1992 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TEST VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Ved genetisk test forstås i denne lov enhver undersøgelse,
som har til formål eller giver mulighed for at fastslå en persons
sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed for ydre påvirkninger eller
besidden af bestemte egenskaber som følge af, at personen er bærer af
bestemte arveanlæg. Genetiske test kan udføres med forskellige teknikker på
forskellige niveauer som kromosomer, gener, DNA, proteiner, væv og organer,
eventuelt suppleret med medicinsk anamnese, herunder familiær anamnese.
§ 2. En arbejdsgiver må ikke ved ansættelse og senere kræve eller
gøre brug af en genetisk test eller oplysninger fremkommet ved udførelse af
en genetisk test.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at der efter ansættelse
gøres brug af genetiske test for lidelser, som i den pågældende funktion
eller stilling ville medføre en risiko for andre.
Stk. 3. For virksomheder, fag, faglige områder eller grupper af
ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan
arbejdsministeren, når der foreligger nødvendige arbejdsmiljømæssige hensyn,
fastsætte regler for anvendelsen af genetiske test efter ansættelse.
Stk. 4. Forud for brug af bemyndigelserne i stk. 2 og 3 skal
indhentes informeret samtykke fra de berørte personer.
Stk. 5. Forud for brugen af bemyndigelserne i stk. 2 og 3 skal
ministeren indhente samtykke fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
§ 3. Afskediges en lønmodtager, fordi arbejdsgiveren i strid med §
2 har anvendt oplysninger fra en genetisk test, eller fordi lønmodtageren har
nægtet at fremlægge eller gennemgå en genetisk test, skal arbejdsgiveren
betale en godtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn,
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
§ 4. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
Læs alt
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 5. I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af
24. oktober 1986, som ændret ved § 3 i lov nr. 826 af 18. december 1991,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 i kapitel I i afsnittet »Indledende regler«
indsættes:
»§ 3 a. Ved indgåelse af aftaler efter denne lov og senere må
selskabet ikke kræve eller gøre brug af en genetisk test.
Stk. 2. Aftaler indgået i strid med stk. 1 og afslag på indgåelse
af aftaler begrundet med oplysninger af den i stk. 1 nævnte karakter er
ugyldige.
Stk. 3. Tilsvarende gælder for opsigelse af forsikringen og
ændringer i forsikringsvilkårene.«
2. Overskriften til kapitel V affattes således:
»V. Gennemførelses-, overgangs- og
straffebestemmelser«.
3. Efter § 133 indsættes:
»§ 134. Overtrædelse af § 3 a, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. Ved overtrædelse af § 3 a, stk. 1, kan der endvidere
pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«
§ 6. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 511
af 16. juni 1992, som ændret senest ved lov nr. 1062 af 23. december 1992,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 255 indsættes:
»§ 255 a. Ingen pensionskasse, der omfattes af denne lov, må
ved optagelse af medlemmer og senere kræve eller gøre brug af en genetisk
test.
Stk. 2. Optagelse eller nægtelse af optagelse af nogen som medlem
af en pensionskasse, der omfattes af denne lov, på grundlag af oplysninger af
den i stk. 1 nævnte karakter er ugyldig.
Stk. 3. Tilsvarende gælder for opsigelse af pensionsaftalen samt
ændringer i pensions- eller bidragsvilkår.«
2. I § 260, stk. 1, ændres »og § 255, stk. 1-2,»
til: », § 255, stk. 1-2, og § 255 a, stk. 1.«.
§ 7. I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 266 af 22. april 1992, som ændret ved lov nr. 1062 af
23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes i Kapitel 1 :
»§ 9 a. Ingen pensionskasse, der omfattes af denne lov, må
ved optagelse af medlemmer og senere kræve eller gøre brug af en genetisk
test.
Stk. 2. Optagelse eller nægtelse af optagelse af nogen som medlem
af en pensionskasse, der omfattes af denne lov, på grundlag af oplysninger af
den i stk. 1 nævnte karakter er ugyldig.
Stk. 3. Tilsvarende gælder for opsigelse af pensionsaftalen og
ændringer i pensions- eller bidragsvilkår.«
2. I § 71 ændres »§ 4, § 10, stk. 1« til: »§
4, § 9 a, stk. 1, § 10, stk. 1«.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
§ 9. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Folketinget vedtog den 25. april 1991 folketingsbeslutning nr. B 8, som
var fremsat af Socialistisk Folkeparti. Vedtagelsen skete med stemmer fra
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti
(Folketingstidende 1990-91 (2. samling), Folketingets forhandlinger sp. 483,
sp. 2169, sp. 5085 og Tillæg A sp. 1173). Som følge heraf fremsatte den
daværende arbejdsminister den 22. april 1992 lovforslag nr. L 272
(Folketingstidende 1991-92, Folketingets forhandlinger sp. 9042, sp. 9338 og
tillæg A sp. 6569). Lovforslag nr. L 272 blev genfremsat i uændret form den
8. oktober 1992 som lovforslag nr. L 44 (Folketingstidende 1992-93,
Folketingets forhandlinger sp. 155, sp. 1108 og Tillæg A sp. 1277).
Folketingsbeslutning nr. B 8 har følgende indhold:
»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om forbud
mod anvendelse af genetiske test
- i forbindelse med ansættelser og
- i forbindelse med tegning af pensioner og forsikringer.«
I bemærkningerne til beslutningsforslaget anføres bl.a.:
»Udviklingen vil stille menneskeheden over for en lang række etiske
problemer ikke mindst i forbindelse med fostervands- og moderkageprøver.
Dette beslutningsforslag søger ikke at afklare alle de vanskelige
spørgsmål, vi vil stå overfor i de kommende år. Forslaget sigter alene mod to
områder, hvor problemstillingen er forholdsvis klar og overskuelig.
I en lang række lande - herunder USA og Tyskland - er mange virksomheder
begyndt at stille krav om DNA-analyser af jobsøgere for at kunne frasortere
dem, der af genetiske grunde vil have svært ved at trives i virksomhedernes
arbejdsmiljø.
En sådan udvikling er et stort skridt i retning af at udvælge mennesker,
der kan overleve i et dårligt arbejdsmiljø, i stedet for at forbedre
arbejdsmiljøet.
Det foreslås derfor, at man allerede nu forbyder en sådan brug af
DNA-analyser. Det bør forbydes, såvel at arbejdsgivere stiller krav om
sådanne analyser som betingelse for et ansættelsesforhold, som at jobsøgere
fremlægger DNA-analyser.
Tilsvarende bør det forbydes, at forsikringsselskaber stiller krav om
DNA-analyser som betingelse for at tegne livsforsikringer, pensioner og
lignende. I dag stilles krav om lægeundersøgelser for at udskille dem, der
allerede har udviklet en helbredstilstand betegnet som »dårlige
liv«. Det er et alvorligt skridt i retning af yderligere opdeling af
befolkningen, hvis også genetisk betingede anlæg for sygdom giver anledning
til særbehandling. Det foreslås derfor at gribe ind over for en sådan
udvikling, før den er blevet et problem.'
Som det fremgår, definerede beslutningsforslag nr. B 8 genetiske test som
DNA-analyser. Lovforslagene nr. L 272 og L 44 definerede derfor genetiske
test på samme snævre måde. Det var et af de forhold, der gav anledning til
kritik under høringsrunden. Dette lovforslag indeholder derfor en langt
bredere definition af genetiske test end de tidligere fremsatte lovforslag.
Lovforslag nr. L 272 har været sendt til høring i følgende organisationer
m.v.: LO, DA, FTF, SALA, AC, FR-Fællesrepræsentationen, Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Forbrugerrådet, Advokatrådet, Retslægerådet, Pensionskasserådet,
Assurandør-Societetet, Landbrugsraadet, Arbejdsmiljørådet, Den almindelige
danske Lægeforening og Sundhedsstyrelsen. Derudover har Det Etiske Råd
fremsat en udtalelse over lovforslaget.
Nogle organisationer, herunder FTF og AC, støttede udkastet og ønskede det
på nogle punkter skærpet.
Andre organisationer, herunder DA, var generelt betænkelige ved udkastet i
det hele taget.
Assurandør-Societetet fandt, at udkastet på forsikringsområdet var
overflødigt. Assurandør-Societetet og Pensionskasserådet fandt det endvidere
urimeligt helt generelt at forbyde forsikringsselskaber og pensionskasser at
gøre brug af DNA-analyser.
Endelig gav LO udtryk for, at man på den ene side anerkender et behov for
et forslag, som folketingsbeslutningen er udtryk for. På den anden side fandt
man, at der kan opstå en konflikt i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. LO
fandt ikke, at beslutningsforslaget kan være vendt mod den
forskelsbehandling, der måtte indebære en positiv og begunstigende
særbehandling af den enkelte gennem tilpasning af arbejdsmiljøet til
arbejdstagerens individuelle forudsætninger.
På den baggrund foreslog LO, at udkastet begrænses til alene at omfatte
ansættelsessituationen. Arbejdsmiljørådet har behandlet udkastet på 2 møder,
og rådet besluttede at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der skulle komme
med en indstilling vedrørende dette.
Arbejdsmiljørådet har i udtalelsen lagt vægt på, at der på den ene side
ikke ved indgåelse af et ansættelsesforhold bør foretages en sortering af
arbejdskraften på baggrund af test. På den anden side fandt
Arbejdsmiljørådet, at det efter ansættelsesforholdets etablering vil være i
strid med arbejdsmiljølovens beskyttelseshensyn at fratage arbejdstagerne de
rettigheder, der vil give pågældende den beskyttelse mod ulykker og sygdom,
som den tekniske/medicinske udvikling giver mulighed for.
Arbejdsmiljørådet fandt, at det afgørende ikke var foretagelsen af testen,
men spørgsmålet om adgang til testens resultater.
Arbejdsmiljørådet kunne således ikke støtte udkastet til lovforslag.
Sundhedsstyrelsen anførte bl.a., at udkastet til lovforslag rummede en
indbygget mulighed for konflikt mellem hensynet til på den ene side at
minimere arbejdsmiljøbetingede helbredsrisici for den enkelte arbejdstager og
på den anden side hensynet til i videst muligt omfang at forhindre
forskelsbehandling af arbejdstagere.
Som det fremgår, er det især dilemmaet mellem på den ene side et ønske om
at beskytte følsomme oplysninger og på den anden side mulighed for at sikre
arbejdsmiljøet, der har optaget de hørte organisationer. Baggrunden for
dilemmaet er, at de to lovforslag i modsætning til beslutningsforslaget ikke
kun forbyder brug af genetiske test ved ansættelser, men også efter
ansættelsen. Derved umuliggøres brug af genetiske test f.eks. i forbindelse
med arbejdsmiljøforskning. Den bredere definition af genetiske test i det
foreliggende lovforslag forstærker problemet.
Den tidligere regering søgte at løse problemet ved hjælp af en
dispensationsbestemmelse, der også omfattede genetiske test i forbindelse med
ansættelser. Dette har givet anledning til kritik og er også efter
forslagsstillernes opfattelse en dårlig løsning.
I dette lovforslag er der derfor ingen dispensationsmulighed i forbindelse
med ansættelser. Derimod kan der gives dispensation til at foretage genetiske
test efter ansættelsen under en række betingelser, herunder samtykke fra de
berørte mennesker og fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
På forsikringsområdet er det derimod såvel forslagsstillernes som den
tidligere regerings opfattelse, at forbudet bør være absolut og gælde både
ved tegningen af forsikringer og for tiden derefter. I forhold til de
tidligere fremsatte lovforslag er det i det foreliggende præciseret, at
afslag på indgåelse af forsikringsaftaler på grund af oplysninger fra en
genetisk test er ugyldig.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offenltige. Den
almindelige administration af loven, herunder af dispensationsbeføjelsen, vil
medføre administrative meromkostninger.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det tidligere fremsatte lovforslag (nr. L 44) medtager kun DNA-analyser på
genomet. En række test på proteiner, væv og organer fastslår imidlertid med
større analytisk nøjagtighed, om personen er bærer af bestemte arveanlæg. Et
eksempel er den arvelige mangel på proteinet alfa-1-antitrypsin, som er
associeret med øget forekomst af den kroniske lungelidelse emphysem hos bl.a.
rygere og støvudsatte. Et andet eksempel er arvelig mangel på proteinet
glucose-6-phosphat dehydrogenase, som medfører en øget risiko for hæmolytisk
anæmi (ødelæggelse af de røde blodlegemer) efter udsættelse for specifikke
kemiske stoffer.
Udvidelsen af definitionen betyder, at allerede velbeskrevne teknikker,
som bl.a. bestemmer proteinkoncentrationer i blod, og teknikker under
udvikling tages med.
Ved at medtage den medicinske anamnese i definitionen tages der højde for,
at en grundig kortlægning af en persons (og familiens) sygdomsmønster kan
afsløre arvelige egenskaber.
Med den foreslåede definition bringes lovforslaget i overensstemmelse med
Europarådets anbefalinger.
Til § 2
Bestemmelsen sikrer mod, at en lønmodtager ikke før eller under
ansættelsen mødes med et krav fra arbejdsgiveren om at gennemgå en genetisk
test, som den er defineret i § 1. Med den foreslåede formulering præciseres
det, at heller ikke oplysninger fremkommet ved en tidligere genetisk test må
anvendes i forbindelse med arbejdsforhold.
Arbejdstagerens almindelige pligt til ved ansættelsen at oplyse om
sygdomsforhold, der kan eller må antages at ville have betydning for
ansættelsesforholdet, gælder hermed ikke for oplysninger, der er fremkommet
ved en genetisk test.
Forbudet mod brug af genetiske test er absolut i forbindelse med
ansættelser. Efter ansættelsen anses det for uhensigtsmæssigt med et
totalforbud. Det kan ikke afvises, at det i nogle situationer kan være
hensigtsmæssigt at anvende genetiske test til at sikre, at personer ikke
udsættes for arbejdsvilkår, som netop disse personer ikke kan tåle, men som
ikke er helbredstruende for andre. Det kan heller ikke afvises, at
oplysningen om en persons anlæg for sygdom kan have betydning for at vurdere
risici for andre end anlægsbæreren.
Bibeholdelse af dispensationsmuligheden efter ansættelsen skal i øvrigt
ses i sammenhæng med den betydelige udvidelse af definitionen i § 1, hvorved
allerede kendte og ibrugtagne teknikker kommer ind under lovens
anvendelsesområde.
Forud for anvendelse af bemyndigelsen i stk. 2 og 3 skal ministeren
indhente samtykke fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Derved sikres, at
såvel Folketinget som offentligheden kan følge udviklingen, og at Folketinget
kan gribe ind med præciseringer af denne lov, hvis udviklingen gør det
nødvendigt. Forud for indstillingen til Arbejdsmarkedsudvalget forventes
ministeren at have indhentet udtalelser fra Arbejdsmiljørådet,
Sundhedsstyrelsen og andre relevante myndigheder.
Desuden forudsætter en anvendelse af bemyndigelsen, at de berørte personer
har givet informeret samtykke.
Til § 3
Bestemmelsen indebærer, at en afskedigelse med henvisning til oplysninger,
der er fremkommet ved en genetisk test eller begrundet med, at lønmodtageren
har nægtet at fremlægge eller gennemgå en sådan analyse, ikke er lovlig.
Konsekvensen af en afskedigelse er, at arbejdsgiveren skal betale en
godtgørelse, der skal dække den ikkeøkonomiske skade, den pågældende har
lidt. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen ydes
erstatning efter de almindelige regler.
Godtgørelsens størrelse fastsættes under hensyn til ansættelsens varighed
og sagens omstændigheder i øvrigt.
Bestemmelsen gælder kun ved arbejdsgiverens opsigelse.
Til § 4
Der foreslås alene en straf af bøde for overtrædelse af § 2. Bestemmelsen
forudsætter, at de almindelige betingelser for idømmelse af strafansvar er
opfyldt.
Bestemmelsen i stk. 2 hjemler bødestraf for selskaber, virksomheder,
staten, kommuner, amter osv. efter de almindelige regler herom.
Til § 5
Efter de gældende regler i forsikringsaftaleloven er der intet til hinder
for, at et forsikringsselskab f.eks. ved tegning af en livsforsikring stiller
krav om, at forsikringstageren fremlægger en genetisk test som betingelse for
tegning af forsikringen.
Det er oplyst fra forsikringsbranchen, at danske selskaber i dag slet ikke
anvender DNA-analyser ved tegning af pensioner og forsikringer, ligesom der
heller ikke er planer om at indføre anvendelse af sådanne analyser.
I nr. 1 fastsættes det, at forsikringsselskaber ved indgåelse af
forsikringsaftaler og senere ikke kan kræve eller gøre brug af en genetisk
test. Bestemmelsens andet led »eller gøre brug af« indeholder et
forbud mod at anvende resultaterne af en genetisk test, som selskabet ikke
har krævet, men som forelå i forvejen.
Forbudet gælder derfor ikke forsikringstagerens fremlæggelse af genetisk
test, men hvis forsikringstageren søger at fremlægge en sådan analyse, har
selskabet pligt til at nægte at modtage og anvende analysen.
Endvidere reguleres den civilretlige konsekvens. Forslagsstillerne har
ment, at en udtrykkelig regel om ugyldighedsvirkning ved brugen af sådanne
oplysninger er påkrævet både for så vidt angår optagelse eller afslag på en
anmodning herom og ændringer i bidrags- og pensionsvilkår, såfremt
forsikringsselskabet senere kommer i besiddelse af oplysninger, der hidrører
fra genetiske test. Et forsikringsselskab vil herefter i 3 situationer være
udelukket fra og med nogen retsvirkning at anvende oplysninger fra genetiske
test i strid mod forbudet:
1. Indgåelse af aftale om forsikring.
2. Afslag på indgåelse af aftale.
3. Opsigelse af en forsikringsaftale begrundet med helbredsoplysninger,
der hidrører fra genetiske test. Dette gælder også ændringer i
aftalevilkårene. Et selskab vil altså ikke efterfølgende kunne gøre gældende,
at der er indtrådt bristede forudsætninger, såfremt disse grunder sig på
oplysninger fra genetiske test.
I nr. 2 bestemmes det, at hvis forbudet overtrædes, vil
forsikringsselskabet ifalde strafansvar. Forsikringstageren, der ikke er
omfattet af forbudet i nr. 1, ifalder derimod ikke strafansvar, hvis en
DNA-analyse anvendes.
Til § 6
For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er
retsstillingen i dag, at Finanstilsynet ifølge § 30, stk. 1, nr. 5, i lov om
forsikringsvirksomhed godkender de formularer til erklæringer, som skal
afgives af den forsikringssøgendes læge og den forsikringssøgende selv
angående dennes helbredstilstand.
Formålet med helbredsbedømmelse ved forsikringstegning er, at en
forsikringssøgende ikke må kunne spekulere mod de andre forsikringstagere
ved, at antagelserne om sandsynligheden for dødsfald eller invaliditet, som
de fremgår af det af tilsynet godkendte tekniske grundlag, ikke passer på
vedkommende. Helbredsundersøgelsens formål er således at identificere de
personer, der på baggrund af en viden om eget helbred, som kun de har,
bevidst påfører en ordning en større risiko end beregningsmæssigt forudsat.
Ved helbredsbedømmelse spørges der i dag til allerede konstaterede sygdomme.
Der er i dette folketingsår vedtaget en lov om ændring af lov om
livsforsikringsvirksomhed, hvorefter kravet om forhåndsgodkendelse ophævedes
(lov nr. 1062 af 23. december 1992). Finanstilsynet skal herefter påse, at
livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers regler for bl.a.
helbredsoplysninger, som de forsikringssøgende skal afgive til bedømmelse af
risikoforholdene, er fyldestgørende og yder den enkelte forsikringstager og
andre berettigede betryggende sikkerhed.
Finanstilsynet kan i givet fald udstede påbud om, at disse regler skal
ændres, såfremt de ikke anses for betryggende, eller hvis de strider mod
anden lovgivning.
I nr. 1 forbydes, at tværgående pensionskasser ved optagelse af medlemmer
og senere kræver eller gør brug af en DNA-analyse. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 5, nr. 1.
I nr. 2 gives mulighed for bødestraf ved overtrædelse af bestemmelsen. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.
Til § 7
For firmapensionskasser er retsstillingen i dag, at Finanstilsynet ifølge
§ 13, nr. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser godkender regler for
helbredsbedømmelse.
Formålet med helbredsbedømmelse ved tegning af en pensionsordning er, at
en pensionstager ikke må kunne spekulere mod de andre pensionstagere ved, at
antagelserne om sandsynligheden for dødsfald eller invaliditet, som de
fremgår af det af tilsynet godkendte tekniske grundlag, ikke passer på
vedkommende. Helbredsundersøgelsens formål er således at identificere de
personer, der på baggrund af en viden om eget helbred, som kun de har,
bevidst påfører en pensionsordning en større risiko end beregningsmæssigt
forudsat. Ved helbredsbedømmelse spørges der i dag til allerede konstaterede
sygdomme.
Der er i denne samling vedtaget en lov om ændring af lov om tilsyn med
firmapensionskasser, hvorefter kravet om forhåndsgodkendelse ophævedes (lov
nr. 1062 af 23. december 1992). Finanstilsynet skal herefter påse, at
firmapensionskassers regler for bl.a. helbredsoplysninger, som de
pensionssøgende skal afgive til bedømmelse af risikoforholdene, er
fyldestgørende og yder den enkelte pensionstager og andre berettigede
betryggende sikkerhed.
Finanstilsynet kan i givet fald udstede påbud om, at disse regler skal
ændres, såfremt de ikke anses for betryggende, eller hvis de strider mod
anden lovgivning.
I nr. 1 forbydes, at firmapensionskasser ved optagelse af medlemmer og
senere kræver eller gør brug af en DNA-analyse. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 5, nr. 1.
I nr. 2 gives mulighed for bødestraf ved overtrædelse af bestemmelsen. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.
Til § 9
Området er et anliggende for Færøernes og Grønlands hjemmestyre efter
hjemmestyrelovene, hvorfor disse områder er undtaget fra lovens territoriale
gyldighedsområde.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om prænatal genetisk information, rådgivning og undersøgelse Retsinformation · 1. februar 2002
- 1991 LSF 272 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TESTS VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER Retsinformation · 22. april 1992
- 1992 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TESTS VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER Retsinformation · 8. oktober 1992
- 1996 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSAFTALER OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER(FORBUD MOD ANVENDELSE AF VISSE HELBREDSMÆSSIGE OPLYSNINGER VED TEGNING M.V. AF FORSIKRINGER OG PENSIONER) Retsinformation · 13. juni 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Jacobs fremsat den 14. juni 2001. - Kongeriget Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. - Annullation - Direktiv 98/44/EF - Retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser - Retshjemmel - EF-traktatens artikel 100 A (efter ændring nu artikel 95 EF), EF-traktatens artikel 235 (nu artikel 308 EF) eller EF-traktatens artikel 13… EU-domme · 14. juni 2001
- 1994 LSF 240 FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF HELBREDSOPLYSNINGER M.V. PÅ ARBEJDSMARKEDET Retsinformation · 26. april 1995