Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME

1987/2 LSF 27Lovforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries

ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån:

1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.

2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v.

inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.

§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis

1) låntager har erhvervet ejendommen inden den 1. januar 1988,

2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion

sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand

på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,

3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede

aktiver, og

4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der

efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 måneder efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser,

når særlige forhold taler derfor.

§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der

maksimalt refinansieres en andel af den i § 1 nævnte belåning på 3 pct. af

handelsværdien for hvert procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.

Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1 nævnte

belåning refinansieres fuldt ud.

Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan

dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan

opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den

efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for

låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af

husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.

Læs alt

§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem

kontantværdien af den i § 1 nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.

Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil

ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det

realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens

belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan

fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.

§ 5. Kontantværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre mindst

100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til driftsoverskuddet

på låntagers bedrift ganget med en af landbrugsministeren fastsat faktor og

med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan højst medregnes med

500.000 kr.

Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden

den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun

refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.

Refinansieringslån

§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån:

1) Jordbrugslån, jf. § 13 samt lov om indeksregulerede realkreditlån.

2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v.

3) Lån baseret på de særlige obligationer, der er nævnt i § 10 b, stk. 2,

i lov om realkreditinstitutter og § 2, stk. 2, i lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v.

Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en

lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.

§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk

Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån

til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.

Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af

låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den

væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.

§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia.

kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med

optagelsen af refinansieringslån, eller det provenu, der opnås, når der i

forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske

til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2.

Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det

kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes

eller afhændes.

Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme

på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses

af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser

på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et

gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån,

der overtages.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af

de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte

gebyr.

§ 9. Inden for den i § 8, stk. 1, nævnte ramme kan landbrugsministeren til

en af denne efter forhandling med finansministeren fastsat kurs overtage

obligationer udstedt i henhold til § 10 b, stk. 2, i lov om

realkreditinstitutter og § 2, stk. 2, i lov om et finansieringsinstitut for

landbrug m.v. Overtagelse kan ske for et beløb på op til 6 mia. kr.

§ 10. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte.

Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at

refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i

produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.

§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering,

herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end

realkreditlån.

§ 12. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og

statsgaranterede lån rykke for de i § 6 omhandlede refinansieringslån og til

at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske

grænser.

Afdragsbidrag m.v.

§ 13. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr.

1, nævnte jordbrugslån.

Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af

jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.

Stk. 3. For låntagere med en samlet gæld, der udgør 70 pct. eller derover

af de samlede aktiver, udgør afdragsbidraget et beløb, der svarer til 30 pct.

af indeksreguleringen af obligationsrestgælden i foregående termin, beregnet

på grundlag af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 4. Udgør låntagers samlede gæld 50 pct. eller derover af de samlede

aktiver, udgør afdragsbidraget 5/6 af det i stk. 3 nævnte beløb.

Stk. 5. Udgør låntagers samlede gæld 30 pct. eller derover af de samlede

aktiver, udgør afdragsbidraget halvdelen af det i stk. 3 nævnte beløb.

Stk. 6. Ved fald i nettoprisindekset ydes ikke afdragsbidrag.

§ 14. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries

helt eller delvis i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1,

nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for

den resterende tilskudsperiode.

Gældssanering

§ 15. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde

statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.

Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.

Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for en samlet

ramme på 600 mio. kr.

§ 16. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens

størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i §

2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af

gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand

til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige

lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.

§ 17. Lån, for hvilke garanti ydes, skal opfylde følgende betingelser:

1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.

2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af

de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.

3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.

Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000

kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under

25.000 kr.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2

nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 18. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån

med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og

forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.

Administration m.v.

§ 19. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til

refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af

betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede

refinansieringslån forfalder til indfrielse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet

til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal

tilbagebetales.

§ 20. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til

enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de

bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af

bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne

for refinansiering er opfyldt.

§ 21. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af

loven.

§ 22. Landbrugsministeren kan bemyndige pengeinstitutter, Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under

ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder

at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 23. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries

ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån:

1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.

2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v.

inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.

§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis

1) låntager har erhvervet ejendomme inden den 1. januar 1988,

2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion

sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand

på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,

3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede

aktiver, og

4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der

efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 mdr. efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser,

når særlige forhold taler derfor.

§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der

maksimalt refinansieres en andel af den i § 1, nævnte belåning på 3 pct. af

handelsværdien for hver procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.

Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1, nævnte

belåning refinansieres fuldt ud.

Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan

dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan

opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den

efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for

låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af

husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.

§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem

kontantværdien af den i § 1, nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.

Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil

ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det

realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens

belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan

fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.

§ 5. Kontantsværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre

mindst 100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til

driftsoverskuddet på låntagers bedrift, ganget med en af landbrugsministeren

fastsat faktor og med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan

højst medregnes med 500.000 kr.

Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden

den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun

refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.

Refinansieringslån

§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån:

1) Jordbrugslån, jf. § 11, samt lov om indeksregulerede realkreditlån.

2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v.

3) Lån baseret på særlige, nominelle, fast forrentede obligationer, jf.

lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., lov om

realkreditinstitutter og lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.

Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en

lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.

§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk

Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån

til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.

Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af

låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den

væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.

§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia.

kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med

optagelsen af refinansieringslån eller det provenu, der opnås, når der i

forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske

til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2.

Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det

kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes

eller afhændes.

Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme

på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses

af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser

på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et

gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån,

der overtages.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af

de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte

gebyr.

§ 9. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Hensidden

i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at

refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i

produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering,

herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end

realkreditlån.

Afdragsbidrag m.v.

§ 11. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr.

1, nævnte jordbrugslån.

Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af

jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.

Stk. 3. Afdragsbidrag udgør et beløb, der svarer til indeksreguleringen af

obligationsrestgælden i forgående termin beregnet på grundlag af forskellen i

procentpoints mellem den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset

og den halvårlige ændring i prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst. Den forskel, der lægges til grund, kan dog højst udgøre

30 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 4. Der ydes ikke afdragsbidrag ved fald i nettoprisindekset, eller

hvis den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst overstiger den procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 5. Ved beregning af afdragsbidraget sammenholdes den halvårlige

procentvise stigning i nettoprisindekset på grundlag af nettoprisindekset for

maj måned med den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst fra det foregående driftsår til det foregående

kalenderår. Den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset på

grundlag af nettoprisindekset for november måned sammenholdes med den

procentvise ændring i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst fra

det foregående kalenderår til det foregående driftsår. Ved beregning af

afdragsbidraget anvendes værdien af prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst ved den første offentliggørelse.

§ 12. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries

helt eller delvist i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1,

nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for

den resterende tilskudsperiode.

Gældssanering

§ 13. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde

statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.

Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.

Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for et samlet

ramme på 600 mill. kr.

§ 14. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens

størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i §

2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af

gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand

til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige

lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.

§ 15. Lån, for hvilke ydes garanti, skal opfylde følgende betingelser:

1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.

2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af

de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.

3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.

Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000

kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under

25.000 kr.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3 og stk. 2

nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 16. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån

med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og

forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.

Administration m.v.

§ 17. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til

refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af

betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede

refinansieringslån forfalder til indfrielse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet

til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal

tilbagebetales.

§ 18. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til

enhver tid uden retskendelse og mod behøring legitimation adgang til de

bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af

bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne

for refinansiering er opfyldt.

§ 19. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af

loven.

§ 20. Landbrugsministeren kan bemydige pengeinstitutter, Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under

ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder

at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ

mydighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 21. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at lette landbrugets rentebyrde gennem

refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og gennem

gældssanering. Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte

forslag til

- lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om

indeksregulerede realkreditlån,

- lov om ændring af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., og

- lov om ændring af forskellige skattelove.

Herudover vil der skulle gennemføres en ændring af valutabekendtgørelsen.

1. Baggrund.

Kontantværdien af landbrugets gæld steg i perioden 1978/79 til 1987/88 fra

37 mia. kr. til 92 mia. kr. Hovedparten af denne stigning vedrører lån i

realkreditinstitutterne, som udgjorde knap 50 pct. i 1978/79 mod omkring 65

pct. i 1987/88. En stor del af landbrugets gæld består af højtforrentede lån,

der er blevet meget byrdefulde som følge af en lavere inflation.

Landbrugets høje gæld gør erhvervet særlig sårbar over for svingninger i

indkomstforholdene, og store dele af erhvervet har haft vanskeligt ved at

opnå en tilstrækkelig konsolidering. Regnskabsresultaterne viser dog også, at

der er store forskelle i indkomst, effektivitet og rentebyrde mellem

bedrifterne.

Landbrugets indkomstforhold er præget af store udsving i

driftsoverskuddet. I de sidste tre år har driftsoverskuddet været faldende og

nærmer sig niveauet under krisen i 1980 og 1981. Nedgangen skyldes dog for en

del midlertidige forhold, som f.eks. et dårligt høstudbytte i 1987.

2. Delrapport 1 fra udvalget vedrørende struktur, finansiering og

ejerforhold i landbruget.

Landbrugsministeren nedsatte 15. december 1987 et udvalg vedrørende

finansiering, struktur og ejerforhold i landbruget. Udvalget har i april 1988

afgivet delrapport 1 vedrørende lettelse af landbrugets rentebyrde.

Det er udvalgets opfattelse, at et bidrag til genopretning af dansk

landbrugs indtjeningsevne må indeholde foranstaltninger, der sigter mod at

nedbringe gælden og rentebyrden, og at der på længere sigt må stræbes imod en

højere selvfinansiering i dansk landbrug. Sådanne foranstaltninger må

imidlertid ikke hæmme den nødvendige strukturrationalisering og bør derfor

rette sig mod de bedrifter, der også på længere sigt må forventes at have

økonomisk bæreevne.

Der er flere forskellige måder, hvorpå landbrugets rentebyrde kan lettes.

Udvalget har koncentreret sig om en refinansieringsordning kombineret med en

gældssaneringsordning, fordi man hermed opnår en mere varig løsning, som i

kombination med en sanering af den yderste gæld samtidig kan nedbringe

gældsbyrden.

Udvalget mener, at en ordning skal stå åben for landmænd, der kan påvise,

at de efter refinansiering vil kunne skabe balance i deres økonomi. Den

enkelte landmand må kunne påvise, at der efter refinansiering, eventuelt

kombineret med gældssanering, er en positiv løbende opsparing. For landmænd,

som ikke kan opfylde dette kriterium, vil refinansieringen kun medføre en

midlertidig udskydelse af deres problemer. Disse bedrifter vil derfor ikke

blive omfattet af refinansieringsordningen.

Udvalget har ikke lagt sig fast på øvrige kriterier for deltagelse i

ordningen, men har som praktisk afgrænsningsregler forudsat, at ordningen

forbeholdes landmænd med mindst 900 timer på bedriften om året, eller at

produktionen i henhold til normtal kræver en arbejdsindsats på 1.200 timer

årligt af husstanden. Endvidere er det forudsat, at realkreditgælden mindst

udgør 30 pct. af realkreditvurderingen. Endelig har udvalget anbefalet, at

kriterier vedrørende indkomst, formue og investeringsomfang overvejes ved

ordningens udformning.

For at undgå kapitalisering af støtteelementet i en refinansieringsordning

anbefaler udvalget, at de subsidierede lån bortfalder ved ejerskifte og

afløses af lån uden støtteelement.

Refinansieringen kan gennemføres med forskellige instrumenter. Udvalget

har vurderet tre instrumenter; jordbrugslån (med afdragsbidrag), udlandslån

og såkaldte grønne obligationslån.

Siden april 1986 har det været muligt at optage jordbrugslån med og uden

statsligt afdragsbidrag. Jordbrugslån, som er baseret på indeksregulerede

obligationer, har på optagelsestidspunktet en ydelse, som er lavere end

traditionelle nominelle lån. Jordbrugslånene giver således med det gældende

obligationsrenteniveau en umiddelbar lettelse af rentebetalingen på ca. 8

pct. -point om året. Udviklingen i ydelsen på jordbrugslånene vil gennem

indeksopskrivningen til gengæld følge den generelle prisudvikling i

samfundet. Det statslige afdragsbidrag udgør 30 pct. af indeksopskrivningen

med nettoprisindekset. Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til

finansiering af bl.a. investeringer og omprioritering. Afdragsbidrag ved

omprioritering ydes kun, når en række betingelser om bl.a. indkomst og

privatforbrug er opfyldt.

Optagelse af jordbrugslån har haft et begrænset omfang og er hovedsageligt

anvendt i forbindelse med omprioritering. Det er udvalgets opfattelse, at

såfremt jordbrugslån skal gøres mere udbredt, er der brug for at lempe de

kriterier, der er for at opnå statslige afdragsbidrag i den nuværende

ordning.

I udvalget er der i forbindelse med en udvidelse af adgangen til

jordbrugslån med afdragsbidrag peget på muligheden af at lade det statslige

afdragsbidrag dække forskellen mellem stigningen i nettoprisindekset og i et

sektorspecifikt indeks (hvis denne forskel er positiv) med det nuværende

afdragsbidrag som overgrænse. Der er også peget på en fastholdelse af de

nuværende regler for beregningen af afdragsbidraget.

Endelig er der i udvalget peget på muligheden af at supplere de nuværende

30-årige jordbrugslån med en mulighed for jordbrugslån med løbetider helt ned

til 10 år og med adgang til refinansiering.

Udlandslån i fremmed valuta kan allerede nu optages af den enkelte

landmand. Det centrale spørgsmål i forbindelse med etableringen af en

refinansieringsordning baseret på udlandslån er, hvem der skal bære

valutakursrisikoen.

Det er i udvalget foreslået, at en udlandslåneordning kunne udformes efter

tilsvarende principper som den tidligere K-låneordning, hvor staten overtager

den del af kursrisikoen, der ligger ud over en selvrisiko for landmanden på

1,5 pct. p.a. Heroverfor er imidlertid peget på, at statens overtagelse af en

del af valutakursrisikoen kan skabe tvivl om fastkurspolitikken, ligesom der

er principielle betænkeligheder ved, at staten overtager denne type risiko.

Der er i udvalget derfor foreslået en alternativ konstruktion, hvorefter

justeringer op til en vis størrelse opfanges af en

»kursreguleringspulje«. Den låntagende landmand har efter denne

konstruktion den yderste kursrisiko. Landmandens kursrisiko vil afhænge af

størrelsen af kursreguleringspuljen.

Udvalget har i sine beregninger forudsat, at landmanden vil kunne opnå en

rentelettelse på 4 pct. p.a. ved at optage lån baseret på udlandslån.

Ved grønne obligationslån forstås lån, der er baseret på nominelle fast

forrentede obligationer, som fritages for realrenteafgift. Det er i udvalgets

beregninger forudsat, at fritagelse for realrenteafgift vil medføre, at den

effektive rente på de af landmanden optagne lån vil være ca. 4 procentpoint

lavere pr. år end på lån baseret på traditionelle obligationer. Det er

fremhævet af udvalget, at der er usikkerhed forbundet med en vurdering af den

effektive rente på grønne obligationer, først og fremmest fordi sådanne

obligationer aldrig før har været prissat på obligationsmarkedet.

Udvalget har sammenlignet den rentelettelse, som den enkelte landmand vil

få ved anvendelsen af de tre forskellige refinansieringsinstrumenter. Det vil

i høj grad afhænge af landmandens skatteevne, hvilken lettelse, anvendelsen

af det enkelte instrument vil medføre. For landmanden uden skatteevne vil

rentelettelsen være størst ved refinansiering med jordbrugslån. For landmænd

med skatteevne vil rentelettelsen være størst ved refinansiering med lån

baseret på grønne obligationer og udlandslån. Dette hænger sammen med

rentefradragsretten. De første års rentebetalinger er for samtlige landmænd

lavere for jordbrugslån end for grønne obligationslån og udlandslån.

Udvalget har gennemregnet tre modeller for refinansiering af landbrugets

realkreditgæld, hvor kombinationer af to eller tre af ovenfor nævnte

lånetyper indgår.

Det forudsættes i alle tre modeller, at der kan refinansieres med

jordbrugslån med afdragsbidrag i intervallet op til 45 pct. af vurderingen -

i model II dog i nogen grad valgfrit med udlandslån.

Refinansiering baseret på udlandslån indgår ligeledes i alle tre modeller.

I model I udgør udlandslån halvdelen af refinansieringstilbuddet i

intervallet 45-70 pct., mens sådanne lån i model II som nævnt inden for visse

grænser er alternativ til jordbrugslån. I model III anvendes udelukkende

udlandslån i intervallet 45-70 pct.

Refinansiering baseret på grønne obligationer udgør halvdelen af

refinansieringstilbuddet i intervallet 45-70 pct. i model I og hele

refinansieringstilbuddet i samme interval i model II.

Det er forudsat, at de landmænd, som ikke kan opnå positiv opsparing

gennem refinansiering, ikke umiddelbart kan blive omfattet af

refinansieringsordningen. De vil imidlertid kunne blive omfattet af

ordningen, såfremt der kan gennemføres en tilstrækkelig gældssanering, dvs.

bortskæring eller indefrysning af gæld. Gældssaneringsordningen indgår i alle

tre modeller.

Der er i dag ca. 86.000 landbrugsbedrifter. Modelberegningerne viser, at

med de anvendte kriterier kan 16-17.000 landmænd blive omfattet af

refinansieringen, uanset hvilken kombination af refinansieringslån, der

anvendes. Heraf vil 1.500-2.000 kun blive omfattet, hvis der bortskæres eller

indefryses gæld.

Benytter alle sig af refinansieringstilbuddet i fuldt omfang, vil der

blive tale om refinansiering af gæld på ca. 23. mia. kr., og bortskæring af

gæld i forbindelse med gældssanering på knap 1 mia. kr. Den samlede lettelse

for landbruget udgør i det første år mellem 1,5 og 1,7 mia. kr. Beregningerne

viser endvidere, at ud af de 70.000 bedrifter, der skønnes ikke at blive

omfattet af ordningen, er der 57.000, der ikke opfylder kravene til

mindstebeskæftigelse eller gældens størrelse. 13.000 bedrifter kan ikke

udnytte refinansieringstilbuddet, fordi de ikke opfylder kravet om positiv

opsparing efter refinansiering. Det drejer sig om bedrifter, der tegner sig

for omkring 25 pct. af landbrugsproduktionen. Langt den største del af disse

bedrifter har en effektivitet, der er under gennemsnittet, og må forventes at

have betydelige vanskeligheder ved at fortsætte på længere sigt.

Såfremt anden fast gæld inden for 70 pct.s-grænsen end realkreditgæld

fuldt ud inddrages under ordningen, viser beregninger, at godt 19.500 eller

ca. 3.000 flere landmænd vil kunne opfylde kriterierne for refinansiering.

Den omlagte gæld vil samtidig vokse til 33-34 mia. kr. eller til ca. 10 mia.

kr. mere end i de tre modeller, udvalget har gennemregnet.

Ved gennemførelsen af refinansieringen er der i udvalget peget på, at der

på grund af omfanget kan være en risiko for en selvstændig indflydelse på

kursdannelsen, som kan blive til ugunst for landmanden, således at den

ønskede rentelettelse ikke kan opnås. Refinansieringsoperationen må derfor

gennemføres uden disse virkninger.

Udvalget har understreget, at en lettelse af landbrugets rentebyrde ikke

bør stå alene. På den ene side må der af hensyn til de landmænd, som skal

blive i erhvervet, skabes vilkår, som muliggør etablering af bedrifter, som

kan drage nytte af moderne teknologi, produktionssystemer og driftsledelse.

Dette spørgsmål vedrører især ændringer i landbrugslovens bestemmelser om

suppleringsjord, sammenlægning og ejerformer. Disse spørgsmål vil blive

behandlet i udvalgets anden delrapport.

På den anden side må der af hensyn til de landmænd, som ikke kan få

økonomi i driften, suppleres med foranstaltninger, som kan hjælpe disse

landmænd til anden beskæftigelse, førtidspension eller lignende. Mulighederne

herfor er kort beskrevet i delrapporten. I anden delrapport vil udvalget

nærmere behandle disse muligheder, herunder EF's nyligt vedtagne

ophørsordning.

3. Lovforslagets formål.

Det er regeringens opfattelse, at der snarest skal gennemføres en

refinansieringsordning for landbruget. Ordningen skal sikre en rentelettelse,

der giver effektive landbrug mulighed for at opnå indtjenings- og

arbejdsvilkår, som kan bidrage til at gøre dem selvbærende. I forbindelse med

refinansieringen skal der gennemføres en ordning med sanering af den yderste

gæld for de landmænd, som herved kan opnå en nedbringelse af gældsbyrden,

således at de efter refinansieringen vil kunne skabe balance i deres økonomi.

Lovforslaget er udformet med det sigte at inddrage staten, landbrugets

kreditorer og landbrugserhvervet i omkostningerne ved refinansiering.

Lovforslaget omfatter de generelle regler for refinansiering og sanering

af landbrugets gæld. I forslaget fastsættes bestemmelser om adgang til

refinansiering, refinansieringsberettigede lån, størrelsen af

refinansieringslånene, afdragsbidrag på jordbrugslån og statsgaranti for lån,

der optages med henblik på gældssanering samt vilkårene for statens medvirken

ved ombytningsoperationen.

Som anført skal forslaget ses i sammenhæng med en række samtidigt

fremsatte lovforslag. Gennem forslagene etableres et samlet retsgrundlag for

refinansiering af landbrugets gæld med udgangspunkt i delrapport 1 fra

udvalget vedrørende struktur, finansiering og ejerforhold i landbruget om

lettelse af landbrugets rentebyrde.

4. Hovedtræk af forslaget om en refinansieringsordning.

Med lovforslaget tilsigtes at lette landbrugets rentebyrde gennem

refinansiering af realkreditlån og andre faste lån i landbrugsejendomme.

Den foreslåede refinansieringsordning skal omfatte landmænd, der på

grundlag af konkrete regnskaber kan påvise, at de efter refinansiering og

eventuel gældssanering har balance i økonomien.

Efter forslaget vil det endvidere være et krav, at produktionen på

bedriften har et sådant omfang, at den kræver en arbejdsindsats på mindst 900

timer årligt af husstanden, eller at låntageren har jordbrug som

hovederhverv. Der er her tale om en lempelse i produktionskravet i forhold

til delrapporten, idet regeringen finder, at et større antal deltidslandmænd

(ca. 900) bør omfattes af refinansieringen. Refinansieringsordningen omfatter

ejendomme inden for landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole, pelsdyravl og

skovbrug.

Endelig vil det efter forslaget være et krav, at låntagerens gældsprocent

skal udgøre mere end 30, beregnet på grundlag af den samlede gæld og de

samlede aktiver, idet finansielle aktiver fradrages i både gæld og aktiver.

Efter forslaget vil realkreditbelåning samt andre lån med sikkerhed i

ejendommen kunne refinansieres. Andre lån, der refinansieres, skal dog have

sikkerhed inden for 70 pct. af handelsværdien.

Andelen af belåningen, der kan refinansieres, afhænger af

belåningsprocenten, dvs. forholdet mellem ejendommens realkreditbelåning og

belåning med andre lån (inden for 70 pct.-grænsen) og ejendommens

handelsværdi (realkreditvurdering). Udgør belåningen således 45 pct. og

derover, kan den samlede ovenfor anførte belåning refinansieres fuldt ud.

Ligger belåningsprocenten i intervallet fra 30 til 45, øges andelen gradvist

op til fuld refinansiering. Udover grænsen på 70 pct. sikkerhed for andre lån

end realkreditlån gælder det endvidere, at disse lån højst kan refinansieres

med den andel, der er nødvendig for, at der opnås balance i bedriftens

økonomi.

Refinansiering foreslås som udgangspunkt med lånetyper svarende til de af

udvalget behandlede, dvs. jordbrugslån med afdragsbidrag og udlandslån med

sikkerhed inden for 45 pct. af handelsværdien samt lån på basis af grønne

obligationer. Da vurderingen af landbrugsejendommen kan have ændret sig,

siden der blev foretaget realkreditbelåning, vil der i et vist omfang ske

refinansiering af realkreditlån, der på refinansieringstidspunktet ligger ud

over grænsen på 70 pct. af vurderingen. Andre lån kan derimod ikke

refinansieres ud over 70 pct.-grænsen.

Det er regeringens opfattelse, at låntagerne skal gives valgfrihed mellem

de tre lånetyper bortset fra den nævnte grænse for omfanget af jordbrugslån

og udlandslån. Herved kan de enkelte låntagere bedst tilpasse

refinansieringen til deres økonomi og præferencer.

Efter forslaget kan det refinansierede beløb ikke være større, end hvad

der må forventes ud fra den normale sammenhæng mellem driftsoverskud og

landbrugsaktiverne (incl. stuehusets værdi). Det tilsigtes herved at begrænse

refinansiering i landbrugsejendomme, hvor driftsoverskuddet ikke har et

rimeligt forhold til de belånte aktiver, og hvor afdrag og rentebetalinger på

disse lån især afholdes af indtægter udefra.

Der vil således skulle fastsættes en faktor, hvormed driftsoverskuddet

skal multipliceres for at bestemme overgrænsen for refinansieringen. Faktoren

vil blive fastsat således, at muligheden for refinansiering begrænses, hvis

ejendommen ikke udnyttes landbrugsmæssigt fuldt ud. I beregningerne er denne

faktor forudsat at være 15.

Jordbrugslån med afdragsbidrag vil fortsat kunne tilbydes som stående lån

og som serielån. Stående lån skal som hidtil have sikkerhed inden for 25 pct.

af handelsværdien.

Afdragsbidraget på jordbrugslån til refinansiering foreslås reguleret i

forhold til prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst, således at

beløbet for afdragsbidrag beregnes på grundlag af differencen mellem

ændringen i nettoprisindekset og prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst (såfremt denne er positiv). Afdragsbidraget kan dog

maksimalt opgøres på grundlag af de nuværende 30 pct. af ændringen i

nettoprisindekset.

Udlandslån foreslås ydet som et 10-årigt lån, der amortiseres som et

30-årigt annuitetslån. Der sikres automatisk refinansiering af udlandslånet

efter de 10 år med et 20-årigt realkreditlån med samme prioritetsstilling.

Refinansieringen efter de 10 år sker på grundlag af det rente- og kursniveau,

som vil være gældende på dette tidspunkt.

Udlandslån finansieres ved salg af obligationer eller på anden måde,

f.eks. syndikerede banklån, og genudlånes i Danmark i den pågældende fremmede

valuta.

Regeringen vil gennem forhandlinger med landbrugets organisationer og

realkreditinstitutterne søge at tilvejebringe grundlaget for en

restgældsreguleringsfond for hvert institut til imødegåelse af landmandens

omkostninger ved eventuelle valutakursjusteringer. Fondens midler, herunder

en overrente fra landmanden, forrentes i fonden og anvendes fuldt ud til

nedskrivning af restgælden, når udlandslånet forfalder. Regeringen foreslår

skattefrihed for puljens indtægter og fradragsret for indskud i fonden.

Låntager er skattepligtig af udbetalinger fra fonden. Kurstab på udlandslånet

kan fradrages efter de almindelige regler.

Den tredie lånetype til refinansiering er lån på basis af grønne

obligationer, hvorved forstås særlige, nominelle fastforrentede obligationer,

som er fritaget for realrenteafgift.

Efter forslaget refinansierer de enkelte realkreditinstitutter og Dansk

Landbrugs Realkreditfond egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.

Låntager kan dog vælge en anden långiver, hvis den oprindelige långiver ikke

yder refinansieringslån af den af låntager ønskede type. Ved fastlæggelse af

belåningsprocent og de enkelte låns placering efter lånetype anvendes samme

vurdering af ejendommen. Vurderingen kan enten være foretaget af det

realkreditinstitut, der har ydet den største del af ejendommens belåning

eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond

har ydet lån i ejendommen.

Hvis landmanden ikke kan opfylde kravet om balance i bedriftens økonomi på

grundlag af refinansiering alene, er det kun muligt at udnytte

refinansieringstilbuddet, hvis der tillige suppleres med en nedbringelse af

gældsbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld. Saneringen af gælden

skal have en sådan effekt på renteudgifterne, at der efter refinansieringen

og saneringen af gæld vil være balance i bedriftens økonomi. For at fremme

indgåelsen af aftaler om sanering af gæld foreslås det, at der kan ydes

statsgaranti for lån, der optages i pengeinstitutter med henblik på

gældssanering. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet, og der foreslås

en samlet ramme på 600 mill. kr.

Det er hensigten, at administrationen af ordningen tilrettelægges således,

at pengeinstitutterne på grundlag af konsulenterklæringer o.l. kan give

tilladelse til refinansiering i sager, hvor et foreliggende regnskab efter

eventuelle korrektioner uden videre kan anvendes til at bedømme, om

balancekravet er opfyldt, og hvor sanering af gæld ikke er nødvendig. Ved

mere komplicerede sager, herunder dispensationssager og sager med bevilling

af statsgaranti for gældssaneringslån, vil tilladelse skulle gives af

Hypotekbanken.

Der kan blive tale om et ganske stort sagsomfang, som vil lægge et

betydeligt pres på landbrugets rådgivere, pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og det offentlige. Det må derfor forventes, at

refinansieringen vil strække sig over en længere periode. Det foreslås, at

ansøgning skal være indgivet senest 12 mdr. efter lovens ikrafttræden.

For at sikre, at de landmænd, som på grund af manglende terminsbetalinger

risikerer iværksættelse af tvangsauktion, får mulighed for at komme i

betragtning ved refinansiering foreslås en garantiordning for henstand for

terminsydelser.

Udvalget har peget på, at der ved gennemførelse af en refinansiering af

det forventede omfang kan være risiko for en selvstændig indflydelse på

kursdannelsen, som kan blive til ugunst for landmanden, således at den

ønskede rentelettelse ikke eller kun delvis opnås.

Det bør understreges, at det næppe er muligt helt at undgå en vis

påvirkning af obligationskurserne, når der skal købes og sælges obligationer

i det omfang, der her kan blive tale om. Det er regeringens opfattelse, at

ombytningsoperationen skal gennemføres til markedskurser - men således, at

selve ombytningen påvirker obligationsmarkedet mindst muligt. En række

instrumenter kan her komme på tale.

For det første vil der i nogle tilfælde være tale om fremskaffelse af

obligationer fra serier med relativt beskeden dybde, således at nogle af

obligationerne ikke umiddelbart kan fremskaffes, eller at dette kun er muligt

til forhøjede kurser. Der foreslås derfor en mulighed for at afvige fra

realkreditlovens balanceprincip ved at indfri med obligationer fra andre

serier, aldersklasser og rentefodsafdelinger end dem, hvori det oprindelige

lån var effektueret. Der gives endvidere mulighed for at supplere med en

statsgaranti for de ydelser, som skulle være betalt af låntagere, hvis lån

blev indfriet.

For det andet vil regeringen søge at indgå aftaler med større,

institutionelle investorer om at aftage obligationerne fra

refinansieringslånene. Det vil endvidere være afgørende for at minimere

kurspåvirkningerne af selve ombytningsoperationen, at køb og salg af

obligationer kan trækkes i tid, dvs. at omsætningen ikke nødvendigvis skal

gennemføres på et bestemt tidspunkt. Det foreslås derfor, at

landbrugsministeren overtager landmandens gældsforpligtelse over for

realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond mod samtidig at

modtage de til refinansieringslånet svarende obligationer, opgjort til

markedskurser. Gennem de samtidigt fremsatte forslag til ændringer af lov om

et finansieringsinstitut for landbrug m.v. og af lov om realkreditinstitutter

åbnes adgang for, at realkreditinstitutterne kan acceptere staten som

debitor. Staten foretager herefter obligationsombytningen i takt med

markedets bæredygtighed. Administrationen heraf foreslås henlagt til

Hypotekbanken, der i de faktiske markedsoperationer bistås af Nationalbanken.

Det er ikke tanken, at der ved statens mellemkomst i gældsombytningen skal

ydes økonomisk støtte til de kurser, hvortil låntager ombytter sin gæld.

På den anden side må landmanden kende kursvilkårene for ombytningen på det

tidspunkt, han accepterer refinansieringstilskuddet. Dette indebærer, at

staten overtager kursrisikoen i en kortere eller længere periode indtil

staten gennem køb og salgsoperationer frigør sig fra kursrisikoen. Ved

uændrede kurser er selve ombytningsoperationen statsfinansiel neutral.

Kursudviklingen kan indebære såvel gevinst som tab ved ombytningen. Til

imødegåelse af eventuelle tab opkræver staten et gebyr på 0,25 pct. af

kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån, der overtages. Det har

været overvejet, om landmanden skulle gives adgang til selv at foretage

gældsombytningen på markedet, således som det sker i en sædvanlig

omprioriteringssituation. En sådan adgang kan imidlertid have uheldige

kurspåvirkninger til følge; derfor er det foreslået, at gældsombytningen

gennemføres centralt ved statens mellemkomst.

Når staten overtager landmandens forpligtelse over for kreditinstitutterne

mod samtidig at overtage obligationer, der svarer til refinansieringslånet,

vil staten skulle betale ydelser på forpligtelserne og modtage ydelser på

disse obligationer.

I det følgende er skitsemæssigt beskrevet, hvorledes

refinansieringsordningen tænkes tilrettelagt i forhold til den enkelte

landmand.

Omkring 1. oktober 1988 udsendes til landmænd, økonomikonsulenter,

pengeinstitutter og realkreditinstitutioner en vejledning om

refinansieringen. Med vejledningen udsendes der et sæt af

beregningsforudsætninger, hvori bl.a. indgår rentesatser. På basis heraf kan

landmanden med bistand fra økonomikonsulent eller pengeinstitut beregne,

hvorvidt betingelserne for at deltage i refinansieringsordningen er opfyldt.

Disse forudsætninger finder som udgangspunkt anvendelse, uanset hvornår

refinansieringen faktisk gennemføres.

De landmænd, som opfylder betingelserne for at deltage i refinansieringen,

og som ønsker at refinansiere, indhenter gennem et pengeinstitut

refinansieringstilbud.

I den enkelte lånesag meddeler pengeinstituttet Hypotekbanken omfanget og

vilkår for eksisterende lån, og hvilke refinansieringslån der ønskes optaget.

Der vil blive fastsat frister, inden for hvilke meddelelse om lånesag kan

indgives til Hypotekbanken. Ved udløb af den enkelte frist meddeler

Hypotekbanken pengeinstituttet vilkårene for gældsombytningen. Landmanden

skal herefter inden for en frist tage stilling til tilbuddet. Accepteres

tilbuddet, overtager Hypotekbanken landmandens hidtidige lån mod samtidig

overtagelse af de til de nye lån svarende obligationer eller kontantbeløb fra

udlandslån.

I gældssaneringssager og i andre komplicerede refinansieringssager afgør

Hypotekbanken som ovenfor nævnt, om betingelserne for refinansiering er

opfyldt. Er dette tilfældet, indgår ansøgningen i Hypotekbanken på linie med

mere ukomplicerede sager.

Det antages, at de første refinansieringer kan finde sted omkring

årsskiftet 1988/89.

Landbrugsministeren underretter hvert kvartal Finansudvalget om forløbet

af ombytningsoperationen.

5. Virkninger af forslaget om refinansiering.

Der er gennemført beregninger af virkningerne af lovforslaget på samme

måde som i delrapport 1 fra udvalget vedrørende struktur, finansiering og

ejerforhold i landbruget. Hvis alle benytter sig af tilbuddet om

refinansiering - og i fuldt omfang - skønnes det samlede omfang af

refinansieringen at udgøre 23 mia. kr. Hertil kommer, at der forventes ydet

pengeinstitutlån i forbindelse med sanering af gæld, hvortil anslås bevilget

en statsgaranti på 0,6 mia kr. Ca. 1,7 mia. kr. i gæld forventes bortskåret

ved gældssanering.

Der skønnes følgende fordeling af det samlede antal gartneri- og

landbrugsbedrifter:

Bedrifter Andel af samlet

produktion (pct.)

Antal bedrifter i alt 89.500 100

Heraf bedrifter med lav

gæld m.v. 42.500 35

bedrifter med under 900 timer 15.300 3

31.700 62

Heraf bedrifter, der ikke

opfylder balancekravet 15.200 25

bedrifter, der opfylder

balancekravet 16.500 37

Det samlede antal bedrifter i landbrug og gartneri udgør ca. 89.500. Heraf

er der omkring 57.800, der har en lav gæld eller et begrænset

produktionsomfang, og derfor ikke er omfattet af refinansieringen. Af de

øvrige 31.700 bedrifter anslås 15.200 ikke at kunne opfylde balancekravet i

refinansieringen, mens 16.500 skønnes at kunne opfylde balancekravet.

Af de 16.500 bedrifter, der skønnes at blive omfattet af refinansieringen,

forventes omkring 1.500 at komme ind under ordningen, hvis der samtidig

gennemføres en gældssanering. De 16.500 bedrifter repræsenterer ca. 37 pct.

af den samlede produktion i landbrugs- og gartnerierhvervet.

Ca. 60 pct. af bedrifterne, der kan opnå refinansiering, havde positiv

opsparing forud for refinansieringen, mens 40 pct. af bedrifterne opnår

positiv opsparing ved gennemførelse af refinansieringen.

Det første år udgør rentelettelsen i gennemsnit ca. 88.000 kr. pr.

bedrift.

For den enkelte bedrift vil der være forbundet en række

transaktionsomkostninger med refinansieringen. Disse transaktionsomkostninger

kan finansieres ved lånoptagelse.

Der er en vis usikkerhed knyttet til beregningerne. Beregningerne bygger

bl.a. på en række forudsætninger om første års-renten ved de forskellige

refinansieringsinstrumenter, jf. omtalen heraf i afsnit 2. Renteforholdene

ved en konkret refinansiering vil kunne afvige herfra afhængig af kurs- og

renteforholdene på tidspunktet for effektuering af refinansieringen.

Virkningerne af den foreslåede valgfrihed mellem de forskellige lånetyper,

jf. pkt. 4 ovenfor, er vanskelige at anslå nærmere, idet de bl.a. hænger

sammen med den præference, låntagerne har over for lånetyperne. Det må

forventes, at flere landmænd vil udnytte ordningen, end hvis der ikke havde

været denne valgfrihed, idet det dog skal bemærkes, at det skønnede antal

bedrifter, der maksimalt kan udnytte ordningen, ikke påvirkes af

valgfriheden.

I skønnet over budgetpåvirkningerne i tabel 1 er der forudsat følgende

fordeling:

Jordbrugslån med afdragsbidrag 7,1 mia. kr.

Udlandslån 4,4 mia. kr.

Grønne obligationslån 11,5 mia. kr.

I alt 23,0 mia. kr.

Tabel 1. Offentlig budgetpåvirkning.

Mia. kr. Budgetvirkning Budgetvirkning1)

1. år alle år

Offentlige udgifter:

Afdragsbidrag 0,1 0,6

Statslig nettorenteudgift2) 0,2 0,8

Bortfald af realrenteafgift

på indfriede lån3) 0,7 3,8

I alt 1,0 5,2

Heraf:

Staten 1,0 5,2

Kommunerne - -

Offentlige indtægter:

Øget skatteprovenu fra låntager4) 0,7 3,5

I alt 0,7 3,5

Heraf:

Staten 0,3 1,5

Kommunerne5) 0,4 2,0

Anm.: Tabellen omfatter ikke gebyret ved gældsomlægningen, nettovirkningen

af gældsombytningen samt provenuvirkningen af restgældsreguleringsfonden, jf.

tabel 2.

1) Beregningerne viser nutidsværdien for lånenes samlede restløbetid ved

en nominel samfundsmæssig kalkulationsrente på 11 pct. Der er forudsat 4 pct.

stigning i nettoprisindekset pr. år Det er forudsat, at bortfald af lån som

følge af ejerskifte m.v. udgør 3 pct. pr. år.

2) Ved udlandslån er det forudsat, at staten foretager modvirkende

transaktioner og dermed påføres en nettorenteudgift. Ved udlandslån er

beregnet en nettorenteudgift i år 0-10.

3) I alle beregninger er forudsat en realrenteafgiftssats på 33 pct. Med

en rente på 12 pct. og en inflation på 4 pct. vil den gennemsnitlige

effektive realrenteafgiftssats over en længere periode være omkring 33 pct.

4) Det er forudsat, at låntagers beskatningsprocent er 50.

5) Skøn over kommunerens andel af øget skatteprovenu fra låntager. De

offentlige budgetter påvirkes for det første af udgifter til afdragsbidrag

til jordbrugslån. For det andet vil der være bortfald af realrenteafgift

(evt. anden skatteindtægt) i forbindelse med omlægning fra

realrenteafgiftspligtige obligationer til indeksobligationer og grønne

obligationer samt øgede nettorenteudgifter i forbindelse med optagelse af

udlandslån, idet staten forudsættes at foretage modvirkende dispositioner.

Den reducerede rentebyrde for landmændene og dermed mindre rentefradrag

bidrager på den anden side til øgede skatteindtægter til stat og kommuner.

De offentlige budgetter påvirkes netto med 0,3 mia. kr. det første år.For

hele løbetiden udgør nutidsværdien 1,7 mia. kr. De kommunale budgetter

forbedres i kraft af de afledte skatteindtægter med 0,4 mia. kr. det første

år og 2,0 mia. kr. i hele perioden. Nettoudgifterne på statsbudgettet kan

anslås til 0,7 mia. kr. det første år og 3,7 mia. kr. i hele perioden.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

I tabel 2 er vist en samlet oversigt over de offentlige indtægter og

udgifter ved refinansieringsordningen, idet der er skønnet over de konkrete

virkninger i de enkelte år fra 1989-1992. Administrationsomkostninger omtales

særskilt nedenfor.

Tabel 2. Offentlige udgifter og indtægter 1989-19921)

Mia. kr. 1989 1990 1991 1992

Offentlige udgifter:

Afdragsbidrag på jordbrugslån til

refinansiering 43 83 80 78

Besparelse på afdragsbidrag vedr.

andre jordbrugslån -2 -8 -14 -18

Statslig nettorenteudgift 100 194 188 182

Bortfald af realrenteafgift 350 679 659 639

Restgældsreguleringsfond 22 160 57 62

I alt 513 1108 970 943

Heraf:

Staten 502 1071 948 921

Kommunerne 11 37 22 22

Offentlige indtægter:

Gældsombytning, jf. tabel 3 3 - - -

Gebyr ved gældsombytning 115 - - -

Øget skatteprovenu fra låntager

(ved 50 pct. skat) 370 719 699 679

I alt 488 719 699 679

Heraf:

Staten 281 317 308 299

Kommunerne 207 402 391 380

1) Jf. noter til tabel 1. Netto anslås der offentlige udgifter ved

refinansiering på 25 mio. kr. i 1989, 389 mio. kr. i 1990, 271 mio. kr. i

1991 og 264 mio. kr. i 1992. Statens udgifter anslås til 221 mio. kr. i 1989,

754 mio. kr. i 1990, 640 mio. kr. i 1991 og 622 mio. kr. i 1992.

Det er forudsat i beregningerne, at de nye lån optages successivt i 1989.

Der er endvidere forudsat en årlig stigning i nettoprisindekset på 4 pct.

og afdragsbidrag svarende til 30 pct. af stigningen. Der er herved ikke taget

hensyn til reduktion af afdragsbidrag i de tilfælde, hvor forskellen mellem

stigningen i nettoprisindekset og landbrugspriserne er mindre end 30 pct. af

stigningen i nettoprisindekset. Refinansieringsordningen anslås at medføre en

reduceret optagelse af jordbrugslån med afdragsbidrag efter den gældende

jordbrugslåneordning.

Ved skønnet over de skattemæssige konsekvenser af

restgældsreguleringsfonden er det forudsat, at indskuddet i fonden fra

realkreditinstitutter og landbruget udgør 10 pct. af det anslåede omfang af

udlandslån. Fonden forudsættes forrentet med 12 pct. p.a. Kurstabet er

fradragsberettiget. Restgældsreguleringsfonden anvendes til nedskrivning af

restgælden efter 10 år, og beløbet er skattepligtigt.

Som anført foran foreslås det, at landbrugsministeren bemyndiges til at

indtræde direkte i ombytningen af obligationerne, jf. lovforslagets § 8. I

tabel 3 er vist en nærmere beregning af de økonomiske konsekvenser heraf.

Tabel 3. De økonomiske konsekvenser af statens direkte deltagelse i

gældsombytingen1). 1989

Maksimum for statens overtagelse af

debitorforpligtelser -23,0 mia. kr.

Maksimum for statens overtagelse af

obligationer/udlanslån +23,0 mia. kr.

Udgifter:

Renteudgifter på overtagne debitorforpligtelser -742 mio. kr.

Renteindtægter på jordbrugsobligationer +54 mio. kr.

Renteindtægter på grønne obligationer +230 mio. kr.

Renteindtægter på provenu, udlandslån +132 mio. kr. -326 mio. kr.

Kapitalindtægter:

4 pct. opskrivning af jordbrugsobligationer + 84 mio. kr. -242 mio. kr.

Realrenteafgift +245 mio. kr.

Netto +3 mio. kr.

1) Det er forudsat, at overtagelsen sker successivt i 1989, og at

varigheden af statens debitorforpligtelse og besiddelse af obligationer i

gennemsnit andrager 3 måneder. Det er endvidere beregningsmæssigt forudsat,

at kurserne er uændrede i den periode, hvor staten holder obligationer og

debitorforpligtelser. I dette tidsrum løber staten en kursrisiko, fordi

kursudviklingen kan være forskellig på de overtagne obligationer og på de

obligationer, der svarer til debitorforpligtelserne. Det anslås, at ved en

rentestigning på 1 pct. point vil forskellen i kursændring ligge mellem -1,1

og +2,1 kurspoints. Ved et rentefald vil forskellen i kursændring ligge

mellem -2,1 og +1,1 kurspoints. Forudsættes det f.eks., at refinansieringen

gennemføres over fire gange, vil der hver gang kunne opstå tab eller gevinst

på op imod 120 mio. kr., hvis renten ændres med 1 procentpoint. Som det

fremgår af tabellen, skønnes statens direkte deltagelse i gældsombytningen

ikke netto at påvirke statsfinanserne. Der er forudsat uændrede kurser, jf.

note 1 til tabel 3.

Til imødegåelse af eventuelle kurstab foreslås det, at der betales et

gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og realkreditlån, der

overtages. Provenuet heraf anslås at udgøre ca. 115 mio. kr.

Udover de i tabel 2 viste udgifter må der på længere sigt forventes at

forekomme udgifter ved indfrielse af garantier under gældssaneringsordningen.

Det er dog ikke muligt, før der foreligger nærmere erfaringer med ordningen,

at anslå statens udgifter til indfrielse af garantier. Endvidere vil der

blive stillet garantier efter lov om ændring af realkreditinstitutter og lov

om ændring af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. Eventuelle

udgifter ved garantier vil blive søgt optaget på de årlige bevillingslove.

Det er forudsat i lovforslaget, at de almindelige refinansieringssager

behandles i pengeinstitutterne, mens Hypotekbanken udøver efterkontrol af

refinansieringsbevillingen, hvor særlige forhold gør sig gældende. Antallet

af disse sager skønnes at andrage ca. 1.000, eller ca. 7-8 pct. af de

landmænd, der antages at kunne opnå refinansiering uden gældssanering.

Endvidere skal Hypotekbanken tage stilling til bevilling af

gældssaneringslån med statsgaranti for landmænd, der ikke kan opnå positiv

konsolidering ved refinansiering alene, men hvor balance yderligere

forudsætter, at der sker bortakkordering og indefrysning af gæld. Det antal

bedrifter, der har mulighed for balance ved akkordering, er opgjort til

1.500. Der er tale om en gruppe med betydelige økonomiske vanskeligheder,

hvor alle har haft ubalance i den hidtidige drift, og hvor nedbringelse af

gæld ved aftale med kreditorerne er nødvendig.

Specielt sagerne på gældssaneringsområdet vil stille betydelige

administrative krav. Der forventes at blive tale om sager, der vil kræve

såvel juridisk ekspertise som indgående specialviden om landbrugsøkonomiske

forhold, og som vil medføre en omfattende brevveksling og forhandlingsindsats

med advokater og konsulenter.

På grund af ordningens særlige karakter og den forventede sagsmængde er

det nødvendigt at oprette et nyt kontor i Hypotekbanken til varetagelse af de

pågældende opgaver. De nævnte opgaver samt forberedelserne til gennemførelse

af den foreslåede refinansieringsordning nødvendiggør i alt 10 årsværk, heraf

1 kontorchef, 7 sagsmedarbejdere og 2 HK/TAT-medarbejdere. De koordinerende

og planlæggende funktioner i Landbrugsministeriet vil nødvendiggøre 2

AC-årsværk og 1 HK/TAT-årsværk. De samlede lønudgifter udgør på årsbasis knap

4 mio. kr. I 1988 udgør lønudgifterne 2 mio. kr. svarende til 5 årsværk i

Hypotekbanken og 11/2 årsværk i Landbrugsministeriet. Hertil kommer

engangsudgifter i 1988 til edb, konsulentbistand, informationsmateriale m.v.

på 2 mio. kr.

Det ressourcebehov, der følger af, at Hypotekbanken bemyndiges til at

gennemføre de opgaver, der foreslås tillagt landbrugsministeren i henhold til

lovens § 8, kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres endeligt, men vil blive

forelagt Folketinget i form af et aktstykke i efteråret 1988 eller på

ændringsforslag til finanslovforslaget for 1989.

7. Notifikation.

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 2

Efter bestemmelsen kan realkreditlån og andre lån med sikkerhed i

landbrugsejendomme indfries helt eller delvist og erstattes af særlige

refinansieringslån. Til lån, der refinansieres, medregnes en til den

refinansierede del af hovedstolen svarende andel af ikke betalte ydelser på

de nævnte lån med påløbne renter, hvis ydelserne er forfaldet til betaling

før 1. maj 1988, jf. § 5, stk. 2.

Refinansiering af andre lån end realkreditlån begrænses til lån, der har

sikkerhed inden for 70 pct. af ejendommens handelsværdi, jf. § 4, mens

realkreditlån vil kunne refinansieres »krone for krone«, selv om de

på refinansieringstidspunktet som følge af udviklingen i handelsværdien helt

eller delvist måtte have sikkerhed uden for 70 pct.-grænsen.

Afgrænsningen af hvilke andre lån end realkreditlån, der kan

refinansieres, vil ske ved bekendtgørelse i medfør af § 10. Som eksempler på

sådanne lån kan nævnes bank- og sparekasselån, evt. med statsgaranti, og

statslån.

Afgrænsningen vil i øvrigt ske under hensyntagen til bl.a. løbetid,

rentevilkår og låneformål.

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, stilles der krav om en

arbejdsindsats for låntageren og dennes husstand på mindst 900 timer, eller

om at ansøger har landbrug som hovederhverv. Til husstanden henregnes

ægtefælle eller samlever og hjemmeboende børn under 18 år. Bedriftens

arbejdskraftsbehov vil blive vurderet ud fra normtimesatser og med

hensyntagen til mekaniseringsgraden.

Kravet om hovederhverv, der kun undtagelsevis vil have betydning ved siden

af 900-timers reglen, anses for opfyldt, hvis ansøgeren anvender mere end

halvdelen af den samlede arbejdstid på bedriften, og mindst halvdelen af den

pågældendes samlede indkomst hidrører fra bedriften.

Ved beregningen af gældsprocenten efter § 2, stk. 1, nr. 3, opgøres den

samlede husstands passiver og aktiver i overensstemmelse med

skattelovgivningens regler. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før

formuenedsalg, men efter nedskrivning af varelager og besætning. De

skattemæssigt opgjorte passiver opgøres uden tillæg af formuenedslag og

nedskrivning. De herefter opgjorte aktiver og passiver reduceres med værdien

af finansielle aktiver, f.eks. indlån i pengeinstitutter og kursværdien af

værdipapirer. Låntagers gældsprocent opgøres herefter som forholdet mellem de

korrigerede passiver og de korrigerede aktiver.

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, skal det godtgøres, at der efter

en refinansiering og eventuel gældssanering vil være positiv opsparing eller

balance i husstandens økonomi.

Ved vurderingen af den økonomiske situation efter refinansieringen tages

udgangspunkt i de foreliggende driftsregnskaber for 1986 (1986/87) eller 1987

(1987/88) samt husstandens indkomst udenfor bedriften, og husstandens forbrug

i det valgte regnskabsår. De i regnskabet anførte afskrivninger,

rentebetalinger og skattebetalinger reguleres i fornødent omfang efter

følgende principper:

Afskrivningen anføres med driftsmæssigt begrundede

standardafskrivningssatser. De faktiske renteudgifter erstattes med

renteudgifter, der i givet fald skal afholdes efter refinanisering og

gældssanering. Der fastsættes beregningsforudsætninger til brug for

renteberegningen.

Herefter foretages en beregning af indkomst- og eventuelle formueskatter,

som de ville have været under de ændrede regnskabsmæssige forudsætninger.

Der vil i medfør af § 10 blive stillet krav om, at de regnskabsmæssige

oplysninger, herunder de foretagne reguleringer, attesteres af en

statsautoriseret revisor eller af en økonomikonsulent under den

landøkonomiske konsulentvirksomhed.

Dispensationsbestemmelsen i § 2, stk. 3, vil kunne anvendes i tilfælde,

hvor regnskabet i væsentligt omfang er påvirket af ekstraordinære forhold,

f.eks. indkøringsvanskeligheder efter ejerskifte, større investeringer eller

sygdom i besætning. Bestemmelsen forventes derimod ikke anvendt i forbindelse

med de i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, anførte krav.

Til § 3

Da behovet for refinansiering vokser med stigende gældsbyrde, foreslås

det, at muligheden for refinansiering øges i takt med belåningen af ansøgers

ejendom.

Forslaget indebærer f.eks., at der ved en belåningsprocent på 31 kan

refinansieres 3 pct. af ejendommens handelsværdi, hvilket svarer til knap 10

pct. af den samlede gæld i ejendommen. Ved en belåningsprocent på 36 kan lån

svarende til 18 pct. af handelsværdien eller 50 pct. af gælden refinansieres.

Hvis belåningsprocenten er 45 eller derover, kan hele belåningen

refinansieres, jf. stk. 2, hvis det i øvrigt kan ske inden for rammerne af

loven.

Med hensyn til andre lån end realkreditlån foreslås det dog, at de

refinansierede lån skal have sikkerhed inden for 70 pct. af handelsværdien,

jf. § 1, og at refinansieringen begrænses til, hvad der er nødvendigt for, at

låntager kan opfylde kravet om balance i § 2, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen i stk. 4 tilsigter at begrænse mulighederne for

refinansiering for landmænd, hvor husstanden har store indkomster, der ikke

hidrører fra bedriften. Ved opgørelsen heraf anvendes husstandens

bruttoindkomst. Det er hensigten, at størrelsen af den belåning, der kan

refinansieres, aftrappes efter en glidende skala, der fastsættes med hjemmel

i bestemmelsen.

Til § 4

Bestemmelsen om ansættelse af handelsværdien svarer til tilsvarende regler

i visse andre landbrugsstøtteordninger. Der vil i

gennemførelsesbestemmelserne blive stillet krav om, at anvendte vurderinger

ikke er ældre end 1 år, og at de afspejler ejendommens aktuelle værdi.

Til § 5

Det foreslås, at refinansieringsbelåningen udgør mindst 100.000 kr.

(kontantværdi). Det bemærkes, at der herudover gælder mindstestørrelser for

det enkelte realkreditlån i medfør af realkreditlovgivningen.

Ved driftsoverskuddet forstås bedriftens bruttoudbytte med fradrag af

udgifter til rå- og hjælpestoffer, fremmede tjenesteydelser, afskrivninger,

lejet arbejdskraft og ejendomsskatter. De fra bedriften foreliggende

regnskaber reguleres som anført i bemærkningerne til § 2.

Med det formål at begrænse refinansieringen af landbrugsejendomme med høj

belåning, og som først og fremmest finansieres ved indkomster ude fra,

foreslås en belåningsgrænse udtrykt som summen af stuehusværdien, dog

maksimalt 500.000 kr., og et multiplum af driftsoverskuddet. Der anvendes den

i henhold til § 33, stk. 4, i lov om vurdering af landets faste ejendomme

fastsatte stuehusværdi.

Ved fastsættelsen af den faktor, som driftsoverskuddet skal multipliceres

med, vil der blive taget hensyn til, at der er betydelig spredning i

forholdet mellem landbrugsaktiver og driftsoverskud, hvorfor det er hensigten

at fastsætte faktoren til ca. 15, dvs. noget over gennemsnittet.

Til § 6

Refinansieringen af lån, der har sikkerhed inden for 45 pct. af

handelsværdien, kan efter låntagers valg ske med jordbrugslån, udlandslån

eller »grønne« obligationslån. Refinansieringen af lån, der er

placeret ud over 45 pct. af handelsværdien, kan alene ske med

»grønne« obligationslån. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger, pkt. 4.

Til § 7

Det bør undgås, at refinansieringen af landbrugets gæld kan anvendes som

konkurrenceparameter af realkreditinstitutterne og Dansk Landbrugs

Realkreditfond. Det foreslås derfor, at refinansieringslån skal ydes af det

institut, der har ydet det refinansierede lån.

Da det ikke kan udelukkes, at nogle institutter ikke tilbyder alle typer

refinansieringslån, og da det er ønskeligt, at låntager kan sammensætte det

mest hensigtsmæssige lånemix, foreslås det dog, at låntager kan gennemføre

refinansieringen hos andre institutter. I denne situation skal lånet optages

i det institut, der i øvrigt har ydet den væsentligste del af ejendommens

realkreditbelåning. Er der ikke optaget lån i andre institutter, står

låntager frit i valget af långiver. Det forudsættes herved, at låntager i det

ny institut optager lån af den ønskede type.

For så vidt angår andre lån end realkreditlån, jf. § 1, nr. 2, kan

låntager frit vælge långivende institut, med respekt af

realkreditlovgivningens lånegrænse (45 pct. for

enhedsprioriteringsinstitutterne og 70 pct. for Dansk Landbrugs

Realkreditfond).

Til § 8

Det må antages, at gennemførelsen af en refinansiering af så stort omfang,

som der er tale om, vil kunne få en selvstændig indflydelse på kursdannelsen

for de obligationer, landmændene skal optage med henblik på indfrielse af

oprindelige lån, og for de obligationer, landmændene skal afhænde som led i

optagelsen af refinansieringslånene.

En sådan udvikling kan være til ugunst for landmanden, og den kan i værste

fald indebære en væsentlig begrænsning af den ønskede rentelettelse.

Det foreslås derfor, at landbrugsministeren indtræder i låntagers

forpligtelser på de lån, der refinansieres, mod samtidig at overtage de

obligationer, der ligger bag refinansieringslånene, og kontantprovenuet i

danske kroner af optagne udlandslån.

Landbrugsministeren oppebærer renter og udtrækningsprovenu af de overtagne

obligationer samt eventuelle renter af provenuet af udlandslån.

Det påhviler samtidig landbrugsministeren at betale ydelser og indfri

restgælden på de lån, hvorpå forpligtelserne er overtaget. Det bemærkes i

denne forbindelse, at andre lån end realkreditlån påtænkes indfriet kontant i

forbindelse med refinansieringens gennemførelse. Realkreditlån vil normalt

blive indfriet ved hjælp af obligationer, der opkøbes, jf. de almindelige

bemærkninger pkt. 4.

Den foreslåede ordning gør det muligt at gennemføre opkøb af obligationer

til brug ved indfrielse af overtagne lån og at afhænde de bag

refinansieringslånene liggende obligationer på en sådan måde, at

uhensigtsmæssige kursudsving begrænses.

Hele operationen kan under visse forudsætninger gennemføres uden tab for

statskassen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at uforudseelige

kursbevægelser og manglende ydelsesparallellitet mellem overtagne

forpligtelser og obligationer, kan medføre et negativt nettoprovenu.

Det foreslås, at den enkelte låntager betaler et gebyr på 0,25 pct. af

summen af kontantværdien af de overtagne obligationer og de overtagne

låntagerforpligtelser til imødegåelse af eventuelle kurstab. Det bemærkes

herved, at den foreslåede ordning må anses for at være en nødvendig

forudsætning for, at landmændene kan opnå den tilsigtede rentelettelse ved

refinansiering.

Det er hensigten at bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning til at gennemføre de landbrugsministeren tillagte opgaver.

Til § 9

For at undgå kapitalisering af støtteelementet i ordningen, forfalder

refinansieringslånene til indfrielse ved ejerskifte. Overdrages en anpart i

ejendommen, vil en hertil svarende del af lånene forfalde. Det er hensigten

at fastsætte regler om, at refinansieringslånene forfalder til indfrielse,

hvis der sker væsentlige indskrænkninger i bedriftens produktionsgrundlag.

Ved fastsættelse af reglerne vil der blive taget udgangspunkt i de sædvanlige

pantebrevsklausuler om forringelse af pantets værdi.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at

refinansieringslånene forfalder til indfrielse, hvis låntager bortforpagter

en så stor del af bedriften, at kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, ikke længere

opfyldes.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til de gældende regler for optagelse af jordbrugslån

med afdragsbidrag til omprioritering. Bestemmelsen, der bl.a. er indsat af

hensyn til EF's konkurrenceregler, har haft en begrænset betydning.

Bestemmelsens betydning kan blive noget større i forbindelse med

refinansieringen, hvor der kan blive tale om en total omlægning af

finansieringen.

Til § 14

Ved afgørelsen af, om der er behov for statsgaranti for lån til sanering

af gælden, er det hensigten at lægge vægt på ansøgerens samlede økonomiske

forhold, herunder ansøgerens aktiver, passiver og indkomstforhold. Der vil

således bl.a. blive taget hensyn til, i hvilket omfang ejendommen er

behæftet, til ansøgerens gældsforpligtelser i øvrigt og til, hvilke aktiver

ansøgeren er i besiddelse af udover landbrugsejendommen med besætning og

inventar.

Til § 15

Dispensationsbestemmelsen i stk. 3 tænkes kun anvendt under særlige

omstændigheder, idet det normalt vil blive krævet, at der sker fornøden

bortsanering af gæld til at sikre gældssaneringslånets indplacering.

Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvis der stilles anden betryggende

sikkerhed.

Til § 20

Det overvejes at bemyndige pengeinstitutter til efter nærmere fastlagte

retningslinier at vurdere, hvorvidt den enkelte ansøger opfylder

betingelserne for at opnå refinansiering og statsgaranti for lån samt til at

meddele tilsagn om ydelse af refinansieringslån. Det långivende pengeinstitut

underretter Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om

tilsagnet.

I en række tilfælde bør tilsagn om refinansiering meddeles af

Hypotekbanken. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4

Der vil blive fastsat regler om, at afgørelser truffet af pengeinstitutter

i henhold til bemyndigelsen, vil kunne indbringes for Hypotekbanken inden 4

uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren.

Til § 21

Da lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, foreslås det, at

landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Efter 2. behandling den 29. juni 1988

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries

ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån:

1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.

2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v.

inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.

§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis

1) låntager har erhvervet ejendommen inden den 1. januar 1988,

2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion

sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand

på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,

3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede

aktiver, og

4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der

efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 måneder efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser,

når særlige forhold taler derfor.

§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der

maksimalt refinansieres en andel af den i § 1 nævnte belåning på 3 pct. af

handelsværdien for hvert procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.

Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1 nævnte

belåning refinansieres fuldt ud.

Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan

dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan

opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den

efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for

låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af

husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.

§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem

kontantværdien af den i § 1 nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.

Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil

ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det

realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens

belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan

fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.

§ 5. Kontantværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre mindst

100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til driftsoverskuddet

på låntagers bedrift ganget med en af landbrugsministeren fastsat faktor og

med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan højst medregnes med

500.000 kr.

Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden

den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun

refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.

Refinansieringslån

§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån:

1) Jordbrugslån, jf. § 12, samt lov om indeksregulerede realkreditlån.

2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v.

Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en

lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.

§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk

Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån

til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.

Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af

låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den

væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.

§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia.

kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med

optagelsen af refinansieringslån, eller det provenu, der opnås, når der i

forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske

til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2.

Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det

kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes

eller afhændes.

Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme

på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses

af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser

på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et

gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån,

der overtages.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af

de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte

gebyr.

§ 9. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Hensidden

i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at

refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i

produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering,

herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end

realkreditlån.

§ 11. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og

statsgaranterede lån rykke for de i § 6 omhandlede refinansieringslån og til

at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske

grænser.

Afdragsbidrag m.v.

§ 12. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr.

1, nævnte jordbrugslån.

Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af

jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.

Stk. 3. Afdragsbidrag udgør et beløb, der svarer til indeksreguleringen af

obligationsrestgælden i forgående termin beregnet på grundlag af forskellen i

procentpoints mellem den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset

og den halvårlige ændring i prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst. Den forskel, der lægges til grund, kan dog højst udgøre

30 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 4. Der ydes ikke afdragsbidrag ved fald i nettoprisindekset, eller

hvis den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst overstiger den procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 5. Ved beregning af afdragsbidraget sammenholdes den halvårlige

procentvise stigning i nettoprisindekset på grundlag af nettoprisindekset for

maj måned med den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst fra det foregående driftsår til det foregående

kalenderår. Den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset på

grundlag af nettoprisindekset for november måned sammenholdes med den

procentvise ændring i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst fra

det foregående kalenderår til det foregående driftsår. Ved beregning af

afdragsbidraget anvendes værdien af prisindekset for landbrugets

bruttofaktorindkomst ved den første offentliggørelse.

§ 13. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries

helt eller delvis i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1,

nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for

den resterende tilskudsperiode.

Gældssanering

§ 14. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde

statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.

Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.

Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for en samlet

ramme på 600 mio. kr.

§ 15. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens

størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i §

2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af

gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand

til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige

lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.

§ 16. Lån, for hvilke ydes garanti, skal opfylde følgende betingelser:

1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.

2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af

de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.

3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.

Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000

kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under

25.000 kr.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2

nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.

§ 17. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån

med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og

forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.

Administration m.v.

§ 18. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til

refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af

betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede

refinansieringslån forfalder til indfrielse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet

til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal

tilbagebetales.

§ 19. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til

enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de

bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af

bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne

for refinansiering er opfyldt.

§ 20. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af

loven.

§ 21. Landbrugsministeren kan bemyndige pengeinstitutter, Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under

ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder

at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 22. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter