Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 124 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE (L 124) (MINISTERORLOV) (AF PIA GJELLERUP (S), JØRGEN ESTRUP (RV) OG PETER DUETOFT (CD)) II. FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDENEN FOR FOLKETINGET (B 79) (AF PIA GJELLERUP (S), JØRGEN ESTRUP (RV) OG PETER DUETOFT (CD)) NR L 124 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 124Betænkning over lovforslagFolketinget26. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet forslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, skatteministeren og

Folketingets Lovsekretariat, som disse har besvaret skriftligt.

Udvalgets spørgsmål til ministrene er tillige med svarene herpå optrykt

som bilag til betænkningen.

Den 17. februar 1997 har Folketingets formand besvaret yderligere

spørgsmål fra udvalget, der blev omdelt til medlemmerne, og som er optaget

som bilag 2.

Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) forslagene til

vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet har tilkendegivet, at man fortsat er indstillet på at drøfte

reglerne for ministervederlag og ministerpension med henblik på at

tilvejebringe et bredt flertal for en modernisering af reglerne, der samlet

set ikke må medføre en forringelse af vilkårene for ministre.

Det er desuden mindretallets opfattelse, at man i forbindelse med en

kommende revision teknisk skal ændre vederlagsbestemmelserne, så et

grundvederlag for ministre inkl. folketingsvederlag fastsættes i lov om

ministervederlag, og at der for ministre, der tillige er medlemmer af

Folketinget, sker reduktion af dette grundvederlag svarende til

folketingsvederlaget.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller det under I nævnte lovforslag til

forkastelse ved 3. behandling og det under II nævnte

beslutningsforslag til forkastelse . Mindretallet kan dog stemme for

det under nr. 5 stillede ændringsforslag til det under I nævnte lovforslag og

det under nr. 1 stillede ændringsforslag til det under II nævnte

beslutningsforslag.

Læs alt

Mindretallet bemærker, at man er rede til at diskutere reglerne om

ministerpension, ventepenge m.v., men at en ændring af disse regler bør ses i

sammenhæng med bl.a. den fremtidige aflønning af ministre.

Mindretallet betragter forslagene som en særlig ordning for Det Radikale

Venstre, hvorved partiet skaffer sig et antal pladser i Folketingssalen, som

resultatet ved sidste folketingsvalg ikke berettiger til.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller forslagene til vedtagelse med de af mindretallet

stillede og tiltrådte ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller forslagene til vedtagelse med de af mindretallet stillede

og tiltrådte ændringsforslag.

Det bemærkes, at mindretallets ændringsforslag til lovforslaget svarer til

indholdet af lovforslag nr. L 126, fremsat af Fremskridtspartiet. Med hensyn

til det af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag, som mindretallet

har tiltrådt, bemærkes, at lovforslag nr. L 126 indeholder en bestemmelse,

hvorefter der skal ske modregning med visse arbejdsindkomster i

ministerpensionen. Begrænsningen til visse arbejdsindkomster er foretaget ud

fra en betragtning om, at der næppe kan opnås flertal for en ordning,

hvorefter der sker modregning med alle arbejdsindkomster. En sådan ordning,

som er foreslået af Socialistisk Folkeparti, er mindretallet principielt

tilhænger af. På den baggrund kan mindretallet tilslutte sig Socialistisk

Folkepartis ændringsforslag. Hvis der ikke opnås flertal for de af

mindretallet stillede og tiltrådte ændringsforslag, vil mindretallet stemme

imod lovforslaget og beslutningsforslaget ved den endelige afstemning.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for

ministre

(Ministerorlov)Af et mindretal (FP):

Til titlen 1)

Undertitlen udgår.

Til § 1 2) Nr. 1 affattes således:

»1. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.«

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF):

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 4, stk. 1, affattes således:

»En minister, der har haft mindst 1 års funktionstid som minister, er

berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden

efter det fyldte 60. år, dog tidligst efter udløbet af det tidsrum, hvori der

udbetales ventepenge.«»

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP):

4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. § 6, stk. 1, 2. pkt., udgår, og i stedet

indsættes:

»Har en pensionsnydende minister indtægter ved personligt arbejde

eller vederlag som medlem af folkevalgte forsamlinger, bortfalder pensionen,

hvis indtægten er større end den den pågældende i alt tillagte pension. Er

indtægten mindre end pensionen, udbetales forskellen som personligt tillæg.

De nærmere regler for opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde følger de

af socialministeren fastsatte regler i henhold til § 27 i lov om social

pension.«»

Til § 2Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V og

KF):

5) Paragraffen affattes således:

»§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft på dagen for

afholdelsen af førstkommende folketingsvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Med hensyn til pensioner, der udbetales på grundlag af

funktionstid som minister før denne lovs ikrafttræden, finder de hidtil

gældende regler fortsat anvendelse.«

Af et mindretal (S, RV og CD), tiltrådt af et mindretal

(SF):

6) Paragraffen affattes således:

»§ 2 Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2 Den foreslåede ændring sikrer, at vederlaget for ministre, der

ikke er medlem af Folketinget, ikke har sammenhæng med vederlaget til

ministre, der er medlem af Folketinget. De pågældende ministre vil herefter

alene få vederlag efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for

ministre. Det sikrer endvidere, at ministre, der har orlov efter den

foreslåede bestemmelse i forretningsordenen for Folketinget § 41, stk. 3,

litra e, ikke får det tillæg, som ministre, der ikke er medlem af

Folketinget, får i dag. Tillægget afskaffes simpelt hen fuldstændig.

Til nr. 3 Der indbygges et alderskriterium, hvorefter det først er ved det

fyldte 60. år, der kan udbetales ministerpension, altså først når den

pågældende har opnået en alder, der med rimelighed kan kaldes pensionsalder.

Til nr. 4 Ændringsforslaget medfører, at afgåede ministre ikke kan få

ministerpension, hvis de har arbejdsindkomster m.v., der overstiger

pensionen. Den nærmere definition af arbejdsindkomst følger definitionen i

den bestemmelse i lov om social pension, hvorefter folkepensionen nedsættes,

når folkepensionisten har arbejdsindkomst.

Til nr. 5 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft på dagen for

afholdelsen af førstkommende folketingsvalg. Stk. 2 medfører, at loven ikke

får virkning for allerede optjent ministerpension.

Til nr. 6 Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til tidspunktet for

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen

for Folketinget

Til § 2Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V og

KF):

1) Paragraffen affattes således:

»§ 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft på dagen for

afholdelsen af førstkommende folketingsvalg.«

Af et mindretal (S, RV og CD), tiltrådt af et mindretal

(SF):

2) Paragraffen affattes således:

»§ 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft ved

vedtagelsen.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at folketingsbeslutningen træder i kraft på dagen

for afholdelsen af førstkommende folketingsvalg.

Til nr. 2 Ved ændringsforslaget opnås, at ændringen af forretningsordenen

træder i kraft ved vedtagelsen af beslutningsforslaget.

Erling Olsen (S) fmd. Ivar Hansen (V) nfmd. Henning Grove (KF)

Margrete Auken (SF) Elisabeth Arnold (RV) Pia Gjellerup (S) Ove Fich (S)

Torben Lund (S) Grete Schødts (S) Helge Mortensen (S) Kjeld Rahbæk Møller

(SF) Steen Gade (SF) Jørgen Estrup (RV) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Christian Mejdahl (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Hans Christian

Schmidt (V) Hans Engell (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget

Bilag 1

Udvalgets spørgsmål til finansministeren og skatteministeren og svarene

herpå

Spørgsmål:

Det bedes oplyst, om en minister, der ikke er medlem af Folketinget og

dermed får tillægget til ministervederlaget, jf. ministervederlagslovens § 2,

stk. 3, efter gældende lovgivning har et skattemæssigt fradrag svarende til

det skattefri omkostningstillæg for folketingsmedlemmer.

Svar:

Skatteministeriet har herom oplyst følgende:

»Frem til 1993 var der med baggrund i en afgørelse fra Ligningsrådet

i 1969 praksis for, at en minister, der ikke var folketingsmedlem, efter

omstændighederne kunne foretage et fradrag svarende til størrelsen af det

skattefri omkostningstillæg, der udbetales folketingsmedlemmer. Afgørelsen er

offentliggjort i Revision og Regnskabsvæsen 1970, nr. 9.

Denne praksis ophørte i 1993 med en tilkendegivelse fra skatteministeren

om, at der ikke gælder særlige fradragsregler for ministre, der ikke er

medlemmer af Folketinget, til at fratrække et beløb i den skattepligtige

indkomst svarende til det skattefri omkostningstillæg.

Udgifter, der er anvendt i tilknytning til ministererhvervet, kan

fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter de almindelige regler i

statsskattelovens § 6 a, der forudsætter, at udgifterne kan dokumenteres.

Da der ikke foreligger direkte lovhjemmel for et sådant fradrag, kan der

ikke lægges vægt på, at det efter hidtidig praksis er blevet antaget, at

ministre, der ikke var medlemmer af Folketinget, kunne fratrække et beløb

svarende til det skattefri omkostningstillæg, idet det blev antaget, at der

var afholdt udgifter svarende til tillægget.

Retstilstanden må herefter betragtes som klar. Der er ikke hjemmel til

efter gældende lovgivning at indrømme en minister, der ikke er medlem af

Folketinget, et skattemæssigt fradrag svarende til det skattefri

omkostningstillæg for folketingsmedlemmer. Der kan derimod indrømmes et

fradrag for de dokumenterede faktiske udgifter, som hvervet medfører, jf.

statsskattelovens § 6 a.«

Jeg kan henholde mig hertil.

Spørgsmål:

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, udbedes oplysning om

- lovhjemmelen til denne ordning,

- hvor længe ordningen har været gældende,

- hvilke ministre der har kunnet udnytte reglen.

Svar:

Jeg skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 1, hvoraf fremgår, at der

frem til 1993 var praksis for at indrømme et udokumenteret fradrag til

ministre, som ikke var medlem af Folketinget, svarende til det skattefri

omkostningstillæg for folketingsmedlemmer.

Spørgsmål:

Der udbedes en redegørelse for forholdene i de øvrige nordiske lande for

ministre:

a) Skal de, hvis de er valgt til parlamentet, udtræde af dette og i givet

fald midlertidigt eller endeligt?

b) Hvordan stilles ministre, der enten ikke er valgt til parlamentet,

eller som midlertidigt eller endeligt er udtrådt på grund af

ministerudnævnelsen, i relation til vederlag, et evt.

omkostningstillæg og pensionsopsparing knyttet til hvervet

som parlamentsmedlem?

c) Såfremt de ikke modtager ydelser som nævnt under b fra parlamentet,

bedes oplyst, om de modtager tilsvarende ydelser som kompensation fra

regeringen ved siden af vederlaget som minister.

Svar:

a) I Norge kan ministre ikke være medlemmer af Stortinget. Der indkaldes

en stedfortræder. Ministeren bevarer dog sit mandat, idet stortingsmedlemmer

kun kan udtræde i forbindelse med stortingsvalg.

I Sverige kan ministre ikke være aktive medlemmer af Riksdagen. Der

indkaldes en stedfortræder, og ministeren bevarer sit mandat.

b) Hverken i Norge eller Sverige modtager ministrene ydelser fra

parlamentet.

c) Hverken i Norge eller Sverige modtager ministrene ydelser som

kompensation for, at de ikke modtager ydelse fra parlamentet.

Spørgsmål:

Hvilke udgiftsmæssige forskelle ville gennemførelsen af ordningen

beskrevet i beretningen fra 1995 have medført i forhold til den nu

foreslåede?

Svar:

I beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 31. maj 1995 om

ministres mulighed for at opnå orlov opfordrede et flertal

(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) Præsidiet til at fremlægge et

forslag til ændring af Folketingets forretningsorden, hvorefter medlemmer af

Folketinget, der tillige er ministre, kan få meddelt orlov med de samme

virkninger, som følger af meddelelse af orlov til medlemmer, der som ministre

udsendes i offentligt hverv (forretningsordenens § 41, stk. 3, litra d).

Et ordinært medlem af Folketinget bevarer under orlov meddelt i henhold

til § 41, stk. 3, litra d, i forretningsordenen for Folketinget retten til

vederlag (grundvederlag og omkostningstillæg) og pensionsanciennitet i

orlovsperioden, jf. § 41, stk. 5, i forretningsordenen for Folketinget og §

109, stk. 3, i lov om valg til Folketinget.

Efter forslaget i L 124 bevarer medlemmet hverken retten til vederlag

eller pensionsanciennitet under ministerorlov. Vedkommende vil som tillæg til

ministervederlaget modtage et beløb svarende til grundvederlaget til

medlemmer af Folketinget.

Forslaget beskrevet i beretningen af 31. maj 1995 ville have medført en

merudgift svarende til udgiften til omkostningstillæg til det antal

medlemmer, der fik ministerorlov. Omkostningstillægget udgør 36.566,25 kr.,

49.477,50 kr. henholdsvis 91.761,25 kr. årlig afhængig af, hvor medlemmet har

bopæl, jf. § 108, stk. 1, i lov om valg til Folketinget.

Forslaget ville desuden have medført en merudgift på grund af den

fortsatte optjening af pensionsanciennitet under ministerorlov. Størrelsen af

denne merudgift ville afhænge dels af det antal medlemmer, der fik

ministerorlov, dels af disses alder og dødelighed og dels af disses hidtidige

og efterfølgende optjening af pensionsanciennitet som folketingsmedlem,

minister m.v., idet den højeste pensionsanciennitet opnås efter 20 år som

folketingsmedlem, ligesom der er loft over den samlede pension fra hverv som

folketingsmedlem og minister m.v.

Spørgsmål:

Hvad er baggrunden for den gældende § 2, stk. 3, i ministervederlagsloven,

og hvornår blev den indført?

Svar:

Ved lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre

fastsattes i § 2, stk. 3:

»Til ministre, der ikke er medlemmer af folketinget, ydes et tillæg

til lønnen på 9.000 kr. årlig, hvortil kommer procenttillæg som til de på

finansloven opførte honorarer.«

Af lovbemærkningerne fremgik følgende:

»Som hovedregel vil en minister være medlem af folketinget. Er dette

imidlertid ikke tilfældet, finder man det rimeligt, at der ydes den

pågældende minister et tillæg til lønnen på 9.000 kr. årlig, foruden

procenttillæg.« (Folketingstidende 1958-59, Tillæg A sp. 2998).

Ved lov nr. 577 af 19. december 1969 om ændring af lov om vederlag og

pension m.v. for ministre ændredes affattelsen af § 2, stk. 3, således:

»Til ministre, der ikke er medlemmer af folketinget, ydes et tillæg

svarende til det efter lov om valg til folketinget gældende grundvederlag til

medlemmer af folketinget.«

I ændringsloven lød § 2 således:

»Forhøjelsen af tillægget til ministre, der ikke er medlemmer af

folketinget, begrænses ved lovens ikrafttræden til 3 pct. af det for oktober

måned 1969 udbetalte tillæg. Den resterende forhøjelse udbetales med

halvdelen den 1. april 1970 og halvdelen den 1. oktober 1970.«

Af lovbemærkningerne fremgik følgende:

»Forslaget indebærer en forhøjelse af det årlige tillæg til ministre,

der ikke er medlemmer af folketinget, fra et beløb på 28.944 kr. årlig pr. 1.

oktober 1969 til et beløb på 61.301 kr. årlig inkl. dyrtidsregulering pr. 1.

oktober 1969. I lovforslagets § 2 stilles imidlertid forslag om, at

forhøjelsen for tiden indtil 1. april 1970 begrænses til 3 pct. af det

hidtidige tillægs beløb, og at den resterende forhøjelse udbetales med

halvdelen den 1. april 1970 og halvdelen den 1. oktober 1970. Den samlede

merudgift for indeværende finansår bliver herefter ca. 1.500 kr. og for

finansåret 1970/71 ca. 98.000 kr.« (Folketingstidende 1969-70, Tillæg A

sp. 1273).

Spørgsmål:

Vil medlemmer, der indkaldes som stedfortrædere for ministre, få

eftervederlag, hvis deres medlemskab ophører efter valg?

Svar:

I henhold til § 109, stk. 2, i lov om valg til Folketinget får et ordinært

medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eftervederlag i mindst

6 måneder og højst 12 måneder afhængig af medlemsperiodens varighed.

Denne bestemmelse gælder ikke for et midlertidigt medlem, der er indkaldt

som stedfortræder i anledning af et medlems orlov, jf. hertil § 109, stk. 9,

i lov om valg til Folketinget.

Hverken L 124 eller B 79 indeholder forslag om ændring heraf.

Spørgsmål:

I Skatteministeriets oplysninger til Finansministeriets besvarelse af

udvalgets spørgsmål om skattemæssigt fradrag svarende til det skattefri

omkostningstillæg er til slut anført, at der kan indrømmes et fradrag for de

dokumenterede faktiske udgifter, som herved påføres, jf. statsskattelovens §

6 a. Det bedes oplyst, hvilke udgifter en minister vil kunne have i kraft af

ministerhvervet, der ikke bliver betalt af ministeriet, og som derfor kan

give anledning til fradrag. Eksempler herpå udbedes samt oplysning om, i

hvilket omfang fradragsadgangen har været brugt.

Svar:

Skattelovgivningens almindelige princip for fradrag for udgifter fremgår

af statsskattelovens § 6 a (udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde

indkomsten). Henvisningen hertil skal blot vise, at der gælder tilsvarende

krav til fradrag for en ministers udgifter, som gælder for enhver anden

skatteyder.

Hvis en minister afholder udgifter, der lever op til dette almindelige

princip for fradragsadgang, vil disse udgifter naturligvis være

fradragsberettigede. Jeg har imidlertid ingen konkrete eksempler på udgifter,

som ikke betales af ministeriet.

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til Folketingets formand og svarene herpå

Udvalget for Forretningsordenen har den 5. februar 1997 stillet mig

spørgsmål 9-14.

Jeg har i den anledning indhentet vedlagte besvarelser fra hhvs.

Driftsafdelingen vedrørende spørgsmål nr. 9-11, Ledelsessekretatiatet, Løn-

og Økonomikontoret, vedrørende spørgsmål nr. 12 og 13 og Medlemsafdelingen

vedrørende spørgsmål nr. 14.

På baggrund af spørgsmål herom på mødet i Udvalget for Forretningsordenen

den 5. ds. kan jeg endvidere bekræfte, at den situation, hvor ministre

nedlægger deres folketingsmandat og får deres stedfortrædere indkaldt, vil

medføre de samme meromkostninger for Folketinget, som kan opstå ved

indførelse af den foreslåede ministerorlovsordning under de forudsætninger,

der er nævnt i besvarelserne. En sådan situation med mandatnedlæggelser

gennemførtes som bekendt i 1993, hvor økonomiminister Marianne Jelved,

udenrigsminister Niels Helveg Petersen, undervisningsminister Ole Vig Jensen

og boligminister og minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål

Flemming Kofod-Svendsen alle nedlagde deres mandat den 2. februar.

Jeg vil snarest efter vedtagelse af forslaget om ændring af

forretningsordenen for Folketinget (B 79) fremkomme med de fornødne

ændringer, som ordningen eventuelt giver anledning til.

DriftsafdelingenDen 13. februar 1997

Spørgsmål 9:

Hvilke udgifter vil det medføre for Folketinget, såfremt Folketinget ved

vedtagelse af lovforslag nr. L 124 og beslutningsforslag nr. B 79 skal give

plads i salen til op til 20 suppleanter, der kan indkaldes som følge af den

foreslåede orlovsordning.

Svar:

Det kan oplyses, at der for øjeblikket er indrettet 186 pladser i salen,

hvoraf 5 er ledige (4 i medlemsområdet og 1 i ministerområdet).

Der er uden overordnede ændringer af salen plads til at indrette

yderligere 2 pladser i medlemsområdet og 2 i ministerområdet. Dette kræver,

at der bygges 4 nye pulte (i alt ca. 80.000 kr.). Afstemningsanlæg og

mikrofonsystem kan ved mindre ændringer og omkostninger udvides med op til 9

yderligere pladser.

Med de eksisterende 4 ledige pladser i medlemsområdet og den ene plads,

der kan overføres fra ministerområdet, vil der således (med den nuværende

regeringsstørrelse) kunne indrettes plads til i alt 7 temporære eller

permanente ministerstedfortrædere i medlemsområdet, hvoraf 3 vil være

placeret bag de konservative i sidegangen.

Indretning af pladser herudover med de nuværende pulte forudsætter

inddragelse af yderligere areal i rygegangen og/eller af embedsmandslogen

og/eller nedlæggelse af ordførerbordet og/eller inddragelse af

ministerværelsesområdet. Hvor mange pladser der herved kan indrettes, samt

hvilke omkostninger der er forbundet hermed, forudsætter nærmere konkrete

undersøgelser, ligesom en gennemførelse forudsætter godkendelse af bygnings-

og brandmyndighederne på grund af krav til salens maksimale personbelastning

og flugtvejsmuligheder.

En udvidelse med 20 medlemspladser inden for uændrede fysiske rammer i

Folketingssalen indebærer en indretning med pladser/pulte, der er mindre

»pladskrævende« og dermed en total nyindretning af Folketingssalen.

Det skønnes, at en sådan nyindretning kan beløbe sig til godt 25 mio. kr.

Heraf udgør udgifter til varme- og ventilationsanlæg ca. 5 mio. kr., til

afstemnings- og debatanlæg ca. 8,5 mio. kr. og til fremstilling af nye pulte

samt udstyr hertil ca. 8 mio. kr. Det er herved forudsat, at der ikke skal

ske ændringer i princippet om, at alle medlemmer har en fast plads i salen,

hvorfra der kan stemmes.

DriftsafdelingenDen 14. februar 1997

Spørgsmål 10:

I hvilket omfang skal Det Radikale Venstre tildeles ekstra lokaler, hvis

partiets ministre meddeles orlov efter den foreslåede ordning og suppleanter

bliver indkaldt?

Spørgsmål 11:

I hvilket omfang skal Socialdemokratiet tildeles ekstra lokaler, hvis

partiets ministre meddeles orlov efter den foreslåede ordning og suppleanter

bliver indkaldt?

Svar:

Det kan oplyses, at der på præsidiemødet den 23. maj 1996 blev givet

udtryk for den holdning, at en eventuel vedtagelse af ministerorlovsændringen

ikke udløste ret til værelser, hverken for den indkaldte stedfortræder eller

for de medarbejdere, de måtte ansætte. Pladsproblemer måtte derfor løses

inden for de lokalerammer, grupperne fik tildelt.

Ledelsessekretariatet

Løn- og Økonomikontoret

Spørgsmål 12:

Hvilke ekstrabevillinger (opdelt på forskellige kategorier) vil Det

Radikale Venstre få, hvis partiets ministre meddeles orlov, jf. spørgsmål 10?

Svar:

Det Radikale Venstre har for tiden 3 ministre, der tillige er medlemmer af

Folketinget. I det følgende redegøres først for de enkelte kategorier af

udgifter på Folketingets budget ved den foreslåede ministerorlov, og i bilag

1 er opstillet en oversigt over de samlede budgetmæssige konsekvenser,

såfremt alle Det Radikale Venstres ministre tager orlov. Udgifterne er

opgjort for 1997 og 1998, idet det forudsættes, at ordningen får virkning fra

og med den 1. april 1997.

§ 03.11.03.10 Folketingsvederlag og pension

Ved ministerorlov reduceres Folketingets udgifter til vederlag, fra

den dag orloven er bevilget. Samtidig øges Folketingets udgifter med et

tilsvarende beløb for den indkaldte stedfortræder, idet det forudsættes, at

omkostningstillægget for stedfortræderen er det samme som for det

folketingsmedlem, der har fået bevilget ministerorlov. Det bemærkes, at

stedfortrædere efter valglovens § 109, stk. 10, ikke kan få orlov med

vederlag, og at gældende praksis i Folketinget er, at der ikke bevilges orlov

til stedfortrædere.

Det forudsættes, at regelændringen ikke indebærer udbetaling af

eftervederlag til stedfortræderne.

Man kan tidligst oppebære pension efter 1 år som medlem af

Folketinget. Udgiften til pension forudsættes at være neutral på Folketingets

budget, idet der ikke optjenes pensionsanciennitet for et medlem, der har

fået bevilget ministerorlov.

§ 03.11.03.20 Befordringsudgifter

I Folketingets budget for 1997 udgør de samlede indenlandske

befordringsudgifter 12,021 mio. kr. svarende til ca. kr. 67.000 pr. år

for hvert medlem af Folketinget.

§ 03.11.03.30 Folketingsgruppestøtte

Efter de gældende gruppestøtteregler udbetales 1/3 mandatbeløb i

gruppestøtte for en minister, der også er medlem af Folketinget.

Ved revisionen af gruppestøttereglerne i 1993 blev der foretaget en

ændring af reglerne, således at Præsidiet ved beslutning i hvert enkelt

tilfælde kan tildele fuldt mandatbeløb i de tilfælde, hvor der meddeles

formanden eller en minister orlov og orloven strækker sig over mindst 30

dage. Bestemmelsen har kun været anvendt en gang. Som en konsekvens af den

foreslåede ministerorlov foreslås det overvejet, om der samtidig skal ske en

ændring af gruppestøttereglerne, således at der til gruppen i stedet for 1/3

mandatbeløb automatisk udbetales fuldt mandatbeløb for ministerens

stedfortræder i Folketinget i orlovsperioden.

Mandatbeløbet udgør p.t. kr. 31.810. Den øgede gruppestøtte kan beregnes

til 2/3 af mandatbeløbet svarende til kr. 21.207 pr. måned og kr.

254.480 pr. år.

§ 03.11.01 Administration

Edb-arbejdspladser

Der skal tages stilling til, hvorvidt de ministre, der får bevilget orlov,

stadig skal være omfattet af Folketingets hjemme-pc-ordning. Det må også

afklares, dels om hjemme-pc'en og ISDN-forbindelsen skal overtages af det

respektive ministerium, og dels, om ministeriet skal betale

transmissionsudgifterne, idet disse ikke kan afholdes over gruppestøtten.

For hver stedfortræder skal der etableres en edb-arbejdsplads på

Christiansborg samt en hjemme-pc-arbejdsplads. Samtidig skal stedfortræderens

sekretær have stillet en edb-arbejdsplads til rådighed på Christiansborg.

Udgifterne til etablering af de 3 edb-arbejdspladser kan ifølge

oplysninger fra Edb-kontoret opgøres til kr. 75.000 ekskl. moms. Det

er i de økonomiske beregninger forudsat, at en minister på ministerorlov

beholder sin hjemme-pc.

Kontorarbejdsplads

Indretning af en arbejdsplads i form af skrivebord, mødebord etc. er

ifølge normtal fra Driftsafdelingen opgjort til kr. 45.000 ekskl. moms. For

hver stedfortræder er det ved beregningen forudsat, at der også ansættes en

sekretær med behov for en arbejdsplads på Christiansborg, dvs. at der således

skal etableres 2 kontorarbejdspladser for hver stedfortræder til en samlet

udgift på kr. 90.000 ekskl. moms.

Overheadudgifter

Der vil i et eller andet omfang være afledede udgifter ud over ovennævnte

som følge af en eventuel ministerorlov, idet det også her forudsættes ved

beregningen, at der ansættes en sekretær med behov for en arbejdsplads på

Christiansborg. Der vil f.eks. skulle afholdes udgifter til kontorhold,

telefonering, rengøring m.v. I forbindelse med planen for styrkelse af

Folketingets arbejde blev udgifterne pr. arbejdsplads i folketingsgrupperne

skønsmæssigt fastsat til ca. kr. 6.000 ekskl. moms, således at udgifter

samlet udgør kr. 12.000 ekskl. moms.

Spørgsmål 13:

Hvilke ekstrabevillinger (opdelt i forskellige kategorier) vil

Socialdemokratiet få, hvis partiets ministre meddeles orlov, jf. spørgsmål

nr. 11?

Svar:

Socialdemokratiet har for tiden 14 ministre, der tillige er medlemmer af

Folketinget. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 12. I bilag 2 er

opstillet en oversigt over de samlede budgetmæssige konsekvenser, såfremt

alle socialdemokratiske ministre tager orlov. Udgifter er opgjort for 1997 og

1998, idet det forudsættes, at ordningen får virkning fra og med den 1. april

1997.

Bilag 1

Hvilke ekstrabevillinger (opdelt på kategorier) vil Det Radikale Venstre

få, hvis partiets ministre meddeles orlov, jf. spørgsmål 10?

Det forudsættes, at ordningen får virkning fra og med 1. april 1997.

---------------------------------------------------------------------

Beløb i 1.000 kr. Pr. medlem alt inkl. 1997 (1/4) 1998

-----------------------------------------

Engangsudg. Lb. udg. For 3 medlemmer

---------------------------------------------------------------------

§ 03.11.03.10 Folketings-

vederlag og pension ....... 0 0 0

§ 03.11.03.20 Befordrings-

udgifter .................. 67 150 200

§ 03.11.03.30 Folketings-

gruppestøtte .............. 254 573 763

§ 03.11.01.10 Administration

Etableringsudgifter:

- Edb-arbejdsplads .... 75 225 0

- Kontorarbejdsplads .. 90 270 0

Overheadudgifter ...... 12 36 36

---------------------------------------------------------------------

Udgifter i alt ............ 165 333 1254 999

---------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Hvilke ekstrabevillinger (opdelt på kategorier) vil

Socialdemokratiet få, hvis partiets ministre meddeles orlov, jf.

spørgsmål 11?

Det forudsættes, at ordningen får virkning fra og med 1. april 1997.

---------------------------------------------------------------------

Beløb i 1.000 kr. Pr. medlem alt inkl. 1997 (1/4) 1998

-----------------------------------------

Engangsudg. Lb. udg. For 14 medlemmer

---------------------------------------------------------------------

§ 03.11.03.10 Folketings-

vederlag og pension ........ 0 0 0

§ 03.11.03.20 Befordrings-

udgifter ................... 67 704 938

§ 03.11.03.30 Folketings-

gruppestøtte ............... 254 2672 3563

§ 03.11.01.10 Administration

Etableringsudgifter:

- Edb-arbejdsplads ..... 75 1050 0

- Kontorarbejdsplads ... 90 1260 0

Overheadudgifter ....... 12 168 168

---------------------------------------------------------------------

Udgifter i alt ............. 165 333 5854 4669

---------------------------------------------------------------------

MedlemsafdelingenDen 14. februar 1997

Spørgsmål 14:

Vil ministre, der måtte få orlov efter den foreslåede ordning, fortsat

kunne benytte sig af de ordninger vedrørende fri befordring m.v., der gælder

for folketingsmedlemmer?

Svar:

I henhold til § 18 i Folketingets rejseregler har medlemmerne ret til fri

indenlandsk befordring i forbindelse med varetagelsen af det politiske

arbejde, såfremt der benyttes offentlige transportmidler, herunder

lufthavnsbus og lufthavnstaxa.

Endvidere afholder Folketinget i henhold til rejsereglernes § 19

udgifterne til medlemmernes taxakørsel på en række nærmere specificerede

strækninger. Endelig udsteder Hovedstadsområdets Trafikselskab og DSB uden

udgift for Folketinget frikort til de medlemmer, der ønsker at modtage

kortene. Frikort udstedes også til ministre, der ikke er medlem af

Folketinget.

Medlemmer på orlov:

Præsidiet har på sit møde den 28. april 1993 taget til efterretning, at

medlemmer, der har fået meddelt orlov fra Folketinget ifølge hidtidig praksis

ikke har ret til fri indenlandsk befordring i orlovsperioden. Indkaldte

stedfortrædere har samme ret til fri indenlandsk personbefordring som

ordinære medlemmer.

Ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget:

Folketinget afholder i henhold til præsidiebeslutning af 26. februar 1993

udgifterne til indenrigsflyvning m.v. for ministre, der ikke er medlemmer af

Folketinget.

Ministre, der samtidig er medlemmer:

Ministre, der samtidig er medlemmer, er i deres orlovsperioder blevet

betragtet som ministre, der ikke er medlemmer, og Folketinget har afholdt

rejseudgifterne i disse relativt sjældne tilfælde. Det skal hertil bemærkes,

at orloven typisk har været begrundet i udlandsrejser, hvorfor

rejseomkostningerne har været ubetydelige.

Konklusion:

Som anført skelnes der i praksis mellem medlemmer, der ikke er ministre,

og medlemmer, der er ministre, idet kun den sidstnævnte kategori af medlemmer

får refunderet rejseudgifter under orlov. Som nævnt foran har de økonomiske

konsekvenser af denne forskel været helt ubetydelig.

Såfremt praksis opretholdes, således at Folketinget afholder udgifter til

indenrigsbefordring for ministre på orlov, efter ministerorlovsreglen, vil

dette formentlig få betydelige økonomiske konsekvenser, fordi Folketinget vil

komme til at betale samtlige indenrigsrejseudgifter i ministerperioden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter