS 1986, 191 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at der kunne
foretages indeholdelse i løn i opsigelsesperioden, der var på 2 år, da
der var tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
TfS 1985, 369 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at forbuddet
i den daværende invalidepensionslov § 37 (nu § 47 i pensionsloven) mod
udlæg og anden retsforfølgning i sociale ydelser ikke var til hinder
for, at skattemyndighederne kunne foretage lønindeholdelse i sådanne
ydelser i medfør af den daværende bestemmelse i KSL § 73, stk. 4 (nu
stk. 1).
Der er fra 1. januar 1994 sket en bruttoficering af ydelser i henhold
til serviceloven (før bistandsloven), således at ydelser
efter serviceloven som udgangspunkt er skattepligtige.
Af kildeskattebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3, følger, at
udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om
delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om
fleksydelse, lov om integration af udlændige i Danmark (integrationsloven)
og lov om en aktiv beskæftigelsesindsatser skattepligtige. Udgangspunktet
er derfor, at der kan foretages lønindeholdelse i sådanne ydelser, jf. KSL
§ 73, stk. 1.
Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser.
Assurandør-Societet har for Folketingets Ombudsmand indbragt en sag om
indeholdelse i en invaliderente, der blev udbetalt af et
forsikringsselskab. Justitsministeriet udtalte i den anledning, at
livrenter og andre forsikringsbeløb, der udbetales af
forsikringsselskaber, næppe var omfattet af KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1).
Som følge af denne udtalelse anmodede Skattedepartementet om, at man
fremtidigt undlod at anvende KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1), på
forsikringsydelser, indtil der ved en revision af kildeskatteloven kom en
aldeles sikker hjemmel herfor.
M.4.2 Lønmodtagere aflønnet med
drikkepenge
I ansættelsesforhold, hvor arbejdstageren aflønnes med drikkepenge, der
ansættes til en bestemt brøkdel af det beløb, som arbejdstageren indtjener
på arbejdsgiverens vegne, finder kildeskattelovens § 73, stk. 6,
anvendelse.
Lønindeholdelse foretages i disse tilfælde ved, at arbejdsgiveren
skriftligt pålægges ved hver afregning med arbejdstageren at afkræve det
beløb, hvormed drikkepenge medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Såfremt lønmodtageren vægrer sig ved at indbetale det beløb, som
arbejdsgiveren er pålagt at opkræve, kan den pågældende - uanset det
mellem parterne gældende opsigelsesvarsel - afskediges til øjeblikkelig
fratrædelse. Lønmodtageren skal underrettes skriftligt om lønindeholdelsen
og om muligheden for afskedigelse ved manglende afregning.
M.5 Forholdet til forældelse
Som nævnt ovenfor kan begæring om lønindeholdelse tidligst
fremsættes dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Retten til at begære
lønindeholdelse for et krav bevares, så længe selve kravet ikke er
forældet.
Statslige og kommunale skatte- og afgiftskrav forældes efter 5 år, jf.
§ 1, nr. 4, i lov om forældelse af visse fordringer af 1908.
Forældelsesfristen regnes fra forfaldsdagen, og fordringen fortabes
medmindre skyldneren inden fristens udløb erkender at skylde fordringen,
eller kreditor foretager retsligt skridt mod skyldneren.
Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt iværksættelse af
lønindeholdelse er et retsligt skridt, der afbryder 1908-lovens 5-årige
forældelsesfrist. Ved UfR 1998, 1709 VLK er det afgjort, at et pålæg om
lønindeholdelse ikke kan anses for et retsligt skridt, der efter § 2 i
1908-loven kan afbryde forældelsen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor sørge for, såfremt
forældelsesfristen er ved at udløbe, at der bliver foretaget udlæg for
kravet, eller at opnå skyldnerens anerkendelse af gælden.
M.6 Fremgangsmåden ved lønindeholdelse
mv.
M.6.1 Afgørelsen om lønindeholdelse
Afgørelsen om lønindeholdelse træffes af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8,
stk. 1.
Indeholdelsen omfatter foruden den misligholdte gæld renter,
omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, jf. stk. 1.
Afgørelse om lønindeholdelse træffes efter reglerne i kildeskattelovens
§ 73. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af løn
mv., jf. nærmere i stk. 2.
Ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 11, og inddrivelsesbekendtgørelsens
§ 41 reguleres de til brug for fastsættelsen af indeholdelsesprocenten
fastsatte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 % tillagt eller
fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste
hele kronebeløb. Restanceinddrivelsesmyndigheden bekendtgør de årlige
reguleringer.
Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det
nødvendige til eget og familiens underhold, jf. stk. 3 samt
kildeskattelovens § 73, stk. 3. Dette vil normalt være tilfældet, når
indeholdelsesprocenten fastsættes efter reglerne i § 5, stk. 1.
M.6.2 Indeholdelsesprocenten
M.6.2.1 Lønindeholdelse efter varsel
Kildeskattelovens § 73, stk. 4, udtaler, at indeholdelsesprocenten kan
gradueres efter nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og
indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.
Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4 fremgår det,
at restanceinddrivelsesmyndigheden ved afgørelsen om lønindeholdelse
fastsætter indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf.
dog kapitel 6. Reglerne i § 5, stk. 1, omhandler fastsættelsen af
afdragsordninger baseret på skyldners årlige nettoindkomst.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om,
at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken
indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med
og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af
indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre
indholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter
iværksættelsen af lønindeholdelsen.
Sammen med varslet om lønindeholdelse skal
restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren
og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at
oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan
gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent.
Der skal gives skyldneren en frist på mindst 14 dage til
indsendelse af budgetskemaet.
M.6.2.1.1 Skyldner indsender ikke
budgetskema
Hvis skyldneren ikke indsender budgetskema, fastslår
inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5, at lønindeholdelsen kan
iværksættes i overensstemmelse med varslet.
Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om
afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og
størrelse.
M.6.2.1.2 Skyldner indsender
budgetskema
Hvis skyldneren indsender budgetskema, fastslår
inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, at
restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer om der, hvis lønindeholdelsen
iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget eller familiens
underhold.
Vurderingen sker efter reglerne i kapitel 6. Fremgår det af
vurderingen, at der ikke er betalingsevne, bevilges der henstand, jf. §
6.
§§ 6 og 7 finder tillige anvendelse på vurderingen efter dette
stykke.
M.6.2.2 Lønindeholdelse uden varsel
Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 6, kan lønindeholdelse dog
iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner
ikke er tilmeldt folkeregistret
ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes.
Bestemmelsens stk. 8 fastslår tillige, at hvis
restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse, og
skyldner i forvejen har en restance, der indrives ved lønindeholdelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte lønindeholdelse uden
forudgående varsel.
M.6.2.3 Ændring af indeholdelsesprocenten ved
ændring i økonomiske forhold
Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om en ændret
indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig.
Bestemmelsen gør også opmærksom på, at ved en forhøjelse af
indeholdelsesprocenten skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage
reglerne om varsel i stk. 4.
M.6.3 Skyldner anmoder om
betalingsevnevurdering
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ifølge
inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10, gennemføre en
betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som
følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder
herom.
M.6.4 Den maksimale indeholdelsesprocent ved
brug af betalingsevnevurdering
Som det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10, skal
restanceinddrivelsesmyndigheden gennemføre en betalingsevnevurdering efter
reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede
økonomiske forhold anmoder derom.
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udtaler, at den
maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag
efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige nettolønindtægt
mv., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og afrundes til nærmeste hele procent.
Lønindeholdelsesprocenten kan dog højst udgøre 100 %.
Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., fastslår, hvilke indtægter der kan
gøres til genstand for lønindeholdelse, dvs. løn, provision eller andet
arbejdsvederlag samt ventepenge, pension og lignende understøttelser, der
udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller
private kasser efter fradrag af AM-bidrag, pensionsindbetalinger efter §
13, stk. 4, nr. 2a, SP-bidrag, ATP og skat.
Ifølge § 12, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af
gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. §
13, med fradrag af følgende udgifter:
rimelige udgifter til bolig, jf. § 14
nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. §
15
udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16
bidragsforpligtelser, jf. § 17
udgifter til særlige behov, jf. § 18
udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19
et rådighedsbeløb, jf. § 20
ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21
ydelser på anden gæld, jf. § 22
Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens
nettoindkomst opgjort efter § 13, jf. herved § 12, stk. 3.
Såfremt
skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af
samlivet med ægtefællen, eller
træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse, eller
afsiges der samtidig kendelse om gældssanering for skyldnerens
ægtefælle, eller
afdrager ægtefællen offentlig gæld,
udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af
halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7 og nr. 9, jf. herved § 12, stk.
4.
Med ægtefælle sidestilles ifølge § 23 en
samlevende.
M.6.4.1 Indtægter
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, fastslår, at nettoindkomsten
opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Det samme gælder
skyldnerens samlevende, jf. § 23.
Alle indtægter medregnes
som udgangspunkt
Som indkomst medregnes alle som udgangspunkt indtægter, jf. § 13,
stk. 2.
Indtægter, der ikke
medregnes
Ifølge stk. 2 medregnes dog ikke følgende indtægter:
indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer
modtageren for en ikke-økonomisk skade
børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre
indtægter, der vedrører husstandens børn, og
boligstøtte og andre boligydelser
Særlige indtægter, der
medregnes
Som indtægt medregnes ifølge § 13, stk. 3, endvidere
udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter
afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler samt
udbetalinger af erstatning af tab af erhvervsevne, tab af forsørger
eller lignende.
Nettoindkomsten
Ifølge § 13, stk. 4, udgør nettoindkomsten indtægten i stk. 2-3 med
fradrag af
skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag
pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,
når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og
når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder
ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige
indbetalinger,
rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder
udgifter ud over 550 kr. (for 2006: 570 kr., jf.
SKM2006.24.SKAT ) til
offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og
uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af
motorkøretøj,
kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening,
bidrag til efterlønsordning,
et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales
et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et
trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som
kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af
ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i
trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales
et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb.
Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb
til trossamfund.
M.6.4.2 Udgifter
M.6.4.2.1 Boligudgifter
Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 14 udgør nettoboligudgiften
udgifter til lejebetaling
ydelser på prioritetsgæld
fællesudgifter vedrørende ejendommen
ejendomsskat
ejendomsværdiskat
el, gas, vand og varme
renovation og lignende samt
bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og
husstandens hjemmeboende mindreårige børn.
Boligsikring og andre
boligydelser skal fratrækkes
Fra disse udgifter skal dog trækkes boligsikring og andre ydelser, der
tilfalder husstanden i kraft af boligen. Dette er i overensstemmelse med §
13, stk. 2, nr. 3, der fastslår, at boligstøtte og andre boligydelser ikke
medregnes i indtægterne.
Alene rimelige
boligudgifter
Der kan efter § 12, stk. 2, alene fradrages en rimelig
nettoboligudgift. Dette indebærer, at det efter et konkret skøn er muligt
ved betalingsevnevurderingen at lade boligudgifterne indgå med et mindre
beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til.
M.6.4.2.2 Udgifter til mindreårige hjemmeboende
børn
Nettoudgiften kan
fradrages
Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 1, kan udgifter til
husstandens mindreårige hjemmeboende børn kun fradrages efter § 12, stk.
2, hvis udgifterne efter § 15, stk. 3, overstiger indtægterne efter § 15,
stk. 2. I parentes tilføjes ordet "nettoudgiften", hvorved det -
sammenholdt med stk. 4, jf. nedenfor - markeres, at det alene er
nettoudgiften, dvs. differencebeløbet mellem udgifterne i stk. 3 og
indtægterne i stk. 2, der kan fradrages.
Som indtægter
medregnes
§ 15, stk. 2, fastslår, at
børnefamilieydelse,
børnetilskud,
børnebidrag,
børnepension og
andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets
personlige formue eller selvstændige indsats,
medregnes som indtægt.
Som udgifter
medregnes
Ifølge § 15, stk. 3, medregnes følgende udgifter, der i henhold til
SKM2006.24.SKAT for
2006 udgør:
udgifter vedrørende pasning af barnet
udgifter til barnets særlige behov, jf. § 18, og barnets ganske
særlige behov, jf. § 19
et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder:
indtil det fyldte 2. år: 1.280 kr. pr. måned
fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år: 1.640 kr.
pr. måned
fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år: 2.360 kr.
pr. måned
Ifølge § 15, stk. 4, opgøres nettoudgiften separat for hvert barn.
M.6.4.2.3 Udgifter til samvær med mindreårige
børn
Som udgifter til samvær med børn medregnes ifølge
inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, rimelige udgifter, som en
skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn,
som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.
For tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der
opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der ifølge § 16, stk. 2,
hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i
stedet for udgifter til samvær efter § 12, stk. 2, fradrages et beløb, der
efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet
efter § 15, stk. 3, nr. 3.
M.6.4.2.4 Bidragsforpligtelser
Som bidragsforpligtelser medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens
§ 17, stk. 1, skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale
børnebidrag og underholdsbidrag.
Ifølge stk. 2 kan den del af børnebidraget, der kan fradrages efter §
12, stk. 2, ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i
medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse
("børneforsørgelsesloven").
Endelig fastslår stk. 3, at den del af underholdsbidraget, der kan
fradrages efter § 12, stk. 2, ikke kan overstige størrelsen af det bidrag,
der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabets indgåelse af
opløsning ("ægteskabsloven").
M.6.4.2.5 Udgifter til særlige behov
Udgifter som følge af
kronisk sygdom eller handicap
Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, 1. pkt., kan som
udgifter til særlige behov medregnes nødvendige udgifter til medicin,
behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller
handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.
Det beløb, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, udgør ifølge 2. pkt.
den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er
ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der
er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en
ikke-økonomisk, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold,
der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.
M.6.4.2.6 Udgifter til ganske særlige
behov
Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren
eller dennes husstand kan ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 19
undtagelsesvist fradrages efer § 12, stk. 2, jf. dog § 15, stk. 1.
Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn.
M.6.4.2.7 Et rådighedsbeløb
Efter § 12, stk. 2, nr. 7, skal også fradrages et rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbet udgør ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 20 og
SKM2006.24.SKAT
for året 2006 4.710 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle
- hvorved sidestilles en samlevende, jf. § 23 - forhøjes rådighedsbeløbet
med 3.280 kr.
M.6.4.2.8 Ydelser på ægtefællens gæld
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastslår, at ydelser på gæld, som
ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 12, stk. 2, i det omfang,
afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 13,
med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 12, stk. 2, nr. 1-7.
Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan
ikke fradrages efter § 21.
Med ægtefælle sidestilles samlevende, jf. §
23.
M.6.4.2.9 Ydelser på anden gæld
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 22 fastslår, at
ydelser på studiegæld,
tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og
ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af OIL § 2, stk.
3, og
ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af
inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, eller
ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse,
kan fradrages efter § 12, stk. 2.
Trangsbeneficiet
Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af
transbeneficiet i RPL § 509, kan endvidere fradrages efter § 13, stk.
2.
M.6.5 Indberetning til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, skal afgørelse om
lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
Det fremgår af lønindeholdelsesregisterlovens § 2, at Det Fælles
Lønindeholdelsesregister har til opgave at
registrere og ajourføre oplysninger om afgørelser om
lønindeholdelse,
udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf.
§ 3, stk. 2,
påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i
overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,
modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og
afregne indbetalingerne til myndighederne og
styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.
Det fremgår endvidere af lønindeholdelsesregisterlovens § 3, stk.
2, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den
indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort.
Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den
indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælle
af sammenfald mellem myndigheden og den
indeholdelsespligtige.
M.6.6 Skyldners insolvensbehandling
M.6.6.1 Lønindeholdelse hos en skyldner i
betalingsstandsning
Selv om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der
ske lønindeholdelse. Det gælder både en påbegyndt lønindeholdelse og
iværksættelse af en ny lønindeholdelse.
M.6.6.2 Lønindeholdelse hos en skyldner under
konkurs
Ifølge konkurslovens § 32 omfatter konkursen skyldnerens formue ved
afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham.
Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der
træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen, dvs. der er
mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.
Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan
lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners
økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette
henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden og anmode herom.
Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er
afsagt, såfremt den anmeldte restance nedskrives med det beløb, der
inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for
ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens
afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af
gælden.
M.6.6.3 Lønindeholdelse hos en skyldner under
akkord
Det følger af KL § 171, stk.1, at der fra akkordforhandlingens åbning
og indtil dens slutning ikke kan foretages arrest eller udlæg. Endvidere
kan skyldners ejendom ikke tages til brugeligt pant. Ved lønindeholdelse
hos skyldneren under akkord skal der sondres mellem akkordforhandlingens
åbning og akkordens stadfæstelse, samt om kravene er omfattet af
akkorden.
Af UfR 1983, 252 ØLD følger, at en påbegyndt lønindeholdelse kan
fortsætte efter akkordens åbning, og at en ny lønindeholdelse kan
iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af
akkorden, og for krav, der ikke er omfattet.
Såfremt der foretages indeholdelse for krav, der er omfattet af
akkorden, skal den anmeldte fordring nedskrives med det indeholdte
beløb.
Efter akkordens stadfæstelse kan lønindeholdelse kun ske for krav, der
ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldneren akkorden, uden at
denne ophæves, kan forfaldne og ikke betalte afdrag ligeledes inddrives
ved lønindeholdelse.
M.6.6.4 Lønindeholdelse hos en skyldner under
gældssanering
Efter konkurslovens §§ 72 og 74 kan betaling af gæld efter fristdagen
fordres omstødt, hvis betalingen er i strid med konkurslovens princip om
ligelig fordeling blandt kreditorerne.
Af skifteretsafgørelsen i TfS 1996, 304 følger, at en
frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er
omstødelig i medfør af konkurslovens § 74. Retten lagde ved afgørelsen
vægt på, at de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have
lønindeholdt for, at betalingerne var sket som et led i
inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse, og at
afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.
Højesteret har i UfR 1987, 755 HD fastslået, at
skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering
hverken var omstødelig efter konkurslovens § 72 eller § 74. Dette
begrundedes med, at lønindeholdelse ikke var omfattet af de pågældende
bestemmelser, og at forarbejderne til den daværende gældssaneringslov ikke
gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved
konkurs og tvangsakkord.
Dommen havde den konsekvens, at inddrivelsesmyndighederne i flere
tilfælde, efter at en gældssaneringssag var indledt, opsagde en overholdt
betalingsordning og i stedet iværksatte lønindeholdelse. Men en overholdt
betalingsordning skal søges fastholdt.
Er en lønindeholdelse iværksat, inden en gældssanering indledes, kan
lønindeholdelsen fortsætte. Er en gældssanering allerede indledt, må der
foreligge særlige forhold, før restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætter
lønindeholdelse, fx hvis en gældssanering trækker urimeligt længe
ud.
M.7 Arbejdsgivere
M.7.1 Hvem er arbejdsgiveren?
Som arbejdsgiver anses ifølge KSL § 73, stk. 1, sidste pkt., den, der
skal indeholde foreløbig skat efter KSL § 46, stk. 1, 1. pkt.
Ved afgørelsen af, om der er tale om et
arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold, lægges der i praksis vægt på, om der
består et over-/underordnelsesforhold mellem parterne. Herved forstås
blandt andet en kompetence for arbejdsgiveren til at føre tilsyn med
medarbejderen og give pålæg om arbejdets udførelse.
Det er også af betydning, om arbejdsforholdet har været af en vis
varighed, eller om der kun er tale om levering af enkeltstående
tjenesteydelser.
Udføres arbejdet som et led i skyldnerens selvstændige virksomhed, er
lønindeholdelse udelukket. Herunder hører fx vederlag til advokater,
revisorer, læger, håndværksmestre og entreprenører.
En betingelse for at foretage lønindeholdelse er, at arbejdsgiveren har
hjemting her i landet, jf. retsplejelovens kap. 22, §§ 235-240 om stedlig
kompetence, eller at han lader lønudbetaling ske via en fuldmægtig, som
har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4.
Lønindeholdelse kan således ikke ske ved fremmede landes diplomatiske
repræsentationer i Danmark.
Derimod er det uden betydning, om skyldneren har hjemting eller er
skattepligtig af sin indtægt i Danmark, hvis blot udbetalingen foretages
af en person, der har hjemting her, og som på grund af status som
arbejdsgiver kan pålægges at indeholde.
Ved en udlægsforretning har skyldneren pligt til at give pantefogeden
oplysning om, hvem hans arbejdsgiver er, jf. retsplejelovens § 497, stk.
1.
M.7.2 Arbejdsgiverens pligter ved
lønindeholdelse
Arbejdsgiverens pligter ved lønindeholdelse er navnlig reguleret i
lønindeholdelsesregisterloven og inddrivelsesbekendtgørelsens §§
10-11.
Formålet med Det Fælles Lønindeholdelsesregister er at koordinere
administrationen og den løbende afregning af indeholdte beløb.
Underretning
Af § 3 i lønindeholdelsesregisterloven følger, at
restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om lønindeholdelse indberettes
til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, som herefter underretter
arbejdsgiveren om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort. Underretning
kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den indeholdelsespligtiges
anvisning.
Indbetaling til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal den
indeholdelsespligtige indbetale indeholdte beløb til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister og i forbindelse hermed oplyse følgende:
den indeholdelsespligtiges CVR- eller SE-nr.
skyldnerens CPR-nr. og
den dato, hvor beløbet, hvori indeholdelse har fundet sted, var til
disposition for skyldneren.
Flere skyldnere
Vedrører det indbetalte beløb flere skyldnere, skal ifølge § 10, stk.
2, oplysningerne i stk. 1, nr. 2 og 3, anføres for hver skyldner med
angivelse af, hvorledes beløbet skal fordeles mellem skyldnerne.
Flere lønperioder
Omfatter det indbetalte beløb flere lønperioder, skal det ifølge § 10,
stk. 3, fremgå, hvor meget af beløbet der vedrører de enkelte
dispositionsdatoer for den pågældende skyldner.
Betalingstidspunkter
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4, fastslår, at indbetalinger
efter stk. 1 skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene
forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter
lønindeholdelsen. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 15. i de
måneder, hvori belønene forfalder til betaling den 1. Fristen forlænges
dog til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige
indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag.
Ved ophør af udbetaling af
indeholdelsespligtige ydelser mv.
Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal den
indeholdelsespligtige, dvs. arbejdsgiveren, inden 5 dage underrette
Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis
skyldneren ikke er beskæftiget hos den pågældende,
skyldneren ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller
udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt
ophører.
Underretningspligten i de to førstnævnte situationer fastslås tillige i
KSL § 73, stk. 8, der yderligere omtaler den for
underretningspligten indlysende forudsætning, at den af lønindeholdelsen
omhandlede restance ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets
ophør.
Arbejdsgiverens
oplysningspligt
Den indeholdelsespligtige, dvs. arbejdsgiveren, skal ifølge § 11, stk.
2, efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger
om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for
indeholdelsen. Besvarelsen skal finde sted inden 14 dage efter modtagelsen
af anmodningen.
Såfremt der ikke sker indbetaling til det Det Fælles
Lønindeholdelsesregister som pålagt, giver Det Fælles
Lønindeholdelsesregister restanceinddrivelsesmyndigheden meddelelse
herom. Vedrører misligholdelsen restancer til SKAT, vil det ansvarlige
skattecenter som hovedregel iværksætte en arbejdsgiverkontrol hos den
pågældende virksomhed.
Samtidig med lønindeholdelsen skal
arbejdsgiveren ifølge kildeskattelovens § 84, stk. 1, jf. § 73, stk.
10, og opkrævningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, give skyldneren
skriftlig meddelelse om størrelsen af det indeholdte beløb. I meddelelsen
skal angives arbejdsgiverens navn, adresse samt det ved indeholdelsen
anvendte CVR-nr. eller SE-nr. samt navn og personnummer på skyldneren.
Dette sker typisk på skyldnerens lønseddel. Vægrer den
indeholdelsespligtige sig ved at give den i kildeskattelovens § 84, stk.
1, nævnte underretning til skyldneren, kan denne ved henvendelse til told-
og skatteforvaltningen begære, at underretningen søges tilvejebragt ved
told- og skatteforvaltningens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges
ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og
skatteforvaltningen.
Ved for sen indbetaling af beløb omfattet af opkrævningsloven påløber
renter efter reglerne i opkrævningslovens § 7, stk. 1.
Opbevaringspligt
Bogføringslovens § 10 foreskriver, at den bogføringspligtige skal
opbevare regnskabsmateriale på betryggende
vis i 5 år fra udgangen af det
regnskabsår, materialet vedrører.
Administrationsgodtgørelse
Arbejdsgiveren kan i forbindelse med løntræk tilbageholde en
administrationsgodtgørelse hos skyldneren, jf. § 4a i
lønindeholdelsesregisterloven. Administrationsgodtgørelsen kan maksimalt
udgøre 20 kr. pr. løntræk, selvom skyldneren får udbetalt løn flere
gange om måneden, jf. § 2 i bekendtgørelse om administrationsgodtgørelse
og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse.
M.7.3 Arbejdsgiverens ansvar ved
lønindeholdelse
Det følger af kildeskattelovens § 73, stk. 10, at arbejdsgiveren i
forbindelse med lønindeholdelse kan ifalde ansvar for en række forhold.
Det fastslås således i bestemmelsen, at kildeskattelovens § 57, stk. 4, 2.
pkt., § 69, § 72, § 74, § 84 og § 86 finder tilsvarende anvendelse på
lønindeholdelse efter § 73.
Såfremt en skatteyder, for hvem der er begæret lønindeholdelse, ikke er
beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, hvor begæringen modtages,
skal arbejdsgiveren som nævnt ovenfor inden 5 dage
underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister herom. Det samme
gælder, hvis et arbejdsforhold ophører, og skatterestancen ikke er
endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør, jf. kildeskattelovens § 73,
stk. 8.
Arbejdsgiveren hæfter direkte over
for restanceinddrivelsesmyndigheden for såvel indeholdte beløb, der
ikke er blevet afregnet, som for beløb, der burde være indeholdt.
Manglende afregning af indeholdte beløb indebærer for arbejdsgiveren
en hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 2, og hæftelsen for
manglende indeholdelse udtales i kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Arbejdsgiverens hæftelse for at undlade at efterkomme et pålæg om
lønindeholdelse - eller hæftelse som følge af indeholdelse af for lille et
beløb - forudsætter, at den indeholdelsespligtige har udvist
forsømmelighed. Det er efter bestemmelsens ordlyd arbejdsgiveren, der har
bevisbyrden for, at han ikke har udvist forsømmelighed, altså omvendt
bevisbyrde.
Der er forskellige sanktioner over for en efter kildeskattelovens § 69
hæftende arbejdsgiver. Kildeskattelovens § 72 giver mulighed for
inddrivelse ved udlæg. Kildeskattelovens § 73, stk. 2, hjemler adgang til
lønindeholdelse efter stk. 1 hos den indeholdelsespligtiges
arbejdsgiver - såfremt en sådan eksisterer - for skyldige beløb samt
tilknyttede gebyrer, tillæg og renter.
Undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse kan straffes
med bøde, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, jf. § 73, stk. 10.
Kildeskattelovens § 84, stk. 2, jf. § 73, stk. 10, hjemler pålæg
af dagbøder, hvor indkomstmodtageren ikke underrettes om det indeholdte
beløb. Endelig indeholder kildeskattelovens § 86, jf. § 73, stk.
10, bestemmelser om arbejdsgiverkontrol.
For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis
den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med
overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat. Det vil
dog kunne forekomme, at der rejses tiltale for overtrædelse af reglerne om
lønindeholdelse alene.
M.7.4 Er skyldneren frigjort ved manglende
indeholdelse eller afregning?
Indeholdelse sket
Lønmodtageren, dvs. skyldneren, er i forhold til
restanceinddrivelsesmyndigheden frigjort for betaling af beløb, som
arbejdsgiveren har indeholdt i hans indkomst. Det gælder også i de
tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke afregner beløbet, og selvom der ikke er
mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren.
Har arbejdsgiveren indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på
skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej.
Indeholdelse ikke
sket
Beløb, som arbejdsgiveren trods pålæg om indeholdelse ikke indeholder,
hæfter arbejdsgiveren og skyldneren solidarisk for. Med hensyn til
arbejdsgiverens hæftelse er dette en følge af anvendelsen af
kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet forsømmelighed som udgangspunkt altid
vil foreligge, når arbejdsgiveren har fået forelagt et pålæg om
lønindeholdelse.
Ved lønindeholdelse indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i
lønmodtagerens krav. Går arbejdsgiveren konkurs, skal indeholdte beløb,
der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har arbejdsgiveren -
uanset pålæg herom - ikke indeholdt lønbeløb, skal også disse anmeldes i
boet.
M.8 Dækningsrækkefølgen
Det følger af kildeskattelovens § 73, stk. 7, jf. § 46, stk. 3, at
lønindeholdelse for skattekrav går forud for andre krav ved
lønudbetalinger, fx transporter og modkrav fra arbejdsgiveren. Denne
fortrinsstilling gælder også, selvom begæringen om lønindeholdelse for
skatterestancer er fremsendt senere end de øvrige begæringer. En allerede
løbende lønindeholdelse for andre krav må således vige for en senere
lønindeholdelsesbegæring vedrørende skat.
Om dækningsrækkefølgen, hvor der iværksættes lønindeholdelse for flere
krav, fastslår lønindeholdelsesregisterlovens § 4, at lønindeholdelse for
skattekrav efter kildeskatteloven sker forud for lønindeholdelse for alle
andre krav, hvis samtidig lønindeholdelse ikke er mulig.
Ved fastlæggelsen af dækningsrækkefølgen regnes med begæringens
modtagelsestidspunkt. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter
underholdsbidragsloven sker efter lønindeholdelse for skattekrav, men
forud for andre krav, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.
For så vidt angår andre krav end skattekrav og
underholdsbidrag gælder princippet "først i tid, bedst i ret",
medmindre der kan foretages samtidig lønindeholdelse, jf. § 4, stk. 2.
Som nævnt ovenfor kan der kun foretages lønindeholdelse, hvis kravet -
evt. ved kumulation af flere mindre krav - udgør mindst 1.000 kr., jf. §
4, stk. 3.
Stikordsregister
A
A-indkomst
A.1.2 ,
C.1 ,
F.1.2 ,
H.2.2 ,
I.2.2.1
- opgørelse F.3.2
A-kasser
F.1.5.1.1
A-skat
A.1.2
- beregning
F.1
Advokater
B.2.1
Afdækkede ordninger
B.3.4
Afgiftspligtige udbetalinger
- oplysningspligt
I.2.3
Afgivelse af oplysninger
I.3
Afgørelser
J.3
- angivelse og betaling
J.3.3.3.2
- hæftelse
J.3.3.3.4
- indeholdelse
J.3.3.2
- ligningsmyndighedens afgørelse
J.3.2
- oplysningspligt
J.3.3.3.3
- regionens afgørelse
J.3.1
- registrering
J.3.3.3
Afkald på indtægt
A.4
Afmeldelse
E.2.4.3
Afspadsering
F.4.3
Afstemning
- regnskab
H.2.3
Agent honorar
B.2.7
Ajourføring
- regnskab
H.1.3
Akkord
- lønindeholdelse
M.2.6
Akkordfortjeneste
B.1.2
Aktiekøberetter, tegningsretter
- oplysningspligt
I.2.2.10
Aktieløn
- afgiftsberigtiget
I.6
- aktieoptioner i ansættelsesforhold
B.1.9.5
- deponeringsmodellen
B.1.9
- medarbejderaktieordninger
B.1.9.1 ,
B.1.9.2
- medarbejderobligationsordninger
B.1.9.3
Aktiveringsfond
A.2.1
Aktier og anparter
I.2.2.10 ,
I.3.2
Alkoholafvænning
B.1.6.20
AM-bidrag
A.2.1
- beregning
F.2
- fratrædelsesgodtgørelser
D.2.4
- internationale forhold
C.1 ,
C.2
- pension
B.3
- ægtefæller til udsendte medarbejdere
B.1.10.1
AM-indkomst
A.2.2 ,
H.2.1 ,
H.2.2
Amba (andelsselskab)
- registrering
E.2.4.2
Ambassadepersonale
C.1.2.5
Ambassader
- AM-bidrag for ansatte
B.1.1.2
Angivelse
- ikke rettidig
G.5.1 ,
L.3.3
- klage
J.3.3.2
- rettidig
G.4 ,
G.7
- udsendelse
G.3 ,
G.7.2
Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene J.3.3.8
Ansættelsesforhold
- PBL § 19
B.1.10.1
Arbejdsdragt/uniform
B.1.6.14
Arbejdsdusør
- formidlet døgnophold
B.6.3
Arbejdsgiver
- dansk
C.1.1.1
- dansk, ved arbejde i udlandet
C.2.1
- udenlandsk
C.1.1.1
- udenlandsk, ved arbejde i udlandet
C.2.1
Arbejdsgiveradministreret pensionsordning
G.10.2
Arbejdsgiverbetalte personalegoder
B.1.6.21
Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter
B.1.6.20
Arbejdsløshedskasser
- bidrag
I.2.5
- oplysningspligt
I.2.5
Arbejdsløshedspenge
- lønmodtagere
B.5.1.1
- selvstændige
B.5.1.2
Arbejdsmarkedets Tillægspension/ATP
B.3.4.2 ,
I.1
Arbejdsmarkedsbidrag
A.2.1
Arbejdsmiljøloven
- unge i arbejde
B.6.2.1
Arbejdsskade
B.1.5.3
Arbejdsudleje
C.1.1.2
- angivelse og betaling
G.8
- beregning
F.4.5
- i udlandet
C.2.4
- indeholdelse
D.5.1
- oplysningspligt
I.4.4
Arbejdsvederlag
- lønindeholdelse
M.3.1
Arrangører
- indeholdelsespligt
D.11
Artister
B.2.3.2
- internationale forhold
C.1.1.3
Assurandører
B.2.8
Asylansøgere
C.1
ATP/Arbejdsmarkedets Tillægspension
B.3.4.2 ,
I.1
ATP-loven
B.1.1.1 ,
C.1
Avis
B.1.6.9
B
B-indkomst
A.1.2 ,
I.2.2.2
B-skat
A.1.2
Bagatelgrænsen
- personalegoder
B.1.6
Bagudløn
F.1.3 ,
G.7.1
Barselsdagpenge
- fri fordeling, ægtefælle
B.7.4
- lønaftale, ægtefælle
B.7.3
- lønmodtager
B.1.2.1
- medarbejdende ægtefælle
B.7.2
- selvstændigt erhvervsdrivende
B.1.2.1.1
Befordringsgodtgørelse
B.1.7.1.2
- arbejdsplads
B.1.7.1.2
- undervisning
B.1.7.1.2
Befuldmægtiget
C.1.1.1 ,
C.1.2.1 ,
I.1
Begrundelse
J.3.1.2
Begrænset skattepligt
C.1.1 ,
C.2
- pension
B.3.5.2
Beklædning
- formidlet døgnophold
B.6.3
Beregning F
- AM-bidrag
F.2
- A-skat
F.1
- fradrag
F.1.5.1.1
- SP-bidrag
F.3
Bestyrelseshonorar
B.2.1
- fra udlandet
C.5.2
- internationale forhold
C.4.2
Betaling
- ikke rettidig
G.6 ,
G.7.3 ,
L.3.2
- klage
J.3.3.2
- rettidig
G.4 ,
G.7
Betalingsstandsning
- lønindeholdelse
M.2.4
Betjeningsafgift
B.1.8.4
Bevilling
- autorisation mv.
D.3.5
- indeholdelsespligt
D.3.5
Biblioteksafgifter
B.2.3.1 ,
B.2.3.4
Bidragsgrundlag
- arbejdsgiver
A.2.2
- lønmodtager
A.2.2
- klage
J.3.3.2.1
- regnskab
H.2.1 ,
H.2.2
Bidragspligt
- arbejdsgiver
A.2.2
- bidragsfritaget
B.1.1.2
- klage
J.3.3.2.1
- lønmodtagere
A.2.2 ,
B.1.1.2
Bidragssatser
A.2.2
Bikort
F.1.5.2
Bonus
B.1.2
- honorar
B.2.9
Bopæl
C.1 ,
C.2
Bortfaldet ferie
B.1.3.4
- erstatning
B.1.3.4
Bortseelsesret F.3.2
- PBL § 19
B.1.10.1
Brugsrettigheder
- oplysningspligt
I.2.2.11
Bruttobeskatning
- angivelse og betaling
G.9
- beregning F.4.7
- KSL § 48 E
C.1.2.4
Bruttotrækkort
F.1.4.1
Bygge- og anlægsarbejde
- i Danmark
C.1.1.1 ,
C.3.1
- i udlandet
C.3.2
Bødeforelæg
- administrativ afgørelse
L.8.1
- endelig afgørelse
L.8.3
- udfærdigelse
L.8.2
Børn F.3.3
Børns indkomst
B.6
- arbejdsindtægt
B.6.2 ,
F.3
- beskatning
B.6.1
- forældres løn til deres børn
B.6.2.2
- lommepenge til børn i formidlet døgnophold
B.6.3
C
Chauffør
B.1.6.1
Civile værnepligtige
- militærnægtere
B.1.8.2
Civilløn under militærtjeneste
B.1.8.3
Computer
- oplysningspligt
I.2.2.2
Culpa
- erstatningsansvar
K.4
CPR-nummer
- indberetning
A.5.2
CVR-nummer
E.2.3
D
Dagbøder
- kontrol
J.1.3
Dagpenge
- ledighed, sygdom, barsel
B.1.2.1 ,
F.1.5.1
- selvstændigt erhvervsdrivende
B.1.2.1.1
Dagpengefond
A.2.1
Dagpengerefusion
B.1.2.1
Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)
B.1.1.2 ,
C.1.1.5
Danske skibe
C.1.1.5 ,
C.2.10
Danske fly
C.1.1.5
Danskere i udlandet
C.2
Delpension
B.5.4
Delregistrering
E.2.3.3
Den Sociale Sikringsstyrelse
- klage
J.3.3.2
Diplomater
B.1.1.2 ,
C.1.2.5
Direktører, hovedaktionærer
- oplysningspligt
I.2.2.3 ,
I.3.2
Discjockeys
B.2.4
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
C.1 ,
C.2
Dobbeltdomicil
C.1.2
Domsmænd
B.2.14
Domstolsprøvelse
J.3.3.4
Driftsform
- registrering
E.2.4.2
- ændring af
E.2.4.2
Drikkepenge
B.1.2 ,
B.1.8.4
- lønindeholdelse
M.3.2
Dødsfald
B.1.11.6 ,
F.3.3,
G.5.2
Døgnophold
B.6.3
E
Edb-angivelse
G.3
Edb-indberettere
G.4 ,
G.7.1
EF-forordning 1408/71
C.1 ,
C.2 ,
C.6.1 ,
C.6.3
Efterangivelse
G.5.2
Efterbetalinger
B.1.11.3
Efterløn
B.5.5 ,
F.1.5.1.1
Ejendomsadministration
- indeholdelsespligt
D.3.3
Eksperter fra udlandet
- KSL § 48 E
C.1.2.4 ,
G.9
Elektroniske skattekortoplysninger
F.1.4.1.1 ,
L.3.5 ,
L.4.2
Éngangsvederlag
- konkurrenceklausuler
B.1.5.5
Enkeltregistrering E.2.2.1
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
E.2.4.2
Erhvervssystemet
E.1.1
Erstatning
K.4.2
Erstatningsansvar
- culpa
K.4
Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste
B.1.5.3 ,
B.1.11.5
- oplysningspligt
I.2.2.9
Europaparlamentet
- indeholdelsespligt
D.3.7
F
Faglige kontingenter
- oplysningspligt
I.2.4
Fast driftssted
C.1.1.1 ,
C.1.2.1
- i udlandet
C.2.2
Fejltællingspenge
B.1.5.4
Ferie med løn
B.1.3.2 ,
F.1.5.1.1 ,
F.4.3
Ferie uden løn
B.1.3.1
Feriedagpenge
B.1.2.1
Feriegodtgørelse
B.1.3 ,
F.4.3
- beregning af fradrag
F.4.3
- fratrædelse
B.1.3.2 ,
F.1.5.1
- indeholdelsestidspunkt
F.1.5.1 ,
F.4.3
- overgang til anden stilling
B.1.3.3 ,
F.4.3
Ferietillæg
B.1.2
Ferietilskud
- formidlet døgnophold
B.6.3
Finansielle aktiver i udlandet
- oplysningspligt
I.5
Finansstyrelsen
M.6
Firmabil
B.1.6.1
- oplysningspligt
I.3.2
- værdiansættelse
B.1.6.1
Flyttegodtgørelse
B.1.5.1
Folkepension
B.3.2
- hjælpe- og understøttelsesfond
B.1.10.2
Fonde
B.1.2.2
Foreløbig fastsættelse
G.5.1
Foreninger
- indeholdelsespligt
D.8
Forfatterrettigheder
B.2.3.4
Forhøjelse af trækprocent
F.1.5.4
Formidlet døgnophold
B.6.3
- arbejdsdusør
B.6.3
- beklædning
B.6.3
- ferietilskud
B.6.3
- gaver
B.6.3
- kostpenge
B.6.3
- lommepenge
B.6.3
Formkrav
- regnskab
H.1.4
Forsikrings- og pensionsordninger
B.1.10
Forsikringsselskaber
- oplysningspligt
I.2.3
Forskere fra udlandet
C.1.2.2
- KSL § 48 E
C.1.2.4 ,
G.9 ,
F.4.6
Forskere og lærere fra Danmark
C.2.8
Forskrifter, overtrædelse L
Forsvarerbistand
L.8.6
Forsømmelighed
K.2.2
Fortrydelse
L.8.7
Forudløn F.3.3,
G.7.1
Forældelse
K.4.2
- lønindeholdelse
M.4
- strafansvar
L.9
Forældreorlovsydelse
B.7.2 ,
B.7.3 ,
B.7.4
Forældres løn til deres børn
B.6.2.2
Fotomodeller
B.2.5
Fradrag
F.1.5.1.1
Fradragsret
K.4.1
Fraflytning
- skatteflugtsregler
B.1.10.1
Fratrædelse
- ferie med løn
B.1.3.2
- skattekort
F.1.5.1
Fratrædelsesgodtgørelse
B.1.11.2
- arbejdsgivers pensionsbidrag
B.1.10.1
- jubilæumsgratiale, regnskab
H.2.1
- jubilæumsgratiale, oplysningspligt
I.2.2.6
- oplysningspligt
I.2.2.6 ,
I.3.2
Fremrykket afregning
G.7
Fri bil
B.1.6 ,
H.2.2
- værdiansættelse
B.1.6.1
Fri bolig
B.1.6.4
Fri fordeling
- ægtefælle
B.7.4
Fri kost og logi
B.1.6.10 ,
H.2.2
Fri telefon
B.1.6.2 ,
H.2.2 ,
I.2.2.3
Fri undervisning
B.1.6.18
Fribolig
- helårsbolig
B.1.6.4
- sommerbolig
B.1.6.5
- studerende
B.4.4
Frikort
F.1.5.3
- befordring
B.1.6.15
- oplysningspligt
I.3.2
Frirejser
B.1.6.17
Fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag
- internationale forhold
C.1 ,
C.2
Fuld skattepligt
C.1 ,
C.1.2 ,
C.2
Færøerne
C.2.7
Førtidspension
B.3.3
G
Gaver
B.1.4 ,
B.1.6.21
- formidlet døgnophold
B.6.3
Gebyr
- foreløbig fastsættelse
G.5.1
Globalindkomstprincip
C.1 ,
C.2
Godtgørelse
- af telefonudgifter
B.1.6.3
- flyttegodtgørelse
B.1.5.1
- fra arbejdsgiver
B.1.5
- fra arbejdsgiver
B.1.5.1
Grundbilag
H.3
Gruppelivsforsikringer
B.1.10.3 ,
I.2.3
Grænsegængere
- fra Danmark
C.2.5
- fra udlandet
C.1.1.7
Grønland
C.2.6
Grønlandsk kildeskat
D.4 ,
G.12
Gældssanering, lønindeholdelse
M.2.3
Gæsteforskere fra udlandet
C.1.1.1
H
Helårsbolig
B.1.6.4
- oplysningspligt
I.3.2
Hjemmearbejde
- børn
B.6.2.1
Hjemmearbejdspladser
B.1.6.19
Hjemmeværnspersonel
B.1.8.1
Hjemting
C.1.1.1 ,
C.1.2.1
Hjælpe- og understøttelsesfonde
B.1.10.2
Hjælpekonti
H.2
Hong Kong søfolk
C.1.1.5
Honorar
B.1.2 ,
B.2
- advokat
B.2.6
- agent
B.2.7
- bonus
B.2.9
- efterlevende efter honorarmodtagere
B.2.12
- fra udlandet
C.5.2
- indtægt ved partsfiskeri
B.2.13
- internationale forhold
C.4.2
- kursushonorar
B.2.10
- oplysningspligt
I.2.2.2
- revisor
B.2.6
- vederlag til domsmænd og nævninge
B.2.14
- vikarer
B.2.11
Hovedaktionærer
- oplysningspligt
I.2.2.3
Hovedaktionærens børn
B.6.2.2
Hovedbeskæftigelse
- skattekort
F.1.5.1
Hovedkort
F.1.5.1
Hundeførertillæg
B.1.5.4
Hushjælp
B.1.2
Hvervgiver
B.1.1.1
Hædersgaver
- oplysningspligt
I.2.2.5
Hæftelse
A.1.4 ,
A.2.4 ,
K.1
- den indeholdelsespligtige
K.2.1 ,
K.2.2
- forskellige driftsformer
K.2
- lønindeholdelse
M.6.2.2.1
- lønmodtager
K.2.1 ,
K.2.2
- klage
J.3.3.3.4
I
Identifikationsoplysninger
I.1
Immaterielle rettigheder
B.2.3.4 ,
I.2.2.4
Indberetning
- identitet på A-indkomstmodtager
I.4.3
Indbetalingskort
G.3 ,
G.7.2
Indeholdelse
D.2
- A-skat
A.1.3 ,
D.2.1 ,
H.2.2
- AM-bidrag
D.2.2 ,
H.2.2
- manglende indeholdelse
L.3.1 ,
L.4.1
- SP-bidrag
D.2.3
Indeholdelsespligtige
- arbejdsgivere
D.2.1
- hvervgivere
D.2.5
- pensionsinstitutter
D.2.6
- strafansvar
L.3
- virksomheder
D.2
Indeholdelsestidspunkt
F.1.3 ,
F.2 ,
F.3
Indeksordninger
B.3.4.5
Inkompentence
J.2.3
Interessentskab
- børns indkomst
B.6.2.2
Internationale organisationer
- arbejde i Danmark
C.1.2.5
- arbejde i udlandet
C.2.11
Internet
- angivelse og betaling
G.4
J
Jubilæumsgratialer
B.1.4
- arbejdsgivers pensionsbidrag
B.1.10.1
- fratrædelsesgodtgørelse, oplysningspligt
I.2.2.6 ,
I.3.2
- fratrædelsesgodtgørelse, regnskab
H.2.1
K
Kapitalpensionsordninger
B.3.4.6
Kildeskat
A.1
- til Grønland
D.4 ,
G.12
Kilometerpenge
B.1.5.4
Klage
J.3.1.2 ,
J.3.3
Kompetenceregler
J.2.1
- strafansvar
L.10
Koncertbureauer
- indeholdelsespligt
D.11
Konkurrenceklausul
B.1.5.5 ,
B.1.10.1
Konkurs
- lønindeholdelse
M.2.5
- registrering
E.2.4.3.2
Konkursbo
- indeholdelsespligt
D.9
- registrering
E.1.1.1
Konsulent
B.2.2
Konsulenthonorar
- konsulentreglen
C.4.2
Kontanthjælp og forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning
B.5.6
- aktivering
B.5.6.4
- hjælp i forbindelse med handicap, sygdom, mv.
B.5.6.5
- kontanthjælp
B.5.6.1
- revalidering
B.5.6.3
- særlig støtte
B.5.6.2
- tilskud til forældre der vælger privat pasning
B.5.6.6
Kontinentalsoklen
B.1.1.2 ,
C.1.1.6
Kontorholdsgodtgørelse
B.1.5.4
Kontrolbeføjelser
J.1
Kontrolbesøg
J.1.2
Konverteret frihed
F.1.3
Konvertible obligationer
B.1.9.4
Kost og logi
B.1.6.10 ,
H.2.2
Kostpenge
- formidlet døgnophold
B.6.3
Krav ved registrering af nye virksomheder
E.2
Kreditkort
B.1.6.13
Kulbrinteaktiviteter
C.1.1.6
Kulbrintesektoren
B.1.1.2
Kunstner
B.1.1.1
- internationale forhold
C.1.1.3
Kunstnerrettigheder
B.2.3.4
Kursushonorar
B.2.10
Køberetter
B.1.6.21 ,
B.1.9.5
L
Landsskatteretten
- klage
J.3.3.2
Leaset bil
B.1.6.1
Legater
B.4.2
Lempelse
C.3.3
- ved arbejde i udlandet
C.2.3
Livsforsikring
- kapitalværdi, oplysningspligt
I.2.3
Lommepenge
- formidlet døgnophold
B.6.3
Lystbåd
B.1.6.6
- oplysningspligt
I.3.2
Lærere fra udlandet
C.1.2.2
Lærlinge
- fra Danmark
C.2.9
- fra udlandet
C.1.2.3
Løn
- udbetaling i euro
G.2
- vederlag
B.1.2
Lønaftale
- ægtefælle
B.7.3
Lønbureau
G.3
- indeholdelsespligt
D.3.1
Lønindeholdelse M
- arbejdsgivers pligter
M.7
- indbetaling
M.6
- krav der kan lønindeholdes for
M.2.1
- lovhjemmel
M.1
- tidspunkt
M.2.2
- ydelser der kan lønindeholdes i
M.3
Lønindeholdelsesprocent
M.5
Lønmodtager
- dødsfald
B.1.11.6
- strafansvar
L.4
Lønmodtagerbegrebet
B.1.1.1
Lønmodtagerbidrag
- definition
A.2.1
Lønmodtagere fra udlandet
C.1.1.4 ,
C.1.2.1
Lønmodtagerindkomst
B.1.1.1
Lønmodtagernes Garantifond
D.10 ,
G.11
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
B.3.4.1
Lønmodtagerspecifikationer
H.2.2
Lønoplysningsseddel
A.5.1
Lønperiode
- skæv
F.1.5.1.1
Lønreduktion
F.1.3
Lønseddel
F.5
Løntillæg
B.1.5.4
Løsøre til hjemmet
B.1.6.19
M
Manglende angivelse
G.3
Manglende indbetaling
L.3.2
Mannequiner
B.2.5
Maskeret udbytte/udlodning
B.1.10.1
Medarbejdende ægtefælle
B.7.2
Medarbejderaktier
B.1.6.20 ,
B.1.9
Medarbejderfonde
B.1.2.2
Medarbejderobligationer
B.1.9.3
Meddelelse til indkomstmodtager
H.1.5
Mellemfolkelige aftaler om social sikring
C.1 ,
C.2 ,
C.6.1 ,
C.6.4
Mellemmand/befuldmægtiget
- oplysningspligt
I.1
Midlertidig pensionsopsparing
A.3
- pension
B.3.4.2.1
Militærnægtere
B.1.8.2
Mindreårige
B.6.2.1
Modeller
B.2.5
Modkrav
B.1.11.5
Modregning
- fællesregistrering
E.2.3.2
Modregningsforbud
- rejse- og befordringsgodtgørelse
B.1.7.1.1
Morarenter
- lønindeholdelse
M.6.2.1
- for sen betaling
G.6 ,
G.7.3
Musikere
B.2.3.3
N
Natpenge
B.1.5.4
Naturalieydelser
B.1.4 ,
B.1.6 ,
B.1.11.2
Nulangivelse
G.4
Nulstilling
K.4.1
Nyregistrerede virksomheder
G.3
Nægtet registrering
L.5
Nævninge
B.2.14
O
Offentlige institutioner
G.3 ,
G.7
- indeholdelsespligt
D.6
Offentlige tilskud
- oplysningspligt
I.1 ,
I.2.2.2
- studerende
B.4.4
Offentligt ansatte
C.2.10
Omdannelse af selskaber
E.2.4.3.2
Omkostningsgodtgørelse
I.7
- registrering
E.2.4.3.3
Opbevaring
- regnskab
H.1.2
Opgivelse af tjenestebolig
B.1.5.2
Opgørelse af A-indkomst
F.1.2
Ophavsrettigheder
B.2.3.4
Ophold
C.1
Ophør af virksomhed
- registrering
E.2.4.3.1
Ophør af skattepligt
- beregning
F.1.3
Opkrævning
K.3 ,
K.4.2
Oplysninger fra indkomstmodtager
- kontrol
J.1.4
Oplysningspligt
A.5 ,
J
- A-indkomst
I.2.2.1
- B-indkomst
I.2.2.2
- honorar
I.2.2.2
- klage
J.3.3.3.3
- midlertidig pensionsopsparing
I.3.1
- personalegoder
I.2.2.3
Oplysningsseddel
I.3.1 ,
K.2.2
- indhold
I.3.2
Opløsning af selskaber
- registrering
E.2.4.3.2
Orlovsydelse
B.5.3
-børnepasning
B.5.3.1
- uddannelse
B.5.3.2
Overarbejdsbetaling
B.1.2
Overførselsindkomster
B.5
- arbejdsløshedsdagpenge
B.5.1
- delpension
B.5.4
- efterløn
B.5.5
- kontanthjælp og forsørgelsesydelser
B.5.6
- orlovsydelse
B.5.3
- overgangsydelse
B.5.2
Overgangsydelse
B.5.2
Overskudsdeling
B.1.9
P
Parkeringsplads
B.1.6.12
Partsfiskeri
B.2.13
Partshøring
J.3.1.1
PC er
B.1.6.11
Pengegave, jubilæumsgratialer, mv.
B.1.4
Pension
B.3
- fra Danmark
C.4.3
- fra udlandet
C.5.3
- lønindeholdelse
M.3.3
Pensionsinstitutter
G.2 ,
G.3 ,
G.10
Pensionskasse
D.7 ,
G.2
Pensionslignende ydelser
B.3.5.2
Pensionsordninger
B.1.10
- med løbende udbetalinger
B.3.4.3
- omfattet af PBL § 19, indeholdelse
D.7.2
- oplysningspligt
I.2.3
Periodisering
F.1.3
Personalegoder
B.1.6
- bagatelgrænsen
B.1.6
- oplysningspligt
I.2.2.3 ,
I.3.2
- regnskab
H.2.2
Personalelån
B.1.6.8
- oplysningspligt
I.3.2
Personlig hæftelse
E.2.4.2
Personligt arbejde
- i tjenesteforhold
B.1.1.1
- uden for tjenesteforhold
B.2
Personnummerindberetning
A.5.2
Ph.d.-studerende
B.4.5
- oplysningspligt
I.2.2.8
- rejse- og befordringsgodtgørelse
B.1.7.1.1
Piloter og andet flyvende personel
C.1.1.5
Politiets bistand
J.1.3
Processuelle regler L.8
Produktionstillæg B.1.2
Provision B.1.2
R
Rabat B.1.6.16
Radio- og TV-licens
B.1.6.7
Ransagning
- strafansvar
L.8.5
Ratepensionsordninger
B.3.4.4
Registrering
E.2
- klage
J.3.3.3.1
- nægtelse af registrering
E.2.2
- nægtet registrering, fortsat drift
L.5
Registreringsbevis
E.2.3
- generelt
E.1
- ændring
E.2.4
Regnskab
- almindelig bogføring
H.2
- fællesregistrering
E.2.3.2
Regnskabshæfte
H.2
Regnskabsmateriale mv., kontrol
J.1
Regnskabspligt
H.1.1
Registreringspligt E
Rejse- og befordringsgodtgørelse
B.1.7.1
Rejsegodtgørelse
B.1.7.1.3
- 25%-godtgørelse
B.1.7.1.3.1
- lønmodtagere (undtagen turistchauffører)
B.1.7.1.3.1
- turistchauffører
B.1.7.1.3.1
- satser
B.1.7.1.3.1
Renter
- for sen betaling
G.6 ,
G.7.3
- fra udlandet
C.5.1
- hæftelse
K.4.2
- internationale forhold
C.4.1
- lønindeholdelse
M.2.1
Rentekontrolordningen
I.2.4
Repræsentationstillæg og -tilskud
B.1.7.3
Restancearter
- lønindeholdelse
M.2.1
Restancemyndigheden
- lønindeholdelse
M.6.1
Restauratører mv.
- indeholdelsespligt
D.11
Royalty
B.2.3.4
- fra udlandet
C.5.1
- internationale forhold
C.4.1
Rådighedsløn og ventepenge
B.1.11.1
Rådighedstillæg
B.1.2
S
Saglig kompetence
J.2.1
Sagsudlægningsbekendtgørelsen
J.3.3.1
Sanktioner for overtrædelse
L.6
SAS
C.1.1.5
SE-nummer
E.2.3
Selskabsindkomst
B.1.1.1
Selvstændigt erhvervsdrivende
B.1.1.1 ,
B.1.2.1.1 ,
B.1.7.1.1 ,
B.6.2.2
Sigtelse
L.8.4
Sikkerhedsstillelse
- form
E.2.1.4
- størrelse
E.2.1.2
- tidspunkt
E.2.1.1
- tvungen
E.2.1 ,
G.6.2
- varighed
E.2.1.3
Skattebillet
A.1.2
Skatteflugtsregler
- pension
B.1.10.1
Skattefri omkostningsgodtgørelse
- ulønnet medhjælp mv.
B.1.8.1
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse
B.1.7
- arbejdsgiver
B.1.7.1.1
- arbejdsgivers kontrol
H.3
- B-indkomstmodtagere
B.1.7.1.1
- bestyrelsesmedlemmer mv.
B.1.7.1.1
- betingelser
B.1.7.1.1
- hvervgivere
B.1.7.1.1
- lønmodtagere
B.1.7.1.1
- modregningsforbud
B.1.7.1.1
- oplysningspligt
I.2.2.1
- ph.d.-studerende
B.1.7.1.1
- selvstændigt erhvervsdrivende
B.1.7.1.1
- udlæg efter regning
B.1.7.1.1 ,
B.1.7.2
Skattefri uddelinger
- oplysningspligt
I.2.2.11
Skattefri uddannelsesydelser
- oplysningspligt
I.2.2.1
Skattefrie ydelser
- regnskab
H.2.2 ,
H.3
Skattekontrolloven
- oplysningspligt
- SKL § 7, A-indkomst
I.2.2.1
- SKL § 7 A, B-indkomst
I.2.2.2
- SKL § 7 B, fonde og foreninger
I.2.2.11
- SKL § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
I.2.2.12
- SKL § 7 F, underholdsbidrag
I.2.2.13
- SKL § 8 B, syge- og ulykkesforsikringer
I.2.3
- SKL § 8 B og F, pensionsordninger
I.2.3
Skattekort
F.1.4.1 ,
F.1.5.1
- elektroniske
F.1.4.1.1 ,
L.3.5 ,
L.4.2
- opbevaring
F.1.5.1
Skattepligt
- ophør
F.1.3
Skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse
B.1.5.4 ,
B.1.7.1
Skuespillere
B.2.3.2
Skurpenge
B.1.5.4
Skæv lønperiode
F.1.5.1.1
Smudstillæg
B.1.5.4
Social sikring
C.1 ,
C.6
Social- og sundhedsforvaltninger F.3.5.1.1
Sociale sikringsordninger
A.2.1
Sociale ydelser
- fra Danmark
C.4.3
- fra udlandet
C.5.3
Solidarisk hæftelse
- fællesregistrering
E.2.3.2
Solister
B.2.3.2
Sommerbolig
B.1.6.5
- oplysningspligt
I.3.2
SP-bidrag
- beregning
F.3
- fratrædelsesgodtgørelser
D.2.4
- internationale forhold
C.1 ,
C.2
- regnskab
H.2.1 ,
H.2.2
Specialister, KSL § 48 E
- angivelse og betaling
G.9
- beregning
F.4.6
- oplysningspligt
I.4.2
Sporadiske angivere
G.3 ,
G.4
Sportsfolk
- internationale forhold
C.1.1.3
Stamoplysninger
H.2.2
Statens Uddannelsesstøtte
B.4.1 ,
B.4.5 ,
F.1.4.1
Statsunderstøttelser
B.1.11.3
Stedlig kompetence
J.2.2
Stipendier
B.4.1
Strafansvar
A.1.5 ,
A.2.5 ,
L.6
- forældelse
L.9
- indeholdelsespligtige
L.3
- juridiske personer
L.3.6
- lønmodtageren
L.4
Studerende
C.1.1.9
- offentlige tilskud
B.4.4
- ydelser fra arbejdsgiver
B.4.3
Studerende og lærlinge
- fra Danmark
C.2.9
- fra udlandet
C.1.2.3
Studierejser
B.4.5
Subjektiv tilregnelse
L.2
Supplerende engangsydelser
- oplysningspligt
I.2.3
- pension
I.2.3
Supplerende dagpenge
- beregning
F.1.5.1.1
Svindgodtgørelse
B.1.5.4
Sygedagpenge
- fri fordeling, ægtefælle
B.7.4
- lønaftale, ægtefælle
B.7.3
- lønmodtager
B.1.2.1
- medarbejdende ægtefælle
B.7.2
- selvstændigt erhvervsdrivende
B.1.2.1.1
Sygedagpengefond
A.2.1
Sygeferiedagpenge
B.1.2.1
Særlig pensionsopsparing
B.3.4.2.2 ,
F.3
Særlige forhold
- indeholdelsespligt
D.3
Særlige konti
H.2.1
Søfolk
I.4.1
Søgnehelligdagsbetaling
B.1.2
T
Tabt arbejdsfortjeneste
B.1.5.3
- fra tidligere arbejdsgiver
B.1.11.5
Tantieme
B.1.2
Tavshedspligt
J.3.1.3
Tegningsretter
B.1.9.4
- oplysningspligt, aktier
I.2.2.10
Telefon
B.1.6.2
- tilskud
B.1.6.3
Tidligere arbejdsgiver
- PBL, kap. 1-ordning
B.1.11.4
Tilforordnede vælgere
B.1.2 ,
B.1.8.5
Tilsagnsordninger
- indeholdelsespligt
D.7.2.1
- oplysningspligt
I.2.3
Tilskud til studerende
- offentlige
B.4.4
Tingsgave
- naturalieydelse
B.1.4 ,
B.1.6 ,
B.1.11.2
Tjenesteforhold
B.1.1.1
Tjenestemandspension
B.3.5.1
- pensionslignende ordninger
B.3.5.2
Tjenesteskift
- flyttegodtgørelse
B.1.5.1
Tjenesteydelse
B.1.1.1
ToldCSkats Erhvervssystem
E.1.1
Trækfritagelse C.3.2.2,
C.3.3
Trækprocent
- forhøjelse
F.1.5.4
Tupperware-dommen
B.2.8
Turister
C.1.1.9
Tvangsmidler
J.1.3
Tvungen sikkerhedsstillelse
E.2.1 ,
G.6.2
Tærepenge
B.1.5.4
U
Uafdækkede pensionsordninger
B.3.5
Udbetalinger fra pensionskasser
- indeholdelsespligt
D.7.1
Udbytte
- fra udlandet
C.5.1
- internationale forhold
C.4.1
- maskeret
B.1.10.1
Uddannelsesorlov
- fri fordeling, ægtefælle
B.7.4
- lønaftale, ægtefælle
B.7.3
- medarbejdende ægtefælle
B.7.2
Uddannelsesudgifter
- arbejdsgiverbetalte
B.1.6.18
Uddeling fra fonde og foreninger
I.2.2.11
Udenlandsk virksomhed
- indeholdelsespligt
D.5
Udenlandske trainees
C.1.1.1
Udenlandske forskere og specialister, KSL § 48 E
- angivelse og betaling
G.9
- beregning
F.4.6
- oplysningspligt
I.4.2
Udgiftsdækning
- løntillæg
B.1.5.4
Udlodning
- medarbejderaktier
B.1.9.2
- til ægtefælle, oplysningspligt
I.2.3
Udlæg for arbejdsgiver
B.1.7.2
Udlæg efter regning
- oplysningspligt
I.2.2.1
- skattefri rejse- og befordring
B.1.7.1.1
Udlægningsbekendtgørelsen, klage
J.3.3.1
Udsendte af stat eller kommune
C.2.10
Ulønnede bestyrelsesmedlemmer
B.1.8.1
Ulønnet medhjælper
B.1.5.3 ,
B.1.8.1
Umyndige
- indeholdelsespligt
D.3.6
Underretning fra kommunale skattemyndigheder
J.1.5
Underretningspligt
- lempelse
I.1
Undervisning
- befordringsgodtgørelse
B.1.7.1.2
Undtaget
- for indeholdelse
B.1.2
- fra oplysningspligten
I.2.1
Unge F.3.3
Uniformsgodtgørelse
B.1.5.4
Urigtige oplysninger
L.3.4 ,
L.4.3
Uvarslet kontrolbesøg
J.1.2
V
Valgstyrere
B.1.2 ,
B.1.8.5
Vederlag
- der ydes af en forening, oplysningspligt
I.2.2.2
- for afløsning af pensionstilsagn
I.2.2.7 ,
I.3.2
- for leje mv. af fast ejendom, oplysningspligt
I.2.2.2
- for personbefordring, oplysningspligt
I.2.2.2
- fra tidligere arbejdsgiver
B.1.11
- løn mv.
B.1.2
Ventepenge
- lønindeholdelse
M.3.3
Videregivelse af oplysninger
J.3.1.3
Vikarbureauer
- indeholdelsespligt
D.3.2
Vikarer
B.2.11
- i udlandet
C.2.4
- fra udlandet
C.1.1.2
Vildledende oplysninger
L.3.4 ,
L.4.3
Virksomhedsoverdragelse
- indeholdelsespligt
D.3.4
Værktøjspenge
B.1.5.4
W
Warrants
B.1.9.4
Wienerkonventionen
C.2.11
Y
Ydelser
- fra arbejdsgiver til studier
B.4.3
- skattefrie, regnskab
H.3
- pensionslignende
B.3.5.2
Æ
Ægtefæller til udsendte medarbejdere
- AM-bidrag
B.1.10.1
Ægtefællers indkomst
B.7
Ældre F.3.3
Ændring, adresse, ledelse mv.
E.2.4.1
Ændring af skattekort
F.1.5.4
Ændring og afmeldelse af registrering
E.2.4
Ø
Økonomisk fællesskab
E.2.3.2
Øreafrunding
F.4.1
Øresundsforbindelsen
C.1.1.8
183-dages regel
C.3.1 ,
C.3.2
§ 48 E-beskatning
C.1.2.4 ,
G.9
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 F OPGØRELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT N LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- 1996 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM DET FÆLLES LØNINDEHOLDELSESREGISTER Retsinformation · 14. januar 1997