Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

1998/1 LSF 51Lovforslag som fremsatFolketinget22. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. oktober 1998 af Kirsten

Jacobsen (FP), Kim Behnke (FP), Tom Behnke (FP)

og Thorkild B. Fransgaard (FP)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vederlag og

pension m.v. for ministre

§ 1

I lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre,

som senest ændret ved lov nr. 185 af 12. marts 1997, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

2.

§ 4, stk. 1, affattes således:

»En minister, der har haft mindst 1 års funktionstid

som minister, er berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den

1. i måneden efter det fyldte 60. år, dog tidligst efter

udløbet af det tidsrum, hvori der udbetales ventepenge.«

3.

§ 6, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår,

og i stedet indsættes:

»Ansættes en pensionsnydende minister i

tjenestemandsstilling eller ved Den Europæiske Union, FN, NATO, Nordisk

Råd, Danida eller en anden lignende organisation, hvis lønning

er større end den den pågældende i alt tillagte pension,

bortfalder denne. Er lønningen mindre end pensionen, udbetales

forskellen som personligt tillæg. Ved afgang fra tjenestemandsstilling

eller fra stilling som nævnt i 2. pkt., som en afgået minister

Læs alt

beklæder, har den pågældende ret til den samlede pension,

der som afgået minister tilkom denne, hvis denne er større end

den pension, hvortil tjenestemandsstillingen eller stillingen som nævnt

i 2. pkt. berettiger denne, idet det tidsrum, hvori den

pågældende har fungeret som minister og eventuelt i tidligere

tjenestemandsstilling eller i tidligere stilling som nævnt i 2. pkt.,

medregnes i pensionsalderen. 2.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse

på vederlag m.v. til tidligere ministre, der har opnået valg til

Folketinget, Europa-Parlamentet eller som borgmester eller

rådmand.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar

1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Med hensyn til pensioner, der udbetales på

grundlag af funktionstid som minister før denne lovs

ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat

anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ministre, der er medlem af Folketinget, får efter

gældende regler vederlag dels som medlem af Folketinget, jf. § 108

i lov om valg til Folketinget, dels efter § 1, stk. 1, i lov om

vederlag og pension m.v. for ministre. Det har Fremskridtspartiet ikke

problemer med.

Ministre, der ikke er medlem af Folketinget, får

vederlag efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for

ministre på helt samme måde som ministre, der er medlem af

Folketinget. De får derimod naturligvis ikke vederlag som medlem af

Folketinget. De får alligevel et tillæg svarende til

grundvederlaget for folketingsmedlemmer. Det sker efter § 2,

stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det er nu blevet vedtaget, at ministre, der har fået

orlov efter § 41, stk. 3, litra e, i Folketingets forretningsorden,

skal have det samme tillæg som ministre, der ikke er medlem af

Folketinget. Det skal kompensere for, at de ikke i orlovsperioden får

vederlag som medlem af Folketinget.

Fremskridtspartiet mener ikke, at det er rimeligt, at

vederlaget til ministre, der ikke er medlem af Folketinget, eller som har

orlov fra Folketinget efter den nævnte bestemmelse, skal have nogen som

helst sammenhæng med vederlaget for folketingsmedlemmer, når de

ikke udfører arbejde som medlem af Folketinget.

Bestemmelsen om tillægget til ministre, der ikke er

medlem af Folketinget, blev indført, da den radikale

økonomiminister Kjeld Philip for 40 år siden blev medlem af

regeringen. Nu har man på foranledning af det samme parti, Det Radikale

Venstre, yderligere forplumret ordningen ved også at lade den

gælde for ministre, der har orlov fra Folketinget. Fremskridtspartiets

holdning er, at regeringen selv må finde ud af at aflønne sine

ministre, uden at det skal blandes sammen med Folketingets aflønning

af dets medlemmer.

Nærværende lovforslag er en uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 50, folketingsåret 1997-98

(2. samling), jf. Folketingets forhandlinger 1997-98 s. 1802 og tillæg

A s. 1402 og 1404.

Lovforslaget omfatter ikke tidligere ministre, der tager

ansættelse i det private erhvervsliv, men alene skatteyderfinansierede

stillinger. Skulle der under lovforslagets behandling vise sig at være

et flertal for også at medtage job i den private sektor under

lovforslaget, er Fremskridtspartiet indstillet på at fremsætte

ændringsforslag, således at de også omfattes af

forslaget.

Hvis der under lovforslagets behandling viser sig at

være andre grupper, hvis forhold kan sammenlignes med de i forslaget

nævnte, er Fremskridtspartiet indstillet på at fremsætte

ændringsforslag, således at også disse omfattes af

forslaget.

Fremskridtspartiet mener principielt, at der bør

være ens skatteyderbetalt pension til alle over 67 år.

Fremskridtspartiet finder ikke, at det er rimeligt, at tidligere ministre

skal kunne få pension efter blot 1 års funktion som minister,

uanset hvor gammel den pågældende er, når han eller hun

fratræder. Det foreslås derfor, at pension først skal

kunne udbetales fra det fyldte 60. år. Det svarer til de regler, der

gælder for tidligere borgmestres pension, som blev indført af

den nuværende regering i december 1993.

For så vidt angår denne del af lovforslaget,

henvises til Folketingstidende 1995-96, tillæg A side 1508, herunder

til de i dette lovforslag optagne bilag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring sikrer, at vederlaget

for ministre, der ikke er medlem af Folketinget, ikke har sammenhæng

med vederlaget til ministre, der er medlem af Folketinget. De

pågældende ministre vil herefter alene få vederlag efter

§ 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Det

sikrer endvidere, at ministre, der har orlov efter bestemmelsen i

forretningsordenen for Folketinget § 41, stk. 3, litra e, ikke

får det tillæg, som ministre, der ikke er medlem af Folketinget,

får i dag. Tillægget afskaffes simpelt hen fuldstændig.

Til nr. 2

Der indbygges et alderskriterium, hvorefter det

først er ved det fyldte 60. år, der kan udbetales

ministerpension, altså først når den

pågældende har opnået en alder, der med rimelighed kan

kaldes pensionsalder.

Til nr. 3

Det foreslås, at tidligere ministre, som opnår

ansættelse ved EU, FN, NATO, Nordisk Råd, Danida eller andre

lignende organisationer i stillinger med en høj løn eller

vælges til Folketinget, Europa-Parlamentet eller som borgmester eller

rådmand, ikke samtidig skal have dansk ministerpension, hvorfor der

skal modregnes i pensionen for lønnen eller vederlaget. Der er tale om

både nationale og internationale organisationer. Det betyder, at f.

eks. den kommitterede for hjemmeværnet vil være omfattet af

forslaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 1.

januar 1999. Lovens § 1, nr. 2 og 3, får dog ikke virkning for

allerede optjent ministerpension.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Jacobsen

(FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og

pension m.v. for ministre.

(Lovforslag nr. L 51).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter