1996 BTL 124 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE (L 124) (MINISTERORLOV) (AF PIA GJELLERUP (S), JØRGEN ESTRUP (RV) OG PETER DUETOFT (CD)) II. FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDENEN FOR FOLKETINGET (B 79) (AF PIA GJELLERUP (S), JØRGEN ESTRUP (RV) OG PETER DUETOFT (CD)) NR L 124 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet forslagene i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til finansministeren, skatteministeren og
Folketingets Lovsekretariat, som disse har besvaret skriftligt.
Udvalgets spørgsmål til ministrene er tillige med svarene herpå optrykt
som bilag til betænkningen.
Den 17. februar 1997 har Folketingets formand besvaret yderligere
spørgsmål fra udvalget, der blev omdelt til medlemmerne, og som er optaget
som bilag 2.
Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) forslagene til
vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet har tilkendegivet, at man fortsat er indstillet på at drøfte
reglerne for ministervederlag og ministerpension med henblik på at
tilvejebringe et bredt flertal for en modernisering af reglerne, der samlet
set ikke må medføre en forringelse af vilkårene for ministre.
Det er desuden mindretallets opfattelse, at man i forbindelse med en
kommende revision teknisk skal ændre vederlagsbestemmelserne, så et
grundvederlag for ministre inkl. folketingsvederlag fastsættes i lov om
ministervederlag, og at der for ministre, der tillige er medlemmer af
Folketinget, sker reduktion af dette grundvederlag svarende til
folketingsvederlaget.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller det under I nævnte lovforslag til
forkastelse ved 3. behandling og det under II nævnte
beslutningsforslag til forkastelse . Mindretallet kan dog stemme for
det under nr. 5 stillede ændringsforslag til det under I nævnte lovforslag og
det under nr. 1 stillede ændringsforslag til det under II nævnte
beslutningsforslag.
Læs alt
Mindretallet bemærker, at man er rede til at diskutere reglerne om
ministerpension, ventepenge m.v., men at en ændring af disse regler bør ses i
sammenhæng med bl.a. den fremtidige aflønning af ministre.
Mindretallet betragter forslagene som en særlig ordning for Det Radikale
Venstre, hvorved partiet skaffer sig et antal pladser i Folketingssalen, som
resultatet ved sidste folketingsvalg ikke berettiger til.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller forslagene til vedtagelse med de af mindretallet
stillede og tiltrådte ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller forslagene til vedtagelse med de af mindretallet stillede
og tiltrådte ændringsforslag.
Det bemærkes, at mindretallets ændringsforslag til lovforslaget svarer til
indholdet af lovforslag nr. L 126, fremsat af Fremskridtspartiet. Med hensyn
til det af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag, som mindretallet
har tiltrådt, bemærkes, at lovforslag nr. L 126 indeholder en bestemmelse,
hvorefter der skal ske modregning med visse arbejdsindkomster i
ministerpensionen. Begrænsningen til visse arbejdsindkomster er foretaget ud
fra en betragtning om, at der næppe kan opnås flertal for en ordning,
hvorefter der sker modregning med alle arbejdsindkomster. En sådan ordning,
som er foreslået af Socialistisk Folkeparti, er mindretallet principielt
tilhænger af. På den baggrund kan mindretallet tilslutte sig Socialistisk
Folkepartis ændringsforslag. Hvis der ikke opnås flertal for de af
mindretallet stillede og tiltrådte ændringsforslag, vil mindretallet stemme
imod lovforslaget og beslutningsforslaget ved den endelige afstemning.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for
ministre
(Ministerorlov)Af et mindretal (FP):
Til titlen 1)
Undertitlen udgår.
Til § 1 2) Nr. 1 affattes således:
»1. § 2, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.«
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF):
3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 4, stk. 1, affattes således:
»En minister, der har haft mindst 1 års funktionstid som minister, er
berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden
efter det fyldte 60. år, dog tidligst efter udløbet af det tidsrum, hvori der
udbetales ventepenge.«»
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP):
4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. § 6, stk. 1, 2. pkt., udgår, og i stedet
indsættes:
»Har en pensionsnydende minister indtægter ved personligt arbejde
eller vederlag som medlem af folkevalgte forsamlinger, bortfalder pensionen,
hvis indtægten er større end den den pågældende i alt tillagte pension. Er
indtægten mindre end pensionen, udbetales forskellen som personligt tillæg.
De nærmere regler for opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde følger de
af socialministeren fastsatte regler i henhold til § 27 i lov om social
pension.«»
Til § 2Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V og
KF):
5) Paragraffen affattes således:
»§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft på dagen for
afholdelsen af førstkommende folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Med hensyn til pensioner, der udbetales på grundlag af
funktionstid som minister før denne lovs ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler fortsat anvendelse.«
Af et mindretal (S, RV og CD), tiltrådt af et mindretal
(SF):
6) Paragraffen affattes således:
»§ 2 Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2 Den foreslåede ændring sikrer, at vederlaget for ministre, der
ikke er medlem af Folketinget, ikke har sammenhæng med vederlaget til
ministre, der er medlem af Folketinget. De pågældende ministre vil herefter
alene få vederlag efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre. Det sikrer endvidere, at ministre, der har orlov efter den
foreslåede bestemmelse i forretningsordenen for Folketinget § 41, stk. 3,
litra e, ikke får det tillæg, som ministre, der ikke er medlem af
Folketinget, får i dag. Tillægget afskaffes simpelt hen fuldstændig.
Til nr. 3 Der indbygges et alderskriterium, hvorefter det først er ved det
fyldte 60. år, der kan udbetales ministerpension, altså først når den
pågældende har opnået en alder, der med rimelighed kan kaldes pensionsalder.
Til nr. 4 Ændringsforslaget medfører, at afgåede ministre ikke kan få
ministerpension, hvis de har arbejdsindkomster m.v., der overstiger
pensionen. Den nærmere definition af arbejdsindkomst følger definitionen i
den bestemmelse i lov om social pension, hvorefter folkepensionen nedsættes,
når folkepensionisten har arbejdsindkomst.
Til nr. 5 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft på dagen for
afholdelsen af førstkommende folketingsvalg. Stk. 2 medfører, at loven ikke
får virkning for allerede optjent ministerpension.
Til nr. 6 Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til tidspunktet for
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen
for Folketinget
Til § 2Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V og
KF):
1) Paragraffen affattes således:
»§ 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft på dagen for
afholdelsen af førstkommende folketingsvalg.«
Af et mindretal (S, RV og CD), tiltrådt af et mindretal
(SF):
2) Paragraffen affattes således:
»§ 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft ved
vedtagelsen.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Det foreslås, at folketingsbeslutningen træder i kraft på dagen
for afholdelsen af førstkommende folketingsvalg.
Til nr. 2 Ved ændringsforslaget opnås, at ændringen af forretningsordenen
træder i kraft ved vedtagelsen af beslutningsforslaget.
Erling Olsen (S) fmd. Ivar Hansen (V) nfmd. Henning Grove (KF)
Margrete Auken (SF) Elisabeth Arnold (RV) Pia Gjellerup (S) Ove Fich (S)
Torben Lund (S) Grete Schødts (S) Helge Mortensen (S) Kjeld Rahbæk Møller
(SF) Steen Gade (SF) Jørgen Estrup (RV) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Christian Mejdahl (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Hans Christian
Schmidt (V) Hans Engell (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)
Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget
Bilag 1
Udvalgets spørgsmål til finansministeren og skatteministeren og svarene
herpå
Spørgsmål:
Det bedes oplyst, om en minister, der ikke er medlem af Folketinget og
dermed får tillægget til ministervederlaget, jf. ministervederlagslovens § 2,
stk. 3, efter gældende lovgivning har et skattemæssigt fradrag svarende til
det skattefri omkostningstillæg for folketingsmedlemmer.
Svar:
Skatteministeriet har herom oplyst følgende:
»Frem til 1993 var der med baggrund i en afgørelse fra Ligningsrådet
i 1969 praksis for, at en minister, der ikke var folketingsmedlem, efter
omstændighederne kunne foretage et fradrag svarende til størrelsen af det
skattefri omkostningstillæg, der udbetales folketingsmedlemmer. Afgørelsen er
offentliggjort i Revision og Regnskabsvæsen 1970, nr. 9.
Denne praksis ophørte i 1993 med en tilkendegivelse fra skatteministeren
om, at der ikke gælder særlige fradragsregler for ministre, der ikke er
medlemmer af Folketinget, til at fratrække et beløb i den skattepligtige
indkomst svarende til det skattefri omkostningstillæg.
Udgifter, der er anvendt i tilknytning til ministererhvervet, kan
fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter de almindelige regler i
statsskattelovens § 6 a, der forudsætter, at udgifterne kan dokumenteres.
Da der ikke foreligger direkte lovhjemmel for et sådant fradrag, kan der
ikke lægges vægt på, at det efter hidtidig praksis er blevet antaget, at
ministre, der ikke var medlemmer af Folketinget, kunne fratrække et beløb
svarende til det skattefri omkostningstillæg, idet det blev antaget, at der
var afholdt udgifter svarende til tillægget.
Retstilstanden må herefter betragtes som klar. Der er ikke hjemmel til
efter gældende lovgivning at indrømme en minister, der ikke er medlem af
Folketinget, et skattemæssigt fradrag svarende til det skattefri
omkostningstillæg for folketingsmedlemmer. Der kan derimod indrømmes et
fradrag for de dokumenterede faktiske udgifter, som hvervet medfører, jf.
statsskattelovens § 6 a.«
Jeg kan henholde mig hertil.
Spørgsmål:
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, udbedes oplysning om
- lovhjemmelen til denne ordning,
- hvor længe ordningen har været gældende,
- hvilke ministre der har kunnet udnytte reglen.
Svar:
Jeg skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 1, hvoraf fremgår, at der
frem til 1993 var praksis for at indrømme et udokumenteret fradrag til
ministre, som ikke var medlem af Folketinget, svarende til det skattefri
omkostningstillæg for folketingsmedlemmer.
Spørgsmål:
Der udbedes en redegørelse for forholdene i de øvrige nordiske lande for
ministre:
a) Skal de, hvis de er valgt til parlamentet, udtræde af dette og i givet
fald midlertidigt eller endeligt?
b) Hvordan stilles ministre, der enten ikke er valgt til parlamentet,
eller som midlertidigt eller endeligt er udtrådt på grund af
ministerudnævnelsen, i relation til vederlag, et evt.
omkostningstillæg og pensionsopsparing knyttet til hvervet
som parlamentsmedlem?
c) Såfremt de ikke modtager ydelser som nævnt under b fra parlamentet,
bedes oplyst, om de modtager tilsvarende ydelser som kompensation fra
regeringen ved siden af vederlaget som minister.
Svar:
a) I Norge kan ministre ikke være medlemmer af Stortinget. Der indkaldes
en stedfortræder. Ministeren bevarer dog sit mandat, idet stortingsmedlemmer
kun kan udtræde i forbindelse med stortingsvalg.
I Sverige kan ministre ikke være aktive medlemmer af Riksdagen. Der
indkaldes en stedfortræder, og ministeren bevarer sit mandat.
b) Hverken i Norge eller Sverige modtager ministrene ydelser fra
parlamentet.
c) Hverken i Norge eller Sverige modtager ministrene ydelser som
kompensation for, at de ikke modtager ydelse fra parlamentet.
Spørgsmål:
Hvilke udgiftsmæssige forskelle ville gennemførelsen af ordningen
beskrevet i beretningen fra 1995 have medført i forhold til den nu
foreslåede?
Svar:
I beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 31. maj 1995 om
ministres mulighed for at opnå orlov opfordrede et flertal
(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) Præsidiet til at fremlægge et
forslag til ændring af Folketingets forretningsorden, hvorefter medlemmer af
Folketinget, der tillige er ministre, kan få meddelt orlov med de samme
virkninger, som følger af meddelelse af orlov til medlemmer, der som ministre
udsendes i offentligt hverv (forretningsordenens § 41, stk. 3, litra d).
Et ordinært medlem af Folketinget bevarer under orlov meddelt i henhold
til § 41, stk. 3, litra d, i forretningsordenen for Folketinget retten til
vederlag (grundvederlag og omkostningstillæg) og pensionsanciennitet i
orlovsperioden, jf. § 41, stk. 5, i forretningsordenen for Folketinget og §
109, stk. 3, i lov om valg til Folketinget.
Efter forslaget i L 124 bevarer medlemmet hverken retten til vederlag
eller pensionsanciennitet under ministerorlov. Vedkommende vil som tillæg til
ministervederlaget modtage et beløb svarende til grundvederlaget til
medlemmer af Folketinget.
Forslaget beskrevet i beretningen af 31. maj 1995 ville have medført en
merudgift svarende til udgiften til omkostningstillæg til det antal
medlemmer, der fik ministerorlov. Omkostningstillægget udgør 36.566,25 kr.,
49.477,50 kr. henholdsvis 91.761,25 kr. årlig afhængig af, hvor medlemmet har
bopæl, jf. § 108, stk. 1, i lov om valg til Folketinget.
Forslaget ville desuden have medført en merudgift på grund af den
fortsatte optjening af pensionsanciennitet under ministerorlov. Størrelsen af
denne merudgift ville afhænge dels af det antal medlemmer, der fik
ministerorlov, dels af disses alder og dødelighed og dels af disses hidtidige
og efterfølgende optjening af pensionsanciennitet som folketingsmedlem,
minister m.v., idet den højeste pensionsanciennitet opnås efter 20 år som
folketingsmedlem, ligesom der er loft over den samlede pension fra hverv som
folketingsmedlem og minister m.v.
Spørgsmål:
Hvad er baggrunden for den gældende § 2, stk. 3, i ministervederlagsloven,
og hvornår blev den indført?
Svar:
Ved lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre
fastsattes i § 2, stk. 3:
»Til ministre, der ikke er medlemmer af folketinget, ydes et tillæg
til lønnen på 9.000 kr. årlig, hvortil kommer procenttillæg som til de på
finansloven opførte honorarer.«
Af lovbemærkningerne fremgik følgende:
»Som hovedregel vil en minister være medlem af folketinget. Er dette
imidlertid ikke tilfældet, finder man det rimeligt, at der ydes den
pågældende minister et tillæg til lønnen på 9.000 kr. årlig, foruden
procenttillæg.« (Folketingstidende 1958-59, Tillæg A sp. 2998).
Ved lov nr. 577 af 19. december 1969 om ændring af lov om vederlag og
pension m.v. for ministre ændredes affattelsen af § 2, stk. 3, således:
»Til ministre, der ikke er medlemmer af folketinget, ydes et tillæg
svarende til det efter lov om valg til folketinget gældende grundvederlag til
medlemmer af folketinget.«
I ændringsloven lød § 2 således:
»Forhøjelsen af tillægget til ministre, der ikke er medlemmer af
folketinget, begrænses ved lovens ikrafttræden til 3 pct. af det for oktober
måned 1969 udbetalte tillæg. Den resterende forhøjelse udbetales med
halvdelen den 1. april 1970 og halvdelen den 1. oktober 1970.«
Af lovbemærkningerne fremgik følgende:
»Forslaget indebærer en forhøjelse af det årlige tillæg til ministre,
der ikke er medlemmer af folketinget, fra et beløb på 28.944 kr. årlig pr. 1.
oktober 1969 til et beløb på 61.301 kr. årlig inkl. dyrtidsregulering pr. 1.
oktober 1969. I lovforslagets § 2 stilles imidlertid forslag om, at
forhøjelsen for tiden indtil 1. april 1970 begrænses til 3 pct. af det
hidtidige tillægs beløb, og at den resterende forhøjelse udbetales med
halvdelen den 1. april 1970 og halvdelen den 1. oktober 1970. Den samlede
merudgift for indeværende finansår bliver herefter ca. 1.500 kr. og for
finansåret 1970/71 ca. 98.000 kr.« (Folketingstidende 1969-70, Tillæg A
sp. 1273).
Spørgsmål:
Vil medlemmer, der indkaldes som stedfortrædere for ministre, få
eftervederlag, hvis deres medlemskab ophører efter valg?
Svar:
I henhold til § 109, stk. 2, i lov om valg til Folketinget får et ordinært
medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eftervederlag i mindst
6 måneder og højst 12 måneder afhængig af medlemsperiodens varighed.
Denne bestemmelse gælder ikke for et midlertidigt medlem, der er indkaldt
som stedfortræder i anledning af et medlems orlov, jf. hertil § 109, stk. 9,
i lov om valg til Folketinget.
Hverken L 124 eller B 79 indeholder forslag om ændring heraf.
Spørgsmål:
I Skatteministeriets oplysninger til Finansministeriets besvarelse af
udvalgets spørgsmål om skattemæssigt fradrag svarende til det skattefri
omkostningstillæg er til slut anført, at der kan indrømmes et fradrag for de
dokumenterede faktiske udgifter, som herved påføres, jf. statsskattelovens §
6 a. Det bedes oplyst, hvilke udgifter en minister vil kunne have i kraft af
ministerhvervet, der ikke bliver betalt af ministeriet, og som derfor kan
give anledning til fradrag. Eksempler herpå udbedes samt oplysning om, i
hvilket omfang fradragsadgangen har været brugt.
Svar:
Skattelovgivningens almindelige princip for fradrag for udgifter fremgår
af statsskattelovens § 6 a (udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten). Henvisningen hertil skal blot vise, at der gælder tilsvarende
krav til fradrag for en ministers udgifter, som gælder for enhver anden
skatteyder.
Hvis en minister afholder udgifter, der lever op til dette almindelige
princip for fradragsadgang, vil disse udgifter naturligvis være
fradragsberettigede. Jeg har imidlertid ingen konkrete eksempler på udgifter,
som ikke betales af ministeriet.
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til Folketingets formand og svarene herpå
Udvalget for Forretningsordenen har den 5. februar 1997 stillet mig
spørgsmål 9-14.
Jeg har i den anledning indhentet vedlagte besvarelser fra hhvs.
Driftsafdelingen vedrørende spørgsmål nr. 9-11, Ledelsessekretatiatet, Løn-
og Økonomikontoret, vedrørende spørgsmål nr. 12 og 13 og Medlemsafdelingen
vedrørende spørgsmål nr. 14.
På baggrund af spørgsmål herom på mødet i Udvalget for Forretningsordenen
den 5. ds. kan jeg endvidere bekræfte, at den situation, hvor ministre
nedlægger deres folketingsmandat og får deres stedfortrædere indkaldt, vil
medføre de samme meromkostninger for Folketinget, som kan opstå ved
indførelse af den foreslåede ministerorlovsordning under de forudsætninger,
der er nævnt i besvarelserne. En sådan situation med mandatnedlæggelser
gennemførtes som bekendt i 1993, hvor økonomiminister Marianne Jelved,
udenrigsminister Niels Helveg Petersen, undervisningsminister Ole Vig Jensen
og boligminister og minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål
Flemming Kofod-Svendsen alle nedlagde deres mandat den 2. februar.
Jeg vil snarest efter vedtagelse af forslaget om ændring af
forretningsordenen for Folketinget (B 79) fremkomme med de fornødne
ændringer, som ordningen eventuelt giver anledning til.
DriftsafdelingenDen 13. februar 1997
Spørgsmål 9:
Hvilke udgifter vil det medføre for Folketinget, såfremt Folketinget ved
vedtagelse af lovforslag nr. L 124 og beslutningsforslag nr. B 79 skal give
plads i salen til op til 20 suppleanter, der kan indkaldes som følge af den
foreslåede orlovsordning.
Svar:
Det kan oplyses, at der for øjeblikket er indrettet 186 pladser i salen,
hvoraf 5 er ledige (4 i medlemsområdet og 1 i ministerområdet).
Der er uden overordnede ændringer af salen plads til at indrette
yderligere 2 pladser i medlemsområdet og 2 i ministerområdet. Dette kræver,
at der bygges 4 nye pulte (i alt ca. 80.000 kr.). Afstemningsanlæg og
mikrofonsystem kan ved mindre ændringer og omkostninger udvides med op til 9
yderligere pladser.
Med de eksisterende 4 ledige pladser i medlemsområdet og den ene plads,
der kan overføres fra ministerområdet, vil der således (med den nuværende
regeringsstørrelse) kunne indrettes plads til i alt 7 temporære eller
permanente ministerstedfortrædere i medlemsområdet, hvoraf 3 vil være
placeret bag de konservative i sidegangen.
Indretning af pladser herudover med de nuværende pulte forudsætter
inddragelse af yderligere areal i rygegangen og/eller af embedsmandslogen
og/eller nedlæggelse af ordførerbordet og/eller inddragelse af
ministerværelsesområdet. Hvor mange pladser der herved kan indrettes, samt
hvilke omkostninger der er forbundet hermed, forudsætter nærmere konkrete
undersøgelser, ligesom en gennemførelse forudsætter godkendelse af bygnings-
og brandmyndighederne på grund af krav til salens maksimale personbelastning
og flugtvejsmuligheder.
En udvidelse med 20 medlemspladser inden for uændrede fysiske rammer i
Folketingssalen indebærer en indretning med pladser/pulte, der er mindre
»pladskrævende« og dermed en total nyindretning af Folketingssalen.
Det skønnes, at en sådan nyindretning kan beløbe sig til godt 25 mio. kr.
Heraf udgør udgifter til varme- og ventilationsanlæg ca. 5 mio. kr., til
afstemnings- og debatanlæg ca. 8,5 mio. kr. og til fremstilling af nye pulte
samt udstyr hertil ca. 8 mio. kr. Det er herved forudsat, at der ikke skal
ske ændringer i princippet om, at alle medlemmer har en fast plads i salen,
hvorfra der kan stemmes.
DriftsafdelingenDen 14. februar 1997
Spørgsmål 10:
I hvilket omfang skal Det Radikale Venstre tildeles ekstra lokaler, hvis
partiets ministre meddeles orlov efter den foreslåede ordning og suppleanter
bliver indkaldt?
Spørgsmål 11:
I hvilket omfang skal Socialdemokratiet tildeles ekstra lokaler, hvis
partiets ministre meddeles orlov efter den foreslåede ordning og suppleanter
bliver indkaldt?
Svar:
Det kan oplyses, at der på præsidiemødet den 23. maj 1996 blev givet
udtryk for den holdning, at en eventuel vedtagelse af ministerorlovsændringen
ikke udløste ret til værelser, hverken for den indkaldte stedfortræder eller
for de medarbejdere, de måtte ansætte. Pladsproblemer måtte derfor løses
inden for de lokalerammer, grupperne fik tildelt.
Ledelsessekretariatet
Løn- og Økonomikontoret
Spørgsmål 12:
Hvilke ekstrabevillinger (opdelt på forskellige kategorier) vil Det
Radikale Venstre få, hvis partiets ministre meddeles orlov, jf. spørgsmål 10?
Svar:
Det Radikale Venstre har for tiden 3 ministre, der tillige er medlemmer af
Folketinget. I det følgende redegøres først for de enkelte kategorier af
udgifter på Folketingets budget ved den foreslåede ministerorlov, og i bilag
1 er opstillet en oversigt over de samlede budgetmæssige konsekvenser,
såfremt alle Det Radikale Venstres ministre tager orlov. Udgifterne er
opgjort for 1997 og 1998, idet det forudsættes, at ordningen får virkning fra
og med den 1. april 1997.
§ 03.11.03.10 Folketingsvederlag og pension
Ved ministerorlov reduceres Folketingets udgifter til vederlag, fra
den dag orloven er bevilget. Samtidig øges Folketingets udgifter med et
tilsvarende beløb for den indkaldte stedfortræder, idet det forudsættes, at
omkostningstillægget for stedfortræderen er det samme som for det
folketingsmedlem, der har fået bevilget ministerorlov. Det bemærkes, at
stedfortrædere efter valglovens § 109, stk. 10, ikke kan få orlov med
vederlag, og at gældende praksis i Folketinget er, at der ikke bevilges orlov
til stedfortrædere.
Det forudsættes, at regelændringen ikke indebærer udbetaling af
eftervederlag til stedfortræderne.
Man kan tidligst oppebære pension efter 1 år som medlem af
Folketinget. Udgiften til pension forudsættes at være neutral på Folketingets
budget, idet der ikke optjenes pensionsanciennitet for et medlem, der har
fået bevilget ministerorlov.
§ 03.11.03.20 Befordringsudgifter
I Folketingets budget for 1997 udgør de samlede indenlandske
befordringsudgifter 12,021 mio. kr. svarende til ca. kr. 67.000 pr. år
for hvert medlem af Folketinget.
§ 03.11.03.30 Folketingsgruppestøtte
Efter de gældende gruppestøtteregler udbetales 1/3 mandatbeløb i
gruppestøtte for en minister, der også er medlem af Folketinget.
Ved revisionen af gruppestøttereglerne i 1993 blev der foretaget en
ændring af reglerne, således at Præsidiet ved beslutning i hvert enkelt
tilfælde kan tildele fuldt mandatbeløb i de tilfælde, hvor der meddeles
formanden eller en minister orlov og orloven strækker sig over mindst 30
dage. Bestemmelsen har kun været anvendt en gang. Som en konsekvens af den
foreslåede ministerorlov foreslås det overvejet, om der samtidig skal ske en
ændring af gruppestøttereglerne, således at der til gruppen i stedet for 1/3
mandatbeløb automatisk udbetales fuldt mandatbeløb for ministerens
stedfortræder i Folketinget i orlovsperioden.
Mandatbeløbet udgør p.t. kr. 31.810. Den øgede gruppestøtte kan beregnes
til 2/3 af mandatbeløbet svarende til kr. 21.207 pr. måned og kr.
254.480 pr. år.
§ 03.11.01 Administration
Edb-arbejdspladser
Der skal tages stilling til, hvorvidt de ministre, der får bevilget orlov,
stadig skal være omfattet af Folketingets hjemme-pc-ordning. Det må også
afklares, dels om hjemme-pc'en og ISDN-forbindelsen skal overtages af det
respektive ministerium, og dels, om ministeriet skal betale
transmissionsudgifterne, idet disse ikke kan afholdes over gruppestøtten.
For hver stedfortræder skal der etableres en edb-arbejdsplads på
Christiansborg samt en hjemme-pc-arbejdsplads. Samtidig skal stedfortræderens
sekretær have stillet en edb-arbejdsplads til rådighed på Christiansborg.
Udgifterne til etablering af de 3 edb-arbejdspladser kan ifølge
oplysninger fra Edb-kontoret opgøres til kr. 75.000 ekskl. moms. Det
er i de økonomiske beregninger forudsat, at en minister på ministerorlov
beholder sin hjemme-pc.
Kontorarbejdsplads
Indretning af en arbejdsplads i form af skrivebord, mødebord etc. er
ifølge normtal fra Driftsafdelingen opgjort til kr. 45.000 ekskl. moms. For
hver stedfortræder er det ved beregningen forudsat, at der også ansættes en
sekretær med behov for en arbejdsplads på Christiansborg, dvs. at der således
skal etableres 2 kontorarbejdspladser for hver stedfortræder til en samlet
udgift på kr. 90.000 ekskl. moms.
Overheadudgifter
Der vil i et eller andet omfang være afledede udgifter ud over ovennævnte
som følge af en eventuel ministerorlov, idet det også her forudsættes ved
beregningen, at der ansættes en sekretær med behov for en arbejdsplads på
Christiansborg. Der vil f.eks. skulle afholdes udgifter til kontorhold,
telefonering, rengøring m.v. I forbindelse med planen for styrkelse af
Folketingets arbejde blev udgifterne pr. arbejdsplads i folketingsgrupperne
skønsmæssigt fastsat til ca. kr. 6.000 ekskl. moms, således at udgifter
samlet udgør kr. 12.000 ekskl. moms.
Spørgsmål 13:
Hvilke ekstrabevillinger (opdelt i forskellige kategorier) vil
Socialdemokratiet få, hvis partiets ministre meddeles orlov, jf. spørgsmål
nr. 11?
Svar:
Socialdemokratiet har for tiden 14 ministre, der tillige er medlemmer af
Folketinget. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 12. I bilag 2 er
opstillet en oversigt over de samlede budgetmæssige konsekvenser, såfremt
alle socialdemokratiske ministre tager orlov. Udgifter er opgjort for 1997 og
1998, idet det forudsættes, at ordningen får virkning fra og med den 1. april
1997.
Bilag 1
Hvilke ekstrabevillinger (opdelt på kategorier) vil Det Radikale Venstre
få, hvis partiets ministre meddeles orlov, jf. spørgsmål 10?
Det forudsættes, at ordningen får virkning fra og med 1. april 1997.
---------------------------------------------------------------------
Beløb i 1.000 kr. Pr. medlem alt inkl. 1997 (1/4) 1998
-----------------------------------------
Engangsudg. Lb. udg. For 3 medlemmer
---------------------------------------------------------------------
§ 03.11.03.10 Folketings-
vederlag og pension ....... 0 0 0
§ 03.11.03.20 Befordrings-
udgifter .................. 67 150 200
§ 03.11.03.30 Folketings-
gruppestøtte .............. 254 573 763
§ 03.11.01.10 Administration
Etableringsudgifter:
- Edb-arbejdsplads .... 75 225 0
- Kontorarbejdsplads .. 90 270 0
Overheadudgifter ...... 12 36 36
---------------------------------------------------------------------
Udgifter i alt ............ 165 333 1254 999
---------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Hvilke ekstrabevillinger (opdelt på kategorier) vil
Socialdemokratiet få, hvis partiets ministre meddeles orlov, jf.
spørgsmål 11?
Det forudsættes, at ordningen får virkning fra og med 1. april 1997.
---------------------------------------------------------------------
Beløb i 1.000 kr. Pr. medlem alt inkl. 1997 (1/4) 1998
-----------------------------------------
Engangsudg. Lb. udg. For 14 medlemmer
---------------------------------------------------------------------
§ 03.11.03.10 Folketings-
vederlag og pension ........ 0 0 0
§ 03.11.03.20 Befordrings-
udgifter ................... 67 704 938
§ 03.11.03.30 Folketings-
gruppestøtte ............... 254 2672 3563
§ 03.11.01.10 Administration
Etableringsudgifter:
- Edb-arbejdsplads ..... 75 1050 0
- Kontorarbejdsplads ... 90 1260 0
Overheadudgifter ....... 12 168 168
---------------------------------------------------------------------
Udgifter i alt ............. 165 333 5854 4669
---------------------------------------------------------------------
MedlemsafdelingenDen 14. februar 1997
Spørgsmål 14:
Vil ministre, der måtte få orlov efter den foreslåede ordning, fortsat
kunne benytte sig af de ordninger vedrørende fri befordring m.v., der gælder
for folketingsmedlemmer?
Svar:
I henhold til § 18 i Folketingets rejseregler har medlemmerne ret til fri
indenlandsk befordring i forbindelse med varetagelsen af det politiske
arbejde, såfremt der benyttes offentlige transportmidler, herunder
lufthavnsbus og lufthavnstaxa.
Endvidere afholder Folketinget i henhold til rejsereglernes § 19
udgifterne til medlemmernes taxakørsel på en række nærmere specificerede
strækninger. Endelig udsteder Hovedstadsområdets Trafikselskab og DSB uden
udgift for Folketinget frikort til de medlemmer, der ønsker at modtage
kortene. Frikort udstedes også til ministre, der ikke er medlem af
Folketinget.
Medlemmer på orlov:
Præsidiet har på sit møde den 28. april 1993 taget til efterretning, at
medlemmer, der har fået meddelt orlov fra Folketinget ifølge hidtidig praksis
ikke har ret til fri indenlandsk befordring i orlovsperioden. Indkaldte
stedfortrædere har samme ret til fri indenlandsk personbefordring som
ordinære medlemmer.
Ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget:
Folketinget afholder i henhold til præsidiebeslutning af 26. februar 1993
udgifterne til indenrigsflyvning m.v. for ministre, der ikke er medlemmer af
Folketinget.
Ministre, der samtidig er medlemmer:
Ministre, der samtidig er medlemmer, er i deres orlovsperioder blevet
betragtet som ministre, der ikke er medlemmer, og Folketinget har afholdt
rejseudgifterne i disse relativt sjældne tilfælde. Det skal hertil bemærkes,
at orloven typisk har været begrundet i udlandsrejser, hvorfor
rejseomkostningerne har været ubetydelige.
Konklusion:
Som anført skelnes der i praksis mellem medlemmer, der ikke er ministre,
og medlemmer, der er ministre, idet kun den sidstnævnte kategori af medlemmer
får refunderet rejseudgifter under orlov. Som nævnt foran har de økonomiske
konsekvenser af denne forskel været helt ubetydelig.
Såfremt praksis opretholdes, således at Folketinget afholder udgifter til
indenrigsbefordring for ministre på orlov, efter ministerorlovsreglen, vil
dette formentlig få betydelige økonomiske konsekvenser, fordi Folketinget vil
komme til at betale samtlige indenrigsrejseudgifter i ministerperioden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE NR L 23 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1989 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. NR L 28 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- 1995 BTL 42 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE NR L 42 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 23. maj 1996
- 1988 BTL 206 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE NR L 206 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- 1989 BTL 73 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN, BRANDLOVEN OG KOMMUNEPLANLOVEN (ANKEREFORM, OVERFØRSEL AF BEBYGGELSESREGULERENDE BESTEMMELSER OG BRANDVÆRNSFORANSTALTNINGER TIL BYGGELOVEN SAMT OVERFØRSEL AF GÅRDRYDNING TIL BYFORNYELSESLOVEN M.V.) NR L 73 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 9. maj 1990
- 1988 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM LEJE (LÅNGIVNING I FORBINDELSE MED EJERSKIFTE, UDVIDELSE AF UDLÅNSADGANGEN I ANDRE OECD-LANDE, FREMME AF PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI M.V.) NR L 24 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989