1989 LSF 234 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (AFREGNING AF INDKOMSTSKAT OG KIRKELIGE AFGIFTER MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret
bl.a. ved § 10, nr. 2, lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i
lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 64, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter, der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående
kalenderår, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk.
2 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen
det samlede forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori
slutskatten beregnes.«
2. Efter § 64 indsættes i afsnit V:
»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg
Kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i §
64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis
kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for
amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64,
stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1990.
Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i
stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er
nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske
udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.«
§ 2
§ 1, nr. 1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret
1989 og senere kalenderår.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
Læs alt
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret
ved § 10, nr. 2, lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i lov
nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 64, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,
der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et
større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt
til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede
forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten
beregnes.«
2. Efter § 64 indsættes i afsnit V:
»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner
udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4,
jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske
en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og
Københavns og Frederiksberg kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk.
8, og som vedrører kalenderåret 1990.
Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1,
bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i
stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af
tidspunktet for afregningen af disse beløb.«
§ 2
§ 1, nr. 1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1989
og senere kalenderår.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Formål
Lovforslaget er en opfølgning af aftalen af 2. juni 1989 mellem regeringen
og Kommunernes Landsforening om den kommunale økonomi i 1990 og - for
amtskommunernes vedkommende - af henstillingen af samme dato vedrørende
amtskommunernes budgetter for 1990, sammenholdt med den aftale mellem
regeringen og Amtsrådsforeningen om den amtskommunale økonomi, der er indgået
den 9. maj 1990.
I aftalen af 2. juni 1989 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening
om den kommunale økonomi i 1990 anføres det således i pkt. 3, 2. afsnit:
»1/36-delsordningen afvikles med virkning første gang for betalinger
vedrørende året 1989.«
I henstillingen af 2. juni 1989 vedrørende amtskommunernes budgetter for
1990 hedder det i pkt. 7:
»En negativ novemberrate for 1990 udsættes.«
Dette punkt er udbygget i aftalen af 9. maj 1990 mellem regeringen og
Amtsrådforeningen om den amtskommunale økonomi, hvori det i pkt. 2, iii,
hedder:
»Novemberafregningen for 1989 og den novemberafregning for 1990, som
forfalder i 1991, påbegyndes afregnet, når der bliver overskud i
amtskommunernes økonomi, jf. denne aftales punkt 1. Realiseres den under ii)
nævnte besparelse, modregnes den amtskommunale besparelse herved i
udsættelsen af novemberraten for 1990«. (Den under ii) nævnte besparelse
vedrører det eventuelle resultat af en analyse af udgifterne til
medicintilskud).
I aftalens punkt 1 hedder det, at »parterne er enige om, at der for
årene 1992 til 1994 gennemføres årlige forhandlinger om, at den eventuelle
konjunkturbestemte forbedring af den amtskommunale økonomi omsættes i
amtskommunale skattelettelser, og at udgiftspolitikken udformes parallelt med
statens under hensyn til forskelle i opgavernes struktur.«
Lovforslaget går således ud på at ændre reglerne i kildeskattelovens § 64
om efterregulering af de forskudsbeløb af indkomstskat og kirkelige afgifter,
der af statskassen udbetales til kommuner og amtskommuner.
I tilfælde, hvor efterreguleringen for et givet år er i en (amts)kommunes
favør, får (amts)kommunen udbetalt en del af forskelsbeløbet den 1. november
i året efter og resten over 3 år - de såkaldte 36-delsrater. Denne regel
foreslås ændret således, at hele forskelsbeløbet udbetales den 1. november i
det efterfølgende år, d.v.s. reglerne om 36-delsraterne bortfalder
(lovforslagets § 1, nr. 1).
I tilfælde, hvor efterreguleringen er i statens favør, skal (amts)kommunen
tilbagebetale forskelsbeløbet til statskassen den 1. november i året efter.
Det foreslås, at amtskommuner, der skal tilbagebetale forskelsbeløb den 1.
november 1990 vedrørende 1989 samt Københavns og Frederiksberg kommuner, hvis
nogen af dem skal tilbagebetale sådanne, får udsættelse med betalingen.
Endvidere foreslås det, at indenrigsministeren bemyndiges til helt eller
delvis at udsætte tilbagebetalingen af eventuelle forskelsbeløb den 1.
november 1991 vedrørende 1990 for amtskommunerne samt Københavns og
Frederiksberg kommuner. Tidspunktet for tilbagebetalingen af amtskommunernes
novemberrater fastsættes efter forhandling med Amtsrådsforeningen.
Tidspunktet for betaling af novemberrater for København og Frederiksberg
fastsættes efter forhandling med disse kommuner (lovforslagets § 1, nr. 2).
2. Baggrund og indhold
Den personlige indkomstskat til staten, kommunal og amtskommunal
indkomstskat samt kirkelige afgifter opkræves samlet af staten (Told- og
Skattestyrelsen). I kildeskattelovens § 64 er der fastsat nærmere regler om,
hvorledes staten afregner den kommunale andel af skatterne. Bestemmelserne
finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår amtskommunerne. Hvor der i
det følgende tales om kommuner, omfatter udtrykket både primærkommuner,
herunder Københavns og Frederiksberg kommuner, og amtskommuner. De kirkelige
afgifter udbetales til primærkommunerne, som afregner disse videre til de
kirkelige kasser. Hvor der i det følgende tales om de kommunale skatter, er
de kirkelige afgifter medregnet heri.
I henhold til kildeskattelovens § 64, stk. 2, kan den enkelte kommune
forlange, at der ved begyndelsen af hver måned af statskassen udbetales den
et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat svarende til 1/12 af
det årlige beløb, der efter kommunens budget udgør dens indtægt ved
indkomstskat af personer.
Såfremt slutskatterne overstiger de udbetalte forskudsbeløb, udbetales det
samlede forskelsbeløb i henhold til kildeskattelovens § 64, stk. 3, til
kommunen af statskassen den 1. november i året efter det budgetår, hvori
forskudsbeløbene er blevet udbetalt, så længe der er tale om forskelsbeløb,
der ikke overstiger 3 pct. af de udbetalte forskudsbeløb. Hvis et
forskelsbeløb overstiger denne grænse, udbetales den overskydende del med et
tillæg på 12 pct. med 1/36 pr. måned i de følgende 3 år.
Overstiger de udbetalte forskudsbeløb slutskatterne, skal kommunen i
henhold til gældende lovs § 64, stk. 4, tilbagebetale beløbet til statskassen
den 1. november i året efter budgetåret.
Hvis forskelsbeløbet overstiger 3 pct. af summen af de udbetalte
forskudsbeløb, forhøjes den overskydende del af forskelsbeløbet med et
tillæg, der p.t. udgør 14 pct.
Det foreslås at ændre de omtalte regler på følgende 3 punkter:
1. Ved tilbagebetaling af forskelsbeløb til kommuner udbetales det samlede
forskelsbeløb uanset størrelsen den 1. november i året efter det år, hvori
forskudsbeløbene er blevet udbetalt. 36-delsrater vedrørende forskelsbeløb
for årene til og med 1988 udbetales efter de hidtidige regler.
2. Amtskommuner, der skal tilbagebetale forskelsbeløb den 1. november 1990
vedrørende 1989, får udsættelse med tilbagebetalingen. Denne udsættelse med
tilbagebetaling omfatter også Københavns og Frederiksberg kommuner.
3. Indenrigsministeren bemyndiges til for amtskommuner samt Københavns og
Frederiksberg kommuner helt eller delvis at udsætte tilbagebetalingen af
eventuelle forskelsbeløb den 1. november 1991.
Bemyndigelsen vil i overensstemmelse med den i afsnit 1 omtalte aftale
blive anvendt til efter forhandling med de berørte parter at udsætte
tilbagebetalingen af den del af de samlede amtskommunale forskelsbeløb den 1.
november 1991 vedrørende 1990, som overstiger de eventuelle amtskommunale
besparelser i 1991 ved ændringer i reglerne for medicintilskud.
Tidspunktet for og størrelsen af tilbagebetalingen af de udsatte
novemberrater fastsættes af indenrigsministeren efter forhandling med de
pågældende parter. Efter aftalens tekst skal tilbagebetalingen påbegyndes,
når der blivere overskud i amtskommunernes økonomi, jf. afsnit 1.
Når tilbagebetalingen er tilendebragt, omsættes konjunkturoverskud i
skattenedsættelser, jf. aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen af 9.
maj 1990, hvori det hedder:
»Parterne er enige om, at der for årene 1992 til 1994 gennemføres
årlige forhandlinger om, at den eventuelle konjunkturbestemte forbedring af
den amtskommunale økonomi omsættes i amtskommunale skattelettelser, og at
udgiftspolitikken udformes parallelt med statens under hensyn til forskelle i
opgavernes struktur.«
3. Økonomiske konsekvenser
Forslaget har totalt set ingen provenumæssige virkninger, men indebærer
provenumæssige forskydninger mellem årene, da det vedrører tidspunktet for
afregningen af forskelsbeløbet til (amts)kommunerne.
Det kan dog nævnes, at (amts)kommunerne set under eet vil få en
likviditetsfordel, idet forskelsbeløbet efter forslaget skal udbetales på een
gang i stedet for delvis at strækkes over 36 måneder.
Amtskommunerne får ligeledes set under eet en likviditetsfordel i 1990 og
1991, idet betalingen af forskelsbeløbene vedrørende 1989 og eventuelt også
1990 udsættes. Forskelsbeløbene vedrørende 1989 og 1990 skønnes på nuværende
tidspunkt at blive hhv. ca. 0,9 mia. kr. og ca. 0,3 mia. kr. for
amtskommunerne, inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret
ved § 10, nr. 2, i lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i lov
nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 64, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,
der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et
større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt
til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede
forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten
beregnes.«
§ 64.Staten afregner over for den enkelte kommune den del af
slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.
Stk. 2. Den enkelte kommune kan forlange, at der ved begyndelsen af hver
måned af statskassen udbetales den et beløb til foreløbig dækning af kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til
en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen til enhver tid
gældende overslag udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter
af personer.
Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der
opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et større
beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til
kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen forskelsbeløbet
til kommunen efter følgende regler:
a) Overstiger forskelsbeløbet ikke 3 pct. af summen af de månedlige beløb,
der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det foregående kalenderår,
udbetales det samlede forskelsbeløb den 1. november i det år, hvori
slutskatten beregnes.
b) Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der
efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det foregående kalenderår, udbetales
der den 1. november et til de nævnte 3 pct. svarende beløb. Den resterende
del af det samlede forskelsbeløb udbetales med 1/36 pr. måned, første gang
ved begyndelsen af januar måned i det kalenderår, som følger efter det år,
hvori slutskatten beregnes. Til det beløb, der udbetales med 1/36 pr. måned,
ydes et tillæg på 12 pct.
Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter et mindre
beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes forskelsbeløbet
med eventuelt tillæg efter 2. pkt. snarest muligt fra den 1. november i det
år, hvori slutskatten beregnes, i de månedlige beløb, der tilkommer kommunen
efter stk. 2. Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af de udbetalte månedlige
beløb, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af
forskelsbeløbet med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens
diskonto den 1. juli 2 år forud for det år, hvori slutskatten beregnes. En
kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal
indkomstsskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det
pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved
beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.
Stk. 5. Den 1. november hvert år sker der endvidere afregning af de beløb
af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, der som følge af ændringer i
skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af
andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning. De
her nævnte skattebeløb afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er
forløbet efter den i stk. 3 og 4 nævnte 1. november. Medfører afgangsførelsen
ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af skattebeløb for år,
hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, at der foreligger
udækkede beløb af sådan restskat m.v., bærer den eller de komuner, der er
berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er
overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.
Stk. 6. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af staten
samtidig med afregningen efter stk. 3-5.
Stk. 7. Staten afregner over for kommunen en andel af virksomhedsskatten
efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med
udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den
del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved
afregningen af slutskatten skal kommunen betale et beløb, der beregnes med
udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af
beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, derefter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de
skattepligtige slutskatter.
Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-5 og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse,
for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.
2. Efter § 64 indsættes i afsnit V:
»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner
udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4,
jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske
en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og
Københavns og Frederiksberg kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk.
8, og som vedrører kalenderåret 1990.
Stk. 3. Tidspunkterne for afregning af de beløb, der er nævnt i stk. 1,
bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i
stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af
tidspunktet for afregningen af disse beløb.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT M.V. (ÆNDRET AFREGNING AF INDKOMSTSKAT MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE) Retsinformation · 24. marts 1992
- 1994 LSF 246 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (TILBUD OM BUDGETSIKKERHED VED STATSGARANTERET UDSKRIVNINGSGRUNDLAG SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KOMMUNAL UDLIGNINGSREFORM) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1985 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG KILDESKATTELOVEN (BEGRÆNSNING AF FRADRAGSRET FOR LØNMODTAGERUDGIFTER OG VISSE KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 3. oktober 1990
- 1990 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 10. april 1991
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) Retsinformation · 29. marts 2006