1992 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme på 500 mio. kr.
yde
garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejere af
jordbrugsbedrifter, hvor høstudbyttet er nedsat som følge af tørken
i 1992.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 64
mio. kr. yde tilskud til betaling af ydelsen på lånet.
Stk. 3. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.
§ 2. Statsgaranti kan ydes for lån til ansøgere, der
1) i 1992 på bedriften har et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er
mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og
foderafgrøder for årene 1990 og 1991,
2) har jordbrug som hovederhverv,
3) har erhvervet ejendommen inden den 1. juli 1992,
4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver,
og
5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om
opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.
§ 3. Ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedlagt
konsulenterklæring om udbyttetabet og ansøgningens forhold i øvrigt skal
indsendes gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der afgiver en erklæring,
der indgår ved afgørelsen af, om ansøger opfylder betingelsen i § 2, stk. 1,
nr. 5.
§ 4. Udmålingsgrundlaget for lånet udgør værdien af bedriftens
udbyttetab med fradrag af 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for
årene 1990 og 1991 og med tillæg af sags- og låneomkostninger.
Stk. 2. Lånet kan udgøre indtil 100 pct. af udmålingsgrundlaget,
højst 1.000.000 kr. for hver bedrift og højst 25 pct. af ejendommens
kontantværdi.
Læs alt
Stk. 3. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.
§ 5. Lånet ydes som et kontantlån med en løbetid på 10 år. Lånet
forrentes og afdrages med en fast ydelse. I ydelsen indgår et
administrationsbidrag.
§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom
efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med
restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af
ejendommens kontantværdi.
§ 7. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af
investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for
lån efter denne lov. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed
inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §
9, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis
ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end
jordbrug.
Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte
ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige
lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien
nedbringes ved salg af en del af ejendommen.
§ 9. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den
belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,
kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at lånet kan overtages af
ægtefællen.
§ 10. Tilskud, jf. § 1, stk. 2, kan ydes til ansøgere, der
opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, og
1) har en samlet gæld, der udgør mindst 65,0 pct. af de samlede aktiver,
og
2) har erhvervet ejendommen efter den 30. juni 1986.
Stk. 2 . Tilskuddet udgør
1) 100 pct. af ydelsen på lånet i de første 4 halvårsterminer af lånets
løbetid,
2) 80 pct. af ydelsen på lånet i den 5. og 6. halvårstermin af lånets
løbetid,
3) 60 pct. af ydelsen på lånet i den 7. og 8. halvårstermin af lånets
løbetid og
4) 40 pct. af ydelsen på lånet i den 9. og 10. halvårstermin af lånets
løbetid.
Stk. 3. Hvis lånet forrentes og afdrages med en fast kvartårlig
ydelse, ydes tilskuddet i medfør af stk. 2 i forhold hertil.
Stk. 4. Tilskuddet udbetales til Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Stk. 5. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs
Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes
efter loven.
§ 11. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og
foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af
udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder der skal indgå i opgørelsen af
udbyttetabet.
§ 12. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår
for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.
§ 13. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs
Realkreditfond om, at fonden yder lån mod statsgaranti efter denne lov.
Stk. 2. Landbrugsministerens beføjelser efter § 1, stk. 1 og 2,
udøves af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Landbrugsministeren kan bestemme,
at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i visse sager afgiver
bindende indstilling om opfyldelsen af kravet i § 2, stk. 1, nr. 5.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med Dansk
Landbrugs Realkreditfond, hvilke andre afgørelser efter loven der henlægges
til fonden.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at afgørelser,
der er truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i henhold til denne lov, kan
indbringes for et direktorat under ministeren. Klagefristen er 4 uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren. Landbrugsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at direktoratets afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 14. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at træffe andre
afgørelser efter loven end de i § 13 nævnte.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1,
herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 15. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til
de bedrifter, hvortil der ydes garanti for lån efter denne lov, for at
foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at
bedømme, om betingelserne for ydelse af garanti og tilskud er opfyldt. Til
brug ved bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger
hos skatte- og afgiftsmyndighederne.
§ 16. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan
landbrugsministeren bestemme, at lån forlanges indfriet, og at beløb ydet
efter § 10 skal tilbagebetales.
§ 17. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter
indfrielse af en ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v.
hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i
stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings
afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.
§ 18. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til
reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Stk. 2. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 17, stk. 2,
fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med
bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 19. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27.
august 1992, foretages følgende ændring:
Efter § 62 indsættes:
» § 62 A. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse
med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti
efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til
tørkeramte jordbrugere.
Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte
dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et
pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med
statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende
høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og at dokumentet ikke kan tjene som
sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke
længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om
statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte
jordbrugere.
Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan
indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2
afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter §
28.«
§ 20. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, foretages følgende ændring:
§ 8 A, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond,
jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere
af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti og ydelsestilskud
vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og kontantlån, som er
eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs
Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal
finde sted som kontantlån,».
§ 21. I lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger, jf.
lov nr. 194 af 29. marts 1989, som ændret ved lov nr. 281 af 8. maj 1991,
foretages følgende ændring:
Efter § 4, stk. 5, indsættes som nyt stykke.
»Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at reglen om
reduktion i medfør af stk. 5 ikke finder anvendelse ved tilskud til
retablering af kulturer, der er skadet af tørken i 1992.«
§ 22. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme på 500 mill. kr.
yde
garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejere af
jordbrugsbedrifter, hvor høstudbyttet er nedsat som følge af tørken
i 1992.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 64
mill. kr. yde tilskud til betaling af ydelsen på lånet.
Stk. 3. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.
§ 2. Statsgaranti kan ydes for lån til ansøgere, der
1) i 1992 på bedriften har et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er
mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og
foderafgrøder for årene 1990 og 1991,
2) har jordbrug som hovederhverv,
3) har erhvervet ejendommen inden den 1. juli 1992,
4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver,
og
5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om
opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.
§ 3. Ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedlagt
konsulenterklæring om udbyttetabet og ansøgningens forhold i øvrigt skal
indsendes gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der afgiver erklæring om
økonomisk overlevelsesevne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.
§ 4. Udmålingsgrundlaget for lånet udgør værdien af bedriftens
udbyttetab med fradrag af 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for
årene 1990 og 1991 og med tillæg af sags- og låneomkostninger.
Stk. 2. Lånet kan udgøre indtil 100 pct. af udmålingsgrundlaget,
højst 1.000.000 kr. for hver bedrift og højst 25 pct. af ejendommens
kontantværdi. Der ydes ikke lån, hvis udmålingsgrundlaget udgør mindre end
25.000 kr.
Stk. 3. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr.
bedrift.
§ 5. Lånet ydes som et kontantlån med en løbetid på 10 år. Lånet
forrentes og afdrages med en fast ydelse. I ydelsen indgår et
administrationsbidrag.
§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom
efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med
restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af
ejendommens kontantværdi.
§ 7. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af
investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for
lån efter denne lov. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed
inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §
9, samt hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis
ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end
jordbrug.
Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte
ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige
lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien
nedbringes ved salg af en del af ejendommen.
§ 9. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den
belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,
kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at lånet kan overtages af
ægtefællen.
§ 10. Tilskud, jf. § 1, stk. 2, kan ydes til ansøgere, der
opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, samt
1) har en samlet gæld, der udgør mindst 65,0 pct. af de samlede aktiver,
og
2) har erhvervet ejendommen efter den 30. juni 1986.
Stk. 2 . Tilskuddet udgør:
1) 100 pct. af ydelsen på lånet i de første 4 halvårsterminer af lånets
løbetid,
2) 80 pct. af ydelsen på lånet i den 5. og 6. halvårstermin af lånets
løbetid,
3) 60 pct. af ydelsen på lånet i den 7. og 8. halvårstermin af lånets
løbetid, og
4) 40 pct. af ydelsen på lånet i den 9. og 10. halvårstermin af lånets
løbetid.
Stk. 3. Hvis lånet forrentes og afdrages med en fast kvartårlig
ydelse, ydes tilskuddet i medfør af stk. 2 i forhold hertil.
