Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 247 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE

1994/1 LSF 247Lovforslag som fremsatFolketinget3. maj 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre,

som senest ændret ved § 3 i lov nr. 447 af 30. juni 1993, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 1, affattes således:

»En minister, der har haft mindst 1 års funktionstid som minister, er

berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden

efter det fyldte 60. år, dog tidligst efter udløbet af det tidsrum, hvori der

udbetales ventepenge.«

2. § 6, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår, og i stedet

indsættes:

»Ansættes en pensionsnydende minister i tjenestemandsstilling eller

ved Den Europæiske Union, hvis lønning er større end den den pågældende i alt

tillagte pension, bortfalder denne. Er lønningen mindre end pensionen,

udbetales forskellen som personligt tillæg. Ved afgang fra

tjenestemandsstilling eller fra stilling ved Den Europæiske Union, som en

afgået minister beklæder, har den pågældende ret til den samlede pension, der

som afgået minister tilkom denne, hvis denne er større end den pension,

hvortil tjenestemandsstillingen eller stillingen ved Den Europæiske Union

berettiger denne, idet det tidsrum, hvori den pågældende har fungeret som

minister og eventuelt i tidligere tjenestemandsstilling eller i tidligere

stilling ved Den Europæiske Union, medregnes i pensionsalderen.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Med hensyn til pensioner, der udbetales på grundlag af

funktionstid som minister før denne lovs ikrafttræden, finder de hidtil

gældende regler fortsat anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Fremskridtspartiet har gennem alle sine år argumenteret for, at der skal

Læs alt

være en ensartet folkepension for alle uanset ægtestand og uanset

formueforhold. Det indebærer, at samtlige de offentligt betalte særpensioner

skal afvikles. Blot fordi man har været f.eks. borgmester, minister eller

generalsekretær, skal skatteyderne ikke belastes af en højere pension til

disse personer. Pension ud over folkepensionen må hver enkelt selv tage penge

fra til. Det er Fremskridtspartiets hovedsynspunkt, som vi fastholder og vil

fremføre igen og igen.

Nærværende lovforslag har derfor til hensigt at fjerne et urimeligt

forhold, tidspunktet for erhvervelsen af retten til og varigheden af

ministerpensioner, samt at lade de ministerpensionsregler, der gælder for

tjenestemænd, omfatte ansatte ved EU.

For borgmestres vedkommende har man de senere år strammet vilkårene lidt

op, hvorved et hjørne af urimelighederne er blevet fjernet. Det gælder

primært tidspunktet for, hvornår pensionen kommer til udbetaling.

Problemet er imidlertid fortsat ganske utilstrækkeligt løst for ministre.

Det består i, at en minister bliver pensionsberttiget efter at have været i

embede i et enkelt år. Derefter vil ministeren få pension udbetalt resten af

livet. Ved det seneste folketingsvalg fik hele befolkningen

anskuelsesundervisning i, hvilke konsekvenser de gældende regler har. En

tidligere energiminister er i en meget ung alder blevet gjort berettiget til

at hæve ministerpension resten af livet, jf. bilag 1. Det er aldeles

urimeligt. Men også ganske mange andre tidligere ministre går i dag rundt med

betydelige månedlige supplementer til deres løn i form af ministerpension.

I Fremskridtspartiet mener vi, at Folketinget som et minimum af rimelig og

retfærdig handling skal beslutte, at man først kan få ministerpension, når

man rent faktisk går på pension. I dag udbetales ministerpensionen som

supplement til f.eks. en fortsat erhvervsindkomst. Da en række tidligere

ministre har valgt at lade sig vælge til embeder i EU med meget betydelig

gage, har Fremskridtspartiet fundet det nødvendigt at foreslå, at tidligere

ministre, som beklæder embeder i EU, selvfølgelig ikke skal forgyldes

yderligere med dansk ministerpension oven i EU-gagen.

Lovforslaget betyder, at begrebet ministerpension skal videreføres, men at

pensionen først kommer til udbetaling, når personen går på pension.

Det er selvfølgelig individuelt, hvornår tidligere ministre går på

egentlig pension. For at have en enkel regel er der derfor foreslået en

aldersgrænse på 60 år. Det er en aldersgrænse, som er lig med den, der gælder

for borgmestre.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at det uden problemer kunne

vedtages, at det også skal gælde for alle de nuværende nydere af

ministerpension. Riget fattes penge, og her er et oplagt sted at spare staten

for nogle millioner kroner. Justitsministeriet har (bilag 2) udtalt sig om

tjenestemandspensionsreglerne. Fremskridtspartiet læser besvarelsen således,

at tjenestemænd, der er gået på pension, har ret til den tillagte pension, og

at et indgreb ville være ekspropriation. Justitsministeriet har ikke udtalt

sig om ministerpensionerne, men det er Fremskridtspartiets vurdering, at

Justitsministeriet vil anlægge samme vurdering, for så vidt angår

ministerpensioner, når justitsministeren besvarer det spørgsmål herom, der er

stillet i Udvalget for Forretningsordenen for nogen tid siden. Det mener vi

ikke er korrekt, men i stedet for at bruge nærværende forslag på at diskutere

grundloven og ekspropriationsreglerne og så måske tabe selve budskabet på

gulvet, så vil vi hellere lade forslaget få virkning for alle kommende

ministre. Personer, der i dag får ministerpension, vil derfor fortsat kunne

hæve deres månedlige pension uanset alder. Men fremover vil nye personer, der

tildeles ministerpension, først få den udbetalt, når vedkommende går på

pension.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Denne del af lovforslaget er identisk med lovforslag nr. L 188,

folketingsåret 1993-94 (Folketingets forhandlinger 1993-94, sp. 5769, 6591,

tillæg A, sp. 6373). Der indbygges et alderskriterium, hvorefter det først er

ved det fyldte 60. år, der kan udbetales ministerpension, altså først når den

pågældende har nået en alder, der med rimelighed kan kaldes pensionsalder.

Til § 1, nr. 2

Tidligere ministre, som opnår ansættelse ved EU i stillinger med en høj

løn, skal ikke samtidig have dansk ministerpension, hvorfor der skal

modregnes i pensionen for EU-gagen.

Til § 2

Denne del af lovforslaget er bortset fra ikrafttrædelsesdatoen identisk

med lovforslag nr. L 188, folketingsåret 1993-94. Fremskridtspartiet mener

godt, at loven kunne gælde for alle nuværende ministre på pension, men har

valgt at undlade dette slagsmål til fordel for at få reglerne om

ministerpension revideret. Derfor vil følgende regler finde anvendelse efter

lovforslagets vedtagelse:

Tidligere ministre, som ikke på et senere tidspunkt på ny bliver udnævnt

som ministre, og som for indeværende opnår den urimelige ministerpension

efter gældende regler, vil få disse videreført uændret.

For tidligere ministre, der på et senere tidspunkt på ny udnævnes til

ministre, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, indtil udnævnelsen

finder sted. Når den pågældende igen afskediges, vil ministeren være

berettiget til pension efter de hidtil gældende regler indtil det fyldte 60.

år beregnet på grundlag af den funktionstid som minister, der ligger forud

for den 1. juli 1995. Den funktionstid, der ligger efter den 1. juli 1995,

vil først udløse pension, når den pågældende fylder 60 år, hvor de to

funktionsperioder slås sammen.

For de nuværende ministre foretages der en opdeling i funktionstid som

minister før og efter den 1. juli 1995. Når en nuværende minister afskediges,

vil den del af funktionstiden, der ligger forud for den 1. juli 1995, udløse

pension indtil det fyldte 60. år efter de hidtil gældende regler. Den

funktionstid, der ligger efter den 1. juli 1995, vil først udløse pension,

når den pågældende fylder 60 år, hvor de to funktionsperioder slås sammen.

For ministre, der udnævnes efter den 1. juli 1995, gælder de med dette

lovforslag ændrede regler fuldt ud.

Bilag 1

Spørgsmål nr. 1 og 2 ad B 11 stillet af Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen den 27. januar 1995 og finansministerens svar herpå af 17.

marts 1995

Spørgsmål nr. 1:

»Hvem modtager i dag pension, eftervederlag m.v. i henhold til lov

nr. 194 af 5. juni 1959, senest ændret den 30. juni 1993, om vederlag og

pension m.v. for ministre, og hvor meget modtager hver enkelt af disse

personer i årlig ydelse?»

Svar:

Der vedlægges en fortegnelse over forhenværende ministre, der modtager

ministerpension henholdsvis ventepenge.

Spørgsmål nr. 2:

»Berettiger en tidligere ministers overgang til pension til at få

udbetalt andre ydelser eller til at udbetalt »optjente

rettigheder«, f.eks. tjenestemandspension, kollektiv pensionsordning,

privat opsparingsordning, Lønmodtagernes Dyrtidsfond m.v.?»

Svar:

En tjenestemand, der er overgået til en ministerstilling, har ved sin

afgang som minister ret til at få udbetalt sin tjenestemandspension, hvis

vedkommende fratræder tjenestemandsansættelsen, jf. § 6, stk. 1, i lov nr.

194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre, som ændret ved

lov nr. 577 af 19. december 1969 og lov nr. 447 af 30. juni 1993.

Bortset fra tjenestemandspensioner, der således er reguleret i loven om

vederlag og pension til ministre, vil udbetalingsbetingelserne for kollektive

pensionsordninger, private opsparingsordninger og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

fremgå af de regler, der gælder for disse ordninger.

Oversigt over pensionerede ministre pr. 1. februar 1995

---------------------------------------------------------------------

Navn Fødselsår Funktions- Årlig pension Fratrådt

og -dato tid i kr. den

---------------------------------------------------------------------

Andersen, Anders 1912 1/10 7 157.702,- 10/9 1987

Andersen, Else

Winther 1941 5/4 2 89.780,- 25/1 1993

Andersen, Poul Nyboe 1913 23/11 4 129.208.- 13/2 1975

Andresen, Kaj 1907 7/4 3 116.167,- 2/2 1968

Bennedsen, Dorte 1938 2/7 5 148.907,- 10/9 1982

Bilgrav-Nielsen, Jens 1936 14/5 2 90.438,- 18/12 1990

Brøndum, Erling 1930 11/7 1 58.527,- 13/2 1975

Christiansen, Arne 1925 9/10 1 52.464,- 26/10 1979

Christophersen,

Henning 1939 8/11 3 125.076,- 23/7 1984

Dahlgaard, Lauge 1919 1/1 3 225.548,- 1) 11/10 1971

Dalsager, Poul 1929 5/3 4 129.086,- 20/1 1981

Dybkjær, Lone 1940 23/5 2 90.438,- 18/12 1990

Dyremose, Henning 1945 22/12 6 163.790,- 25/1 1993

Ellemann-Jensen, Uffe 1941 1/11 8 206.296,- 25/1 1993

Enggaard, Knud 1929 4/6 8 208.446,- 25/1 1993

Engell, Hans 1948 8/10 8 222.966,- 25/1 1993

Espersen, Ole 1934 20/12 1 58.527,- 10/9 1982

Frederiksen, Ib 1927 9/8 2 81.543,- 19/12 1973

Gredal, Eva 1927 19/2 5 226.926,- 1) 30/8 1978

Grove, Henning 1932 7/4 3 116.169,- 12/3 1986

Grunbaum, Henry 1911 27/7 5 131.121,- 19/12 1975

Guldberg, Ove 1918 2/12 4 114.253,- 13/2 1975

Hansen, Holger 1929 16/5 1 58.527,- 13/2 1975

Hansen, Ivar 1938 1/11 1 58.527,- 26/10 1979

Hartling, Poul 1914 14/8 4 128.043,- 13/2 1975

Heinesen, Knud 1932 26/9 7 181.550,- 10/9 1982

Hertling, Knud 1925 7/1 2 81.546,- 19/12 1973

Hjortnæs, Karl 1934 19/4 3 116.169,- 10/9 1982

Holberg, Britta

Schall 1941 25/7 5 148.907,- 10/9 1987

Holst, Erik 1922 21/6 2 81.546,- 10/9 1982

Hovmand, Svend Erik 1945 8/12 4 134.296,- 25/1 1993

Høyem, Tom 1941 10/10 4 129.208,- 1/9 1987

Haarder, Bertel 1944 7/9 8 222.966,- 25/1 1993

Ikast, Kaj 1935 5/12 2 89.780,- 25/1 1993

Jensen, Erling 1919 1/11 8 71.619,- 1) 10/9 1982

Jørgensen, Anker 1922 13/7 8 193.056,- 10/9 1982

Kampmann, Jens 1937 30/3 3 116.169,- 31/8 1978

Kirk, Kent 1948 26/8 3 123.143,- 25/1 1993

Kirkegaard, Knud Erik 1942 17/5 3 123.143,- 25/1 1993

Knudsen, Jens

Risgaard 1925 14/4 5 148.907,- 2/2 1968

Kofoed, Niels Anker 1929 21/2 5 148.907,- 12/3 1986

Larsen, Elsebeth 1949 15/1 5 148.907,- 12/3 1986

Larsen, Ester 1936 23/5 3 123.143,- 25/1 1993

Larsen, Helge 1915 25/4 3 116.168,- 11/10 1971

Larsen, Tove Lindbo 1928 25/12 1 58.527,- 10/9 1982

Laustsen, Agnete 1935 25/9 3 116.169,- 18/12 1990

Lind, Nathalie 1918 1/10 6 148.469,- 26/10 1979

Lundholt, Anne

Birgitte 1952 11/6 3 125.293,- 25/1 1993

Madsen, Mette 1924 3/7 3 104.043,- 3/6 1988

Møller, Grethe Fenger 1941 6/11 3 116.169,- 12/3 1986

Møller, Per Stig 1942 27/8 2 97.769,- 25/1 1993

Møller, Poul 1919 13/10 3 104.042,- 17/3 1971

Nielsen, Tove 1941 8/4 1 58.527,- 13/2 1975

Nørgaard, Ivar 1922 26/7 8 222.969,- 10/9 1982

Olesen, Kjeld 1932 8/7 6 169.487,- 10/9 1982

Olesen, Aase 1934 24/9 2 90.438,- 18/12 1990

Pedersen, Thor 1945 14/6 6 163.790,- 25/1 1993

Petersen, Kristen

Helveg 1909 29/11 6 226.735,- 1) 11/10 1971

Rasmussen, Anders

Fogh 1953 26/1 5 148.126,- 19/11 1992

Rechendorff, Torben 1937 1/4 4 132.176,- 25/1 1993

Rostbøll, Grethe 1941 30/5 2 97.769,- 25/1 1993

Schluter, Poul 1929 3/4 8 222.966,- 25/1 1993

Simonsen, Palle 1933 6/5 7 181.550,- 30/10 1989

Stetter, Ib 1917 1/3 3 116.169,- 12/3 1986

Søgaard, Poul 1923 12/11 4 226.739,- 1) 10/9 1982

Thomsen, Knud 1908 16/1 5 104.042,- 11/10 1971

Thomsen, L. Christian 1909 6/1 5 131.122,- 19/12 1973

Toft, Hans C. 1914 7/1 2 81.545,- 11/10 1971

Tørnæs, Laurits 1936 17/7 5 145.725,- 25/1 1993

Wilhjelm, Nils 1936 17/6 3 116.169,- 2/12 1989

Østergaard, Lise 1924 18/11 5 226.735,- 1) 10/9 1982

---------------------------------------------------------------------

Oversigt over ministre på ventepenge pr. 1. februar 1995

---------------------------------------------------------------------

Navn Fødselsår Funktions- Årlig pension Fratrådt

og -dato tid i kr. den

---------------------------------------------------------------------

Andersen, A.O. 1939 16/11 1 212.665,- 28/9 1994

Degn, Helle 1946 20/10 1 212.665,- 28/9 1994

Gjellerup, Pia 1959 22/8 0 222.966,- 29/3 1993

Juncker, Bente 1944 9/5 0 212.665,- 11/2 1994

Lund, Torben 1950 6/11 1 212.665,- 28/9 1994

Melchior, Arne 1924 22/10 4 212.665,- 28/1 1994

Mortensen, Helge 1941 9/5 1 212.665,- 28/9 1994

Sjursen, Jann 1963 20/10 1 212.665,- 28/9 1994

Stavad, Ole 1949 1/6 1 212.665,- 1/11 1994

---------------------------------------------------------------------

1) Den pågældende oppebærer en kombineret minister/tjenestemandspension.

Bilag 2

Justitsministerens kommentar af 14. februar 1994 til henvendelse af primo

oktober 1993 fra en borger til Retsudvalget (Alm. del - bilag 45)

Justitsministeriet fremsendte ved skrivelse af 18. november 1993 en

foreløbig besvarelse til Retsudvalget, idet man meddelte, at

Justitsministeriet havde anmodet Finansministeriet, Administrations- og

Personaledepartementet, om oplysninger til brug for Justitsministeriets

besvarelse af Retsudvalgets henvendelse.

Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, har

herefter ved skrivelse af 24. januar 1994 udtalt følgende:

»Det kan indledningsvis oplyses, at der ikke verserer nogen sag ved

domstolene, rejst af Dansk Politiforbund eller anden juridisk person

vedrørende lov nr. 447 om tjenestemandspension af 30. juni 1993.

Det tilføjes, at heller ikke lov nr. 292 om tjenestemandspension af 18.

juni 1969, hvorved samordningsfradraget indførtes som en del af

tjenestemandspensionssystemet, har givet anledning til retssager.

Det centrale i de ændringer, der fandt sted ved den nævnte lov af 30. juni

1993, er omlægningen af samordningsfradraget i tjenestemandspensioner fra at

være et fradrag for over 67-årige til et tillæg for de under 67-årige.

Samtidig er tjenestemandspensionsberegningen ændret, så egenpensionen ved

fuld pensionsalder udgør 57 pct. af den pensionsgivende løn, og

ægtefællepensionen udgør 71 pct. af egenpensionen.

I forbindelse med omlægningen af pensionsberegningen er der - efter

indhentet udtalelse fra Lønningsrådet - fastsat et loft på 10.000 kr. for

stigningen i pensionens størrelse som følge af den ændrede beregningsmåde,

ligesom der som led i omlægningen er fastsat et tillæg til de højeste

pensionsaldre på skalatrinene 1-31.

Alle nuværende egen- og ægtefællepensioner omberegnes pr. 1. januar 1994

efter det nye pensionsberegningssystem. Det sikres ved overgangsordninger, at

ingen nuværende tjenestemandspensionist ved omlægningen får lavere

tjenestemandspension, ligesom tjenestemandspensioner, der påbegyndes udbetalt

i årene 1994-96, stiller tjenestemandspensionisten som efter de gældende

regler.

Pensioner, der påbegyndes udbetalt i årene 1997-2001, tilnærmes gradvist

det fremtidige niveau, mens pensioner, der beregnes på grundlag af en

pensionsret, der opstår efter 2001, groft sagt vil være 1 pct. mindre, end

hvis beregningen var sket efter de eksisterende regler.

En sådan nedgang vil gælde for alle ansatte, der er omfattede af en

arbejdsmarkedspensionsordning, idet pensionsbidraget for overenskomstansatte

beregnes af lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Dvs., at der gennem

et ansættelsesforløb opspares et lavere pensionsbidrag end hidtil.

Det har været afgørende for regeringen, at omlægningen af

tjenestemandspensionsberegningen, den gennemførte skattereform og den

gennemførte lov om arbejdsmarkedsfonde er en helhed. Skattereformen indebærer

en særlig gunstig behandling af tjenestemandspensionisterne, som opnår stor

fordel af nedsættelsen af indkomstskatten, og som ikke skal betale

arbejdsmarkedsbidrag af tjenestemandspensionen.

Det kan oplyses, at finansministeren siden juni måned har ført omfattende

korrespondance med (en borger), der har rettet 10-12 henvendelser til

ministeren, alle vedrørende tjenestemandspensionslovens

grundlovsmedholdelighed.

Som led i denne brevveksling har finansministeren tilstillet (borgeren)

lovforslaget med bemærkninger (L 312), kopi af de 22 af ministeren over for

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg afgivne besvarelser af spørgsmål vedrørende

lovforslaget samt kopi af Bernhard Gomard: Privat pension og social

forsikring, kapitel 8, der behandler problemstillingen omkring ændringer i

tjenestemandspensionslovgivningen i relation til grundlovens

ekspropriationsbestemmelser.

(Borgeren) tager udgangspunkt i en påstået nedsættelse af

tjenestemandspensionerne med ca. 10 pct. Denne fremstilling er ikke korrekt.

Fremstillingen ser bevidst, men fejlagtigt bort fra, at samordningsfradraget

siden 1969 har været en integreret del af tjenestemandspensionslovgivningen.

(Borgeren) og andre har på dette grundlag krævet - og påstået at have

forventet - at tjenestemandspensionen blev forhøjet med et beløb svarende til

samordningsfradraget samtidig med, at tjenestemandspensionisten modtog

folkepensionens grundbeløb.

Noget sådant er der imidlertid aldrig givet tilsagn om.

Lovgivningen har hele tiden - efter forslag af Tjenestemandskommissionen

af 1965 - forudsat, at pensionsniveauet for over 67-årige

tjenestemandspensionister udgjordes af en samordnet pension bestående af

folkepension og tjenestemandspension reduceret med samordningsfradrag.

Den nye lovgivning, der træder i kraft pr. 1. januar 1994, fastholder

disse forudsætninger, men giver samtidig tjenestemandspensionister

skattelettelser og fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, så disse

pensionister får en stigning i den disponible indtægt.

De nu gennemførte ændringer af tjenestemandspensionsloven, som ikke ændrer

tjenestemandspensionen for nogen allerede pensioneret eller for dem, der

opnår pension de næste 3 år, ligger efter Finansministeriets opfattelse klart

uden for rammerne for sådanne velerhvervede rettigheder, som kan anses for

omfattede af grundlovens § 73, jfr. også Bernhard Gomard.«

I den nævnte fremstilling gør Bernhard Gomard den opfattelse gældende, at

»hverken bestemmelserne om tjenestemændenes løn- eller pensionsforhold

er således indrettet, at lovgivningsmagten efter § 73 er afskåret fra at

foretage ensidige ændringer også i nedadgående retning med virkning for

allerede ansatte« (a.st. side 202). Det antages dog, at tjenestemænd,

der har opnået ret til at søge afsked med pension, ikke kan fratages denne

ret, jf. a.st. side 204.

Med hensyn til aktuel pension anfører Gomard (a.st. side 204), at det er

den almindelige opfattelse, at en pensionists krav på at oppebære pension i

overensstemmelse med de regler, der gjaldt ved hans afsked, er en rettighed,

der nyder beskyttelse efter grundlovens § 73.

For så vidt angår spørgsmålet om rækkevidden af den grundlovsmæssige

beskyttelse af aktuelle tjenestemandspensioner antages det, at grundlovens §

73 ikke vil være til hinder for enhver form for indgreb, jf. a.st. side 210.

I den forbindelse behandles også spørgsmålet om samordningen mellem

tjenestemandspension og folkepension.

Justitsministeriet kan i øvrigt tilføje, at spørgsmålet om

tjenestemandspensionsrettigheders beskyttelse efter grundlovens § 73 er

behandlet flere steder i den statsretlige litteratur.

Alf Ross har i Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen,

1980, side 649, bl.a. anført følgende:

»En allerede forfalden pensionsydelse må dog - på linie med andre

fordringer - være beskyttet af grdl. § 73. Tilsvarende må gælde at

tjenestemandspensionen må være beskyttet, når denne er blevet aktuel, dvs.

ved tjenestemandens afsked med pension.«

Der kan endvidere henvises til Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2.

udgave ved Peter Germer, 1973, side 401 f., hvor det bl.a. er anført:

»Tjenestemandspension er beskyttet når pensionsretten er blevet

aktuel ved tjenestemandens afsked med pension, derimod ikke sålænge

pensionsretten kun er eventuel, jfr. princippet i HD 1935.1, ovfr.

6.07.«

I det nævnte afsnit 6.07 anfører Max Sørensen bl.a. følgende (side 164):

»Endelig udtalte højesteret, at ordningen ikke stred mod de

sagsøgende dommeres velerhvervede rettigheder. Herved bygges på den

grundsætning, at pensions- og pensionslignende krav ikke er beskyttet mod

lovgivningsmagtens indgreb, så længe de ikke er blevet aktuelle, jfr. nedf.

22.02.«

Henrik Zahle har i Dansk forfatningsret, bind 3, Menneskerettigheder,

1989, bl.a. anført følgende om pensionsrettigheder generelt (side 121):

»Med hensyn til pensionsydelser må antages, at forfaldne

pensionsydelser er beskyttet på linie med andre fordringer. Men også retten

til fortsat pension i en aktuel pensionsordning, dvs. efter at

pensionsperioden er begyndt, såvel som ved en eventuel pension, dvs. i

tiden forud for pensionsperiodens begyndelse, kan i et vist omfang være

beskyttet. I bedømmelsen må indgå hensynet til, i hvilket omfang den

pågældende selv har bidraget gennem præmiebeløb eller på anden måde til den

pågældende pensionsordning, jf. UfR 1929 239 H, såvel som hensyn til

pensionsydelsens karakter og grundlag.«

Som det fremgår, er det den overvejende opfattelse i den statsretlige

litteratur, at den udsigt til og forventning om en tjenestemandspension

beregnet i overensstemmelse med hidtidig lovgivning, som tjenestemænd, der

ikke er gået på pension, måtte have, ikke nyder samme beskyttelse efter

grundlovens § 73 som den aktuelle ret til en tjenestemandspension af en

bestemt størrelse, der tilkommer de tjenestemænd, som allerede er på pension.

For så vidt angår den foreliggende ændring af

tjenestemandspensionsreglerne er Justitsministeriet enig med

Finansministeriet i, at lovændringen ikke kan antages at indebære et

ekspropriativt indgreb.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter