Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TEST VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER

1992/1 LSF 181Lovforslag som fremsatFolketinget12. februar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Ved genetisk test forstås i denne lov enhver undersøgelse,

som har til formål eller giver mulighed for at fastslå en persons

sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed for ydre påvirkninger eller

besidden af bestemte egenskaber som følge af, at personen er bærer af

bestemte arveanlæg. Genetiske test kan udføres med forskellige teknikker på

forskellige niveauer som kromosomer, gener, DNA, proteiner, væv og organer,

eventuelt suppleret med medicinsk anamnese, herunder familiær anamnese.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke ved ansættelse og senere kræve eller

gøre brug af en genetisk test eller oplysninger fremkommet ved udførelse af

en genetisk test.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at der efter ansættelse

gøres brug af genetiske test for lidelser, som i den pågældende funktion

eller stilling ville medføre en risiko for andre.

Stk. 3. For virksomheder, fag, faglige områder eller grupper af

ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan

arbejdsministeren, når der foreligger nødvendige arbejdsmiljømæssige hensyn,

fastsætte regler for anvendelsen af genetiske test efter ansættelse.

Stk. 4. Forud for brug af bemyndigelserne i stk. 2 og 3 skal

indhentes informeret samtykke fra de berørte personer.

Stk. 5. Forud for brugen af bemyndigelserne i stk. 2 og 3 skal

ministeren indhente samtykke fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

§ 3. Afskediges en lønmodtager, fordi arbejdsgiveren i strid med §

2 har anvendt oplysninger fra en genetisk test, eller fordi lønmodtageren har

nægtet at fremlægge eller gennemgå en genetisk test, skal arbejdsgiveren

betale en godtgørelse.

Stk. 2. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn,

fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens

omstændigheder i øvrigt.

§ 4. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

Læs alt

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 5. I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af

24. oktober 1986, som ændret ved § 3 i lov nr. 826 af 18. december 1991,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 i kapitel I i afsnittet »Indledende regler«

indsættes:

»§ 3 a. Ved indgåelse af aftaler efter denne lov og senere må

selskabet ikke kræve eller gøre brug af en genetisk test.

Stk. 2. Aftaler indgået i strid med stk. 1 og afslag på indgåelse

af aftaler begrundet med oplysninger af den i stk. 1 nævnte karakter er

ugyldige.

Stk. 3. Tilsvarende gælder for opsigelse af forsikringen og

ændringer i forsikringsvilkårene.«

2. Overskriften til kapitel V affattes således:

»V. Gennemførelses-, overgangs- og

straffebestemmelser«.

3. Efter § 133 indsættes:

»§ 134. Overtrædelse af § 3 a, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Ved overtrædelse af § 3 a, stk. 1, kan der endvidere

pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«

§ 6. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 511

af 16. juni 1992, som ændret senest ved lov nr. 1062 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 255 indsættes:

»§ 255 a. Ingen pensionskasse, der omfattes af denne lov, må

ved optagelse af medlemmer og senere kræve eller gøre brug af en genetisk

test.

Stk. 2. Optagelse eller nægtelse af optagelse af nogen som medlem

af en pensionskasse, der omfattes af denne lov, på grundlag af oplysninger af

den i stk. 1 nævnte karakter er ugyldig.

Stk. 3. Tilsvarende gælder for opsigelse af pensionsaftalen samt

ændringer i pensions- eller bidragsvilkår.«

2. I § 260, stk. 1, ændres »og § 255, stk. 1-2,»

til: », § 255, stk. 1-2, og § 255 a, stk. 1.«.

§ 7. I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 266 af 22. april 1992, som ændret ved lov nr. 1062 af

23. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 indsættes i Kapitel 1 :

»§ 9 a. Ingen pensionskasse, der omfattes af denne lov, må

ved optagelse af medlemmer og senere kræve eller gøre brug af en genetisk

test.

Stk. 2. Optagelse eller nægtelse af optagelse af nogen som medlem

af en pensionskasse, der omfattes af denne lov, på grundlag af oplysninger af

den i stk. 1 nævnte karakter er ugyldig.

Stk. 3. Tilsvarende gælder for opsigelse af pensionsaftalen og

ændringer i pensions- eller bidragsvilkår.«

2. I § 71 ændres »§ 4, § 10, stk. 1« til: »§

4, § 9 a, stk. 1, § 10, stk. 1«.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

§ 9. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketinget vedtog den 25. april 1991 folketingsbeslutning nr. B 8, som

var fremsat af Socialistisk Folkeparti. Vedtagelsen skete med stemmer fra

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti

(Folketingstidende 1990-91 (2. samling), Folketingets forhandlinger sp. 483,

sp. 2169, sp. 5085 og Tillæg A sp. 1173). Som følge heraf fremsatte den

daværende arbejdsminister den 22. april 1992 lovforslag nr. L 272

(Folketingstidende 1991-92, Folketingets forhandlinger sp. 9042, sp. 9338 og

tillæg A sp. 6569). Lovforslag nr. L 272 blev genfremsat i uændret form den

8. oktober 1992 som lovforslag nr. L 44 (Folketingstidende 1992-93,

Folketingets forhandlinger sp. 155, sp. 1108 og Tillæg A sp. 1277).

Folketingsbeslutning nr. B 8 har følgende indhold:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om forbud

mod anvendelse af genetiske test

- i forbindelse med ansættelser og

- i forbindelse med tegning af pensioner og forsikringer.«

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anføres bl.a.:

»Udviklingen vil stille menneskeheden over for en lang række etiske

problemer ikke mindst i forbindelse med fostervands- og moderkageprøver.

Dette beslutningsforslag søger ikke at afklare alle de vanskelige

spørgsmål, vi vil stå overfor i de kommende år. Forslaget sigter alene mod to

områder, hvor problemstillingen er forholdsvis klar og overskuelig.

I en lang række lande - herunder USA og Tyskland - er mange virksomheder

begyndt at stille krav om DNA-analyser af jobsøgere for at kunne frasortere

dem, der af genetiske grunde vil have svært ved at trives i virksomhedernes

arbejdsmiljø.

En sådan udvikling er et stort skridt i retning af at udvælge mennesker,

der kan overleve i et dårligt arbejdsmiljø, i stedet for at forbedre

arbejdsmiljøet.

Det foreslås derfor, at man allerede nu forbyder en sådan brug af

DNA-analyser. Det bør forbydes, såvel at arbejdsgivere stiller krav om

sådanne analyser som betingelse for et ansættelsesforhold, som at jobsøgere

fremlægger DNA-analyser.

Tilsvarende bør det forbydes, at forsikringsselskaber stiller krav om

DNA-analyser som betingelse for at tegne livsforsikringer, pensioner og

lignende. I dag stilles krav om lægeundersøgelser for at udskille dem, der

allerede har udviklet en helbredstilstand betegnet som »dårlige

liv«. Det er et alvorligt skridt i retning af yderligere opdeling af

befolkningen, hvis også genetisk betingede anlæg for sygdom giver anledning

til særbehandling. Det foreslås derfor at gribe ind over for en sådan

udvikling, før den er blevet et problem.'

Som det fremgår, definerede beslutningsforslag nr. B 8 genetiske test som

DNA-analyser. Lovforslagene nr. L 272 og L 44 definerede derfor genetiske

test på samme snævre måde. Det var et af de forhold, der gav anledning til

kritik under høringsrunden. Dette lovforslag indeholder derfor en langt

bredere definition af genetiske test end de tidligere fremsatte lovforslag.

Lovforslag nr. L 272 har været sendt til høring i følgende organisationer

m.v.: LO, DA, FTF, SALA, AC, FR-Fællesrepræsentationen, Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Forbrugerrådet, Advokatrådet, Retslægerådet, Pensionskasserådet,

Assurandør-Societetet, Landbrugsraadet, Arbejdsmiljørådet, Den almindelige

danske Lægeforening og Sundhedsstyrelsen. Derudover har Det Etiske Råd

fremsat en udtalelse over lovforslaget.

Nogle organisationer, herunder FTF og AC, støttede udkastet og ønskede det

på nogle punkter skærpet.

Andre organisationer, herunder DA, var generelt betænkelige ved udkastet i

det hele taget.

Assurandør-Societetet fandt, at udkastet på forsikringsområdet var

overflødigt. Assurandør-Societetet og Pensionskasserådet fandt det endvidere

urimeligt helt generelt at forbyde forsikringsselskaber og pensionskasser at

gøre brug af DNA-analyser.

Endelig gav LO udtryk for, at man på den ene side anerkender et behov for

et forslag, som folketingsbeslutningen er udtryk for. På den anden side fandt

man, at der kan opstå en konflikt i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. LO

fandt ikke, at beslutningsforslaget kan være vendt mod den

forskelsbehandling, der måtte indebære en positiv og begunstigende

særbehandling af den enkelte gennem tilpasning af arbejdsmiljøet til

arbejdstagerens individuelle forudsætninger.

På den baggrund foreslog LO, at udkastet begrænses til alene at omfatte

ansættelsessituationen. Arbejdsmiljørådet har behandlet udkastet på 2 møder,

og rådet besluttede at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der skulle komme

med en indstilling vedrørende dette.

Arbejdsmiljørådet har i udtalelsen lagt vægt på, at der på den ene side

ikke ved indgåelse af et ansættelsesforhold bør foretages en sortering af

arbejdskraften på baggrund af test. På den anden side fandt

Arbejdsmiljørådet, at det efter ansættelsesforholdets etablering vil være i

strid med arbejdsmiljølovens beskyttelseshensyn at fratage arbejdstagerne de

rettigheder, der vil give pågældende den beskyttelse mod ulykker og sygdom,

som den tekniske/medicinske udvikling giver mulighed for.

Arbejdsmiljørådet fandt, at det afgørende ikke var foretagelsen af testen,

men spørgsmålet om adgang til testens resultater.

Arbejdsmiljørådet kunne således ikke støtte udkastet til lovforslag.

Sundhedsstyrelsen anførte bl.a., at udkastet til lovforslag rummede en

indbygget mulighed for konflikt mellem hensynet til på den ene side at

minimere arbejdsmiljøbetingede helbredsrisici for den enkelte arbejdstager og

på den anden side hensynet til i videst muligt omfang at forhindre

forskelsbehandling af arbejdstagere.

Som det fremgår, er det især dilemmaet mellem på den ene side et ønske om

at beskytte følsomme oplysninger og på den anden side mulighed for at sikre

arbejdsmiljøet, der har optaget de hørte organisationer. Baggrunden for

dilemmaet er, at de to lovforslag i modsætning til beslutningsforslaget ikke

kun forbyder brug af genetiske test ved ansættelser, men også efter

ansættelsen. Derved umuliggøres brug af genetiske test f.eks. i forbindelse

med arbejdsmiljøforskning. Den bredere definition af genetiske test i det

foreliggende lovforslag forstærker problemet.

Den tidligere regering søgte at løse problemet ved hjælp af en

dispensationsbestemmelse, der også omfattede genetiske test i forbindelse med

ansættelser. Dette har givet anledning til kritik og er også efter

forslagsstillernes opfattelse en dårlig løsning.

I dette lovforslag er der derfor ingen dispensationsmulighed i forbindelse

med ansættelser. Derimod kan der gives dispensation til at foretage genetiske

test efter ansættelsen under en række betingelser, herunder samtykke fra de

berørte mennesker og fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

På forsikringsområdet er det derimod såvel forslagsstillernes som den

tidligere regerings opfattelse, at forbudet bør være absolut og gælde både

ved tegningen af forsikringer og for tiden derefter. I forhold til de

tidligere fremsatte lovforslag er det i det foreliggende præciseret, at

afslag på indgåelse af forsikringsaftaler på grund af oplysninger fra en

genetisk test er ugyldig.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offenltige. Den

almindelige administration af loven, herunder af dispensationsbeføjelsen, vil

medføre administrative meromkostninger.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det tidligere fremsatte lovforslag (nr. L 44) medtager kun DNA-analyser på

genomet. En række test på proteiner, væv og organer fastslår imidlertid med

større analytisk nøjagtighed, om personen er bærer af bestemte arveanlæg. Et

eksempel er den arvelige mangel på proteinet alfa-1-antitrypsin, som er

associeret med øget forekomst af den kroniske lungelidelse emphysem hos bl.a.

rygere og støvudsatte. Et andet eksempel er arvelig mangel på proteinet

glucose-6-phosphat dehydrogenase, som medfører en øget risiko for hæmolytisk

anæmi (ødelæggelse af de røde blodlegemer) efter udsættelse for specifikke

kemiske stoffer.

Udvidelsen af definitionen betyder, at allerede velbeskrevne teknikker,

som bl.a. bestemmer proteinkoncentrationer i blod, og teknikker under

udvikling tages med.

Ved at medtage den medicinske anamnese i definitionen tages der højde for,

at en grundig kortlægning af en persons (og familiens) sygdomsmønster kan

afsløre arvelige egenskaber.

Med den foreslåede definition bringes lovforslaget i overensstemmelse med

Europarådets anbefalinger.

Til § 2

Bestemmelsen sikrer mod, at en lønmodtager ikke før eller under

ansættelsen mødes med et krav fra arbejdsgiveren om at gennemgå en genetisk

test, som den er defineret i § 1. Med den foreslåede formulering præciseres

det, at heller ikke oplysninger fremkommet ved en tidligere genetisk test må

anvendes i forbindelse med arbejdsforhold.

Arbejdstagerens almindelige pligt til ved ansættelsen at oplyse om

sygdomsforhold, der kan eller må antages at ville have betydning for

ansættelsesforholdet, gælder hermed ikke for oplysninger, der er fremkommet

ved en genetisk test.

Forbudet mod brug af genetiske test er absolut i forbindelse med

ansættelser. Efter ansættelsen anses det for uhensigtsmæssigt med et

totalforbud. Det kan ikke afvises, at det i nogle situationer kan være

hensigtsmæssigt at anvende genetiske test til at sikre, at personer ikke

udsættes for arbejdsvilkår, som netop disse personer ikke kan tåle, men som

ikke er helbredstruende for andre. Det kan heller ikke afvises, at

oplysningen om en persons anlæg for sygdom kan have betydning for at vurdere

risici for andre end anlægsbæreren.

Bibeholdelse af dispensationsmuligheden efter ansættelsen skal i øvrigt

ses i sammenhæng med den betydelige udvidelse af definitionen i § 1, hvorved

allerede kendte og ibrugtagne teknikker kommer ind under lovens

anvendelsesområde.

Forud for anvendelse af bemyndigelsen i stk. 2 og 3 skal ministeren

indhente samtykke fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Derved sikres, at

såvel Folketinget som offentligheden kan følge udviklingen, og at Folketinget

kan gribe ind med præciseringer af denne lov, hvis udviklingen gør det

nødvendigt. Forud for indstillingen til Arbejdsmarkedsudvalget forventes

ministeren at have indhentet udtalelser fra Arbejdsmiljørådet,

Sundhedsstyrelsen og andre relevante myndigheder.

Desuden forudsætter en anvendelse af bemyndigelsen, at de berørte personer

har givet informeret samtykke.

Til § 3

Bestemmelsen indebærer, at en afskedigelse med henvisning til oplysninger,

der er fremkommet ved en genetisk test eller begrundet med, at lønmodtageren

har nægtet at fremlægge eller gennemgå en sådan analyse, ikke er lovlig.

Konsekvensen af en afskedigelse er, at arbejdsgiveren skal betale en

godtgørelse, der skal dække den ikkeøkonomiske skade, den pågældende har

lidt. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen ydes

erstatning efter de almindelige regler.

Godtgørelsens størrelse fastsættes under hensyn til ansættelsens varighed

og sagens omstændigheder i øvrigt.

Bestemmelsen gælder kun ved arbejdsgiverens opsigelse.

Til § 4

Der foreslås alene en straf af bøde for overtrædelse af § 2. Bestemmelsen

forudsætter, at de almindelige betingelser for idømmelse af strafansvar er

opfyldt.

Bestemmelsen i stk. 2 hjemler bødestraf for selskaber, virksomheder,

staten, kommuner, amter osv. efter de almindelige regler herom.

Til § 5

Efter de gældende regler i forsikringsaftaleloven er der intet til hinder

for, at et forsikringsselskab f.eks. ved tegning af en livsforsikring stiller

krav om, at forsikringstageren fremlægger en genetisk test som betingelse for

tegning af forsikringen.

Det er oplyst fra forsikringsbranchen, at danske selskaber i dag slet ikke

anvender DNA-analyser ved tegning af pensioner og forsikringer, ligesom der

heller ikke er planer om at indføre anvendelse af sådanne analyser.

I nr. 1 fastsættes det, at forsikringsselskaber ved indgåelse af

forsikringsaftaler og senere ikke kan kræve eller gøre brug af en genetisk

test. Bestemmelsens andet led »eller gøre brug af« indeholder et

forbud mod at anvende resultaterne af en genetisk test, som selskabet ikke

har krævet, men som forelå i forvejen.

Forbudet gælder derfor ikke forsikringstagerens fremlæggelse af genetisk

test, men hvis forsikringstageren søger at fremlægge en sådan analyse, har

selskabet pligt til at nægte at modtage og anvende analysen.

Endvidere reguleres den civilretlige konsekvens. Forslagsstillerne har

ment, at en udtrykkelig regel om ugyldighedsvirkning ved brugen af sådanne

oplysninger er påkrævet både for så vidt angår optagelse eller afslag på en

anmodning herom og ændringer i bidrags- og pensionsvilkår, såfremt

forsikringsselskabet senere kommer i besiddelse af oplysninger, der hidrører

fra genetiske test. Et forsikringsselskab vil herefter i 3 situationer være

udelukket fra og med nogen retsvirkning at anvende oplysninger fra genetiske

test i strid mod forbudet:

1. Indgåelse af aftale om forsikring.

2. Afslag på indgåelse af aftale.

3. Opsigelse af en forsikringsaftale begrundet med helbredsoplysninger,

der hidrører fra genetiske test. Dette gælder også ændringer i

aftalevilkårene. Et selskab vil altså ikke efterfølgende kunne gøre gældende,

at der er indtrådt bristede forudsætninger, såfremt disse grunder sig på

oplysninger fra genetiske test.

I nr. 2 bestemmes det, at hvis forbudet overtrædes, vil

forsikringsselskabet ifalde strafansvar. Forsikringstageren, der ikke er

omfattet af forbudet i nr. 1, ifalder derimod ikke strafansvar, hvis en

DNA-analyse anvendes.

Til § 6

For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er

retsstillingen i dag, at Finanstilsynet ifølge § 30, stk. 1, nr. 5, i lov om

forsikringsvirksomhed godkender de formularer til erklæringer, som skal

afgives af den forsikringssøgendes læge og den forsikringssøgende selv

angående dennes helbredstilstand.

Formålet med helbredsbedømmelse ved forsikringstegning er, at en

forsikringssøgende ikke må kunne spekulere mod de andre forsikringstagere

ved, at antagelserne om sandsynligheden for dødsfald eller invaliditet, som

de fremgår af det af tilsynet godkendte tekniske grundlag, ikke passer på

vedkommende. Helbredsundersøgelsens formål er således at identificere de

personer, der på baggrund af en viden om eget helbred, som kun de har,

bevidst påfører en ordning en større risiko end beregningsmæssigt forudsat.

Ved helbredsbedømmelse spørges der i dag til allerede konstaterede sygdomme.

Der er i dette folketingsår vedtaget en lov om ændring af lov om

livsforsikringsvirksomhed, hvorefter kravet om forhåndsgodkendelse ophævedes

(lov nr. 1062 af 23. december 1992). Finanstilsynet skal herefter påse, at

livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers regler for bl.a.

helbredsoplysninger, som de forsikringssøgende skal afgive til bedømmelse af

risikoforholdene, er fyldestgørende og yder den enkelte forsikringstager og

andre berettigede betryggende sikkerhed.

Finanstilsynet kan i givet fald udstede påbud om, at disse regler skal

ændres, såfremt de ikke anses for betryggende, eller hvis de strider mod

anden lovgivning.

I nr. 1 forbydes, at tværgående pensionskasser ved optagelse af medlemmer

og senere kræver eller gør brug af en DNA-analyse. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 5, nr. 1.

I nr. 2 gives mulighed for bødestraf ved overtrædelse af bestemmelsen. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.

Til § 7

For firmapensionskasser er retsstillingen i dag, at Finanstilsynet ifølge

§ 13, nr. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser godkender regler for

helbredsbedømmelse.

Formålet med helbredsbedømmelse ved tegning af en pensionsordning er, at

en pensionstager ikke må kunne spekulere mod de andre pensionstagere ved, at

antagelserne om sandsynligheden for dødsfald eller invaliditet, som de

fremgår af det af tilsynet godkendte tekniske grundlag, ikke passer på

vedkommende. Helbredsundersøgelsens formål er således at identificere de

personer, der på baggrund af en viden om eget helbred, som kun de har,

bevidst påfører en pensionsordning en større risiko end beregningsmæssigt

forudsat. Ved helbredsbedømmelse spørges der i dag til allerede konstaterede

sygdomme.

Der er i denne samling vedtaget en lov om ændring af lov om tilsyn med

firmapensionskasser, hvorefter kravet om forhåndsgodkendelse ophævedes (lov

nr. 1062 af 23. december 1992). Finanstilsynet skal herefter påse, at

firmapensionskassers regler for bl.a. helbredsoplysninger, som de

pensionssøgende skal afgive til bedømmelse af risikoforholdene, er

fyldestgørende og yder den enkelte pensionstager og andre berettigede

betryggende sikkerhed.

Finanstilsynet kan i givet fald udstede påbud om, at disse regler skal

ændres, såfremt de ikke anses for betryggende, eller hvis de strider mod

anden lovgivning.

I nr. 1 forbydes, at firmapensionskasser ved optagelse af medlemmer og

senere kræver eller gør brug af en DNA-analyse. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 5, nr. 1.

I nr. 2 gives mulighed for bødestraf ved overtrædelse af bestemmelsen. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.

Til § 9

Området er et anliggende for Færøernes og Grønlands hjemmestyre efter

hjemmestyrelovene, hvorfor disse områder er undtaget fra lovens territoriale

gyldighedsområde.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter