Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 254 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI FOR GÆLDSSANERINGSLÅN TIL JORDBRUGERE

1992/1 LSF 254Lovforslag som fremsatFolketinget6. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme, der fastsættes på

de årlige bevillingslove, yde garanti for lån i Dansk Landbrugs

Realkreditfond til ejere af jordbrugsejendomme med henblik på sanering og

omlægning af gæld.

Stk. 2. Ansøgning skal være indgivet til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning inden den 1. januar 1994.

§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån, hvis

1) der på ansøgers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion

sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på

mindst 900 timer årligt, eller ansøger har jordbrug som hovederhverv,

2) ansøger har en samlet gæld, der udgør mindst 70,0 pct. af de samlede

aktiver, og

3) ansøger kan godtgøre, at der efter optagelse af lånet, eventuel

omprioritering med indekslån og eventuel kreditorordning vil være økonomisk

overlevelsesevne.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om

opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.

§ 3. Der kan ydes garanti for et lån, der udgør indtil 30 pct. af

ejendommens kontantværdi. Lånet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til

den samlede værdi af restgælden den 15. marts 1993 for gæld, der er

pantesikret ud over 70 pct. af ejendommens kontantværdi, og af erhvervsmæssig

gæld, der ikke er pantesikret i fast ejendom, samt godkendte sags- og

låneomkostninger.

Stk. 2. Der kan højst ydes garanti for et lån på 1.200.000 kr.

for hver ansøger og hver bedrift. Garanti for lån under 75.000 kr. ydes ikke.

Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.

Stk. 3. Provenuet af lånet skal anvendes til indfrielse eller

bortakkordering af gæld. Provenuet kan ikke anvendes til indfrielse af lån i

realkreditinstitutter eller Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

Læs alt

opgørelse af den gæld, der kan indgå ved beregningen af lånebeløbet og om

lånets udbetaling.

§ 4. Lånet ydes som et 15-årigt nominelt forrentet kontantlån

eller som et 15-årigt indekslån. Ydes lånet som et nominelt forrentet

kontantlån, afdrages lånet efter serie- eller annuitetsprincippet. Ydes lånet

som et indekslån, afdrages lånet efter serielånsprincippet. I ydelsen indgår

et administrationsbidrag.

Stk. 2. Hvis lånet ydes som et indekslån, må den samlede belåning

af ejendommen med indekslån ikke overstige 50 pct. af ejendommens

kontantværdi.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers

ejendom efter bestående pantehæftelser. Lånet skal have pantesikkerhed inden

for ejendommens kontantværdi.

Stk. 4. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs

Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, hvortil der

ydes garanti efter loven.

§ 5. I lånets løbetid betales samtidig med ydelsen en afgift på 1

pct. pr. år af restgælden.

Stk. 2. Afgiften tilfalder statskassen.

§ 6. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af

investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for

gældssaneringslånet. Efter tilbagerykning skal gældssaneringslånet have

pantesikkerhed inden for ejendommens kontantværdi.

Stk. 2. Er gældssaneringslånet ydet som et indekslån, kan

tilbagerykning for nye indekslån kun ske, hvis den samlede belåning af

ejendommen med indekslån efter rykningen ikke overstiger 50 pct. af

ejendommens kontantværdi.

§ 7. Gældssaneringslånet kan til enhver tid indfries helt eller

delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §

8, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis

ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end

jordbrug, samt hvis kravet i § 2, stk. 1, nr. 1, ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte

ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige

lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens

kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen.

§ 8. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den

belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,

kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at gældssaneringslånet kan

overtages af ægtefællen.

§ 9. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår

for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på

gældssaneringslånet m.v.

§ 10. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs

Realkreditfond om, at fonden yder gældssaneringslån mod statsgaranti efter

denne lov.

§ 11. Landbrugsministeren kan efter aftale med finansministeren

henlægge administrationen af loven til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning og kan bemyndige denne til at udøve de beføjelser, der i

loven er henlagt til ministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen i stk. 1,

herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 12. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger

efter loven har landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

mod behørig legitimation adgang uden retskendelse til bedrifter, der har

opnået tilsagn om garanti for lån efter loven. På tilsvarende måde har

landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til

bedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Bedrifternes indehavere eller forpagtere og de på

bedrifterne beskæftigede personer har pligt til at yde den fornødne

vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte

materiale skal på kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de

kontrollerende myndigheder.

§ 13. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan

landbrugsministeren bestemme, at gældssaneringslån forlanges indfriet.

§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med

tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter

indfrielse af en ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v.

hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder

om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i

stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings

afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 15. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til

de i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den

pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat

i medfør af loven, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3. Den, der overtræder § 12, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne eller

forsøg herpå.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået

overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 16. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27.

august 1992, som ændret senest ved lov nr. 1078 af 23. december 1992,

foretages følgende ændring:

Efter § 62 A indsættes:

» § 62 B . Stempelfri er dokumenter, der oprettes i

forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte

dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et

pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene til sikkerhed for andre lån.

Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til

sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan

indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2

afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter §

28.«

§ 17. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25.

november 1992, foretages følgende ændring:

§ 8 A, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond,

jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til

tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af

25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån

til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk

Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af

K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for

K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,».

§ 18. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme, der fastsættes på

de årlige bevillingslove, yde garanti for lån i Dansk Landbrugs

Realkreditfond til ejere af jordbrugsejendomme med henblik på

sanering og omlægning af gæld.

Stk. 2. Ansøgning skal være indgivet til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning inden den 1. januar 1994.

§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån, hvis

1) der på ansøgers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion

sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på

mindst 900 timer årligt, eller ansøger har jordbrug som hovederhverv,

2) ansøger har en samlet gæld, der udgør mindst 70,0 pct. af de samlede

aktiver, og

3) ansøger kan godtgøre, at der efter optagelse af lånet, eventuel

omprioritering med indekslån og eventuel kreditorordning, vil være økonomisk

overlevelsesevne.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om

opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.

§ 3. Der kan ydes garanti for et lån, der udgør indtil 30 pct. af

ejendommens kontantværdi. Lånet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til

den samlede værdi af restgælden den 28. februar 1993 for gæld, der er

pantsikret ud over 70 pct. af ejendommens kontantværdi, og af erhvervsmæssig

gæld, der ikke er pantsikret i fast ejendom, samt godkendte sags- og

låneomkostninger.

Stk. 2. Der kan højst ydes garanti for et lån på 1.000.000 kr.

for hver ansøger og hver bedrift. Garanti for lån under 100.000 kr. ydes

ikke. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.

Stk. 3. Provenuet af lånet skal anvendes til indfrielse eller

bortakkordering af gæld. Provenuet kan ikke anvendes til indfrielse af lån i

realkreditinstitutter eller Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

opgørelse af den gæld, der kan indgå ved beregningen af lånebeløbet og om

lånets udbetaling.

§ 4. Lånet ydes som et 15-årigt nominelt forrentet kontantlån

eller som et 15-årigt indekslån. Lånet afdrages efter serielånsprincippet. I

ydelsen indgår et administrationsbidrag.

Stk. 2. Hvis lånet ydes som et indekslån, må den samlede belåning

af ejendommen med indekslån ikke overstige 50 pct. af ejendommens

kontantværdi.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers

ejendom efter bestående pantehæftelser. Lånet skal have pantesikkerhed inden

for ejendommens kontantværdi.

Stk. 4. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs

Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, hvortil der

ydes garanti efter loven.

§ 5. I lånets løbetid betales samtidig med ydelsen en afgift på 1

pct. pr. år af restgælden.

Stk. 2. Afgiften tilfalder statskassen.

§ 6. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af

investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for

gældssaneringslånet. Efter tilbagerykning skal gældssaneringslånet have

pantesikkerhed inden for ejendommens kontantværdi.

Stk. 2. Er gældssaneringslånet ydet som et indekslån, kan

tilbagerykning for nye indekslån kun ske, hvis den samlede belåning af

ejendommen med indekslån efter rykningen ikke overstiger 50 pct. af

ejendommens kontantværdi.

§ 7. Gældssaneringslånet kan til enhver tid indfries helt eller

delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §

8, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis

ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end

jordbrug, samt hvis kravet i § 2, stk. 1, nr. 1, ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte

ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige

lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens

kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen.

§ 8. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den

belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,

kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at gældssaneringslånet kan

overtages af ægtefællen.

§ 9. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår

for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på

gældssaneringslånet m.v.

§ 10. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs

Realkreditfond om, at fonden yder gældssaneringslån mod statsgaranti efter

denne lov.

§ 11. Landbrugsministeren kan efter aftale med finansministeren

henlægge administrationen af loven til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning og kan bemyndige denne til at udøve de beføjelser, der i

loven er henlagt til ministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen i stk. 1,

herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 12. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger

efter loven har landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

mod behørig legitimation adgang uden retskendelse til bedrifter, der har

opnået tilsagn om garanti for lån efter loven. På tilsvarende måde har

landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til

bedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Bedrifternes indehavere eller forpagtere og de på

bedrifterne beskæftigede personer har pligt til at yde den fornødne

vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte

materiale skal på kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de

kontrollerende myndigheder.

§ 13. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan

landbrugsministeren bestemme, at gældssaneringslån forlanges indfriet.

§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med

tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter

indfrielse af en i følge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v.

hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder

om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i

stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings

afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 15. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til

de i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den

pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat

i medfør af loven, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3. Den, der overtræder § 12, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne eller

forsøg herpå.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået

overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 16. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27.

august 1992, som ændret senest ved lov nr. 1078 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

Efter § 62 A indsættes:

» § 62 B . Stempelfri er dokumenter, der oprettes i

forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte

dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et

pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene til sikkerhed for andre lån.

Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til

sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan

indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2

afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter §

28.«

§ 17. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25.

november 1992, foretages følgende ændringer:

§ 8 A, stk. 1, nr. 4, affattes således:

» 4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs

Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån

ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov

nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende

høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af

Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån

til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til

refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er

en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som

kontantlån,».

§ 18. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreslås, at der kan ydes statsgaranti for lån, der optages i Dansk

Landbrugs Realkreditfond til sanering og omlægning af gæld. Garantien kan

ydes for lån til ejere af jordbrugsbedrifter, hvis husstanden yder en

arbejdsindsats på bedriften på mindst 900 timer pr. år, eller hvis ansøger

har jordbrug som hovederhverv, hvis gældsprocenten udgør mindst 70, og hvis

ansøger har økonomisk overlevelsesevne. Lånet kan udgøre indtil 30 pct. af

ejendommens kontantværdi. Endvidere foreslås fritagelse for stempelafgift for

lånet samt i et lovforslag, der fremsættes af boligministeren, fritagelse for

tinglysningsafgift.

I det lovforslag, der fremsættes af boligministeren, foreslås ligeledes

fritagelse for tinglysningsafgift ved omprioritering af realkreditlån med

indekslån. I forbindelse med en sådan omprioritering sker der automatisk

refusion af stempelafgift. Endvidere foreslås i det af boligministeren

fremsatte lovforslag en ændring af muligheden for indeksbelåning af

jordbrugsejendomme.

1. Baggrund

Landbrugets samlede gæld er næsten fordoblet fra 1981/82 til 1991/92, fra

62 mia. kr. i kontantværdi til godt 111 mia. kr. ultimo 1991/92. Det er især

gæld til realkreditinstitutterne, der er steget, og ved slutningen af 1991/92

udgjorde realkreditgælden knap 80 mia. kr. i kontantværdi eller godt 70 pct.

af den samlede gæld. I midten af 1980'erne (ultimo 1986/87) udgjorde

realkreditgælden 60 mia. kr., svarende til 65 pct. af den samlede gæld.

Der er blevet flere bedrifter med høj gæld. I 1986/87 havde godt 18 pct.

af alle bedrifter over 70 pct. gæld, mens det i 1991/92 drejede sig om godt

30 pct. af bedrifterne eller 6.800 flere bedrifter end i 1986/87.

Det er først og fremmest heltidsbedrifternes gældsprocent, som har nået et

højt niveau. Ved udgangen af 1991/92 lå heltidsbedrifternes gennemsnitlige

gældsprocent på 60 mod 51 ved udgangen af 1981/82. Godt 10 pct. af

heltidsbedrifterne var insolvente i 1991/92 mod ca. 7 pct. i 1981/82.

En stigende del af landbrugsproduktionen finder sted på bedrifter med høj

gæld. Således fremstilles 42 pct. af landbrugsproduktionen nu på bedrifter

med over 70 pct. gæld mod godt 30 pct. i 1986/87.

Den høje gæld bevirker, at landbrugserhvervet er blevet mere sårbart over

for indkomstsvingninger end tidligere. Selv om opsparingen har været

betydelig højere i de sidste par år end i begyndelsen af 1980'erne, bevirker

den høje gæld og realrente, at mange bedrifters overlevelse må anses for

truet.

Medvirkende hertil har været de betydelige tab, der er lidt i 1992 som

følge af den dårlige høst. Samtidig fører kreditorerne en mere restriktiv

udlånspolitik end tidligere og dertil kommer den generelle usikkerhed om

udviklingen i indtjeningen som følge af EF-reformen og GATT-forhandlingerne.

Herved er overlevelsesevnen blevet usikker for mange og dispositionsfriheden

væsentlig reduceret for andre.

På baggrund af udviklingen i landbrugets gæld er det regeringens

opfattelse i overensstemmelse med tankerne i regeringsgrundlaget, at der skal

gøres en særlig indsats for landmænd, der udviser gode indtjeningsforhold i

deres bedrift, men hvis overlevelsesevne er truet som følge af høj gæld.

2. Lovforslagets indhold

Efter forslaget kan der ydes 100 pct. statsgaranti for lån i Dansk

Landbrugs Realkreditfond til omlægning og sanering af gæld. Garantien ydes

for lån til ejere af jordbrugsejendomme, d.v.s. ejendomme inden for landbrug,

gartneri, skovbrug m.v.

Lånet ydes som et 15-årigt nominelt forrentet kontantlån eller som et

15-årigt indekslån. Lånet afdrages efter serielånsprincippet. Lånet skal

placeres inden for 100 pct. af ejendommens kontantværdi.

Det er en betingelse for statsgarantien, at ansøger og dennes husstand

yder en arbejdsindsats på mindst 900 timer på bedriften pr. år, eller at

ansøger har jordbrug som hovederhverv. Ansøgers gældsprocent skal udgøre

mindst 70. Endvidere skal det godtgøres, at ansøger har økonomisk

overlevelsesevne.

Ved vurderingen af om ansøger kan opnå positiv konsolidering tages

udgangspunkt i regnskabet for bedriften. Oplysningerne i regnskabet

korrigeres for den rentelettelse, der opnås ved optagelse af

gældssaneringslånet, for den lettelse, der opnås ved eventuel omprioritering

med indekslån og for den rentelettelse, der opnås i forbindelse med en

eventuel kreditorordning. Det kan vise sig nødvendigt, at der gennemføres

såvel gældsomlægning som gældssanering, for at ansøger kan opnå positiv

konsolidering.

Den økonomiske overlevelsesevne skal endvidere normalt godtgøres ved

flerårige drifts- og likviditetsbudgetter.

Lånet kan udgøre indtil 30 pct. af ejendommens kontantværdi, dog højst et

beløb, der svarer til den samlede værdi af restgælden den 28. februar 1993

for gæld, der er pantsikret ud over 70 pct. af ejendommens kontantværdi, og

af erhvervsmæssig gæld, der ikke er pantsikret i fast ejendom, samt godkendte

sags- og låneomkostninger.

Provenuet af lånet skal anvendes til indfrielse eller bortakkordering af

gæld. Provenuet kan ikke anvendes til indfrielse af realkreditlån.

Endvidere foreslås fritagelse for stempel- og tinglysningsafgifter i

forbindelse med optagelse af lånet.

For den enkelte jordbruger betyder forslaget en mulighed for at omlægge

eksisterende højt forrentet gæld til et statsgaranteret realkreditlån

placeret i intervallet fra 70 til 100 pct. af ejendommens kontantværdi.

Den effektive rente på et 15-årigt serielån 9 pct. udgør medio marts ca.

10,5 pct. p.a. (ekskl. administrationsbidrag). Med tillæg af afgiften på 1

pct. p.a. udgør den samlede omkostning til rente og afgift for jordbrugeren

ca. 11,5 pct. p.a.

Omlægges f.eks. et gældsbeløb på 700.000 kr. med en rentesats på 17 pct.

til et 15-årigt serielån, vil rentebesparelsen før skat være på 5-5 1/2 pct.

p.a. og udgøre 35.000-40.000 kr. i det første år.

For de jordbrugere, hvor gældssaneringslånet kan medvirke til, at en

kreditorordning kan gennemføres, vil rentelettelsen kunne være betydelig

større.

Fritagelsen for stempel- og tinglysningsafgift anslås i gennemsnit at

betyde en omkostningsbesparelse på ca. 8.000 kr. for den enkelte landmand.

3. Lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Det skønnes, at ca. 11.500 jordbrugere vil kunne opfylde betingelserne for

at opnå garanti for et gældssaneringslån med et gennemsnitligt lånebeløb på

ca. 420.000 kr. (ekskl. lån til omkostninger). Det hertil svarende samlede

låne- og garantibeløb skønnes at udgøre ca. 5,0 mia. kr.

Ca. 56.000 jordbrugere skønnes at have jordbrug som hovederhverv eller

mindst 900 timer på bedriften, heraf vil ca. 39.000 enten allerede have

økonomisk overlevelsesevne, eller vil kunne opnå økonomisk overlevelsesevne

ved hjælp af gældssaneringslån, omprioritering med indekslån eller ved

gennemførelse af en kreditorordning.

Endelig skønnes det, at ca. 11.500 af de 39.000 med økonomisk

overlevelsesevne vil have en gældsprocent på mindst 70.

Ved vurderingen af lovforslagets økonomiske konsekvenser antages det, at

ca. halvdelen af de, der skønnes at opfylde betingelserne, ansøger om

gældssaneringslån. Der budgetteres derfor med et samlet garantibeløb for

ordningen på 2,5 mia. kr.

De samlede udgifter til indfrielse af garantier opgjort i nutidsværdi

anslås på baggrund af erfaringer fra tidligere ordninger at udgøre ca. 26

pct. af det samlede garantibeløb. 1 pct.-afgiften kan dække ca. 5 pct.,

svarende til ca. 120 mill. kr. De resterende ca. 21 pct., svarende til ca.

535 mill. kr., dækkes af staten.

Lovforslaget skønnes at medføre følgende udgifter til indfrielse af

garantier og indtægter fra 1 pct.-afgiften:

Ad Finanslovens § 24.

---------------------------------------------------------------------

Mill. kr. 1993 1994 1995 1996 1997

---------------------------------------------------------------------

Garantiramme 1250 1250 - - -

Udgifter til indfrielse af

garantier - 73 135 125 115

Indtægter fra 1 pct.-afgiften - 19 21 19 16

---------------------------------------------------------------------

Nettoudgift, § 24 - 54 114 106 99

---------------------------------------------------------------------

Garantirammen foreslås fastsat på de årlige bevillingslove, første gang på

forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 1993, hvor der foreslås

optaget følgende tekstanmærkning under »Dispositionsrammer«, ad §

24:

»Landbrugsministeren bemyndiges til inden for en ramme på 1.250 mill.

kr. i 1993 at yde garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til

omlægning og sanering af gæld. En ikke udnyttet del af rammen kan overføres

til et senere finansår.«

Den foreslåede fritagelse for stempelafgift skønnes at beløbe sig til i

alt ca. 38 mill. kr. i 1993 og 1994. På finansloven for 1993 er der ikke

indbudgetteret et provenu fra disse lån, og forslaget vil således ikke

medføre provenutab i forhold til finansloven.

På finansloven for 1993 er der imidlertid ikke indbudgetteret et provenu

fra disse lån, og forslaget vil således ikke medføre et provenutab i forhold

til finansloven. I det omfang de foreslåede gældssaneringslån erstatter

omprioritering med almindelige lån, kan der dog blive tale om et vist

provenutab. Under hensyn til, at gældssaneringslån navnlig sigter på de

særligt gældstyngede jordbrugere, må det antages, at dette provenutab ligger

inden for usikkerheden på skønnet.

Den foreslåede udvidelse af kursgevinstlovens§ 8 A medfører, at der ikke

fra Dansk Landbrugs Realkreditfond opnås et utilsigtet skatteprovenu i

forbindelse med fondens ydelse af gældssaneringslån.

Hvis gældssaneringslånene ydes som indekslån, og obligationerne erhverves

af realrenteafgiftspligtige institutioner, skønnes provenutabet på

realrenteafgiften at udgøre 3-4 mill. kr. årligt pr. 100 mill. kr.

indeksobligationer.

4. Lovforslagets administrative konsekvenser

Til ordningens administration i Hypotekbanken skønnes at medgå 4,5 årsværk

i 1993, 9 årsværk i 1994 og 3,5 årsværk i de følgende år. Opgaverne omfatter

etablering af ordningen, bevilling af garantier, opfølgning af anvendelsen af

låneprovenuet og statistiske opgaver m.v. Endvidere skønnes udgifter på ca. 1

mill. kr. til omkostninger i forbindelse med udbygning af EDB, porto m.v.

Efter afslutningen af fasen med bevilling af statsgaranti for

gældssaneringslån vil ressourceforbruget være faldende og blive reguleret i

takt hermed over de årlige tillægsbevillingslove.

De samlede udgifter ved Hypotekbankens administration af ordningen anslås

at udgøre ca. 2,2 mill. kr. i 1993, 2,9 mill. kr. i 1994 og 1,1 mill. kr. pr.

år i de følgende år. Heraf anslås udgiften til løn at udgøre 1,4 mill. kr. i

1993, 2,7 mill. kr. i 1994 og 1,1 mill. kr. pr. år i de følgende år.

Til ordningens administration i Landbrugsministeriet skønnes at medgå 0,5

årsværk i 1993, 0,75 årsværk i 1994 og 0,5 årsværk i de følgende år.

Opgaverne omfatter etablering af ordningen og tilsyn med gennemførelsen. De

samlede udgifter ved Landbrugsministeriets administration af ordningen anslås

at udgøre 0,2 mill. kr. i 1993, 0,3 mill. kr. i 1994 og 0,2 mill. kr. pr. år

i de følgende år.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at medføre nævneværdige administrative

konsekvenser for staten.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og

amtskommuner.

5. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, stilles der krav om en

arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på mindst 900 timer, eller om at

ansøger har jordbrug som hovederhverv. Til husstanden henregnes ægtefælle

eller samlever og hjemmeboende børn under 18 år. Bedriftens

arbejdskraftsbehov vil blive vurderet ud fra normtimer og med hensyntagen til

mekaniseringsgraden.

Det er hensigten, at landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om

jordbrug som hovederhverv i overensstemmelse med de tilsvarende regler efter

lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget,

jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af4. december 1992. For at jordbrug kan anses

som hovederhverv kræves,

1) at mere end halvdelen af ansøgers arbejdstid anvendes ved

jordbrugsvirksomhed på bedriften, og

2) at mindst halvdelen af den samlede indkomst hidrører herfra.

Beskæftigelses- og hovederhvervskravet skal være opfyldt i lånets løbetid.

Ansøgers gældsprocent opgøres som forholdet mellem den samlede gæld og de

samlede formueaktiver, opgjort i overensstemmelse med skattelovgivningens

regler. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men

efter nedskrivning af varelager og besætning. Opgørelsen foretages på

grundlag af den seneste af skattemyndighederne foretagne slutligning.

Hvis formue- og gældsforhold på ansøgningstidspunktet afviger væsentligt

fra det grundlag, som gældsprocenten er opgjort efter, opgøres gældsprocenten

på grundlag af en aktuel status.

For at kravet om økonomisk overlevelsesevne kan anses for opfyldt, skal

det godtgøres, at

1) ansøger kan forrente og afdrage gælden,

2) ansøger og dennes husstand kan opnå økonomisk balance (positiv

konsolidering), og

3) ansøger i øvrigt kan tilvejebringe den for driften nødvendige

likviditet.

Ved vurderingen af om ansøger kan opnå positiv konsolidering tages

udgangspunkt i bedriftens regnskab for 1990 eller 1991. Oplysningerne i

regnskabet korrigeres for den rentelettelse, der opnås ved

gældssaneringslånet, eventuel omprioritering med indekslån, samt eventuel

kreditorordning. Endvidere korrigeres for den beregnede skat af

rentelettelsen. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at

regnskabet kan korrigeres for ekstraordinære forhold, f.eks sygdom i

besætningen, høsttab og indkøringstab i forbindelse med investeringer.

Den økonomiske overlevelsesevne skal endvidere godtgøres ved flerårige

drifts- og likviditetsbudgetter.

Vurderingen af økonomisk overlevelsesevne sker i øvrigt på grundlag af

ansøgers og dennes ægtefælles eller samlevers samlede økonomi, herunder andre

indtægter, privatforbrug og skat. Opgørelsen sker efter sædvanlige

driftsøkonomiske regnskabsprincipper, herunder med hensyn til driftsmæssige

afskrivninger, beregnet skat og værdiansættelse af besætning og beholdninger.

Har der i 1991 og 1992 været positiv konsolidering opgjort efter

sædvanlige driftsøkonomiske principper, vil regnskabet normalt være

tilstrækkelig dokumentation for, at overlevelsesevnen kan anses for opfyldt.

For ejendomme med flere ejere og lignende ejendomme kan

landbrugsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om opfyldelse af

betingelserne, herunder om at ejerne tilsammen skal opfylde kravene i stk. 1,

nr. 2 og 3.

I medfør af § 2, stk.2, vil der bl.a. blive fastsat regler om, at

ansøgning om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere skal

udfærdiges med bistand af en særlig sagkyndig, der er godkendt til

udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter lov om støtte til

forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, og om at ansøgningen

skal attesteres af den særlige sagkyndige.

Til § 3

Vedrørende opgørelse af ejendommens kontantværdi henvises til

bemærkningerne til § 4.

Erhvervsmæssig gæld, der ikke er pantsikret i ejendommen, vil kunne indgå

i grundlaget for beregning af lånet. Lånet skal dog, jf. § 4, stk. 3, kunne

placeres inden for 100 pct. af ejendommens kontantværdi. Til erhvervsmæssig

gæld kan kun medregnes gæld stiftet i forbindelse med jordbrugsvirksomheden

på bedriften.

Ved gæld pr. den 28. februar 1993 forstås gæld, som ansøger har stiftet

ved indgåelse af aftaler senest den 28. februar 1993.

Ved opgørelsen af lånebeløbet indgår den samlede værdi af restgælden den

28. februar 1993 med påløbne renter.

Ved godkendte sagsomkostninger forstås omkostninger efter sædvanlige

satser til konsulent, revisor og advokat. Ved godkendte låneomkostninger

forstås omkostninger til pengeinstitut i forbindelse med låneformidling, der

følger de for pengeinstitutter sædvanlige gebyrer.

Endvidere kan gebyrer m.v. ved lånesagens behandling i Dansk Landbrugs

Realkreditfond medregnes som låneomkostning.

Til § 4

Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter de

bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på

disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 100 pct. af ejendommens

kontantværdi.

Ved kontantværdien forstås den værdi, der ansættes ved vurdering til

låneefterretning for Dansk Landbrugs Realkreditfond. Vurderingen skal være

foretaget mindre end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og skal

afspejle ejendommens aktuelle tilstand.

Hvis ansøgers ægtefælles eller samlevers indtægter eller økonomiske

forhold i øvrigt er af væsentlig betydning for opfyldelsen af betingelsen om

positiv konsolidering, jf. bemærkningen til § 2, kan det kræves, at den

pågældende ved påtegning på pantebrevet tegner selvskyldnerkaution for lånet.

Til § 5

Afgiften, der tilfalder statskassen, medgår til dækning af statens

udgifter til ordningen.

Til § 9

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning står for forvaltning

af garantierne, herunder godkendelse af tab.

Til § 11

Det er hensigten, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

skal træffe afgørelse om ydelse af garanti i henhold til § 1. Det er

endvidere hensigten at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ikke skal kunne

indbringes for anden administrativ myndighed.

Gældssaneringslånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond i

overensstemmelse med reglerne i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk

Landbrugs Realkreditfond, som ændret ved lov nr. 417 af 13. juni 1990, og

reglerne i denne lov, og efter særlig aftale herom, jf. § 10.

Dansk Landbrugs Realkreditfonds ydelse af gældssaneringslån vil være

omfattet af Landbrugsministeriets tilsyn med fondens virksomhed.

Til § 14

I forbindelse med indfrielse af en garanti, der er ydet i henhold til

lovforslaget, kan statskassen rette krav mod låntager. Det foreslås, at

inddrivelse af denne fordring skal kunne ske ved lønindeholdelse. Denne

inddrivelsesmulighed foreslås indsat som en konsekvens af vedtagelsen af lov

nr. 380 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om

inddrivelse af offentlige fordringer. Ved loven blev indsat tilsvarende

bestemmelser om inddrivelse af statskassens tilgodehavende i forbindelse med

inddrivelse af nødlidende garantier m.v. ved lønindeholdelse og indhentning

af økonomiske oplysninger i en række lignende love.

Efter forslaget bemyndiges Hypotekbanken til at inddrive restancer ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Forslaget bemyndiger endvidere landbrugsministeren til at fastsætte de

nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, idet det

er forudsat, at indeholdelsen sker efter reglerne herom i kildeskattelovens §

73.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvori der bl.a.

fastsættes bestemmelser om meddelelse af pålæg om indeholdelse og regler om

løbende indbetaling fra den indeholdelsespligtige. Herudover fastsættes

regler om pligt for den indeholdelsespligtige til at give underretning om den

pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold.

Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive

berørt af forslaget.

Det foreslås endvidere, at Hypotekbanken får hjemmel til at indhente de

oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb. En sådan adgang er

et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af

afviklingsordninger og dels som forudsætning for udstedelse af pålæg om

lønindeholdelse.

Til § 16

Efter stempellovens § 57, stk. 1, stemples som hovedregel pantebreve i

fast ejendom med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at fritage dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i

Dansk Landbrugs Realkreditfond for stempelafgift, når lånet ydes med garanti

efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.

Det er efter forslaget en betingelse for stempelfrihed, at dokumentet

forsynes med påtegning fra panthaver om, at dokumentet er oprettet i

forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene som

sikkerhedsstillelse for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt

dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti

efter lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.

Dansk Landbrugs Realkreditfond og det pågældende pengeinstitut kan indtil

4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den afgivne erklæring, og

der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter stempellovens § 28.

Til § 17

Det foreslås, at kontantlån i form af lån til sanering og omlægning af

gæld efter loven behandles efter de særlige regler i kursgevinstlovens § 8 A

vedrørende realkreditinstitutters indkomstopgørelse. Det opnås herved, at

Dansk Landbrugs Realkreditfond bliver fritaget for ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst at medregne den del af renteindbetalingerne fra

låntagerne, som medgår til amortisation af det ikke fradragsberettigede

kurstab, instituttet får ved salg af de underliggende obligationer. Dette

svarer til, hvad der i dag gælder i relation til refinansiering af K-lån, lån

ydet til yngre jordbrugere samt høsttabslån, hvor Dansk Landbrugs

Realkreditfond, som det også er tanken efter nærværende lovforslag, er

lovmæssigt forpligtet til at yde de pågældende lån som kontantlån.

Til § 18

Da lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, foreslås det, at

landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Efter 2. behandling den 22. april 1993

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme, der fastsættes på

de årlige bevillingslove, yde garanti for lån i Dansk Landbrugs

Realkreditfond til ejere af jordbrugsejendomme med henblik på

sanering og omlægning af gæld.

Stk. 2. Ansøgning skal være indgivet til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning inden den 1. januar 1994.

§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån, hvis

1) der på ansøgers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion

sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på

mindst 900 timer årligt, eller ansøger har jordbrug som hovederhverv,

2) ansøger har en samlet gæld, der udgør mindst 70,0 pct. af de samlede

aktiver, og

3) ansøger kan godtgøre, at der efter optagelse af lånet, eventuel

omprioritering med indekslån og eventuel kreditorordning vil være økonomisk

overlevelsesevne.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om

opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.

§ 3. Der kan ydes garanti for et lån, der udgør indtil 30 pct. af

ejendommens kontantværdi. Lånet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til

den samlede værdi af restgælden den 15. marts 1993 for gæld, der er

pantesikret ud over 70 pct. af ejendommens kontantværdi, og af erhvervsmæssig

gæld, der ikke er pantesikret i fast ejendom, samt godkendte sags- og

låneomkostninger.

Stk. 2. Der kan højst ydes garanti for et lån på 1.200.000 kr. for

hver ansøger og hver bedrift. Garanti for lån under 75.000 kr. ydes ikke. Der

kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.

Stk. 3. Provenuet af lånet skal anvendes til indfrielse eller

bortakkordering af gæld. Provenuet kan ikke anvendes til indfrielse af lån i

realkreditinstitutter eller Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

opgørelse af den gæld, der kan indgå ved beregningen af lånebeløbet og om

lånets udbetaling.

§ 4. Lånet ydes som et 15-årigt nominelt forrentet kontantlån

eller som et 15-årigt indekslån. Ydes lånet som et nominelt forrentet

kontantlån, afdrages lånet efter serie- eller annuitetsprincippet. Ydes lånet

som et indekslån, afdrages lånet efter serielånsprincippet. I ydelsen indgår

et administrationsbidrag.

Stk. 2. Hvis lånet ydes som et indekslån, må den samlede belåning

af ejendommen med indekslån ikke overstige 50 pct. af ejendommens

kontantværdi.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers

ejendom efter bestående pantehæftelser. Lånet skal have pantesikkerhed inden

for ejendommens kontantværdi.

Stk. 4. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs

Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, hvortil der

ydes garanti efter loven.

§ 5. I lånets løbetid betales samtidig med ydelsen en afgift på 1

pct. pr. år af restgælden.

Stk. 2. Afgiften tilfalder statskassen.

§ 6. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af

investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for

gældssaneringslånet. Efter tilbagerykning skal gældssaneringslånet have

pantesikkerhed inden for ejendommens kontantværdi.

Stk. 2. Er gældssaneringslånet ydet som et indekslån, kan

tilbagerykning for nye indekslån kun ske, hvis den samlede belåning af

ejendommen med indekslån efter rykningen ikke overstiger 50 pct. af

ejendommens kontantværdi.

§ 7. Gældssaneringslånet kan til enhver tid indfries helt eller

delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §

8, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis

ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end

jordbrug, samt hvis kravet i § 2, stk. 1, nr. 1, ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte

ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige

lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens

kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen.

§ 8. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den

belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,

kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at gældssaneringslånet kan

overtages af ægtefællen.

§ 9. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår

for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på

gældssaneringslånet m.v.

§ 10. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs

Realkreditfond om, at fonden yder gældssaneringslån mod statsgaranti efter

denne lov.

§ 11. Landbrugsministeren kan efter aftale med finansministeren

henlægge administrationen af loven til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning og kan bemyndige denne til at udøve de beføjelser, der i

loven er henlagt til ministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen i stk. 1,

herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 12. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger

efter loven har landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

mod behørig legitimation adgang uden retskendelse til bedrifter, der har

opnået tilsagn om garanti for lån efter loven. På tilsvarende måde har

landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til

bedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Bedrifternes indehavere eller forpagtere og de på

bedrifterne beskæftigede personer har pligt til at yde den fornødne

vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte

materiale skal på kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de

kontrollerende myndigheder.

§ 13. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan

landbrugsministeren bestemme, at gældssaneringslån forlanges indfriet.

§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med

tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter

indfrielse af en ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v.

hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder

om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i

stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings

afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 15. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til

de i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den

pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat

i medfør af loven, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3. Den, der overtræder § 12, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne eller

forsøg herpå.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået

overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 16. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27.

august 1992, som ændret senest ved lov nr. 1078 af 23. december 1992,

foretages følgende ændring:

Efter § 62 A indsættes:

» § 62 B . Stempelfri er dokumenter, der oprettes i

forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte

dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et

pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene til sikkerhed for andre lån.

Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til

sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan

indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2

afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter §

28.«

§ 17. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25.

november 1992, foretages følgende ændring:

§ 8 A, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond,

jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til

tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af

25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån

til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk

Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af

K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for

K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,».

§ 18. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter