1987 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries
ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån:
1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.
2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v.
inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.
§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis
1) låntager har erhvervet ejendommen inden den 1. januar 1988,
2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion
sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand
på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,
3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede
aktiver, og
4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der
efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser,
når særlige forhold taler derfor.
§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der
maksimalt refinansieres en andel af den i § 1 nævnte belåning på 3 pct. af
handelsværdien for hvert procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.
Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1 nævnte
belåning refinansieres fuldt ud.
Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan
dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan
opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den
efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for
låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af
husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.
Læs alt
§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem
kontantværdien af den i § 1 nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.
Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil
ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det
realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens
belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan
fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.
§ 5. Kontantværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre mindst
100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til driftsoverskuddet
på låntagers bedrift ganget med en af landbrugsministeren fastsat faktor og
med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan højst medregnes med
500.000 kr.
Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden
den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun
refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.
Refinansieringslån
§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån:
1) Jordbrugslån, jf. § 13 samt lov om indeksregulerede realkreditlån.
2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et
finansieringsinstitut for landbrug m.v.
3) Lån baseret på de særlige obligationer, der er nævnt i § 10 b, stk. 2,
i lov om realkreditinstitutter og § 2, stk. 2, i lov om et
finansieringsinstitut for landbrug m.v.
Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en
lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.
§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk
Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån
til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.
Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af
låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den
væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.
§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia.
kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med
optagelsen af refinansieringslån, eller det provenu, der opnås, når der i
forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske
til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2.
Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det
kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes
eller afhændes.
Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme
på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses
af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser
på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.
Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et
gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån,
der overtages.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af
de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte
gebyr.
§ 9. Inden for den i § 8, stk. 1, nævnte ramme kan landbrugsministeren til
en af denne efter forhandling med finansministeren fastsat kurs overtage
obligationer udstedt i henhold til § 10 b, stk. 2, i lov om
realkreditinstitutter og § 2, stk. 2, i lov om et finansieringsinstitut for
landbrug m.v. Overtagelse kan ske for et beløb på op til 6 mia. kr.
§ 10. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte.
Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at
refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i
produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.
§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering,
herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end
realkreditlån.
§ 12. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og
statsgaranterede lån rykke for de i § 6 omhandlede refinansieringslån og til
at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske
grænser.
Afdragsbidrag m.v.
§ 13. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr.
1, nævnte jordbrugslån.
Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af
jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.
Stk. 3. For låntagere med en samlet gæld, der udgør 70 pct. eller derover
af de samlede aktiver, udgør afdragsbidraget et beløb, der svarer til 30 pct.
af indeksreguleringen af obligationsrestgælden i foregående termin, beregnet
på grundlag af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.
Stk. 4. Udgør låntagers samlede gæld 50 pct. eller derover af de samlede
aktiver, udgør afdragsbidraget 5/6 af det i stk. 3 nævnte beløb.
Stk. 5. Udgør låntagers samlede gæld 30 pct. eller derover af de samlede
aktiver, udgør afdragsbidraget halvdelen af det i stk. 3 nævnte beløb.
Stk. 6. Ved fald i nettoprisindekset ydes ikke afdragsbidrag.
§ 14. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries
helt eller delvis i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1,
nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for
den resterende tilskudsperiode.
Gældssanering
§ 15. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde
statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.
Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.
Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for en samlet
ramme på 600 mio. kr.
§ 16. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens
størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i §
2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af
gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.
Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand
til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige
lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.
§ 17. Lån, for hvilke garanti ydes, skal opfylde følgende betingelser:
1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.
2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af
de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.
3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.
Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000
kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under
25.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2
nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.
§ 18. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån
med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og
forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.
Administration m.v.
§ 19. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til
refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af
betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede
refinansieringslån forfalder til indfrielse.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet
til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal
tilbagebetales.
§ 20. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til
enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de
bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af
bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne
for refinansiering er opfyldt.
§ 21. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af
loven.
§ 22. Landbrugsministeren kan bemyndige pengeinstitutter, Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under
ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder
at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Ikrafttræden m.v.
§ 23. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries
ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån:
1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.
2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v.
inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.
§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis
1) låntager har erhvervet ejendomme inden den 1. januar 1988,
2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion
sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand
på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,
3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede
aktiver, og
4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der
efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 mdr. efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser,
når særlige forhold taler derfor.
§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der
maksimalt refinansieres en andel af den i § 1, nævnte belåning på 3 pct. af
handelsværdien for hver procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.
Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1, nævnte
belåning refinansieres fuldt ud.
Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan
dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan
opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den
efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for
låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af
husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.
§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem
kontantværdien af den i § 1, nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.
Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil
ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det
realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens
belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan
fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.
§ 5. Kontantsværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre
mindst 100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til
driftsoverskuddet på låntagers bedrift, ganget med en af landbrugsministeren
fastsat faktor og med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan
højst medregnes med 500.000 kr.
Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden
den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun
refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.
Refinansieringslån
§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån:
1) Jordbrugslån, jf. § 11, samt lov om indeksregulerede realkreditlån.
2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et
finansieringsinstitut for landbrug m.v.
3) Lån baseret på særlige, nominelle, fast forrentede obligationer, jf.
lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., lov om
realkreditinstitutter og lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.
Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en
lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.
§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk
Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån
til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.
Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af
låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den
væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.
§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia.
kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med
optagelsen af refinansieringslån eller det provenu, der opnås, når der i
forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske
til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2.
Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det
kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes
eller afhændes.
Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme
på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses
af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser
på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.
Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et
gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån,
der overtages.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af
de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte
gebyr.
§ 9. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Hensidden
i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at
refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i
produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.
§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering,
herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end
realkreditlån.
Afdragsbidrag m.v.
§ 11. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr.
1, nævnte jordbrugslån.
Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af
jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.
Stk. 3. Afdragsbidrag udgør et beløb, der svarer til indeksreguleringen af
obligationsrestgælden i forgående termin beregnet på grundlag af forskellen i
procentpoints mellem den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset
og den halvårlige ændring i prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst. Den forskel, der lægges til grund, kan dog højst udgøre
30 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.
Stk. 4. Der ydes ikke afdragsbidrag ved fald i nettoprisindekset, eller
hvis den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst overstiger den procentvise stigning i nettoprisindekset.
Stk. 5. Ved beregning af afdragsbidraget sammenholdes den halvårlige
procentvise stigning i nettoprisindekset på grundlag af nettoprisindekset for
maj måned med den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst fra det foregående driftsår til det foregående
kalenderår. Den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset på
grundlag af nettoprisindekset for november måned sammenholdes med den
procentvise ændring i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst fra
det foregående kalenderår til det foregående driftsår. Ved beregning af
afdragsbidraget anvendes værdien af prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst ved den første offentliggørelse.
§ 12. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries
helt eller delvist i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1,
nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for
den resterende tilskudsperiode.
Gældssanering
§ 13. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde
statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.
Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.
Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for et samlet
ramme på 600 mill. kr.
§ 14. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens
størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i §
2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af
gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.
Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand
til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige
lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.
§ 15. Lån, for hvilke ydes garanti, skal opfylde følgende betingelser:
1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.
2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af
de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.
3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.
Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000
kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under
25.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3 og stk. 2
nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.
§ 16. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån
med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og
forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.
Administration m.v.
§ 17. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til
refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af
betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede
refinansieringslån forfalder til indfrielse.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet
til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal
tilbagebetales.
§ 18. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til
enhver tid uden retskendelse og mod behøring legitimation adgang til de
bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af
bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne
for refinansiering er opfyldt.
§ 19. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af
loven.
§ 20. Landbrugsministeren kan bemydige pengeinstitutter, Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under
ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder
at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
mydighed.
Ikrafttræden m.v.
§ 21. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at lette landbrugets rentebyrde gennem
refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og gennem
gældssanering. Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte
forslag til
- lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om
indeksregulerede realkreditlån,
- lov om ændring af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., og
- lov om ændring af forskellige skattelove.
Herudover vil der skulle gennemføres en ændring af valutabekendtgørelsen.
1. Baggrund.
Kontantværdien af landbrugets gæld steg i perioden 1978/79 til 1987/88 fra
37 mia. kr. til 92 mia. kr. Hovedparten af denne stigning vedrører lån i
realkreditinstitutterne, som udgjorde knap 50 pct. i 1978/79 mod omkring 65
pct. i 1987/88. En stor del af landbrugets gæld består af højtforrentede lån,
der er blevet meget byrdefulde som følge af en lavere inflation.
Landbrugets høje gæld gør erhvervet særlig sårbar over for svingninger i
indkomstforholdene, og store dele af erhvervet har haft vanskeligt ved at
opnå en tilstrækkelig konsolidering. Regnskabsresultaterne viser dog også, at
der er store forskelle i indkomst, effektivitet og rentebyrde mellem
bedrifterne.
Landbrugets indkomstforhold er præget af store udsving i
driftsoverskuddet. I de sidste tre år har driftsoverskuddet været faldende og
nærmer sig niveauet under krisen i 1980 og 1981. Nedgangen skyldes dog for en
del midlertidige forhold, som f.eks. et dårligt høstudbytte i 1987.
2. Delrapport 1 fra udvalget vedrørende struktur, finansiering og
ejerforhold i landbruget.
Landbrugsministeren nedsatte 15. december 1987 et udvalg vedrørende
finansiering, struktur og ejerforhold i landbruget. Udvalget har i april 1988
afgivet delrapport 1 vedrørende lettelse af landbrugets rentebyrde.
Det er udvalgets opfattelse, at et bidrag til genopretning af dansk
landbrugs indtjeningsevne må indeholde foranstaltninger, der sigter mod at
nedbringe gælden og rentebyrden, og at der på længere sigt må stræbes imod en
højere selvfinansiering i dansk landbrug. Sådanne foranstaltninger må
imidlertid ikke hæmme den nødvendige strukturrationalisering og bør derfor
rette sig mod de bedrifter, der også på længere sigt må forventes at have
økonomisk bæreevne.
Der er flere forskellige måder, hvorpå landbrugets rentebyrde kan lettes.
Udvalget har koncentreret sig om en refinansieringsordning kombineret med en
gældssaneringsordning, fordi man hermed opnår en mere varig løsning, som i
kombination med en sanering af den yderste gæld samtidig kan nedbringe
gældsbyrden.
Udvalget mener, at en ordning skal stå åben for landmænd, der kan påvise,
at de efter refinansiering vil kunne skabe balance i deres økonomi. Den
enkelte landmand må kunne påvise, at der efter refinansiering, eventuelt
kombineret med gældssanering, er en positiv løbende opsparing. For landmænd,
som ikke kan opfylde dette kriterium, vil refinansieringen kun medføre en
midlertidig udskydelse af deres problemer. Disse bedrifter vil derfor ikke
blive omfattet af refinansieringsordningen.
Udvalget har ikke lagt sig fast på øvrige kriterier for deltagelse i
ordningen, men har som praktisk afgrænsningsregler forudsat, at ordningen
forbeholdes landmænd med mindst 900 timer på bedriften om året, eller at
produktionen i henhold til normtal kræver en arbejdsindsats på 1.200 timer
årligt af husstanden. Endvidere er det forudsat, at realkreditgælden mindst
udgør 30 pct. af realkreditvurderingen. Endelig har udvalget anbefalet, at
kriterier vedrørende indkomst, formue og investeringsomfang overvejes ved
ordningens udformning.
For at undgå kapitalisering af støtteelementet i en refinansieringsordning
anbefaler udvalget, at de subsidierede lån bortfalder ved ejerskifte og
afløses af lån uden støtteelement.
Refinansieringen kan gennemføres med forskellige instrumenter. Udvalget
har vurderet tre instrumenter; jordbrugslån (med afdragsbidrag), udlandslån
og såkaldte grønne obligationslån.
Siden april 1986 har det været muligt at optage jordbrugslån med og uden
statsligt afdragsbidrag. Jordbrugslån, som er baseret på indeksregulerede
obligationer, har på optagelsestidspunktet en ydelse, som er lavere end
traditionelle nominelle lån. Jordbrugslånene giver således med det gældende
obligationsrenteniveau en umiddelbar lettelse af rentebetalingen på ca. 8
pct. -point om året. Udviklingen i ydelsen på jordbrugslånene vil gennem
indeksopskrivningen til gengæld følge den generelle prisudvikling i
samfundet. Det statslige afdragsbidrag udgør 30 pct. af indeksopskrivningen
med nettoprisindekset. Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til
finansiering af bl.a. investeringer og omprioritering. Afdragsbidrag ved
omprioritering ydes kun, når en række betingelser om bl.a. indkomst og
privatforbrug er opfyldt.
Optagelse af jordbrugslån har haft et begrænset omfang og er hovedsageligt
anvendt i forbindelse med omprioritering. Det er udvalgets opfattelse, at
såfremt jordbrugslån skal gøres mere udbredt, er der brug for at lempe de
kriterier, der er for at opnå statslige afdragsbidrag i den nuværende
ordning.
I udvalget er der i forbindelse med en udvidelse af adgangen til
jordbrugslån med afdragsbidrag peget på muligheden af at lade det statslige
afdragsbidrag dække forskellen mellem stigningen i nettoprisindekset og i et
sektorspecifikt indeks (hvis denne forskel er positiv) med det nuværende
afdragsbidrag som overgrænse. Der er også peget på en fastholdelse af de
nuværende regler for beregningen af afdragsbidraget.
Endelig er der i udvalget peget på muligheden af at supplere de nuværende
30-årige jordbrugslån med en mulighed for jordbrugslån med løbetider helt ned
til 10 år og med adgang til refinansiering.
Udlandslån i fremmed valuta kan allerede nu optages af den enkelte
landmand. Det centrale spørgsmål i forbindelse med etableringen af en
refinansieringsordning baseret på udlandslån er, hvem der skal bære
valutakursrisikoen.
Det er i udvalget foreslået, at en udlandslåneordning kunne udformes efter
tilsvarende principper som den tidligere K-låneordning, hvor staten overtager
den del af kursrisikoen, der ligger ud over en selvrisiko for landmanden på
1,5 pct. p.a. Heroverfor er imidlertid peget på, at statens overtagelse af en
del af valutakursrisikoen kan skabe tvivl om fastkurspolitikken, ligesom der
er principielle betænkeligheder ved, at staten overtager denne type risiko.
Der er i udvalget derfor foreslået en alternativ konstruktion, hvorefter
justeringer op til en vis størrelse opfanges af en
»kursreguleringspulje«. Den låntagende landmand har efter denne
konstruktion den yderste kursrisiko. Landmandens kursrisiko vil afhænge af
størrelsen af kursreguleringspuljen.
Udvalget har i sine beregninger forudsat, at landmanden vil kunne opnå en
rentelettelse på 4 pct. p.a. ved at optage lån baseret på udlandslån.
Ved grønne obligationslån forstås lån, der er baseret på nominelle fast
forrentede obligationer, som fritages for realrenteafgift. Det er i udvalgets
beregninger forudsat, at fritagelse for realrenteafgift vil medføre, at den
effektive rente på de af landmanden optagne lån vil være ca. 4 procentpoint
lavere pr. år end på lån baseret på traditionelle obligationer. Det er
fremhævet af udvalget, at der er usikkerhed forbundet med en vurdering af den
effektive rente på grønne obligationer, først og fremmest fordi sådanne
obligationer aldrig før har været prissat på obligationsmarkedet.
Udvalget har sammenlignet den rentelettelse, som den enkelte landmand vil
få ved anvendelsen af de tre forskellige refinansieringsinstrumenter. Det vil
i høj grad afhænge af landmandens skatteevne, hvilken lettelse, anvendelsen
af det enkelte instrument vil medføre. For landmanden uden skatteevne vil
rentelettelsen være størst ved refinansiering med jordbrugslån. For landmænd
med skatteevne vil rentelettelsen være størst ved refinansiering med lån
baseret på grønne obligationer og udlandslån. Dette hænger sammen med
rentefradragsretten. De første års rentebetalinger er for samtlige landmænd
lavere for jordbrugslån end for grønne obligationslån og udlandslån.
Udvalget har gennemregnet tre modeller for refinansiering af landbrugets
realkreditgæld, hvor kombinationer af to eller tre af ovenfor nævnte
lånetyper indgår.
Det forudsættes i alle tre modeller, at der kan refinansieres med
jordbrugslån med afdragsbidrag i intervallet op til 45 pct. af vurderingen -
i model II dog i nogen grad valgfrit med udlandslån.
Refinansiering baseret på udlandslån indgår ligeledes i alle tre modeller.
I model I udgør udlandslån halvdelen af refinansieringstilbuddet i
intervallet 45-70 pct., mens sådanne lån i model II som nævnt inden for visse
grænser er alternativ til jordbrugslån. I model III anvendes udelukkende
udlandslån i intervallet 45-70 pct.
Refinansiering baseret på grønne obligationer udgør halvdelen af
refinansieringstilbuddet i intervallet 45-70 pct. i model I og hele
refinansieringstilbuddet i samme interval i model II.
Det er forudsat, at de landmænd, som ikke kan opnå positiv opsparing
gennem refinansiering, ikke umiddelbart kan blive omfattet af
refinansieringsordningen. De vil imidlertid kunne blive omfattet af
ordningen, såfremt der kan gennemføres en tilstrækkelig gældssanering, dvs.
bortskæring eller indefrysning af gæld. Gældssaneringsordningen indgår i alle
tre modeller.
Der er i dag ca. 86.000 landbrugsbedrifter. Modelberegningerne viser, at
med de anvendte kriterier kan 16-17.000 landmænd blive omfattet af
refinansieringen, uanset hvilken kombination af refinansieringslån, der
anvendes. Heraf vil 1.500-2.000 kun blive omfattet, hvis der bortskæres eller
indefryses gæld.
Benytter alle sig af refinansieringstilbuddet i fuldt omfang, vil der
blive tale om refinansiering af gæld på ca. 23. mia. kr., og bortskæring af
gæld i forbindelse med gældssanering på knap 1 mia. kr. Den samlede lettelse
for landbruget udgør i det første år mellem 1,5 og 1,7 mia. kr. Beregningerne
viser endvidere, at ud af de 70.000 bedrifter, der skønnes ikke at blive
omfattet af ordningen, er der 57.000, der ikke opfylder kravene til
mindstebeskæftigelse eller gældens størrelse. 13.000 bedrifter kan ikke
udnytte refinansieringstilbuddet, fordi de ikke opfylder kravet om positiv
opsparing efter refinansiering. Det drejer sig om bedrifter, der tegner sig
for omkring 25 pct. af landbrugsproduktionen. Langt den største del af disse
bedrifter har en effektivitet, der er under gennemsnittet, og må forventes at
have betydelige vanskeligheder ved at fortsætte på længere sigt.
Såfremt anden fast gæld inden for 70 pct.s-grænsen end realkreditgæld
fuldt ud inddrages under ordningen, viser beregninger, at godt 19.500 eller
ca. 3.000 flere landmænd vil kunne opfylde kriterierne for refinansiering.
Den omlagte gæld vil samtidig vokse til 33-34 mia. kr. eller til ca. 10 mia.
kr. mere end i de tre modeller, udvalget har gennemregnet.
Ved gennemførelsen af refinansieringen er der i udvalget peget på, at der
på grund af omfanget kan være en risiko for en selvstændig indflydelse på
kursdannelsen, som kan blive til ugunst for landmanden, således at den
ønskede rentelettelse ikke kan opnås. Refinansieringsoperationen må derfor
gennemføres uden disse virkninger.
Udvalget har understreget, at en lettelse af landbrugets rentebyrde ikke
bør stå alene. På den ene side må der af hensyn til de landmænd, som skal
blive i erhvervet, skabes vilkår, som muliggør etablering af bedrifter, som
kan drage nytte af moderne teknologi, produktionssystemer og driftsledelse.
Dette spørgsmål vedrører især ændringer i landbrugslovens bestemmelser om
suppleringsjord, sammenlægning og ejerformer. Disse spørgsmål vil blive
behandlet i udvalgets anden delrapport.
På den anden side må der af hensyn til de landmænd, som ikke kan få
økonomi i driften, suppleres med foranstaltninger, som kan hjælpe disse
landmænd til anden beskæftigelse, førtidspension eller lignende. Mulighederne
herfor er kort beskrevet i delrapporten. I anden delrapport vil udvalget
nærmere behandle disse muligheder, herunder EF's nyligt vedtagne
ophørsordning.
3. Lovforslagets formål.
Det er regeringens opfattelse, at der snarest skal gennemføres en
refinansieringsordning for landbruget. Ordningen skal sikre en rentelettelse,
der giver effektive landbrug mulighed for at opnå indtjenings- og
arbejdsvilkår, som kan bidrage til at gøre dem selvbærende. I forbindelse med
refinansieringen skal der gennemføres en ordning med sanering af den yderste
gæld for de landmænd, som herved kan opnå en nedbringelse af gældsbyrden,
således at de efter refinansieringen vil kunne skabe balance i deres økonomi.
Lovforslaget er udformet med det sigte at inddrage staten, landbrugets
kreditorer og landbrugserhvervet i omkostningerne ved refinansiering.
Lovforslaget omfatter de generelle regler for refinansiering og sanering
af landbrugets gæld. I forslaget fastsættes bestemmelser om adgang til
refinansiering, refinansieringsberettigede lån, størrelsen af
refinansieringslånene, afdragsbidrag på jordbrugslån og statsgaranti for lån,
der optages med henblik på gældssanering samt vilkårene for statens medvirken
ved ombytningsoperationen.
Som anført skal forslaget ses i sammenhæng med en række samtidigt
fremsatte lovforslag. Gennem forslagene etableres et samlet retsgrundlag for
refinansiering af landbrugets gæld med udgangspunkt i delrapport 1 fra
udvalget vedrørende struktur, finansiering og ejerforhold i landbruget om
lettelse af landbrugets rentebyrde.
4. Hovedtræk af forslaget om en refinansieringsordning.
Med lovforslaget tilsigtes at lette landbrugets rentebyrde gennem
refinansiering af realkreditlån og andre faste lån i landbrugsejendomme.
Den foreslåede refinansieringsordning skal omfatte landmænd, der på
grundlag af konkrete regnskaber kan påvise, at de efter refinansiering og
eventuel gældssanering har balance i økonomien.
Efter forslaget vil det endvidere være et krav, at produktionen på
bedriften har et sådant omfang, at den kræver en arbejdsindsats på mindst 900
timer årligt af husstanden, eller at låntageren har jordbrug som
hovederhverv. Der er her tale om en lempelse i produktionskravet i forhold
til delrapporten, idet regeringen finder, at et større antal deltidslandmænd
(ca. 900) bør omfattes af refinansieringen. Refinansieringsordningen omfatter
ejendomme inden for landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole, pelsdyravl og
skovbrug.
Endelig vil det efter forslaget være et krav, at låntagerens gældsprocent
skal udgøre mere end 30, beregnet på grundlag af den samlede gæld og de
samlede aktiver, idet finansielle aktiver fradrages i både gæld og aktiver.
Efter forslaget vil realkreditbelåning samt andre lån med sikkerhed i
ejendommen kunne refinansieres. Andre lån, der refinansieres, skal dog have
sikkerhed inden for 70 pct. af handelsværdien.
Andelen af belåningen, der kan refinansieres, afhænger af
belåningsprocenten, dvs. forholdet mellem ejendommens realkreditbelåning og
belåning med andre lån (inden for 70 pct.-grænsen) og ejendommens
handelsværdi (realkreditvurdering). Udgør belåningen således 45 pct. og
derover, kan den samlede ovenfor anførte belåning refinansieres fuldt ud.
Ligger belåningsprocenten i intervallet fra 30 til 45, øges andelen gradvist
op til fuld refinansiering. Udover grænsen på 70 pct. sikkerhed for andre lån
end realkreditlån gælder det endvidere, at disse lån højst kan refinansieres
med den andel, der er nødvendig for, at der opnås balance i bedriftens
økonomi.
Refinansiering foreslås som udgangspunkt med lånetyper svarende til de af
udvalget behandlede, dvs. jordbrugslån med afdragsbidrag og udlandslån med
sikkerhed inden for 45 pct. af handelsværdien samt lån på basis af grønne
obligationer. Da vurderingen af landbrugsejendommen kan have ændret sig,
siden der blev foretaget realkreditbelåning, vil der i et vist omfang ske
refinansiering af realkreditlån, der på refinansieringstidspunktet ligger ud
over grænsen på 70 pct. af vurderingen. Andre lån kan derimod ikke
refinansieres ud over 70 pct.-grænsen.
Det er regeringens opfattelse, at låntagerne skal gives valgfrihed mellem
de tre lånetyper bortset fra den nævnte grænse for omfanget af jordbrugslån
og udlandslån. Herved kan de enkelte låntagere bedst tilpasse
refinansieringen til deres økonomi og præferencer.
Efter forslaget kan det refinansierede beløb ikke være større, end hvad
der må forventes ud fra den normale sammenhæng mellem driftsoverskud og
landbrugsaktiverne (incl. stuehusets værdi). Det tilsigtes herved at begrænse
refinansiering i landbrugsejendomme, hvor driftsoverskuddet ikke har et
rimeligt forhold til de belånte aktiver, og hvor afdrag og rentebetalinger på
disse lån især afholdes af indtægter udefra.
Der vil således skulle fastsættes en faktor, hvormed driftsoverskuddet
skal multipliceres for at bestemme overgrænsen for refinansieringen. Faktoren
vil blive fastsat således, at muligheden for refinansiering begrænses, hvis
ejendommen ikke udnyttes landbrugsmæssigt fuldt ud. I beregningerne er denne
faktor forudsat at være 15.
Jordbrugslån med afdragsbidrag vil fortsat kunne tilbydes som stående lån
og som serielån. Stående lån skal som hidtil have sikkerhed inden for 25 pct.
af handelsværdien.
Afdragsbidraget på jordbrugslån til refinansiering foreslås reguleret i
forhold til prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst, således at
beløbet for afdragsbidrag beregnes på grundlag af differencen mellem
ændringen i nettoprisindekset og prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst (såfremt denne er positiv). Afdragsbidraget kan dog
maksimalt opgøres på grundlag af de nuværende 30 pct. af ændringen i
nettoprisindekset.
Udlandslån foreslås ydet som et 10-årigt lån, der amortiseres som et
30-årigt annuitetslån. Der sikres automatisk refinansiering af udlandslånet
efter de 10 år med et 20-årigt realkreditlån med samme prioritetsstilling.
Refinansieringen efter de 10 år sker på grundlag af det rente- og kursniveau,
som vil være gældende på dette tidspunkt.
Udlandslån finansieres ved salg af obligationer eller på anden måde,
f.eks. syndikerede banklån, og genudlånes i Danmark i den pågældende fremmede
valuta.
Regeringen vil gennem forhandlinger med landbrugets organisationer og
realkreditinstitutterne søge at tilvejebringe grundlaget for en
restgældsreguleringsfond for hvert institut til imødegåelse af landmandens
omkostninger ved eventuelle valutakursjusteringer. Fondens midler, herunder
en overrente fra landmanden, forrentes i fonden og anvendes fuldt ud til
nedskrivning af restgælden, når udlandslånet forfalder. Regeringen foreslår
skattefrihed for puljens indtægter og fradragsret for indskud i fonden.
Låntager er skattepligtig af udbetalinger fra fonden. Kurstab på udlandslånet
kan fradrages efter de almindelige regler.
Den tredie lånetype til refinansiering er lån på basis af grønne
obligationer, hvorved forstås særlige, nominelle fastforrentede obligationer,
som er fritaget for realrenteafgift.
Efter forslaget refinansierer de enkelte realkreditinstitutter og Dansk
Landbrugs Realkreditfond egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.
Låntager kan dog vælge en anden långiver, hvis den oprindelige långiver ikke
yder refinansieringslån af den af låntager ønskede type. Ved fastlæggelse af
belåningsprocent og de enkelte låns placering efter lånetype anvendes samme
vurdering af ejendommen. Vurderingen kan enten være foretaget af det
realkreditinstitut, der har ydet den største del af ejendommens belåning
eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond
har ydet lån i ejendommen.
Hvis landmanden ikke kan opfylde kravet om balance i bedriftens økonomi på
grundlag af refinansiering alene, er det kun muligt at udnytte
refinansieringstilbuddet, hvis der tillige suppleres med en nedbringelse af
gældsbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld. Saneringen af gælden
skal have en sådan effekt på renteudgifterne, at der efter refinansieringen
og saneringen af gæld vil være balance i bedriftens økonomi. For at fremme
indgåelsen af aftaler om sanering af gæld foreslås det, at der kan ydes
statsgaranti for lån, der optages i pengeinstitutter med henblik på
gældssanering. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet, og der foreslås
en samlet ramme på 600 mill. kr.
Det er hensigten, at administrationen af ordningen tilrettelægges således,
at pengeinstitutterne på grundlag af konsulenterklæringer o.l. kan give
tilladelse til refinansiering i sager, hvor et foreliggende regnskab efter
eventuelle korrektioner uden videre kan anvendes til at bedømme, om
balancekravet er opfyldt, og hvor sanering af gæld ikke er nødvendig. Ved
mere komplicerede sager, herunder dispensationssager og sager med bevilling
af statsgaranti for gældssaneringslån, vil tilladelse skulle gives af
Hypotekbanken.
Der kan blive tale om et ganske stort sagsomfang, som vil lægge et
betydeligt pres på landbrugets rådgivere, pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og det offentlige. Det må derfor forventes, at
refinansieringen vil strække sig over en længere periode. Det foreslås, at
ansøgning skal være indgivet senest 12 mdr. efter lovens ikrafttræden.
For at sikre, at de landmænd, som på grund af manglende terminsbetalinger
risikerer iværksættelse af tvangsauktion, får mulighed for at komme i
betragtning ved refinansiering foreslås en garantiordning for henstand for
terminsydelser.
Udvalget har peget på, at der ved gennemførelse af en refinansiering af
det forventede omfang kan være risiko for en selvstændig indflydelse på
kursdannelsen, som kan blive til ugunst for landmanden, således at den
ønskede rentelettelse ikke eller kun delvis opnås.
Det bør understreges, at det næppe er muligt helt at undgå en vis
påvirkning af obligationskurserne, når der skal købes og sælges obligationer
i det omfang, der her kan blive tale om. Det er regeringens opfattelse, at
ombytningsoperationen skal gennemføres til markedskurser - men således, at
selve ombytningen påvirker obligationsmarkedet mindst muligt. En række
instrumenter kan her komme på tale.
For det første vil der i nogle tilfælde være tale om fremskaffelse af
obligationer fra serier med relativt beskeden dybde, således at nogle af
obligationerne ikke umiddelbart kan fremskaffes, eller at dette kun er muligt
til forhøjede kurser. Der foreslås derfor en mulighed for at afvige fra
realkreditlovens balanceprincip ved at indfri med obligationer fra andre
serier, aldersklasser og rentefodsafdelinger end dem, hvori det oprindelige
lån var effektueret. Der gives endvidere mulighed for at supplere med en
statsgaranti for de ydelser, som skulle være betalt af låntagere, hvis lån
blev indfriet.
For det andet vil regeringen søge at indgå aftaler med større,
institutionelle investorer om at aftage obligationerne fra
refinansieringslånene. Det vil endvidere være afgørende for at minimere
kurspåvirkningerne af selve ombytningsoperationen, at køb og salg af
obligationer kan trækkes i tid, dvs. at omsætningen ikke nødvendigvis skal
gennemføres på et bestemt tidspunkt. Det foreslås derfor, at
landbrugsministeren overtager landmandens gældsforpligtelse over for
realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond mod samtidig at
modtage de til refinansieringslånet svarende obligationer, opgjort til
markedskurser. Gennem de samtidigt fremsatte forslag til ændringer af lov om
et finansieringsinstitut for landbrug m.v. og af lov om realkreditinstitutter
åbnes adgang for, at realkreditinstitutterne kan acceptere staten som
debitor. Staten foretager herefter obligationsombytningen i takt med
markedets bæredygtighed. Administrationen heraf foreslås henlagt til
Hypotekbanken, der i de faktiske markedsoperationer bistås af Nationalbanken.
Det er ikke tanken, at der ved statens mellemkomst i gældsombytningen skal
ydes økonomisk støtte til de kurser, hvortil låntager ombytter sin gæld.
På den anden side må landmanden kende kursvilkårene for ombytningen på det
tidspunkt, han accepterer refinansieringstilskuddet. Dette indebærer, at
staten overtager kursrisikoen i en kortere eller længere periode indtil
staten gennem køb og salgsoperationer frigør sig fra kursrisikoen. Ved
uændrede kurser er selve ombytningsoperationen statsfinansiel neutral.
Kursudviklingen kan indebære såvel gevinst som tab ved ombytningen. Til
imødegåelse af eventuelle tab opkræver staten et gebyr på 0,25 pct. af
kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån, der overtages. Det har
været overvejet, om landmanden skulle gives adgang til selv at foretage
gældsombytningen på markedet, således som det sker i en sædvanlig
omprioriteringssituation. En sådan adgang kan imidlertid have uheldige
kurspåvirkninger til følge; derfor er det foreslået, at gældsombytningen
gennemføres centralt ved statens mellemkomst.
Når staten overtager landmandens forpligtelse over for kreditinstitutterne
mod samtidig at overtage obligationer, der svarer til refinansieringslånet,
vil staten skulle betale ydelser på forpligtelserne og modtage ydelser på
disse obligationer.
I det følgende er skitsemæssigt beskrevet, hvorledes
refinansieringsordningen tænkes tilrettelagt i forhold til den enkelte
landmand.
Omkring 1. oktober 1988 udsendes til landmænd, økonomikonsulenter,
pengeinstitutter og realkreditinstitutioner en vejledning om
refinansieringen. Med vejledningen udsendes der et sæt af
beregningsforudsætninger, hvori bl.a. indgår rentesatser. På basis heraf kan
landmanden med bistand fra økonomikonsulent eller pengeinstitut beregne,
hvorvidt betingelserne for at deltage i refinansieringsordningen er opfyldt.
Disse forudsætninger finder som udgangspunkt anvendelse, uanset hvornår
refinansieringen faktisk gennemføres.
De landmænd, som opfylder betingelserne for at deltage i refinansieringen,
og som ønsker at refinansiere, indhenter gennem et pengeinstitut
refinansieringstilbud.
I den enkelte lånesag meddeler pengeinstituttet Hypotekbanken omfanget og
vilkår for eksisterende lån, og hvilke refinansieringslån der ønskes optaget.
Der vil blive fastsat frister, inden for hvilke meddelelse om lånesag kan
indgives til Hypotekbanken. Ved udløb af den enkelte frist meddeler
Hypotekbanken pengeinstituttet vilkårene for gældsombytningen. Landmanden
skal herefter inden for en frist tage stilling til tilbuddet. Accepteres
tilbuddet, overtager Hypotekbanken landmandens hidtidige lån mod samtidig
overtagelse af de til de nye lån svarende obligationer eller kontantbeløb fra
udlandslån.
I gældssaneringssager og i andre komplicerede refinansieringssager afgør
Hypotekbanken som ovenfor nævnt, om betingelserne for refinansiering er
opfyldt. Er dette tilfældet, indgår ansøgningen i Hypotekbanken på linie med
mere ukomplicerede sager.
Det antages, at de første refinansieringer kan finde sted omkring
årsskiftet 1988/89.
Landbrugsministeren underretter hvert kvartal Finansudvalget om forløbet
af ombytningsoperationen.
5. Virkninger af forslaget om refinansiering.
Der er gennemført beregninger af virkningerne af lovforslaget på samme
måde som i delrapport 1 fra udvalget vedrørende struktur, finansiering og
ejerforhold i landbruget. Hvis alle benytter sig af tilbuddet om
refinansiering - og i fuldt omfang - skønnes det samlede omfang af
refinansieringen at udgøre 23 mia. kr. Hertil kommer, at der forventes ydet
pengeinstitutlån i forbindelse med sanering af gæld, hvortil anslås bevilget
en statsgaranti på 0,6 mia kr. Ca. 1,7 mia. kr. i gæld forventes bortskåret
ved gældssanering.
Der skønnes følgende fordeling af det samlede antal gartneri- og
landbrugsbedrifter:
Bedrifter Andel af samlet
produktion (pct.)
Antal bedrifter i alt 89.500 100
Heraf bedrifter med lav
gæld m.v. 42.500 35
bedrifter med under 900 timer 15.300 3
31.700 62
Heraf bedrifter, der ikke
opfylder balancekravet 15.200 25
bedrifter, der opfylder
balancekravet 16.500 37
Det samlede antal bedrifter i landbrug og gartneri udgør ca. 89.500. Heraf
er der omkring 57.800, der har en lav gæld eller et begrænset
produktionsomfang, og derfor ikke er omfattet af refinansieringen. Af de
øvrige 31.700 bedrifter anslås 15.200 ikke at kunne opfylde balancekravet i
refinansieringen, mens 16.500 skønnes at kunne opfylde balancekravet.
Af de 16.500 bedrifter, der skønnes at blive omfattet af refinansieringen,
forventes omkring 1.500 at komme ind under ordningen, hvis der samtidig
gennemføres en gældssanering. De 16.500 bedrifter repræsenterer ca. 37 pct.
af den samlede produktion i landbrugs- og gartnerierhvervet.
Ca. 60 pct. af bedrifterne, der kan opnå refinansiering, havde positiv
opsparing forud for refinansieringen, mens 40 pct. af bedrifterne opnår
positiv opsparing ved gennemførelse af refinansieringen.
Det første år udgør rentelettelsen i gennemsnit ca. 88.000 kr. pr.
bedrift.
For den enkelte bedrift vil der være forbundet en række
transaktionsomkostninger med refinansieringen. Disse transaktionsomkostninger
kan finansieres ved lånoptagelse.
Der er en vis usikkerhed knyttet til beregningerne. Beregningerne bygger
bl.a. på en række forudsætninger om første års-renten ved de forskellige
refinansieringsinstrumenter, jf. omtalen heraf i afsnit 2. Renteforholdene
ved en konkret refinansiering vil kunne afvige herfra afhængig af kurs- og
renteforholdene på tidspunktet for effektuering af refinansieringen.
Virkningerne af den foreslåede valgfrihed mellem de forskellige lånetyper,
jf. pkt. 4 ovenfor, er vanskelige at anslå nærmere, idet de bl.a. hænger
sammen med den præference, låntagerne har over for lånetyperne. Det må
forventes, at flere landmænd vil udnytte ordningen, end hvis der ikke havde
været denne valgfrihed, idet det dog skal bemærkes, at det skønnede antal
bedrifter, der maksimalt kan udnytte ordningen, ikke påvirkes af
valgfriheden.
I skønnet over budgetpåvirkningerne i tabel 1 er der forudsat følgende
fordeling:
Jordbrugslån med afdragsbidrag 7,1 mia. kr.
Udlandslån 4,4 mia. kr.
Grønne obligationslån 11,5 mia. kr.
I alt 23,0 mia. kr.
Tabel 1. Offentlig budgetpåvirkning.
Mia. kr. Budgetvirkning Budgetvirkning1)
1. år alle år
Offentlige udgifter:
Afdragsbidrag 0,1 0,6
Statslig nettorenteudgift2) 0,2 0,8
Bortfald af realrenteafgift
på indfriede lån3) 0,7 3,8
I alt 1,0 5,2
Heraf:
Staten 1,0 5,2
Kommunerne - -
Offentlige indtægter:
Øget skatteprovenu fra låntager4) 0,7 3,5
I alt 0,7 3,5
Heraf:
Staten 0,3 1,5
Kommunerne5) 0,4 2,0
Anm.: Tabellen omfatter ikke gebyret ved gældsomlægningen, nettovirkningen
af gældsombytningen samt provenuvirkningen af restgældsreguleringsfonden, jf.
tabel 2.
1) Beregningerne viser nutidsværdien for lånenes samlede restløbetid ved
en nominel samfundsmæssig kalkulationsrente på 11 pct. Der er forudsat 4 pct.
stigning i nettoprisindekset pr. år Det er forudsat, at bortfald af lån som
følge af ejerskifte m.v. udgør 3 pct. pr. år.
2) Ved udlandslån er det forudsat, at staten foretager modvirkende
transaktioner og dermed påføres en nettorenteudgift. Ved udlandslån er
beregnet en nettorenteudgift i år 0-10.
3) I alle beregninger er forudsat en realrenteafgiftssats på 33 pct. Med
en rente på 12 pct. og en inflation på 4 pct. vil den gennemsnitlige
effektive realrenteafgiftssats over en længere periode være omkring 33 pct.
4) Det er forudsat, at låntagers beskatningsprocent er 50.
5) Skøn over kommunerens andel af øget skatteprovenu fra låntager. De
offentlige budgetter påvirkes for det første af udgifter til afdragsbidrag
til jordbrugslån. For det andet vil der være bortfald af realrenteafgift
(evt. anden skatteindtægt) i forbindelse med omlægning fra
realrenteafgiftspligtige obligationer til indeksobligationer og grønne
obligationer samt øgede nettorenteudgifter i forbindelse med optagelse af
udlandslån, idet staten forudsættes at foretage modvirkende dispositioner.
Den reducerede rentebyrde for landmændene og dermed mindre rentefradrag
bidrager på den anden side til øgede skatteindtægter til stat og kommuner.
De offentlige budgetter påvirkes netto med 0,3 mia. kr. det første år.For
hele løbetiden udgør nutidsværdien 1,7 mia. kr. De kommunale budgetter
forbedres i kraft af de afledte skatteindtægter med 0,4 mia. kr. det første
år og 2,0 mia. kr. i hele perioden. Nettoudgifterne på statsbudgettet kan
anslås til 0,7 mia. kr. det første år og 3,7 mia. kr. i hele perioden.
6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
I tabel 2 er vist en samlet oversigt over de offentlige indtægter og
udgifter ved refinansieringsordningen, idet der er skønnet over de konkrete
virkninger i de enkelte år fra 1989-1992. Administrationsomkostninger omtales
særskilt nedenfor.
Tabel 2. Offentlige udgifter og indtægter 1989-19921)
Mia. kr. 1989 1990 1991 1992
Offentlige udgifter:
Afdragsbidrag på jordbrugslån til
refinansiering 43 83 80 78
Besparelse på afdragsbidrag vedr.
andre jordbrugslån -2 -8 -14 -18
Statslig nettorenteudgift 100 194 188 182
Bortfald af realrenteafgift 350 679 659 639
Restgældsreguleringsfond 22 160 57 62
I alt 513 1108 970 943
Heraf:
Staten 502 1071 948 921
Kommunerne 11 37 22 22
Offentlige indtægter:
Gældsombytning, jf. tabel 3 3 - - -
Gebyr ved gældsombytning 115 - - -
Øget skatteprovenu fra låntager
(ved 50 pct. skat) 370 719 699 679
I alt 488 719 699 679
Heraf:
Staten 281 317 308 299
Kommunerne 207 402 391 380
1) Jf. noter til tabel 1. Netto anslås der offentlige udgifter ved
refinansiering på 25 mio. kr. i 1989, 389 mio. kr. i 1990, 271 mio. kr. i
1991 og 264 mio. kr. i 1992. Statens udgifter anslås til 221 mio. kr. i 1989,
754 mio. kr. i 1990, 640 mio. kr. i 1991 og 622 mio. kr. i 1992.
Det er forudsat i beregningerne, at de nye lån optages successivt i 1989.
Der er endvidere forudsat en årlig stigning i nettoprisindekset på 4 pct.
og afdragsbidrag svarende til 30 pct. af stigningen. Der er herved ikke taget
hensyn til reduktion af afdragsbidrag i de tilfælde, hvor forskellen mellem
stigningen i nettoprisindekset og landbrugspriserne er mindre end 30 pct. af
stigningen i nettoprisindekset. Refinansieringsordningen anslås at medføre en
reduceret optagelse af jordbrugslån med afdragsbidrag efter den gældende
jordbrugslåneordning.
Ved skønnet over de skattemæssige konsekvenser af
restgældsreguleringsfonden er det forudsat, at indskuddet i fonden fra
realkreditinstitutter og landbruget udgør 10 pct. af det anslåede omfang af
udlandslån. Fonden forudsættes forrentet med 12 pct. p.a. Kurstabet er
fradragsberettiget. Restgældsreguleringsfonden anvendes til nedskrivning af
restgælden efter 10 år, og beløbet er skattepligtigt.
Som anført foran foreslås det, at landbrugsministeren bemyndiges til at
indtræde direkte i ombytningen af obligationerne, jf. lovforslagets § 8. I
tabel 3 er vist en nærmere beregning af de økonomiske konsekvenser heraf.
Tabel 3. De økonomiske konsekvenser af statens direkte deltagelse i
gældsombytingen1). 1989
Maksimum for statens overtagelse af
debitorforpligtelser -23,0 mia. kr.
Maksimum for statens overtagelse af
obligationer/udlanslån +23,0 mia. kr.
Udgifter:
Renteudgifter på overtagne debitorforpligtelser -742 mio. kr.
Renteindtægter på jordbrugsobligationer +54 mio. kr.
Renteindtægter på grønne obligationer +230 mio. kr.
Renteindtægter på provenu, udlandslån +132 mio. kr. -326 mio. kr.
Kapitalindtægter:
4 pct. opskrivning af jordbrugsobligationer + 84 mio. kr. -242 mio. kr.
Realrenteafgift +245 mio. kr.
Netto +3 mio. kr.
1) Det er forudsat, at overtagelsen sker successivt i 1989, og at
varigheden af statens debitorforpligtelse og besiddelse af obligationer i
gennemsnit andrager 3 måneder. Det er endvidere beregningsmæssigt forudsat,
at kurserne er uændrede i den periode, hvor staten holder obligationer og
debitorforpligtelser. I dette tidsrum løber staten en kursrisiko, fordi
kursudviklingen kan være forskellig på de overtagne obligationer og på de
obligationer, der svarer til debitorforpligtelserne. Det anslås, at ved en
rentestigning på 1 pct. point vil forskellen i kursændring ligge mellem -1,1
og +2,1 kurspoints. Ved et rentefald vil forskellen i kursændring ligge
mellem -2,1 og +1,1 kurspoints. Forudsættes det f.eks., at refinansieringen
gennemføres over fire gange, vil der hver gang kunne opstå tab eller gevinst
på op imod 120 mio. kr., hvis renten ændres med 1 procentpoint. Som det
fremgår af tabellen, skønnes statens direkte deltagelse i gældsombytningen
ikke netto at påvirke statsfinanserne. Der er forudsat uændrede kurser, jf.
note 1 til tabel 3.
Til imødegåelse af eventuelle kurstab foreslås det, at der betales et
gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og realkreditlån, der
overtages. Provenuet heraf anslås at udgøre ca. 115 mio. kr.
Udover de i tabel 2 viste udgifter må der på længere sigt forventes at
forekomme udgifter ved indfrielse af garantier under gældssaneringsordningen.
Det er dog ikke muligt, før der foreligger nærmere erfaringer med ordningen,
at anslå statens udgifter til indfrielse af garantier. Endvidere vil der
blive stillet garantier efter lov om ændring af realkreditinstitutter og lov
om ændring af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. Eventuelle
udgifter ved garantier vil blive søgt optaget på de årlige bevillingslove.
Det er forudsat i lovforslaget, at de almindelige refinansieringssager
behandles i pengeinstitutterne, mens Hypotekbanken udøver efterkontrol af
refinansieringsbevillingen, hvor særlige forhold gør sig gældende. Antallet
af disse sager skønnes at andrage ca. 1.000, eller ca. 7-8 pct. af de
landmænd, der antages at kunne opnå refinansiering uden gældssanering.
Endvidere skal Hypotekbanken tage stilling til bevilling af
gældssaneringslån med statsgaranti for landmænd, der ikke kan opnå positiv
konsolidering ved refinansiering alene, men hvor balance yderligere
forudsætter, at der sker bortakkordering og indefrysning af gæld. Det antal
bedrifter, der har mulighed for balance ved akkordering, er opgjort til
1.500. Der er tale om en gruppe med betydelige økonomiske vanskeligheder,
hvor alle har haft ubalance i den hidtidige drift, og hvor nedbringelse af
gæld ved aftale med kreditorerne er nødvendig.
Specielt sagerne på gældssaneringsområdet vil stille betydelige
administrative krav. Der forventes at blive tale om sager, der vil kræve
såvel juridisk ekspertise som indgående specialviden om landbrugsøkonomiske
forhold, og som vil medføre en omfattende brevveksling og forhandlingsindsats
med advokater og konsulenter.
På grund af ordningens særlige karakter og den forventede sagsmængde er
det nødvendigt at oprette et nyt kontor i Hypotekbanken til varetagelse af de
pågældende opgaver. De nævnte opgaver samt forberedelserne til gennemførelse
af den foreslåede refinansieringsordning nødvendiggør i alt 10 årsværk, heraf
1 kontorchef, 7 sagsmedarbejdere og 2 HK/TAT-medarbejdere. De koordinerende
og planlæggende funktioner i Landbrugsministeriet vil nødvendiggøre 2
AC-årsværk og 1 HK/TAT-årsværk. De samlede lønudgifter udgør på årsbasis knap
4 mio. kr. I 1988 udgør lønudgifterne 2 mio. kr. svarende til 5 årsværk i
Hypotekbanken og 11/2 årsværk i Landbrugsministeriet. Hertil kommer
engangsudgifter i 1988 til edb, konsulentbistand, informationsmateriale m.v.
på 2 mio. kr.
Det ressourcebehov, der følger af, at Hypotekbanken bemyndiges til at
gennemføre de opgaver, der foreslås tillagt landbrugsministeren i henhold til
lovens § 8, kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres endeligt, men vil blive
forelagt Folketinget i form af et aktstykke i efteråret 1988 eller på
ændringsforslag til finanslovforslaget for 1989.
7. Notifikation.
Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 2
Efter bestemmelsen kan realkreditlån og andre lån med sikkerhed i
landbrugsejendomme indfries helt eller delvist og erstattes af særlige
refinansieringslån. Til lån, der refinansieres, medregnes en til den
refinansierede del af hovedstolen svarende andel af ikke betalte ydelser på
de nævnte lån med påløbne renter, hvis ydelserne er forfaldet til betaling
før 1. maj 1988, jf. § 5, stk. 2.
Refinansiering af andre lån end realkreditlån begrænses til lån, der har
sikkerhed inden for 70 pct. af ejendommens handelsværdi, jf. § 4, mens
realkreditlån vil kunne refinansieres »krone for krone«, selv om de
på refinansieringstidspunktet som følge af udviklingen i handelsværdien helt
eller delvist måtte have sikkerhed uden for 70 pct.-grænsen.
Afgrænsningen af hvilke andre lån end realkreditlån, der kan
refinansieres, vil ske ved bekendtgørelse i medfør af § 10. Som eksempler på
sådanne lån kan nævnes bank- og sparekasselån, evt. med statsgaranti, og
statslån.
Afgrænsningen vil i øvrigt ske under hensyntagen til bl.a. løbetid,
rentevilkår og låneformål.
Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, stilles der krav om en
arbejdsindsats for låntageren og dennes husstand på mindst 900 timer, eller
om at ansøger har landbrug som hovederhverv. Til husstanden henregnes
ægtefælle eller samlever og hjemmeboende børn under 18 år. Bedriftens
arbejdskraftsbehov vil blive vurderet ud fra normtimesatser og med
hensyntagen til mekaniseringsgraden.
Kravet om hovederhverv, der kun undtagelsevis vil have betydning ved siden
af 900-timers reglen, anses for opfyldt, hvis ansøgeren anvender mere end
halvdelen af den samlede arbejdstid på bedriften, og mindst halvdelen af den
pågældendes samlede indkomst hidrører fra bedriften.
Ved beregningen af gældsprocenten efter § 2, stk. 1, nr. 3, opgøres den
samlede husstands passiver og aktiver i overensstemmelse med
skattelovgivningens regler. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før
formuenedsalg, men efter nedskrivning af varelager og besætning. De
skattemæssigt opgjorte passiver opgøres uden tillæg af formuenedslag og
nedskrivning. De herefter opgjorte aktiver og passiver reduceres med værdien
af finansielle aktiver, f.eks. indlån i pengeinstitutter og kursværdien af
værdipapirer. Låntagers gældsprocent opgøres herefter som forholdet mellem de
korrigerede passiver og de korrigerede aktiver.
Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, skal det godtgøres, at der efter
en refinansiering og eventuel gældssanering vil være positiv opsparing eller
balance i husstandens økonomi.
Ved vurderingen af den økonomiske situation efter refinansieringen tages
udgangspunkt i de foreliggende driftsregnskaber for 1986 (1986/87) eller 1987
(1987/88) samt husstandens indkomst udenfor bedriften, og husstandens forbrug
i det valgte regnskabsår. De i regnskabet anførte afskrivninger,
rentebetalinger og skattebetalinger reguleres i fornødent omfang efter
følgende principper:
Afskrivningen anføres med driftsmæssigt begrundede
standardafskrivningssatser. De faktiske renteudgifter erstattes med
renteudgifter, der i givet fald skal afholdes efter refinanisering og
gældssanering. Der fastsættes beregningsforudsætninger til brug for
renteberegningen.
Herefter foretages en beregning af indkomst- og eventuelle formueskatter,
som de ville have været under de ændrede regnskabsmæssige forudsætninger.
Der vil i medfør af § 10 blive stillet krav om, at de regnskabsmæssige
oplysninger, herunder de foretagne reguleringer, attesteres af en
statsautoriseret revisor eller af en økonomikonsulent under den
landøkonomiske konsulentvirksomhed.
Dispensationsbestemmelsen i § 2, stk. 3, vil kunne anvendes i tilfælde,
hvor regnskabet i væsentligt omfang er påvirket af ekstraordinære forhold,
f.eks. indkøringsvanskeligheder efter ejerskifte, større investeringer eller
sygdom i besætning. Bestemmelsen forventes derimod ikke anvendt i forbindelse
med de i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, anførte krav.
Til § 3
Da behovet for refinansiering vokser med stigende gældsbyrde, foreslås
det, at muligheden for refinansiering øges i takt med belåningen af ansøgers
ejendom.
Forslaget indebærer f.eks., at der ved en belåningsprocent på 31 kan
refinansieres 3 pct. af ejendommens handelsværdi, hvilket svarer til knap 10
pct. af den samlede gæld i ejendommen. Ved en belåningsprocent på 36 kan lån
svarende til 18 pct. af handelsværdien eller 50 pct. af gælden refinansieres.
Hvis belåningsprocenten er 45 eller derover, kan hele belåningen
refinansieres, jf. stk. 2, hvis det i øvrigt kan ske inden for rammerne af
loven.
Med hensyn til andre lån end realkreditlån foreslås det dog, at de
refinansierede lån skal have sikkerhed inden for 70 pct. af handelsværdien,
jf. § 1, og at refinansieringen begrænses til, hvad der er nødvendigt for, at
låntager kan opfylde kravet om balance i § 2, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelsen i stk. 4 tilsigter at begrænse mulighederne for
refinansiering for landmænd, hvor husstanden har store indkomster, der ikke
hidrører fra bedriften. Ved opgørelsen heraf anvendes husstandens
bruttoindkomst. Det er hensigten, at størrelsen af den belåning, der kan
refinansieres, aftrappes efter en glidende skala, der fastsættes med hjemmel
i bestemmelsen.
Til § 4
Bestemmelsen om ansættelse af handelsværdien svarer til tilsvarende regler
i visse andre landbrugsstøtteordninger. Der vil i
gennemførelsesbestemmelserne blive stillet krav om, at anvendte vurderinger
ikke er ældre end 1 år, og at de afspejler ejendommens aktuelle værdi.
Til § 5
Det foreslås, at refinansieringsbelåningen udgør mindst 100.000 kr.
(kontantværdi). Det bemærkes, at der herudover gælder mindstestørrelser for
det enkelte realkreditlån i medfør af realkreditlovgivningen.
Ved driftsoverskuddet forstås bedriftens bruttoudbytte med fradrag af
udgifter til rå- og hjælpestoffer, fremmede tjenesteydelser, afskrivninger,
lejet arbejdskraft og ejendomsskatter. De fra bedriften foreliggende
regnskaber reguleres som anført i bemærkningerne til § 2.
Med det formål at begrænse refinansieringen af landbrugsejendomme med høj
belåning, og som først og fremmest finansieres ved indkomster ude fra,
foreslås en belåningsgrænse udtrykt som summen af stuehusværdien, dog
maksimalt 500.000 kr., og et multiplum af driftsoverskuddet. Der anvendes den
i henhold til § 33, stk. 4, i lov om vurdering af landets faste ejendomme
fastsatte stuehusværdi.
Ved fastsættelsen af den faktor, som driftsoverskuddet skal multipliceres
med, vil der blive taget hensyn til, at der er betydelig spredning i
forholdet mellem landbrugsaktiver og driftsoverskud, hvorfor det er hensigten
at fastsætte faktoren til ca. 15, dvs. noget over gennemsnittet.
Til § 6
Refinansieringen af lån, der har sikkerhed inden for 45 pct. af
handelsværdien, kan efter låntagers valg ske med jordbrugslån, udlandslån
eller »grønne« obligationslån. Refinansieringen af lån, der er
placeret ud over 45 pct. af handelsværdien, kan alene ske med
»grønne« obligationslån. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 4.
Til § 7
Det bør undgås, at refinansieringen af landbrugets gæld kan anvendes som
konkurrenceparameter af realkreditinstitutterne og Dansk Landbrugs
Realkreditfond. Det foreslås derfor, at refinansieringslån skal ydes af det
institut, der har ydet det refinansierede lån.
Da det ikke kan udelukkes, at nogle institutter ikke tilbyder alle typer
refinansieringslån, og da det er ønskeligt, at låntager kan sammensætte det
mest hensigtsmæssige lånemix, foreslås det dog, at låntager kan gennemføre
refinansieringen hos andre institutter. I denne situation skal lånet optages
i det institut, der i øvrigt har ydet den væsentligste del af ejendommens
realkreditbelåning. Er der ikke optaget lån i andre institutter, står
låntager frit i valget af långiver. Det forudsættes herved, at låntager i det
ny institut optager lån af den ønskede type.
For så vidt angår andre lån end realkreditlån, jf. § 1, nr. 2, kan
låntager frit vælge långivende institut, med respekt af
realkreditlovgivningens lånegrænse (45 pct. for
enhedsprioriteringsinstitutterne og 70 pct. for Dansk Landbrugs
Realkreditfond).
Til § 8
Det må antages, at gennemførelsen af en refinansiering af så stort omfang,
som der er tale om, vil kunne få en selvstændig indflydelse på kursdannelsen
for de obligationer, landmændene skal optage med henblik på indfrielse af
oprindelige lån, og for de obligationer, landmændene skal afhænde som led i
optagelsen af refinansieringslånene.
En sådan udvikling kan være til ugunst for landmanden, og den kan i værste
fald indebære en væsentlig begrænsning af den ønskede rentelettelse.
Det foreslås derfor, at landbrugsministeren indtræder i låntagers
forpligtelser på de lån, der refinansieres, mod samtidig at overtage de
obligationer, der ligger bag refinansieringslånene, og kontantprovenuet i
danske kroner af optagne udlandslån.
Landbrugsministeren oppebærer renter og udtrækningsprovenu af de overtagne
obligationer samt eventuelle renter af provenuet af udlandslån.
Det påhviler samtidig landbrugsministeren at betale ydelser og indfri
restgælden på de lån, hvorpå forpligtelserne er overtaget. Det bemærkes i
denne forbindelse, at andre lån end realkreditlån påtænkes indfriet kontant i
forbindelse med refinansieringens gennemførelse. Realkreditlån vil normalt
blive indfriet ved hjælp af obligationer, der opkøbes, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 4.
Den foreslåede ordning gør det muligt at gennemføre opkøb af obligationer
til brug ved indfrielse af overtagne lån og at afhænde de bag
refinansieringslånene liggende obligationer på en sådan måde, at
uhensigtsmæssige kursudsving begrænses.
Hele operationen kan under visse forudsætninger gennemføres uden tab for
statskassen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at uforudseelige
kursbevægelser og manglende ydelsesparallellitet mellem overtagne
forpligtelser og obligationer, kan medføre et negativt nettoprovenu.
Det foreslås, at den enkelte låntager betaler et gebyr på 0,25 pct. af
summen af kontantværdien af de overtagne obligationer og de overtagne
låntagerforpligtelser til imødegåelse af eventuelle kurstab. Det bemærkes
herved, at den foreslåede ordning må anses for at være en nødvendig
forudsætning for, at landmændene kan opnå den tilsigtede rentelettelse ved
refinansiering.
Det er hensigten at bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning til at gennemføre de landbrugsministeren tillagte opgaver.
Til § 9
For at undgå kapitalisering af støtteelementet i ordningen, forfalder
refinansieringslånene til indfrielse ved ejerskifte. Overdrages en anpart i
ejendommen, vil en hertil svarende del af lånene forfalde. Det er hensigten
at fastsætte regler om, at refinansieringslånene forfalder til indfrielse,
hvis der sker væsentlige indskrænkninger i bedriftens produktionsgrundlag.
Ved fastsættelse af reglerne vil der blive taget udgangspunkt i de sædvanlige
pantebrevsklausuler om forringelse af pantets værdi.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at
refinansieringslånene forfalder til indfrielse, hvis låntager bortforpagter
en så stor del af bedriften, at kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, ikke længere
opfyldes.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til de gældende regler for optagelse af jordbrugslån
med afdragsbidrag til omprioritering. Bestemmelsen, der bl.a. er indsat af
hensyn til EF's konkurrenceregler, har haft en begrænset betydning.
Bestemmelsens betydning kan blive noget større i forbindelse med
refinansieringen, hvor der kan blive tale om en total omlægning af
finansieringen.
Til § 14
Ved afgørelsen af, om der er behov for statsgaranti for lån til sanering
af gælden, er det hensigten at lægge vægt på ansøgerens samlede økonomiske
forhold, herunder ansøgerens aktiver, passiver og indkomstforhold. Der vil
således bl.a. blive taget hensyn til, i hvilket omfang ejendommen er
behæftet, til ansøgerens gældsforpligtelser i øvrigt og til, hvilke aktiver
ansøgeren er i besiddelse af udover landbrugsejendommen med besætning og
inventar.
Til § 15
Dispensationsbestemmelsen i stk. 3 tænkes kun anvendt under særlige
omstændigheder, idet det normalt vil blive krævet, at der sker fornøden
bortsanering af gæld til at sikre gældssaneringslånets indplacering.
Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvis der stilles anden betryggende
sikkerhed.
Til § 20
Det overvejes at bemyndige pengeinstitutter til efter nærmere fastlagte
retningslinier at vurdere, hvorvidt den enkelte ansøger opfylder
betingelserne for at opnå refinansiering og statsgaranti for lån samt til at
meddele tilsagn om ydelse af refinansieringslån. Det långivende pengeinstitut
underretter Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om
tilsagnet.
I en række tilfælde bør tilsagn om refinansiering meddeles af
Hypotekbanken. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4
Der vil blive fastsat regler om, at afgørelser truffet af pengeinstitutter
i henhold til bemyndigelsen, vil kunne indbringes for Hypotekbanken inden 4
uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren.
Til § 21
Da lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, foreslås det, at
landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Efter 2. behandling den 29. juni 1988
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan følgende lån indfries
ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån:
1) Realkreditlån i landbrugsejendomme m.v.
2) Andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landsbrugsejendomme m.v.
inden for 70 pct. af handelsværdien, jf. § 4.
§ 2. Landbrugsminsteren kan tillade refinansiering, hvis
1) låntager har erhvervet ejendommen inden den 1. januar 1988,
2) der på låntagers bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion
sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af låntager og dennes husstand
på mindst 900 timer årligt, eller låntager har jordbrug som hovederhverv,
3) låntager har en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede
aktiver, og
4) det på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften kan antages, at der
efter gennemførelsen af refinansiering er balance i økonomien.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal senest være indgivet 12 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1 nævnte betingelser,
når særlige forhold taler derfor.
§ 3. Udgør ejendommens belåningsprocent, jf. § 4, mellem 30 og 45, kan der
maksimalt refinansieres en andel af den i § 1 nævnte belåning på 3 pct. af
handelsværdien for hvert procentpoint, belåningsprocenten overstiger 30.
Stk. 2. Udgør belåningsprocenten 45 eller derover, kan den i § 1 nævnte
belåning refinansieres fuldt ud.
Stk. 3. Andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end realkreditlån kan
dog højst refinansieres med den andel, der er nødvendig for, at låntager kan
opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om nedsættelse af den
efter stk. 1-3 opgjorte belåning, der kan refinansieres, når indkomsten for
låntager og dennes husstand overstiger 250.000 kr. Den del af
husstandsindkomsten, der hidrører fra bedriften, medregnes ikke i opgørelsen.
§ 4. Ejendommens belåningsprocent opgøres som forholdet mellem
kontantværdien af den i § 1 nævnte belåning og ejendommens handelsværdi.
Stk. 2. Ved ejendommen handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil
ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat af det
realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens
belåning. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen, kan
fondens værdiansættelse anses som handelsværdi.
§ 5. Kontantværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre mindst
100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til driftsoverskuddet
på låntagers bedrift ganget med en af landbrugsministeren fastsat faktor og
med tillæg af stuehusets værdi. Værdien at stuehuset kan højst medregnes med
500.000 kr.
Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden
den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun
refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.
Refinansieringslån
§ 6. Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån:
1) Jordbrugslån, jf. § 12, samt lov om indeksregulerede realkreditlån.
2) Udlandslån, jf. lov om realkreditinstitutter og lov om et
finansieringsinstitut for landbrug m.v.
Stk. 2. Jordbrugslån og udlandslån skal have sikkerhed inden for en
lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi.
§ 7. Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutter og Dansk
Landbrugs Realkreditfond, idet det enkelte institut yder refinansieringslån
til indfrielse af egne, tidligere ydede realkreditlån i ejendommen.
Stk. 2. Hvis et institut afstår fra at yde refinansieringslån af den af
låntager ønskede type, kan det institut, der i øvrigt har ydet den
væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, yde det pågældende lån.
§ 8. Landbrugsministeren overtager inden for en samlet ramme på 23 mia.
kr. for kontantværdien de obligationer, der udstedes i forbindelse med
optagelsen af refinansieringslån, eller det provenu, der opnås, når der i
forbindelse med refinansieringen optages udlandslån. Overtagelsen skal ske
til dækning af de forpligtelser, der overtages i medfør af stk. 2.
Landbrugsministeren oppebærer renter af de obligationer og det
kontantprovenu, der overtages, samt provenuet af obligationer, der udtrækkes
eller afhændes.
Stk. 2. Landbrugsministeren overtager samtidig inden for en samlet ramme
på 23 mia. kr. for kontantværdien debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses
af tingbogen som led i refinansieringen. Landbrugsministeren betaler ydelser
på de overtagne lån og betaler restgælden ved indfrielse af lånene.
Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner betaler låntager et
gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån,
der overtages.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for gennemførelsen af
de i stk. 1 og 2 nævnte dispositioner og om betaling af det i stk. 3 nævnte
gebyr.
§ 9. Refinansieringslån forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Hensidden
i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om, at
refinansieringslån forfalder til indfrielse ved væsentlige indskrænkninger i
produktionsgrundlaget eller ved bortforpagtning.
§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om refinansiering,
herunder om refinansiering af andre lån med sikkerhed i låntagers ejendom end
realkreditlån.
§ 11. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og
statsgaranterede lån rykke for de i § 6 omhandlede refinansieringslån og til
at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske
grænser.
Afdragsbidrag m.v.
§ 12. Landbrugsministeren kan yde afdragsbidrag til de i § 6, stk. 1, nr.
1, nævnte jordbrugslån.
Stk. 2. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af
jordbrugslånets løbetid og indbetales til det långivende institut.
Stk. 3. Afdragsbidrag udgør et beløb, der svarer til indeksreguleringen af
obligationsrestgælden i forgående termin beregnet på grundlag af forskellen i
procentpoints mellem den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset
og den halvårlige ændring i prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst. Den forskel, der lægges til grund, kan dog højst udgøre
30 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.
Stk. 4. Der ydes ikke afdragsbidrag ved fald i nettoprisindekset, eller
hvis den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst overstiger den procentvise stigning i nettoprisindekset.
Stk. 5. Ved beregning af afdragsbidraget sammenholdes den halvårlige
procentvise stigning i nettoprisindekset på grundlag af nettoprisindekset for
maj måned med den procentvise stigning i prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst fra det foregående driftsår til det foregående
kalenderår. Den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset på
grundlag af nettoprisindekset for november måned sammenholdes med den
procentvise ændring i prisindekset for landbrugets bruttofaktorindkomst fra
det foregående kalenderår til det foregående driftsår. Ved beregning af
afdragsbidraget anvendes værdien af prisindekset for landbrugets
bruttofaktorindkomst ved den første offentliggørelse.
§ 13. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries
helt eller delvis i forbindelse med optagelse af de i § 6, stk. 1, nr. 1,
nævnte jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud for
den resterende tilskudsperiode.
Gældssanering
§ 14. Landbrugsministeren kan i forbindelse med refinansiering yde
statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af gæld.
Stk. 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.
Stk. 3. Tilsagn om garanti efter stk. 1 kan gives inden for en samlet
ramme på 600 mio. kr.
§ 15. Ydelse af garanti er betinget af, at låntageren på grund af gældens
størrelse eller manglende ordning af gælden kun kan opfylde betingelsen i §
2, stk. 1, nr. 4, hvis refinansieringen suppleres med nedbringelse af
gældbyrden ved eftergivelse eller indefrysning af gæld.
Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at låntageren ikke selv er i stand
til at stille den sikkerhed, der kræves for at optage lån på det almindelige
lånemarked til finansiering af den nødvendige sanering.
§ 16. Lån, for hvilke ydes garanti, skal opfylde følgende betingelser:
1) Lånet skal ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.
2) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages i løbet af
de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet.
3) Lånet sikres ved oprykkende panteret inden for handelsværdien.
Stk. 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt 400.000
kr. for hver låntager og hver bedrift. Der ydes ikke garanti for lån under
25.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2
nævnte bestemmelser, når særlige forhold taler derfor.
§ 17. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af lån
med statsgaranti, herunder om anvendelse af lånet, lånets sikkerhed og
forretning og om bortfald af statens garantiforpligtelse.
Administration m.v.
§ 18. Har låntager i forbindelse med ansøgning om tilladelse til
refinansiering afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af
betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede
refinansieringslån forfalder til indfrielse.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at afdragsbidrag ydet
til jordbrugslån, der forfalder til indfrielse i henhold til stk. 1, skal
tilbagebetales.
§ 19. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til
enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de
bedrifter, hvortil der er ydet refinansiering, for at foretage eftersyn af
bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på bedømmelse af, om betingelserne
for refinansiering er opfyldt.
§ 20. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om administration af
loven.
§ 21. Landbrugsministeren kan bemyndige pengeinstitutter, Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under
ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder
at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
eller af et direktorat ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Ikrafttræden m.v.
§ 22. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 BTL 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME NR L 27 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1988
- 1987 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME) Retsinformation · 12. oktober 1988
- 1992 LSF 254 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI FOR GÆLDSSANERINGSLÅN TIL JORDBRUGERE Retsinformation · 6. maj 1993
- 1985 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN M.FL. (FINANSIERINGSREFORM FOR LANDBRUGET M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 BTL 246 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG AF LOV OM DANSK LANDBRUGS REALKREDITFOND (STÅENDE INDEKSLÅN I LANDBRUGSEJENDOMME OG FRITAGELSE AF VISSE LÅN FOR TINGLYSNINGSAFGIFT) NR L 246 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1993
- 1989 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM DANSK LANDBRUGS REALKREDITFOND Retsinformation · 21. december 1989