1990 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov
nr. 423 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres
personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.«.
2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:
»4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens§ 16 A, bortset fra beløb
omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,
5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B, bortset
fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,».
3. Efter § 4 indsættes:
» § 4a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af:
1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra
selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2,
3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge sine vedtægter er forpligtet
til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i
indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog
kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede
indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.
Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige
indkomst.«.
Læs alt
4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§
7,».
5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8
og«
6. I § 5 indsættes som nr. 4:
»4) skat af udbytteindkomst efter § 8a.«.
7. Efter § 8 indsættes:
» § 8a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 25 pct. Indeholdt
udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke
overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten
modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på
26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger
grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i
denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten
efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk.
1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift
person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes
indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at
den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved
udgangen af dødsåret.
Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.«.
8. § 9, 1-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Den efter §§ 6-8 og 8a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til
staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages
i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i
skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.«.
9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til:
»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.
10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til:
»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,».
11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til:
»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.
12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3:
» Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke
overstiger et grundbeløb på 26.400 kr. indgår ikke i den skattepligtige
indkomst, men beskattes endeligt med 25 pct. Dette gælder, uanset om boet i
øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskatteloven § 16,
stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af
udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af
skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter
kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400
kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 80 pct. af det overskydende
beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter
kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens §
67.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
13. § 19, stk. 2, affattes således:
»Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1
og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og
formueskat overstiger 75 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med
tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først
nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, bortset fra
den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne
efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb
udgør 75 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst
efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 6o pct. Det
samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke
overstige den samlede formueskat.«.
14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den
skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2,
idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra
underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten
forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst
efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ,
nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.«.
15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således:
»2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter
§ 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af
skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med
tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end
skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede
skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk.
2.«.
16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således:
»Udgør de indkomst - og formueskatter, der beregnes efter stk. 4,
mere end 75 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3,
nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten,
bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for
kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb.
Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af
udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten,
nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og
formueskatterne overstiger 75 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige
indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«.
17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og
18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,
indsættes i § 2 som stk. 7:
» Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke
selvangives.«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk.1, litra d, ophæves.
2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt.
3. I § 13 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 62,5 pct. af
udbyttebeløbet.«.
4. I overskriften til Afsnit IV udgår: »og
skattegodtgørelse«.
5. § 17A ophæves.
6. I § 27, stk. 3, udgår »d),».
§ 4
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, udgår: »samt godtgørelse som nævnt i
§ 12«.
2. I § 10 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
med 62,5 pct. af udbyttebeløbet.«.
3. § 12 ophæves.
§ 5
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves.
2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til:
»stk. 5«.
3. § 2, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.
4. I § 14, stk. 1, udgår: »samt eventuel
skattegodtgørelse, som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v.,
der er oppebåret før dødsfaldet,».
5. I § 14, stk. 2, udgår to steder: »samt eventuel
skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».
6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8
a, stk. 1, udbetales ikke.«.
7. I § 25 A, stk. 4, udgår: », herunder
skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v.,».
8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »af indkomst og formue« til: »af anden indkomst end
udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af
formue«.
9. § 51 A, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1 og § 62,
stk. 1, udgår: »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A,
stk. 1,».
11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
» Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat
af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.«.
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
7« til: »stk. 7-8«.
13. I § 65, stk. 1, ændres to steder »30 pct.«
til: »25 pct.«.
14. I § 65, stk. 2, udgår: »eller i skattegodtgørelsen
efter selskabsskattelovens § 17 A«.
15. § 65 A, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
16. I § 65 A, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »30
pct.« til: »25 pct.«.
17. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori
der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i
slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig
betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet
ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«.
18. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende
til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.
19. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede
udbytte« til: »udbytteskatten«.
20. § 67, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,
udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er
endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter
reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter
stk. 1, sidste pkt., udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr.
eller derover.«.
21. § 67 A ophæves.
§ 6
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som
senest ændret ved § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 B, stk. 2, udgår: »,herunder
skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v.,»
2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således:
»3) udbytter efter § 16 A,».
3. I § 16 A, stk. 1, udgår: », herunder den i § 17 A i
loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede
skattegodtgørelse«.
§ 7
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,
som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den
skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat
efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i
virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.
2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der
indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af
virksomhedens skattepligtige overskud.«.
§ 8
I lov om beskatning ved fortjeneste på aktier mv., jf lovbekendtgørelse
nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni
1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste pkt.:
»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for
at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse
foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb,
hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet
ved indkomstopgørelsen.«
§ 9
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april
1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk.
1,: »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».
§ 10
I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lov nr. 143
af 13. april 1983, som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989,
udgår i § 1, stk. 2,: »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens
§ 17 A«.
§ 11
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988, som senest ændret ved lov nr.
250 af 25. april 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 3 og
8,: »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«.
§ 12
Loven har virkning fra og med indkomståret 1991.
Stk. 2. § 5, nr. 13, har virkning for indeholdelse af udbytteskat
af udbytte, der vedtages den 1. januar 1991 eller senere.
Stk. 3. For en person eller et dødsbo med bagudforskudt
indkomstår, anses den indeholdte udbytteskat af udbytteindkomst oppebåret i
indkomståret 1991, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8
a, for endelig afregning af skatten, uanset om udbyttet er erhvervet før
eller efter den 1. januar 1991. Udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten.
Stk. 4. Overstiger udbytteindkomsten i indkomståret 1991 for
personer eller dødsboer med bagudforskudt indkomstår beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, modregnes i slutskatten en udbytteskat svarende til
30 pct. af den del af udbyttet oppebåret i kalenderåret 1990, der overstiger
30.000 kr.
Stk. 5. Oppebærer en person med bagudforskudt indkomstår 1991
udbytte i kalenderåret 1990 fra en udloddende investeringsforening, og er
udbyttet ikke omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 3, modregnes et
beløb i slutskatten svarende til 30 pct. af beløbet.
Stk. 6. For selskaber modregnes ved opgørelsen af den
indkomstskat, der skal betales i kalenderåret 1991, et beløb svarende til 25
pct. af udbytte erhvervet den 1. januar 1991 eller senere, jf.
kildeskattelovens § 67, stk. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
Lovforslaget et led i regeringens marginalskattepakke, der består af i
alt 6 lovforslag. Det samlede formål med de 6 lovforslag er at sænke
marginalskatterne og tilvejebringe finansiering heraf.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til
lov om ændring af forskellige skattelove (Marginalskattelettelser m.v.), hvor
der dels redegøres nærmere for baggrunden for de fremsatte lovforslag, dels
gives en kort beskrivelse af indholdet af alle 6 lovforslag.
2. Skattereformaftalen
Lovforslagets formål er at ophæve dobbeltbeskatningen af aktieudbytter i
overensstemmelse med skattereformaftalen af 19. juni 1985 mellem Det
Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum Demokraterne, Kristeligt
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Skattereformaftalen
indeholder følgende afsnit:
»Den gældende dobbeltbeskatning af aktieudbytter m.v. ophæves,
således at udloddet selskabsoverskud for fremtiden ikke beskattes både i
selskabet og hos aktionæren.
Såvel af provenumæssige som af tekniske årsager skal ophævelsen af
dobbeltbeskatningen først gennemføres med virkning fra 1.januar 1990.
Ved udformningen af en metode til ophævelse af dobbeltbeskatningen skal
det tilstræbes, at fordelen ved ophævelsen i første række kommer selskaberne
til gode.
Det er en forudsætning, at det ved den tekniske udformning sikres, at
udlodninger ikke kan foretages, uden at beskatning finder sted - enten i
selskabet eller hos aktionæren. I denne forbindelse skal der også tages
hensyn til relationerne til udenlandske investorer. Det skal desuden sikres,
at det ikke er muligt at undgå eller reducere beskatningen ved at maskere
andre udbetalinger fra selskaber som udbytter. Endelig er det et mål, at den
samlede beskatning af udbytter gøres så enkel som mulig.«
3. Gældende regler.
I dag lempes dobbeltbeskatningen ved at skattemyndighederne yder
udbyttemodtageren en skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet, når beløbet
selvangives. Skattegodtgørelsen og udbyttet medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. For personer medregnes udbyttet og
skattegodtgørelsen tillige ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Når skatten
er beregnet, modregnes skattegodtgørelsen i det samlede skattebeløb. Det
udbyttegivende selskab indeholder en foreløbig kildeskat på 30 pct. af
udbyttet, som modregnes i slutskatten. Kildeskatten har derfor ingen
betydning for aktionærens samlede skat af udbyttet.
Eksempel på samlet beskatning ved skattegodtgørelse på 25 pct.
Selskabet tjener 100 kr., og der foretages størst mulig udbytteudlodning.
---------------------------------------------------
Selskab Skattepligtig indkomst 100
Skat 40 pct. 40 40
--------------------------
Udbytte 60
Skattegodtg. 25% 15
---------
Aktionær Skattepl. indkomst 75
Skat 56 pct. 42
- Skattegodtg. - 15
---------
Skat aktionær 27 27
--------------------------
Skat i alt 67
---------------------------------------------------
Som det ses af det ovenstående eksempel, udgør den samlede skat betalt af
selskabet og aktionæren tilsammen 67 kr., når aktionærens skatteprocent er
56. Den samlede beskatning overstiger således den skat, som skulle betales,
hvis aktionæren selv havde tjent 100 kr. som kapitalindkomst.
For begrænset skattepligtige udbyttemodtagere er skattepligten af udbyttet
endeligt opfyldt ved den kildeskat på 30 pct., som selskabet indeholder. Det
gælder dog ikke, hvis kildeskatten refunderes helt eller delvist til den
begrænset skattepligtige aktionær efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Som udgangspunkt er kun fuldt skattepligtige aktionærer berettiget til
skattegodtgørelse, men begrænset skattepligtige udbyttemodtagere kan være
tillagt ret til dansk skattegodtgørelse i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette er tilfældet i de gældende aftaler med
Storbritannien, Australien, New Zealand og Singapore, samt i en endnu ikke
ratificeret ny aftale med USA. I de to sidstnævnte aftaler er
skattegodtgørelsen dog begrænset til 15 pct. af udbyttet.
Et aktieselskab, der ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et andet
selskab, beskattes ikke af udbytte fra datterselskabet. I forholdet mellem
moder- og datterselskaber finder der således allerede efter de gældende
regler ingen dobbeltbeskatning af aktieudbytter sted, forudsat at 25
pct.'s-kravet er opfyldt. Er datterselskabet et udenlandsk selskab, er
moderselskabets skattefrihed betinget af, at den indkomst, der ligger til
grund for udbyttet, allerede er blevet beskattet i det pågældende udland
efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra den danske
selskabsbeskatning. Er dette ikke tilfældet, kan skatten efter ansøgning
nedsættes efter forholdet mellem udbyttet og den skattepligtige indkomst -
dog højst med det beløb, som det påhviler datterselskabet at betale i skat af
udbyttet til moderselskabet.
4. Dobbeltbeskatningsudvalgets betænkning.
På baggrund af skattereformaftalen blev det den 3. december 1985
besluttet at nedsætte et udvalg. Udvalget skulle med udgangspunkt i de
direktiver, der er givet i skattereformaftalen, fremkomme med forslag til
regler, der på den enklest mulige måde kunne realisere ophævelsen af
dobbeltbeskatningen.
Udvalget var sammensat af repræsentanter fra Erhvervenes
Skattesekretariat, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og
ministerierne.
Udvalget afgav betænkning den 20. marts 1987 (betænkning nr. 1098) og
skitserede fire modeller, der hver især kunne tænkes udformet i forskellige
varianter:
Fradragsordningen, hvorefter selskabet ved opgørelsen af sin
skattepligtige indkomst kan fradrage overskud, der udbetales som udbytte til
aktionærerne. Er der allerede betalt selskabsskat af et overskud, refunderes
skatten til selskabet, hvis dette overskud i et senere år udbetales til
aktionærerne.
Godtgørelsesordningen, hvorefter selskabet som udgangspunkt
beskattes efter de gældende regler, og aktionærerne beskattes som i dag af
udbyttet. Ophævelsen af dobbeltbeskatningen finder sted ved, at aktionæren
modtager en godtgørelse, der fuldt ud modsvarer den skat, selskabet allerede
har betalt af det udloddede udbytte.
I skattefrihedsordningen fritages udbytte helt fra beskatning hos
aktionæren, således at alene selskabet beskattes af det udloddede beløb.
I forbindelse med både godtgørelsesordningen og skattefrihedsordningen
nævnes i betænkningen, at selskabet kan pålignes en særlig skat
(udligningsskat), hvis der udloddes indkomst, der ikke er blevet
selskabsbeskattet.
I 20 pct.'s-ordningen beskattes selskabet som efter de gældende
regler. Aktionæren pålignes en 20 pct.'s skat af udbyttet. Tilsammen vil
disse to beskatninger føre til et beskatningsniveau, der er tilpasset
skattesystemets øvrige beskatningsniveau.
5. Lovforslagets indhold.
Efter lovforslaget afskaffes den eksisterende godtgørelsesordning. Der
vil således ikke længere blive beregnet skattegodtgørelse til fuldt eller
begrænset skattepligtige udbyttemodtagere.
Fuldt skattepligtige personer skal betale en endelig skat på 25 pct. af
aktieudbytte, der ikke overstiger 30.000 kr. ( I lovforslaget angives beløbet
til 26.400 kr. Da beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20, og
reguleringstallet for 1991 udgør 113,6, vil beløbsgrænsen for 1991 udgøre
30.000 kr.). Samtidig nedsættes kildeskatten, som det udbytteudloddende
selskab skal indeholde, fra 30 til 25 pct. Skatten anses for endeligt
afregnet i kraft af den indeholdte kildeskat. Som følge af, at skatten er
endeligt afregnet, skal udbyttet ikke selvangives.
For personer, der oppebærer udbytte, der overstiger 30.000 kr., beskattes
det overskydende beløb med 40 pct. Den del af udbyttet, der overstiger 30.000
kr., skal selvangives. Skatten indgår i forskudsskatten og slutskatten på
samme måde som efter de gældende regler. Skatteværdi af negativ skattepligtig
indkomst og skatteværdi af uudnyttet personfradrag kan modregnes i skat af
udbytte, der overstiger 30.000 kr.
De gældende regler, hvorefter moderaktieselskaber og moderfonde er
skattefri af udbytte fra datteraktieselskaber (dvs selskaber, hvori de ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen), opretholdes uændret.
Selskaber, der ikke er moderselskaber, beskattes med 25 pct. af
aktieudbytte.
Beskatningen af udenlandske aktionærer (begrænset skattepligtige
aktionærer - såvel personer som selskaber) sænkes som følge af nedsættelsen
af kildeskatten fra 30 til 25 pct. I praksis vil dette dog kun få betydning
for aktionærer i de lande, hvormed Danmark ikke har
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det skyldes, at kildeskatten i vidt omfang
refunderes til aktionærerne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
6. Lovforslaget og skattereformaftalen.
Aftaleteksten i skattereformaftalen indeholder fem krav til udformningen
af ophævelsen af dobbeltbeskatningen:
1) udloddet selskabsoverskud beskattes ikke både i selskabet og hos
aktionæren,
2) fordelen skal i første række komme selskaberne til gode,
3) udlodninger kan ikke finde sted, uden at der sker beskatning enten hos
selskabet eller hos aktionæren, hvilket også skal gælde for udenlandske
aktionærer,
4) det skal forhindres, at andre udbetalinger fra et selskab maskeres som
udbytter, samt
5) beskatningen skal udformes så enkelt som muligt.
ad 1. Begrebet dobbeltbeskatning.
Ved begrebet »dobbeltbeskatning« kan forstås det forhold, at
den samme indtægt beskattes i flere led. Det er dog mere nærliggende at
forstå begrebet »dobbeltbeskatning« som den merbeskatning, som er
resultatet af, at den samme indkomst beskattes i to eller flere led. På den
baggrund kan en ophævelse af dobbeltbeskatningen ske ved at beskatningen af
udbyttet - i selskabet og hos aktionæren - tilsammen reduceres til et niveau,
der svarer til det beskatningsniveau, som andre tilsvarende indkomster er
undergivet.
En beskatning af udbytte med 25 pct. vil for personer bevirke en samlet
beskatning af udloddet selskabsindkomst på 55 pct. Når man tager hensyn til,
at selskabet først betaler skat i året efter indtjeningsåret, og at
udbytteskatten også først forfalder i det efterfølgende år, vil den samlede
beskatning svare til beskatningsniveauet for anden kapitalindkomst optjent
direkte af en person, når 6 pct.-skatten er ophævet.
Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,
såfremt udbyttet er under 30.000 kr.
-----------------------------------------------
Selskab Skattepligtig indkomst 100
A/S skat 40 40 40
-----------------------------------
Udbytte 60
Udbytteskat 25 pct. 15 15
Aktionær Udbetalt udbytte 45
Nettoudbytte 45
-----------------------------------------------
Samlet skat 55
Hvis udbyttet overstiger 30.000 kr., således at denne del af udbyttet skal
beskattes med i 40 pct., vil den samlede beskatning være på 64 pct.
Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,
såfremt beløbet indgår i den del, der overstiger 30.000 kr.
-----------------------------------------------
Selskab Skattepligtig indkomst 100
A/S skat 40 pct. 40 40
-----------------------------------
Udbytte 60
Kildeskat 25 pct. 15 15
Aktionær Udbetalt udbytte 45
15 pct. skat af udbytte
før kildeskat (60) 9 9
Nettoudbytte 36
-----------------------------------------------
Samlet skat 64
-----------------------------------------------
Hvis udbyttet er et alternativ til personlig indkomst, f.eks. løn til en
hovedaktionær, er beskatningen på samme niveau som efter ophævelsen af 6
pct.-skatten. Er udbyttet et alternativ til anden kapitalindkomst, f. eks.
renteindtægter, overstiger den samlede beskatning af udloddet
selskabsindkomst den skat, aktionæren skulle have betalt, hvis han selv havde
oppebåret renteindtægten. Dobbeltbeskatningen er dog blevet lempet ved
nedsættelsen af selskabsskatten fra 50 til 40 pct. En nedsættelse af
beskatningen af store udbytter ville medføre mulighed for, at f.eks.
hovedaktionærer opnår skattebesparelser ved at konvertere løn til udbytte, og
ville bevirke, at beløb, som selskabet ikke har betalt skat af, vil blive
beskattet væsentligt lavere hos aktionæren end anden kapitalindkomst.
For selskaber, der skal betale 25 pct. i skat af udbytte fra andre
selskaber, vil den samlede beskatning af udbyttet udgøre 55 pct. Dette svarer
til den samlede beskatning efter gældende regler med en skattegodtgørelse på
25 pct.
Samlet beskatning efter gældende regler af selskabsindkomst på 100
kr., såfremt udbyttet udloddes til et andet selskab, der ejer mindre end 25
pct. af aktierne.
-------------------------------------------------
Selskab Skattepligtig indkomst 100
(udloddende) A/S skat 40 pct. 40 40
---------------------------------------
Udbytte 60
Aktionær Skattegodtgørelse 25 pct. 15 15
(selskab)
Skattepligtig indkomst 75
Skat 40 pct. 30
- Skattegodtgørelse - 15
-------------------------------------------------
Samlet skat 55
-------------------------------------------------
Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,
såfremt udbyttet udloddes til et andet selskab, der ejer mindre end 25 pct.
af aktierne. Udbytte beskattes med 25 pct.
-------------------------------------------------
Selskab Skattepligtig indkomst 100
(udloddende) A/S skat 40 pct. 40 40
---------------------------------------
Udbytte 60
Udbytteskat 25 pct. 15 15
Aktionær Udbetalt udbytte 45
(selskab)
-------------------------------------------------
Samlet skat 55
-------------------------------------------------
På samme måde som nævnt ovenfor er dobbeltbeskatningen blevet lempet ved
nedsættelsen af selskabsskattesatsen, dvs en lempelse, der både er kommet det
udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab til gode. Ved nedsættelsen af
selskabsskatten blev skattegodtgørelsen heller ikke sat tilsvarende ned. Når
der tages højde for skattegodtgørelsen, faldt den effektive beskatning af
udbytte til minoritetsaktionærselskaber fra 37,5 pct. til 25 pct. som følge
af nedsættelsen af selskabsskatten.
Ad 2. Fordelen skal i første række komme selskaberne til gode.
Lempelsen af beskatningen gives umiddelbart til aktionæren og ikke til
selskabet. Dette kan dog ikke føre til, at den foreslåede lempelse af
dobbeltbeskatningen ikke i sidste ende kommer selskaberne til gode i samme
omfang, som hvis man f.eks. havde givet selskaberne fradrag for udloddet
udbytte. For det første kan selskaberne nedsætte udbytteudlodningerne. For
det andet kan en lempelse af dobbeltbeskatningen medføre en forøget interesse
for investering i aktier. Endelig skete der en lempelse af
dobbeltbeskatningen ved at selskabsskatten blev sat ned fra 50 til 40 pct.
som led i forliget om finansloven for 1990.
ad 3. Udlodninger kan ikke finde sted uden beskatning enten i selskab
eller hos aktionær.
Ved udbytteudlodning til udenlandske aktionærer sikres en rimelig dansk
beskatning ved, at udenlandske aktionærer skal betale en definitiv
udbytteskat på 25 pct. af udbyttet, medmindre en del af udbytteskatten skal
refunderes helt eller delvist efter de internationale
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Endvidere bortfalder dansk
skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Såfremt selskabet ikke har betalt skat af det beløb, der udloddes,
beskattes aktionæren med 25-40 pct. af det udloddede beløb. Udlodninger kan
derfor ikke finde sted uden beskatning enten i selskabet eller hos
aktionæren. Beskatningen på 40 pct. af udbytte, der overstiger 30.000 kr.,
sikrer, at store kapitalgevinster, der ikke beskattes i selskabet, beskattes
hos aktionæren på et niveau, der ikke ligger væsentligt under beskatningen af
anden kapitalindkomst.
Ad 4. Det forhindres, at andre udbetalinger fra et selskab maskeres
som udbytte.
Når udbytte, der overstiger 30.000 kr., beskattes med 40 pct., vil den
samlede beskatning som nævnt under punkt 1 være på 64 pct., dvs på niveau med
den højeste beskatning af personlig indkomst som f.eks løn. Den fordel, der
kan opnås ved at konvertere f.eks løn til udbytte, er derfor meget begrænset.
Ad 5. Beskatningen udformes så enkelt som muligt.
Forslaget medfører, at aktieudbytte til personer ikke længere indgår ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomsten. Skatten på 25
pct. indeholdes af selskabet. Dette vil medføre en væsentlig forenkling. Det
skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at selvangive aktieudbytte,
medmindre udbyttet overstiger 30.000 kr. Det vil sige, at ca. 665.000
udbyttemodtagere ud af i alt ca. 670.000 udbyttemodtagere fremover ikke skal
selvangive udbytte. Ordningen har endvidere den fordel, at den i modsætning
til den gældende skattegodtgørelsesordning er meget let at forstå.
Ikrafttræden.
Efter skattereformaftalen skal ophævelsen af dobbeltbeskatningen ske med
virkning fra den 1. januar 1990. Gennemføres forslaget med virkning for
indkomståret 1990, kan det indebære skærpelser med tilbagevirkende kraft for
enkelte aktionærer. Dette vil være tilfældet for personer, der ikke kan
udnytte skatteværdien af negativ almindelig indkomst eller personfradrag i
den definitive skat af udbytte under 30.000 kr. Endvidere kan der være
skærpelser, fordi den kontante udbetaling af skattegodtgørelse bortfalder.
Disse virkninger kan ikke undgås uden en meget betydelig komplicering af
såvel selvangivelsen som skatteberegningen. Det foreslås derfor, at det ny
beskatningssystem for udbytte først får virkning fra og med indkomståret
1991. I denne forbindelse må det dog bemærkes, at lempelsen af
dobbeltbeskatningen også vil få virkning for selskabsindkomst optjent i
tidligere indkomstår, der udloddes i indkomståret 1991 eller senere.
7. Provenu.
Den foreslåede ophævelse af skattegodtgørelsesordningen og bortfaldet af
indkomstbeskatningen af aktieudbytte og skattegodtgørelse hos personer vil
isoleret set medføre et provenutab. Dette provenutab vil imidlertid delvist
blive opvejet af den ny skat af udbytte på henholdsvis 25 pct. og 40 pct.,
hvor ca. halvdelen af det samlede udbyttebeløb til personer skønnes at blive
omfattet af 40 pct.'sbeskatningen.
For aktieselskaber, skattepligtige fonde m.v. indebærer lovforslaget i
realiteten ingen ændringer i beskatningen af udbytte fra
minoritetsaktionæraktier. For selskaber, der i dag får skattegodtgørelsen
udbetalt kontant, vil bortfaldet af skattegodtgørelsen dog bevirke en
skattestigning, der kan anslås til ca. 35 mill. kr.
Endelig vil den foreslåede ophævelse af skattegodtgørelsen medføre en
provenugevinst i relation til aktionærer bosat i Storbritannien, Australien,
New Zealand og Singapore, mens der som følge af nedsættelsen af den
indeholdte udbytteskat til 25 pct. vil fremkomme et provenutab vedrørende
udenlandske aktionærer og andre, for hvem udbytteskatten er definitiv efter
gældende regler.
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 255 mill. kr.
for stat og kommuner tilsammen.
Omlægning fra skattegodtgørelse til en særskilt beskatning af udbytte
indebærer en omfordeling af skatteindtægterne mellem stat og kommuner.
Staten skønnes at få en provenugevinst på ca. 120 mill. kr., medens
kommunerne skønnes at få et provenutab på ca. 375 mill. kr., blandt andet i
kraft af mistet kommunal skat af den skattegodtgørelse, der nu udbetales af
staten.
I nedenstående oversigt er provenubevægelserne specificeret nærmere, idet
- angiver et provenutab.
Mill. kr.
Personer.
Skønnet udbyttebeløb i 1991: 1500 mill. kr.
Sparet skattegodtgørelse 375
Bortfald af indkomstskat af udbytte og
skattegodtgørelse - 1100
Udbytteskat efter forslaget 445
-------~
Ialt personer - 280
Selskaber.
Skønnet udbyttebeløb i 1991: 1300 mill. kr.
Sparet skattegodtgørelse 325
Nedsættelse af indkomstskat af udbytte og bortfald
af skat af skattegodtgørelse: - 290
-------~
Ialt selskaber 35
Udenlandske aktionærer.
Sparet skattegodtgørelse 15
Mistet definitiv skat - 25
------~
Udenlandske aktionærer ialt - 10
Samlet virkning - 255
Heraf staten 120
Heraf kommunerne - 375
8. Administrative bemærkninger.
Den gældende skattegodtgørelsesordning giver anledning til en del
henvendelser til skattemyndighederne vedrørende forståelsen af ordningen.
Forståelsesproblemerne medfører endvidere, at skattegodtgørelsen i et vist
omfang ikke selvangives, hvilket påfører kommunerne arbejde med korrektion
heraf. Disse arbejdsopgaver vil efter forslaget bortfalde. Endvidere
begrænses de data, der skal behandles, som følge af, at hovedparten af
udbyttet ikke skal selvangives. Det skønnes derfor, at kommunerne som følge
af forslaget kan opnå en ressourcebesparelse.
Som følge af forslaget vil det være nødvendigt at afholde
EDB-udviklingsomkostninger. Der henvises til bemærkningerne i forslag til lov
om ændring af forskellige skattelove (Marginalskattelettelser m.v.).
9. Spaltehenvisninger.
Ligningsloven, virksomhedsskatteloven investeringsfondsloven og
fondsbeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf.
Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg
C, 719.
Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 423. af 13. juni 1990, jf.
Folketingstidende 1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg A, 5611;
tillæg C, 1023.
Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 424 af 13. juni 1990, jf.
Folketingstidende 1989-90, sp. 8886, 9217, 10.490, 11.113; tillæg A, 5617;
tillæg C, 1025.
Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990,
jf. Folketingstidende 1989-1990, sp. 4767, 5697, 8245, 8371; tillæg A, 4001;
tillæg B, 643; tillæg C, 451.
Aktieavancebeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni
1990, jf. Folketingstidende 1989-1990, sp. 8367, 8815, 10.491, 11.113; tillæg
A, 5363,; Tillæg B, 1957; tillæg C, 1021.
Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf.
Folketingstidende 1989-1990 sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg
B, 511; tillæg C, 307.
Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf.
Folketingstidende 1989-1990 sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg
B, 511; tillæg C, 307.
Realrenteafgiftloven er senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990,
jf. Folketingstidende 1989-90 sp. 6481, 6739, 7839, 8124; tillæg A, 4921;
tillæg B, 589; tillæg C, 431.
Lov om bindende forhåndsbesked er senest ændret ved lov nr. 823 af 19.
december 1989, jf. Folketingstidende 1989-90 sp. 68, 279, 3381, 3742; tillæg
A, 281; tillæg B, 253; tillæg C, 105.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3.
Aktieudbytte indgår efter de gældende regler i personskatteloven i den
skattepligtige indkomst og i kapitalindkomsten. For næringsaktionærer indgår
udbyttet i den personlige indkomst.
Efter forslaget skal aktieudbytte ikke længere indgå ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten eller den personlige indkomst.
Udbyttet beskattes derimod som »udbytteindkomst«, der bliver en
særskilt indkomstart i forbindelse med skatteberegningen.
Udbytteindkomsten omfatter de udbytter, som efter de gældende regler
berettiger til skattegodtgørelse, jf. nr. 3. Det vil først og fremmest sige
udbytte fra aktie- og anpartsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende gælder udbytte fra
aktieselskabslignende selskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvor ingen af selskabsdeltagerne
hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles
i forhold til den indskudte kapital.
Dernæst omfatter udbytteindkomsten afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, der modtages fra de ovennævnte selskaber. Efter denne
bestemmelse beskattes vederlag for aktier ved tilbagesalg til det udstedende
selskab og vederlag for aktier ved salg til et holdingselskab på samme måde
som udbytte. Formålet med bestemmelsen er at hindre, at udbytte konverteres
til en lavere beskattet aktieavance.
Endelig omfatter udbytteindkomst udlodninger fra investeringsforeninger,
der er forpligtet til at udlodde samtlige indtjente renter, udbytter,
kursgevinster m.v. Det er dog kun den del af udbyttet, der hidrører fra
foreningens indtægt fra aktieudbytter, der indgår i udbytteindkomsten. På
denne måde opnås, at den samlede beskatning ikke bliver højere, end hvis
ejeren af investeringsbeviset selv havde modtaget aktieudbyttet.
Til nr. 4-11 og nr. 17.
Udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., skal
beskattes med 25 pct., jf. nr. 7. Da beløbsgrænsen reguleres efter
personskattelovens § 20, og reguleringstallet for 1991 udgør 113,6, vil
beløbsgrænsen for 1991 være på 30.000 kr. Er der tale om ægtefæller, der
lever sammen ved indkomstårets udløb, og er den ene ægtefælles
udbytteindkomst lavere end 30.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles
beløbsgrænse tilsvarende. Tilsvarende gælder, såfremt en ægtefælle dør, og
den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo.
På denne måde opnås, at ægtefællernes samlede skat af udbytte er uafhængig
af, hvem udbyttet tilfalder. Princippet svarer til de gældende regler om
overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller ved beregning af 6 pct.skatten.
Skatten af udbytte, der ikke overstiger 30.000 kr., er endeligt afregnet
ved den af selskabet indeholdte kildeskat på 25 pct. Det er derfor ikke
nødvendigt at selvangive udbyttet, jf. forslagets § 2. Det skønnes, at ca.
665.000 udbyttemodtagere ud af i alt 670.000 derfor ikke længere behøver at
selvangive udbytte.
Når skatten er endelig, indgår den ikke i de foreløbige skattebeløb, der
skal forskudsregistreres, og den indgår ikke i slutskatteberegningen.
Skattepligten påhviler dog ikke det udbytteudloddende selskab, men
udbyttemodtageren. Såfremt selskabet ikke har pligt til at indeholde
kildeskat, f.eks i tilfælde, hvor ligningsmyndighederne statuerer maskeret
udbytte, eller ved salg til holdingselskaber, indgår skatten af udbyttet i
udbyttemodtagerens slutskat for det indkomstår, hvor udbyttet er modtaget, og
beløbet vil blive opkrævet som restskat. Tilsvarende gælder, hvis selskabet
ikke overholder sin pligt til at indeholde kildeskat, og beløbet ikke kan
inddrives hos selskabet.
Overstiger udbyttet 30.000 kr., beskattes det overskydende beløb med 40
pct. Udbyttet skal derfor forskudsregistreres og selvangives. Den del af
skatten, der overstiger den indeholdte kildeskat, vil derfor blive opkrævet
som B-skat eller indregnet i A-skatten på samme måde som efter de gældende
regler.
Når aktieudbytte ikke længere indgår i den skattepligtige indkomst, vil
den blive nedsat med et beløb svarende til udbyttet. En positiv skattepligtig
indkomst opgjort efter gældende regler kan derfor blive negativ, når udbyttet
ikke længere indgår ved indkomstopgørelsen. Såfremt fradragsberettigede
udgifter ikke kan modregnes i anden positiv indkomst end udbytte i de fem
følgende indkomstår, kan der blive tale om en ganske betydelig skærpelse af
beskatningen i forhold til de gældende regler. For at undgå dette foreslås,
at skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af
personfradrag kan modregnes i skatten af den del af udbyttet, der overstiger
30.000 kr, jf nr. 8-11. Skatten af de første 30.000 kr. i udbytte er derimod
endelig, og skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af
personfradrag kan ikke modregnes heri. Modregningsadgangen vil ikke medføre
en væsentlig komplicering af skatteberegningsreglerne for personer, fordi
skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag
allerede i dag modregnes i 6- og 12 pct.-skatterne. Reglerne herom udvides
til også at omfatte modregning i skat af udbytte, der overstiger 30.000 kr.
Til nr. 12.
Skattepligtige dødsboer beskattes efter forslaget på samme måde som
personer.
Skatten af de første 30.000 kr. i udbytte er endelig på samme måde som for
personer og refunderes ikke. Dette gælder hvad enten boet er skattepligtigt
eller ej.
Overstiger dødsboets udbytteindkomst 30.000 kr., skal det overskydende
beløb selvangives og beskattes med 40 pct. Dette sker rent teknisk ved at 80
pct. af det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Når dødsboet beskattes med 50 pct. af den skattepligtige indkomst,
vil den reelle beskatning af denne del af udbyttet være på 40 pct. På denne
måde undgås at etablere et system med modregning af skatteværdi af negativ
skattepligtig indkomst i skatten af den del af udbyttet, der overstiger
30.000 kr.
Til nr. 13-16.
Der er tale om konsekvensændringer af det vandrette skatteloft som følge
af dels nedsættelsen af 6 pct.-skatten til 3 pct. i 1991, dels at
udbytteindkomsten ikke længere indgår i den skattepligtige indkomst.
Efter de gældende regler nedsættes skatten, når summen af indkomstskat og
formueskat overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst (det såkaldte
vandrette skatteloft). Når 6 pct.-skatten sænkes til 3 pct. for indkomståret
1991 og ophæves fra og med indkomståret 1992, skal det vandrette skatteloft
sænkes tilsvarende, dvs til 75 pct. i 1991 og 72 pct. i 1992 (sidstnævnte
ændring foretages i forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(Marginalskattelettelser m.v.)). I modsat fald ville personer, der får
nedslag i skatten efter det vandrette skatteloft, ikke få nogen lettelse af
marginalskatten som følge af ophævelsen af 6 pct.-skatten, fordi lettelsen
vil blive opvejet af et mindre nedslag.
Når udbytte fra aktieselskaber ikke længere indgår i den skattepligtige
indkomst, er det nødvendigt at korrigere i den gældende bestemmelse i
personskattelovens § 19, således at udbytteindkomst og skatten heraf indgår i
beregningen. Dog indgår ikke den del af udbytteindkomsten, som beskattes
endeligt, og som ikke skal selvangives.
Til § 2
Når udbyttet ikke overstiger 30.000 kr., er den af selskabet indeholdte
kildeskat endelig afregning af skatten. Det foreslås derfor, at udbytte, der
ikke overstiger 30.000 kr., ikke længere skal selvangives.
Det skønnes, at omkring 665.000 personer ud af i alt 670.000 herved undgår
at selvangive udbytte. Dette indebærer en ganske væsentlig forenkling for
såvel skatteyderne som skattemyndighederne. De resterende ca. 5000 personer
skal fortsat selvangive den del af udbyttet, der overstiger 30.000 kr.
Fritagelsen for at selvangive udbytte gælder kun, såfremt der er indeholdt
kildeskat. Ved salg af aktier til holdingselskaber skal det købende selskab
ikke indeholde kildeskat, og i så fald skal udbyttet selvangives. Tilsvarende
gælder, såfremt selskabet ikke foretager indeholdelse af kildeskat, selv om
der er pligt hertil. I disse tilfælde kan skatten blive opkrævet som
restskat, medmindre selskabet efterfølgende indbetaler beløbet til Told- og
Skattestyrelsen.
Til § 3
Til nr. 1-2.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af
skattegodtgørelsen.
Til nr. 3.
Udbytte, der oppebæres af selskaber, der ejer mindre end 25 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, betaler som nævnt i de
almindelige bemærkninger i dag en effektiv skat af udbyttet på 25 pct., når
der tages hensyn til skattegodtgørelsen. Denne beskatning foreslås opretholdt
uændret. Når skattegodtgørelsen falder bort, kan det ske ved at 62,5 pct. af
udbyttet medregnes ved indkomstopgørelsen.
Beskatning efter lovforslaget af udbytte på 100 kr. til et
minoritetsaktionærselskab.
-------------------------------------------------------------~
Udbytte 100
Udbytte, der medregnes i skattepligtig indkomst 62,5
Selskabsskat 40 pct. 25
-------------------------------------------------------------~
Denne fremgangsmåde vælges for at undgå en særskilt udbyttebeskatning på
25 pct. for selskaber, der vil medføre en komplicering af skatteberegningen.
For det første vil en særskilt beskatning medføre behov for etablering af
regler om modregning af skatteværdi af underskud i den skattepligtige
indkomst, hvilket ville være noget helt nyt for selskaber. I den forbindelse
skulle der tillige indføres regler, der sikrer, at skatteværdi af »købte
underskud« ikke modregnes i udbytteskatten, jf. princippet i
ligningslovens § 15. Efter denne bestemmelse kan et fremført underskud ikke
modregnes i renter og udbytter, såfremt mere end halvdelen af aktierne har
skiftet ejer. Endelig ville en særskilt beskatning medføre en betydelig
komplicering af reglerne om sambeskatning, når der både skal kunne overføres
underskud og skatteværdi af underskud mellem de sambeskattede selskaber.
Til nr. 4-6.
Ved ophævelsen af selskabsskattelovens § 17 A afskaffes den gældende
godtgørelsesordning. I øvrigt er der tale om redaktionelle ændringer.
Til § 4
Til nr. 2.
Fonde skal på samme måde som aktieselskaber have lempet
dobbeltbeskatningen ved at udbytte fra danske aktieselskaber kun medregnes
ved indkomstopgørelsen med 62,5 pct. af beløbet, se bemærkningerne til § 3,
nr. 3.
Til nr. 1 og 3.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af den
eksisterende godtgørelsesordning.
Til § 5
Til nr. 6 og nr. 17.
For såvel personer som dødsboer er skatten af udbytte, der ikke overstiger
30.000 kr., en endelig skat. Skatten kan derfor ikke refunderes, selv om den
skattepligtige efter de gældende regler ville have været berettiget hertil,
f.eks hvis den skattepligtige indkomst er negativ eller hvis et dødsbo er
fritaget for beskatning. For personer indgår skatten ikke i slutskatten, og
den hertil svarende udbytteskat modregnes derfor heller ikke i slutskatten
eller udbetales kontant.
Skat af udbytte, der overstiger 30.000 kr., indgår derimod i
forskudsskatten og slutskatten, og den indeholdte udbytteskat modregnes i
slutskatten på samme måde som efter de gældende regler. Eventuelle
differencer vil derfor bliver opkrævet eller udbetalt som restskat eller
overskydende skat efter de almindelige regler. Udbyttemodtageren kan derfor
få refunderet udbytteskat af udbytte, der overstiger 30.000 kr., såfremt
udbytteskatten ikke kan modregnes i slutskatten. Overstiger den indeholdte
udbytteskat af udbytte modtaget af dødsboer boskatten, udbetales det
overskydende beløb på tilsvarende vis.
Til nr. 8.
Hvis et dødsbo har en negativ skattepligtig indkomst, der ikke kan
fremføres til senere år, fordi boet ophører med at eksistere, udbetales et
beløb svarende til 30 pct. af underskuddet fra det offentlige til boet.
Udbetalingen må dog ikke overstige tidligere betalte skatter. Det foreslås,
at den endelige skat skat af mindre aktieudbytter ikke medregnes i de
tidligere betalte skatter. Dette er en konsekvens af, at skatteværdi af
underskud ikke kan modregnes i den endelige udbytteskat.
Til nr. 11.
Efter denne bestemmelse skal staten betale kommuner og amtskommuner den
del af skatten af det skattepligtige udbytte, der overstiger 30.000 kr., som
svarer til den skat, som kommunerne ville have opnået, hvis udbyttet indgik i
den almindelige skattepligtige indkomst. Princippet svarer til den måde,
hvorpå staten afregner en andel af virksomhedsskatten til kommuner og amter.
Den definitive skat af udbytte under 30.000 kr. afregnes ikke til
bopælskommunen, fordi udbyttet ikke skal selvangives.
Til nr. 13 og 16.
Som følge af den generelle nedsættelse af beskatningen af udbytte til 25
pct. nedsættes det beløb, som det udloddende selskab skal indeholde af
udbyttet, fra 30 til 25 pct. At beskatningsprocenten og
indeholdelsesprocenten er den samme, er en nødvendig forudsætning for at
fritage udbyttet fra selvangivelse. Nedsættelsen af indeholdelsesprocenten
medfører tillige en nedsættelse af beskatningen af udbytte til udenlandske
aktionærer, hvis skat er endeligt afregnet med den indeholdte udbytteskat.
Tilsvarende nedsættes beskatningen af udbytte til begrænset skattepligtige, i
hvilken der ikke foretages indeholdelse af udbytteskat (maskeret udbytte samt
skattepligtige afståelsessummer ved salg til holdingselskaber).
Til nr. 1-5, 7, 9-10, 12, 14-15 og 17-21.
Der er tale om redaktionelle ændringer og konsekvensændringer som følge af
ophævelsen af skattegodtgørelsesordningen.
Til § 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af
skattegodtgørelsesordningen.
Til § 7
Aktier kan indgå i virksomhedsordningen, såfremt den skattepligtige er
næringsdrivende med sådanne aktiver. I og med at lempelsen af
udbyttebeskatningen også skal gælde for personlige næringsaktionærer, skal
udbyttet ikke længere medregnes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige
overskud, hvorover der skal disponeres i overensstemmelse med hæverækkefølgen
i virksomhedsskattelovens § 5. Aktierne og udbytte heraf indgår dog stadig i
virksomheden. For at undgå, at skatten af udbytteindkomst påvirker
beskatningen efter hæverækkefølgen, foreslås, at skatten på linie med
virksomhedsskat og særlig indkomstskat vedrørende virksomheden ikke omfattes
af hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5.
Til § 8
Forslaget skyldes, at selskaber og fonde, der ejer mindre end 25 pct. af
aktiekapitalen i et andet selskab, efter forslagets § 3, nr. 3, og § 4, nr.
2, kun skal medregne 62,5 pct. af udbyttet ved indkomstopgørelsen. Efter den
gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, kan
selskaber kun fradrage tab ved afståelse af aktier, i det omfang tabet
overstiger udbytter, som ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. I modsat
fald kunne der opnås fradrag for et tab, som ikke er lidt i realiteten, fordi
det modsvares af et skattefrit udbytte. Det samme gør sig gældende ved en
delvis skattefritagelse. Dog skal tabsbegrænsningen kun omfatte den del af
udbyttet, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.
Til §§ 9-11.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af
godtgørelsesordningen.
Til § 12.
Loven har virkning fra og med indkomståret 1991.
Indeholdelsesprocenten for det udbytteudloddende selskab sættes ned fra 30
til 25 pct. for udbyttebetalinger, der vedtages den 1. januar 1991 eller
senere.
I de tilfælde, hvor udbyttemodtageren er en person eller et dødsbo med
bagudforskudt indkomstår, kan der være indeholdt en udbytteskat på 30 pct. af
udbytte erhvervet inden den 1. januar 1991. For at undgå selvangivelse og
efterreguleringer af skatten for langt den største del af udbyttemodtagerne
med bagudforskudt indkomstår foreslås, at den indeholdte udbytteskat af
udbytte, der ikke overstiger 30.000 kr., er endelig afregning af skatten,
uanset om udbyttet er erhvervet før eller efter den 1. januar 1991. Der vil
under alle omstændigheder være tale om en lempelse i forhold til de gældende
regler. Virkningen af forslagets overgangsregler for udbytteindkomst er
således, at der ikke skal foretages en særskilt behandling af personer eller
dødsboer med bagudforskudt indkomstår.
Såfremt den samlede udbytteindkomst for en person eller et dødsbo med
bagudforskudt indkomstår overstiger 30.000 kr., modregnes i slutskatten et
beløb svarende til 30 pct. af den del af udbyttet, som er oppebåret i
kalenderåret 1990, og som overstiger 30.000 kr. Antallet af skatteydere med
bagudforskudt indkomstår, der oppebærer udnytter på over 30.000 kr. i den del
af indkomståret 1991, der ligger i kalenderåret 1990, må antages at være
meget lille. For disse udbyttemodtagere vil det derfor være nødvendigt at
foretage en opdeling af udbyttet ved selvangivelsen i udbytte modtaget før og
efter den 1. januar 1991.
Ved udlodninger fra investeringsforeninger, der investerer i andet end
aktier, berøres den endelige beskatning af beløbet som kapitalindkomst ikke
af forslaget. Derimod sættes den udbytteskat, der skal indeholdes, ned fra 30
til 25 pct. Ved udlodning fra investeringsforeninger af beløb, der ikke
hidrører fra aktieudbytte omfattet af lovforslaget, vil det for personer med
bagudforskudt indkomstår 1991 være nødvendigt at foretage en opdeling af
udbyttet, således at udbytteskatten modregnes i slutskatten med 30 pct. af
det udbytte, der er erhvervet i kalenderåret 1990.
For selskaber modregnes udbytteskatten ikke i skatten for det indkomstår,
hvori udbyttet er erhvervet, men i de skatter, der forfalder i det
kalenderår, hvori udbyttet er erhvervet. Selskaberne kan dokumentere
størrelsen af den indeholdte udbytteskat med en attest fra det
udbytteudloddende selskab. Efter nedsættelsen af indeholdelsesprocenten kan
selskaberne kun få modregnet den faktisk indeholdte udbytteskat på 25 pct. af
udbytte erhvervet efter den 1. januar 1991.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov
nr. 423 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres
personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.«.
§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres
personlig indkomst og kapitalindkomst.
2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:
»4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, bortset fra beløb
omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,
5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B, bortset
fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,».
§ 4. - - -
4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og
selskabsskattelovens § 17 A,
5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B,
- - -
3. Efter § 4 indsættes:
» § 4a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af:
1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra
selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2,
3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge sine vedtægter er forpligtet
til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i
indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog
kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede
indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.
Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige
indkomst.«.
§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af
1) almindelig indkomstskat efter § 6,
2) 12 pct.s indkomstskat efter § 7 og
3) 6 pct.s indkomstskat efter § 8.
4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§
7,».
5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8
og«
6. I § 5 indsættes som nr. 4:
»4) skat af udbytteindkomst efter § 8a.«.
7. Efter § 8 indsættes:
» § 8a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 25 pct. Indeholdt
udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke
overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten
modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på
26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger
grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i
denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten
efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk.
1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift
person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes
indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at
den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved
udgangen af dødsåret.
Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.«.
8. § 9, 1.-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Den efter §§ 6-8 og 8a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til
staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages
i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i
skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.«.
§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten skal,
efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien
af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke kan fradrages i den
almindelige indkomstskat, fragår den i skatten efter § 5, nr. 2. En herefter
uudnyttet skatteværdi fradrages i skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag
opgøres efter §§ 10-11 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne
til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende
måde. Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov om
kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen
nævnte personfradrag.
9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til:
»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.
10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til:
»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,».
11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til:
»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.
§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal
skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte
procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8. Et
herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige
indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget
for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes
med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.
Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser
underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal
underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt
omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter
modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede
skatter efter §§ 7-8. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i
de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud
først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som
gælder for underskudsåret.
- - -
12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3:
» Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke
overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige
indkomst, men beskattes endeligt med 25 pct. Dette gælder uanset om boet i
øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16,
stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af
udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af
skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter
kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400
kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 80 pct. af det overskydende
beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter
kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens §
67.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der indkomstskat
med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et
grundbeløb på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har
foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig, tilkommer der
hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet reguleres efter § 20.
13. § 19, stk. 2, affattes således:
»Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1
og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og
formueskat overstiger 75 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med
tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først
nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, bortset fra
den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne
efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb
udgør 75 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst
efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 6o pct. Det
samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke
overstige den samlede formueskat.«.
§ 19 - - -
Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat
efter stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af
skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes
formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede
skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan
dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og
indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.
- - -
14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den
skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2,
idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra
underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten
forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst
efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ,
nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.«.
§ 19 - - -
Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og
dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst
(skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige
indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den
skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra
ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved
opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige indkomst med
den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller nedsættes med dennes
negative kapitalindkomst.
- - -
15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således:
»2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter
§ 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af
skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med
tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end
skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede
skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk.
2.«.
§ 19 - - -
Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller
omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:
1) Ægtefællernes samlede formueskat.
2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal
indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede
skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte
skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.
3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomstskat hos den
ægtefælle, der har den største personlige indkomst.
4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst
hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det
negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.
6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1,
dels med skatteværdien af et personfradrag.
- - -
16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således:
»Udgør de indkomst - og formueskatter, der beregnes efter stk. 4,
mere end 75 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3,
nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten,
bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for
kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb.
Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af
udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten,
nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og
formueskatterne overstiger 75 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige
indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«.
§ 19 - - -
Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter
stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3,
nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten med det
overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre
end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb,
hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes
samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes formueskatten, dog højst med
60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede
nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i
formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter
forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i
formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den
anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.
- - -
17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og
18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«.
§ 20. De i §§ 7, 10, 15, 16 og 18 nævnte grundbeløb og det i § 8
nævnte bundfradrag reguleres efter et årligt beregnet reguleringstal.
Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med
2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,
indsættes i § 2 som stk. 7:
» Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke
selvangives.«.
§ 2. - - -
Stk. 6. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er
personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i), eller efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen
gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse
af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5. Fritaget
for pligten til selvangive sin indkomst er endvidere personer, der alene er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, og som alene
beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk.1, litra d, ophæves.
2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt.
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere
selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i
udlandet, for så vidt de
- - -
d) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse
som nævnt i § 17 A knyttet til de i litra c) nævnte udbytteindtægter, og
hvoraf der svares skat i henhold til kildeskattelovens § 65 A,
- - -
Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f),
omfatter alene indtægter fra de der nævnte indkomstkilder. Skattepligten i
medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat,
der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra d), er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, erlagte skat. Skattepligten i
medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1,
litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C
foretagne indeholdelse af royaltyskat.
- - -
3. I § 13 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 62,5 pct. af
udbyttebeløbet.«.
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved
udvidelse af sin aktiekapital.
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber modtager af
aktier eller andele i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er
hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende
selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,
har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende
selskab - datterselskabet.
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af
aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i
landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og
faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr.
1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.
- - -
4. I overskriften til Afsnit IV udgår: »og
skattegodtgørelse«.
5. § 17A ophæves.
§ 17 A. Når de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og
andre selskaber udlodder udbytte, indrømmes der udbyttemodtagerne en
skattegodtgørelse, der betales af statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25
pct. af det modtagne udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun
udbyttemodtagere, der er fuldt skattepligtige her i landet af det modtagne
udbytte.
Stk. 2. Skattegodtgørelse indrømmes endvidere medlemmer af
investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for
indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i
indkomståret indtjente renter og udbytter. Godtgørelsen beregnes som 25 pct.
af den del af de udloddede beløb, som hidrører fra modtagne udbytter fra de i
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af det beløb,
hvoraf godtgørelsen beregnes.
6. I § 27, stk. 3, udgår »d),».
§ 27. - - -
Stk. 3. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er
selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1,
litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den
skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.
1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5, eller har oppebåret
royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.
- - -
§ 4
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, udgår: »samt godtgørelse som nævnt i
§ 12«.
§ 8. Ved opførelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1,
nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed,
renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A.
Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte
foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst
opgjort efter reglerne i lov om særlig indkomstskat, lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., indkomst som nævnt i lov om den
skattepligtige behandling af gevinster og tab på fordringer og gæld samt
godtgørelse som nævnt i § 12. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst
efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber
gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.
- - -
2. I § 10 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
med 62,5 pct. af udbyttebeløbet.«.
§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov
omfattede fonde, foreninger og institutter m.v. medregnes ikke udbytte af
aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog
kun, hvis fonden, foreningen eller instituttet m.v. i hele det indkomstår,
hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller
andelskapitalen i det udbyttegivende selskab.
- - -
3. § 12 ophæves.
§ 12. Modtager fonden, foreningen eller instituttet m.v. udbytte
fra et af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, omfattet selskab,
indrømmes en skattegodtgørelse, der betales af statskassen. Godtgørelsen
beregnes som 25 pct. af det modtagne udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun
udbyttemodtagere, der efter denne lov er skattepligtige af det modtagne
udbytte.
§ 5
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves.
2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til:
»stk. 5«.
§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten
påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og
dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller
dødsboer
- - -
g) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse
som nævnt i selskabsskattelovens § 17 A knyttet til de i litra f) nævnte
udbytteindtægter,
h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 6,
- - -
3. § 2, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.
§ 2. - - -
Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er
endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A, stk. 1, erlagte skat.
- - -
4. I § 14, stk. 1, udgår: »samt eventuel
skattegodtgørelse, som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v.,
der er oppebåret før dødsfaldet,».
5. I § 14, stk. 2, udgår to steder: »samt eventuel
skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».
§ 14. Når boet efter en person, der var skattepligtig her i
landet, skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er den pågældendes
indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og
eventuel restskat m.v., som er overført til dette år efter § 61, stk. 3,
endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som
forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er
indtjent før dette tidspunkt. Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2,
2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,
vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for
indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.
Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for
tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende
ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde
levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra
indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført
restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for
samme periode og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk.
2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,
overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før
dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette
tidspunkt, med mindst 10.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb.
Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten
med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den
eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuelt overført beløb
efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i §
67 A, stk. 1, med mindst 1.000 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt
for meget, tilbagebetalt.
- - -
6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8
a, stk. 1, udbetales ikke.«.
§ 16. Boer, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet,
er fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og nettoformue
efter værdien i handel og vandel ved dødsfaldet ikke overstiger beløb, der
fastsættes ved lov. Ved beregningen tages hele boet i betragtning, jf. § 18,
stk. 1, 1.-3. pkt. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb
udbetales til boet, medmindre afdøde efterlader sig en ægtefælle, der
overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje
skiftes.
- - -
7. I § 25 A, stk. 4, udgår: », herunder
skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v.,».
§ 25 A. - - -
Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk.
3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter
reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af
renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og
udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt kursgevinster på fordringer
og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.
- - -
8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »af indkomst og formue« til: »af anden indkomst end
udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af
formue«.
§ 31. - - -
Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår
udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til
boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb
svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af
skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb,
som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt indkomst og
formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har
fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved udbetalingerne
fordeles mellem stat og kommune efter regler, som skatteministeren
fastsætter.
- - -
§ 32 - - -
Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår
udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan
boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt
af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb,
som længstlevende, afdøde og boet har betalt af indkomst og formue i de to
foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune
gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.
- - -
9. § 51 A, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 51 A. Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve
aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages
der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat
hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer
til at svare til den forventede slutskat.
Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et
eventuelt yderligere beløb af foreløbige skat opkræves ved skattebillet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når det må
forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvortil der
indrømmes skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1.
- - -
10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, og § 62,
stk. 1, udgår: »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A,
stk. 1,».
§ 55. Må det antages. at den allerede betalte foreløbige skat
væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat
m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter §
62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A,
stk. 1, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 3,
fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som
efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om
tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den
foreløbige skat opkræves.
Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter
stk. 1.
§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den
skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61,
stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2.
pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes
nedennævnte beløb vedrørende samme år:
- - -
§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed
slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og
efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt
eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte overstige de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes restskat.
- - -
§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel
overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt
overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse
som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte være mindre end de foreløbige skatter, der
modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.
- - -
11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
» Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat
af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.«.
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
7« til: »stk. 7-8«.
§ 67. Staten afregner over for den enkelte kommune den del af
slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.
- - -
Stk. 7. Staten afregner overfor kommunen en andel af
virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes
med udskrivningprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af
den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat.
Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der
beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige
afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de
skattepligtiges slutskatter.
Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-5 og stk. 7 finder tilsvarende
anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.
13. I § 65, stk. 1, ændres to steder »30 pct.«
til: »25 pct.«.
14. I § 65, stk. 2, udgår: »eller i skattegodtgørelsen
efter selskabsskattelovens § 17 A«.
§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller
godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende
indregistrerede aktiselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af
deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler
overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal
vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indholde
30 pct. af det samlede udbytte. Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere
foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med
selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Til
udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller
andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af
likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.
Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte
beløb benævnes »udbytteskat«.
Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne
aktier eller andele eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens §
17 A. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation
for størelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.
- - -
15. § 65 A, stk.1, ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
16. I § 65 A, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »30
pct.« til: »25 pct.«.
§ 65 A. Af skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, der
i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning ydes til en person eller et
selskab i denne stat m.v., jf. § 2, stk. 1, litra g), og selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra d), svares der en skat på 30 pct.
Stk. 2. En person eller et dødsbo, som er skattepligtige efter §
2, stk. 1, litra f), og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), betaler en endelig skat på 30
pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1, men som ikke
omfattes af inholdelsespligten i § 65, samt af afståelsesummer, der er
omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.
- - -
17. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori
der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i
slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig
betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet
ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«.
18. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende
til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.
19. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede
udbytte« til: »udbytteskatten«.
20. § 67, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,
udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er
endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter
reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter
stk. 1, sidste pkt., udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr.
eller derover.«.
§ 67. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for
nogen, der er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet udbytte, hvori der
efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes der i den for vedkommende
skattepligtige udskrevne slutskat et beløb svarende til 30 pct. af det
medregnede udbytte, jf. § 60, stk. 1, litra d). For et dødsbo foretages
modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende
indkomstsår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat,
der pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig
indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan
modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.
Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtige efter § 1 i
selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger
og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt
udbytteskat, modregnes et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede
udbytte i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det
kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan
anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan
skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler
derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.
Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet,
erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales
der efter begæring den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det
erhvervede udbytte.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de
investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.
Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når
han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der
foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af
skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller
godskrivning.
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun
kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør
25 kr. eller derover.
21. § 67 A ophæves.
§ 67 A. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for
nogen, der er skattepligtig i henhold til § 1, medregnet skattegodtgørelse
efter § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktielskaber m.v., modregnes
skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat. For et dødsbo foretages
modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende
indkomstår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der
pålignes boet, udbetales det kontant.
Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modtaget udbytte, hvortil der
efter samme lovs § 17 A indrømmes skattegodtgørelse, modregnes
skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales
for det skatteår, i hvilket skattegodtgørelsen er medregnet ved ansættelsen.
I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning, udbetales det kontant.
Tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse
foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte, hvortil der efter denne
lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for de investeringsforeninger, der
omfattes af loven om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,
tilsvarende anvendelse.
§ 6
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som
senest ændret ved § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 B, stk. 2, udgår: », herunder
skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v.,»
§ 8 B. - - -
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i
tilknytning til den skattepligtigess erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før
den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over en årrække efter
regler, der fastsættes af skatteministeren. Det samme gælder, hvis udgifterne
i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den
skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden
fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og
valutakurstab og med fradrag af rente~ og udbytteindtægter, herunder
skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet.
Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages
eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå
efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan
ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages
på een gang.
- - -
2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således:
»3) udbytter efter § 16 A,».
§ 15 - - -
Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
1) renteindtægter og renteudgifter,
2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter
kursgevinstloven,
3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og
selskabsskattelovens § 17 A,
4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse
af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.
- - -
3. I § 16 A, stk. 1, udgår: », herunder den i § 17 A i
loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede
skattegodtgørelse«.
§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder
den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede
skattegodtgørelse. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes
til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele
samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses.
- - -
§ 7
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,
som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den
skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat
efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i
virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.
§ 5. Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige
anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:
- - -
Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den
skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i
virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.
2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der
indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af
virksomhedens skattepligtige overskud.«.
§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5,
samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst og
formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne
vedrører.
§ 8
I lov om beskatning ved fortjeneste på aktier mv., jf lovbekendtgørelse
nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni
1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste pkt.:
»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for
at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse
foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb,
hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet
ved indkomstopgørelsen.«
§ 5. - - -
Stk. 5. Et selskabs tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages
i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som
selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt lov om
beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10.
- - -
§ 9
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april
1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk.
1, », herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».
§ 4. Henlæggelsen kan højst andrage 25 pct. af overskuddet af
selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret - opgjort efter reglerne
for opgørelse af skattepligtig indkomst - med tillæg af renteudgifter og
kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter,
herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v., samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i
opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst andrage 5.000 kr.
- - -
§ 10
I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lov nr. 143
af 13. april 1983, som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989,
udgår i § 1, stk. 2,: »samt skattegodtgørelse efter
selskabsskattelovens § 17 A«.
§ 1. Enhver, for hvem det findes af væsentlig betydning, kan hos
Ligningsrådet få svar (forhåndsbesked) på spørgsmål af den i stk. 2
omhandlede art.
Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende
almindelig eller særlig indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller
formueskat, afgift og tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift
efter lov om frigørelsesafgift samt skattegodtgørelse efter
selskabsskattelovens § 17 A.
- - -
§ 11
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988, som senest ændret ved lov nr.
250 af 25. april 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 3 og
8,: »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«.
§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der
ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder:
- - -
3) udbytte, kursværdiændringer, realiserede kursgevinster og -tab samt
skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A vedrørende certifikater i
investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger.
- - -
Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:
- - -
3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser samt skattegodtgørelse
efter selskabsskattelovens § 17 A,
- - -
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. januar 2023
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019. — Skatteministeriet mod T Danmark og Y Denmark Aps. EU-domme · 26. februar 2019
- 2003/501/EF: Kommissionens beslutning af 16. oktober 2002 om statsstøtteordning C 49/2001 (ex NN 46/2000) — Koordinationscentre — Luxembourg (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3740) EU-lovgivning · 16. oktober 2002
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022