Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 38 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE II. FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE NR L 38 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 38Betænkning over lovforslagFolketinget19. november 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål til

landbrugsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Erhvervsjordbrug,

Danske Husmandsforeninger,

De Danske Landboforeninger,

Kirk, Jens, formand for Ringkøbing-Ulfborgegnens Landboforening,

Kjeldsen, Otto B., Gjerlev J.,

Landbrugsraadet og

Nicolajsen, Kim, Gørløse.

Der er af landbrugsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag

til de under I og II anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Ad I. Forslag til lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende

høsttabslån til tørkeramte jordbrugere Herefter indstiller et

flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis,

Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) det

under I anførte lovforslag til vedtagelse med de af

landbrugsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller det under I anførte lovforslag til

vedtagelse med de af landbrugsministeren og af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller det under I anførte lovforslag til forkastelse ved 3.

Læs alt

behandling.

Mindretallet er enig i, at landbruget i år har været ramt af en

katastrofal tørke. Det er også klart, at erhvervet efter denne tørke trænger

til økonomisk hjælp i en eller anden form, men det store spørgsmål er: Hvor

skal hjælpen komme fra?

Skal pengene til hjælpen automatisk komme fra det Folketing, der ved

tidligere lejligheder har vedtaget at yde hjælp til landbruget? Det var i

årene 1975, 1976, 1983 og 1987 efter usædvanlige vejrlig.

Skal der også i år ydes hjælp til landbruget, må der efter mindretallets

opfattelse i forlængelse af denne hjælp kunne etableres en eller anden

ordning, der kunne tænkes at bevirke, at landbrugserhvervet i fremtiden

bliver selvhjulpent, altså klarer egne problemer selv. Det skylder vi

landbrugserhvervet. Dybest set ønsker landmænd nemlig at kunne klare sig selv

og sine.

Problemet er efter mindretallets opfattelse, at erhvervet i gode år ikke

har haft ordentlig mulighed for at konsolidere sig mod uventede tab, herunder

høsttab.

Mange landmænd føler det nedværdigende alene at have Folketinget at gå

til, når landbrugserhvervet bliver ramt af krise. Fremskridtspartiet har da

også fået henvendelser fra mange landmænd, der føler sig ilde berørt over

igen at skulle stå med hatten i hånden.

Efter mindretallets opfattelse er der på baggrund af tidligere erfaringer

behov for at overveje nye og anderledes løsninger på dette tilbagevendende

problem.

Løsningerne må naturligvis bygge på ordninger, der forener

landbrugserhvervet og det frie private marked. Kun et landbrug, der er privat

og dermed befriet fra staten, kan være frit og tilfreds. Derfor har

Fremskridtspartiet fremlagt en god alternativ løsning for landbruget.

Fremskridtspartiet har således den 3. november 1992 fremsat sit eget

beslutningsforslag B 13 om private forsikringer af landbrugets afgrøder.

Fremskridtspartiets løsning vil gøre erhvervet selvforsikrende og uafhængigt

af andre, så erhvervet fremover kan undgå at bede Folketinget eller EF om

hjælp.

Under 1. behandling af dette lovforslag understregede Fremskridtspartiet

fra Folketingets talerstol bl.a.:

»Som en parallel til den ordning, som Fremskridtspartiet ønsker, kan

ses den såkaldte stormflodslov, som Folketinget vedtog den 6. juni 1991.

Model og grundlag herfor kan måske med fordel benyttes til en tilsvarende

ordning for katastrofe i landbruget.

Fremskridtspartiet har tidligere stemt imod tørkehjælpsordninger til

landbruget, fordi partiet ikke mente, at disse var den rette måde at hjælpe

landbruget på.

Men denne gang vil Fremskridtspartiet se positivt på det fremsatte

lovforslag fra landbrugsministeren og sandsynligvis også stemme for

lovforslaget, såfremt - og jeg understreger: såfremt - vores fremsatte

beslutningsforslag om alternative private forsikringsordninger kan samle

støtte.

Fremskridtspartiet vil med andre ord gøre sin tilslutning til det

fremsatte forslag betinget af, at vores beslutningsforslag i en eller anden

form kan vedtages. Fremskridtspartiet vil ikke ultimativt holde fast i netop

sin model, bare der på en eller anden måde kan etableres en alternativ

løsning for landbruget, så er Fremskridtspartiet tilfreds.«

Mindretallet er med andre ord det eneste parti, der er kommet med en god

alternativ og fremtidsrettet løsning på landbrugets tilbagevendende

problemer.

Alle Folketingets partier må være interesseret i, at der kan skabes

ordninger, der betyder, at erhvervet fremover kan klare sig selv.

Men sådan skulle det altså ikke gå denne gang. Landbrugsministeren har

efter mindretallets opfattelse lyttet for meget til landbrugets magtfulde

organisationer, og dette lovforslag opfylder da også i vidt omfang de ønsker,

som landbrugets egne organisationer har fremsat.

Mindretallet har noteret sig, at landbrugets egne organisationer gerne

havde set endnu mere hjælp. Således udtalte formanden for De Danske

Landboforeninger, H. O. A. Kjeldsen, på De Danske Landboforeningers

delegeretmøde: »Vi vil fortsat kæmpe for at få elementer af ægte

statsstøtte ind i tørkepakken. Og det skal komme direkte fra

finansloven«. (Jyllands-posten den 14. oktober 1992). Mindretallet

finder, at det unægtelig er anderledes ord fra en såkaldt liberal formand,

end man kunne ønske.

Fremskridtspartiet mener ikke, at den bedste hjælp kommer fra staten.

Landbrugserhvervet må og skal kunne bringes til at klare sig selv. Landbruget

skal kunne forsikre sig selv og ikke blot bruge staten og dermed os andre som

forsikringsselskab. Vejen frem er og bliver altså private

forsikringsløsninger og ikke »ægte statsstøtte«, som H. O. A.

Kjeldsen foreslår.

Erfaringerne efter at have givet hjælp fire gange tidligere taler også for

nye, anderledes og fremtidsrettede løsninger. Det må også være

utilfredsstillende for landbruget at skulle anmode staten om hjælp, en hjælp,

som endda ikke er tilstrækkelig. Hvorfor ikke selv prøve at løse det

tilbagevendende problem? Hvorfor ikke lære af erfaringerne fra andre lande?

Hvorfor ikke lade markedsmekanismerne råde?

Mindretallet havde gerne stemt for lovforslaget, såfremt man kunne have

fået garanti for, at det så var sidste gang, denne form for hjælp skulle

ydes.

Imidlertid lægger lovforslaget efter mindretallets opfattelse ikke op til

en varig løsning. Lovforslaget giver således ikke svar på, hvad

landbrugserhvervet skal gøre, næste gang en lignende situation opstår.

Derfor indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Ad II. Forslag til lov om indkomststøtte til landbrugere

Landbrugsministeren har oplyst, at spørgsmålet om EF-refusion af udgifterne

ved forslag til lov om indkomststøtte til landbrugere (L 39) har været

drøftet med Kommissionen. Af disse drøftelser er det fremgået, at

Kommissionen kun vil godkende en refusionsandel, der ved det i lovforslaget

anførte udgiftsniveau reducerer EF-refusionen med skønsmæssigt 1,9 mio. kr.

(nutidsværdi) i forhold til det i lovforslaget skønnede refusionsbeløb. Denne

korrektion vil i forbindelse med den løbende indtægtsføring af EF-refusionen

blive optaget på de årlige bevillingslove.

Endvidere har landbrugsministeren på foranledning af udvalget erklæret:

»Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 3, jf. skrivelse af

28. oktober 1992, har jeg forelagt EF-Kommissionen spørgsmålet om, at

uddannelseskravet for ansøgere født efter 1958 lempes, således at der for

denne gruppe kommer til at gælde de samme regler som for ansøgere født før

1958.

Hvis Kommissionen kan godkende, at der ydes EF-refusion uanset den

foreslåede lempelse af uddannelseskravet, er jeg indstillet på at

tilrettelægge ordningen i overensstemmelse hermed.«

For så vidt angår det under II anførte lovforslag indstiller et

flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis,

Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med det af landbrugsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller det under II anførte lovforslag til

vedtagelse med de af landbrugsministeren og af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller det under II anførte lovforslag til forkastelse ved 3.

behandling og udtaler følgende:

Finansieringen af dette lovforslag sker på samme måde som for lovforslag

nr. L 38.

Mindretallet har forstået, at finansieringen af disse to lovforslag

primært kommer af penge fra dels Andelsgrovvarehandelens Garantifond, dels

fra Grovvarehandelens Garantifond.

I alt kommer der 162 mio. kr. herfra.

Mindretallet vil ikke stille sig i vejen for, at disse midler ved denne

lejlighed anvendes. Men for ikke at tømme fondene uden at sikre landbruget i

fremtiden, således at staten igen behøver at beskæftige sig med problemer i

forbindelse med misvækst og lignende, da ønsker mindretallet at sikre sig, at

landbruget gennem en forsikringsordning, som foreslået i Fremskridtspartiets

beslutningsforslag nr. B 13, i fremtiden løser egne problemer i lighed med

andre erhverv.

Mindretallet finder, at anvendelse af midlerne i disse to fonde til hjælp

for landbruget efter en tørkekatastrofe må være på sin plads, men

mindretallet påpeger, at når disse fonde er blevet tømt for i alt 162 mio.

kr., er der ikke flere penge tilbage.

Man skal være klar over, at midlerne i fondene nu bruges til hjælp i år,

og at der ikke ved fremtidige katastrofer kan ydes hjælp fra disse fonde, da

der ikke er flere penge. Fondene er blevet tømt.

Derfor må der bygges noget nyt op. Noget andet må sættes i stedet. Det er

af afgørende betydning, at der bliver etableret permanente løsninger for

landbruget.

Mindretallet vil derfor igen appellere til landbrugsministeren og alle

andre partier om, at der nu skabes alternative løsninger for

landbrugserhvervet, gerne som skitseret i Fremskridtspartiets

beslutningsforslag B 13.

Mindretallet indstiller i lyset af, at de af landbrugsministeren fremsatte

lovforslag L 38 og L 39 ikke tilvejebringer en fremtidig løsning på

landbrugserhvervets problemer, lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende

høsttabslån til tørkeramte jordbrugere Af et mindretal (CD og

KRF):

Til § 1 1) Stk. 1 affattes således:

»Landbrugsministeren kan inden for en ramme på 530 mio. kr. yde

garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejere af

jordbrugsbedrifter samt for lån i pengeinstitutter til forpagtere af

jordbrugsbedrifter, hvor høstudbyttet er nedsat som følge af tørken i

1992.«

Til § 2 2) Stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) har erhvervet bedriften eller dele heraf senest den 1. august

1992.«

Af landbrugsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af FP):

Til § 3 3) Paragraffen affattes således:

» § 3. Ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedlagt

konsulenterklæring om udbyttetabet og ansøgningens forhold i øvrigt skal

indsendes gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der afgiver en erklæring,

der indgår ved afgørelsen af, om ansøger opfylder betingelsen i § 2, stk. 1,

nr. 5.«

Til § 4Af et mindretal (CD og KRF):

4) Stk. 1 affattes således:

»Udmålingsgrundlaget for lånet udgør værdien af bedriftens udbyttetab

i forhold til gennemsnittet af værdien af udbyttet for årene 1990 og 1991 og

med tillæg af sags- og låneomkostninger. For bedrifter med udbyttetab på

indtil 40 pct. fradrages 20 pct. i udmålingsgrundlaget. Fradraget udgør 10

pct. for bedrifter med udbyttetab på 40-50 pct., mens der ikke gøres fradrag,

når udbyttetabet overstiger 50 pct.«

Af landbrugsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af FP):

5) Stk. 2, 2. pkt. , udgår.

Af et mindretal (CD og KRF):

Til § 6 6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan tillade bestemmelsen i stk.

1 fraveget i særlige tilfælde.«

Til § 10 7) Stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet bedriften og taget landbrug som hovederhverv efter

den 30. juni 1982, eller har erhvervet bedriften på et tidligere tidspunkt,

men senere foretaget væsentlige investeringer i udvidelse af

produktionsapparatet.«

Af landbrugsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af FP):

Ny paragraf 8) Efter § 16 indsættes som ny paragraf:

» § 01. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende

efter indfrielse af en ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn

m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder

om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i

stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings

afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.«

Til § 17 9) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 01,

stk. 2, fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse,

straffes med bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.«

Ny paragraf 10) Efter § 18 indsættes som ny paragraf:

»§ 02. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, foretages følgende ændring:

§ 8 A, stk. 1, nr. 4 , affattes således:

»4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond,

jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere

af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti og ydelsestilskud

vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og kontantlån, som er

eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs

Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal

finde sted som kontantlån,».«

Ny paragraf 11) Efter § 18 indsættes som ny paragraf:

»§ 03. I lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger,

jf. lov nr. 194 af 29. marts 1989, som ændret ved lov nr. 281 af 8. maj 1991,

foretages følgende ændring:

Efter § 4, stk. 5, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at reglen om

reduktion i medfør af stk. 5 ikke finder anvendelse ved tilskud til

retablering af kulturer, der er skadet af tørken i 1992.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget tilsigter, at også forpagtere kan modtage

høsttabslån ved, at der også kan ydes statsgaranti for høsttabslån, som

forpagtere optager i pengeinstitutterne.

Til nr. 2 Ændringsforslaget tilsigter, at alle unge landmænd, der har

etableret sig før høst, kan blive omfattet af ordningen. Navnlig mange

familiehandler aftales mundtligt i løbet af 1. halvår med henblik på

overtagelse pr. 1. august, enkelte pr. 1 juli. De vil med lovforslagets

udformning være afskåret fra høsttabsstøtte.

Til nr. 3 Med ændringsforslaget præciseres, at pengeinstituttets erklæring

indgår som en del af det samlede materiale ved afgørelsen af, om ansøger

opfylder betingelsen om økonomisk overlevelsesevne. Pengeinstituttet

erklærer, om instituttet på baggrund af oplysningerne i ansøgningen og

pengeinstituttets almindelige kendskab til ansøger og i overensstemmelse med

det pågældende pengeinstituts sædvanlige forretningsmæssige praksis i øvrigt

finder, at ansøger kan forrente og afdrage gælden, kan tilvejebringe den for

driften nødvendige likviditet og på baggrund af forelagte budgetter kan opnå

økonomisk balance.

Efter drøftelse med Finansrådet er det endvidere hensigten, at der skal

foreligge drifts- og likviditetsbudgetter i alle sager, uanset om der har

været positiv konsolidering i de forudgående år.

Til nr. 4 Forslagsstillerne er enige i, at der normalt bør være en

selvrisikoprocent på 20. Men for landmænd, der har et større høsttab end 40

pct. henholdsvis 50 pct. vil en selvrisiko på 20 pct. ikke kunne finansieres

uden garantistillelse.

Til nr. 5 Efter ændringsforslaget ophæves grænsen for statsgaranti for lån

på 25.000 kr. Ændringsforslaget skønnes at betyde, at ca. 700 flere

jordbrugere vil kunne optage lån. Den samlede lånemasse vil blive udvidet med

ca. 9 mio. kr. svarende til et tab på garantier på 0,9 mio. kr.

Der vil blive ca. 30 flere nyetablerede, der kan få ydelsestilskud

svarende til en merudgift til ydelsestilskud på ca. 0,4 mio. kr. i

nutidsværdi.

Den samlede merudgift ved at fjerne 25.000 kr.s grænsen ved høsttabslånene

bliver ca. 1,3 mio. kr.

Som følge af de forholdsvis høje omkostninger ved at optage beløbsmæssigt

små lån forventes anvendelsen kun at ske i begrænset omfang.

Til nr. 6 Dispensationsbestemmelsen vil være nødvendig for at kunne give

landmænd, der er etableret inden for de senere år, og som i forvejen har

statsgaranterede lån op til 95 pct., mulighed for at deltage i ordningen.

Til nr. 7 Ændringsforslaget tilsigter at inddrage de sidste 10 årgange af

nyetablerede landmænd under ydelsestilskudsordningen tillige med de landmænd,

der i øvrigt i denne periode har foretaget så store investeringer, at den

faktiske etablering er sket i tiårsperioden.

Til nr. 8 I forbindelse med indfrielse af en garanti, der er ydet i

henhold til lovforslaget, kan statskassen rette krav mod låntager. Det

foreslås, at inddrivelse af denne fordring skal kunne ske ved

lønindeholdelse. Denne inddrivelsesmulighed foreslås indsat som en konsekvens

af vedtagelsen af lov nr. 380 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige

lovbestemmelser om inddrivelse af offentlige fordringer. Ved loven blev

indsat tilsvarende bestemmelser om inddrivelse af statskassens tilgodehavende

i forbindelse med indfrielse af nødlidende garantier m.v. ved lønindeholdelse

og indhentning af økonomiske oplysninger i en række lignende love.

Ændringsforslaget bemyndiger Hypotekbanken til at inddrive restancer ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Ændringsforslaget bemyndiger endvidere landbrugsministeren til at

fastsætte de nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse, idet det er forudsat, at indeholdelsen sker efter reglerne

herom i kildeskattelovens § 73.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvori der bl.a.

fastsættes bestemmelser om meddelelse af pålæg om indeholdelse og regler om

løbende indbetaling fra den indeholdelsespligtige. Herudover fastsættes

regler om pligt for den indeholdelsespligtige til at give underretning om den

pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold.

Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive

berørt af ændringsforslaget.

Det foreslås endvidere, at Hypotekbanken får hjemmel til at indhente de

oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb. En sådan adgang er

et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af

afviklingsordninger og dels som forudsætning for udstedelse af pålæg om

lønindeholdelse.

Til nr. 9 Ændringsforslaget indebærer, ligeledes i overensstemmelse med

lov nr. 380 af 6. juni 1991, hjemmel til at fastsætte bødestraf for

overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse. Hjemmelen vil blive udnyttet i

tilfælde af den indeholdelsespligtiges overtrædelse af pålæg om

lønindeholdelse, overtrædelse af underretningspligt vedrørende ændring af

arbejdssted og andre oplysninger af betydning for inddrivelsen.

Til nr. 10 Efter ændringsforslaget skal kontantlån i form af høsttabslån

ydet til tørkeramte jordbrugere behandles efter de særlige regler i

kursgevinstlovens § 8 A vedrørende realkreditinstitutters indkomstopgørelse.

Der opnås herved, at Dansk Landbrugs Realkreditfond bliver fritaget for ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst at medregne den del af

renteindbetalingerne fra låntagerne, som medgår til amortisation af det ikke

fradragsberettigede kurstab, instituttet får ved salg af de underliggende

obligationer. Dette svarer til, hvad der i dag gælder i relation til lån ydet

til refinansiering af K-lån samt lån ydet til yngre jordbrugere, hvor Dansk

Landbrugs Realkreditfond, som det også er tanken efter nærværende lovforslag,

er lovmæssigt forpligtet til at yde de pågældende lån som kontantlån.

Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser.

Den foreslåede udvidelse af § 8 A medfører, at der ikke fra Dansk

Landbrugs Realkreditfond opnås et utilsigtet merprovenu i forbindelse med

fondens ydelse af høsttabslån.

Til nr. 11 Efter den gældende lov om tilskud til skovforbedrende

foranstaltninger, jf. § 4, stk. 5, kan landbrugsministeren fastsætte regler

om reduktion af tilskuddet for ansøgere, hvis samlede skovareal overstiger 50

ha.

Efter ændringsforslaget undtages ansøgninger, der vedrører retablering af

kulturer, der er skadede af tørken i sommeren 1992, fra denne regel. Hermed

kan der gives tilskud til retablering af tørkeskadede kulturer i privatejede

skove uanset ejendomsstørrelsen. Det er hensigten at begrænse muligheden

herfor til kulturer, der er etableret i 1988 eller senere.

Tørken i sommeren 1992 har ramt alle grupper af skove. Det anslås, at

retablering af den tørkeramte kultur vil medføre udgifter til tilskud på i

alt 10 mio. kr. Udgifterne afholdes af uforbrugte bevillinger fra tidligere

finansår. Konsekvensen heraf vil blive optaget på de årlige bevillingslove.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om indkomststøtte til landbrugere

Til § 2Af landbrugsministeren , tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP):

1) Stk. 1, nr. 2 , affattes således:

»2) i gennemsnit for 1990 og 1991 har været en indkomst fra

landbrugsproduktionen, der udgør mindst 10,0 pct. af husstandsindkomsten,

og«.

Af et mindretal (CD og KRF):

2) I stk. 1, nr. 3 , ændres procentangivelsen

»30,0« til: »20,0«.

Til § 3 3) I stk. 2 udgår ordene »ydes til en

årsarbejdsenhed og en ansøger«, og i stedet indsættes: »142.000

kr.«.

Bemærkninger

Til nr. 1 EF-Kommissionen har efter lovforslagets fremsættelse oplyst, at

familieindkomsten efter § 2, stk. 1, nr. 1, og efter nr. 2 i lovforslaget

ikke altid er sammenfaldende. I indkomsten efter nr. 2 medregnes indkomster

fra alle medlemmer af ansøgers familie, der indgår i ansøgers husstand. Det

foreslås derfor at ændre »familieindkomst« i nr. 2 til

»husstandsindkomst«.

Det bemærkes endvidere i forbindelse med opgørelse af familieindkomsten

efter § 2, stk. 1, nr. 1, at denne skal opgøres på grundlag af familiens

faktiske indkomst fra bedriften og ikke på grundlag af familiens

arbejdsindsats på bedriften som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget.

Til nr. 2 Ændringsforslaget tilsigter at inddrage flere af de landmænd,

der i forvejen har lave indkomster, under ordningen.

Til nr. 3 Ændringsforslaget tilsigter at udnytte EF's muligheder for at

kunne yde indkomststøtte til begge ægtefæller, hvis begge har deres

indkomstgrundlag fra bedriften.

Svend Aage Jensen (CD) Eva Fatum (S) Henning Gjellerod (S) Henrik Dam

Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn Westh

(S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V)

Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Niels Højland (FP) Marianne

Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren og dennes besvarelse

heraf:

Spørgsmål 3:

»Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 20. oktober 1992

fra De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger, jf. bilag 2.

Udvalget udbeder sig herunder beregninger over udgifterne ved de i

henvendelsen anførte forslag.«

Svar:

A) Med hensyn til de vedrørende L 38 af De Danske Landboforeninger og

Danske Husmandsforeninger knyttede kommentarer skal følgende anføres:

Organisationerne foreslår, at adgangskriteriet nedsættes fra et

høsttab på 30 pct. til et høsttab på 20 pct.

Adgangskravet til ordningen er et høsttab på mindst 30 pct. Kommissionen

har oplyst, at nationale støtteordninger for landbruget i forbindelse med

naturkatastrofer og lign. kun kan godkendes, hvis de skadelidte jordbrugeres

udbyttetab er på mindst 30 pct. Denne grænse er fast praksis i henhold til

EØF-traktatens artikel 92, stk. 2, litra b om statsstøtte i forbindelse med

naturkatastrofer og lign.

Det er i øvrigt generelt i Danmarks interesse, at der skal være tale om

alvorlige naturkatastrofer og lign., før nationale støtteordninger tillades

af EF-Kommissionen.

Organisationerne foreslår en nedsættelse af selvrisikoen fra 20 pct.

til 10 pct. for jordbrugere med et udbyttetab på 40-50 pct. og til 0 pct. ved

et udbyttetab på over 50 pct.

Selvrisikoen er udtryk for den erhvervsmæssige risiko, som landmanden bør

indrette sig på. Selvrisikoen afspejler, at der selv under normale

omstændigheder er svingninger i udbyttet fra år til år. En differentieret

selvrisiko vil komplicere ordningen væsentligt.

Beregninger viser, at en gradueret tabsgrænse vil medføre en forøgelse af

låneoptagelsen på 153 mill. kr. ved en 75 pct. udnyttelse af ordningen,

svarende til en merudgift til indfrielse af garantier på ca. 15 mill. kr.

Merudgiften til ydelsestilskud kan beregnes til ca. 21 mill. kr. Den samlede

merudgift kan således anslås til ca. 36 mill. kr. Forslaget har stort set

ingen effekt på antallet af jordbrugere, der kommer ind under ordningen.

Organisationerne foreslår, at lån under 50.000 kr. skal kunne

erstattes med et tilskud svarende til f.eks. 20 pct. af lånet, idet tilskud

under 5.000 kr. dog ikke skal udbetales.

Indførelse af en kontanttilskudsordning i en del af ordningen vil være et

afgørende brud på principperne i den foreslåede ordning.

Ved en valgfri ordning må det forventes, at kun ansøgere, der ikke kan

opnå ydelsestilskud, vil ønske lån konverteret til tilskud. Endvidere må det

forventes, at alle, der har muligheden, vil benytte den.

Beregninger viser, at ordningen vil omfatte ca. 1.200 jordbrugere, og

merudgifterne anslås til 5-6 mill. kr.

Organisationerne foreslår, at forpagtere bør være omfattet af

ordningen.

Efter lovforslaget ydes garanti for et realkreditlån til ejere af

jordbrugsbedrifter. Ved ordningen begrænses renteudgiften således mest

muligt.

Forpagtere, der ikke er ejere af en jordbrugsbedrift, er ikke omfattet af

ordningen. Jordbrugere, der ejer en jordbrugsbedrift, vil derimod kunne

medregne høsttab på tilforpagtede arealer i bedriftens samlede høsttab.

Forpagtere er omfattet af indkomststøtteordningen.

Skal ordningen omfatte forpagtere, vil den blive betydeligt mere

kompliceret, idet disse i givet fald skal have et statsgaranteret personligt

lån i et pengeinstitut. Dette vil kræve, at der gennemføres en særlig

ordning.

Organisationerne foreslår en udvidelse af ydelsestilskudsordningen,

således at ordningen udvides til jordbrugere, der har etableret sig inden for

de sidste 10 år eller er særligt økonomisk belastede på grund af store

investeringer.

Efter forslaget kan ydelsestilskud ydes til ansøgere, der ud over at

opfylde lovens øvrige bestemmelser har en samlet gæld, der udgør mindst 65,0

pct. af de samlede aktiver, og har erhvervet ejendommen efter den 30. juni

1986.

Hensigten med ydelsestilskuddet har været at yde en særlig hjælp til de

nyetablerede jordbrugere. En udvidelse af denne gruppe af

ydelsestilskudsberettigede til de af organisationerne omtalte grupper er ikke

i overensstemmelse hermed.

Vedrørende jordbrugere, der har foretaget væsentlige investeringer i de

senere år, foreslår organisationerne, at der skal være mulighed for

dispensation, hvis der i de senere år er foretaget så væsentlige

investeringer i ejendommen, at det kan sidestilles med en nyetablering.

Forslaget strider mod hensigten med ydelsestilskuddet, og en mulighed for

dispensation vil komplicere administrationen af ordningen.

Beregninger viser, at merudgiften ved udvidelse af

ydelsestilskudsordningen til jordbrugere, der har etableret sig på egen

bedrift siden 1982, forventes at udgøre ca. 76 mill. kr. og bevirke, at

yderligere ca. 1.000 jordbrugere vil kunne opnå ydelsestilskud.

Organisationerne foreslår, at 95 pct.-sikkerhedsgrænsen bør kunne

fraviges, så høsttabslånet kan placeres efter allerede eksisterende lån, især

yngre jordbruger-lån og de lån, som disse respekterer.

Spørgsmålet om høsttabslånets placering i ejendomme med yngre

jordbruger-lån er i øjeblikket genstand for en nærmere undersøgelse i

Landbrugsministeriet. Så snart resultatet heraf foreligger, vil jeg vende

tilbage til sagen.

Organisationerne anfører, at der på grund af høsttabssituationen kan

opstå problemer med hensyn til at opfylde hovederhvervskravet på

ansøgningstidspunktet.

Ordningen vil blive tilrettelagt således, at jordbrugere, der som følge af

høsttabet midlertidigt ikke kan opfylde hovederhvervskravet, vil være

omfattet.

Organisationerne foreslår, at etableringstidspunktet senest den 30.

juni 1992 skal ændres til, at det for ansøgere, der har etableret sig senest

den 1. august 1992, er tilstrækkeligt, at det af købsdokumentet fremgår, at

ejendommen er overtaget før den 1. august 1992.

Ved valg af skæringsdatoen den 30. juni 1992 for køb af ejendom

tilkendegives, at det ikke med tørkehjælpsforanstaltningerne er hensigten at

hjælpe jordbrugere, der har etableret sig så lange henne i tørkeperioden, at

de burde kunne indse, at der ville blive tale om en dårlig høst. Ved

ejendomshandler indgået efter 30. juni 1992 bør der være taget højde for en

dårlig høst, således at købsprisen er fastsat under hensyn hertil.

B) Med hensyn til de vedrørende L 39 af De Danske Landboforeninger og

Danske Husmandsforeninger knyttede kommentarer skal følgende anføres:

Organisationerne foreslår, at adgangskriteriet til

indkomststøtteordningen nedsættes fra et krav om et udbyttetab på mindst 30

pct. til et krav om et udbyttetab på 20 pct.

Høsttabskravet på mindst 30 pct. svarer til høsttabskravet i L 38.

Regeringen finder, at det er uhensigtsmæssigt med et lavere høsttabskrav ved

indkomststøtteordningen end ved høsttabslåneordningen. Et sådant forslag vil

bl.a. medføre, at der stilles strengere betingelser for at opnå et

statsgaranteret lån end for at opnå kontanttilskud.

Beregninger viser, at en nedsættelse af høsttabskravet til et 20 pct.s

høsttab vil medføre merudgifter på ca. 37 mill. kr. og bevirke, at 1.700

flere landbrugere vil kunne opnå indkomststøtte.

Organisationerne foreslår, at støttesatsen på 650 kr. pr. ha forhøjes

væsentligt.

Satsen er fastsat som 10 pct. af værdien af det gennemsnitlige kornudbytte

pr. ha, fordi det svarer til forskellen mellem et gennemsnitligt høsttab på

ca. 30 pct. og en selvrisiko på 20 pct. Det gennemsnitlige udbytte i vårbyg

er sat til 50 hkg pr. ha, og prisen på byg er sat til 130 kr. pr. hkg.

Beregninger viser, at en forhøjelser af støttesatsen til 1.000 kr. pr. ha

vil medføre merudgifter på ca. 28 mill. kr. Kredsen af støttemodtagere vil

være uændret.

Organisationerne foreslår, at indkomststøtten bør kunne ydes til to

årsarbejdsenheder pr. bedrift.

Efter forslaget kan der højst ydes indkomststøtte til en årsarbejdsenhed

og en ansøger pr. befrift. Mulighed for ydelse af indkomststøtte til op til 2

årsarbejdsenheder og 2 ansøgere pr. bedrift er ikke medtaget i forslaget. En

sådan regel vil kunne medføre overkompensation, jf. svaret på det foregående

punkt.

Organisationerne foreslår, at uddannelseskravet for ansøgere født

efter 1958 lempes, således at der for denne gruppe kommer til at gælde de

samme regler som for ansøgere født før 1958.

Det vil blive drøftet med EF-Kommissionen, om EF-refusion vil kunne

opretholdes ved den foreslåede lempelse af uddannelseskravet.

Organisationerne foreslår, at andelen af familieindkomsten fra

landbruget skal opgøres før nettorenteudgifter i forbindelse med betingelsen

i § 2, stk. 1, nr. 2.

Familieindkomsten omfatter efter forslaget familiens indkomst fra

bedriften og uden for bedriften. Det er efter forslaget forudsat, at

indkomsten fra bedriften opgøres efter fradrag af afskrivninger og

nettorenteudgifter.

Spørgsmålet, om der kan være forskel mellem opgørelsen af indkomsten fra

bedriften i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, vil blive drøftet med EF-Kommissionen.

Det bemærkes, at de anslåede udgifter ved de forskellige ændringsforslag

viser den isolerede virkning af de enkelte forslag. Hvis flere forslag

kombineres, vil det være nødvendigt at foretage særlig beregning, der tager

hensyn til sammenhængen mellem forslagene. De anførte merudgifter kan således

ikke umiddelbart lægges sammen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter