Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VED LÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE

1994/1 LSF 156Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån

i Dansk Landbrugs Realkreditfond til yngre jordbrugere, der opfylder

betingelserne i denne lov, jf. §§ 2 og 11.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling

af ydelser på lånet, jf. § 12.

Kapitel 2

Statsgaranti og lån

§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån til jordbrugere, der

1) første gang etablerer sig på en jordbrugsbedrift med jordbrug som

hovederhverv, jf. stk. 5,

2) opfylder et uddannelseskrav, jf. stk. 5,

3) opfylder et egenkapitalkrav, jf. stk. 5,

4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, jf. stk. 5,

5) ejer jordbrugsbedriften eller en anpart heraf på mindst 20 pct., jf.

stk. 5, og som

6) driver jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 5.

Stk. 2. Arbejdskraftbehovet på den af jordbrugeren ejede

jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, skal være på mindst 1.800 timer pr. år opgjort

på grundlag af normtimesatser. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte

regler om større arbejdskraftbehov end nævnt i 1. pkt. i forbindelse med

etablering på en anpart.

Stk. 3. Betingelserne om jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 1,

nr. 1, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 1, nr. 6, og om

arbejdskraftbehov, jf. stk. 2, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, når særlige

omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i stk. 1, nr.

2 og 6, og stk. 2 og 3.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler

Læs alt

om opfyldelse af de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser.

§ 3. Ansøgning om statsgaranti for lån i henhold til § 2 skal

indgives inden 12 måneder efter, at jordbrugeren første gang har etableret

sig med jordbrug som hovederhverv på en jordbrugsbedrift, som jordbrugeren er

ejer eller medejer af, og inden jordbrugeren er fyldt 40 år.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning.

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan træffe aftale med Dansk

Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån efter denne lov mod

statsgaranti, jf. §§ 2 og 11.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om de

nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af

tab på lånet m.v.

§ 5. Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris

for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante

handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver

foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og

reduceres med nettoreduktioner i de tidligere erhvervede aktiver fra

erhvervelsestidspunktet og indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet.

Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af

jordbrugsbedriften på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs-

og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den

konstaterede handelspris til kontant handelspris, om korrektion af den

kontante handelspris og om opgørelsen af kontantværdien.

Stk. 2. Ved etablering inden for væksthusgartneri kan værdien af

bedriftens beholdning af potteplanter under kultur på ansøgningstidspunktet

tillægges bedriftens kontantværdi ved udmålingen af lånet. Det samme gælder

for planteskolers beholdning af containerplanter.

Stk. 3. Ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift udmåles

lånet i forhold til anpartens værdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan

fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget udvides til at omfatte hele

jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften

og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

reduktion af udmålingsgrundlaget efter stk. 1, hvis ansøger modtager støtte

eller overtager bevilget støtte efter anden lovgivning til investeringer i

bedriftens erhvervsaktiver.

§ 6. Lånet udgør 15 pct. af udmålingsgrundlaget, dog højst af

5.000.000 kr.

Stk. 2. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt forrentet kontantlån

og afdrages efter annuitetsprincippet. I ydelsen indgår et

administrationsbidrag. Lånet kan, jf. stk. 1, højst udgøre 750.000 kr.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i jordbrugerens

ejendom efter de bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med

restgælden på disse pantehæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af

ejendommens kontantværdi.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren godkender Dansk Landbrugs

Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes

efter denne lov.

§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån efter

denne lov rykker tilbage for lån til finansiering af investeringer i

ejendommen og dens drift. Efter tilbagerykning skal lånet efter denne lov

have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån overføres

til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis låntager erhverver anden

jordbrugsbedrift eller anpart heraf.

Stk. 2. Ved overførsel af lån, jf. stk. 1, må restgælden ikke

overstige det lån, der kunne ydes efter § 5, jf. § 11. Lånet skal være

pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 6 og kan respektere

nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen.

§ 9. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §

10.

Stk. 3. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis en låntager

afhænder en anpart af den belånte ejendom.

Stk. 4. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens

kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen. Landbrugs- og

fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at lånet

forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 3, ikke længere er

opfyldt, samt hvis betingelser stillet i forbindelse med ydelse af

statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet ikke opfyldes.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere bestemme, at lånet forlanges

indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller samlever eller

et selskab i henhold til § 10 og betingelserne herfor ikke længere er

opfyldt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at tilskuddet, hvis

lånet forlanges indfriet, skal tilbagebetales af låntager.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis låntageren har

givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af

betydning for afgørelser, der træffes efter denne lov, bestemme, at lån

forlanges indfriet, og at tilskud skal tilbagebetales af låntageren.

Stk. 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lån forlanges

indfriet og tilskud forlanges tilbagebetalt i medfør af stk. 5, stk. 6 eller

§ 12, stk. 3, bestemme, at tilskuddene ved tilbagebetalingen skal tillægges

renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i

renteloven.

Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at låntageren har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de

betingelser, der er nævnt i stk. 5 og § 12, stk. 3, fortsat opfyldes. Til

brug ved bedømmelsen af, om betingelserne fortsat opfyldes, kan landbrugs- og

fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og

afgiftsmyndighederne.

§ 10. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den

belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,

eller erhverver den efterlevende samlever adkomst på den belånte ejendom ved

arv, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af

ægtefællen eller samleveren. I den forbindelse ophører tilskuddet til

betaling af ydelser på lånet.

Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab et

væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugs-

og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af selskabet på betingelse

af, at den oprindelige låntager

1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,

2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller

anparter,

3) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift

og

4) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste

indtægtskilde.

Stk. 3. Ejer den oprindelige låntager efter stk. 2 mindre end 100

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, kan landbrugs- og

fiskeriministeren dog bestemme, at lånet forlanges nedbragt med et

forholdsmæssigt ekstraordinært afdrag. Det samme gælder, hvis den oprindelige

låntagers forholdsmæssige andel i aktie- eller anpartskapitalen formindskes

senere i lånets løbetid.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at

lånet er udbetalt.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler om de vilkår, der i øvrigt skal opfyldes for at opnå tilladelse efter

stk. 1 og 2 til at overtage lånet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan

herunder fastsætte regler om frist for ansøgninger efter stk. 1 og 2.

§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lovens betingelser

i øvrigt er opfyldt, yde statsgaranti, jf. § 1, stk. 1, for et eller flere

supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumslån, jf. § 6,

indtil der er opnået maksimumslån.

Stk. 2. Statsgaranti efter stk. 1 kan alene ydes i forbindelse med

låntagers erhvervelse af

1) suppleringsjord eller anden ejendom til sammenlægning med den belånte

ejendom,

2) anden ejendom eller anpart heraf til samdrift med den belånte ejendom,

3) yderligere anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er

ydet lån, og

4) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og

overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 8.

Stk. 3. Udmålingsgrundlaget for lån, for hvilke der ydes

statsgaranti i henhold til stk. 1, er den konstaterede handelspris af det i

stk. 2 nævnte aktiv omregnet til kontant handelspris. Den kontante

handelspris reduceres med nettoreduktioner af det i stk. 2 nævnte aktiv.

Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af det erhvervede

aktiv på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs- og

fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den

konstaterede handelspris til kontant handelspris, om nettoreduktion af den

kontante handelspris og om opgørelse af den i 3. pkt. nævnte kontantværdi.

Stk. 4. Ansøgning om garanti for lån efter stk. 1 skal indgives

inden 12 måneder efter overtagelsen af det i stk. 2 nævnte aktiv, og inden

ansøger er fyldt 40 år. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om

egenkapitalkravet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Kapitel 3

Ydelsestilskud

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af

den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet, ydet i henhold til denne

lov. Den tilskudsberettigede del af lån til en låntager kan dog ikke

overstige 430.000 kr. Landbrugs- og fiskeriministeren kan regulere det i 2.

pkt. omhandlede beløb.

Stk. 2. Tilskuddets andel af de ydelser, der vedrører den

tilskudsberettigede del af lånet, jf. stk. 1, udgør

1) 100 pct. i de første 16 kvartårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin af lånets løbetid og

4) 40 pct. i den 25. til 28. kvartårstermin af lånets løbetid.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at der kan ydes tilskud til en større del af lån efter § 2 end angivet i stk.

1, 1. pkt., hvis låntager etablerer sig som økologisk jordbrugsproducent.

Landbrugs- og fiskerministeren kan fastsætte regler om, at låntager skal

opfylde et særligt uddannelseskrav for at opnå det i 1. pkt. nævnte tilskud,

samt fastsætte regler om bortfald og tilbagebetaling af nævnte tilskud.

Kapitel 4

Administration

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter efter aftale med

Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke afgørelser efter loven der skal

henlægges til fonden.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med

finansministeren bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter loven.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til at træffe afgørelser efter

loven.

Stk. 4. Afgørelser truffet efter aftale i henhold til stk. 1 eller

bemyndigelse i henhold til stk. 2 eller stk. 3 kan indbringes for landbrugs-

og fiskeriministeren, jf. dog stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt ansøgeren eller låntageren.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at afgørelser truffet efter stk. 2 og stk. 3 ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

efter statskassens indfrielse af en ifølge § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1, ydet

statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og

omkostninger ved indeholdelse i løn m. v. hos den pågældende låntager efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter § 12, som kræves tilbagebetalt

efter § 9, stk. 5 og 6, og § 12, stk. 3, samt for renter efter § 9, stk. 7.

Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder

om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i

stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageadgangen, herunder om klagefrist.

§ 15. Med henblik på at kontrollere vilkår og betingelser stillet

i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler har

landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til de jordbrugsbedrifter,

hvortil der er ydet lån efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og

fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til

jordbrugsbedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Låntageren har pligt til at yde den fornødne vejledning og

hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal på

de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende

myndigheder.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 16. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til

denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den

pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat

i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3. Den, der overtræder § 15, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der

har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse,

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.m.

§ 17. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs-

og fiskeriministeren.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om statsgaranti og rentetilskud m.m.

ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23.

december 1994. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs

ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de

lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov og i henhold til lov om udlån

til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.

§ 18. Loven har alene virkning for jordbrugere, der ved dens

ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold

til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26.

februar 1981, eller i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m.

ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23.

december 1994.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån

i Dansk Landbrugs Realkreditfond til yngre jordbrugere, der opfylder

betingelserne i denne lov, jf. §§ 2 og 11.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling

af ydelser på lånet, jf. § 12.

Kapitel 2

Statsgaranti og lån

§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån til jordbrugere, der

1) første gang etablerer sig på en jordbrugsbedrift med jordbrug som

hovederhverv, jf. stk. 5,

2) opfylder et uddannelseskrav, jf. stk. 5,

3) opfylder et egenkapitalkrav, jf. stk. 5,

4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, jf. stk. 5,

5) ejer jordbrugsbedriften eller en anpart heraf på mindst 20 pct., jf.

stk. 5, og som

6) driver jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 5.

Stk. 2. Arbejdskraftbehovet på den af jordbrugeren ejede

jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, skal være på mindst 1.800 timer pr. år, opgjort

på grundlag af normtimesatser. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte

regler om større arbejdskraftbehov end nævnt i 1. pkt. i forbindelse med

etablering på en anpart.

Stk. 3. Betingelserne om jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 1,

nr. 1, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 1, nr. 6, og om

arbejdskraftbehov, jf. stk. 2, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, når særlige

omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i stk. 1, nr.

2 og 6, og stk. 2 og 3.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler

om opfyldelse af de i stk. 1 og 2, nævnte betingelser.

§ 3. Ansøgning om statsgaranti for lån i henhold til § 2 skal

indgives inden 12 måneder efter, at jordbrugeren første gang har etableret

sig med jordbrug som hovederhverv på en jordbrugsbedrift, som jordbrugeren er

ejer eller medejer af, og inden jordbrugeren er fyldt 40 år.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning.

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs

Realkreditfond om, at fonden yder lån efter denne lov mod statsgaranti, jf.

§§ 2 og 11.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om de

nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af

tab på lånet m.v.

§ 5. Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris

for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante

handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver

foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og

reduceres med nettoreduktioner i de tidligere erhvervede aktiver fra

erhvervelsestidspunktet og indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet.

Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af

jordbrugsbedriften på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi, jf. stk.

2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning

af den konstaterede handelspris til kontant handelspris og om korrektion af

den kontante handelspris.

Stk. 2. Kontantværdien, jf. stk. 1, opgøres som den samlede værdi

af den faste ejendom samt dertil hørende besætning, driftsinventar og

driftsmateriel m.v. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler om opgørelsen af kontantværdien.

Stk. 3. Ved etablering inden for væksthusgartneri kan værdien af

bedriftens beholdning af potteplanter under kultur på ansøgningstidspunktet

tillægges bedriftens kontantværdi ved udmålingen af lånet. Det samme gælder

for planteskolers beholdning af containerplanter.

Stk. 4. Ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift udmåles

lånet i forhold til anpartens værdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan

fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget udvides til at omfatte hele

jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften,

og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

reduktion af udmålingsgrundlaget efter stk. 1, hvis ansøger modtager støtte

eller overtager bevilget støtte efter anden lovgivning til investeringer i

bedriftens erhvervsaktiver.

§ 6. Lånet udgør 15 pct. af udmålingsgrundlaget, dog højst af

5.000.000 kr.

Stk. 2. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt forrentet kontantlån

og afdrages efter annuitetsprincippet. I ydelsen indgår et

administrationsbidrag. Lånet kan, jf. stk. 1, højst udgøre 750.000 kr.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i jordbrugerens

ejendom efter de bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med

restgælden på disse pantehæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af

ejendommens kontantværdi.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren godkender Dansk Landbrugs

Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes

efter denne lov.

§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån efter

denne lov rykker tilbage for lån til finansiering af investeringer i

ejendommen og dens drift. Efter tilbagerykning skal lånet efter denne lov

have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån overføres

til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis låntager erhverver anden

jordbrugsbedrift eller anpart heraf.

Stk. 2. Ved overførsel af lån, jf. stk. 1, må restgælden ikke

overstige det lån, der kunne ydes efter § 5, jf. § 11. Lånet skal være

pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 6 og kan respektere

nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen.

§ 9. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvist.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §

10.

Stk. 3. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis en låntager

afhænder en anpart af den belånte ejendom.

Stk. 4. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens

kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen. Landbrugs- og

fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at lånet

forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 3, ikke længere er

opfyldt, samt hvis betingelser, stillet i forbindelse med ydelse af

statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet, ikke opfyldes.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere bestemme, at lånet forlanges

indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller samlever,

eller et selskab i henhold til § 10, og betingelserne herfor ikke længere er

opfyldt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at tilskuddet, hvis

lånet forlanges indfriet, skal tilbagebetales af låntager.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis låntageren har

givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af

betydning for afgørelser, der træffes efter denne lov, bestemme, at lån

forlanges indfriet, og at tilskud skal tilbagebetales af låntageren.

Stk. 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lån forlanges

indfriet og tilskud forlanges tilbagebetalt i medfør af stk. 5 eller stk. 6,

bestemme, at tilskuddene ved tilbagebetalingen skal tillægges renter regnet

fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at låntageren har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de

betingelser, der er nævnt i stk. 5, fortsat opfyldes. Til brug ved

bedømmelsen af om betingelserne fortsat opfyldes, kan landbrugs- og

fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og

afgiftsmyndighederne.

§ 10. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den

belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,

eller erhverver den efterlevende samlever adkomst på den belånte ejendom ved

arv, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af

ægtefællen eller samleveren. I den forbindelse ophører tilskuddet til

betaling af ydelser på lånet.

Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab et

væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugs-

og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af selskabet på betingelse

af, at den oprindelige låntager:

1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,

2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller

anparter,

3) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens

drift, og

4) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste

indtægtskilde.

Stk. 3. Ejer den oprindelige låntager efter stk. 2, mindre end 100

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, kan landbrugs- og

fiskeriministeren dog bestemme, at lånet forlanges nedbragt med et

forholdsmæssigt ekstraordinært afdrag. Det samme gælder, hvis den oprindelige

låntagers forholdsmæssige andel i aktie- eller anpartskapitalen formindskes

senere i lånets løbetid.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at

lånet er udbetalt.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler om de vilkår, der i øvrigt skal opfyldes for at opnå tilladelse efter

stk. 1 og 2, til at overtage lånet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan

herunder fastsætte regler om frist for ansøgninger efter stk. 1 og 2.

§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lovens betingelser

i øvrigt er opfyldt, yde statsgaranti, jf. § 1, stk. 1, for et eller flere

supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumlån, jf. § 6,

indtil der er opnået maksimumlån.

Stk. 2. Statsgaranti efter stk. 1 kan alene ydes i forbindelse med

låntagers erhvervelse af

1) suppleringsjord eller anden ejendom til sammenlægning med den belånte

ejendom,

2) anden ejendom eller anpart heraf til samdrift med den belånte ejendom,

3) yderligere anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er

ydet lån, og

4) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og

overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 8.

Stk. 3. Udmålingsgrundlaget for lån, for hvilke der ydes

statsgaranti i henhold til stk. 1, er den konstaterede handelspris af det i

stk. 2 nævnte aktiv omregnet til kontant handelspris. Den kontante

handelspris reduceres med nettoreduktioner af det i stk. 2 nævnte aktiv.

Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af det erhvervede

aktiv på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs- og

fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den

konstaterede handelspris til kontant handelspris, om nettoreduktion af den

kontante handelspris og om opgørelse af den i 3. pkt. nævnte kontantværdi.

Stk. 4. Ansøgning om garanti for lån efter stk. 1, skal indgives

inden 12 måneder efter overtagelsen af det i stk. 2 nævnte aktiv, og inden

ansøger er fyldt 40 år. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om

egenkapitalkravet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Kapitel 3

Ydelsestilskud

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af

den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet, ydet i henhold til denne

lov. Den tilskudsberettigede del af lån til en låntager kan dog ikke

overstige 430.000 kr. Landbrugs- og fiskeriministeren kan regulere det i 2.

pkt. omhandlede beløb.

Stk. 2. Tilskuddets andel af de ydelser, der vedrører den

tilskudsberettigede del af lånet, jf. stk. 1, udgør

1) 100 pct. i de første 16 kvartårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin af lånets løbetid og

4) 40 pct. i den 25. til 28. kvartårstermin af lånets løbetid.

Kapitel 4

Administration

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter efter aftale med

Dansk Landbrugs Realkreditfond hvilke afgørelser efter loven, der skal

henlægges til fonden.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med

finansministeren bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter loven.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til at træffe afgørelser efter

loven.

Stk. 4. Afgørelser truffet efter aftale i henhold til stk. 1,

eller bemyndigelse i henhold til stk. 2 eller stk. 3, kan indbringes for

landbrugs- og fiskeriministeren, jf. dog stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra

den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren eller låntageren.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at afgørelser truffet efter stk. 2 og stk. 3, ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

efter statskassens indfrielse af en i følge § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1,

ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter

og omkostninger ved indeholdelse i løn m. v. hos den pågældende låntager

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter § 12, som kræves tilbagebetalt

efter § 9, stk. 5 og 6 samt for renter efter § 9, stk. 7.

Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder

om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i

stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst og formueforhold.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning i henhold til stk. 1, kan indbringes for finansministeren.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageadgangen, herunder om klagefrist.

§ 15. Med henblik på at kontrollere vilkår og betingelser stillet

i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler har

landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til de jordbrugsbedrifter,

hvortil der er ydet lån efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og

fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til

jordbrugsbedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Låntageren har pligt til at yde den fornødne vejledning og

hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal på

de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende

myndigheder.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 16. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til

denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den

pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat

i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3. Den, der overtræder § 15, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der

har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse,

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.m.

§ 17. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs-

og fiskeriministeren.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om statsgaranti og rentetilskud m.m.

ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23.

december 1994. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs

ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de

lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov.

§ 18. Loven har alene virkning for jordbrugere, der ved dens

ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold

til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26.

februar 1981, eller i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m.

ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23.

december 1994.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget tilsigter at tilpasse den gældende yngre jordbruger-ordning

til den forventede udvikling inden for jordbrugssektoren.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i »Rapport

fra Arbejdsgruppen vedrørende yngre jordbruger-ordningen« (November

1994) fra den af landbrugsministeren den 7. juli 1994 nedsatte arbejdsgruppe.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at jordbrugssektoren i løbet af den

kommende 10-årsperiode vil blive præget af væsentligt færre og mere

kapitalkrævende heltidsbedrifter end i dag. Det skønnes som følge heraf, at

omsætningen af heltidsbedrifter vil falde, og at der vil indtræde et fald i

antallet af yngre jordbruger-etableringer.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at finansierings- og

generationsskifteproblematikken i stigende grad vil komme i fokus.

Arbejdsgruppen finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at den gældende

yngre jordbruger-ordning tilpasses således, at den gøres mere egnet til at

løse førnævnte problematik samtidigt med, at ordningen forenkles, og

unødvendige barrierer fjernes.

For at lette generationsskiftet foreslår arbejdsgruppen at fremme

muligheden for at erhverve en anpart af en bedrift ved at nedsætte ordningens

gældende minimumskrav om 50 procents anpartserhvervelse til 20 samt ved at

muliggøre flere yngre jordbruger-etableringer på samme bedrift. Derudover

foreslås en ændring af udmålingen af det statsgaranterede lån således, at

lånestørrelsen forøges og beregnes lineært i forhold til udmålingsgrundlaget

med en højere øvre grænse for lånet end i den gældende ordning. I sammenhæng

hermed foreslås, at der kun ydes tilskud til ydelserne på en del af det

statsgaranterede lån. Der foreslås derfor indført et loft over den

tilskudsberettigede del af lånet således, at nutidsværdien af tilskuddene

højst kan udgøre det maksimale EU-refusionsberettigede beløb. Omlægningen

foreslås tilrettelagt således, at ordningens økonomiske værdi for yngre

jordbrugere opretholdes, og således, at finansieringen af bedriften styrkes.

I forlængelse af forslaget om en styrket finansiering finder

arbejdsgruppen, at der er behov for en ændring af kravet til egenkapital

således, at der bliver tale om en vis lettelse ved større udmålingsgrundlag.

Blandt de øvrige forslag fra arbejdsgruppen kan nævnes, at yngre

jordbrugere skal have mulighed for at indtræde i et driftsfællesskab allerede

fra etableringstidspunktet.

Endeligt har arbejdsgruppen fundet det ønskeligt, at regelsættet for

ordningen forenkles.

Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, at yngre jordbruger-ordningen

tages op til fornyet vurdering om senest 5-6 år.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan tilslutte sig arbejdsgruppens

anbefalinger.

I overensstemmelse med regeringens beslutning om at fremme økologisk

produktion for at imødekomme forbrugernes stigende efterspørgsel og til gavn

for miljøet har landbrugs- og fiskeriministeren anmodet Det Økologiske

Jordbrugsråd om, inden udgangen af marts 1995, at udarbejde en aktionsplan

for det økologiske jordbrug i Danmark.

Lovforslaget er tilsendt Det Økologiske Jordbrugsråd med henblik på, at

det kan indgå i overvejelserne om aktionsplanen. Der kan derfor blive behov

for fremsættelse af ændringsforslag.

2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås en række tiltag for at forbedre yngre

jordbrugeres finansieringsmuligheder i etableringsfasen. I denne forbindelse

foreslås en række ændringer i forhold til den gældende ordning for bl.a. at

muliggøre et mere hensigtsmæssigt generationsskifte på de kommende års større

og mere kapitaltunge jordbrugsbedrifter.

Endvidere foreslås en række forenklinger i forhold til regelsættet i den

gældende ordning.

Forslaget følger anbefalingerne fra den af landbrugsministeren nedsatte

arbejdsgruppe.

Det foreslås, at det maksimale udmålingsgrundlag for lånet forhøjes fra 4

mill. kr. til 5 mill. kr., og at udmålingen forenkles og foretages lineært

med 15 pct. af udmålingsgrundlaget. Der ydes herved større lån, og den

maksimale lånestørrelse stiger fra 482.500 kr. efter den gældende ordning til

750.000 kr. efter forslaget.

For at gøre forslaget udgiftsneutralt for staten foreslås samtidigt, at

der alene ydes tilskud til ydelserne på en del af lånet.

For at lette generationsskiftet i øvrigt foreslås, at der kan ydes lån i

forbindelse med anpartsetablering allerede ved etablering på en anpart på 20

pct. af en jordbrugsbedrift. Endvidere foreslås, at flere yngre jordbrugere

kan opnå lån ved etablering på samme bedrift.

Som en konsekvens heraf er muligheden i den gældende lov for fælleslån og

lån til fællesskaberikke medtaget i forslaget.

Det foreslås, at muligheden for at opnå lån skal være uafhængig af

erhvervelsestidspunktet. Ansøgning om lån skal således indgives inden 12

måneder efter, at den unge jordbruger har etableret sig med jordbrug som

hovederhverv på den erhvervede jordbrugsbedrift, dog inden det fyldte 40 år.

Herved sikres, at yngre jordbrugere ikke forceres ind i ordningen for at opnå

lånet.

Det foreslås, at der i alle tilfælde kan opnås supplerende lån, indtil den

unge jordbruger er fyldt 40 år. Herved forbedres mulighederne for en trinvis

udbygning af bedriften i forhold til den gældende ordning, hvor der kun kan

ydes supplerende lån indtil 7 år efter overtagelsen af den bedrift, hvorpå

den unge jordbruger har etableret sig.

Som en konsekvens af at lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og

rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere blev stærkt ændret ved lov

nr. 416 af 13. juni 1990, og at der af arbejdsgruppen vedrørende yngre

jordbruger-ordningen er foreslået nye omfattende ændringer, er lovforslaget

udarbejdet som forslag til en ny lov.

At lovforslaget fremsættes i form af forslag til en ny lov medfører ikke

ændringer i ordningens grundlag i forhold til den gældende yngre

jordbruger-ordning. Det er derfor hensigten, at den praksis, der har udviklet

sig på yngre jordbruger-ordningen efter den gældende lov, i vid udstrækning

skal fortsætte under den foreslåede lov.

Visse bestemmelser i den gældende lov som f. eks bopælskrav er ikke

medtaget i lovforslaget, da dette krav i forvejen er reguleret i lov om

landbrugsejendomme.

Størrelsen af lånet efter den gældende og den foreslåede lov ved

forskelligt udmålingsgrundlag er vist i tabel 1. I samme tabel er endvidere

vist det påtænkte egenkapitalkrav, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 3.

Tabel 1. Yngre jordbruger-lån og egenkapitalkrav ved forskellige

udmålingsgrundlag, uden overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.

---------------------------------------------------------------------

Udmålingsgrundlag Gældende ordning

-------------------------------------

YJ-lån med tilskud Egenkapitalkrav

---------------------------------------------------------------------

600.000 - -

1.000.000 70.000 70.000

1.500.000 157.500 142.500

2.000.000 245.000 155.000

2.500.000 332.500 167.500

3.000.000 382.500 217.500

3.500.000 432.500 267.500

4.000.000 482.500 317.500

5.000.000 482.500 517.500

6.000.000 482.500 717.500

7.000.000 482.500 917.500

---------------------------------------------------------------------

Udmålingsgrundlag Forslag

------------------------------------------------

YJ-lån i alt Tilskudsberet- Egenkapitalkrav

tiget del af

YJ-lånet

---------------------------------------------------------------------

600.000 90.000 67.500 45.000

1.000.000 150.000 112.500 75.000

1.500.000 225.000 168.750 112.500

2.000.000 300.000 225.000 150.000

2.500.000 375.000 281.250 187.500

3.000.000 450.000 337.500 225.000

3.500.000 525.000 393.750 262.500

4.000.000 600.000 430.000 300.000

5.000.000 750.000 430.000 375.000

6.000.000 750.000 430.000 525.000

7.000.000 750.000 430.000 675.000

---------------------------------------------------------------------

3. Den gældende lov

a. Yngre jordbruger-ordningen

Etableringsordningen for yngre landmænd blev indført i 1967 som en

statslånsordning. I 1976 blev ordningen udvidet til også at omfatte gartneri,

planteskoledrift og frugtavl.

Lovgrundlaget for den gældende ordning er lov om statsgaranti og

rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr.

1186 af 23. december 1994. Ordningen med statsgaranti for lån og

ydelsestilskud blev etableret i 1985, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985 om

statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere. Ordningen

blev ændret væsentligt på en række punkter i 1990, jf. lov nr. 416 af 13.

juni 1990 om ændring af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån

til yngre jordbrugere.

Lånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR). Ud over at yde garanti

for lånet betaler landbrugs-og fiskeriministeren fuldt ud ydelserne på lånet

i de første 4 år af lånets løbetid og delvist i de efterfølgende tre år.

Følgende betingelser kræves opfyldt for at opnå støtte:

- Ansøgeren skal første gang erhverve en jordbrugsbedrift, hvorpå der

tages jordbrug som hovederhverv.

- Ansøgeren skal være under 40 år ved bedriftens overtagelse.

- Ansøgeren skal opfylde et uddannelseskrav.

- Ansøgeren skal ved budgetter godtgøre økonomisk overlevelsesevne.

- Ansøgeren skal opfylde et egenkapitalkrav.

Endvidere skal ansøger i hele lånets løbetid:

- have jordbrug som hovederhverv,

- selv drive bedriften udelukkende for egen regning og risiko, og

- have fast bopæl på bedriften.

Lånet ydes som et 20-årigt annuitetslån på kontantlånsbasis. Der ydes 100

pct. statsgaranti for lånet. Låntager beskattes af ydelsestilskuddet, men kan

fratrække renter og administrationsgebyr ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris for

jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris

korrigeres for ændringer i besætning, driftsinventar og driftsmateriel m.v.,

der er sket inden ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke

overstige den ved en vurdering af jordbrugsbedriften fastsatte kontantværdi.

Ansøgning om lån skal indgives inden 6 måneder efter jordbrugsbedriftens

overtagelse.

Lånet udgør 17, 5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger

600.000 kr., men ikke 2.500.000 kr., og 10 pct. af den del af

udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr, men ikke 4.000.000 kr.

Egenkapitalkravet udgør forskellen mellem et beløb på 20 pct. af

udmålingsgrundlaget og lånet.

Lånet kan ydes til yngre jordbrugere, der som eneejere erhverver en

jordbrugsbedrift, hvorpå de tager jordbrug som hovederhverv.

Der kan herudover ydes lån

- til jordbrugere, der tager hovederhverv på en allerede erhvervet

jordbrugsbedrift efter en tidligere etablering som jordbruger uden jordbrug

som hovederhverv,

- til jordbrugere, der erhverver en anpart på mindst 50 pct. af en

jordbrugsbedrift. Der kan dog højst ydes lån til en yngre jordbruger pr.

bedrift.

- i form af fælleslån til jordbrugere, der sammen og samtidigt erhverver

en jordbrugsbedrift,

- til særlige fællesskaber, der erhverver en jordbrugsbedrift.

Der er mulighed for at yde supplerende lån ved køb af suppleringsjord,

anden ejendom til samdrift, resterende anpart m.m.

Lånet skal sikres ved oprykkende panteret inden for 95 pct. af ejendommens

kontantværdi. Lånet kan på nærmere fastsatte betingelser senere rykke tilbage

for nye lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift.

b. Yngre jordbruger-etablering

Tabel 2. Etableringer med yngre jordbruger-lån 1981-94.

1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987

----------------------------------------------

738 789 859 785 796 734 575

1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994

----------------------------------------------

451 487 452 561 459 421 565

Det fremgår af tabellen, at antallet af yngre jordbruger-etableringer er

faldet med ca. 1/3 fra årene 1985/86 til årene 1987/88. Siden lovændringen i

1990 har antallet af etableringer udgjort ca. 450 om året. Antallet af

etableringer med yngre jordbruger- lån er i 1994 steget til 565. Stigningen i

1994 synes at have sammenhæng med det relativt lave renteniveau, der kan

antages at have fremskyndet en del ejendomskøb.

Yngre jordbruger-etableringerne sker for ca. 3/4 vedkommende på

enkeltmandsejede bedrifter. Omkring halvdelen af etableringerne sker ved

familiehandel, og andelen af familiehandler har i de seneste år været

stigende.

Etablering som yngre jordbruger sker typisk i 27-års alderen. Ca. 90 pct.

af etableringerne sker inden for kvæg- eller svineproduktion, 8 pct. inden

for planteproduktion og ca. 3 pct. inden for gartnerisektoren. For

etableringerne i kvægsektoren har muligheden for tildeling af supplerende

mælkekvote betydning for den relativt tidlige etableringsalder. Næsten alle

etableringer sker på ejendomme i intervallet 15-100 ha, heraf 60 pct. i

intervallet 30-60 ha.

Yngre jordbruger-etablering skete i 1993 på bedrifter med en gennemsnitlig

kontant handelspris på ca. 2,5 mill. kr., hvilket svarer til ca. 2/3 af

kapitalindsatsen på den gennemsnitlige heltidsbedrift. En betydelig del af de

unge landmænd, der etablerer sig efter yngre jordbruger-ordningen, har en

egenkapital, der klart overstiger lovens krav.

En vis stigning i bedriftsstørrelse og dermed krav til egenkapital vil

således tilsyneladende kunne opfyldes af de unge landbrugere. Etablering i

fri handel vil dog blive vanskeligere i takt med stigende bedriftsstørrelse.

Den forventede udvikling i antallet af heltidsbedrifter og disses

kapitalindsats må forventes at få en afgørende indflydelse på yngre

jordbruger-etableringerne. Nedgangen i antallet af heltidsbedrifter har de

seneste 5 år været på 3,8 pct. årligt, og der må forventes en accelererende

udvikling med en årlig nedgang på ca. 5 pct. i den kommende 10-års periode.

Kapitalindsatsen på en heltidsbedrift kan i samme periode forventes at stige

til godt 6 mill. kr. fra den nuværende kapitalindsats på ca. 3,75 mill. kr.

Der har i de senere år været en nogenlunde konstant tilgang af unge til

landbrugsuddannelserne, og andelen af unge, der ikke kommer fra landet, har

været voksende. Dette forhold kan påvirke andelen af de unge landbrugere, der

vil/kan etablere sig på egen bedrift. I øjeblikket etablerer ca. 40 pct. af

de unge med »grønt bevis« sig som selvstændige landbrugere.

c. EU's strukturforordning

Yngre jordbruger-ordningen blev i 1985 og 1990 tilpasset den for

etablering inden for jordbruget gældende EU-forordning.

I følge art. 10 i den gældende Rådsforordning nr. 2328/91 af 15. juli

1991, som ændret ved Rådets forordning nr. 2843/94 af 21. november 1994, om

forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet kan medlemsstaterne yde

unge landbrugere på under 40 år støtte til deres første etablering, hvis en

række betingelser er opfyldt. Disse betingelser er:

1.- Den unge landbruger skal etablere sig på en landbrugsbedrift som

driftsleder; som første etablering som driftsleder betragtes det forhold, at

vedkommende overtager det civilretlige og fiskale ansvar eller medansvar for

bedriftens forvaltning og får den sociale status, der gælder for selvstændige

driftsledere i den pågældende medlemsstat,

- den unge landbruger etablerer sig med landbrug som hovederhverv eller

begynder efter sin etablering som deltidsjordbruger at drive landbrug som

hovederhverv. Medlemsstaterne kan dog yde støtte til unge nyetablerede

landbrugere, som uden at have landbrug som hovederhverv har mindst 50 pct. af

deres samlede indkomst fra landbrug, skovbrug, turist- og håndværksmæssige

aktiviteter eller offentligt støttet virksomhed til vedligeholdelse af

landskabet, hvis disse aktiviteter udøves på bedriften, uden at den del af

indkomsten, der kommer direkte fra landbrugsvirksomheden på bedriften, er

mindre end 25 pct. af landbrugerens samlede indkomst, og uden at den

arbejdstid, der anvendes til aktiviteter, som udøves uden for bedriften,

udgør over halvdelen af landbrugerens samlede arbejdstid,

- den unge landbruger besidder tilstrækkelige faglige kvalifikationer ved

etableringen eller senest to år efter denne, og

- bedriften kræver en arbejdsindsats svarende til mindst en MAE

(mandsarbejdsenhed), idet denne skal være nået senest to år efter

etableringen.

2. Etableringsstøtten kan omfatte:

a) En engangspræmie på højst 15.000 ECU. Præmieudbetalingen kan fordeles

over højst fem år. Medlemsstaterne kan erstatte præmien med en tilsvarende

rentegodtgørelse.

b) En godtgørelse af renterne af lån, som er optaget for at dække

udgifterne i forbindelse med etableringen.

Rentegodtgørelsen ydes i højst 15 år; den kapitaliserede værdi af

godtgørelsen må ikke overstige den i litra a) fastsatte engangspræmie.

Medlemsstaterne kan i form af tilskud udbetale et beløb svarende til den

rentegodtgørelse, støttemodtageren er berettiget til under hensyn til

størrelsen og løbetiden af de optagne lån.

3. Medlemsstaterne fastlægger:

- Betingelserne for den første etablering.

- De særlige betingelser, hvis den unge landbruger ikke etablerer sig som

eneste driftsleder på bedriften, navnlig hvis han etablerer sig inden for

sammenslutninger eller kooperativer, hvis hovedformål er at drive en

landbrugsbedrift, idet disse betingelser skal svare til dem, der kræves

opfyldt ved etablering som eneste driftsleder.

- Den landbrugsuddannelse, der kræves på tidspunktet for den første

etablering eller senest to år efter denne, for at præmien kan omfattes af

refusion fra fonden.

- Betingelserne for konstateringen af at den arbejdsindsats, der svarer

til mindst en MAE (mandsarbejdsenhed), er nået inden maksimumsfristen på to

år efter etableringen.

- Etableringsstøttens størrelse.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes ud fra en samlet vurdering ikke at medføre forøgede

nettoudgifter for staten i forhold til den gældende ordning målt i

nutidsværdi over lånenes løbetid.

Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter til ydelsestilskud, men

merudgifter til garantiindfrielser i forhold til den gældende ordning.

Mindreudgiften til ydelsestilskud skyldes, at der efter forslaget kun kan

gives ydelsestilskud til 75 pct. af lånet, og højst svarende til det

maksimale EU-refusionsberettigede beløb. Merudgiften til garantiindfrielser

skyldes primært, at lånene efter forslaget forhøjes til at udgøre 15 pct. af

udmålingsgrundlaget, dog maksimalt 750.000 kr.

På baggrund af en fordeling af udmålingsgrundlagene som i 1994 ville

lovforslaget give mulighed for en forøgelse af det gennemsnitlige lån fra ca.

343.000 kr. til ca. 432.000 kr., hvoraf der kunne ydes tilskud til den del af

lånet, der ville udgøre ca. 324.000 kr.

Det forudsættes, at lovforslaget tidligst får fuld virkning fra finansåret

1996.

De samlede statsfinansielle konsekvenser af lovforslaget forventes i

perioden 1996 - 98 at indebære følgende mindreudgifter:

---------------------------------------------

Mill. kr. 1996 1997 1998

---------------------------------------------

Ydelsestilskud 1,4 2,8 4,0

EU-refusion 0 -0,6 -1,3

Garantiindfrielser 0 0 -0,8

---------------------------------------------

Mindreudgifter i alt 1,4 2,2 1,9

---------------------------------------------

Det bemærkes, at mindreudgifterne forventes at blive modsvaret af

merudgifter til garantiindfrielser i senere finansår.

a. Aktivitetsforudsætninger

I 1994 har der været en tilgang på i alt 589 bevilgede lån efter yngre

jordbruger-ordningen, heraf 24 supplerende lån. Aktiviteten i 1994 ligger

væsentlig over niveauet i årene før 1994 og det niveau, der forventes i de

kommende år.

I finansloven for 1995 er der forudsat en tilgang på 450 nye lån i 1995

samt i hvert af årene 1996-1998. Disse tal inkluderer supplerende lån.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser er derfor opgjort som forskellen

mellem 400 yngre jordbruger-lån ydet årligt i perioden 1996-1998 under den

gældende ordning og samme antal yngre jordbruger-lån ydet efter reglerne i

lovforslaget. Der forventes herudover ydet ca. 50 supplerende lån, som ydes i

henhold til henholdsvis 1985- og 1990-ordningen. Disse lån holdes uden for

opgørelsen af lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre en årlig statslig garantistillelse på ca.

200 mill. kr., hvilket er en stigning på ca. 50 mill. kr. i forhold til den

gældende ordning. Udgifterne til garantiindfrielser må derfor alt andet lige

forventes at stige.

I beregningerne om ydelsestilskud og garantiindfrielser er forudsat, at

der ikke vil ske garantiindfrielser i de første to år af lånenes løbetid.

Derefter forventes garantiindfrielser på 2,5 pct. af restgælden i år 3-8 og

1,5 pct. af restgælden i år 9-20. Ud over de nævnte indfrielser som følge af

statens indfrielser er der forudsat ekstraordinære afdrag på 0,75 pct.

årligt.

b. Ydelsestilskud

Ydelsestilskuddet i den syvårige tilskudsperiode vil for et gennemsnitslån

på 432.000 kr. blive på i alt 198.000 kr. mod i alt 214.000 kr. til et lån på

343.000 kr. efter den gældende ordning beregnet ud fra renteniveauet ultimo

1994.

Efter lovforslaget forventes statens mindreudgifter til ydelsestilskud,

under forudsætning af en uændret tilgang på 400 yngre jordbruger-lån pr. år,

at forløbe således:

-------------------------------------------------------

Mill. kr. 1995 1996 1997 1998

Bevilling på finanslov 1995 72,4 72,5 76,3 78,1

Efter lovforslaget - 71,1 73,5 74,1

-------------------------------------------------------

Mindreudgift - 1,4 2,8 4,0

-------------------------------------------------------

Ved en årlig tilgang på 425 gennemsnitslån bliver ovenstående mindreudgift

ca. 0,5 mill. kr. i 1996, 1,0 mill. kr. i 1997 og 1,3 mill. kr. i 1998.

c. EU-refusion

EU refunderer 50 pct. af ydelsestilskuddene til de låntagere, som opfylder

betingelserne for refusion. Den kapitaliserede værdi af de

refusionsberettigede ydelsestilskud kan for det enkelte yngre jordbruger-lån

dog højst udgøre 30.000 ECU svarende til ca. 228.000 kr. Den i lovforslagets

§ 12 nævnte maksimumsgrænse på 430.000 kr. er fastsat for at opnå refusion af

den størst mulige del af udgifterne til ydelsestilskud. Der modtages efter

den gældende ordning refusion for ydelsestilskuddet vedrørende ca. 90 pct. af

de udbetalte ydelsestilskud. Den refusionsberettigede del af tilskuddet

skønnes fortsat at udgøre ca. 90 pct. efter den foreslåede ordning.

Refusionsbeløbet betales af EU med et års forskydning i forhold til

udgifternes afholdelse.

For årene 1996 - 98 vil lovforslaget medføre følgende mindreindtægter fra

EU-refusion ved en tilgang på 400 lån pr. år:

-------------------------------------------------------------

Mill. kr. 1995 1996 1997 1998

-------------------------------------------------------------

Bevilling på finanslov 1995 29,4 31,3 32,1 32,9

Efter lovforslaget - - 31,5 31,6

-------------------------------------------------------------

Mindreindtægt - - 0,6 1,3

-------------------------------------------------------------

d. Garantiindfrielser

På baggrund af erfaringerne fra den gældende ordning forventes ikke

udgifter til garantiindfrielse af nævneværdigt omfang i de første to år efter

effektueringen af lånet.

Der forventes således ingen merudgifter til garantiindfrielse i 1996 og

1997 som følge af forslaget. I 1998 forventes en merudgift på ca. 0,8 mill.

kr., hvilket beløb forøges yderligere i de efterfølgende år.

Skønnet over garantiindfrielser i de enkelte år er dog erfaringsmæssigt

som følge af varierende indtjeningsforhold inden for jordbrugserhvervene

behæftet med en vis usikkerhed.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser

Det er hensigten, at ordningen fortsat skal administreres i et samarbejde

mellem Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Dansk Landbrugs

Realkreditfond og Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri. I forhold til

den gældende ordning foreslås dog en ændring af opgavefordelingen.

Det foreslås således, at Hypotekbanken træffer afgørelse om bevilling af

statsgaranti. På grundlag af den bevilgede statsgaranti yder Dansk Landbrugs

Realkreditfond derefter lånet. Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri

indbetaler ydelsestilskuddet til Dansk Landbrugs Realkreditfond, påser at

betingelserne for EU-refusion er til stede og forestår anmodning om

EU-refusion for tilskuddet.

Det er hensigten, at afgørelser om tilbagerykning af lånet, relaksation

m.v. efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og Dansk Landbrugs

Realkreditfond fortsat skal træffes af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Disse

afgørelser kan efter den gældende lov påklages til Strukturdirektoratet for

Landbrug og Fiskeri. Det er hensigten, at afgørelser truffet af Dansk

Landbrugs Realkreditfond efter den foreslåede lov vedrørende tilbagerykning

af lånet, relaksation m.v. i stedet skal kunne påklages til Hypotekbanken.

I den gældende ordning træffer Dansk Landbrugs Realkreditfond afgørelse om

bevilling af lån med statsgaranti og varetager den efterfølgende

administration.

Af principielle grunde findes det imidlertid mere korrekt, at

statsgarantien bevilges af en statsinstitution.

Ansøgning om statsgaranti og lån skal udfærdiges på et særligt skema med

bistand af en særlig sagkyndig, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning

og forbedringsplan m.v. efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling

og til økologisk jordbrug m.v. Ansøgningen skal attesteres af den særlige

sagkyndige.

Administration af garantibevilling m.v. i Hypotekbanken forventes at kræve

et personaleforbrug på 2,0 årsværk i 1996 og i de efterfølgende år.

Lønudgiften anslås til 0,7 mill. kr. årligt.

Der forventes derudover visse engangsudgifter til informationskampagne og

til omlægning af EDB-systemer m.v. i Strukturdirektoratet for Landbrug og

Fiskeri. Disse udgifter anslås til 0,3 mill. kr. i 1995 og 0,2 mill. kr. i

1996.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og

amtskommuner.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med forslaget tilpasses yngre jordbruger-ordningen til den forventede

udvikling inden for heltidsjordbruget henimod færre, større og dermed mere

kapitaltunge bedrifter.

Forslaget medfører generelt større lån og højere maksimalt lån end efter

den gældende ordning. Endvidere udvides adgangen til at opnå yngre

jordbruger-lån ved erhvervelse af en anpart af en jordbrugsbedrift.

Herved lettes generationsskiftet på heltidsbedrifterne, og de større lån

medfører en mere hensigtsmæssig finansiering i etableringsfasen.

Med forslaget sker der en delvis omlægning af støtteelementerne i

ordningen således, at der ydes mindre tilskud, men større lån. De større lån

medfører en rentebesparelse i forhold til alternativ finansiering.

7. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Såfremt

overvejelserne vedrørende forslaget i Det Økologiske Jordbrugsråd fører til

fremsættelse af ændringsforslag, forventes forslaget dog at indebære en vis

miljømæssig forbedring.

8. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen.

9. Høring

Lovforslaget har været forelagt Danmarks Landboungdom, De danske

Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl og Dansk Landbrugs

Realkreditfond.

Endvidere er forslaget tilsendt Det Økologiske Jordbrugsråd.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny i forhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m.

ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23.

december 1994 (den gældende lov).

Med bestemmelsen gennemføres princippet om, at det er statskassen, der,

hvis ansøger opfylder lovens betingelser herfor, yder statsgaranti for et lån

i Dansk Landbrugs Realkreditfond. Dansk Landbrugs Realkreditfond yder

derefter lånet på grundlag af garantistillelsen.

Efter den gældende lov yder Dansk Landbrugs Realkreditfond lån, hvis

ansøger opfylder lovens betingelser. Til lånet er der knyttet en

statsgaranti.

Den ændrede konstruktion svarer til bestemmelserne i lov nr. 268 af 6. maj

1993 om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen svarer til

bestemmelserne i den gældende lovs § 16, stk. 1, om, at landbrugs- og

fiskeriministeren betaler tilskud til ydelser på lånet. Tilskuddet kan kræves

tilbagebetalt, jf. den foreslåede § 9, stk. 5 og 6.

Vedrørende tilskudsstørrelsen henvises til bemærkningerne til § 12.

Til § 2

Til stk. 1, nr. 1

Det er hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere

regler om jordbrug som hovederhverv i overensstemmelse med de tilsvarende

regler herom efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til

økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 11. april 1994, som

ændret senest ved lov nr. 1105 af 21. december 1994. For at jordbrug kan

anses som hovederhverv efter den gældende og den foreslåede lov, kræves,

1) at mere end halvdelen af ansøgers arbejdstid, dog mindst 901 timer pr.

år, anvendes ved selvstændig jordbrugsvirksomhed på bedriften, og

2) at mindst halvdelen af den samlede indkomst hidrører herfra.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, stk. 1.

Til stk. 1, nr. 2

Det er hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om

opfyldelse af et uddannelseskrav, der svarer til uddannelseskravet i den

gældende ordning.

Udgangspunktet for opfyldelse af uddannelseskravet skal således fortsat

være »det grønne bevis«.

Til stk. 1, nr. 3

Det er hensigten at fastsætte egenkapitalkravet til 7,5 pct. af den del af

udmålingsgrundlaget, der ikke overstiger 5.000.000 kr., og 15 pct. af den

del, der overstiger 5.000.000 kr.

For ansøgere med en overbygningsuddannelse, f.eks. »grønt

diplom« eller uddannelsen som »agrarøkonom«, er det hensigten

at nedsætte egenkapitalkravet til 6 pct. af den del af udmålingsgrundlaget,

der ikke overstiger 5.000.000 kr., og 12 pct. af den del, der overstiger

5.000.000 kr.

Egenkapitalkravet skal opfyldes ved dokumentation af nettoformue opgjort

ved en status, der højst må ligge 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet.

Hvis ægtefællens eller samleverens egenkapital (i form af nettoformue)

indgår ved opgørelsen af egenkapitalen, skal ægtefællen eller samleveren ved

påtegning på pantebrevet tegne selvskyldnerkaution for lånet.

Til stk. 1, nr. 4

Kravet om økonomisk overlevelsesevne vil som i den gældende ordning blive

anset for opfyldt, hvis det på baggrund af ansøgning, eventuelle

driftsregnskaber og flerårige drifts- og likviditetsbudgetter godtgøres, at

1) ansøger kan afdrage og forrente gælden,

2) ansøger og dennes husstand kan opnå økonomisk balance (positiv

konsolidering), og

3) ansøger i øvrigt kan tilvejebringe den for driften nødvendige

likviditet.

Vurderingen af økonomisk overlevelsesevne sker i øvrigt på grundlag af

ansøgers og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede økonomi,

herunder andre indtægter, privatforbrug og skat. Opgørelsen sker efter

sædvanlige driftsøkonomiske regnskabsprincipper, herunder med hensyn til

driftsmæssige afskrivninger, beregnet skat og værdiansættelse af besætning og

beholdninger.

Hvis ansøgers ægtefælles eller samlevers indtægter eller økonomiske

forhold i øvrigt er af væsentlig betydning for opfyldelsen af kravet om

positiv konsolidering, kan det kræves, at den pågældende ved påtegning på

pantebrevet tegner selvskyldnerkaution for lånet.

For ejendomme med flere ejere kan landbrugs- og fiskeriministeren

fastsætte nærmere bestemmelser om opfyldelse af betingelserne, herunder at

ejerne tilsammen skal opfylde kravet om økonomisk overlevelsesevne.

Til stk. 1, nr. 5

I den gældende lovs § 4, stk. 5, kræves, at ansøger skal eje mindst 50

pct. af en jordbrugsbedrift for at kunne opnå det statsgaranterede lån.

Nedsættelsen af dette krav til 20 pct. skyldes ønsket om at lette

generationsskiftet primært på de store og mere kapitalkrævende

jordbrugsbedrifter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 1, nr. 6

Bestemmelsen indebærer blandt andet, at driften af jordbrugsbedriften ikke

helt kan lægges over i et driftsselskab, der er organiseret som f.eks. et

aktie- eller anpartsselskab. Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at

en del af driften lægges over i et sådant selskab, hvis lovens øvrige

betingelser om f.eks. jordbrug som hovederhverv og vedrørende

jordbrugsbedriftens arbejdskraftbehov kan opfyldes på den resterende del af

jordbrugsbedriften. Tilsvarende gælder ved bortforpagtning af jord og ved

udleje af bygninger m.v.

Bestemmelsen om selv at drive jordbrugsbedriften for egen regning og

risiko finder ved anpartserhvervelse anvendelse med fornøden tilpasning.

Landbrugs- og fiskeriministeren har til hensigt at fastsætte regler om, at

der kan ydes lån til yngre jordbrugere, der etablerer sig på en

jordbrugsbedrift, der helt eller delvist indgår i et driftsfællesskab med

andre jordbrugsbedrifter. Det vil bl. a. blive gjort til en betingelse, at

driftsfællesskabet er organiseret som et personligt ansvarligt

interessentskab.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 4.

Til stk. 2

Landbrugs- og fiskeriministeren har til hensigt at fastsætte regler om et

skærpet arbejdskraftbehov ved etablering på mindre anparter.

Herved sikres, at anpartsetablering sker på jordbrugsbedrifter af en sådan

størrelse, at der reelt er tale om flermandsbedrifter.

Der vil blive fastsat regler om, at det kan tillades, at

arbejdskraftbehovet først skal være opfyldt to år efter indgivelse af

ansøgning om lån.

Til stk. 3

Kravene til arbejdskraftbehov, jordbrug som hovederhverv og drift for egen

regning og risiko skal være opfyldt i hele lånets løbetid.

Tilsvarende bestemmelser findes i § 8, stk. 3, i den gældende lov.

Det er hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren efter lånets

udbetaling i særlige tilfælde efter ansøgning herom vil meddele dispensation

fra kravet om jordbrug som hovederhverv, jf. § 2, stk. 4. Dispensation vil

kunne forventes meddelt, hvis hovederhvervskravet i en kortere periode ikke

kan opfyldes på grund af ude fra kommende omstændigheder som f.eks tørke,

sygdom i besætningen, brand, sygdom o.lign. Det vil i givet fald være en

forudsætning, at der i forbindelse med den akutte situation ikke sker en

nedskæring af bedriftens produktionsgrundlag, og at lovens betingelser i

øvrigt var opfyldt forud for de indtrufne ekstraordinære omstændigheder og

fortsat vil kunne forventes opfyldt efter ophøret af de ekstraordinære

forhold. Det er hensigten, at dispensation kun vil blive meddelt for en

kortere periode, og højst i 2 år.

Til stk. 4

Vedrørende dispensation fra uddannelseskravet er det hensigten at

fortsætte den gældende praksis på området.

Der vil kunne meddeles dispensation fra uddannelseskravet for en

tidsbegrænset periode, dog højst i 2 år, hvis ansøger etablerer sig inden

uddannelsen er helt afsluttet. Lånet kan i den forbindelse udbetales mod en

pengeinstitutgaranti for tilbagebetaling af lån og tilskud, hvis betingelsen

ikke opfyldes.

Der vil endvidere i særlige tilfælde kunne meddeles dispensation fra

uddannelseskravet, hvis ansøger på grund af personlige årsager er blevet

forhindret i at fuldføre uddannelsen.

Der vil kunne meddeles dispensation fra kravet om drift for egen regning

og risiko i sager, hvor ansøger eller låntager indtræder i et

driftsfællesskab, der er organiseret som et personligt ansvarligt

interessentskab. Der vil eventuelt kunne blive stillet betingelser om, at

deltagerne i fællesskabet besidder tilstrækkelig faglig dygtighed og

økonomisk soliditet således, at der ikke opstår øget risiko for

misligholdelse af lånet.

Det vil være en forudsætning for dispensationen, at fællesskabet i øvrigt

er etableret i overensstemmelse med reglerne herom efter den øvrige

lovgivning, herunder lov om landbrugsejendomme.

Der vil ikke kunne forventes tilladelse til indtræden i

driftsfællesskaber, der er organiseret som aktie- og anpartsselskaber eller

er organiseret på en sådan måde, at det ikke vil være muligt at kontrollere,

om lovens intentioner om støtte til yngre jordbrugere, der etablerer sig som

selvstændige med jordbrug som hovederhverv og på en bedrift, der kræver et

produktionsgrundlag på mindst 1.800 timer, er opfyldt.

Der vil kunne meddeles dispensation, dog højst i 2 år, fra kravet om

jordbrugsbedriftens arbejdskraftbehov. Lånet kan i den forbindelse udbetales

mod en pengeinstitutgaranti for tilbagebetaling af lån og tilskud, hvis

betingelsen ikke opfyldes.

Til stk. 5

Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med bemærkningerne til stk.

1-4.

Til § 3

Til stk. 1

Ansøger skal i ansøgningen angive tidspunktet for, hvornår jordbrug tages

som hovederhverv. Dette tidspunkt vil ofte falde sammen med tidspunktet for

erhvervelse af jordbrugsbedriften. Ansøger må ikke tidligere have haft

jordbrug som hovederhverv på en jordbrugsbedrift, vedkommende har været ejer

eller medejer af.

Tages jordbrug som hovederhverv på et senere tidspunkt end ved

erhvervelsen af jordbrugsbedriften, vil tidspunktet for etablering med

jordbrug som hovederhverv normalt være kædet sammen med, at arbejde uden for

jordbrugsbedriften nedtrappes eller ophører eller med en begivenhed, der

medfører en udvidelse af produktionsgrundlaget f.eks. køb af yderligere en

ejendom, anpart, suppleringsjord eller investeringer på den ejede bedrift.

Dokumentation af opfyldelse af betingelsen om jordbrug som hovederhverv

skal ske ved indsendelse af driftsbudgetter samt evt. erklæring fra tidligere

arbejdsgiver om arbejdsophør.

Tages jordbrug som hovederhverv på et senere tidspunkt end i forbindelse

med erhvervelse af jordbrugsbedriften, kan der stilles krav om indsendelse af

regnskaber til dokumentation af, at ansøger ikke tidligere har haft jordbrug

som hovederhverv.

Til stk. 2

Efter den gældende lov skal ansøgningen indsendes til Dansk Landbrugs

Realkreditfond.

Ændringen i forhold hertil skyldes, at garantibevillingen for lånet efter

forslaget skal varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning.

Til § 4

Til stk. 1

Det er hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren, ligesom efter den

gældende lov, træffer aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden

mod statsgaranti yder lån efter denne lov.

Lånene er sikret i hele løbetiden ved statsgaranti. Garantien dækker tab

på udlån, hvor låntageren misligholder forpligtelsen til at indfri lånet.

Til stk. 2

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal fortsat varetage

garantiforvaltningen. Tabene på udlån skal dokumenteres af Dansk Landbrugs

Realkreditfond og godkendes af Hypotekbanken.

Til § 5

Til stk. 1

Den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften er den pris, der

fremgår af salgsdokumentet. Der vil blive fastsat regler om, at denne pris

skal omregnes til kontant handelspris efter Realkreditrådets

omregningsregler.

Ved affattelsen er anvendt den terminologi, der svarer til bestemmelserne

i § 11 i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 979

af 5. december 1994.

Til stk. 2

Kontantværdien beregnes på grundlag af en vurdering til låneefterretning

for Dansk Landbrugs Realkreditfond. Vurderingen skal være foretaget mindre

end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og skal afspejle ejendommens

aktuelle tilstand. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond er sælger af

ejendommen eller af en anden årsag er inhabil, er det hensigten, at den

kontante handelsværdi skal beregnes på grundlag af en vurdering til

låneefterretning foretaget af en vurderingsmand uden for kredsen af fondens

vurderingsinspektører, udmeldt for hvert amt til formålet af

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri efter indstilling fra

Realkreditrådet. Denne vurdering vil ved ydelse af lån efter denne lov blive

anset for en DLR-vurdering.

Udgiften til vurdering betales af ansøgeren.

Ved etablering på en anpart fastsættes anpartens kontantværdi på grundlag

af anpartens forholdsmæssige størrelse og jordbrugsbedriftens samlede

kontantværdi.

Til stk. 3

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende ordning, jf. § 22, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 12 af 11. januar 1991, som ændret senest ved

bekendtgørelse nr. 499 af 13. juni 1994, om statsgaranti og rentetilskud m.m.

ved udlån til yngre jordbrugere.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 4, stk. 5, i den gældende lov, idet der dog

efter lovforslaget kan ydes lån til en anpart ned til 20 pct.

Der vil blive fastsat bestemmelser om, at udmålingsgrundlaget ved

erhvervelse af mindst 50 pct. af jordbrugsbedriften kan udvides til hele

bedriften, hvis den resterende anpart ejes af en ægtefælle eller samlever,

der opfylder lovens betingelser for ydelse af statsgaranti for lån, bortset

fra det i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte uddannelseskrav. Det er en betingelse,

at ægtefællen eller samleveren ved påtegning på pantebrevet tegner

selvskyldnerkaution for lånet.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 4, stk. 6, i den gældende lov.

Til § 6

Til stk. 1

Bestemmelsen indebærer en ændring i forhold til den gældende lov, hvor

lånet udgør 17,5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger

600.000 kr., men ikke 2.500.000 kr., og 10 pct. af den del af

udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr., men ikke 4.000.000 kr.

Med forslaget gives mulighed for udmåling af større lån efter et forenklet

regelsæt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bestemmelser.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende lov, men er

moderniseret i affattelsen. Vedrørende lånestørrelsen henvises til

bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3

Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter

bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med restgælden på

disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens

kontantværdi.

Lån ydet til en anpart af en jordbrugsbedrift, der kun består af en

ejendom, skal pantesikres i hele ejendommen. Består en jordbrugsbedrift af

mere end en ejendom, skal lånet normalt pantesikres i alle under bedriften

hørende ejendomme i deres helhed og inden for 95 pct. af ejendommenes samlede

kontantværdi.

Ved beregning af lånets pantesikring skal foranstående pantehæftelsers

nominelle værdi omregnes til kontantværdi ved anvendelse af Realkreditrådets

omregningstabeller. Foranstående ejerpantebreve og skadesløsbreve og lignende

kan kun respekteres inden for et pålydende, der skønnes påkrævet til sikring

af eksisterende gældsforpligtelser eller et efter jordbrugsbedriftens forhold

rimeligt behov for driftskredit. Lånets oprykkende panteret i forhold til

gældsforpligtelser og driftskreditter af nævnte art skal sikres. Det er en

betingelse for ydelse og tilbagerykning af lån, at foranstående

pantehæftelsers vilkår, bl. a. med hensyn til rente, afdrags- og

opsigelsesbetingelser, kan godkendes.

Til stk. 4

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri godkender Dansk Landbrugs

Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes

efter loven.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 1, i den gældende lov, idet dog kravet

om, at lånet efter udløbet af tilskudsperioden skal være pantesikret inden

for 85 pct., ikke er medtaget i den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsen i § 7, stk. 2, i den gældende lov om, at landbrugs- og

fiskeriministeren kan tillade automatisk tilbagerykning, er ikke medtaget i

den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, stk. 3.

Til § 8

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende § 9, stk. 1, i den gældende lov,

idet aldersbetingelsen og uddannelseskravet ved etablering på en ny ejendom

dog ikke er medtaget.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den tilsvarende bestemmelse i § 9,

stk. 2, i den gældende lov.

Til § 9

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 1, i den gældende lov.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 2, i den gældende lov. Bestemmelserne om

forfald, hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis

bedriftens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end

jordbrug, er dog ikke medtaget, da betingelserne i forslagets § 2, stk. 3, i

så fald ikke vil kunne opfyldes, hvorfor lånet allerede vil kunne forlanges

indfriet som følge heraf.

Lånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond og kan ud over de i forslaget

nævnte tilfælde kræves indfriet, hvis der indtræffer et af de på

pantebrevsformularen (Justitsministeriets pantebrevsformular B) side 3, pkt.

9 a-f, nævnte tilfælde. Disse tilfælde vedrører betalingsmisligholdelse og

pantforringelse m.v.

Til stk. 3-8

Bestemmelserne svarer til de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 3, 6 og

7, og § 19 i den gældende lov. Stk. 7 sikrer mulighed for at kræve tilskud

tilbagebetalt med tillæg af renter regnet fra tilskuddets udbetaling med den

rentesats, der er fastsat i renteloven.

Til § 10

Bestemmelserne vedrørende den efterlevende ægtefælle svarer til

bestemmelserne i § 10 i den gældende lov, idet den efterlevende ægtefælle

efter forslaget dog ikke kan bevare ydelsestilskuddet til lånet. Bestemmelsen

om den efterlevende samlever er ny.

Til § 11

Til stk. 1

Betingelserne om jordbrug som hovederhverv, drift for egen regning og

risiko, og vedrørende bedriftens arbejdskraftbehov skal, jf. § 2, stk. 3,

være opfyldt. Endvidere skal der foreligge økonomisk overlevelsesevne opgjort

som anført efter § 2, stk. 1, nr. 4.

Der vil blive fastsat bestemmelser om, at egenkapitalkravet ved

supplerende lån skal være opfyldt inden for 12 måneder forud for indgivelse

af ansøgning om lån. Egenkapitalkravet opgøres på grundlag af summen af de

anvendte udmålingsgrundlag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 3.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i den gældende lovs §

14, stk. 2, idet dog kravet om, at der kun kan ydes suppleringslån inden for

7 år fra den belånte ejendoms overtagelse, er udgået. Der kan således efter

den foreslåede bestemmelse ydes supplerende lån indtil det fyldte 40 år.

Til stk. 3

Bestemmelsen er en ændring i forhold til den gældende lovs § 14, stk. 1,

jf. § 4, stk. 2. Bestemmelsen er ændret for at begrænse statslig finansiering

af køb af løsøre efter den egentlige etableringsfase.

Til stk. 4

Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 14, stk. 3 i den gældende lov.

Til § 12

Til stk. 1

Der er i EU-bestemmelserne fastsat en beløbsmæssig maksimumgrænse for de

ydelsestilskud pr. låntager, hvortil der kan opnås refusion.

Den foreslåede grænse for den tilskudsberettigede del af lånet på 430.000

kr. er fastsat på denne baggrund. Det er hensigten at regulere denne grænse,

hvis der indtræder ændringer i ECU-kursen, renteforhold m.v.

Til stk. 2

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri betaler de nævnte tilskud til

låntageren i de første 28 kvartårsterminer af lånets løbetid.

Betalingerne sker til Dansk Landbrugs Realkreditfond på grundlag af en

specificeret opgørelse fra fonden. Fonden underretter låntagerne om

indbetalingen.

Ydelsestilskuddet er skattepligtigt for låntager.

Ydelsen består af renter, afdrag og administrationsgebyr. Tilskuddet til

ydelsen udgør en forholdsmæssig lige andel af de renter, afdrag og

administrationsgebyr, der indgår i terminsydelsen.

Til § 13

Til stk. 1

Denne bestemmelse svarer til § 17, stk. 1, i den gældende lov.

Til stk. 2

Det er hensigten, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

skal træffe afgørelse i henhold til § 1 og § 11.

Til stk. 3

Det er hensigten, at Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri skal

forestå indbetalingen af ydelsestilskuddet til Dansk Landbrugs

Realkreditfond, påse at betingelserne for EU-refusion er til stede og forestå

anmodning om EU-refusion for tilskuddet.

Til stk. 4 og 5

Det er hensigten at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Strukturdirektoratet

for Landbrug og Fiskeri ikke skal kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

Afslag på ansøgning om statsgaranti for lån, der begrundes med, at

uddannelseskravet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, ikke findes opfyldt, skal dog

kunne påklages til Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri.

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med

klagesagens behandling anmode Undervisningsministeriet, De danske

Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Danmarks

Landboungdom, Dansk Erhvervsgartnerforening eller Dansk Erhvervsfrugtavl om

en udtalelse.

Det er hensigten, at afgørelser om tilbagerykning af lånet m.v. efter

aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og Dansk Landbrugs

Realkreditfond skal træffes af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Det er

hensigten, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal være

klageinstans for afgørelser truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i denne

forbindelse.

Til § 14

Til stk. 1-4

I forbindelse med statskassens indfrielse af en garanti, der er ydet i

henhold til lovforslaget, kan statskassen rette krav mod låntager. Det

foreslås, at inddrivelse af denne fordring skal kunne ske ved

lønindeholdelse. Denne inddrivelsesmulighed foreslås indsat som en konsekvens

af vedtagelsen af lov nr. 380 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige

lovbestemmelser om inddrivelse af offentlige fordringer. Ved loven blev

indsat tilsvarende bestemmelser om inddrivelse af statskassens tilgodehavende

i forbindelse med inddrivelse af nødlidende garantier m.v. ved

lønindeholdelse og indhentning af økonomiske oplysninger i en række lignende

love.

Tilsvarende krav om tilbagebetaling af tilskud kan statskassen rette mod

låntager. Det foreslås, at inddrivelse af sådanne fordringer skal kunne ske

ved lønindeholdelse. Denne inddrivelsesmulighed foreslås indsat som en

konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af

forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af statskrav. Ved lovens § 8 blev

der indsat bestemmelser om inddrivelse ved lønindeholdelse af tilskud, som

krævedes tilbagebetalt efter lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved

udlån til yngre jordbrugere.

Efter forslaget bemyndiges Hypotekbanken til at inddrive restancer ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Forslaget bemyndiger landbrugs- og fiskeriministeren til at fastsætte de

nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, idet det

er forudsat, at indeholdelsen sker efter reglerne herom i kildeskattelovens §

73.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvori der bl. a.

fastsættes bestemmelser om meddelelse af pålæg om indeholdelse og regler om

løbende indbetaling fra den indeholdelsespligtige. Herudover fastsættes

regler om pligt for den indeholdelsespligtige til at give underretning om den

pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold, samt om klageadgang.

Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive

berørt af forslaget.

Det foreslås endvidere, at Hypotekbanken får hjemmel til at indhente de

oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb. En sådan adgang er

et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af

afviklingsordninger og dels som forudsætning for udstedelse af pålæg om

lønindeholdelse.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 926 af 10. november 1994 om

fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede

lån m.m. og statslån samt tilbagebetalingspligtige tilskud inden for

jordbrug. Bekendtgørelsen indeholder i § 1, stk. 1, nr. 13, bestemmelser om

lønindeholdelse efter den gældende lov.

Til § 15

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer i sit indhold til bestemmelser i tilsvarende

lovgivning, jf. f.eks. § 12 i lov nr. 268 af 6. maj 1993 om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere. Bestemmelsen om de på bedriften

beskæftigede personers assistance ved kontrollens foretagelse er dog ikke

medtaget, da der ikke findes behov for en sådan bestemmelse i den foreslåede

lov.

Til stk. 2

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Til § 16

Til stk. 1-7

Bestemmelserne svarer til tilsvarende bestemmelser i den øvrige

støttelovgivning, jf. f.eks. § 15, stk. 1-7, i lov nr. 268 af 6. maj 1993 om

statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere. Dog er

forsøgsbestemmelsen i nævnte lovs § 15, stk. 1, sidste pkt. udeladt, idet der

efter principperne i strafferetsplejen normalt ikke straffes for forsøg på

overtrædelse i særlovgivningen.

Bestemmelsen i § 15, stk. 8, i nævnte lov om, at videre forfølgning, hvis

bøden betales i rette tid eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller

afsonet, bortfalder, er ligeledes udeladt, idet bestemmelserne i §§ 53 og 55

i straffeloven forudsætningsvis indeholder lignende bestemmelser.

Til § 17

Til stk. 1

Da lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen, foreslås det, at

landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 1996.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen vil jordbrugere der har ansøgt om eller fået bevilget

lån og tilskud under den gældende eller tidligere lov blandt andet:

1) evt. kunne opnå lån efter § 11 og § 14 i lov nr. 150 af 17. april 1985

om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, d.v.s.

få suppleret deres lån ved køb af 2. halvpart efter § 11, stk. 2, i nævnte

lov, eller ved køb af tillægsjord og anden landbrugsejendom til sammenlægning

og ved køb af anden bedrift efter salg af den først erhvervede bedrift efter

§ 14 i nævnte lov, eller

2) evt. kunne opnå supplerende lån efter § 14 i lov nr. 416 af 13. juni

1990 om ændring af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til

yngre jordbrugere.

Til § 18

Efter bestemmelsen vil jordbrugere, der ved lovens ikrafttræden har fået

bevilget lån og tilskud under den gældende eller tidligere lov, eller som har

en ansøgning under behandling, ikke kunne få lån under den foreslåede lov.

Bestemmelsen betyder således, at ansøgninger, der er indgivet efter den

gældende lov og inden ikrafttræden af den foreslåede lov, vil blive behandlet

efter den gældende lov. Såfremt ansøgere, der har indgivet ansøgning efter

den gældende lov (og ikke tidligere har fået bevilget lån og tilskud) ønsker

lån og tilskud efter den foreslåede lov, skal ansøgningen være tilbagekaldt

inden ikrafttræden af den foreslåede lov.

Ansøgninger om lån og tilskud efter den gældende lov, der modtages i Dansk

Landbrugs Realkreditfond efter ikrafttræden af den foreslåede lov, vil

bortset fra ansøgninger om supplerende lån blive returneret til ansøger med

meddelelse om, at ansøgningen skal indgives efter den foreslåede lov.

Efter 2. behandling den 16. maj 1995

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån

i Dansk Landbrugs Realkreditfond til yngre jordbrugere, der opfylder

betingelserne i denne lov, jf. §§ 2 og 11.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling

af ydelser på lånet, jf. § 12.

Kapitel 2

Statsgaranti og lån

§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån til jordbrugere, der

1) første gang etablerer sig på en jordbrugsbedrift med jordbrug som

hovederhverv, jf. stk. 5,

2) opfylder et uddannelseskrav, jf. stk. 5,

3) opfylder et egenkapitalkrav, jf. stk. 5,

4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, jf. stk. 5,

5) ejer jordbrugsbedriften eller en anpart heraf på mindst 20 pct., jf.

stk. 5, og som

6) driver jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 5.

Stk. 2. Arbejdskraftbehovet på den af jordbrugeren ejede

jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, skal være på mindst 1.800 timer pr. år opgjort

på grundlag af normtimesatser. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte

regler om større arbejdskraftbehov end nævnt i 1. pkt. i forbindelse med

etablering på en anpart.

Stk. 3. Betingelserne om jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 1,

nr. 1, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 1, nr. 6, og om

arbejdskraftbehov, jf. stk. 2, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, når særlige

omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i stk. 1, nr.

2 og 6, og stk. 2 og 3.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler

om opfyldelse af de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser.

§ 3. Ansøgning om statsgaranti for lån i henhold til § 2 skal

indgives inden 12 måneder efter, at jordbrugeren første gang har etableret

sig med jordbrug som hovederhverv på en jordbrugsbedrift, som jordbrugeren er

ejer eller medejer af, og inden jordbrugeren er fyldt 40 år.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning.

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan træffe aftale med Dansk

Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån efter denne lov mod

statsgaranti, jf. §§ 2 og 11.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om de

nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af

tab på lånet m.v.

§ 5. Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris

for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante

handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver

foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og

reduceres med nettoreduktioner i de tidligere erhvervede aktiver fra

erhvervelsestidspunktet og indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet.

Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af

jordbrugsbedriften på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs-

og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den

konstaterede handelspris til kontant handelspris, om korrektion af den

kontante handelspris og om opgørelsen af kontantværdien.

Stk. 2. Ved etablering inden for væksthusgartneri kan værdien af

bedriftens beholdning af potteplanter under kultur på ansøgningstidspunktet

tillægges bedriftens kontantværdi ved udmålingen af lånet. Det samme gælder

for planteskolers beholdning af containerplanter.

Stk. 3. Ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift udmåles

lånet i forhold til anpartens værdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan

fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget udvides til at omfatte hele

jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften

og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om

reduktion af udmålingsgrundlaget efter stk. 1, hvis ansøger modtager støtte

eller overtager bevilget støtte efter anden lovgivning til investeringer i

bedriftens erhvervsaktiver.

§ 6. Lånet udgør 15 pct. af udmålingsgrundlaget, dog højst af

5.000.000 kr.

Stk. 2. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt forrentet kontantlån

og afdrages efter annuitetsprincippet. I ydelsen indgår et

administrationsbidrag. Lånet kan, jf. stk. 1, højst udgøre 750.000 kr.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i jordbrugerens

ejendom efter de bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med

restgælden på disse pantehæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af

ejendommens kontantværdi.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren godkender Dansk Landbrugs

Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes

efter denne lov.

§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån efter

denne lov rykker tilbage for lån til finansiering af investeringer i

ejendommen og dens drift. Efter tilbagerykning skal lånet efter denne lov

have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån overføres

til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis låntager erhverver anden

jordbrugsbedrift eller anpart heraf.

Stk. 2. Ved overførsel af lån, jf. stk. 1, må restgælden ikke

overstige det lån, der kunne ydes efter § 5, jf. § 11. Lånet skal være

pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 6 og kan respektere

nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen.

§ 9. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §

10.

Stk. 3. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis en låntager

afhænder en anpart af den belånte ejendom.

Stk. 4. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens

kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen. Landbrugs- og

fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at lånet

forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 3, ikke længere er

opfyldt, samt hvis betingelser stillet i forbindelse med ydelse af

statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet ikke opfyldes.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere bestemme, at lånet forlanges

indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller samlever eller

et selskab i henhold til § 10 og betingelserne herfor ikke længere er

opfyldt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at tilskuddet, hvis

lånet forlanges indfriet, skal tilbagebetales af låntager.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis låntageren har

givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af

betydning for afgørelser, der træffes efter denne lov, bestemme, at lån

forlanges indfriet, og at tilskud skal tilbagebetales af låntageren.

Stk. 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lån forlanges

indfriet og tilskud forlanges tilbagebetalt i medfør af stk. 5, stk. 6 eller

§ 12, stk. 3, bestemme, at tilskuddene ved tilbagebetalingen skal tillægges

renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i

renteloven.

Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at låntageren har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de

betingelser, der er nævnt i stk. 5 og § 12, stk. 3, fortsat opfyldes. Til

brug ved bedømmelsen af, om betingelserne fortsat opfyldes, kan landbrugs- og

fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og

afgiftsmyndighederne.

§ 10. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den

belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,

eller erhverver den efterlevende samlever adkomst på den belånte ejendom ved

arv, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af

ægtefællen eller samleveren. I den forbindelse ophører tilskuddet til

betaling af ydelser på lånet.

Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab et

væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugs-

og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af selskabet på betingelse

af, at den oprindelige låntager

1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,

2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller

anparter,

3) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift

og

4) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste

indtægtskilde.

Stk. 3. Ejer den oprindelige låntager efter stk. 2 mindre end 100

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, kan landbrugs- og

fiskeriministeren dog bestemme, at lånet forlanges nedbragt med et

forholdsmæssigt ekstraordinært afdrag. Det samme gælder, hvis den oprindelige

låntagers forholdsmæssige andel i aktie- eller anpartskapitalen formindskes

senere i lånets løbetid.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at

lånet er udbetalt.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler om de vilkår, der i øvrigt skal opfyldes for at opnå tilladelse efter

stk. 1 og 2 til at overtage lånet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan

herunder fastsætte regler om frist for ansøgninger efter stk. 1 og 2.

§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lovens betingelser

i øvrigt er opfyldt, yde statsgaranti, jf. § 1, stk. 1, for et eller flere

supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumslån, jf. § 6,

indtil der er opnået maksimumslån.

Stk. 2. Statsgaranti efter stk. 1 kan alene ydes i forbindelse med

låntagers erhvervelse af

1) suppleringsjord eller anden ejendom til sammenlægning med den belånte

ejendom,

2) anden ejendom eller anpart heraf til samdrift med den belånte ejendom,

3) yderligere anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er

ydet lån, og

4) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og

overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 8.

Stk. 3. Udmålingsgrundlaget for lån, for hvilke der ydes

statsgaranti i henhold til stk. 1, er den konstaterede handelspris af det i

stk. 2 nævnte aktiv omregnet til kontant handelspris. Den kontante

handelspris reduceres med nettoreduktioner af det i stk. 2 nævnte aktiv.

Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af det erhvervede

aktiv på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs- og

fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den

konstaterede handelspris til kontant handelspris, om nettoreduktion af den

kontante handelspris og om opgørelse af den i 3. pkt. nævnte kontantværdi.

Stk. 4. Ansøgning om garanti for lån efter stk. 1 skal indgives

inden 12 måneder efter overtagelsen af det i stk. 2 nævnte aktiv, og inden

ansøger er fyldt 40 år. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om

egenkapitalkravet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Kapitel 3

Ydelsestilskud

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af

den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet, ydet i henhold til denne

lov. Den tilskudsberettigede del af lån til en låntager kan dog ikke

overstige 430.000 kr. Landbrugs- og fiskeriministeren kan regulere det i 2.

pkt. omhandlede beløb.

Stk. 2. Tilskuddets andel af de ydelser, der vedrører den

tilskudsberettigede del af lånet, jf. stk. 1, udgør

1) 100 pct. i de første 16 kvartårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin af lånets løbetid og

4) 40 pct. i den 25. til 28. kvartårstermin af lånets løbetid.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at der kan ydes tilskud til en større del af lån efter § 2 end angivet i stk.

1, 1. pkt., hvis låntager etablerer sig som økologisk jordbrugsproducent.

Landbrugs- og fiskerministeren kan fastsætte regler om, at låntager skal

opfylde et særligt uddannelseskrav for at opnå det i 1. pkt. nævnte tilskud,

samt fastsætte regler om bortfald og tilbagebetaling af nævnte tilskud.

Kapitel 4

Administration

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter efter aftale med

Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke afgørelser efter loven der skal

henlægges til fonden.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med

finansministeren bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter loven.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til at træffe afgørelser efter

loven.

Stk. 4. Afgørelser truffet efter aftale i henhold til stk. 1 eller

bemyndigelse i henhold til stk. 2 eller stk. 3 kan indbringes for landbrugs-

og fiskeriministeren, jf. dog stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt ansøgeren eller låntageren.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om,

at afgørelser truffet efter stk. 2 og stk. 3 ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

efter statskassens indfrielse af en ifølge § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1, ydet

statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og

omkostninger ved indeholdelse i løn m. v. hos den pågældende låntager efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter § 12, som kræves tilbagebetalt

efter § 9, stk. 5 og 6, og § 12, stk. 3, samt for renter efter § 9, stk. 7.

Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder

om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i

stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageadgangen, herunder om klagefrist.

§ 15. Med henblik på at kontrollere vilkår og betingelser stillet

i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler har

landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til de jordbrugsbedrifter,

hvortil der er ydet lån efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og

fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til

jordbrugsbedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Låntageren har pligt til at yde den fornødne vejledning og

hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal på

de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende

myndigheder.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 16. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til

denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den

pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat

i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3. Den, der overtræder § 15, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der

har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse,

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.m.

§ 17. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs-

og fiskeriministeren.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om statsgaranti og rentetilskud m.m.

ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23.

december 1994. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs

ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de

lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov og i henhold til lov om udlån

til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.

§ 18. Loven har alene virkning for jordbrugere, der ved dens

ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold

til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26.

februar 1981, eller i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m.

ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23.

december 1994.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter