Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSAFTALER OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER(FORBUD MOD ANVENDELSE AF VISSE HELBREDSMÆSSIGE OPLYSNINGER VED TEGNING M.V. AF FORSIKRINGER OG PENSIONER)

1996/1 LSF 163Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober

1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 262 af 6. maj 1993, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter

indgåelse af aftaler efter denne lov anmode om, indhente eller modtage og

bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at

udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er

nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke

oplysninger om den pågældendes eller andre personers nuværende eller

tidligere helbredstilstand.«

2. Overskriften til kapitel V affattes således:

»V. Gennemførelses-, overgangs- og straffebestemmelser«.

3. Efter § 133 indsættes:

»§ 134. Overtrædelse af § 3 a straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af

19. august 1993, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 376 af 22. maj 1996,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 indsættes i kapitel 1:

»§ 9 a. Pensionskassen må ikke i forbindelse med eller efter

optagelse af medlemmer anmode om, indhente eller modtage og bruge

oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle

eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige

for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om

den pågældendes eller andre personers nuværende eller tidligere

helbredstilstand.«

Læs alt

2. I § 71, stk. 1, ændres »§ 4, § 10, stk. 1,»

til: »§ 4, § 9 a, § 10, stk. 1,».

3. § 71, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske

personer) kan der pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold

tilsiger.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1 I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af

24. oktober 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 262 af 6. maj

1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter

indgåelse af aftaler efter denne lov anmode om, indhente eller modtage og

bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at

udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er

nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke

oplysninger om den pågældendes eller andre personers nuværende eller

tidligere helbredstilstand.«

2. Overskriften til kapitel V affattes således:

»Gennemførelses-, overgangs- og straffebestemmelser«

3. Efter § 133 indsættes:

»§ 134. Overtrædelse af § 3 a straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2 I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 670 af 19. august 1993, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 376 af 22.

maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 indsættes i kapitel 1:

»§ 9 a. Pensionskassen må ikke i forbindelse med eller efter

optagelse af medlemmer anmode om, indhente eller modtage og bruge

oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle

eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige

for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om

den pågældendes eller andre personers nuværende eller tidligere

helbredstilstand.«

2. I § 71, stk. 1, ændres »§ 4, § 10, stk. 1,»

til: »§ 4, § 9 a, § 10, stk. 1,».

3. § 71, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske

personer) kan der pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

§ 3 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold

tilsiger.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at imødegå en fremtidig udvikling, hvor

personer i forbindelse med tegning af forsikring eller pension

forskelsbehandles på grundlag af de pågældendes eller deres slægtninges

arveanlæg på en måde, der indebærer en trussel mod den personlige integritet.

2. Baggrunden for lovforslaget

2.1. Ved folketingsbeslutning nr. B 8 af 25. april 1991 blev den daværende

regering pålagt at fremsætte lovforslag om forbud mod anvendelse af såkaldte

DNA-analyser i forbindelse med ansættelser og i forbindelse med tegning af

pensioner og forsikringer. I bemærkningerne til beslutningsforslaget, der var

fremsat af medlemmer af Socialistisk Folkeparti, blev forslaget bl.a.

begrundet med, at mens forsikringsselskaber og pensionskasser i dag stiller

krav om lægeundersøgelser for at udskille dem, der allerede har udviklet en

helbredstilstand betegnet som »dårlige liv«, vil det være et

alvorligt skridt i retning af yderligere opdeling af befolkningen, hvis også

genetisk betingede anlæg for sygdom giver anledning til særbehandling. Man

ønskede med forslaget at gribe ind over for en sådan udvikling, før den

bliver et problem.

På baggrund af folketingsbeslutningen fremsatte den daværende

arbejdsminister i april 1992 et lovforslag om forbud mod anvendelse af

DNA-analyser ved ansættelser og ved tegning af pensioner og forsikringer. I

lovforslaget, der blev genfremsat uændret i oktober 1992, jf.

Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 1277ff, blev DNA-analyser

defineret som undersøgelser af den arvebærende kemiske substans (genomet),

som har til formål eller giver mulighed for at fastslå en persons

sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed over for ydre påvirkninger

eller besidden af bestemte egenskaber som følge af, at personen er bærer af

bestemte arveanlæg.

Medlemmer af Socialistisk Folkeparti fremsatte i februar 1993 et andet

lovforslag om forbud mod anvendelse af genetiske test ved ansættelser og ved

tegning af pensioner og forsikringer, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg

A, spalte 6949ff. Genetiske test blev i dette lovforslag defineret som enhver

undersøgelse, der har til formål eller giver mulighed for at fastslå en

persons sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed for ydre

påvirkninger eller besidden af bestemte egenskaber som følge af, at personen

er bærer af bestemte arveanlæg.

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg afgav den 9. september 1993 en beretning

over de nævnte to lovforslag. Udvalget anførte i beretningen bl.a., at der

ikke var megen mening i at forbyde en enkelt undersøgelsesmetode (f.eks.

DNA-analyser), idet oplysninger om en persons arveanlæg m.v. kan fremskaffes

ved mange forskellige undersøgelsesmetoder. Endvidere anførte udvalget, at

man ikke længere fandt, at de ansættelsesmæssige og de

forsikrings-/pensionsmæssige problemer burde søges løst på samme måde.

Udvalget bemærkede, at der på det sidstnævnte område gør sig særlige hensyn

gældende, som nødvendigvis må tilgodeses.

I foråret 1996 vedtog Folketinget en lov om brug af helbredsoplysninger

m.v. på arbejdsmarkedet (lov nr. 286 af 24. april 1996). Denne lov, der

trådte i kraft den 1. juli 1996, begrænser arbejdsgiveres brug af

helbredsoplysninger i forbindelse med lønmodtageres ansættelse, uanset om de

pågældende oplysninger hidrører fra genetiske eller andre undersøgelser.

2.2. Grundtanken bag det private forsikringssystem er, at en

forsikring skal dække risikoen for visse fremtidige begivenheder - f.eks.

sygdom - således at forsikringspræmien udgør prisen for denne beskyttelse.

Hvis der ikke foreligger en risiko, men en vished for, at den pågældende

begivenhed vil indtræffe - eventuelt for, at begivenheden vil indtræffe på et

bestemt tidspunkt - er der efter sædvanlig opfattelse i princippet ikke noget

forsikringsspørgsmål. For så vidt angår f.eks. sygdomsforsikring, bygger

forsikringssystemet således i en vis forstand på en manglende viden om,

hvilke sygdomme det enkelte menneske vil få, eller hvornår det vil få dem.

En forskel mellem private og offentlige forsikringsordninger er

imidlertid, at de private forsikringsselskaber har mulighed for at behandle

forsikringstagere forskelligt på baggrund af en vurdering af risikoen for, at

forsikringsbegivenheden vil indtræde i det konkrete tilfælde.

Forsikringstagerne inddeles normalt i forskellige risikogrupper, idet hver

risikogruppe (men ikke den enkelte forsikringstager) i princippet skal bære

sine egne omkostninger.

De nævnte hensyn m.v. gør sig tilsvarende gældende ved pensionsaftaler

m.v.

Arbejdsmarkedspensionsrådet og Assurandør-Societetet har over for

Justitsministeriet oplyst, at helbredsoplysninger i forbindelse med

forsikrings- og pensionstegning indhentes med henblik på, at selskabet på

grundlag af oplysninger om bestående sygdomme og symptomer m.v. f.eks. kan

vurdere den pågældendes risiko for at blive syg eller for at dø inden en

bestemt alder.

Den nævnte risikovurdering sker på et omfattende aktuarisk og

forsikringsmedicinsk grundlag, der løbende ajourføres på baggrund af den

nyeste medicinske viden om diagnosticering og behandlingsmetoder.

Assurandør-Societetet har oplyst, at det i kraft heraf i de senere år er

blevet muligt at tilbyde forsikringer på særlige vilkår til visse personer

med forøget helbredsmæssig risiko, som selskaberne tidligere måtte afvise at

forsikre.

2.3. Det er i dag i et vist omfang muligt gennem undersøgelser,

der giver oplysning om en rask persons arvemasse, at få belyst, om den

pågældende har anlæg eller (særlig) risiko for at udvikle eller pådrage sig

en bestemt sygdom. Resultaterne af sådanne genetiske undersøgelser kan have

betydning for den pågældende person selv såvel som for dennes raske

slægtninge, der gennem undersøgelsen vil kunne få oplysninger om deres anlæg

og risiko for at få den pågældende sygdom. Inden for sundhedssektoren kan

sådanne genetiske undersøgelser have betydning med henblik på forebyggende

behandling og medicinsk forskning.

Der er i de senere år blevet udviklet nogle nye metoder, som på grundlag

af en fysisk eller kemisk undersøgelse af arvemassen (generne) i fremtiden

vil gøre det muligt at kortlægge arveanlæggene hos en person i et hidtil

ukendt omfang. Det drejer sig om de såkaldte DNA- og RNA-analyser. DNA er

betegnelsen for selve den kemiske arvebærende substans, mens RNA indeholder

information om arvemassen gennem gengivelse af karakteristiske mønstre af

DNA.

Også visse andre oplysninger, f.eks. om en persons vævstype eller blodtype

eller om tidligere sygdomme i slægten, kan imidlertid belyse raske personers

risiko for at udvikle eller pådrage sig visse sygdomme.

Uden for sundhedssektoren vil navnlig arbejdsgivere samt

forsikringsselskaber, der tegner livs- eller sygeforsikringer, og

pensionskasser m.v., som indgår pensionsaftaler, kunne være interesserede i

oplysninger om, at en person f.eks. er arveligt disponeret for en bestemt

sygdom. På forsikrings- og pensionsområdet er der en risiko for, at personer,

der ønsker at tegne en sædvanlig forsikring eller pension, vil kunne føle sig

presset til at få foretaget undersøgelser - navnlig »prædiktive«

genetiske test, jf. nedenfor - som ikke vedrører den pågældendes aktuelle

helbredstilstand, men som alene har til formål at belyse vedkommendes

arveligt betingede risiko for senere at blive syg.

Muligheden for et sådant pres for at få foretaget undersøgelser af

arvemassen udgør efter regeringens opfattelse en trussel mod den personlige

integritet.

Det kan også nævnes, at resultaterne af genetiske test nok vil kunne sige

noget om risikoen for at udvikle en bestemt sygdom, men i de fleste tilfælde

ikke noget sikkert om, hvorvidt sygdommen overhovedet vil bryde ud, eller

hvornår det i givet fald vil ske. Der vil således være risiko for, at man

fæster for stor tillid til sådanne undersøgelser, hvis resultaterne heraf

tillægges afgørende betydning ved forsikringsselskabers eller pensionskassers

risikovurdering.

Den enkelte har ret til ikke at vide noget om, hvilke sygdomme m.v. der

eventuelt vil ramme den pågældende i fremtiden. I lyset heraf er der efter

regeringens opfattelse et særligt behov for at sikre, at personer, som ikke

ønsker at få foretaget en genetisk test m.v., der giver oplysning om den

pågældendes risiko for fremtidige sygdomme, ikke stilles ringere med hensyn

til muligheden for at kunne tegne sædvanlige forsikringer og pensioner m.v.

end personer, der får foretaget en sådan test m.v.

Assurandør-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrådet har oplyst over for

Justitsministeriet, at ingen af disse organisationers medlemsvirksomheder på

nuværende tidspunkt anvender genetiske test eller har aktuelle planer herom.

Det foreslås imidlertid på den ovenfor anførte baggrund allerede nu på

forsikrings- og pensionsområdet at forbyde anvendelsen af oplysninger, som

belyser en persons arveanlæg, bortset fra oplysninger om den nuværende eller

tidligere helbredstilstand hos den pågældende eller dennes slægtninge.

Et sådant forbud mod at anvende oplysninger, der ikke vedrører aktuelle

eller tidligere sygdomme eller tegn på sygdomme m.v., vil især omfatte

»prædiktive« genetiske test, dvs. undersøgelser af en persons

arvemasse, som belyser en sygdomsrisiko og gør det muligt at drage slutninger

med hensyn til den pågældendes fremtidige helbredstilstand, som ikke direkte

og på kortere sigt afspejler en udvikling i en allerede opstået sygdom.

Eksempler på sådanne test er DNA-analyser, RNA-analyser, vævstype- og

blodtypeundersøgelser. Et generelt forbud vil ramme alle forsikringsselskaber

og pensionskasser ens, og resultatet vil på langt sigt være, at alle

forsikringstagere og pensionskunder som hidtil deler udgifterne mellem sig.

Et sådant forbud vil også ligge på linje med de internationale tendenser på

området, jf. nedenfor under pkt. 3.2.

3. Gældende ret m.v.

3.1. Der gælder i dag ingen begrænsninger med hensyn til

forsikringsselskabers og pensionskassers mulighed for at gøre brug af

helbredsoplysninger, hverken i forbindelse med indgåelsen af en forsikrings-

eller pensionsaftale eller i forbindelse med eventuel opsigelse eller ændring

af vilkårene for en forsikring eller en pensionsordning. Som nævnt ovenfor

under pkt. 2.3. benytter selskaberne m.v. dog indtil videre ikke genetiske

test.

3.2. Nordisk Råd har i rekommandation nr. 9/1991 anbefalet, at de

nordiske landes regeringer indleder samarbejde eller styrker det eksisterende

samarbejde med henblik på at opnå så ensartet lovgivning som muligt, både på

nordisk og et bredere internationalt plan, med hensyn til bl.a. beskyttelse

af den personlige integritet i forbindelse med genetiske undersøgelser.

I Norge er der i 1994 gennemført en lov om medicinsk brug af bioteknologi.

Efter loven gælder der med visse undtagelser et generelt forbud for bl.a.

forsikringsselskaber og pensionskasser mod at anmode om, modtage, besidde

eller bruge oplysninger om en anden person, når oplysningerne er fremkommet

ved genetiske undersøgelser. Det er også forbudt at spørge om, hvorvidt

genetiske undersøgelser har været udført.

I Sverige har regeringen udarbejdet et udkast til lovforslag om genetisk

information. Udkastet er for tiden til høring med henblik på fremsættelse

senere i 1997. Udkastet til lovforslag går bl.a. ud på at forbyde, at

tredjemand, herunder forsikringsselskaber og pensionskasser, anvender eller

spørger om visse oplysninger, som er fremkommet ved en genetisk test.

Europarådet har i 1992 vedtaget en rekommandation (R(92)3) om genetiske

test og screening inden for sundhedssektoren. Det anføres heri bl.a., at det

bør forbydes forsikringsselskaber at kræve genetiske test udført eller at

bruge resultatet af tidligere udførte genetiske test i forbindelse med

indgåelse eller ændring af forsikringsaftaler.

Endvidere har en komite under Europarådet i 1996 udarbejdet et udkast til

konvention om bl.a. sikring af individets rettigheder i forbindelse med

biologiske og medicinske indgreb. Det anføres i konventionsudkastet bl.a., at

»prædiktive« genetiske test kun må udføres med sundhedsmæssige

formål eller til brug for medicinsk forskning.

En komite under Europarådet arbejder for tiden med et udkast til en

rekommandation vedrørende helbredsundersøgelser m.v. i forbindelse med bl.a.

tegning af private forsikringer.

4. Lovforslagets udformning

Lovforslaget går ud på at begrænse forsikringsselskabers og

pensionskassers adgang til at anvende oplysninger om personers arveanlæg i

forbindelse med tegning m.v. af henholdsvis forsikringer og pensioner.

Lovforslaget er ikke udformet som en såkaldt metoderegulering, hvorefter

det forbydes at anvende oplysninger, der er indhentet ved bestemte

undersøgelsesmetoder. Viden om en persons arveligt betingede anlæg for visse

sygdomme kan i praksis erhverves på en række forskellige måder og ikke kun

gennem, hvad der almindeligvis opfattes som egentlige genetiske test, dvs.

DNA- og RNA-analyser. Sådan viden kan således i et vist omfang også erhverves

gennem undersøgelser af f.eks. proteinstoffer, blodtype- og

vævstypeundersøgelser samt gennem oplysninger om nuværende og tidligere

sygdomme, herunder sygdomme i familien, fremtoningspræg m.v.

Efter regeringens opfattelse bør det centrale formål med en lovgivning på

dette område være at imødegå en udvikling, hvor personer i forbindelse med

sædvanlige forsikrings- eller pensionsaftaler presses til at fremskaffe

oplysninger, som uden relation til aktuelle eller tidligere sygdomme m.v. har

til formål at belyse de pågældendes arveligt betingede risici for at udvikle

eller pådrage sig sygdomme i fremtiden.

I overensstemmelse hermed er lovforslaget udformet således, at der ikke

til brug for risikovurderingen ved indgåelse af aftaler om tegning af

forsikringer/pensioner eller senere må anmodes om, indhentes eller modtages

og bruges andre oplysninger om den pågældende person og dennes slægtninge,

som kan belyse arveanlæggene, end oplysninger om de pågældendes aktuelle og

tidligere helbredstilstand.

Det er uden betydning, på hvilken måde de pågældende oplysninger er

tilvejebragt. Forsikringsselskaberne m.v. afskæres således ikke fra f.eks. at

få oplysning om, at forsikringstageren lider af kræft, selv om denne diagnose

er stillet på grundlag af en genetisk test. Det bemærkes, at DNA- og

RNA-analyse allerede i dag anvendes som led i diagnosticering, behandling og

efterkontrol af bl.a. leukæmi (blodkræft) og visse andre kræftformer. Det vil

formentlig blive almindeligt i sundhedsvæsenet at anvende disse metoder med

henblik på at vurdere helbredstilstanden hos allerede syge personer,

mulighederne for helbredelse samt med henblik på efterfølgende kontrol af, om

patienten er helbredt.

Lovforslaget indebærer bl.a., at forsikringsselskaber og pensionskasser

m.v. ikke vil kunne betinge indgåelsen af en aftale af, at der fremlægges

»prædiktive« undersøgelser, og heller ikke senere vil kunne anmode

om at få foretaget sådanne undersøgelser med henblik på eventuel ændring af

aftalevilkårene eller opsigelse af aftalen. Selskaberne m.v. må heller ikke

spørge om, hvorvidt den pågældende tidligere har fået foretaget en

»prædiktiv« undersøgelse m.v.

Det kan ikke udelukkes, at forsikringstagere, der ved en

»prædiktiv« genetisk test eventuelt har fået oplysning om en

forhøjet risiko for at udvikle en bestemt sygdom, vil kunne

»spekulere« i at tegne en forsikring. Efter regeringens opfattelse

er der dog i lyset af bl.a. den usikkerhed, som ofte vil knytte sig til

resultaterne af en genetisk test, næppe risiko for, at dette generelt vil ske

på en måde eller i øvrigt i et omfang, som kan forvride

forsikringsordningerne. Med det foreslåede generelle forbud vil den

begrænsede risiko for »spekulation« desuden blive spredt ud på alle

forsikringstagere.

Lovforslaget tilsigter ikke at begrænse forsikringsselskabers og

pensionskassers hidtidige brug af oplysninger om tidligere og aktuelle

sygdomsforløb m.v., herunder familieoplysninger (familieanamnese), i

forbindelse med risikovurderingen. Brugen af disse almindelige

helbredsoplysninger har som nævnt ovenfor under pkt. 2.2. bl.a. været

medvirkende til, at visse personer, der tidligere fik afslag, nu kan tegne

forsikringer på skærpede vilkår.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser af

betydning for det offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at have umiddelbare erhvervsøkonomiske

konsekvenser, navnlig fordi forsikringsselskaber og pensionskasser m.v. ikke

i dag anvender genetiske test m.v. i forbindelse med risikovurderingen, jf.

ovenfor under pkt. 2.3.

Lovforslaget skønnes heller ikke på længere sigt at ville have væsentlige

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der næppe i nævneværdigt omfang vil

blive »spekuleret« mod forsikrings- og pensionsordningerne, jf.

ovenfor under pkt. 4.

Assurandør-Societetet har i forbindelse med høringen over et udkast til

lovforslaget oplyst, at det foreslåede forbud i fremtiden måske vil kunne

medføre problemer for danske forsikringsselskaber med hensyn til

genforsikring i udlandet af visse forsikringer med meget store

forsikringssummer. Det drejer sig navnlig om forsikring af personer, hvis

arbejdsindsats er af afgørende betydning for en erhvervsvirksomhed, og hvor

der normalt indhentes meget detaljerede helbredsoplysninger. Societetet har

anført, at såfremt udenlandske genforsikringsselskaber begynder at stille

krav om genetiske test som betingelse for genforsikring i disse tilfælde, vil

den foreslåede lovgivning kunne medføre, at de danske selskaber ikke kan

tegne forsikringer af denne art. I dag stilles der dog ikke krav om genetiske

test.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke

EU-retlige aspekter.

6. Høring

Et udkast til dette lovforslag har været til høring hos følgende

organisationer m.v.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og

Handelsretten, præsidenterne for retterne i København, Århus, Odense, Ålborg

og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Foreningen af dommerfuldmægtige i

Danmark, Advokatrådet, Assurandør-Societetet, Arbejdsmarkedspensionsrådet,

Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Den Danske Lægeforening, Det

Etiske Råd, Retslægerådet, Forbrugerrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Ved den foreslåede bestemmelse fastlægges, hvilke helbredsoplysninger, som

kan belyse en persons arveanlæg, der må anvendes med henblik på

forsikringsselskabernes vurdering af risikoen for fremtidige sygdomme i

forbindelse med forsikringstegning m.v.

Det foreslås, at der alene må anvendes oplysninger vedrørende den

pågældendes eller dennes slægtninges aktuelle eller tidligere

helbredstilstand. Det er uden betydning, på hvilken måde disse oplysninger er

fremskaffet.

Forbudet omfatter alle generelle eller specielle oplysninger, der ikke

vedrører den undersøgtes aktuelle eller tidligere helbredstilstand, men som

siger noget om den pågældendes arveligt betingede risiko for i fremtiden at

udvikle eller pådrage sig sygdomme.

Forbudet omfatter både oplysninger, der belyser, om en person er særligt

udsat for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, og oplysninger, der belyser,

om en person er særligt modstandsdygtig over for ydre påvirkninger.

Forbudet omfatter i praksis bl.a. gentest som f.eks. DNA- eller

RNA-analyse og andre undersøgelser som f.eks. test af visse proteinstoffer

samt vævstype- og blodtypeundersøgelser, der udføres med henblik på at

bedømme en i den pågældende henseende rask persons arveligt betingede risiko

for senere at blive syg.

Forbudet omfatter også genetiske test m.v., der udføres med henblik på at

forudsige, om en person får en bestemt sygdom senere i livet. Huntingtons

syge, som er en dødelig, meget sjælden demenssygdom, er i dag et af meget få

eksempler på, at det på grundlag af en genetisk test med sikkerhed kan

forudsiges, at sygdommen vil bryde ud. Genetiske test kan dog ikke sige noget

sikkert om, hvornår denne sygdom vil bryde ud, eller hvor hurtigt den vil

forløbe i det enkelte tilfælde.

Er der f.eks. stillet en sygdomsdiagnose på grundlag af en DNA-test, må

forsikringsselskabet gøre sig bekendt med diagnosen m.v., men må ikke i

øvrigt anvende DNA-testen.

Forbudet omfatter også undersøgelser, som kan påvise eller udelukke

bærertilstand for arvelige sygdomme, og som dermed f.eks. giver oplysning om

risikoen for, at den undersøgtes børn vil udvikle en bestemt arveligt

betinget sygdom.

Forbudet omfatter ikke oplysninger om aktuelle eller tidligere sygdomme

m.v. eller symptomer på sygdomme, selv om sådanne oplysninger i visse

tilfælde også kan belyse en persons risiko for senere (påny) at udvikle eller

pådrage sig sygdomme. Forbudet omfatter således bl.a. ikke oplysninger om,

hvordan sygdommen vil udvikle sig hos en person, som allerede er syg.

Grænsen for, hvornår en person skal betragtes som syg, er ikke altid klar.

Der kan i praksis i visse tilfælde påvises forandringer i organismen, før en

person i klinisk forstand lider af den sygdom, som forandringerne er tegn på.

Andre forandringer m.v. er ikke i sig selv udtryk for, at en sygdom er under

udvikling, men øger f.eks. risikoen for senere at udvikle bestemte sygdomme.

Forbudet omfatter heller ikke oplysninger om sådanne aktuelle eller tidligere

helbredsforhold, f.eks. oplysning om, at forsikringstageren har et stærkt

forhøjet kolesteroltal eller har forhøjet blodtryk.

Forbudet omfatter ikke f.eks. oplysning om, at en person er HIV-positiv,

idet en oplysning herom ikke belyser den pågældendes arveanlæg.

Det foreslås, at forsikringsselskaber ved eller efter indgåelse af

forsikringsaftaler ikke må »anmode om, indhente eller modtage og

bruge« visse oplysninger om forsikringstagerens eller dennes

familiemedlemmers helbred.

Forbudet mod at »anmode om« helbredsoplysninger betyder bl.a.,

at selskabet ikke kan betinge præmiestørrelsen eller tegning af forsikringen

af, at der foretages en »prædiktiv« undersøgelse. Det ligger også i

formuleringen, at der heller ikke må spørges om, hvorvidt en sådan

undersøgelse har været foretaget. Det forudsættes, at forbudet ikke kan omgås

ved at stille spørgsmål til forsikringstageren, som det kun er muligt at

besvare på grundlag af en »prædiktiv« undersøgelse.

Forbudet mod at »modtage og bruge« oplysninger vedrørende den

fremtidige helbredsrisiko indebærer, at selskabet skal nægte at modtage og

anvende oplysninger, som forsikringstageren søger at fremlægge.

Det følger af bestemmelsen, at et forsikringsselskab ikke vil kunne kræve

eller benytte en fuldmagt fra forsikringstageren til at indhente eller

modtage oplysninger, som er omfattet af forbudet, fra den pågældendes læge

eller andre.

Det er præciseret i bestemmelsen, at forbudet mod at anmode om og indhente

visse helbredsoplysninger også omfatter situationer, hvor oplysningerne ikke

allerede foreligger, men først må fremskaffes gennem undersøgelser af den

pågældendes arveanlæg.

Det er en følge af det foreslåede forbud mod at anvende visse oplysninger,

som ikke vedrører aktuelle eller tidligere sygdomme m.v., at

forsikringsaftalelovens regler om urigtige oplysninger m.v. (§§ 4-10) ikke

gælder i tilfælde, hvor en forsikringstager undlader at give sådanne

oplysninger. Det er ikke fundet nødvendigt at anføre dette udtrykkeligt i

lovteksten.

Lovforslaget indeholder ikke særlige regler om tredjemands videregivelse

af helbredsoplysninger til forsikringsselskaber, der overtræder det

foreslåede forbud. Herom gælder de almindelige regler om tavshedspligt m.v. i

anden lovgivning.

Det bemærkes, at forsikringsaftaleloven bl.a. finder anvendelse på

aftaler, som indgås af tværgående pensionskasser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at overtrædelse af forbudet mod anvendelse m.v. af visse

helbredsoplysninger skal kunne straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber

m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel. Forsikringstageren ifalder derimod ikke strafansvar, hvis de

pågældende helbredsoplysninger anvendes.

Overskriften til forsikringsaftalelovens kapitel V foreslås ændret,

således at det fremgår, at kapitlet tillige indeholder en bestemmelse om

straf.

Til § 2 Til nr. 1

Det foreslås, at firmapensionskasser forbydes ved optagelse af medlemmer

eller senere at anvende oplysninger, der belyser arveanlæg og en fremtidig

sygdomsrisiko, bortset fra oplysninger om en persons aktuelle eller tidligere

helbredstilstand.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Det foreslås, at overtrædelse af forbudet mod anvendelse af visse

oplysninger skal kunne straffes med bøde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen i overensstemmelse

med lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven (Strafansvar for

juridiske personer).

Til § 3 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven finder anvendelse i forbindelse med såvel bestående aftaler som

aftaler, der indgås efter ikrafttrædelsen.

Til § 4 Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Skriftlig fremsættelse

Justitsministeren (Frank Jensen):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om

tilsyn med firmapensionskasser. (Forbud mod anvendelse af visse

helbredsmæssige oplysninger ved tegning m.v. af forsikringer og

pensioner).

(Lovforslag nr. L 163).

Det er i dag muligt gennem undersøgelser af en rask persons arvemasse at

få belyst, om den pågældende har anlæg eller særlig risiko for at udvikle

eller pådrage sig en bestemt sygdom.

Formålet med dette lovforslag er at imødegå en fremtidig udvikling, hvor

personer i forbindelse med tegning af forsikring eller pension

forskelsbehandles på grundlag af de pågældendes eller deres slægtninges

arveanlæg på en måde, der indebærer en trussel mod den personlige integritet.

Uden for sundhedssektoren vil navnlig arbejdsgivere samt

forsikringsselskaber og pensionskasser kunne være interesseret i oplysninger

om, at en rask person er arveligt disponeret for en bestemt sygdom.

Forholdene på arbejdsmarkedet er nu reguleret ved lov nr. 286 af 24. april

1996 om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet.

På forsikrings- og pensionsområdet er der en risiko for, at personer, der

ønsker at tegne en sædvanlig forsikring eller pension, vil kunne føle sig

presset til at få foretaget genetiske undersø gelser m.v., som alene har til

formål at belyse vedkommendes arveligt betingede risiko for senere at blive

syg.

Muligheden for et sådant pres for at få foretaget undersøgelser af

arvemassen med henblik på en fremtidig sygdomsrisiko udgør efter regeringens

opfattelse en trussel mod den personlige integritet.

Den enkelte har ret til ikke at vide noget om, hvilke sygdomme der

eventuelt vil ramme den pågældende i fremtiden. Efter regeringens opfattelse

er der derfor et særligt behov for at sikre, at personer, som ikke ønsker at

få foretaget en genetisk test m.v., der alene giver oplysning om den

pågældendes risiko for fremtidige sygdomme, ikke stilles ringere med hensyn

til muligheden for at kunne tegne sædvanlige forsikringer eller pensioner end

personer, der får foretaget en sådan test.

Lovforslaget indeholder et forbud mod, at forsikringsselskaber eller

pensionskasser i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler om

forsikring eller pension anmoder om, indhenter eller modtager og bruger

oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle

eller pådrage sig sygdomme, herunder kræver undersøgelser, som er nødvendige

for at tilvejebringe så danne oplysninger. Forbudet gælder dog ikke

oplysninger om den pågældendes eller andre personers nuværende eller

tidligere helbredstilstand.

Lovforslagets centrale virkning vil være, at forsikringsselskaber og

pensionskasser afskæres fra at gøre tegning m.v. af forsikringer eller

pensioner betinget af, at der foretages en DNA-test eller tilsvarende, som

alene har til formål at belyse den pågældendes fremtidige sygdomsrisiko. Der

stilles ikke i dag krav om sådanne test m.v. i forbindelse med forsikrings-

eller pensionsaftaler.

Lovforslaget griber ikke ind i forsikringsselskabers og pensionskassers

hidtidige praksis, hvorefter der indhentes oplysninger om aktuelle og

tidligere sygdomme m.v., og lovforslaget regulerer ikke måden, hvorpå

oplysninger om kundens nuværende og tidligere helbredstilstand fremskaffes.

Genetisk diagnostik som led i diagnostik af aktuelle sygdomme er en ny

teknologi, som herhjemme allerede anvendes ved visse former forkræft. Ved

genetisk diagnostik af de pågældende kræftformer undersøger man, om patienten

har celler med de genmutationer, som er karakteristiske for den pågældende

kræftform.

Lovforslaget vil ikke afskære forsikringsselskaber og pensionskasser fra

som hidtil at få oplysning om aktuelle sygdomme m.v., selv om diagnosen af

den pågældende sygdom mest hensigtsmæssigt kan stilles ved brug af genetisk

diagnostik. Selskabet eller pensionskassen må i givet fald kun gøre sig

bekendt med diagnosen m.v., men må ikke i øvrigt modtage og bruge den

genetiske undersøgelse.

Idet jeg tillader mig i øvrigt at henvise til lovforslaget og

bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 2 2. I § 71, stk. 1, ændres »§ 4, § 10, stk.

1,» til: »§ 4, § 9 a, § 10, stk. 1,».

3. § 71, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske

personer) kan der pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

§ 71. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk.

1, § 20, stk. 3 og 4, § 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1,

§§ 38-39, § 41, stk. 1 og 3, § 43, § 49, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62,

stk. 1, 2. pkt., § 62, stk. 4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., med bøde. På

samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 20, stk. 1, 1. pkt.

Endvidere straffes overtrædelse af de i § 53, stk. 1, nævnte bestemmelser, i

det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et

aktieselskab, et anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet

eller pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 5. - - -

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter