1997 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre,
som senest ændret ved lov nr. 185 af 12. marts 1997, foretages følgende
ændringer:
1. § 2, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
2. § 4, stk. 1, affattes således:
»En minister, der har haft mindst 1 års funktionstid som minister, er
berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden
efter det fyldte 60. år, dog tidligst efter udløbet af det tidsrum, hvori der
udbetales ventepenge.«
3. § 6, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår, og i stedet
indsættes:
»Ansættes en pensionsnydende minister i tjenestemandsstilling eller
ved Den Europæiske Union, FN, NATO, Nordisk Råd, Danida eller en anden
lignende organisation, hvis lønning er større end den den pågældende i alt
tillagte pension, bortfalder denne. Er lønningen mindre end pensionen,
udbetales forskellen som personligt tillæg. Ved afgang fra
tjenestemandsstilling eller fra stilling som nævnt i 2. pkt., som en afgået
minister beklæder, har den pågældende ret til den samlede pension, der som
afgået minister tilkom denne, hvis denne er større end den pension, hvortil
tjenestemandsstillingen eller stillingen som nævnt i 2. pkt. berettiger
denne, idet det tidsrum, hvori den pågældende har fungeret som minister og
eventuelt i tidligere tjenestemandsstilling eller i tidligere stilling som
nævnt i 2. pkt., medregnes i pensionsalderen. 2.-4 pkt. finder tilsvarende
anvendelse på vederlag m.v. til tidligere ministre, der har opnået valg til
Folketinget, Europa-Parlamentet eller som borgmester eller rådmand.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2.
Læs alt
Stk. 2. Med hensyn til pensioner, der udbetales på grundlag af
funktionstid som minister før denne lovs ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler fortsat anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ministre, der er medlem af Folketinget, får efter gældende regler vederlag
dels som medlem af Folketinget, jf. § 108 i lov om valg til Folketinget, dels
efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Det har
Fremskridtspartiet ikke problemer med.
Ministre, der ikke er medlem af Folketinget, får vederlag efter § 1, stk.
1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre på helt samme måde som
ministre, der er medlem af Folketinget. De får derimod naturligvis ikke
vederlag som medlem af Folketinget. De får alligevel et tillæg svarende til
grundvederlaget for folketingsmedlemmer. Det sker efter § 2, stk. 3, i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre.
Det er nu blevet vedtaget, at ministre, der har fået orlov efter § 41,
stk. 3, litra e, i Folketingets forretningsorden, skal have det samme tillæg
som ministre, der ikke er medlem af Folketinget. Det skal kompensere for, at
de ikke i orlovsperioden får vederlag som medlem af Folketinget.
Fremskridtspartiet mener ikke, at det er rimeligt, at vederlaget til
ministre, der ikke er medlem af Folketinget, eller som har orlov fra
Folketinget efter den nævnte bestemmelse, skal have nogen som helst
sammenhæng med vederlaget for folketingsmedlemmer, når de ikke udfører
arbejde som medlem af Folketinget.
Bestemmelsen om tillægget til ministre, der ikke er medlem af Folketinget,
blev indført, da den radikale økonomiminister Kjeld Philip for 40 år siden
blev medlem af regeringen. Nu har man på foranledning af det samme parti, Det
Radikale Venstre, yderligere forplumret ordningen ved også at lade den gælde
for ministre, der har orlov fra Folketinget. Fremskridtspartiets holdning er,
at regeringen selv må finde ud af at aflønne sine ministre, uden at det skal
blandes sammen med Folketingets aflønning af dets medlemmer.
Nærværende lovforslag er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L
126, folketingsåret 1996-97, jf. Folketingets forhandlinger 1996-97, s. 2732,
tillæg A, s. 2894 og 2896.
Lovforslaget omfatter ikke tidligere ministre, der tager ansættelse i det
private erhvervsliv, men alene skatteyderfinansierede stillinger. Skulle der
under lovforslagets behandling vise sig at være et flertal for også at
medtage job i den private sektor under lovforslaget, er Fremskridtspartiet
indstillet på at fremsætte ændringsforslag, således at de også omfattes af
forslaget.
Hvis der under lovforslagets behandling viser sig at være andre grupper,
hvis forhold kan sammenlignes med de i forslaget nævnte, er
Fremskridtspartiet indstillet på at fremsætte ændringsforslag, således at
også disse omfattes af forslaget.
Fremskridtspartiet mener principielt, at der bør være ens skatteyderbetalt
pension til alle over 67 år. Fremskridtspartiet finder ikke, at det er
rimeligt, at tidligere ministre skal kunne få pension efter blot 1 års
funktion som minister, uanset hvor gammel den pågældende er, når han eller
hun fratræder. Det foreslås derfor, at pension først skal kunne udbetales fra
det fyldte 60. år. Det svarer til de regler, der gælder for tidligere
borgmestres pension, som blev indført af den nuværende regering i december
1993.
For så vidt angår denne del af lovforslaget, henvises til
Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 1508, herunder til de i dette
lovforslag optagne bilag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring sikrer, at vederlaget for ministre, der ikke er
medlem af Folketinget, ikke har sammenhæng med vederlaget til ministre, der
er medlem af Folketinget. De pågældende ministre vil herefter alene få
vederlag efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det sikrer endvidere, at ministre, der har orlov efter bestemmelsen i
forretningsordenen for Folketinget § 41, stk. 3, litra e, ikke får det
tillæg, som ministre, der ikke er medlem af Folketinget, får i dag. Tillægget
afskaffes simpelt hen fuldstændig.
Til nr. 2
Der indbygges et alderskriterium, hvorefter det først er ved det fyldte
60. år, der kan udbetales ministerpension, altså først når den pågældende har
opnået en alder, der med rimelighed kan kaldes pensionsalder.
Til nr. 3
Det foreslås, at tidligere ministre, som opnår ansættelse ved EU, FN,
NATO, Nordisk Råd, Danida eller andre lignende organisationer i stillinger
med en høj løn eller vælges til Folketinget, Europa-Parlamentet eller som
borgmester eller rådmand, ikke samtidig skal have dansk ministerpension,
hvorfor der skal modregnes i pensionen for lønnen eller vederlaget. Der er
tale om både nationale og internationale organisationer. Det betyder, at f.
eks. den kommitterede for hjemmeværnet vil være omfattet af forslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar 1998. Lovens § 1, nr. 2
og 3, får dog ikke virkning for allerede optjent ministerpension.
Skriftlig fremsættelse
Kirsten Jacobsen (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
(Lovforslag nr. L 30).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 126 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE Retsinformation · 13. december 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre Retsinformation · 22. oktober 1998
- 1997 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE Retsinformation · 3. april 1998
- 1995 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE Retsinformation · 10. september 1996
- 1994 LSF 247 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE Retsinformation · 3. maj 1995
- 1996 BTL 124 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE (L 124) (MINISTERORLOV) (AF PIA GJELLERUP (S), JØRGEN ESTRUP (RV) OG PETER DUETOFT (CD)) II. FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDENEN FOR FOLKETINGET (B 79) (AF PIA GJELLERUP (S), JØRGEN ESTRUP (RV) OG PETER DUETOFT (CD)) NR L 124 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1997