Spring til indhold

Retsinformation

A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT N - LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE

STV nr 20064 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit N - Lønindeholdelse af restancer til det

offentlige

Ved lønindeholdelse forstås, at Told Skat skriftligt pålægger en skyldners

arbejdsgiver at indeholde en del af skyldners løn, samt at afregne det

indeholdte beløb til Told Skat.

Ved lov nr. 1203 af 27. december 1996 er der vedtaget regler om et fælles

lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4 er det blandt andet bestemt, at

Hypotekbanken skal modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige

samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne.

Det fremgår af lovens § 8, at Finansministeren fastsætter det nærmere

tidspunkt for lovens ikræfttræden.

Kommunerne er bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans efter KSL §

73, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, 1. pkt. (jf. lovbek. nr. 519 af 22. juni 1995

med senere ændringer), jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996

(udlægningsbekendtgørelsen), § 3, stk. 1, nr. 8.

N.1 Lovhjemlen

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til

det.

Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i KSL § 73, stk. 1, som

ændret ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. dec. 1996. Bestemmelsen finder

anvendelse på inddrivelse af skatter. Derudover er der i en række særlove

henvist til, at krav i henhold til loven kan inddrives efter samme regler,

som gælder for inddrivelse af personlige skatter, herunder ved

lønindeholdelse efter reglen i KSL § 73, stk. 1.

N.2 Iværksættelse af lønindeholdelse

N.2.1 Krav, der kan lønindeholdes for

Lønindeholdelse kan som nævnt kun iværksættes for krav, hvor det i

lovgivningen positivt er nævnt, at inddrivelse kan ske på denne måde. KSL §

73, stk. 1, som ændret ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. dec. 1996, hjemler

lønindeholdelse for indkomstskat til staten, folkepensionsbidrag,

Læs alt

amtskommunal - og kommunal indkomstskat samt kirkeskatter.

Lønindeholdelsesadgangen omfatter ligeledes påløbne renter, gebyrer og

tillæg. KSL § 73, stk. 2, hjemler indeholdelse for A-skat samt beløb, som er

pålagt indeholdt, men hvor indbetaling ikke er sket. Sidstnævnte har

betydning i tilfælde, hvor en person er arbejdsgiver og lønmodtager på en

gang.

Endvidere kan lønindeholdelse ske for AM-bidrag efter AMFL § 15, stk. 6,

som ændret ved § 1 i lov nr. 988 af 22. nov. 1996, for toldkrav efter § 37,

stk. 4 i toldloven, for momskrav efter § 59, stk. 3 og 4 i momsloven samt for

lønsumsafgift efter § 13 a i lov om afgift af lønsum mv.

Der er nu mulighed for lønindeholdelse for bøder efter § 20 i SKL, efter §

79A i KSL og efter straffelovens § 52.

I særlovgivingen er der blandt andet givet hjemmel til indeholdelse af

forfaldne, men ikke betalte afdrag på gæld til Statens Uddannelsesstøtte og

ejendomsskat, og i lov om dødsbo- og gaveafgift, § 39, stk. 2 og 3, er der

givet hjemmel til lønindeholdelse for bo- og gaveafgift.

N.2.2 Hvornår kan lønindeholdelse foretages

Af KSL § 73, stk. 1, som ændret ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. dec. 1996

fremgår, at lønindeholdelse kan foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan

begæres. Efter retsplejelovens regler kan udlæg begæres, når der foreligger

en restance, det vil sige, ved udløbet af sidste rettidige betalingsdag.

Lønindeholdelse

skal derfor ikke afvente den i inddrivelseslovens § 9 foreskrevne

forkyndelse eller bekendtgørelse.

Er sidste rettidige betalingsdag overskredet, kan lønindeholdelse

iværksættes indtil fordringen er forældet.

Lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt, ligesom et

foretaget udlæg ikke er til hinder for, at der samtidig iværksættes

lønindeholdelse.

N.2.3 Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

Højesteret har ved kendelse af 14. august 1987, jf. UfR 1987.755

fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under

behandlingen af en gældssaneringssag ikke kunne omstødes efter konkurslovens

§§ 72 og 74, da lønindeholdelse ikke er omfattet af disse regler.

Højesterets kendelse betyder, at lønindeholdelse begæret inden

gældssaneringssagens indledning kan fortsættes, ligesom der kan iværksættes

indeholdelse efter sagens indledning. Den anmeldte restance skal reduceres

med de beløb, som inddrives ved lønindeholdelse.

Efter gældssaneringskendelsens afsigelse, kan der kun foretages

lønindeholdelse for krav, som ikke er omfattet af kendelsen og for forfaldne,

men ikke-betalte afdrag i følge kendelsen.

N.2.4 Lønindeholdelse hos en skyldner under betalingsstandsning

Uanset om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der ske

lønindeholdelse. Det gælder både for en påbegyndt lønindeholdelse og for

iværksættelse af en ny lønindeholdelse.

N.2.5 Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

Er der afsagt konkursdekret for en skyldner, omfatter konkursboet

skyldners formue på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, og hvad der

under konkursen tilfalder ham, jf. konkurslovens § 32.

Skyldners indtægter ved egen virksomhed, og hvad der træder i stedet for,

er dog ikke omfattet af konkursen, jf. konkurslovens § 33.

Selv om konkursdekret er afsagt, kan en påbegyndt lønindeholdelse

fortsættes, og der kan iværksættes en ny indeholdelse. Den anmeldte restance

skal nedskrives med det beløb, som inddrives via lønindeholdelse.

Konkursen frigør ikke skyldner for den ufyldestgjorte gæld.

Lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den

ufyldestgjorte del af fordringen.

N.2.6 Lønindeholdelse hos en skyldner under akkord

Konkurslovens § 171, stk. 1 forbyder foretagelse af udlæg og arrest efter

åbning af akkordforhandlinger. Bestemmelsen nævner ikke lønindeholdelse.

Østre Landsret undlod ved kendelse af 17. november 1982, jf. UfR 1983.

252, at underkende en foretagen lønindeholdelse.

Efter akkordens åbning kan en påbegyndt lønindeholdelse derfor fortsættes,

og en ny indeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav,

som er omfattet af akkorden og for krav, som ikke er omfattet af akkorden.

Foretages lønindeholdelse for krav omfattet af akkorden, skal den anmeldte

fordring nedskrives med det indeholdte beløb.

Efter stadfæstelse af akkorden kan indeholdelse kun ske for krav, som ikke

er omfattet af akkorden. Misligholder skyldner akkorden, uden at denne

ophæves, kan forfaldne - men ikke betalte afdrag - ligeledes inddrives ved

lønindeholdelse.

N.3 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i

N.3.1 KSL § 73, stk. 1 Arbejdsvederlag

KSL § 73, stk. 1 og 4, som ændret ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. dec. 1996,

opregner de ydelser, hvori lønindeholdelse kan ske.

Det drejer sig efter KSL § 73, stk. 1 om løn, provision eller andet

arbejdsvederlag samt forskudsvis udbetaling heraf, og endelig A-indkomst, der

hidrører fra partsfiskeri.

Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for

lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.

Lønindeholdelse kan også foretages i feriegodtgørelse. Udbetaler

arbejdsgiver løn under ferien, foretages lønindeholdelsen heri. Indeholdelsen

skal foretages ved godskrivning af feriegodtgørelsen. Denne sker hver måned,

jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 2, som ændret ved bek. nr.

1012 af 2. dec. 1996.

Grundlaget for lønindeholdelse er skyldners bruttoindkomst. Grundlaget for

lønindeholdelse er således det udbetalte eller godskrevne arbejdsvederlag

efter fradrag af lønmodtagerbidrag, A-skat, ATP-bidrag samt efter fradrag af

arbejdsgiverens pensionsindbetaling, hvis den er omfattet af PBL § 19.

Der kan således indeholdes i visse løntillæg, for eksempel tantieme,

gratiale samt overarbejdsbetaling.

Skatteværdien af fri kost og logi kan derimod ikke længere gøres til

genstand for lønindeholdelse.

I beregningsgrundlaget skal heller ikke medtages beløb, der ved

lønforskrivning efter tjenstemandslovens § 57 indeholdes i løn til dækning af

tjenestemandslån, jf. UfR 91.49 (ØLD).

Beløb der ikke udbetales til lønmodtager, men som i stedet betales af

arbejdsgiveren til tredjemand på den pågældende lønmodtagers vegne, indgår i

grundlaget for lønindeholdelse. Det gælder arbejdsgiverens betaling af

lønmodtagerens private udgifter, og f.eks. pensionsindbetalinger, der ikke er

omfattet af PBL § 19. Tilsvarende gælder for arbejdsgivers indbetalinger til

en kapitalpensionsordning, medmindre ordningen er omfattet af PBL § 19.

Godtgørelse for slid og merudgifter, for eksempel værktøjspenge, skurpenge

eller befordringsgodtgørelse mv., kan derimod ikke gøres til genstand for

lønindeholdelse.

Det afgørende kriterium for, hvilke tillæg der kan foretages

lønindeholdelse i, er om ydelsen er et vederlag for udgifter, der er

forbundet med tjenesten, eller om ydelsen ikke udbetales eller godskrives

lønmodtageren. I bekræftende fald kan beløbet ikke gøres til genstand for

lønindeholdelse.

N.3.2 Lønmodtagere aflønnet med drikkepenge

I ansættelsesforhold, hvor arbejdstager lønnes med drikkepenge, der

ansættes til en bestemt brøkdel af det beløb, som arbejdstager indtjener på

arbejdsgivers vegne, gælder reglen i KSL § 73, stk. 6.

Lønindeholdelse foretages i disse tilfælde ved, at arbejdsgiveren

skriftligt pålægges ved hver afregning med arbejdstager at afkræve det beløb,

som skal dække lønindeholdelsen.

Reglen i KSL § 73, stk. 3 skal respekteres også ved indeholdelse i

drikkepenge. Hvor meget, der kan indeholdes, beregnes ud fra det beløb,

hvormed drikkepengene medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Hvis lønmodtageren vægrer sig ved at indbetale det beløb, som hans

arbejdsgiver er pålagt at indeholde, kan han uanset gældende opsigelsesvarsel

afskediges med øjeblikkeligt varsel, jf. KSL § 73, stk. 6.

Lønmodtageren underrettes skriftligt om lønindeholdelsen og om muligheden

for afskedigelse i tilfælde af manglende afregning.

N.3.3 KSL § 73, stk. 4 Ventepenge, pensioner mv.

Efter KSL § 73, stk. 4 kan der foretages lønindeholdelse i ventepenge,

pension og ligende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale

kasser og andre offentlige eller private kasser. Forinden lønindeholdelse

iværksættes i disse ydelser skal skattemyndigheden vurdere, om der er særlige

hensyn, der taler imod en sådan lønindeholdelse. KSL § 73, stk. 4 omfatter

endvidere blandt andet folkepension, førtidspension,

efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, invalidepension og

tjenestemandspensioner.

Det kan være vanskeligt at afgrænse de ydelser, der efter KSL § 73, stk. 4

kan foretages lønindeholdelse i.

Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser, der udbetales

fra forsikringsselskaber, jf. SD-cirk. 1985-11.

Derimod kan lønindeholdelse foretages i ægtefællepension, jf. UfR 1988.756

ØLD, som anerkendte lønindeholdelse i en ægtefællepension, idet retten fandt,

at kapitalgrundlaget for ydelserne var tilvejebragt på den for pensioner

sædvanlige måde.

Ved SD-cirk. 1979-3 samt TSS-cirk. 1994-3 om kontanthjælp efter

bistandslovens §§ 37a, 43 og 47a, samt SD-cirk. 1984-5 om stipendier fra

Statens

Uddannelsesstøtte (SU) er det bestemt, at indeholdelse ikke skal ske i

sådanne ydelser, selv om de efter deres art er omfattet af KSL § 73, stk. 4.

Stipendier fra SU overgik den 1. januar 1992 til at være A-indkomst. Der

foretages på trods heraf ikke lønindeholdelse i disse beløb. Baggrunden

herfor er formålet med og størrelsen af disse beløb samt det forhold, at der

ud over indeholdelse af A-skat også indeholdes restskat i SU-ydelsen.

Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldners ægtefælle.

Inddrivelse af restancen hos ægtefællen må derfor ske efter regler i KSL §

72, stk. 2 om subsidiært udlæg.

N.4 Forholdet til forældelse

Som tidligere nævnt kan begæring om lønindeholdelse tidligst fremsættes

ved udløbet af sidste rettidige betalingsdag.

Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares så længe selve

kravet ikke er forældet.

Statslige og kommunale skatte- og afgiftskrav forældes efter 1908-lovens §

1, nr. 4 på 5 år. Forældelsesfristen regnes fra forfaldsdagen og indtræder,

med mindre skyldner inden fristens udløb erkender at skylde beløbet, eller

kreditor foretager retslige skridt mod skyldner.

Fremsendelse af en begæring om lønindeholdelse er som hovedregel ikke et

retsskridt, der afbryder forældelsen. Baggrunden herfor er, at der ikke i

forbindelse med lønindeholdelsesbegæringer sker en formel tilsigelse af

skyldner som ved udlæg, ligesom skyldner ikke har samme mulighed for at

indbringe lønindholdelsen for fogedretten.

Regionerne skal derfor i tilfælde, hvor forældelsesfristen er ved at

springe, sørge for at der tillige foretages udlæg for kravet.

N.5 Lønindeholdelsesprocenten

Af KSL § 73, stk. 3 fremgår, at lønindeholdelsen højst kan udgøre 20 % af

lønudbetalingen efter fradrag af den i KSL § 46 og § 49 indeholdte skat. I

praksis er grundlaget for lønindeholdelsen bruttoindkomsten efter fradrag af

lønmodtagerbidrag, A-skat, ATP-bidrag samt arbejdsgiverens

pensionsindbetaling, hvis den er omfattet af PBL § 19, jf. ovenfor under

N.3.1. Der skal ikke foretages andre fradrag, før indeholdelsesbeløbet

beregnes.

Procentsatsen kan ikke forhøjes i tilfælde, hvor der ikke indeholdes

A-skat, for eksempel fordi skyldner har frikort eller udelukkende optjener

B-indkomst. I disse tilfælde er beregningsgrundlaget bruttolønnen.

At der "højst" kan indeholdes 20 % giver mulighed for at

indeholde med en lavere procentsats, idet der skal overlades skyldneren det

nødvendige til eget og familiens underhold.

Ved fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten skal der således foretages

en vurdering svarende til den i retsplejelovens § 509 vedrørende

trangsbeneficiet.

Som udgangspunkt anvendes de samme indkomstkriterier som ved

gældssanering.

N.5.1 Indeholdelse med optil 15 %

For så vidt angår indeholdelse efter KSL § 73, stk. 1 (løn m.v.), som

ændret ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. dec. 1996, er der ved fastsættelsen af

en lønindeholdelsesprocent på 15%, som udgangspunkt taget hensyn til, at

skyldner ikke må fratages sit eksistensgrundlag. Konsekvensen heraf er, at

indeholdelse generelt kan foretages med 15 %, men at der efter en konkret

vurdering kan indeholdes med en lavere procentsats.

I sager, hvor lønindeholdelse sker med op til 15 %, må regionen ud fra de

foreliggende oplysninger om skyldners og hans husstands indkomst-, bolig- og

formueforhold vurdere, hvor meget der skal overlades skyldner til eget og

familiens underhold.

Af KSL § 73, stk. 1 fremgår, at vedkommende skattemyndighed skriftligt kan

pålægge skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning,

provision mv.

Ønsker regionen at foretage lønindeholdelse efter reglen i KSL § 73, stk.

4 må der ikke være særlige hensyn, som taler imod det. Kommune eller region

skal derfor foretage en vurdering af skyldners betalingsevne og herudfra

vurdere, hvor meget der kan fratages ved lønindeholdelse.

N.5.2 Indeholdelse med mere end 15 %

Ved lov nr. 391 af 6. juni 1991 er den maksimale lønindeholdelsesprocent

forhøjet fra 15 til 20 %, jf. KSL § 73, stk. 3.

Foretages lønindeholdelse med en procentsats mellem 15 og 20 %, skal

myndigheden i hvert enkelt tilfælde foretage en nærmere vurdering af, at der

overlades skyldner de nødvendige midler. Til brug for denne vurdering skal

myndigheden have aktuelle oplysninger, som entydigt peger på, at en sådan

lønindeholdelse vil være forsvarlig. Oplysningerne kan for eksempel indhentes

fra skyldner selv.

N.6 Betaling

N.6.1 Restancemyndigheden

Ved lov nr. 1203 af 27. december 1996 er der vedtaget regler om et fælles

lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4 er det bestemt, at

Hypotekbanken skal modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt

fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne. I lovens § 8 er det

bestemt, at

Finansministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikræfttræden. Loven vil

træde i kraft senere på året. Indtil lovens ikræfttræden skal indbetaling ske

til den kommune eller den told- og skatteregion, der forestår

restanceinddrivelsen.

N.6.2 Indbetalingsfrist

Beløb, der indeholdes i løn mv., forfalder til betaling den 1. i den

kalendermåned, der følger efter tidspunktet for indeholdelsen, og skal

betales senest den 15. i forfaldsmåneden, jf. § 34, stk. 3 i KSLbek. nr. 768

af 19. sept. 1995.

Hvis sidste rettidige betalingsdag er en søgne- helligdag forlænges

fristen til næstfølgende hverdag. Som eksempel kan nævnes, at beløb, som

indeholdes i januar, forfalder til betaling den 1. februar, og skal afregnes

til regionen senest den 15. februar.

Arbejdsgiveren kan ikke forlange, at regionen selv skal afhente beløbet.

Indbetaling skal ske til den region, som har givet arbejdsgiveren pålæg om

lønindeholdelse, jf. samme bek. § 34, stk. 1. Flytter skyldner, kan regionen

pålægge arbejdsgiveren at indbetale indeholdte beløb til den region, hvor

skyldner nu har bopæl.

N.6.2.1 Morarente

Ved for sen betaling skal der betales morarenter, som er på 1,3 pct. pr.

påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. KSL § 63, stk. 2.

N.6.2.2 Straffebestemmelser

Af KSL § 73, stk. 10 fremgår, at den indeholdelsespligtige kan pålægges

ansvar for en række forhold.

N.6.2.2.1 KSL § 69 Hæftelse

Arbejdsgiveren hæfter direkte overfor det offentlige for såvel indeholdte,

men ikke afregnede beløb, som for beløb der burde være indeholdt.

Sådanne beløb kan derfor inddrives efter reglerne i lov nr. 278 af 25. maj

1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv., jf. KSL §

72. Udlægsadgangen gælder også for renter, gebyrer mv.

Hæftelse for undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse eller

indeholdelse af et for lille beløb forudsætter, jf. KSL § 69, at den

indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed. Det er den

indeholdelsespligtige, som har bevisbyrden for, at han ikke har udvist

forsømmelighed (dvs. omvendt bevisbyrde). I praksis har det vist sig, at

bevisbyrden er pålagt skattemyndighederne.

N.6.2.2.2 Strafansvar efter KSL § 74

Undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse kan straffes med

en bøde, som udgør 25 % af det ikke indeholdte beløb, dog minimum 300 kr.,

jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 1.

Afregnes et indeholdt beløb ikke rettidigt, kan der pålægges en bøde

beregnet efter samme principper, som gælder for manglende afregning af

A-skatter, jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 2.

For samtlige nævnte strafbestemmelser gælder, at der kun kan gøres ansvar

gældende, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist

grov uagtsomhed.

Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med manglende

overholdelse af reglerne om A-skat. Det vil dog kunne forekomme, at der

rejses tiltale for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

N.7 Arbejdsgivers underretnings- og opbevaringspligt

N.7.1 Hvem er arbejdsgiver

Det er skyldners arbejdsgiver, som med hjemmel i KSL § 73, stk. 1, som

ændret ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. dec. 1996, kan pålægges at foretage

lønindeholdelse, og som skal indeholde A-skat.

Det er af betydning, om arbejdsforholdet har været af en vis varighed,

eller om der kun er tale om levering af enkeltstående tjenesteydelser.

I tilfælde, hvor arbejdet udføres som led i skyldners selvstændige

virksomhed, er lønindeholdelse udelukket.

Det kan have vejledende betydning, om der skal indeholdes A-skat af beløb,

som udbetales til skyldner.

For at foretage lønindeholdelse, skal arbejdsgiveren have hjemting her i

landet, eller han skal lade lønudbetaling ske via en befuldmægtiget, som har

hjemting her i landet. Om hjemting se retsplejeloven §§ 235-240 og afsnit

C.1.1.1. Lønindeholdelse kan således ikke ske ved fremmede landes

diplomatiske repræsentationer i Danmark.

Derimod er det uden betydning, om skyldner har hjemting i Danmark, eller

om han er skattepligtig af indtægten i Danmark, når blot udbetalingen

foretages af en person, som har hjemting her, og som på grund af status som

arbejdsgiver kan pålægges indeholdelsespligt.

Ved en udlægsforretning har skyldner pligt til at give regionen oplysning

om, hvem hans arbejdsgiver er, jf. retsplejeloven § 497, stk. 1. Nægtelse

straffes med bøde.

N.7.2 Arbejdsgivers pligter

Den indeholdelsespligtiges pligter i forbindelse med lønindeholdelse er

reguleret i KSL § 73, stk. 8 og i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995.

Hvis en arbejdsgiver modtager begæring om indeholdelse for en person, som

ikke er beskæftiget hos ham, skal dette meddeles regionen inden 5 dage.

Ophør af arbejdsforhold skal ligeledes meddeles regionen inden 5 dage

efter ophøret, hvis der er begæret lønindeholdelse for en restance, som ikke

er fuldt afviklet.

Regionen og lønmodtageren skal endvidere fra arbejdsgiveren have oplysning

om størrelsen af det indeholdte beløb, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995,

§ 34, stk. 4.

Arbejdsgiveren kan ikke kræve vederlag for administrationen af en begæring

om lønindeholdelse. Direkte udgifter, for eksempel porto kan dog kræves

dækket hos skyldner.

Endelig skal en indeholdelsespligtig besvare skriftlige henvendelser fra

regionen af betydning for indeholdelsen, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept.

1995, § 35. Regnskabsmateriale vedrørende indeholdelsen skal opbevares i 5 år

efter udløbet af det kalenderår, hvor indeholdelsen er foretaget, jf. samme

bek. § 36.

Lignende dokumenter