Stk. 4. Tilskuddet udbetales til Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Stk. 5. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs
Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes
efter loven.
§ 11. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og
foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af
udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder, der skal indgå i opgørelsen af
udbyttetabet.
§ 12. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår
for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.
§ 13. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs
Realkreditfond om, at fonden yder lån mod statsgaranti efter denne lov.
Stk. 2. Landbrugsministerens beføjelser efter § 1, stk. 1 og 2,
udøves af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Landbrugsministeren kan bestemme,
at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i visse sager afgiver
bindende indstilling om opfyldelsen af kravet i § 2, stk. 1, nr. 5.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med Dansk
Landbrugs Realkreditfond, hvilke andre afgørelser efter loven, der henlægges
til fonden.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at afgørelser,
der er truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i henhold til denne lov, kan
indbringes for et direktorat under ministeren. Klagefristen er 4 uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren. Landbrugsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at direktoratets afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 14. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at træffe andre
afgørelser efter loven end de i § 13 nævnte.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1,
herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 15. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til
de bedrifter, hvortil der ydes garanti for lån efter denne lov, for at
foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at bedømme
om betingelserne for ydelse af garanti og tilskud er opfyldt. Til brug ved
bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte-
og afgiftsmyndighederne.
§ 16. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan
landbrugsministeren bestemme, at lån forlanges indfriet, og at beløb ydet
efter § 10 skal tilbagebetales.
§ 17. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til
reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
§ 18. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27.
august 1992, foretages følgende ændringer: Efter § 62 indsættes:
» § 62 A. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse
med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti
efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til
tørkeramte jordbrugere.
Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte
dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller
pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med
statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende
høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene som
sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke
længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om
statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte
jordbrugere.
Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan
indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2
afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter §
28.«
§ 19. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Efter forslaget kan der til ejere af jordbrugsbedrifter, hvor der i 1992
har været et udbyttetab i planteproduktionen på mindst 30 pct. i forhold til
gennemsnittet af udbyttet for 1990 og 1991, ydes statsgaranti for et lån i
Dansk Landbrugs Realkreditfond. Til visse af jordbrugerne kan der endvidere
ydes et tilskud til betaling af ydelsen på lånet.
Det er en betingelse for ydelse af statsgaranti, at ansøger har jordbrug
som hovederhverv og har en gældsprocent på mindst 50. Ansøger skal endvidere
kunne godtgøre økonomisk overlevelsesevne. Ejendommen skal være erhvervet
inden 1. juli 1992.
Høsttabslånet udgør maksimalt udbyttetabet med tillæg af sags- og
låneomkostninger og med fradrag af 20 pct. af det gennemsnitlige udbytte for
årene 1990 og 1991.
Lånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond, og staten yder 100 pct.
garanti for lånet.
Lånet ydes som et 10-årigt annuitetslån og skal placeres inden for 95 pct.
af ejendommens kontantværdi med oprykkende panteret. Den effektive rente på
et sådant lån udgør pr. 30. september 1992 knap 11 pct. p.a.
For at lette betaling af ydelsen på høsttabslånet for nyetablerede
landmænd med høj gældsbelastning foreslås det, at der kan gives
ydelsestilskud til jordbrugere, der har etableret sig på ejendommen efter 30.
juni 1986, og som har en gældsprocent på mindst 65.
Ydelsestilskuddet udbetales i 5 år og udgør de første 2 år 100 pct. af
ydelsen på lånet. I år 3-5 nedtrappes ydelsestilskuddet til henholdsvis 80,
60 og 40 pct. af ydelsen.
Det foreslås endvidere at fritage dokumenter, der oprettes i forbindelse
med lån ydet med statsgaranti efter § 1, for stempelafgift.
2. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at ca. 5.400 jordbrugere opfylder betingelserne for at opnå
garanti for høsttabslån, og at det gennemsnitlige lån vil udgøre ca. 122.000
kr.
Ca. 41.000 jordbrugere skønnes at opfylde hovederhvervskravet, heraf har
ca. 16.000 en gældsprocent på mindst 50, og heraf har ca. 5.400 et høsttab på
mindst 30 pct.
Det skønnede høsttab, der ligger til grund for vurderingen af ordningens
omfang, er baseret på foreløbige vurderinger og er derfor behæftet med
betydelig usikkerhed.
Ved vurderingen af lovforslagets økonomiske konsekvenser antages det, at
ca. 75 pct. af de, der skønnes at opfylde betingelserne, ansøger om
høsttabslån.
På denne baggrund omfatter lovforslaget et samlet lånebeløb og
statsgaranti på 500 mill. kr., svarende til ca. 4.100 ansøgere.
På baggrund af erfaringer fra tidligere høsttabsordninger anslås statens
udgifter til indfrielse af garantier at udgøre ca. 10 pct. i nutidsværdi af
de samlede garantier, svarende til ca. 50 mill. kr.
Det skønnes, at ca. 800 af de låneberettigede jordbrugere er nyetablerede
og har en gældsprocent på mindst 65. Det forudsættes, at alle, der opfylder
betingelserne, ansøger om ydelsestilskud. De samlede udgifter til
ydelsestilskud anslås til ca. 56 mill. kr. (nutidsværdi), svarende til et
gennemsnitligt ydelsestilskud på ca. 70.000 kr.
Lovforslaget skønnes at medføre følgende udgifter til ydelsestilskud og
indfrielse af garantier:
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1993 1994 1995 1996 1997 1998
---------------------------------------------------------------------
Statens udgifter til:
- Ydelsestilskud ................. 6,9 17,4 15,6 12,1 8,6 3,4
- Indfrielse af garantier ........ - 12,5 24,2 10,7 10,7 7,2
---------------------------------------------------------------------
Udgifter i alt ................... 6,9 29,9 39,8 22,8 19,3 10,6
Indbetaling af grovvare-
garantifondsmidler ............... 6,9 29,9 39,8 22,8 19,3 10,6
--------------------------------------------------------------------~
Ikke udnyttede rammer kan overføres til senere finansår.
Det foreslås, at statens udgifter til ydelsestilskud og indfrielse af
garantier finansieres af grovvaregarantifondsmidlerne.
Ved Akt 551 12/8 81 tiltrådte Finansudvalget, at staten indskød 150 mill.
kr. i 2 grovvaresikringsfonde, som var under stiftelse,
Andelsgrovvarehandelens Garantifond og Grovvarehandelens Garantifond, fordelt
med 75 mill. kr. til hver fond. Disse fondes formuer bestod udover de
oprindelige indskud fra staten af ansvarlig lånekapital indskudt af de
deltagende grovvareselskaber. Fondsformuerne med tillæg af renteindtægter og
kursgevinster og med fradrag af tab på garantier og
administrationsomkostninger blev delt ved fondenes ophør. Halvdelen af
fondenes nettoformuer blev tilbagebetalt til de indskydende
grovvareselskaber. Den statslige andel af grovvarefondsmidlerne blev i 1984
placeret i Finansieringsfonden af 1963 til særskilt forvaltning og
forrentning på en konto benævnt afdeling 84. Den statslige andel skal i
henhold til Akt 551 12/8 81 og de senere fondsvedtægter anvendes til
landbrugsmæssige formål efter forhandling mellem Landbrugsraadet, De danske
Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger samt landbrugsministeren og
efter dennes godkendelse.
Spørgsmålet om finansiering af statens udgifter til indfrielse af
garantier og ydelsestilskud af grovvaregarantifondsmidlerne har været
forhandlet mellem landbrugsministeren og Landbrugsraadet, De danske
Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger.
Provenutabet ved den foreslåede stempelafgiftsfritagelse af dokumenter,
der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond i
forbindelse med ordningen, vil afhænge af det samlede låneomfang. Med
baggrund i, at låneordningen forventes at omfatte høsttabslån på 500 mill.
kr., vil den foreslåede stempelfritagelse medføre et provenutab på ca. 7,5
mill. kr. for staten for finansåret 1993.
3. Lovforslagets administrative konsekvenser
Efter forslaget afgør Dansk Landbrugs Realkreditfond, om betingelserne
for statsgaranti og ydelsestilskud er opfyldt. Ansøgning udarbejdes og
attesteres af ansøgers planteavlskonsulent for så vidt angår høsttabets
størrelse og af ansøgers økonomikonsulent for den øvrige del af ansøgningen.
Ansøgningen indsendes til Dansk Landbrugs Realkreditfond gennem ansøgers
pengeinstitut. Pengeinstituttet afgiver erklæring om den økonomiske
overlevelsesevne og bevilger eventuel rykning med egne lån. Dansk Landbrugs
Realkreditfonds afgørelse af, om betingelsen om økonomisk overlevelsesevne er
opfyldt, sker på grundlag af konsulentens og pengeinstituttets erklæring og
det vedlagte materiale samt instituttets kendskab til ansøgeren og
husstandens økonomi. I visse sager indhenter Dansk Landbrugs Realkreditfond
indstilling fra Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om den
økonomiske overlevelsesevne.
Ansøgningsproceduren for ordningen med statsgaranti og ydelsestilskud
vedrørende høsttabslån vil blive koordineret med ansøgningsproceduren for den
foreslåede ordning om indkomststøtte, således at det er muligt at indgive en
samlet ansøgning.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning varetager
forvaltningen af statsgarantierne m.v. Jordbrugsdirektoratet er klageinstans
for ordningen.
I øvrigt skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser for staten.
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og
amtskommuner.
4. Notifikation
Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2
Det er hensigten, at landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om
jordbrug som hovederhverv i overensstemmelse med de tilsvarende regler efter
lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget,
jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 19. februar 1991 med senere ændringer. For at
jordbrug kan anses som hovederhverv kræves,
1) at mere end halvdelen af ansøgers arbejdstid anvendes ved egentlig
jordbrugsvirksomhed på bedriften, og
2) at mindst halvdelen af den samlede indkomst hidrører herfra.
Som erhvervelsestidspunkt regnes den tidligste dato for underskrift af
slutseddel eller skøde.
Gældsprocenten opgøres som forholdet mellem de samlede passiver og de
samlede aktiver. De samlede aktiver og de samlede passiver opgøres i
overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt opgjorte
aktiver opgøres før formuenedslag, men efter nedskrivning af varelager og
besætning. De skattemæssigt opgjorte passiver opgøres uden tillæg af
formuenedslag og nedskrivning.
Opgørelsen af ansøgerens gældsprocent foretages på grundlag af den seneste
slutlignede skattemæssige status for indkomståret 1991. Hvis de på
ansøgningstidspunktet foreliggende gælds- og formueforhold afviger væsentligt
fra denne, kan gældsprocenten opgøres på grundlag af en aktuel status.
For at kravet om økonomisk overlevelsesevne kan anses for opfyldt, skal
det godtgøres, at
1) ansøger kan forrente og afdrage gælden,
2) ansøger og dennes husstand kan opnå økonomisk balance (konsolidering),
og
3) ansøger i øvrigt kan tilvejebringe den for driften nødvendige
likviditet.
Har der i 1990 og 1991 været positiv konsolidering opgjort efter
sædvanlige driftsøkonomiske principper, kan konsulent og pengeinstitut afgive
erklæring om økonomisk overlevelsesevne på baggrund heraf og kendskab til
ansøgers økonomi i øvrigt. Er der ikke positiv konsolidering i de nævnte
regnskabsår, afgives erklæringen på baggrund af regnskaber og flerårige
drifts- og likviditetsbudgetter.
Der forudsættes kun een ansøger pr. bedrift. Hvis en ejendom ejes af flere
i fællesskab, skal ejerne tilsammen opfylde kravene i stk. 1, nr. 4 og 5.
Vedrørende opgørelsen af høsttabet henvises til bemærkningerne til § 11.
Til § 3
Det foreslås, at ansøgningen om høsttabslån og eventuelt ydelsestilskud
skal attesteres af en planteavlskonsulent for så vidt angår
høsttabsopgørelsen og for så vidt angår oplysninger om andre forhold af en
konsulent, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan
m.v. efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i
jordbruget.
Ansøgningen indsendes til Dansk Landbrugs Realkreditfond gennem ansøgers
sædvanlige pengeinstitut. Pengeinstituttet erklærer, om instituttet på
baggrund af oplysningerne i ansøgningen og pengeinstituttets almindelige
kendskab til ansøger og i overensstemmelse med det pågældende pengeinstituts
sædvanlige forretningsmæssige praksis i øvrigt finder, at ansøger har
økonomisk overlevelsesevne.
Pengeinstituttet forventes i øvrigt at skulle tage stilling til ansøgers
økonomiske overlevelsesevne i forbindelse med eventuel rykning for det nye
realkreditlån.
Til § 4
Ved sagsomkostninger forstås omkostninger til konsulent, der følger de
for konsulentbistand sædvanlige satser. Ved låneomkostninger forstås
omkostninger til pengeinstitut i forbindelse med låneformidling, der følger
de for pengeinstitutter sædvanlige gebyrer.
Tinglysningsafgift kan medregnes som låneomkostning. Endvidere kan gebyrer
m.v. ved lånesagens behandling i Dansk Landbrugs Realkreditfond medregnes som
låneomkostning.
Til § 6
Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter de
bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på
disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens
kontantværdi. Ved kontantværdien forstås den værdi, der ansættes ved
vurdering til låneefterretning for Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Vurderingen skal være foretaget mindre end 12 måneder forud for
ansøgningstidspunktet og skal afspejle ejendommens aktuelle tilstand og være
foretaget uden forbindelse med en tvangsauktion eller lignende.
Det vil normalt være en forudsætning for ydelse af statsgaranti, at
muligheden for realkreditbelåning er udnyttet fuldt ud.
Det vil endvidere normalt være en forudsætning for ydelse af statsgaranti,
at lånet placeres umiddelbart efter eksisterende realkreditlån.
Til § 10
Hvis bedriften omfatter mere end een ejendom, er tidspunktet for den
første ejendomserhvervelse afgørende.
Ved ejendomme, der ejes af flere i fællesskab, skal ejerne tilsammen
opfylde kravet i § 10, stk. 1, nr. 1. Endvidere skal alle ejere have
erhvervet anpart i ejendommen efter den 30. juni 1986.
Til § 11
Udbyttetabet på bedriften opgøres efter følgende retningslinier:
For hvert af årene 1990, 1991 og 1992 udregnes værdien af udbyttet på
grundlag af oplysning om det mængdemæssige udbytte på bedriften og priser
fastsat af landbrugsministeren. Værdien af udbyttet opgøres samlet for hele
planteproduktionen, der omfatter landbrugssalgs- og foderafgrøder,
frilandsgartneriprodukter samt frugt og bær. Opgørelsen sker i 1992-priser.
På baggrund heraf udregnes det gennemsnitlige udbytte pr. ha for 1990 og
1991 og det gennemsnitlige udbytte pr. ha for 1992. Forskellen mellem de to
gennemsnit er høsttabet pr. ha, og høsttabet pr. ha i forhold til
1990/91-gennemsnittet udgør høsttabsprocenten, som er afgørende for, om
jordbrugeren kommer med i ordningen, jf. forslagets § 2, stk. 1, nr. 1.
Værdien af høsttabet udregnes som høsttabet pr. ha multipliceret med det
samlede antal ha i 1992.
Ved opgørelsen af udbyttet i 1992 kan der for arealer, der er kunstvandet
i vækstsæsonen 1991-92, fratrækkes et beløb pr. ha, der fastsættes af
landbrugsministeren.
For tab på planteskoleplanter vil der blive fastsat særlige regler,
herunder at tabet beregnes på grundlag af merudgifter til vanding. For
planter, der er gået ud, beregnes tabet på grundlag af en konkret vurdering
foretaget af en uvildig konsulent.
Arealer, der er erhvervet eller tilforpagtet efter den 30. juni 1992, kan
ikke indgå i opgørelsen af udbyttetabet.
Høsttabsopgørelsen skal udfærdiges på et særligt skema. Hvis ansøgeren
ikke kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for beregningen af
høstudbytterne i 1990 og 1991, kan høsttabet opgøres på baggrund af et
anslået udbytte for disse år.
Til § 12
Der vil blive fastsat regler om opgørelse og godkendelse af tab på lån
samt regler om bortfald af statsgarantien ved misligholdelse.
Til § 13
Efter forslaget træffer Dansk Landbrugs Realkreditfond afgørelse om
bevilling af statsgaranti og ydelsestilskud. Forinden afgørelse træffes
indhenter Dansk Landbrugs Realkreditfond indstilling fra Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning om ansøgers økonomiske overlevelsesevne i
sager, hvor der ikke har været positiv konsolidering i 1990 og 1991. Lånet
ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond i overensstemmelse med reglerne i
denne lov og i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Aftalen mellem landbrugsministeren og Dansk Landbrugs Realkreditfond
omfatter blandt andet retningslinier for fondens administration af ordningen.
Det er hensigten, at Jordbrugsdirektoratet skal være klageinstans. Der vil
blive fastsat regler om, at Jordbrugsdirektoratet skal anmode Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om en indstilling til brug for
afgørelsen af visse sager. Der vil blive fastsat regler om, at
Jordbrugsdirektoratets afgørelse i klagesager ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Til § 14
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning står for
forvaltningen af statsgarantierne, herunder godkendelse af tab.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af
Jordbrugsdirektoratet og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Til § 18
Efter stempellovens § 57, stk. 1, stemples som hovedregel pantebreve med
1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
Det foreslås at fritage dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i
Dansk Landbrugs Realkreditfond, for stempelafgift, når lånet ydes med garanti
efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til
tørkeramte jordbrugere.
Det er efter forslaget en betingelse for stempelfrihed, at dokumentet
forsynes med en påtegning fra panthaver om, at dokumentet er oprettet i
forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og
ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, samt at
dokumentet ikke kan tjene som sikkerhedsstillelse for andre lån.
Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til
sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti og
ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.
Dansk Landbrugs Realkreditfond og det pågældende pengeinstitut kan indtil
4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den afgivne erklæring, og
der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter stempellovens § 28.
Til § 19
Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer
landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Efter 2. behandling den 19. november 1992
§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme på 500 mio. kr.
yde
garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejere af
jordbrugsbedrifter, hvor høstudbyttet er nedsat som følge af tørken
i 1992.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 64
mio. kr. yde tilskud til betaling af ydelsen på lånet.
Stk. 3. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.
§ 2. Statsgaranti kan ydes for lån til ansøgere, der
1) i 1992 på bedriften har et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er
mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og
foderafgrøder for årene 1990 og 1991,
2) har jordbrug som hovederhverv,
3) har erhvervet ejendommen inden den 1. juli 1992,
4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver,
og
5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om
opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.
§ 3. Ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedlagt
konsulenterklæring om udbyttetabet og ansøgningens forhold i øvrigt skal
indsendes gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der afgiver en erklæring,
der indgår ved afgørelsen af, om ansøger opfylder betingelsen i § 2, stk. 1,
nr. 5.
§ 4. Udmålingsgrundlaget for lånet udgør værdien af bedriftens
udbyttetab med fradrag af 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for
årene 1990 og 1991 og med tillæg af sags- og låneomkostninger.
Stk. 2. Lånet kan udgøre indtil 100 pct. af udmålingsgrundlaget,
højst 1.000.000 kr. for hver bedrift og højst 25 pct. af ejendommens
kontantværdi.
Stk. 3. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.
§ 5. Lånet ydes som et kontantlån med en løbetid på 10 år. Lånet
forrentes og afdrages med en fast ydelse. I ydelsen indgår et
administrationsbidrag.
§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom
efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med
restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af
ejendommens kontantværdi.
§ 7. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af
investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for
lån efter denne lov. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed
inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §
9, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis
ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end
jordbrug.
Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte
ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige
lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien
nedbringes ved salg af en del af ejendommen.
§ 9. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den
belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv,
kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at lånet kan overtages af
ægtefællen.
§ 10. Tilskud, jf. § 1, stk. 2, kan ydes til ansøgere, der
opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, og
1) har en samlet gæld, der udgør mindst 65,0 pct. af de samlede aktiver,
og
2) har erhvervet ejendommen efter den 30. juni 1986.
Stk. 2 . Tilskuddet udgør
1) 100 pct. af ydelsen på lånet i de første 4 halvårsterminer af lånets
løbetid,
2) 80 pct. af ydelsen på lånet i den 5. og 6. halvårstermin af lånets
løbetid,
3) 60 pct. af ydelsen på lånet i den 7. og 8. halvårstermin af lånets
løbetid og
4) 40 pct. af ydelsen på lånet i den 9. og 10. halvårstermin af lånets
løbetid.
Stk. 3. Hvis lånet forrentes og afdrages med en fast kvartårlig
ydelse, ydes tilskuddet i medfør af stk. 2 i forhold hertil.
Stk. 4. Tilskuddet udbetales til Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Stk. 5. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs
Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes
efter loven.
§ 11. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og
foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af
udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder der skal indgå i opgørelsen af
udbyttetabet.
§ 12. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår
for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.
§ 13. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs
Realkreditfond om, at fonden yder lån mod statsgaranti efter denne lov.
Stk. 2. Landbrugsministerens beføjelser efter § 1, stk. 1 og 2,
udøves af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Landbrugsministeren kan bestemme,
at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i visse sager afgiver
bindende indstilling om opfyldelsen af kravet i § 2, stk. 1, nr. 5.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med Dansk
Landbrugs Realkreditfond, hvilke andre afgørelser efter loven der henlægges
til fonden.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at afgørelser,
der er truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i henhold til denne lov, kan
indbringes for et direktorat under ministeren. Klagefristen er 4 uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren. Landbrugsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at direktoratets afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 14. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at træffe andre
afgørelser efter loven end de i § 13 nævnte.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1,
herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 15. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til
de bedrifter, hvortil der ydes garanti for lån efter denne lov, for at
foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at
bedømme, om betingelserne for ydelse af garanti og tilskud er opfyldt. Til
brug ved bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger
hos skatte- og afgiftsmyndighederne.
§ 16. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan
landbrugsministeren bestemme, at lån forlanges indfriet, og at beløb ydet
efter § 10 skal tilbagebetales.
§ 17. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter
indfrielse af en ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v.
hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i
stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings
afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.
§ 18. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til
reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Stk. 2. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 17, stk. 2,
fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med
bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 19. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27.
august 1992, foretages følgende ændring:
Efter § 62 indsættes:
» § 62 A. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse
med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti
efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til
tørkeramte jordbrugere.
Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte
dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et
pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med
statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende
høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og at dokumentet ikke kan tjene som
sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke
længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om
statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte
jordbrugere.
Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan
indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2
afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter §
28.«
§ 20. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, foretages følgende ændring:
§ 8 A, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond,
jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere
af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti og ydelsestilskud
vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og kontantlån, som er
eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs
Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal
finde sted som kontantlån,».
§ 21. I lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger, jf.
lov nr. 194 af 29. marts 1989, som ændret ved lov nr. 281 af 8. maj 1991,
foretages følgende ændring:
Efter § 4, stk. 5, indsættes som nyt stykke.
»Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at reglen om
reduktion i medfør af stk. 5 ikke finder anvendelse ved tilskud til
retablering af kulturer, der er skadet af tørken i 1992.«
§ 22. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE Retsinformation · 26. november 1992
- 1992 BTL 38 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE II. FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE NR L 38 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 19. november 1992
- 1992 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATE FORSIKRINGER AF LANDBRUGETS AFGRØDER Retsinformation · 5. maj 1993
- 1992 LSF 158 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE OG LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE (ÆNDRING AF ANSØGNINGSFRISTER OG REGLER OM TILBAGEBETALING AF INDKOMSTSTØTTE) Retsinformation · 21. januar 1993
- Høsttabslån, stempelfrihed Retsinformation · 31. august 2000
- 1992 LSF 254 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI FOR GÆLDSSANERINGSLÅN TIL JORDBRUGERE Retsinformation · 6. maj 1993