1991 LSF 272 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TESTS VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Ved genetisk test forstås i denne lov en DNA-analyse, dvs.
enhver undersøgelse af den arvebærende kemiske substans (genomet),
som har til formål eller giver mulighed for at fastslå en persons
sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed over for ydre
påvirkninger eller besidden af bestemte egenskaber som følge af, at
personen er bærer af bestemte arveanlæg.
§ 2. En arbejdsgiver må ikke ved ansættelse og senere kræve eller
gøre brug af en genetisk test.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra
Sundhedsstyrelsen bestemme, at der kan kræves eller gøres brug af genetiske
tests for lidelser, som i den pågældende funktion eller stilling ville
medføre en risiko for andre.
Stk. 3. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper
af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan
arbejdsministeren uanset bestemmelsen i stk. 1, når der foreligger nødvendige
arbejdsmiljømæssige hensyn, fastsætte regler for anvendelsen af genetiske
tests.
§ 3. Afskediges en lønmodtager, fordi arbejdsgiveren i strid med §
2 har anvendt oplysninger fra en genetisk test, eller fordi lønmodtageren har
nægtet at fremlægge eller gennemgå en genetisk test, skal arbejdsgiveren
betale en godtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 39 ugers løn,
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
§ 4. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, eller et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Læs alt
§ 5. I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af
24. oktober 1986 som ændret ved § 3 i lov nr. 826 af 18. december 1991,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 i kapitel I i afsnittet »Indledende regler«
indsættes:
» § 3 a. Ved indgåelse af aftaler efter denne lov og senere må
selskabet ikke kræve eller gøre brug af en genetisk test.«
2. Overskriften til kapitel V affattes således:
» Gennemførelses-, overgangs- og straffebestemmelser. »
3. Efter § 133 indsættes:
» § 134. Overtrædelse af § 3 a straffes med bøde.
Stk. 2. Ved overtrædelse af § 3 a kan der endvidere pålægges
selskabet som sådant bødeansvar.«
§ 6. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 726
af 31. oktober 1990 som ændret senest ved lov nr. 128 af 26. februar 1992,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 255 indsættes:
» § 255 a. Ingen pensionskasse, der omfattes af denne lov, må
ved optagelse af medlemmer og senere kræve eller gøre brug af en genetisk
test.«
2. I § 260, stk. 1 ændres »og § 255, stk. 1-2,» til:
», § 255, stk. 1-2 og § 255 a.«
§ 7. I lov nr. 326 af 24. maj 1989 om tilsyn med
firmapensionskasser som ændret senest ved lov nr. 129 af 26. februar 1992,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes i kap. 1:
» § 9 a. Ingen pensionskasse, der omfattes af denne lov, må
ved optagelse af medlemmer og senere kræve eller gøre brug af en genetisk
test.«
2. I § 71 ændres »§ 4, § 10, stk. 1« til: »§ 4, § 9
a, § 10, stk. 1.«
§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
§ 9. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Folketinget vedtog den 25. april 1991 folketingsbeslutning nr. B 8
(Folketingstidende 1990-91 (2. samling) beslutningsforslag fremsat den 16.
januar 1991, 1. behandling sp. 2169, 2. behandling sp. 5085), der har
følgende indhold: »Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag om forbud mod anvendelse af genetiske test
- i forbindelse med ansættelser og
- i forbindelse med tegning af pensioner og forsikringer.«
I bemærkningerne til beslutningsforslaget anføres bl.a.:
»Udviklingen vil stille menneskeheden over for en lang række etiske
problemer ikke mindst i forbindelse med fostervands- og moderkageprøver.
Dette beslutningsforslag søger ikke at afklare alle de vanskelige
spørgsmål, vi vil stå overfor i de kommende år. Forslaget sigter alene mod to
områder, hvor problemstillingen er forholdsvis klar og overskuelig.
I en lang række lande - herunder USA og Tyskland - er mange virksomheder
begyndt at stille krav om DNA-analyser af jobsøgere for at kunne frasortere
dem, der af genetiske grunde vil have svært ved at trives i virksomhedernes
arbejdsmiljø.
En sådan udvikling er et stort skridt i retning af at udvælge mennesker,
der kan overleve i et dårligt arbejdsmiljø, i stedet for at forbedre
arbejdsmiljøet.
Det foreslås derfor, at man allerede nu forbyder en sådan brug af
DNA-analyser. Det bør forbydes, såvel at arbejdsgivere stiller krav om
sådanne analyser som betingelse for et ansættelsesforhold, som at jobsøgere
fremlægger DNA-analyser.
Tilsvarende bør det forbydes, at forsikringsselskaber stiller krav om
DNA-analyser som betingelse for at tegne livsforsikringer, pensioner og
lignende. I dag stilles krav om lægeundersøgelser for at udskille dem, der
allerede har udviklet en helbredstilstand betegnet som »dårlige
liv«. Det er et alvorligt skridt i retning af yderligere opdeling af
befolkningen, hvis også genetisk betingede anlæg for sygdom giver anledning
til særbehandling. Det foreslås derfor at gribe ind over for en sådan
udvikling, før den er blevet et problem.'
Den samlede arvemæssige information hos mennesket indeholdes i DNA, som
findes i hver af kroppens kerneholdige celler. Via æggehvidestoffer, som DNA
koder for, regulerer DNA cellernes struktur og funktion.
Et udkast til lovforslag har været sendt til høring i følgende
organisationer m.v.: LO, DA, FTF, SALA, AC, FR-Fællesrepræsentationen,
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Forbrugerrådet, Advokatrådet, Retslægerådet,
Pensionskasserådet, Assurandør-Societetet, Landbrugsrådet, Arbejdsmiljørådet,
Den Almindelige danske Lægeforening og Sundhedsstyrelsen. Derudover har Det
Etiske Råd fremsat en udtalelse over lovforslaget.
Nogle organisationer, herunder FTF og AC, støttede udkastet og ønskede det
på nogle punkter skærpet.
Andre organisationer, herunder DA, var generelt betænkelige ved udkastet i
det hele taget.
Assurandør-Societetet fandt, at udkastet på forsikringsområdet var
overflødigt. Assurandør-Societetet og Pensionskasserådet fandt det endvidere
urimeligt helt generelt at forbyde forsikringsselskaber og pensionskasser at
gøre brug af DNA-analyser.
Endelig gav LO udtryk for, at man på den ene side anerkender et behov for
et forslag, som folketingsbeslutningen er udtryk for. På den anden side fandt
man, at der kan opstå en konflikt i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. LO
fandt ikke, at beslutningsforslaget kan være vendt mod den
forskelsbehandling, der måtte indebære en positiv og begunstigende
særbehandling af den enkelte gennem tilpasning af arbejdsmiljøet til
arbejdstagerens individuelle forudsætninger.
På den baggrund foreslog LO, at udkastet begrænses til alene at omfatte
ansættelsessituationen.
Arbejdsmiljørådet har behandlet udkastet på 2 møder og rådet besluttede at
nedsætte et hurtigarbejdende udvalg, der skulle komme med en indstilling
vedrørende dette.
Arbejdsmiljørådet har i udtalelsen lagt vægt på, at der på den ene side
ikke ved indgåelse af et ansættelsesforhold bør foretages en sortering af
arbejdskraften på baggrund af tests. På den anden side fandt
Arbejdsmiljørådet, at det efter ansættelsesforholdets etablering vil være i
strid med arbejdsmiljølovens beskyttelseshensyn at fratage arbejdstagerne de
rettigheder, der vil give pågældende den beskyttelse mod ulykker og sygdom,
som den tekniske/medicinske udvikling giver mulighed for.
Arbejdsmiljørådet fandt, at det afgørende ikke var foretagelsen af testen,
men spørgsmålet om adgang til testens resultater.
Arbejdsmiljørådet kunne således ikke støtte udkastet til lovforslag.
Sundhedsstyrelsen anførte bl.a., at udkastet til lovforslag rummede en
indbygget mulighed for konflikt mellem hensynet til på den ene side at
minimere arbejdsmiljøbetingede helbredsrisici for den enkelte arbejdstager,
og på den anden side hensynet til i videst muligt omfang at forhindre
forskelsbehandling af arbejdstagere.
Regeringen er enig i, at forbudet mod anvendelsen af genetiske tests bør
begrænses, når hensynet til arbejdsmiljøet gør dette nødvendigt. Der er
derfor en dispensationsadgang for sådanne situationer i det fremsatte
lovforslag.
På forsikringsområdet er det derimod regeringens opfattelse, at forbudet
bør være absolut og gælde både ved tegningen af forsikringer og for tiden
derefter.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Den
almindelige administration af loven, herunder af dispensationsbeføjelsen, vil
medføre administrative meromkostninger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Definitionen af DNA-analyser er afgrænset, således at der skal være tale
om en direkte undersøgelse for forandringer eller karakteristika ved den
pågældende persons genom, som har til formål eller gør det muligt at fastslå
pågældendes sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed over for ydre
påvirkninger eller besidden af bestemte arveanlæg. Som eksempel herpå kan
nævnes påvisning af ændret DNA-sekvens (basesekvens) i en persons genom,
hvilket kan skyldes genmutation.
Definitionen vil også omfatte fremtidige DNA-analysemetoder, da de direkte
angår undersøgelser af den arvebærende kemiske substans.
Til § 2
Formålet med beslutningsforslaget er, at man ønsker at forbyde en
sortering/forskelsbehandling af mennesker på grund af arvemæssige egenskaber,
som er blevet kendt ved en DNA-analyse. Bestemmelsen er derfor bredere i sit
sigte end beslutningsforslagets formulering umiddelbart lægger op til, idet
man i beslutningsforslaget udelukkende omtaler situationen ved ansættelse.
Hvis beskyttelsen udelukkende omfatter forholdene ved ansættelse, vil
bestemmelsen let kunne omgås, idet en arbejdsgiver dagen efter ansættelsen i
så fald vil kunne kræve eller bruge oplysninger fra en DNA-analyse.
Bestemmelsen søger derfor at sikre, at en lønmodtager ikke før og under
ansættelsen mødes med et krav fra arbejdsgiveren om at gennemgå en
DNA-analyse, som den er defineret i § 1.
Bestemmelsens andet led »eller gøre brug af« indeholder et
forbud mod at anvende resultaterne af en DNA-analyse, som arbejdsgiveren ikke
har krævet, men som fx forelå i forvejen. Jobsøgere/ansatte må således gerne
frivilligt fremlægge en DNA-analyse, men arbejdsgiveren må ikke lægge vægt på
denne.
Arbejdstagerens almindelige pligt til ved ansættelsen at oplyse om
sygdomsforhold, der kan eller må antages at ville have betydning for
ansættelsesforholdet, gælder hermed ikke for oplysninger, der er fremkommet
ved en DNA-analyse.
Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2. er, at det i specielle
tilfælde er tænkeligt, at oplysning om en persons anlæg for sygdom kan være
af betydning for at vurdere risici for andre end anlægsbæreren.
Bestemmelsen indeholder derfor en bemyndigelse for arbejdsministeren til
at kunne fastsætte regler for bestemte funktioner eller stillinger. Det
gælder eksempelvis for ansatte, der har ansvaret for befordring af andre
(chauffører, piloter, kaptajner osv.).
Det er en betingelse, at forekomsten af den pågældende lidelse vil medføre
fare eller risici for andre, hvilket formentlig begrænser anvendelsesområdet
til nogle få funktioner.
Dispensationsadgangen omfatter kun de oplysninger, der er relevante for
formålet.
Bestemmelsen forudsætter ikke, at Sundhedsstyrelsen løbende skal overvåge
udviklingen på området, men udelukkende at indstillingen om at fastsætte
regler skal foretages ud fra en sundhedsfaglig bedømmelse af
problemstillingen.
Bestemmelsen vil navnlig kunne få betydning, når kortlægningen af
menneskets genom har ført til øget viden om arvelige anlæg for sygdomme. Det
er vigtigt at udforme loven således, at den ikke får uoverskuelige og
utilsigtede konsekvenser, fordi den tilgængelige viden om emnet i dag er
begrænset.
Bestemmelsen i stk. 3, sikrer, at arbejdsministeren fortsat kan
udnytte sin bemyndigelse i arbejdsmiljøloven til at fastsætte regler for og
dermed tillade anvendelsen af genetiske tests, hvor dette er nødvendigt af
arbejdsmiljømæssige hensyn. Hermed undgås også en konflikt med gældende
EF-direktiver, som i visse tilfælde forudsætter sådanne tests. Bestemmelsen
svarer til bemyndigelsen i arbejdsmiljølovens§ 63.
DNA-analyser må efter stk. 1, ikke indgå i virksomhedernes almindelige,
løbende helbredsundersøgelser, som medarbejderne enten er påtvunget eller får
tilbudt. Bestemmelsen åbner derfor mulighed for, at DNA-analyser kan indgå
heri.
Til § 3
Bestemmelsen indbærer, at en afskedigelse med henvisning til oplysninger,
der er fremkommet ved en DNA-analyse eller begrundet med, at lønmodtageren
har nægtet at fremlægge eller gennemgå en sådanne analyse, ikke er lovlig.
Konsekvensen af en afskedigelse er, at arbejdsgiveren skal betale en
godtgørelse, der skal dække den ikke-økonomiske skade den pågældende har
lidt. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen ydes
erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Fastsættelsen af
godtgørelsesmaksimum på 39 ugers løn følger niveauet, der bl.a. er gældende i
Hovedaftalen mellem LO og DA.
Godtgørelsens størrelse fastsættes under hensyn til ansættelsens varighed
og sagens omstændigheder i øvrigt.
Bestemmelsen gælder kun ved arbejdsgiverens opsigelse.
Til § 4
Der foreslås alene en straf af bøde for overtrædelse af § 2. Bestemmelsen
forudsætter, at de almindelige betingelser for idømmelse af strafansvar er
opfyldt.
Bestemmelsen i stk. 2, hjemler bødestraf for selskaber,
virksomheder, staten, kommuner, amter osv. efter de almindelige regler herom.
Til § 5
Efter de gældende regler i forsikringsaftaleloven er der intet til hinder
for, at et forsikringsselskab fx ved tegning af en livsforsikring stiller
krav om, at forsikringstageren fremlægger en DNA-analyse som betingelse for
tegningen af forsikringen.
Det er oplyst fra forsikringsbranchen, at danske selskaber i dag slet ikke
anvender DNA-analyser ved tegning af pensioner og forsikringer, ligesom der
heller ikke er planer om at indføre anvendelse af sådanne analyser.
I nr. 1 fastsættes det, at forsikringsselskaber ved indgåelse af
forsikringsaftaler og senere ikke kan kræve eller gøre brug af en
DNA-analyse. Bestemmelsens andet led »eller gøre brug af«
indeholder et forbud mod at anvende resultaterne af en DNA-analyse, som
selskabet ikke har krævet, men som foreslå i forvejen.
Forbudet gælder derfor ikke forsikringstagerens fremlæggelse af en
DNA-analyse, men hvis forsikringstageren søger at fremlægge en sådan analyse,
har selskabet pligt til at nægte at modtage og anvende analysen.
I nr. 2 bestemmes det, at hvis forbudet overtrædes, vil
forsikringsselskabet ifalde strafansvar. Forsikringstageren, der ikke er
omfattet af forbudet i nr. 1, ifalder derimod ikke strafansvar, hvis en
DNA-analyse anvendes.
Til § 6
For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser godkender
Finanstilsynet ifølge § 30, stk. 1, nr. 5, i lov om forsikringsvirksomhed de
formularer til erklæringer, som skal afgives af den forsikringssøgendes læge
og den forsikringssøgende selv angående dennes helbredstilstand.
Formålet med helbredsbedømmelse ved forsikringstegning er, at en
forsikringssøgende ikke må kunne spekulere mod de andre forsikringstagere
ved, at antagelserne om sandsynligheden for dødsfald eller invaliditet, som
de fremgår af det af tilsynet godkendte tekniske grundlag, ikke passer på
vedkommende. Helbredsundersøgelsens formål er således at identificere de
personer, der på baggrund af en viden om eget helbred, som kun de har,
bevidst påfører en ordning en større risiko end beregningsmæssigt forudsat.
Ved helbredsbedømmelse spørges der i dag til allerede konstaterede sygdomme.
I nr. 1 forbydes, at tværgående pensionskasser ved optagelse af
medlemmer og senere kræver eller gør brug af en DNA-analyse. Der henvises
iøvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 1.
I nr. 2 gives mulighed for bødestraf ved overtrædelse af
bestemmelsen. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.
Til § 7
For firmapensionskasser godkender Finanstilsynet ifølge § 13, nr. 5, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser regler for helbredsbedømmelse.
Formålet med helbredsbedømmelse ved tegning af en pensionsordning er, at
en pensionstager ikke må kunne spekulere mod de andre pensionstagere ved, at
antagelserne om sandsynligheden for dødsfald eller invaliditet, som de
fremgår af det af tilsynet godkendte tekniske grundlag, ikke passer på
vedkommende. Helbredsundersøgelsens formål er således at identificere de
personer, der på baggrund af en viden om eget helbred, som kun de har,
bevidst påfører en pensionsordning en større risiko end beregningsmæssigt
forudsat. Ved helbredsbedømmelse spørges der i dag til allerede konstaterede
sygdomme.
I nr. 1 forbydes, at firmapensionskasser ved optagelse af medlemmer
og senere kræver eller gør brug af en DNA-analyse. Der henvises iøvrigt til
bemærkningerne til § 5, nr. 1.
I nr. 2 gives mulighed for bødestraf ved overtrædelse af
bestemmelsen. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.
Til § 9
Området er et anliggende for Færøernes og Grønlands hjemmestyre efter
hjemmestyrelovene, hvorfor disse områder er undtaget fra lovens territorielle
gyldighedsområde.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TESTS VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER Retsinformation · 8. oktober 1992
- 1996 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSAFTALER OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER(FORBUD MOD ANVENDELSE AF VISSE HELBREDSMÆSSIGE OPLYSNINGER VED TEGNING M.V. AF FORSIKRINGER OG PENSIONER) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1992 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TEST VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER Retsinformation · 12. februar 1993
- 1994 LSF 240 FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF HELBREDSOPLYSNINGER M.V. PÅ ARBEJDSMARKEDET Retsinformation · 26. april 1995
- 1995 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF HELBREDSOPLYSNINGER M.V. PÅ ARBEJDSMARKEDET Retsinformation · 1. maj 1996
- 49.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. november 2021