Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 234 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (AFREGNING AF INDKOMSTSKAT OG KIRKELIGE AFGIFTER MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE)

1989/1 LSF 234Lovforslag som fremsatFolketinget14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret

bl.a. ved § 10, nr. 2, lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i

lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 64, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige

afgifter, der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående

kalenderår, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk.

2 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen

det samlede forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori

slutskatten beregnes.«

2. Efter § 64 indsættes i afsnit V:

»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg

Kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i §

64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis

kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for

amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64,

stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1990.

Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i

stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er

nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske

udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.«

§ 2

§ 1, nr. 1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret

1989 og senere kalenderår.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

Læs alt

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret

ved § 10, nr. 2, lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i lov

nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 64, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et

større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt

til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede

forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten

beregnes.«

2. Efter § 64 indsættes i afsnit V:

»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner

udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4,

jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske

en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og

Københavns og Frederiksberg kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk.

8, og som vedrører kalenderåret 1990.

Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1,

bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i

stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af

tidspunktet for afregningen af disse beløb.«

§ 2

§ 1, nr. 1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1989

og senere kalenderår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Formål

Lovforslaget er en opfølgning af aftalen af 2. juni 1989 mellem regeringen

og Kommunernes Landsforening om den kommunale økonomi i 1990 og - for

amtskommunernes vedkommende - af henstillingen af samme dato vedrørende

amtskommunernes budgetter for 1990, sammenholdt med den aftale mellem

regeringen og Amtsrådsforeningen om den amtskommunale økonomi, der er indgået

den 9. maj 1990.

I aftalen af 2. juni 1989 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening

om den kommunale økonomi i 1990 anføres det således i pkt. 3, 2. afsnit:

»1/36-delsordningen afvikles med virkning første gang for betalinger

vedrørende året 1989.«

I henstillingen af 2. juni 1989 vedrørende amtskommunernes budgetter for

1990 hedder det i pkt. 7:

»En negativ novemberrate for 1990 udsættes.«

Dette punkt er udbygget i aftalen af 9. maj 1990 mellem regeringen og

Amtsrådforeningen om den amtskommunale økonomi, hvori det i pkt. 2, iii,

hedder:

»Novemberafregningen for 1989 og den novemberafregning for 1990, som

forfalder i 1991, påbegyndes afregnet, når der bliver overskud i

amtskommunernes økonomi, jf. denne aftales punkt 1. Realiseres den under ii)

nævnte besparelse, modregnes den amtskommunale besparelse herved i

udsættelsen af novemberraten for 1990«. (Den under ii) nævnte besparelse

vedrører det eventuelle resultat af en analyse af udgifterne til

medicintilskud).

I aftalens punkt 1 hedder det, at »parterne er enige om, at der for

årene 1992 til 1994 gennemføres årlige forhandlinger om, at den eventuelle

konjunkturbestemte forbedring af den amtskommunale økonomi omsættes i

amtskommunale skattelettelser, og at udgiftspolitikken udformes parallelt med

statens under hensyn til forskelle i opgavernes struktur.«

Lovforslaget går således ud på at ændre reglerne i kildeskattelovens § 64

om efterregulering af de forskudsbeløb af indkomstskat og kirkelige afgifter,

der af statskassen udbetales til kommuner og amtskommuner.

I tilfælde, hvor efterreguleringen for et givet år er i en (amts)kommunes

favør, får (amts)kommunen udbetalt en del af forskelsbeløbet den 1. november

i året efter og resten over 3 år - de såkaldte 36-delsrater. Denne regel

foreslås ændret således, at hele forskelsbeløbet udbetales den 1. november i

det efterfølgende år, d.v.s. reglerne om 36-delsraterne bortfalder

(lovforslagets § 1, nr. 1).

I tilfælde, hvor efterreguleringen er i statens favør, skal (amts)kommunen

tilbagebetale forskelsbeløbet til statskassen den 1. november i året efter.

Det foreslås, at amtskommuner, der skal tilbagebetale forskelsbeløb den 1.

november 1990 vedrørende 1989 samt Københavns og Frederiksberg kommuner, hvis

nogen af dem skal tilbagebetale sådanne, får udsættelse med betalingen.

Endvidere foreslås det, at indenrigsministeren bemyndiges til helt eller

delvis at udsætte tilbagebetalingen af eventuelle forskelsbeløb den 1.

november 1991 vedrørende 1990 for amtskommunerne samt Københavns og

Frederiksberg kommuner. Tidspunktet for tilbagebetalingen af amtskommunernes

novemberrater fastsættes efter forhandling med Amtsrådsforeningen.

Tidspunktet for betaling af novemberrater for København og Frederiksberg

fastsættes efter forhandling med disse kommuner (lovforslagets § 1, nr. 2).

2. Baggrund og indhold

Den personlige indkomstskat til staten, kommunal og amtskommunal

indkomstskat samt kirkelige afgifter opkræves samlet af staten (Told- og

Skattestyrelsen). I kildeskattelovens § 64 er der fastsat nærmere regler om,

hvorledes staten afregner den kommunale andel af skatterne. Bestemmelserne

finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår amtskommunerne. Hvor der i

det følgende tales om kommuner, omfatter udtrykket både primærkommuner,

herunder Københavns og Frederiksberg kommuner, og amtskommuner. De kirkelige

afgifter udbetales til primærkommunerne, som afregner disse videre til de

kirkelige kasser. Hvor der i det følgende tales om de kommunale skatter, er

de kirkelige afgifter medregnet heri.

I henhold til kildeskattelovens § 64, stk. 2, kan den enkelte kommune

forlange, at der ved begyndelsen af hver måned af statskassen udbetales den

et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat svarende til 1/12 af

det årlige beløb, der efter kommunens budget udgør dens indtægt ved

indkomstskat af personer.

Såfremt slutskatterne overstiger de udbetalte forskudsbeløb, udbetales det

samlede forskelsbeløb i henhold til kildeskattelovens § 64, stk. 3, til

kommunen af statskassen den 1. november i året efter det budgetår, hvori

forskudsbeløbene er blevet udbetalt, så længe der er tale om forskelsbeløb,

der ikke overstiger 3 pct. af de udbetalte forskudsbeløb. Hvis et

forskelsbeløb overstiger denne grænse, udbetales den overskydende del med et

tillæg på 12 pct. med 1/36 pr. måned i de følgende 3 år.

Overstiger de udbetalte forskudsbeløb slutskatterne, skal kommunen i

henhold til gældende lovs § 64, stk. 4, tilbagebetale beløbet til statskassen

den 1. november i året efter budgetåret.

Hvis forskelsbeløbet overstiger 3 pct. af summen af de udbetalte

forskudsbeløb, forhøjes den overskydende del af forskelsbeløbet med et

tillæg, der p.t. udgør 14 pct.

Det foreslås at ændre de omtalte regler på følgende 3 punkter:

1. Ved tilbagebetaling af forskelsbeløb til kommuner udbetales det samlede

forskelsbeløb uanset størrelsen den 1. november i året efter det år, hvori

forskudsbeløbene er blevet udbetalt. 36-delsrater vedrørende forskelsbeløb

for årene til og med 1988 udbetales efter de hidtidige regler.

2. Amtskommuner, der skal tilbagebetale forskelsbeløb den 1. november 1990

vedrørende 1989, får udsættelse med tilbagebetalingen. Denne udsættelse med

tilbagebetaling omfatter også Københavns og Frederiksberg kommuner.

3. Indenrigsministeren bemyndiges til for amtskommuner samt Københavns og

Frederiksberg kommuner helt eller delvis at udsætte tilbagebetalingen af

eventuelle forskelsbeløb den 1. november 1991.

Bemyndigelsen vil i overensstemmelse med den i afsnit 1 omtalte aftale

blive anvendt til efter forhandling med de berørte parter at udsætte

tilbagebetalingen af den del af de samlede amtskommunale forskelsbeløb den 1.

november 1991 vedrørende 1990, som overstiger de eventuelle amtskommunale

besparelser i 1991 ved ændringer i reglerne for medicintilskud.

Tidspunktet for og størrelsen af tilbagebetalingen af de udsatte

novemberrater fastsættes af indenrigsministeren efter forhandling med de

pågældende parter. Efter aftalens tekst skal tilbagebetalingen påbegyndes,

når der blivere overskud i amtskommunernes økonomi, jf. afsnit 1.

Når tilbagebetalingen er tilendebragt, omsættes konjunkturoverskud i

skattenedsættelser, jf. aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen af 9.

maj 1990, hvori det hedder:

»Parterne er enige om, at der for årene 1992 til 1994 gennemføres

årlige forhandlinger om, at den eventuelle konjunkturbestemte forbedring af

den amtskommunale økonomi omsættes i amtskommunale skattelettelser, og at

udgiftspolitikken udformes parallelt med statens under hensyn til forskelle i

opgavernes struktur.«

3. Økonomiske konsekvenser

Forslaget har totalt set ingen provenumæssige virkninger, men indebærer

provenumæssige forskydninger mellem årene, da det vedrører tidspunktet for

afregningen af forskelsbeløbet til (amts)kommunerne.

Det kan dog nævnes, at (amts)kommunerne set under eet vil få en

likviditetsfordel, idet forskelsbeløbet efter forslaget skal udbetales på een

gang i stedet for delvis at strækkes over 36 måneder.

Amtskommunerne får ligeledes set under eet en likviditetsfordel i 1990 og

1991, idet betalingen af forskelsbeløbene vedrørende 1989 og eventuelt også

1990 udsættes. Forskelsbeløbene vedrørende 1989 og 1990 skønnes på nuværende

tidspunkt at blive hhv. ca. 0,9 mia. kr. og ca. 0,3 mia. kr. for

amtskommunerne, inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret

ved § 10, nr. 2, i lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i lov

nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 64, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et

større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt

til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede

forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten

beregnes.«

§ 64.Staten afregner over for den enkelte kommune den del af

slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.

Stk. 2. Den enkelte kommune kan forlange, at der ved begyndelsen af hver

måned af statskassen udbetales den et beløb til foreløbig dækning af kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til

en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen til enhver tid

gældende overslag udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter

af personer.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der

opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et større

beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til

kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen forskelsbeløbet

til kommunen efter følgende regler:

a) Overstiger forskelsbeløbet ikke 3 pct. af summen af de månedlige beløb,

der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det foregående kalenderår,

udbetales det samlede forskelsbeløb den 1. november i det år, hvori

slutskatten beregnes.

b) Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der

efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det foregående kalenderår, udbetales

der den 1. november et til de nævnte 3 pct. svarende beløb. Den resterende

del af det samlede forskelsbeløb udbetales med 1/36 pr. måned, første gang

ved begyndelsen af januar måned i det kalenderår, som følger efter det år,

hvori slutskatten beregnes. Til det beløb, der udbetales med 1/36 pr. måned,

ydes et tillæg på 12 pct.

Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter et mindre

beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes forskelsbeløbet

med eventuelt tillæg efter 2. pkt. snarest muligt fra den 1. november i det

år, hvori slutskatten beregnes, i de månedlige beløb, der tilkommer kommunen

efter stk. 2. Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af de udbetalte månedlige

beløb, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af

forskelsbeløbet med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens

diskonto den 1. juli 2 år forud for det år, hvori slutskatten beregnes. En

kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal

indkomstsskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det

pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved

beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.

Stk. 5. Den 1. november hvert år sker der endvidere afregning af de beløb

af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, der som følge af ændringer i

skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af

andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning. De

her nævnte skattebeløb afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er

forløbet efter den i stk. 3 og 4 nævnte 1. november. Medfører afgangsførelsen

ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af skattebeløb for år,

hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, at der foreligger

udækkede beløb af sådan restskat m.v., bærer den eller de komuner, der er

berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er

overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 6. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af staten

samtidig med afregningen efter stk. 3-5.

Stk. 7. Staten afregner over for kommunen en andel af virksomhedsskatten

efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med

udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den

del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved

afregningen af slutskatten skal kommunen betale et beløb, der beregnes med

udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, derefter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de

skattepligtige slutskatter.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-5 og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse,

for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

2. Efter § 64 indsættes i afsnit V:

»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner

udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4,

jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske

en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og

Københavns og Frederiksberg kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk.

8, og som vedrører kalenderåret 1990.

Stk. 3. Tidspunkterne for afregning af de beløb, der er nævnt i stk. 1,

bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i

stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af

tidspunktet for afregningen af disse beløb.«

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter