1994 LSF 247 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre,
som senest ændret ved § 3 i lov nr. 447 af 30. juni 1993, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 1, affattes således:
»En minister, der har haft mindst 1 års funktionstid som minister, er
berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden
efter det fyldte 60. år, dog tidligst efter udløbet af det tidsrum, hvori der
udbetales ventepenge.«
2. § 6, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår, og i stedet
indsættes:
»Ansættes en pensionsnydende minister i tjenestemandsstilling eller
ved Den Europæiske Union, hvis lønning er større end den den pågældende i alt
tillagte pension, bortfalder denne. Er lønningen mindre end pensionen,
udbetales forskellen som personligt tillæg. Ved afgang fra
tjenestemandsstilling eller fra stilling ved Den Europæiske Union, som en
afgået minister beklæder, har den pågældende ret til den samlede pension, der
som afgået minister tilkom denne, hvis denne er større end den pension,
hvortil tjenestemandsstillingen eller stillingen ved Den Europæiske Union
berettiger denne, idet det tidsrum, hvori den pågældende har fungeret som
minister og eventuelt i tidligere tjenestemandsstilling eller i tidligere
stilling ved Den Europæiske Union, medregnes i pensionsalderen.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Med hensyn til pensioner, der udbetales på grundlag af
funktionstid som minister før denne lovs ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler fortsat anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Fremskridtspartiet har gennem alle sine år argumenteret for, at der skal
Læs alt
være en ensartet folkepension for alle uanset ægtestand og uanset
formueforhold. Det indebærer, at samtlige de offentligt betalte særpensioner
skal afvikles. Blot fordi man har været f.eks. borgmester, minister eller
generalsekretær, skal skatteyderne ikke belastes af en højere pension til
disse personer. Pension ud over folkepensionen må hver enkelt selv tage penge
fra til. Det er Fremskridtspartiets hovedsynspunkt, som vi fastholder og vil
fremføre igen og igen.
Nærværende lovforslag har derfor til hensigt at fjerne et urimeligt
forhold, tidspunktet for erhvervelsen af retten til og varigheden af
ministerpensioner, samt at lade de ministerpensionsregler, der gælder for
tjenestemænd, omfatte ansatte ved EU.
For borgmestres vedkommende har man de senere år strammet vilkårene lidt
op, hvorved et hjørne af urimelighederne er blevet fjernet. Det gælder
primært tidspunktet for, hvornår pensionen kommer til udbetaling.
Problemet er imidlertid fortsat ganske utilstrækkeligt løst for ministre.
Det består i, at en minister bliver pensionsberttiget efter at have været i
embede i et enkelt år. Derefter vil ministeren få pension udbetalt resten af
livet. Ved det seneste folketingsvalg fik hele befolkningen
anskuelsesundervisning i, hvilke konsekvenser de gældende regler har. En
tidligere energiminister er i en meget ung alder blevet gjort berettiget til
at hæve ministerpension resten af livet, jf. bilag 1. Det er aldeles
urimeligt. Men også ganske mange andre tidligere ministre går i dag rundt med
betydelige månedlige supplementer til deres løn i form af ministerpension.
I Fremskridtspartiet mener vi, at Folketinget som et minimum af rimelig og
retfærdig handling skal beslutte, at man først kan få ministerpension, når
man rent faktisk går på pension. I dag udbetales ministerpensionen som
supplement til f.eks. en fortsat erhvervsindkomst. Da en række tidligere
ministre har valgt at lade sig vælge til embeder i EU med meget betydelig
gage, har Fremskridtspartiet fundet det nødvendigt at foreslå, at tidligere
ministre, som beklæder embeder i EU, selvfølgelig ikke skal forgyldes
yderligere med dansk ministerpension oven i EU-gagen.
Lovforslaget betyder, at begrebet ministerpension skal videreføres, men at
pensionen først kommer til udbetaling, når personen går på pension.
Det er selvfølgelig individuelt, hvornår tidligere ministre går på
egentlig pension. For at have en enkel regel er der derfor foreslået en
aldersgrænse på 60 år. Det er en aldersgrænse, som er lig med den, der gælder
for borgmestre.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at det uden problemer kunne
vedtages, at det også skal gælde for alle de nuværende nydere af
ministerpension. Riget fattes penge, og her er et oplagt sted at spare staten
for nogle millioner kroner. Justitsministeriet har (bilag 2) udtalt sig om
tjenestemandspensionsreglerne. Fremskridtspartiet læser besvarelsen således,
at tjenestemænd, der er gået på pension, har ret til den tillagte pension, og
at et indgreb ville være ekspropriation. Justitsministeriet har ikke udtalt
sig om ministerpensionerne, men det er Fremskridtspartiets vurdering, at
Justitsministeriet vil anlægge samme vurdering, for så vidt angår
ministerpensioner, når justitsministeren besvarer det spørgsmål herom, der er
stillet i Udvalget for Forretningsordenen for nogen tid siden. Det mener vi
ikke er korrekt, men i stedet for at bruge nærværende forslag på at diskutere
grundloven og ekspropriationsreglerne og så måske tabe selve budskabet på
gulvet, så vil vi hellere lade forslaget få virkning for alle kommende
ministre. Personer, der i dag får ministerpension, vil derfor fortsat kunne
hæve deres månedlige pension uanset alder. Men fremover vil nye personer, der
tildeles ministerpension, først få den udbetalt, når vedkommende går på
pension.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Denne del af lovforslaget er identisk med lovforslag nr. L 188,
folketingsåret 1993-94 (Folketingets forhandlinger 1993-94, sp. 5769, 6591,
tillæg A, sp. 6373). Der indbygges et alderskriterium, hvorefter det først er
ved det fyldte 60. år, der kan udbetales ministerpension, altså først når den
pågældende har nået en alder, der med rimelighed kan kaldes pensionsalder.
Til § 1, nr. 2
Tidligere ministre, som opnår ansættelse ved EU i stillinger med en høj
løn, skal ikke samtidig have dansk ministerpension, hvorfor der skal
modregnes i pensionen for EU-gagen.
Til § 2
Denne del af lovforslaget er bortset fra ikrafttrædelsesdatoen identisk
med lovforslag nr. L 188, folketingsåret 1993-94. Fremskridtspartiet mener
godt, at loven kunne gælde for alle nuværende ministre på pension, men har
valgt at undlade dette slagsmål til fordel for at få reglerne om
ministerpension revideret. Derfor vil følgende regler finde anvendelse efter
lovforslagets vedtagelse:
Tidligere ministre, som ikke på et senere tidspunkt på ny bliver udnævnt
som ministre, og som for indeværende opnår den urimelige ministerpension
efter gældende regler, vil få disse videreført uændret.
For tidligere ministre, der på et senere tidspunkt på ny udnævnes til
ministre, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, indtil udnævnelsen
finder sted. Når den pågældende igen afskediges, vil ministeren være
berettiget til pension efter de hidtil gældende regler indtil det fyldte 60.
år beregnet på grundlag af den funktionstid som minister, der ligger forud
for den 1. juli 1995. Den funktionstid, der ligger efter den 1. juli 1995,
vil først udløse pension, når den pågældende fylder 60 år, hvor de to
funktionsperioder slås sammen.
For de nuværende ministre foretages der en opdeling i funktionstid som
minister før og efter den 1. juli 1995. Når en nuværende minister afskediges,
vil den del af funktionstiden, der ligger forud for den 1. juli 1995, udløse
pension indtil det fyldte 60. år efter de hidtil gældende regler. Den
funktionstid, der ligger efter den 1. juli 1995, vil først udløse pension,
når den pågældende fylder 60 år, hvor de to funktionsperioder slås sammen.
For ministre, der udnævnes efter den 1. juli 1995, gælder de med dette
lovforslag ændrede regler fuldt ud.
Bilag 1
Spørgsmål nr. 1 og 2 ad B 11 stillet af Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen den 27. januar 1995 og finansministerens svar herpå af 17.
marts 1995
Spørgsmål nr. 1:
»Hvem modtager i dag pension, eftervederlag m.v. i henhold til lov
nr. 194 af 5. juni 1959, senest ændret den 30. juni 1993, om vederlag og
pension m.v. for ministre, og hvor meget modtager hver enkelt af disse
personer i årlig ydelse?»
Svar:
Der vedlægges en fortegnelse over forhenværende ministre, der modtager
ministerpension henholdsvis ventepenge.
Spørgsmål nr. 2:
»Berettiger en tidligere ministers overgang til pension til at få
udbetalt andre ydelser eller til at udbetalt »optjente
rettigheder«, f.eks. tjenestemandspension, kollektiv pensionsordning,
privat opsparingsordning, Lønmodtagernes Dyrtidsfond m.v.?»
Svar:
En tjenestemand, der er overgået til en ministerstilling, har ved sin
afgang som minister ret til at få udbetalt sin tjenestemandspension, hvis
vedkommende fratræder tjenestemandsansættelsen, jf. § 6, stk. 1, i lov nr.
194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre, som ændret ved
lov nr. 577 af 19. december 1969 og lov nr. 447 af 30. juni 1993.
Bortset fra tjenestemandspensioner, der således er reguleret i loven om
vederlag og pension til ministre, vil udbetalingsbetingelserne for kollektive
pensionsordninger, private opsparingsordninger og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
fremgå af de regler, der gælder for disse ordninger.
Oversigt over pensionerede ministre pr. 1. februar 1995
---------------------------------------------------------------------
Navn Fødselsår Funktions- Årlig pension Fratrådt
og -dato tid i kr. den
---------------------------------------------------------------------
Andersen, Anders 1912 1/10 7 157.702,- 10/9 1987
Andersen, Else
Winther 1941 5/4 2 89.780,- 25/1 1993
Andersen, Poul Nyboe 1913 23/11 4 129.208.- 13/2 1975
Andresen, Kaj 1907 7/4 3 116.167,- 2/2 1968
Bennedsen, Dorte 1938 2/7 5 148.907,- 10/9 1982
Bilgrav-Nielsen, Jens 1936 14/5 2 90.438,- 18/12 1990
Brøndum, Erling 1930 11/7 1 58.527,- 13/2 1975
Christiansen, Arne 1925 9/10 1 52.464,- 26/10 1979
Christophersen,
Henning 1939 8/11 3 125.076,- 23/7 1984
Dahlgaard, Lauge 1919 1/1 3 225.548,- 1) 11/10 1971
Dalsager, Poul 1929 5/3 4 129.086,- 20/1 1981
Dybkjær, Lone 1940 23/5 2 90.438,- 18/12 1990
Dyremose, Henning 1945 22/12 6 163.790,- 25/1 1993
Ellemann-Jensen, Uffe 1941 1/11 8 206.296,- 25/1 1993
Enggaard, Knud 1929 4/6 8 208.446,- 25/1 1993
Engell, Hans 1948 8/10 8 222.966,- 25/1 1993
Espersen, Ole 1934 20/12 1 58.527,- 10/9 1982
Frederiksen, Ib 1927 9/8 2 81.543,- 19/12 1973
Gredal, Eva 1927 19/2 5 226.926,- 1) 30/8 1978
Grove, Henning 1932 7/4 3 116.169,- 12/3 1986
Grunbaum, Henry 1911 27/7 5 131.121,- 19/12 1975
Guldberg, Ove 1918 2/12 4 114.253,- 13/2 1975
Hansen, Holger 1929 16/5 1 58.527,- 13/2 1975
Hansen, Ivar 1938 1/11 1 58.527,- 26/10 1979
Hartling, Poul 1914 14/8 4 128.043,- 13/2 1975
Heinesen, Knud 1932 26/9 7 181.550,- 10/9 1982
Hertling, Knud 1925 7/1 2 81.546,- 19/12 1973
Hjortnæs, Karl 1934 19/4 3 116.169,- 10/9 1982
Holberg, Britta
Schall 1941 25/7 5 148.907,- 10/9 1987
Holst, Erik 1922 21/6 2 81.546,- 10/9 1982
Hovmand, Svend Erik 1945 8/12 4 134.296,- 25/1 1993
Høyem, Tom 1941 10/10 4 129.208,- 1/9 1987
Haarder, Bertel 1944 7/9 8 222.966,- 25/1 1993
Ikast, Kaj 1935 5/12 2 89.780,- 25/1 1993
Jensen, Erling 1919 1/11 8 71.619,- 1) 10/9 1982
Jørgensen, Anker 1922 13/7 8 193.056,- 10/9 1982
Kampmann, Jens 1937 30/3 3 116.169,- 31/8 1978
Kirk, Kent 1948 26/8 3 123.143,- 25/1 1993
Kirkegaard, Knud Erik 1942 17/5 3 123.143,- 25/1 1993
Knudsen, Jens
Risgaard 1925 14/4 5 148.907,- 2/2 1968
Kofoed, Niels Anker 1929 21/2 5 148.907,- 12/3 1986
Larsen, Elsebeth 1949 15/1 5 148.907,- 12/3 1986
Larsen, Ester 1936 23/5 3 123.143,- 25/1 1993
Larsen, Helge 1915 25/4 3 116.168,- 11/10 1971
Larsen, Tove Lindbo 1928 25/12 1 58.527,- 10/9 1982
Laustsen, Agnete 1935 25/9 3 116.169,- 18/12 1990
Lind, Nathalie 1918 1/10 6 148.469,- 26/10 1979
Lundholt, Anne
Birgitte 1952 11/6 3 125.293,- 25/1 1993
Madsen, Mette 1924 3/7 3 104.043,- 3/6 1988
Møller, Grethe Fenger 1941 6/11 3 116.169,- 12/3 1986
Møller, Per Stig 1942 27/8 2 97.769,- 25/1 1993
Møller, Poul 1919 13/10 3 104.042,- 17/3 1971
Nielsen, Tove 1941 8/4 1 58.527,- 13/2 1975
Nørgaard, Ivar 1922 26/7 8 222.969,- 10/9 1982
Olesen, Kjeld 1932 8/7 6 169.487,- 10/9 1982
Olesen, Aase 1934 24/9 2 90.438,- 18/12 1990
Pedersen, Thor 1945 14/6 6 163.790,- 25/1 1993
Petersen, Kristen
Helveg 1909 29/11 6 226.735,- 1) 11/10 1971
Rasmussen, Anders
Fogh 1953 26/1 5 148.126,- 19/11 1992
Rechendorff, Torben 1937 1/4 4 132.176,- 25/1 1993
Rostbøll, Grethe 1941 30/5 2 97.769,- 25/1 1993
Schluter, Poul 1929 3/4 8 222.966,- 25/1 1993
Simonsen, Palle 1933 6/5 7 181.550,- 30/10 1989
Stetter, Ib 1917 1/3 3 116.169,- 12/3 1986
Søgaard, Poul 1923 12/11 4 226.739,- 1) 10/9 1982
Thomsen, Knud 1908 16/1 5 104.042,- 11/10 1971
Thomsen, L. Christian 1909 6/1 5 131.122,- 19/12 1973
Toft, Hans C. 1914 7/1 2 81.545,- 11/10 1971
Tørnæs, Laurits 1936 17/7 5 145.725,- 25/1 1993
Wilhjelm, Nils 1936 17/6 3 116.169,- 2/12 1989
Østergaard, Lise 1924 18/11 5 226.735,- 1) 10/9 1982
---------------------------------------------------------------------
Oversigt over ministre på ventepenge pr. 1. februar 1995
---------------------------------------------------------------------
Navn Fødselsår Funktions- Årlig pension Fratrådt
og -dato tid i kr. den
---------------------------------------------------------------------
Andersen, A.O. 1939 16/11 1 212.665,- 28/9 1994
Degn, Helle 1946 20/10 1 212.665,- 28/9 1994
Gjellerup, Pia 1959 22/8 0 222.966,- 29/3 1993
Juncker, Bente 1944 9/5 0 212.665,- 11/2 1994
Lund, Torben 1950 6/11 1 212.665,- 28/9 1994
Melchior, Arne 1924 22/10 4 212.665,- 28/1 1994
Mortensen, Helge 1941 9/5 1 212.665,- 28/9 1994
Sjursen, Jann 1963 20/10 1 212.665,- 28/9 1994
Stavad, Ole 1949 1/6 1 212.665,- 1/11 1994
---------------------------------------------------------------------
1) Den pågældende oppebærer en kombineret minister/tjenestemandspension.
Bilag 2
Justitsministerens kommentar af 14. februar 1994 til henvendelse af primo
oktober 1993 fra en borger til Retsudvalget (Alm. del - bilag 45)
Justitsministeriet fremsendte ved skrivelse af 18. november 1993 en
foreløbig besvarelse til Retsudvalget, idet man meddelte, at
Justitsministeriet havde anmodet Finansministeriet, Administrations- og
Personaledepartementet, om oplysninger til brug for Justitsministeriets
besvarelse af Retsudvalgets henvendelse.
Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, har
herefter ved skrivelse af 24. januar 1994 udtalt følgende:
»Det kan indledningsvis oplyses, at der ikke verserer nogen sag ved
domstolene, rejst af Dansk Politiforbund eller anden juridisk person
vedrørende lov nr. 447 om tjenestemandspension af 30. juni 1993.
Det tilføjes, at heller ikke lov nr. 292 om tjenestemandspension af 18.
juni 1969, hvorved samordningsfradraget indførtes som en del af
tjenestemandspensionssystemet, har givet anledning til retssager.
Det centrale i de ændringer, der fandt sted ved den nævnte lov af 30. juni
1993, er omlægningen af samordningsfradraget i tjenestemandspensioner fra at
være et fradrag for over 67-årige til et tillæg for de under 67-årige.
Samtidig er tjenestemandspensionsberegningen ændret, så egenpensionen ved
fuld pensionsalder udgør 57 pct. af den pensionsgivende løn, og
ægtefællepensionen udgør 71 pct. af egenpensionen.
I forbindelse med omlægningen af pensionsberegningen er der - efter
indhentet udtalelse fra Lønningsrådet - fastsat et loft på 10.000 kr. for
stigningen i pensionens størrelse som følge af den ændrede beregningsmåde,
ligesom der som led i omlægningen er fastsat et tillæg til de højeste
pensionsaldre på skalatrinene 1-31.
Alle nuværende egen- og ægtefællepensioner omberegnes pr. 1. januar 1994
efter det nye pensionsberegningssystem. Det sikres ved overgangsordninger, at
ingen nuværende tjenestemandspensionist ved omlægningen får lavere
tjenestemandspension, ligesom tjenestemandspensioner, der påbegyndes udbetalt
i årene 1994-96, stiller tjenestemandspensionisten som efter de gældende
regler.
Pensioner, der påbegyndes udbetalt i årene 1997-2001, tilnærmes gradvist
det fremtidige niveau, mens pensioner, der beregnes på grundlag af en
pensionsret, der opstår efter 2001, groft sagt vil være 1 pct. mindre, end
hvis beregningen var sket efter de eksisterende regler.
En sådan nedgang vil gælde for alle ansatte, der er omfattede af en
arbejdsmarkedspensionsordning, idet pensionsbidraget for overenskomstansatte
beregnes af lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Dvs., at der gennem
et ansættelsesforløb opspares et lavere pensionsbidrag end hidtil.
Det har været afgørende for regeringen, at omlægningen af
tjenestemandspensionsberegningen, den gennemførte skattereform og den
gennemførte lov om arbejdsmarkedsfonde er en helhed. Skattereformen indebærer
en særlig gunstig behandling af tjenestemandspensionisterne, som opnår stor
fordel af nedsættelsen af indkomstskatten, og som ikke skal betale
arbejdsmarkedsbidrag af tjenestemandspensionen.
Det kan oplyses, at finansministeren siden juni måned har ført omfattende
korrespondance med (en borger), der har rettet 10-12 henvendelser til
ministeren, alle vedrørende tjenestemandspensionslovens
grundlovsmedholdelighed.
Som led i denne brevveksling har finansministeren tilstillet (borgeren)
lovforslaget med bemærkninger (L 312), kopi af de 22 af ministeren over for
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg afgivne besvarelser af spørgsmål vedrørende
lovforslaget samt kopi af Bernhard Gomard: Privat pension og social
forsikring, kapitel 8, der behandler problemstillingen omkring ændringer i
tjenestemandspensionslovgivningen i relation til grundlovens
ekspropriationsbestemmelser.
(Borgeren) tager udgangspunkt i en påstået nedsættelse af
tjenestemandspensionerne med ca. 10 pct. Denne fremstilling er ikke korrekt.
Fremstillingen ser bevidst, men fejlagtigt bort fra, at samordningsfradraget
siden 1969 har været en integreret del af tjenestemandspensionslovgivningen.
(Borgeren) og andre har på dette grundlag krævet - og påstået at have
forventet - at tjenestemandspensionen blev forhøjet med et beløb svarende til
samordningsfradraget samtidig med, at tjenestemandspensionisten modtog
folkepensionens grundbeløb.
Noget sådant er der imidlertid aldrig givet tilsagn om.
Lovgivningen har hele tiden - efter forslag af Tjenestemandskommissionen
af 1965 - forudsat, at pensionsniveauet for over 67-årige
tjenestemandspensionister udgjordes af en samordnet pension bestående af
folkepension og tjenestemandspension reduceret med samordningsfradrag.
Den nye lovgivning, der træder i kraft pr. 1. januar 1994, fastholder
disse forudsætninger, men giver samtidig tjenestemandspensionister
skattelettelser og fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, så disse
pensionister får en stigning i den disponible indtægt.
De nu gennemførte ændringer af tjenestemandspensionsloven, som ikke ændrer
tjenestemandspensionen for nogen allerede pensioneret eller for dem, der
opnår pension de næste 3 år, ligger efter Finansministeriets opfattelse klart
uden for rammerne for sådanne velerhvervede rettigheder, som kan anses for
omfattede af grundlovens § 73, jfr. også Bernhard Gomard.«
I den nævnte fremstilling gør Bernhard Gomard den opfattelse gældende, at
»hverken bestemmelserne om tjenestemændenes løn- eller pensionsforhold
er således indrettet, at lovgivningsmagten efter § 73 er afskåret fra at
foretage ensidige ændringer også i nedadgående retning med virkning for
allerede ansatte« (a.st. side 202). Det antages dog, at tjenestemænd,
der har opnået ret til at søge afsked med pension, ikke kan fratages denne
ret, jf. a.st. side 204.
Med hensyn til aktuel pension anfører Gomard (a.st. side 204), at det er
den almindelige opfattelse, at en pensionists krav på at oppebære pension i
overensstemmelse med de regler, der gjaldt ved hans afsked, er en rettighed,
der nyder beskyttelse efter grundlovens § 73.
For så vidt angår spørgsmålet om rækkevidden af den grundlovsmæssige
beskyttelse af aktuelle tjenestemandspensioner antages det, at grundlovens §
73 ikke vil være til hinder for enhver form for indgreb, jf. a.st. side 210.
I den forbindelse behandles også spørgsmålet om samordningen mellem
tjenestemandspension og folkepension.
Justitsministeriet kan i øvrigt tilføje, at spørgsmålet om
tjenestemandspensionsrettigheders beskyttelse efter grundlovens § 73 er
behandlet flere steder i den statsretlige litteratur.
Alf Ross har i Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen,
1980, side 649, bl.a. anført følgende:
»En allerede forfalden pensionsydelse må dog - på linie med andre
fordringer - være beskyttet af grdl. § 73. Tilsvarende må gælde at
tjenestemandspensionen må være beskyttet, når denne er blevet aktuel, dvs.
ved tjenestemandens afsked med pension.«
Der kan endvidere henvises til Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2.
udgave ved Peter Germer, 1973, side 401 f., hvor det bl.a. er anført:
»Tjenestemandspension er beskyttet når pensionsretten er blevet
aktuel ved tjenestemandens afsked med pension, derimod ikke sålænge
pensionsretten kun er eventuel, jfr. princippet i HD 1935.1, ovfr.
6.07.«
I det nævnte afsnit 6.07 anfører Max Sørensen bl.a. følgende (side 164):
»Endelig udtalte højesteret, at ordningen ikke stred mod de
sagsøgende dommeres velerhvervede rettigheder. Herved bygges på den
grundsætning, at pensions- og pensionslignende krav ikke er beskyttet mod
lovgivningsmagtens indgreb, så længe de ikke er blevet aktuelle, jfr. nedf.
22.02.«
Henrik Zahle har i Dansk forfatningsret, bind 3, Menneskerettigheder,
1989, bl.a. anført følgende om pensionsrettigheder generelt (side 121):
»Med hensyn til pensionsydelser må antages, at forfaldne
pensionsydelser er beskyttet på linie med andre fordringer. Men også retten
til fortsat pension i en aktuel pensionsordning, dvs. efter at
pensionsperioden er begyndt, såvel som ved en eventuel pension, dvs. i
tiden forud for pensionsperiodens begyndelse, kan i et vist omfang være
beskyttet. I bedømmelsen må indgå hensynet til, i hvilket omfang den
pågældende selv har bidraget gennem præmiebeløb eller på anden måde til den
pågældende pensionsordning, jf. UfR 1929 239 H, såvel som hensyn til
pensionsydelsens karakter og grundlag.«
Som det fremgår, er det den overvejende opfattelse i den statsretlige
litteratur, at den udsigt til og forventning om en tjenestemandspension
beregnet i overensstemmelse med hidtidig lovgivning, som tjenestemænd, der
ikke er gået på pension, måtte have, ikke nyder samme beskyttelse efter
grundlovens § 73 som den aktuelle ret til en tjenestemandspension af en
bestemt størrelse, der tilkommer de tjenestemænd, som allerede er på pension.
For så vidt angår den foreliggende ændring af
tjenestemandspensionsreglerne er Justitsministeriet enig med
Finansministeriet i, at lovændringen ikke kan antages at indebære et
ekspropriativt indgreb.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre Retsinformation · 8. december 1999
- 1996 LSF 126 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE Retsinformation · 13. december 1996
- 1995 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE Retsinformation · 10. september 1996
- 1997 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE Retsinformation · 3. april 1998
- 1997 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE Retsinformation · 21. oktober 1997
- Bekendtgørelse af lov om vederlag og pension m.v. for ministre Retsinformation · 6. juli 2017