Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 272 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TESTS VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER

1991/1 LSF 272Lovforslag som fremsatFolketinget22. april 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Ved genetisk test forstås i denne lov en DNA-analyse, dvs.

enhver undersøgelse af den arvebærende kemiske substans (genomet),

som har til formål eller giver mulighed for at fastslå en persons

sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed over for ydre

påvirkninger eller besidden af bestemte egenskaber som følge af, at

personen er bærer af bestemte arveanlæg.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke ved ansættelse og senere kræve eller

gøre brug af en genetisk test.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra

Sundhedsstyrelsen bestemme, at der kan kræves eller gøres brug af genetiske

tests for lidelser, som i den pågældende funktion eller stilling ville

medføre en risiko for andre.

Stk. 3. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper

af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan

arbejdsministeren uanset bestemmelsen i stk. 1, når der foreligger nødvendige

arbejdsmiljømæssige hensyn, fastsætte regler for anvendelsen af genetiske

tests.

§ 3. Afskediges en lønmodtager, fordi arbejdsgiveren i strid med §

2 har anvendt oplysninger fra en genetisk test, eller fordi lønmodtageren har

nægtet at fremlægge eller gennemgå en genetisk test, skal arbejdsgiveren

betale en godtgørelse.

Stk. 2. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 39 ugers løn,

fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens

omstændigheder i øvrigt.

§ 4. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Læs alt

§ 5. I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af

24. oktober 1986 som ændret ved § 3 i lov nr. 826 af 18. december 1991,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 i kapitel I i afsnittet »Indledende regler«

indsættes:

» § 3 a. Ved indgåelse af aftaler efter denne lov og senere må

selskabet ikke kræve eller gøre brug af en genetisk test.«

2. Overskriften til kapitel V affattes således:

» Gennemførelses-, overgangs- og straffebestemmelser. »

3. Efter § 133 indsættes:

» § 134. Overtrædelse af § 3 a straffes med bøde.

Stk. 2. Ved overtrædelse af § 3 a kan der endvidere pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.«

§ 6. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 726

af 31. oktober 1990 som ændret senest ved lov nr. 128 af 26. februar 1992,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 255 indsættes:

» § 255 a. Ingen pensionskasse, der omfattes af denne lov, må

ved optagelse af medlemmer og senere kræve eller gøre brug af en genetisk

test.«

2. I § 260, stk. 1 ændres »og § 255, stk. 1-2,» til:

», § 255, stk. 1-2 og § 255 a.«

§ 7. I lov nr. 326 af 24. maj 1989 om tilsyn med

firmapensionskasser som ændret senest ved lov nr. 129 af 26. februar 1992,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 indsættes i kap. 1:

» § 9 a. Ingen pensionskasse, der omfattes af denne lov, må

ved optagelse af medlemmer og senere kræve eller gøre brug af en genetisk

test.«

2. I § 71 ændres »§ 4, § 10, stk. 1« til: »§ 4, § 9

a, § 10, stk. 1.«

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

§ 9. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketinget vedtog den 25. april 1991 folketingsbeslutning nr. B 8

(Folketingstidende 1990-91 (2. samling) beslutningsforslag fremsat den 16.

januar 1991, 1. behandling sp. 2169, 2. behandling sp. 5085), der har

følgende indhold: »Folketinget pålægger regeringen at fremsætte

lovforslag om forbud mod anvendelse af genetiske test

- i forbindelse med ansættelser og

- i forbindelse med tegning af pensioner og forsikringer.«

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anføres bl.a.:

»Udviklingen vil stille menneskeheden over for en lang række etiske

problemer ikke mindst i forbindelse med fostervands- og moderkageprøver.

Dette beslutningsforslag søger ikke at afklare alle de vanskelige

spørgsmål, vi vil stå overfor i de kommende år. Forslaget sigter alene mod to

områder, hvor problemstillingen er forholdsvis klar og overskuelig.

I en lang række lande - herunder USA og Tyskland - er mange virksomheder

begyndt at stille krav om DNA-analyser af jobsøgere for at kunne frasortere

dem, der af genetiske grunde vil have svært ved at trives i virksomhedernes

arbejdsmiljø.

En sådan udvikling er et stort skridt i retning af at udvælge mennesker,

der kan overleve i et dårligt arbejdsmiljø, i stedet for at forbedre

arbejdsmiljøet.

Det foreslås derfor, at man allerede nu forbyder en sådan brug af

DNA-analyser. Det bør forbydes, såvel at arbejdsgivere stiller krav om

sådanne analyser som betingelse for et ansættelsesforhold, som at jobsøgere

fremlægger DNA-analyser.

Tilsvarende bør det forbydes, at forsikringsselskaber stiller krav om

DNA-analyser som betingelse for at tegne livsforsikringer, pensioner og

lignende. I dag stilles krav om lægeundersøgelser for at udskille dem, der

allerede har udviklet en helbredstilstand betegnet som »dårlige

liv«. Det er et alvorligt skridt i retning af yderligere opdeling af

befolkningen, hvis også genetisk betingede anlæg for sygdom giver anledning

til særbehandling. Det foreslås derfor at gribe ind over for en sådan

udvikling, før den er blevet et problem.'

Den samlede arvemæssige information hos mennesket indeholdes i DNA, som

findes i hver af kroppens kerneholdige celler. Via æggehvidestoffer, som DNA

koder for, regulerer DNA cellernes struktur og funktion.

Et udkast til lovforslag har været sendt til høring i følgende

organisationer m.v.: LO, DA, FTF, SALA, AC, FR-Fællesrepræsentationen,

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Forbrugerrådet, Advokatrådet, Retslægerådet,

Pensionskasserådet, Assurandør-Societetet, Landbrugsrådet, Arbejdsmiljørådet,

Den Almindelige danske Lægeforening og Sundhedsstyrelsen. Derudover har Det

Etiske Råd fremsat en udtalelse over lovforslaget.

Nogle organisationer, herunder FTF og AC, støttede udkastet og ønskede det

på nogle punkter skærpet.

Andre organisationer, herunder DA, var generelt betænkelige ved udkastet i

det hele taget.

Assurandør-Societetet fandt, at udkastet på forsikringsområdet var

overflødigt. Assurandør-Societetet og Pensionskasserådet fandt det endvidere

urimeligt helt generelt at forbyde forsikringsselskaber og pensionskasser at

gøre brug af DNA-analyser.

Endelig gav LO udtryk for, at man på den ene side anerkender et behov for

et forslag, som folketingsbeslutningen er udtryk for. På den anden side fandt

man, at der kan opstå en konflikt i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. LO

fandt ikke, at beslutningsforslaget kan være vendt mod den

forskelsbehandling, der måtte indebære en positiv og begunstigende

særbehandling af den enkelte gennem tilpasning af arbejdsmiljøet til

arbejdstagerens individuelle forudsætninger.

På den baggrund foreslog LO, at udkastet begrænses til alene at omfatte

ansættelsessituationen.

Arbejdsmiljørådet har behandlet udkastet på 2 møder og rådet besluttede at

nedsætte et hurtigarbejdende udvalg, der skulle komme med en indstilling

vedrørende dette.

Arbejdsmiljørådet har i udtalelsen lagt vægt på, at der på den ene side

ikke ved indgåelse af et ansættelsesforhold bør foretages en sortering af

arbejdskraften på baggrund af tests. På den anden side fandt

Arbejdsmiljørådet, at det efter ansættelsesforholdets etablering vil være i

strid med arbejdsmiljølovens beskyttelseshensyn at fratage arbejdstagerne de

rettigheder, der vil give pågældende den beskyttelse mod ulykker og sygdom,

som den tekniske/medicinske udvikling giver mulighed for.

Arbejdsmiljørådet fandt, at det afgørende ikke var foretagelsen af testen,

men spørgsmålet om adgang til testens resultater.

Arbejdsmiljørådet kunne således ikke støtte udkastet til lovforslag.

Sundhedsstyrelsen anførte bl.a., at udkastet til lovforslag rummede en

indbygget mulighed for konflikt mellem hensynet til på den ene side at

minimere arbejdsmiljøbetingede helbredsrisici for den enkelte arbejdstager,

og på den anden side hensynet til i videst muligt omfang at forhindre

forskelsbehandling af arbejdstagere.

Regeringen er enig i, at forbudet mod anvendelsen af genetiske tests bør

begrænses, når hensynet til arbejdsmiljøet gør dette nødvendigt. Der er

derfor en dispensationsadgang for sådanne situationer i det fremsatte

lovforslag.

På forsikringsområdet er det derimod regeringens opfattelse, at forbudet

bør være absolut og gælde både ved tegningen af forsikringer og for tiden

derefter.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Den

almindelige administration af loven, herunder af dispensationsbeføjelsen, vil

medføre administrative meromkostninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Definitionen af DNA-analyser er afgrænset, således at der skal være tale

om en direkte undersøgelse for forandringer eller karakteristika ved den

pågældende persons genom, som har til formål eller gør det muligt at fastslå

pågældendes sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed over for ydre

påvirkninger eller besidden af bestemte arveanlæg. Som eksempel herpå kan

nævnes påvisning af ændret DNA-sekvens (basesekvens) i en persons genom,

hvilket kan skyldes genmutation.

Definitionen vil også omfatte fremtidige DNA-analysemetoder, da de direkte

angår undersøgelser af den arvebærende kemiske substans.

Til § 2

Formålet med beslutningsforslaget er, at man ønsker at forbyde en

sortering/forskelsbehandling af mennesker på grund af arvemæssige egenskaber,

som er blevet kendt ved en DNA-analyse. Bestemmelsen er derfor bredere i sit

sigte end beslutningsforslagets formulering umiddelbart lægger op til, idet

man i beslutningsforslaget udelukkende omtaler situationen ved ansættelse.

Hvis beskyttelsen udelukkende omfatter forholdene ved ansættelse, vil

bestemmelsen let kunne omgås, idet en arbejdsgiver dagen efter ansættelsen i

så fald vil kunne kræve eller bruge oplysninger fra en DNA-analyse.

Bestemmelsen søger derfor at sikre, at en lønmodtager ikke før og under

ansættelsen mødes med et krav fra arbejdsgiveren om at gennemgå en

DNA-analyse, som den er defineret i § 1.

Bestemmelsens andet led »eller gøre brug af« indeholder et

forbud mod at anvende resultaterne af en DNA-analyse, som arbejdsgiveren ikke

har krævet, men som fx forelå i forvejen. Jobsøgere/ansatte må således gerne

frivilligt fremlægge en DNA-analyse, men arbejdsgiveren må ikke lægge vægt på

denne.

Arbejdstagerens almindelige pligt til ved ansættelsen at oplyse om

sygdomsforhold, der kan eller må antages at ville have betydning for

ansættelsesforholdet, gælder hermed ikke for oplysninger, der er fremkommet

ved en DNA-analyse.

Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2. er, at det i specielle

tilfælde er tænkeligt, at oplysning om en persons anlæg for sygdom kan være

af betydning for at vurdere risici for andre end anlægsbæreren.

Bestemmelsen indeholder derfor en bemyndigelse for arbejdsministeren til

at kunne fastsætte regler for bestemte funktioner eller stillinger. Det

gælder eksempelvis for ansatte, der har ansvaret for befordring af andre

(chauffører, piloter, kaptajner osv.).

Det er en betingelse, at forekomsten af den pågældende lidelse vil medføre

fare eller risici for andre, hvilket formentlig begrænser anvendelsesområdet

til nogle få funktioner.

Dispensationsadgangen omfatter kun de oplysninger, der er relevante for

formålet.

Bestemmelsen forudsætter ikke, at Sundhedsstyrelsen løbende skal overvåge

udviklingen på området, men udelukkende at indstillingen om at fastsætte

regler skal foretages ud fra en sundhedsfaglig bedømmelse af

problemstillingen.

Bestemmelsen vil navnlig kunne få betydning, når kortlægningen af

menneskets genom har ført til øget viden om arvelige anlæg for sygdomme. Det

er vigtigt at udforme loven således, at den ikke får uoverskuelige og

utilsigtede konsekvenser, fordi den tilgængelige viden om emnet i dag er

begrænset.

Bestemmelsen i stk. 3, sikrer, at arbejdsministeren fortsat kan

udnytte sin bemyndigelse i arbejdsmiljøloven til at fastsætte regler for og

dermed tillade anvendelsen af genetiske tests, hvor dette er nødvendigt af

arbejdsmiljømæssige hensyn. Hermed undgås også en konflikt med gældende

EF-direktiver, som i visse tilfælde forudsætter sådanne tests. Bestemmelsen

svarer til bemyndigelsen i arbejdsmiljølovens§ 63.

DNA-analyser må efter stk. 1, ikke indgå i virksomhedernes almindelige,

løbende helbredsundersøgelser, som medarbejderne enten er påtvunget eller får

tilbudt. Bestemmelsen åbner derfor mulighed for, at DNA-analyser kan indgå

heri.

Til § 3

Bestemmelsen indbærer, at en afskedigelse med henvisning til oplysninger,

der er fremkommet ved en DNA-analyse eller begrundet med, at lønmodtageren

har nægtet at fremlægge eller gennemgå en sådanne analyse, ikke er lovlig.

Konsekvensen af en afskedigelse er, at arbejdsgiveren skal betale en

godtgørelse, der skal dække den ikke-økonomiske skade den pågældende har

lidt. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen ydes

erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Fastsættelsen af

godtgørelsesmaksimum på 39 ugers løn følger niveauet, der bl.a. er gældende i

Hovedaftalen mellem LO og DA.

Godtgørelsens størrelse fastsættes under hensyn til ansættelsens varighed

og sagens omstændigheder i øvrigt.

Bestemmelsen gælder kun ved arbejdsgiverens opsigelse.

Til § 4

Der foreslås alene en straf af bøde for overtrædelse af § 2. Bestemmelsen

forudsætter, at de almindelige betingelser for idømmelse af strafansvar er

opfyldt.

Bestemmelsen i stk. 2, hjemler bødestraf for selskaber,

virksomheder, staten, kommuner, amter osv. efter de almindelige regler herom.

Til § 5

Efter de gældende regler i forsikringsaftaleloven er der intet til hinder

for, at et forsikringsselskab fx ved tegning af en livsforsikring stiller

krav om, at forsikringstageren fremlægger en DNA-analyse som betingelse for

tegningen af forsikringen.

Det er oplyst fra forsikringsbranchen, at danske selskaber i dag slet ikke

anvender DNA-analyser ved tegning af pensioner og forsikringer, ligesom der

heller ikke er planer om at indføre anvendelse af sådanne analyser.

I nr. 1 fastsættes det, at forsikringsselskaber ved indgåelse af

forsikringsaftaler og senere ikke kan kræve eller gøre brug af en

DNA-analyse. Bestemmelsens andet led »eller gøre brug af«

indeholder et forbud mod at anvende resultaterne af en DNA-analyse, som

selskabet ikke har krævet, men som foreslå i forvejen.

Forbudet gælder derfor ikke forsikringstagerens fremlæggelse af en

DNA-analyse, men hvis forsikringstageren søger at fremlægge en sådan analyse,

har selskabet pligt til at nægte at modtage og anvende analysen.

I nr. 2 bestemmes det, at hvis forbudet overtrædes, vil

forsikringsselskabet ifalde strafansvar. Forsikringstageren, der ikke er

omfattet af forbudet i nr. 1, ifalder derimod ikke strafansvar, hvis en

DNA-analyse anvendes.

Til § 6

For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser godkender

Finanstilsynet ifølge § 30, stk. 1, nr. 5, i lov om forsikringsvirksomhed de

formularer til erklæringer, som skal afgives af den forsikringssøgendes læge

og den forsikringssøgende selv angående dennes helbredstilstand.

Formålet med helbredsbedømmelse ved forsikringstegning er, at en

forsikringssøgende ikke må kunne spekulere mod de andre forsikringstagere

ved, at antagelserne om sandsynligheden for dødsfald eller invaliditet, som

de fremgår af det af tilsynet godkendte tekniske grundlag, ikke passer på

vedkommende. Helbredsundersøgelsens formål er således at identificere de

personer, der på baggrund af en viden om eget helbred, som kun de har,

bevidst påfører en ordning en større risiko end beregningsmæssigt forudsat.

Ved helbredsbedømmelse spørges der i dag til allerede konstaterede sygdomme.

I nr. 1 forbydes, at tværgående pensionskasser ved optagelse af

medlemmer og senere kræver eller gør brug af en DNA-analyse. Der henvises

iøvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 1.

I nr. 2 gives mulighed for bødestraf ved overtrædelse af

bestemmelsen. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.

Til § 7

For firmapensionskasser godkender Finanstilsynet ifølge § 13, nr. 5, i

lov om tilsyn med firmapensionskasser regler for helbredsbedømmelse.

Formålet med helbredsbedømmelse ved tegning af en pensionsordning er, at

en pensionstager ikke må kunne spekulere mod de andre pensionstagere ved, at

antagelserne om sandsynligheden for dødsfald eller invaliditet, som de

fremgår af det af tilsynet godkendte tekniske grundlag, ikke passer på

vedkommende. Helbredsundersøgelsens formål er således at identificere de

personer, der på baggrund af en viden om eget helbred, som kun de har,

bevidst påfører en pensionsordning en større risiko end beregningsmæssigt

forudsat. Ved helbredsbedømmelse spørges der i dag til allerede konstaterede

sygdomme.

I nr. 1 forbydes, at firmapensionskasser ved optagelse af medlemmer

og senere kræver eller gør brug af en DNA-analyse. Der henvises iøvrigt til

bemærkningerne til § 5, nr. 1.

I nr. 2 gives mulighed for bødestraf ved overtrædelse af

bestemmelsen. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.

Til § 9

Området er et anliggende for Færøernes og Grønlands hjemmestyre efter

hjemmestyrelovene, hvorfor disse områder er undtaget fra lovens territorielle

gyldighedsområde.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter