1991 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT M.V. (ÆNDRET AFREGNING AF INDKOMSTSKAT MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som ændret ved
lov nr. 896 af 21. december 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 64, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, et
større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt
til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen
forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.
Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.
maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af
summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen for
det pågældende kalenderår, forhøjes det med et rentetillæg, der beregnes af
den overskydende del af forskelsbeløbet med en procent, der svarer til 2
gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for kalenderåret.
Forskelsbeløbet inklusive eventuelt rentetillæg udbetales med en tredjedel
hver den 1. i månederne oktober, november og december.
Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter
et mindre beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes
forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende
kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der
foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger
forskelsbeløbet 3 pct. af de udbetalte månedlige beløb, forhøjes det med et
tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet med en
procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i året
forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet inklusive
eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der
tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En kommune
kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstskat og
Læs alt
kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til
statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af
forskelsbeløbet efter 1. pkt.
Stk. 5. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj
sker der endvidere afregning af de kommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig
eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller
til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb afregnes med et
tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1. maj i det år,
hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg afregnes med en
tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. Medfører
afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af
skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3,
at der foreligger udækkede beløb af en sådan restskat m.v., bærer den eller
de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil
restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.
Stk. 6. Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der endnu
ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne
vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af
de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december
i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1.
maj efter reglerne i §§ 73 B og C er bevilget henstand på grund af
skyldnerens økonomiske forhold eller der efter § 73 E er bevilget henstand i
forbindelse med klage over skatteansættelser, eller når de kommunale
inddrivelsesmyndigheder har bevilget henstand af længere varighed. Endvidere
finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget
under konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under
offentligt skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det
omfang skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på
22.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale
indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.
førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er
udløbet/bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1.
i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for
enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning
efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der
skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have
væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,
beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,
samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal
i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal
indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte
udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,
november og december.
Stk. 7. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af
staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1.
december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de
beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i
skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige
afregning.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
2. I § 64, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk.
1-5« til: »stk. 1-6« og »stk. 7-8« til: »stk. 8
og 9«.
3. I § 64 A, stk. 1 og 2, ændres »§ 64, stk. 4,
jf. stk. 8« til: »§ 64, stk. 4, jf. stk. 10«.
4. Efter § 64 A indsættes i afsnit V:
» § 64 B. I 1994 sker der afregning af beløb, der er beregnet
på grundlag af forskellen mellem kommunernes og amtskommunernes forventede og
faktiske samlede udskrivningsgrundlag i 1992.
Stk. 2. Beløbene beregnes som det kommunale henholdsvis
amtskommunale indkomstskatteprovenu af forskellen mellem kommunernes og
amtskommunernes samlede udskrivningsgrundlag for 1992 opgjort pr. maj 1994 og
det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag for 1992. Ved beregningen af
skatteprovenuet anvendes henholdsvis den gennemsnitlige kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent for 1991. Hvis det samlede, faktiske
udskrivningsgrundlag for 1992 er mindre end det skønnede, udbetales de
fremkomne beløb af statskassen til kommunerne og amtskommunerne med en
tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december 1994. Hvis
det samlede, faktiske udskrivningsgrundlag er højere end det skønnede,
modregnes de fremkomne beløb med en tredjedel i hvert af de beløb, der efter
§ 64, stk. 2, jf. stk. 10, tilkommer kommunerne og amtskommunerne for
månederne oktober, november og december 1994. De beregnede beløb fordeles
mellem kommunerne og amtskommunerne i forhold til deres andel af det samlede,
faktiske udskrivningsgrundlag for 1992 opgjort pr. maj 1994.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
grundlaget for beregningen og fordelingen af beløb efter stk. 2, herunder om
hvorledes Københavns og Frederiksberg Kommuner indgår i beregningen og
fordelingen.«
§ 2
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 391 af 6. juni 1991,
affattes § 11, stk. 1, 2. pkt., således:
»Kommunernes andel afregnes af staten den 1. december i det år, hvori
skatten pålignes.«
§ 3
Stk. 1. Kildeskattelovens § 64, stk. 3, som affattet ved § 1, nr.
1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1992 og senere
kalenderår.
Stk. 2. Hvis det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag for
1992 viser sig at overstige udskrivningsgrundlaget for 1992 opgjort pr. maj
1994, beregnes eventuelt rentetillæg efter kildeskattelovens § 64, stk. 3,
der vedrører kalenderåret 1992, af den del af forskelsbeløbet, der overstiger
følgende procent af de månedlige beløb, der efter kildeskattelovens § 64,
stk. 2, er udbetalt til kommunen for kalenderåret 1992: 3 pct. med fradrag af
den procent, hvormed det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag måtte
overstige det pr. maj 1994 opgjorte udskrivningsgrundlag, jf. lovens § 1, nr.
4.
Stk. 3. Kildeskattelovens § 64, stk. 4, som affattet ved § 1, nr.
1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1991 og senere
kalenderår.
Stk. 4. Hvis det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag for
1992 viser sig at overstige udskrivningsgrundlaget for 1992 opgjort pr. maj
1994, beregnes eventuelt rentetillæg efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
til forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1992, af den del af
forskelsbeløbet, der overstiger følgende procent af summen af de månedlige
beløb, der efter kildeskattelovens § 64, stk. 2, er udbetalt til kommunen for
kalenderåret 1992: 3 pct. med tillæg af den procent, hvormed det i juni 1991
skønnede udskrivningsgrundlag måtte overstige det pr. maj 1994 opgjorte
udskrivningsgrundlag, jf. lovens § 1, nr. 4.
Stk. 5. Kildeskattelovens § 64, stk. 5, som affattet ved § 1, nr.
1, har første gang virkning for opgørelsen pr. 1. maj 1993 og har virkning
for de beløb, der er ført i tilgang eller afgang siden sidste afregning efter
de tidligere regler. Skattebeløbene opgjort pr. 1. maj 1993 afregnes med et
tillæg af 3 pct., således at beløbene inklusive tillæg afregnes med en
tredjedel i hver af månederne oktober, november og december 1993.
Stk. 6. Kildeskattelovens § 64, stk. 6, som affattet ved § 1, nr.
1, har første gang virkning for opgørelsen pr. 1. maj 1995 for indkomståret
1992 og følgende indkomstår.
Stk. 7. Kildeskattelovens § 64, stk. 7, som affattet ved § 1, nr.
1, har første gang virkning for afregningen pr. 1. december 1993.
Stk. 8. § 2 har første gang virkning for afregningen pr. 1.
december 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages
følgende ændringer:
1. § 64, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, et
større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt
til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen
forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.
Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.
maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af
summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen for
det pågældende kalenderår, forhøjes det med et rentetillæg, der beregnes af
den overskydende del af forskelsbeløbet med en procent, der svarer til 2
gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for kalenderåret.
Forskelsbeløbet inklusive eventuelt rentetillæg udbetales med en tredjedel
hver den 1. i månederne oktober, november og december.
Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter
et mindre beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes
forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende
kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der
foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger
forskelsbeløbet 3 pct. af de udbetalte månedlige beløb, forhøjes det med et
tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet med en
procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i året
forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet inklusive
eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der
tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En kommune
kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstskat og
kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til
statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af
forskelsbeløbet efter 1. pkt.
Stk. 5. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj
sker der endvidere afregning af de kommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig
eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller
til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb afregnes med et
tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1. maj i det år,
hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg afregnes med en
tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. Medfører
afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af
skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3,
at der foreligger udækkede beløb af en sådan restskat m.v., bærer den eller
de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil
restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.
Stk. 6. Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der endnu
ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne
vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en trediedel i hvert af
de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december
i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1.
maj efter reglerne i §§ 73 B og C er bevilget henstand på grund af
skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E er bevilget henstand i
forbindelse med klage over skatteansættelser, eller når de kommunale
inddrivelsesmyndigheder har bevilget henstand af længere varighed. Endvidere
finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget
under konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under
offentligt skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det
omfang, skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på
22.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale
indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.
førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er
udløbet/bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1.
i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for
enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning
efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der
skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have
væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,
beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,
samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal
i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal
indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte
udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,
november og december.
Stk. 7. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af
staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1.
december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de
beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i
skatteansættelser er ført i tilgang eller afgang siden forrige
afregning.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
2. I § 64, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk.
1-5« til: »stk. 1-6« og »stk. 7-8« til: »stk.
8-9«.
3. I § 64 A, stk. 1 og 2, ændres, »§ 64, stk. 4, jf.
stk. 8« til: »§ 64, stk. 4, jf. stk. 10«.
4. Efter § 64 A indsættes i afsnit V:
» § 64 B. I 1994 sker der afregning af beløb, der er beregnet
på grundlag af forskellen mellem kommunernes og amtskommunernes forventede og
faktiske samlede udskrivningsgrundlag i 1992.
Stk. 2. Beløbene beregnes som det kommunale henholdsvis
amtskommunale indkomstskatteprovenu af forskellen mellem kommunernes og
amtskommunernes samlede udskrivningsgrundlag for 1992 opgjort pr. maj 1994 og
det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag for 1992. Ved beregningen af
skatteprovenuet anvendes henholdsvis den gennemsnitlige kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent for 1991. Hvis det samlede, faktiske
udskrivningsgrundlag for 1992 er mindre end det skønnede, udbetales de
fremkomne beløb af statskassen til kommunerne og amtskommunerne med en
tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december 1994. Hvis
det samlede, faktiske udskrivningsgrundlag er højere end det skønnede,
modregnes de fremkomne beløb med en tredjedel i hvert af de beløb, der efter
§ 64, stk. 2, jf. stk. 10, tilkommer kommunerne og amtskommunerne for
månederne oktober, november og december 1994. De beregnede beløb fordeles
mellem kommunerne og amtskommunerne i forhold til deres andel af det samlede,
faktiske udskrivningsgrundlag for 1992 opgjort pr. maj 1994.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
grundlaget for beregningen og fordelingen af beløb efter stk. 2, herunder om
hvorledes Københavns og Frederiksberg kommuner indgår i beregningen og
fordelingen.«
§ 2
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 391 af 6. juni 1991,
affattes § 11, stk. 1, 2. pkt., således:
»Kommunernes andel afregnes af staten den 1. december i det år, hvori
skatten pålignes.«
§ 3
Stk. 1. Kildeskattelovens § 64, stk. 3, som affattet ved § 1, nr.
1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1992 og senere
kalenderår.
Stk. 2. Hvis det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag for
1992 viser sig at overstige udskrivningsgrundlaget for 1992 opgjort pr. maj
1994, beregnes eventuelt rentetillæg efter kildeskattelovens § 64, stk. 3,
der vedrører kalenderåret 1992, af den del af forskelsbeløbet, der overstiger
følgende procent af de månedlige beløb, der efter kildeskattelovens § 64,
stk. 2, er udbetalt til kommunen for kalenderåret 1992: 3 pct. med fradrag af
den procent, hvormed det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag måtte
overstige det pr. maj 1994 opgjorte udskrivningsgrundlag, jf. lovens § 1, nr.
4.
Stk. 3. Kildeskattelovens § 64, stk. 4, som affattet ved § 1, nr.
1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1991 og senere
kalenderår.
Stk. 4. Hvis det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag for
1992 viser sig at overstige udskrivningsgrundlaget for 1992 opgjort pr. maj
1994, beregnes eventuelt rentetillæg efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
til forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1992, af den del af
forskelsbeløbet, der overstiger følgende procent af summen af de månedlige
beløb, der efter kildeskattelovens § 64, stk. 2, er udbetalt til kommunen for
kalenderåret 1992: 3 pct. med tillæg af den procent, hvormed det i juni 1991
skønnede udskrivningsgrundlag måtte overstige det pr. maj 1994 opgjorte
udskrivningsgrundlag, jf. lovens § 1, nr. 4.
Stk. 5. Kildeskattelovens § 64, stk. 5, som affattet ved § 1, nr.
1, har første gang virkning for opgørelsen pr. 1. maj 1993 og har virkning
for de beløb, der er ført i tilgang eller afgang siden sidste afregning efter
de tidligere regler. Skattebeløbene opgjort pr. 1. maj 1993 afregnes med et
tillæg af 3 pct., således at beløbene inklusiv tillæg afregnes med en
tredjedel i hver af månederne oktober, november og december 1993.
Stk. 6. Kildeskattelovens § 64, stk. 6, som affattet ved § 1, nr.
1, har første gang virkning for opgørelsen pr. 1. maj 1995 for indkomståret
1992 og følgende indkomstår.
Stk. 7. Kildeskattelovens § 64, stk. 7, som affattet ved § 1, nr.
1, har første gang virkning for afregningen pr. 1. december 1993.
Stk. 8. § 2 har første gang virkning for afregningen pr. 1.
december 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Formål
Formålet med dette lovforslag og det samtidig hermed fremsatte forslag
til ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner er at udmønte de økonomiske 3-års aftaler for årene 1992 til
1994 mellem regeringen og de kommunale parter.
I dette lovforslag udmøntes følgende aftalepunkter:
- Indførelse af samtidighed i betalingen af efterreguleringer i
indkomstskat og tilskud/udligning.
- Fremrykning af modregning over for kommunerne af ikke-inddrevne
personskatterestancer.
- Finansieringsgaranti på udskrivningsgrundlaget for 1992.
Indførelsen af samtidighed vil bevirke mindre svingninger i kommunernes
økonomi og dermed skabe et bedre grundlag for kommunernes økonomiske
planlægning.
Ændringen af afregningen af personskatterestancer vil øge kommunernes
incitament til at inddrive restancer og dermed medvirke til en nedbringelse
af de samlede restancer.
Finansieringsgarantien indebærer, at kommunerne kan basere sig på
regeringens skøn over stigningen i udskrivningsgrundlaget fra 1991 til 1992,
hvilket også forbedrer grundlaget for kommunernes økonomiske planlægning.
2. Skatteafregningssystemet
I aftalerne af 11. juni 1991 mellem regeringen og de kommunale parter om
den kommunale økonomi 1992 til 1994 anføres det stort set enslydende i
aftalernes punkt 2:
»Skatteafregningssystemet.
Afregningen af indkomstskat til kommunerne ændres således:
At der indføres samtidighed i afregningen af på den ene side
forskelsbeløb for indkomstskatterne og på den anden side efterreguleringen af
udligning og generelle tilskud. Ordningen indebærer, at afregningen i
november måned af forskelsbeløb vedrørende det foregående år afskaffes med
virkning første gang for afregningen i november 1992. Forskelsbeløb
vedrørende 1991 afregnes i stedet i 1993 på basis af en opgørelse pr. 1. maj
1993. Samtidig fremrykkes den efterregulering i tilskuds- og
udligningssystemet, der er baseret på indkomsterne m.v. i 1991, således at
denne efterregulering sker i 1993 på samme tidspunkt som afregningen af
forskelsbeløb. Afregningen af særlig indkomstskat berøres ikke af denne
ændring.
At kommuner, der efter de hidtidige regler skal have udbetalt
penge ved novemberafregningen i 1992, får disse penge udbetalt i november
1992 uanset ændringerne i det fremtidige afregningssystem.
At der sker en ændring i afregningen af indkomstskatter, således
at ikke-inddrevne kommuneskatter fra og med indkomståret 1992 modregnes i
udbetalingerne til kommunerne 3 år efter indkomståret, første gang i 1995.
Kommuneskatteandelen udbetales herefter til kommunen, når beløbet er
inddrevet. Konsekvenserne for beskatningsgrundlaget i udlignings- og
tilskudsordningerne overvejes.
Regeringen er indstillet på, at der forud for udarbejdelsen af
lovforslaget herom i et samarbejde med de kommunale parter gennemføres en
præcisering af aftaleteksten under hensyntagen til de tekniske muligheder for
at inddrive restancer. I den forbindelse skal der bl.a. ske en nærmere
fastlæggelse af betingelserne for, at henstand kan anses for
indrømmet, at konkursbehandling kan anses for påbegyndt, og at
inddrivelse af skatterne påny kan påbegyndes.«
3. Baggrund for ændringerne i skatteafregningssystemet
3.1. Større samtidighed mellem skatteafregning og udligning
Ved budgetvedtagelsen skønner kommunerne over budgetårets skatteprovenu,
og det skønnede provenu udbetales som forskudsbeløb af Told- og
Skattestyrelsen i tolv rater i løbet af budgetåret. Året efter opgøres det
faktiske provenu på grundlag af selvangivelserne, og forskellen mellem
forskudsbeløbet og det faktiske provenu afregnes i november måned.
Denne novemberafregning har givet betydelig usikkerhed i kommunernes
økonomi. I de senere år har der været tale om betydelige tilbagebetalinger. I
1989 skulle kommunerne betale 776 mio. kr., amtskommunerne fik udbetalt 56
mio. kr., og Københavns og Frederiksberg kommuner fik udbetalt 300 mio. kr. I
november 1990 tilbagebetalte kommunerne 2.308 mio. kr, mens der for
amtskommunerne og København og Frederiksberg ved lov nr. 393 af 13. juni 1990
blev givet udsættelse med tilbagebetalingen.
På grundlag af kommunernes budgetterede skatteindtægter foretages der i
året efter budgetåret en udligning af forskelle i beskatningsgrundlag. Tre år
efter budgetåret sker der en efterregulering af udligningsbeløbene på
grundlag de faktiske skatteindtægter. Tidspunktet for afregningen af denne
efterregulering vil med hjemmel i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner kunne tilpasses de ændrede tidspunkter
for slutafregning af indkomstskat.
Lovforslaget indebærer, at slutafregningen
(»novemberafregningen«) udskydes til to år efter budgetåret. Det
betyder for det første, at kommunerne med rimelig sikkerhed kan indregne
slutafregningen i budgettet for det pågældende år, idet kommunerne ved
vedtagelsen af budgettet for afregningsåret vil have et rimeligt godt
kendskab til de indkomster, der ligger til grund for afregningen. Herved
fjernes en væsentlig usikkerhedsfaktor på indtægtssiden i kommunernes
budgetter. For det andet betyder det, at slutafregningen og efterreguleringen
af udligningsbeløbene sker samtidigt, nemlig med en tredjedel hver den
1. i årets sidste måneder. Da der normalt er tale om modsatrettede beløb, vil
det mindske udsvingene i kommunernes likviditet. Disse udsving har givet
betydelige vanskeligheder i nogle kommuner.
Beløb, der ligger indenfor, hvad der må anses for en normal
usikkerhedsmargin på tre procent af forskudsbeløbet, forrentes ikke. Hvis
slutafregningsbeløbet til en kommune overstiger tre procent af
forskudsbeløbet, foreslås der beregnet et rentetillæg svarende til 2 gange
Nationalbankens diskonto godt tre måneder før budgetvedtagelsen. Hensigten
er, at en kommune skal have det for lavt skønnede beløb forrentet svarende
til markedsrenten for korte obligationer.
Hvis et slutafregningsbeløb fra en kommune overstiger tre procent af
forskudsbeløbet, foreslås der ligeledes tillagt et rentetillæg beregnet som 2
gange diskontoen plus otte procentpoints (to gange fire procentpoints), så
kommunen forrenter det for meget udbetalte forskudsbeløb. Det er fundet
rimeligt med en højere rentesats for at sikre, at et overvurderet skøn ikke
kan benyttes som en fordelagtig lånekilde.
Med hensyn til slutafregningen vedrørende 1992, der efter forslaget skal
ske i 1994, er der dog foreslået særregler vedrørende grænsen for, hvornår
der skal beregnes rentetillæg (lovforslagets § 3, stk. 2 og stk. 4). Disse
særregler skyldes, at der for 1992 er foreslået en finansieringsgaranti, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, og afsnit 4 i bemærkningerne. Efter denne
finansieringsgaranti vil det blive aktuelt med udbetaling af beløb fra staten
til kommunerne, hvis det pr. maj 1994 opgjorte udskrivningsgrundlag for 1992
viser sig at blive lavere end det i juni 1991 skønnede. Når staten yder
finansieringsgaranti for et eventuelt lavere udskrivningsgrundlag for 1992
end efter juni 1991-skønnet, er det naturligt at se bort fra afvigelsen ved
fastsættelsen af denne margen. Det foreslås derfor, at den normale
»rentefri« margen på 3 pct. forhøjes med den konstaterede afvigelse
mellem beskatningsgrundlagene i den situation, hvor kommunerne skal afregne
forskelsbeløb til staten, og omvendt nedsættes med afvigelsen i den
situation, hvor staten skal betale til kommunerne. I det omfang staten - via
aftalerne - eventuelt måtte have medvirket til et for højt skøn over
udskrivningsgrundlaget, vil kommunerne ved hjælp af denne særregel derfor
blive godskrevet dette fejlskøn ved renteberegningen.
Hvis det pr. maj 1994 opgjorte udskrivningsgrundlag for 1992 viser sig at
blive højere end juni 1991-skønnet, opgøres den »rentefri« 3
pct.-margen efter de almindelige regler.
Den del af provenuet af rentetillæg til forskelsbeløb, der svarer til de
otte ekstra procentpoints, vil blive overført til det kommunale bloktilskud,
jf. de ændringer af bestemmelserne om opgørelse af den kommunale og
amtskommunale bloktilskudspulje (§§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner), der er indeholdt i det
samtidigt fremsatte forslag om ændring af denne lov.
Den ændrede slutafregning gælder for afregninger vedrørende skatteårene
fra og med 1992 for så vidt angår de tilfælde, hvor der er tale om
tilbagebetaling af beløb til kommunerne. Der henvises i den forbindelse til
punkt 2 i aftalerne om den kommunale økonomi, jf. foran, hvor det er anført,
at kommuner, der efter de hidtidige regler skal have udbetalt penge ved
novemberafregningen i 1992, får disse penge udbetalt i november 1992 uanset
ændringerne i det fremtidige afregningssystem.
For så vidt angår de tilfælde, hvor kommunerne skal tilbagebetale beløb
til statskassen, gælder den ændrede slutafregning for afregninger vedrørende
skatteårene fra og med 1991. Reglerne vil således udskyde kommunernes
»novembertilbagebetalinger« fra og med 1992.
Der foretages pr. 1. november 1992 efter de hidtil gældende regler en
beregning af afregningen mellem staten og kommunerne vedrørende kalenderåret
1991. Såfremt beregningen viser et beløb i kommunernes favør, udbetales
dette.
Den 1. maj 1993 foretages der en opfølgende beregning vedrørende
indkomståret 1991. Resultatet af denne beregning afregnes overfor kommunerne
med 1/3 hver af månederne oktober, november og december 1993, uanset om der i
forhold til opgørelsen pr. 1. november 1992 er udløst en tilbagebetaling til
statskassen, en yderligere tilbagebetaling til kommunerne, eller en
tilbagebetaling til kommunerne er blevet ændret til en tilbagebetaling til
statskassen.
Efter de gældende regler sker statskassens afregning af kommunernes andel
af dødsboskatten og den særlige indkomstskat pr. 1. november. I tilknytning
til ændringen af novemberafregningen er det foreslået, at
afregningstidspunktet for disse skatteandele ændres til den 1. december
(kildeskattelovens § 64, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1 samt
lovforslagets § 2).
3.2. Ændret afregning af skatteansættelser vedrørende tidligere år,
restancer m.v.
Efter de gældende regler skal der hvert år pr. 1. november ske en
afregning af kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter vedrørende
situationer, hvor der foreligger ændring af skatteansættelser,
bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed m.v. I tilknytning til
ændringen af novemberafregningen foreslås det, at afregningen af disse
skattebeløb ændres, således at der også i denne relation foretages en
opgørelse pr. 1. maj og en efterfølgende afregning af beløbene med en
tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december samme år.
Bestemmelsen i den her foreslåede affattelse har første gang virkning for
opgørelsen pr. 1. maj 1993. Opgørelsen pr. 1. maj 1993 vil omfatte beløb, der
er ført i tilgang eller til afgang inden for det seneste halve år, idet der i
henhold til gældende regler gennemføres en afregning pr. 1. november 1992.
Under hensyntagen til, at det kun drejer sig om et halvt år, er det i
ikrafttrædelsesbestemmelsen fastsat, at afregningen skal ske med et tillæg af
3 pct.
Forslaget indeholder endvidere en forøgelse af kommunernes incitament til
en hurtig inddrivelse af skatterestancer, idet der gennemføres en hurtigere
afregning af ikke-inddrevne kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter.
Efter de hidtidige regler har kommunerne - fra statskassen - oppebåret
provenuet af samtlige skatteansættelser, herunder også ikke-inddrevne
skatter. Ikke-inddrevne skatter er først blevet modregnet, når beløbet er
erklæret uerholdeligt.
Efter de foreslåede regler flyttes afregningen frem til allerede det
tredje år efter det indkomstår, skatterne vedrører, idet beløbene opgøres pr.
1. maj i afregningsåret. Der foreslås dog samtidig en række undtagelser fra
denne hovedregel. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er bevilget henstand
på grund af skyldnerens økonomiske forhold, hvor der er bevilget henstand i
forbindelse med en klage over skatteansættelser, eller hvor de kommunale
inddrivelsesmyndigheder har bevilget en henstand af længere varighed. Ved
længere varighed skal forstås en periode på mindst 6 måneder. Endvidere
finder hovedreglen ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo er taget under
konkursbehandling, eller skyldnerens dødsbo behandles ved offentligt skifte.
Fælles for de nævnte undtagelser er, at de kun finder anvendelse i det omfang
skyldnerens restance for hvert enkelt indkomstår pr. 1. maj i afregningsåret
overstiger et grundbeløb på 22.000 kr. Grundbeløbet reguleres og udgør i
1991-niveau 25.000 kr.
Beløbet omfattet af undtagelserne skal opgøres pr. førstkommende 1. maj,
efter at den bevilgede henstand er udløbet henholdsvis bobehandlingen
afsluttet og afregnes sammen med de øvrige beløb, der opgøres pr. denne dato.
Ved forslaget etableres der endvidere mulighed for, at kommunerne og Told-
og Skattestyrelsen for enkeltstående restancer kan aftale, at hovedreglen
ikke skal finde anvendelse. Forudsætningen for, at sådanne aftaler kan
indgås, er, at der er tale om et betydeligt restancebeløb, at en afregning
efter hovedreglen vil have væsentlig betydning for kommunens likviditet og
økonomi i øvrigt, at helt specielle omstændigheder bevirker, at restancen
ikke kan inddrives for nærværende, og at der er udsigt til, at restancen på
længere sigt kan inddrives. Alle fire betingelser skal være opfyldt for, at
en aftale kan indgås. I forbindelse med aftaleindgåelsen skal det fastsættes,
hvornår den udløber, og afregning af restancebeløbet skal ske på basis af
opgørelsen førstkommende 1. maj efter udløbstidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse skal første gang have virkning for opgørelsen
pr. 1. maj 1995. Bestemmelsen har virkning for skattebeløb vedrørende
indkomståret 1992 og følgende indkomstår.
4. Finansieringsgaranti
I aftalen af 11. juni 1991 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening
om kommunernes økonomi 1992 til 1994 er der i pkt. 6 optaget en
finansieringsgaranti af følgende indhold:
»Aftalen er indgået under den forudsætning, at stigningen i
udskrivningsgrundlaget fra 1991 til 1992 vil udgøre 4,3 pct. for landet som
helhed (incl. København og Frederiksberg). Hvis det faktiske samlede
udskrivningsgrundlag i 1992, f.eks. som følge af en uforudset udvikling i
beskæftigelse og ledighed, skulle afvige fra det forudsatte, vil
provenuforskellen blive modregnet i skatteafregningen i 1994 vedrørende 1992,
jf. pkt. 2.a. Modregningen fordeles mellem kommunerne i forhold til deres
faktiske udskrivningsgrundlag for 1992.«
Tilsvarende punkter findes i regeringens aftaler af 11. juni 1991 med
Amtsrådsforeningen og med Københavns og Frederiksberg kommuner.
Den nævnte finansieringsgaranti udmøntes gennem en ny § 64 B i
kildeskatteloven (lovforslagets § 1, nr. 4).
Tanken bag finansieringsgarantien er, at der for 1992 sikres henholdsvis
kommunerne under eet (incl. København og Frederiksberg) og amtskommunerne
under eet (incl. København og Frederiksberg) indtægter svarende til det, der
blev forudsat ved aftalens indgåelse.
Ved indgåelsen af aftalerne indgik i beregningsgrundlaget for 1992 et
kommunalt udskrivningsgrundlag for den almindelige indkomstbeskatning på
401,1 mia. kr. og et tilsvarende amtskommunalt udskrivningsgrundlag på 400,4
mia. kr. (inklusive Københavns og Frederiksberg kommuner). Disse beløb er
eksklusive virkningerne af ændringer i skattelovgivningen vedrørende
udbytteskat og særlig indkomstskat, som tilsammen udgør ca. 1 mia. kr.
Når garantien skal beregnes, sammenholdes de forudsatte
udskrivningsgrundlag med de faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag pr. maj
1994, idet der anvendes tilsvarende afgrænsningsmæssige definitioner af
forudsat og opgjort udskrivningsgrundlag. Herefter opgøres forskellen mellem
skønnet og faktisk udskrivningsgrundlag for henholdsvis kommuner og
amtskommuner under eet. Endelig opgøres et provenu af denne forskel ved at
gange de opgjorte forskelle i udskrivningsgrundlaget for kommuner og
amtskommuner under eet med henholdsvis den gennemsnitlige kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent for 1991.
Finansieringsgarantien virker derefter på den måde, at staten afregner de
opgjorte beløb til kommunerne og amtskommunerne, hvis de skønnede
udskrivningsgrundlag har vist sig at være højere end de faktisk opgjorte.
Beløbene afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november
og december 1994. I denne situation må det antages, at størsteparten af
kommunerne samtidig skal indbetale forskelsbeløb til statskassen i henhold
til kildeskattelovens § 64, stk. 4. Finansieringsgarantien vil her betyde en
samlet nettoudbetaling fra staten til kommunerne eller en nedsættelse af
kommunernes nettoindbetaling til statskassen.
Hvis omvendt de skønnede udskrivningsgrundlag har været lavere end de
faktiske, modregnes beløbene over for kommunerne og amtskommunerne med en
tredjedel i hver af de månedlige skatteudbetalinger fra statskassen - de
såkaldte tolvtedelsrater - for oktober, november og december 1994.
De beløb, der er beregnet for kommunerne og amtskommunerne under eet,
fordeles på de enkelte kommuner og amtskommuner i forhold til deres andel af
det samlede udskrivningsgrundlag for 1992. Udligning af forskellen i
kommunernes beskatningsgrundlag vil på sædvanlig måde ske via
udligningssystemet.
Ifølge stk. 3 i den foreslåede § 64 B i kildeskatteloven fastsætter
indenrigsministeren nærmere regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af
virkningerne af finansieringsgarantien. Som led heri vil det blive fastsat,
hvorledes Københavns og Frederiksberg kommuner skal indgå i beregningen under
hensyn til, at disse kommuner har status både som primærkommune og som
amtskommune. I den forbindelse vil der blive anvendt den samme opdeling af
disse kommuners indtægter og udgifter i forholdet 60 (primærkommunal del) -
40 (amtskommunal del), som også anvendes i de kommunale udlignings- og
tilskudsordninger.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser.
De økonomiske virkninger af lovforslaget vil afhænge af konjunktur- og
indkomstudviklingen i de kommende år. Forslaget vil alene indebære ændringer
i betalingerne mellem staten og den kommunale sektor.
Forslaget om udskydelse af afregningen af forskelsbeløb, jf. afsnit 3.1 i
bemærkningerne ovenfor, vil medføre en udgift for staten i 1992, men en
tilsvarende indtægt i 1993. Baseret på de skøn, der lå til grund for aftalen
af 11. juni 1991 mellem regeringen og de kommunale parter, vil der være tale
om et beløb på 3,6 mia. kr. Beløbet fordeler sig med 2,1 mia. kr. til
primærkommunerne eksklusive hovedstadskommunerne, 0,6 mia. kr. for Københavns
og Frederiksberg kommuner og 0,9 mia. kr. for amtskommunerne.
Forslaget om ændret afregning (modregning) af restancer, jf. ovenfor
afsnit 3.2, vil medføre merindtægter for staten i 1995, der dog vil opvejes
af mindreindtægter i de følgende år. Det kan med meget stor usikkerhed
skønnes, at beløbene til modregning i 1995 vil være i størrelsesordenen 0,4
mia. kr. Fordeles beløbene svarende til skatteprovenuerne, vil der være tale
om 0,2-0,3 mia. kr. for primærkommunerne uden for hovedstadskommunerne, 0,1
mia. kr. for amtskommunerne og 0-0,1 mia. kr. for Københavns og Frederiksberg
kommuner. Disse beløb er dog opgjort brutto og vil reduceres i et vist
omfang, idet visse typer restancer foreslås undtaget for modregning.
Endelig kan forslaget om finansieringsgaranti (jf. bemærkningerne i afsnit
4) udløse betalinger fra staten til den kommunale sektor i tilfælde af en
lavere vækst i udskrivningsgrundlagene end påregnet ved aftalen, eller fra
den kommunale sektor til staten ved en kraftigere økonomisk vækst end
forudsat.
Lovforslaget vil medføre engangsudgifter i årene 1992-1995 på ialt 3,4
mio. kr. til edb-udvikling i Told- og Skattestyrelsen. Der vil ikke være
øgede driftsomkostninger forbundet med lovforslaget. Udgifterne til
edb-udvikling vil blive afholdt inden for Told- og Skattestyrelsens
bevillingsmæssige rammer.
6. Hørte myndigheder
Lovforslaget er tilsendt Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen
samt Københavns og Frederiksberg kommuner til udtalelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages
følgende ændringer:
1. § 64, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, et
større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt
til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen
forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.
Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.
maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af
summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen for
det pågældende kalenderår, forhøjes det med et rentetillæg, der beregnes af
den overskydende del af forskelsbeløbet med en procent, der svarer til 2
gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for kalenderåret.
Forskelsbeløbet inklusive eventuelt rentetillæg udbetales med en tredjedel
hver den 1. i månederne oktober, november og december.
Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter
et mindre beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes
forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende
kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der
foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger
forskelsbeløbet 3 pct. af de udbetalte månedlige beløb, forhøjes det med et
tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet med en
procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i året
forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet inklusive
eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der
tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En kommune
kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstskat og
kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til
statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af
forskelsbeløbet efter 1. pkt.
Stk. 5. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj
sker der endvidere afregning af de kommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig
eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller
til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb afregnes med et
tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1. maj i det år,
hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg afregnes med en
tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. Medfører
afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af
skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3,
at der foreligger udækkede beløb af en sådan restskat m.v., bærer den eller
de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil
restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.
Stk. 6. Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der endnu
ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne
vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af
de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december
i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1.
maj efter reglerne i §§ 73 B og C er bevilget henstand på grund af
skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E er bevilget henstand i
forbindelse med klage over skatteansættelser, eller når de kommunale
inddrivelsesmyndigheder har bevilget henstand af længere varighed. Endvidere
finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget
under konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under
offentligt skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det
omfang, skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på
22.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale
indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.
førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er
udløbet/bobehandlingen er afsluttet og afregnes med en tredjedel hver den 1.
i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for
enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning
efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der
skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have
væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,
beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,
samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal
i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal
indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte
udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,
november og december.
Stk. 7. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af
staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1.
december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de
beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i
skatteansættelser er ført i tilgang eller afgang siden forrige
afregning.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
2. I § 64, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk.
1-5« til: »stk. 1-6« og »stk. 7-8« til: »stk.
8-9«.
§ 64. Staten afregner over for den enkelte kommune den del af
slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.
Stk. 2. Den enkelte kommune kan forlange, at der ved begyndelsen
af hver måned af statskassen udbetales den et beløb til foreløbig dækning af
kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal
svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen til
enhver tid gældende overslag udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige
afgifter af personer.
Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,
der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et
større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt
til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede
forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten
beregnes.
Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter
et mindre beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes
forskelsbeløbet med eventuelt tillæg efter 2. pkt. snarest muligt fra den 1.
november i det år, hvori slutskatten beregnes, i de månedlige beløb, der
tilkommer kommunen efter stk. 2. Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af de
udbetalte månedlige beløb, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den
overskydende del af forskelsbeløbet med en procent, der svarer til 2 gange
Nationlbankens diskonto den 1. juli 2 år forud for de år, hvori slutskatten
beregnes. En kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende
kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det
pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved
beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.
Stk. 5. Den 1. november hvert år sker der endvidere afregning af
de beløb af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, der som følge af
ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse,
uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden
forrige afregning. De her nævnte skattebeløb afregnes med et tillæg af 6 pct.
for hvert år, der er forløbet efter den i stk. 3 og 4 nævnte 1. november.
Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller
uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v.
efter § 61, stk. 3, at der foreligger udækkede beløb af sådan restskat m.v.,
bærer den eller de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for
det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af
tabet.
Stk. 6. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af
staten samtidig med afregningen efter stk. 3-5.
Stk. 7. Staten afregner over for kommunen en andel af
virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes
med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af
den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat.
Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der
beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige
afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de
skattepligtiges slutskatter.
Stk. 8. Staten afregner over for kommunene en andel af skat af
udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-5 og stk. 7-8 finder tilsvarende
anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.
3. I § 64 A, stk. 1 og 2, ændres »§ 64, stk. 4, jf.
stk. 8« til: »§ 64, stk. 4, jf. stk. 10«.
§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner
udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4,
jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis
kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for
amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64,
stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1990.
Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i
stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er
nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske
udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.
4. Efter § 64 A indsættes i afsnit V:
» § 64 B. I 1994 sker der afregning af beløb, der er beregnet
på grundlag af forskellen mellem kommunernes og amtskommunernes forventede og
faktiske samlede udskrivningsgrundlag i 1992.
Stk. 2. Beløbene beregnes som det kommunale henholdsvis
amtskommunale indkomstskatteprovenu af forskellen mellem kommunernes og
amtskommunernes samlede udskrivningsgrundlag for 1992 opgjort pr. maj 1994 og
det i juni 1991 skønnede udskrivningsgrundlag for 1992. Ved beregningen af
skatteprovenuet anvendes henholdsvis den gennemsnitlige kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent for 1991. Hvis det samlede, faktiske
udskrivningsgrundlag for 1992 er mindre end det skønnede, udbetales de
fremkomne beløb af statskassen til kommunerne og amtskommunerne med en
tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december 1994. Hvis
det samlede, faktiske udskrivningsgrundlag er højere end det skønnede,
modregnes de fremkomne beløb med en tredjedel i hvert af de beløb, der efter
§ 64, stk. 2, jf. stk. 10, tilkommer kommunerne og amtskommunerne for
månederne oktober, november og december 1994. De beregnede beløb fordeles
mellem kommunerne og amtskommunerne i forhold til deres andel af det samlede,
faktiske udskrivningsgrundlag for 1992 opgjort pr. maj 1994.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
grundlaget for beregningen og fordelingen af beløb efter stk. 2, herunder om
hvorledes Københavns og Frederiksberg kommuner indgår i beregningen og
fordelingen.«
§ 2
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 391 af 6. juni 1991,
affattes § 11, stk. 1, 2. pkt., således:
»Kommunernes andel afregnes af staten den 1. december i det år, hvori
skatten pålignes.«
§ 11. Af den særlige indkomstskat tilfalder 1/3 den kommune,
hvortil den skattepligtige svarer kommuneskat efter § 2 i loven om kommunal
indkomstskat efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af
det kalenderår, hvori den særlige indkomstskat pålignes. Kommunens andel
afregnes af staten samtidig med afregningen efter kildeskattelovens § 64,
stk. 3 og 4, af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.
Stk. 2-3. - - -
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 234 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (AFREGNING AF INDKOMSTSKAT OG KIRKELIGE AFGIFTER MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE) Retsinformation · 14. juni 1990
- 1994 LSF 246 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (TILBUD OM BUDGETSIKKERHED VED STATSGARANTERET UDSKRIVNINGSGRUNDLAG SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KOMMUNAL UDLIGNINGSREFORM) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1990 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 3. oktober 1990
- 1990 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 10. april 1991
- 1985 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG KILDESKATTELOVEN (BEGRÆNSNING AF FRADRAGSRET FOR LØNMODTAGERUDGIFTER OG VISSE KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007