Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE)

1990/2 LSF 9Lovforslag som fremsatFolketinget10. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres

personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.«

2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens§ 16 A bortset fra beløb

omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,

5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B bortset

fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,».

3. Efter § 4 indsættes:

» § 4 a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2,

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet

til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i

indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog

kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede

indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige

indkomst.«

Læs alt

4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§

7,».

5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8

og«.

6. I § 5 indsættes som nr. 4:

»4) skat af udbytteindkomst efter § 8 a.«

7. Efter § 8 indsættes:

» § 8 a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt

udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke

overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten

modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på

26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger

grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i

denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten

efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk.

1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift

person dør og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at

den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved

udgangen af dødsåret.

Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.«

8. § 9, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Den efter §§ 6-8 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til

staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med

skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages

i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i

skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.«

9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,».

11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men

beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet i øvrigt er

fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der

ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og

udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400

kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende

beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter

kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens §

67.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

13. § 19, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v.

nedsat efter stk. 1 og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8

a, stk. 2, og formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige

indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes

skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten

bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for

kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede

skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af

udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes

med 6o pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten

kan ikke overstige den samlede formueskat.«

14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes:

»Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den

skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2,

idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra

underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten

forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst

efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ,

nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.«

15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således:

»2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter

§ 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af

skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med

tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end

skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk.

2.«

16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således:

»Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere

end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes

ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra den

del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter

kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb. Er ægtefællernes

samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a,

stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med

det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af

ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst

efter § 8 a, stk. 2.«

17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og

18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

indsættes i § 2 som stk. 7:

»Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat

efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke selvangives.«

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk.1, litra d, ophæves.

2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt.

3. I § 13 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra

selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af

udbyttebeløbet.«

4. I overskriften til afsnit IV udgår »og

skattegodtgørelse«.

5. § 17 A ophæves.

6. I § 27, stk. 3, udgår »d),».

§ 4

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, udgår »samt godtgørelse som nævnt i

§ 12«.

2. I § 10 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct.

af udbyttebeløbet.«

3. § 12 ophæves.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til:

»stk. 5«.

3. § 2, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

4. I § 14, stk. 1, udgår »samt eventuel

skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v.,

der er oppebåret før dødsfaldet,».

5. I § 14, stk. 2, udgår to steder »samt eventuel

skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste punktum:

»Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8

a, stk. 1, udbetales ikke.«

7. I § 25 A, stk. 4, udgår », herunder

skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v.,».

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2.

pkt., ændres »af indkomst og formue« til: »af anden

indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og

af formue«.

9. § 51 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, og § 62,

stk. 1, udgår »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A,

stk. 1,».

11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

» Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat

af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der

overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

7« til: »stk. 7-8«.

13. I § 65, stk. 2, udgår »eller i skattegodtgørelsen

efter selskabsskattelovens § 17 A«.

14. § 65 A, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.

15. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori

der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i

slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig

betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet

ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«

16. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende

til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

17. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede

udbytte« til: »udbytteskatten«.

18. § 67, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,

udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er

endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter

reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter

stk. 1, sidste punktum, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr.

eller derover.«

19. § 67 A ophæves.

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 2, udgår »,herunder skattegodtgørelse

efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.«.

2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således:

»3) udbytter efter § 16 A,».

3. I § 16 A, stk. 1, udgår », herunder den i § 17 A i

loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede

skattegodtgørelse«.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,

som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat

efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«

2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der

indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af

virksomhedens skattepligtige overskud.«

§ 8

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr.

356 af 1. juni 1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste punktum:

»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for

at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb,

hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet

ved indkomstopgørelsen.«

§ 9

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april

1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk.

1, »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

§ 10

I lov nr. 143 af 13. april 1983 om bindende forhåndsbesked om

skattespørgsmål m.v., som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989,

udgår i § 1, stk. 2, »samt skattegodtgørelse efter

selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 11

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr.

3, og stk. 3, nr. 3 og 8, »samt skattegodtgørelse

efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 12

Loven har virkning fra og med indkomståret 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres

personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.«.

2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens§ 16 A, bortset fra beløb

omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,

5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B, bortset

fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,».

3. Efter § 4 indsættes:

» § 4a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2,

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge sine vedtægter er forpligtet

til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i

indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog

kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede

indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige

indkomst.«.

4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§

7,».

5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8

og«

6. I § 5 indsættes som nr. 4:

»4) skat af udbytteindkomst efter § 8a.«.

7. Efter § 8 indsættes:

» § 8a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt

udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke

overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten

modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på

26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger

grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i

denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten

efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk.

1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift

person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at

den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved

udgangen af dødsåret.

Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.«.

8. § 9, 1-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Den efter §§ 6-8 og 8a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til

staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med

skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages

i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i

skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.«.

9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,».

11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke

overstiger et grundbeløb på 26.400 kr. indgår ikke i den skattepligtige

indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet i

øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskatteloven § 16,

stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af

udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af

skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter

kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400

kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende

beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter

kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens §

67.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

13. § 19, stk. 2, affattes således:

»Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1

og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og

formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med

tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først

nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, bortset fra

den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne

efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb

udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst

efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 6o pct. Det

samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke

overstige den samlede formueskat.«.

14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes:

»Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den

skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2,

idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra

underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten

forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst

efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ,

nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.«.

15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således:

»2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter

§ 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af

skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med

tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end

skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk.

2.«.

16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således:

»Udgør de indkomst - og formueskatter, der beregnes efter stk. 4,

mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3,

nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten,

bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for

kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb.

Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af

udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten,

nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og

formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige

indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«.

17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og

18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

indsættes i § 2 som stk. 7:

» Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke

selvangives.«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk.1, litra d, ophæves.

2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt.

3. I § 13 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af

udbyttebeløbet.«.

4. I overskriften til Afsnit IV udgår: »og

skattegodtgørelse«.

5. § 17A ophæves.

6. I § 27, stk. 3, udgår »d),».

§ 4

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, udgår: »samt godtgørelse som nævnt i

§ 12«.

2. I § 10 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

med 66 pct. af udbyttebeløbet.«.

3. § 12 ophæves.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til:

»stk. 5«.

3. § 2, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

4. I § 14, stk. 1, udgår: »samt eventuel

skattegodtgørelse, som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v.,

der er oppebåret før dødsfaldet,».

5. I § 14, stk. 2, udgår to steder: »samt eventuel

skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8

a, stk. 1, udbetales ikke.«.

7. I § 25 A, stk. 4, udgår: », herunder

skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v.,».

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »af indkomst og formue« til: »af anden indkomst end

udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af

formue«.

9. § 51 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1 og § 62,

stk. 1, udgår: »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A,

stk. 1,».

11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

» Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat

af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der

overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

7« til: »stk. 7-8«.

13. I § 65, stk. 2, udgår: »eller i skattegodtgørelsen

efter selskabsskattelovens § 17 A«.

14. § 65 A, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.

15. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori

der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i

slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig

betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet

ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«.

16. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende

til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

17. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede

udbytte« til: »udbytteskatten«.

18. § 67, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,

udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er

endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter

reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter

stk. 1, sidste pkt., udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr.

eller derover.«.

19. § 67 A ophæves.

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 2, udgår: »,herunder

skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v.,»

2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således:

»3) udbytter efter § 16 A,».

3. I § 16 A, stk. 1, udgår: », herunder den i § 17 A i

loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede

skattegodtgørelse«.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,

som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat

efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.

2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der

indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af

virksomhedens skattepligtige overskud.«.

§ 8

I lov om beskatning ved fortjeneste på aktier mv., jf lovbekendtgørelse

nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni

1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste pkt.:

»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for

at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb,

hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet

ved indkomstopgørelsen.«

§ 9

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april

1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk.

1,: »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

§ 10

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lov nr. 143

af 13. april 1983, som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989,

udgår i § 1, stk. 2,: »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens

§ 17 A«.

§ 11

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr. 3,

og stk. 3, nr. 3 og 8,: »samt skattegodtgørelse efter

selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 12

Loven har virkning fra og med indkomståret 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Lovforslaget fremsættes sammen med 8 andre lovforslag. Lovforslagenes

sigte er at skabe grundlag for en overenskomstfornyelse med meget lave

lønstigninger og dermed at forbedre konkurrenceevnen og øge beskæftigelsen.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag

til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), hvor der

gives en kort beskrivelse af alle 9 lovforslag.

2. Skattereformaftalen

Lovforslagets formål er at ophæve dobbeltbeskatningen af aktieudbytter.

Skattereformaftalen af 19. juni 1985 mellem Det Konservative Folkeparti,

Venstre, Centrum Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Socialdemokratiet indeholdt følgende afsnit:

»Den gældende dobbeltbeskatning af aktieudbytter m.v. ophæves,

således at udloddet selskabsoverskud for fremtiden ikke beskattes både i

selskabet og hos aktionæren.

Såvel af provenumæssige som af tekniske årsager skal ophævelsen af

dobbeltbeskatningen først gennemføres med virkning fra 1.januar 1990.

Ved udformningen af en metode til ophævelse af dobbeltbeskatningen skal

det tilstræbes, at fordelen ved ophævelsen i første række kommer selskaberne

til gode.

Det er en forudsætning, at det ved den tekniske udformning sikres, at

udlodninger ikke kan foretages, uden at beskatning finder sted - enten i

selskabet eller hos aktionæren. I denne forbindelse skal der også tages

hensyn til relationerne til udenlandske investorer. Det skal desuden sikres,

at det ikke er muligt at undgå eller reducere beskatningen ved at maskere

andre udbetalinger fra selskaber som udbytter. Endelig er det et mål, at den

samlede beskatning af udbytter gøres så enkel som mulig.«

3. Gældende regler.

I dag lempes dobbeltbeskatningen ved at skattemyndighederne yder

udbyttemodtageren en skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet, når beløbet

selvangives. Skattegodtgørelsen og udbyttet medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. For personer medregnes udbyttet og

skattegodtgørelsen tillige ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Når skatten

er beregnet, modregnes skattegodtgørelsen i det samlede skattebeløb. Det

udbyttegivende selskab indeholder en foreløbig kildeskat på 30 pct. af

udbyttet, som modregnes i slutskatten. Kildeskatten har derfor ingen

betydning for aktionærens samlede skat af udbyttet.

Eksempel på samlet beskatning ved skattegodtgørelse på 25 pct.

Selskabet tjener 100 kr., og der foretages størst mulig udbytteudlodning.

--------------------------------------------------------------------~

Selskab Skattepligtig indkomst 100

Skat 40 pct. 40 40

----------------------------

Udbytte 60

Skattegodtg. 25% 15

-----

Aktionær Skattepl. indkomst 75

Skat 56 pct. 42

- Skattegodtg. - 15

-----

Skat aktionær 27 27

-------------------------------------------------------~

Skat i alt 67

--------------------------------------------------------------------~

Som det ses af det ovenstående eksempel, udgør den samlede skat betalt af

selskabet og aktionæren tilsammen 67 kr., når aktionærens skatteprocent er

56. Den samlede beskatning overstiger således den skat, som skulle betales,

hvis aktionæren selv havde tjent 100 kr. som kapitalindkomst.

For begrænset skattepligtige udbyttemodtagere er skattepligten af udbyttet

endeligt opfyldt ved den kildeskat på 30 pct., som selskabet indeholder. Det

gælder dog ikke, hvis kildeskatten refunderes helt eller delvist til den

begrænset skattepligtige aktionær efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Som udgangspunkt er kun fuldt skattepligtige aktionærer berettiget til

skattegodtgørelse, men begrænset skattepligtige udbyttemodtagere kan være

tillagt ret til dansk skattegodtgørelse i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette er tilfældet i de gældende aftaler med

Storbritannien, Australien, New Zealand og Singapore, samt i en endnu ikke

ratificeret ny aftale med USA. I de to sidstnævnte aftaler er

skattegodtgørelsen dog begrænset til 15 pct. af udbyttet.

Et aktieselskab, der ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et andet

selskab, beskattes ikke af udbytte fra datterselskabet. I forholdet mellem

moder- og datterselskaber finder der således allerede efter de gældende

regler ingen dobbeltbeskatning af aktieudbytter sted, forudsat at 25

pct.'s-kravet er opfyldt. Er datterselskabet et udenlandsk selskab, er

moderselskabets skattefrihed betinget af, at den indkomst, der ligger til

grund for udbyttet, allerede er blevet beskattet i det pågældende udland

efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra den danske

selskabsbeskatning. Er dette ikke tilfældet, kan skatten efter ansøgning

nedsættes efter forholdet mellem udbyttet og den skattepligtige indkomst -

dog højst med det beløb, som det påhviler datterselskabet at betale i skat af

udbyttet til moderselskabet.

4. Dobbeltbeskatningsudvalgets betænkning.

På baggrund af skattereformaftalen blev det den 3. december 1985

besluttet at nedsætte et udvalg. Udvalget skulle med udgangspunkt i de

direktiver, der er givet i skattereformaftalen, fremkomme med forslag til

regler, der på den enklest mulige måde kunne realisere ophævelsen af

dobbeltbeskatningen.

Udvalget var sammensat af repræsentanter fra Erhvervenes

Skattesekretariat, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og

ministerierne.

Udvalget afgav betænkning den 20. marts 1987 (betænkning nr. 1098) og

skitserede fire modeller, der hver især kunne tænkes udformet i forskellige

varianter:

Fradragsordningen, hvorefter selskabet ved opgørelsen af sin

skattepligtige indkomst kan fradrage overskud, der udbetales som udbytte til

aktionærerne. Er der allerede betalt selskabsskat af et overskud, refunderes

skatten til selskabet, hvis dette overskud i et senere år udbetales til

aktionærerne.

Godtgørelsesordningen, hvorefter selskabet som udgangspunkt

beskattes efter de gældende regler, og aktionærerne beskattes som i dag af

udbyttet. Ophævelsen af dobbeltbeskatningen finder sted ved, at aktionæren

modtager en godtgørelse, der fuldt ud modsvarer den skat, selskabet allerede

har betalt af det udloddede udbytte.

I skattefrihedsordningen fritages udbytte helt fra beskatning hos

aktionæren, således at alene selskabet beskattes af det udloddede beløb.

I forbindelse med både godtgørelsesordningen og skattefrihedsordningen

nævnes i betænkningen, at selskabet kan pålignes en særlig skat

(udligningsskat), hvis der udloddes indkomst, der ikke er blevet

selskabsbeskattet.

I 20 pct.'s-ordningen beskattes selskabet som efter de gældende

regler. Aktionæren pålignes en 20 pct.'s skat af udbyttet. Tilsammen vil

disse to beskatninger føre til et beskatningsniveau, der er tilpasset

skattesystemets øvrige beskatningsniveau.

5. Lovforslagets indhold.

Efter lovforslaget afskaffes den eksisterende godtgørelsesordning. Der

vil således ikke længere blive beregnet skattegodtgørelse til fuldt eller

begrænset skattepligtige udbyttemodtagere.

Fuldt skattepligtige personer skal betale en endelig skat på 30 pct. af

aktieudbytte, der ikke overstiger 30.000 kr. ( I lovforslaget angives beløbet

til 26.400 kr. Da beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20, og

reguleringstallet for 1991 udgør 113,6, vil beløbsgrænsen for 1991 udgøre

30.000 kr.). Skatten anses for endeligt afregnet i kraft af den indeholdte

kildeskat. Som følge af, at skatten er endeligt afregnet, skal udbyttet ikke

selvangives.

For personer, der oppebærer udbytte, der overstiger 30.000 kr., beskattes

det overskydende beløb med 45 pct. Den del af udbyttet, der overstiger 30.000

kr., skal selvangives. Skatten indgår i forskudsskatten og slutskatten på

samme måde som efter de gældende regler. Skatteværdi af negativ skattepligtig

indkomst og skatteværdi af uudnyttet personfradrag kan modregnes i skat af

udbytte, der overstiger 30.000 kr.

De gældende regler, hvorefter moderaktieselskaber og moderfonde er

skattefri af udbytte fra datteraktieselskaber (dvs selskaber, hvori de ejer

mindst 25 pct. af aktiekapitalen), opretholdes uændret.

Selskaber, der ikke er moderselskaber, beskattes med 25 pct. af

aktieudbytte.

6. Baggrunden for lovforslaget.

Lovforslaget er udformet under hensyn til følgende krav, der alle var

indeholdt i skattereformaftalen:

1) udloddet selskabsoverskud beskattes ikke både i selskabet og hos

aktionæren,

2) fordelen skal i første række komme selskaberne til gode,

3) udlodninger kan ikke finde sted, uden at der sker beskatning enten hos

selskabet eller hos aktionæren, hvilket også skal gælde for udenlandske

aktionærer,

4) det skal forhindres, at andre udbetalinger fra et selskab maskeres som

udbytter, samt

5) beskatningen skal udformes så enkelt som muligt.

ad 1. Begrebet dobbeltbeskatning.

Ved begrebet »dobbeltbeskatning« kan forstås det forhold, at

den samme indtægt beskattes i flere led. Det er dog mere nærliggende at

forstå begrebet »dobbeltbeskatning« som den merbeskatning, som er

resultatet af, at den samme indkomst beskattes i to eller flere led. På den

baggrund kan en ophævelse af dobbeltbeskatningen ske ved at beskatningen af

udbyttet - i selskabet og hos aktionæren - tilsammen reduceres til et niveau,

der svarer til det beskatningsniveau, som andre tilsvarende indkomster er

undergivet.

En beskatning af udbytte med 30 pct. vil for personer bevirke en samlet

beskatning af udloddet selskabsindkomst på 57 pct. Når man tager hensyn til,

at selskabet først betaler skat i året efter indtjeningsåret, og at

udbytteskatten også først forfalder i det efterfølgende år, vil den samlede

beskatning svare til beskatningsniveauet for anden kapitalindkomst optjent

direkte af en person.

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,

såfremt udbyttet er under 30.000 kr.

--------------------------------------------------------------------~

Selskab Skattepligtig indkomst 100

A/S skat 38 pct. 38 38

----------------------------------------

Udbytte 62

Udbytteskat 30 pct. 19 19

Aktionær Udbetalt udbytte 43

Nettoudbytte 43

--------------------------------------------------------------------~

Samlet skat 57

--------------------------------------------------------------------~

Hvis udbyttet overstiger 30.000 kr., således at denne del af udbyttet skal

beskattes med 45 pct., vil den samlede beskatning være på 66 pct.

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,

såfremt beløbet indgår i den del, der overstiger 30.000 kr.

--------------------------------------------------------------------~

Selskab Skattepligtig indkomst 100

A/S skat 38 pct. 38 38

----------------------------------------

Udbytte 62

Kildeskat 30 pct. 19 19

Aktionær Udbetalt udbytte 43

15 pct. skat af udbytte

før kildeskat (62) 9 9

Nettoudbytte 34

--------------------------------------------------------------------~

Samlet skat 66

--------------------------------------------------------------------~

Hvis udbyttet er et alternativ til personlig indkomst, f.eks. løn til en

hovedaktionær, er beskatningen på samme niveau. Er udbyttet et alternativ til

anden kapitalindkomst, f. eks. renteindtægter, overstiger den samlede

beskatning af udloddet selskabsindkomst den skat, aktionæren skulle have

betalt, hvis han selv havde oppebåret renteindtægten. Dobbeltbeskatningen er

dog blevet lempet ved nedsættelsen af selskabsskatten fra 50 til 40 pct. og

bliver som følge af regeringens forslag sat yderligere ned til 38 pct. En

nedsættelse af beskatningen af store udbytter ville medføre mulighed for, at

f.eks. hovedaktionærer opnår skattebesparelser ved at konvertere løn til

udbytte, og ville bevirke, at beløb, som selskabet ikke har betalt skat af,

vil blive beskattet væsentligt lavere hos aktionæren end anden

kapitalindkomst.

For selskaber, der skal betale 25 pct. i skat af udbytte fra andre

selskaber, vil den samlede beskatning af udbyttet udgøre knap 54 pct.

Samlet beskatning efter gældende regler af selskabsindkomst på 100

kr., såfremt udbyttet udloddes til et andet selskab, der ejer mindre end 25

pct. af aktierne.

--------------------------------------------------------------------~

Selskab Skattepligtig indkomst 100

(udloddende) A/S skat 40 pct. 40 40

-------------------------------------------

Udbytte 60

Aktionær Skattegodtgørelse 25 pct. 15

(selskab) Skattepligtig indkomst 75

Skat 40 pct. 30

- Skattegodtgørelse - 15

--------------------------------------------------------------------~

Samlet skat 55

--------------------------------------------------------------------~

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,

såfremt udbyttet udloddes til et andet selskab, der ejer mindre end 25 pct.

af aktierne. Udbytte beskattes med 25 pct.

--------------------------------------------------------------------~

Selskab Skattepligtig indkomst 100

(udloddende) A/S skat 38 pct. 38 38

----------------------------------------

Udbytte 62

Udbytteskat 25 pct. 16 16

Aktionær Netto udbytte 46

(selskab)

--------------------------------------------------------------------~

Samlet skat 54

--------------------------------------------------------------------~

På samme måde som nævnt ovenfor er dobbeltbeskatningen blevet lempet ved

nedsættelsen af selskabsskattesatsen, dvs en lempelse, der både er kommet det

udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab til gode. Ved nedsættelsen af

selskabsskatten til 40 pct. blev skattegodtgørelsen heller ikke sat

tilsvarende ned. Når der tages højde for skattegodtgørelsen, faldt den

effektive beskatning af udbytte til minoritetsaktionærselskaber fra 37,5 pct.

til 25 pct. som følge af nedsættelsen af selskabsskatten.

Ad 2. Fordelen skal i første række komme selskaberne til gode.

Lempelsen af beskatningen gives umiddelbart til aktionæren og ikke til

selskabet. Dette kan dog ikke føre til, at den foreslåede lempelse af

dobbeltbeskatningen ikke i sidste ende kommer selskaberne til gode i samme

omfang, som hvis man f.eks. havde givet selskaberne fradrag for udloddet

udbytte. For det første kan selskaberne nedsætte udbytteudlodningerne. For

det andet kan en lempelse af dobbeltbeskatningen medføre en forøget interesse

for investering i aktier. Endelig skete der en lempelse af

dobbeltbeskatningen ved at selskabsskatten blev sat ned fra 50 til 40 pct.

som led i forliget om finansloven for 1990.

ad 3. Udlodninger kan ikke finde sted uden beskatning enten i selskab

eller hos aktionær.

Ved udbytteudlodning til udenlandske aktionærer sikres en rimelig dansk

beskatning ved, at udenlandske aktionærer skal betale en definitiv

udbytteskat på 30 pct. af udbyttet, medmindre en del af udbytteskatten skal

refunderes helt eller delvist efter de internationale

dobbeltbeskatningsoverenskomster. Endvidere bortfalder dansk

skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Såfremt selskabet ikke har betalt skat af det beløb, der udloddes,

beskattes aktionæren med 30-45 pct. af det udloddede beløb. Udlodninger kan

derfor ikke finde sted uden beskatning enten i selskabet eller hos

aktionæren. Beskatningen på 45 pct. af udbytte, der overstiger 30.000 kr.,

sikrer, at store kapitalgevinster, der ikke beskattes i selskabet, beskattes

hos aktionæren på et niveau, der ikke ligger væsentligt under beskatningen af

anden kapitalindkomst.

Ad 4. Det forhindres, at andre udbetalinger fra et selskab maskeres

som udbytte.

Når udbytte, der overstiger 30.000 kr., beskattes med 45 pct., vil den

samlede beskatning som nævnt under punkt 1 være på 66 pct., dvs på niveau med

den højeste beskatning af personlig indkomst som f.eks løn. Den fordel, der

kan opnås ved at konvertere f.eks løn til udbytte, er derfor meget begrænset.

Ad 5. Beskatningen udformes så enkelt som muligt.

Forslaget medfører, at aktieudbytte til personer ikke længere indgår ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomsten. Skatten på 30

pct. indeholdes af selskabet. Dette vil medføre en væsentlig forenkling. Det

skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at selvangive aktieudbytte,

medmindre udbyttet overstiger 30.000 kr. Det vil sige, at ca. 665.000

udbyttemodtagere ud af i alt ca. 670.000 udbyttemodtagere fremover ikke skal

selvangive udbytte. Ordningen har endvidere den fordel, at den i modsætning

til den gældende skattegodtgørelsesordning er meget let at forstå.

Ikrafttræden.

Det foreslås, at det ny beskatningssystem for udbytte får virkning fra og

med indkomståret 1991.

7. Provenu.

Den foreslåede ophævelse af skattegodtgørelsesordningen og bortfaldet af

indkomstbeskatningen af aktieudbytte og skattegodtgørelse hos personer vil

isoleret set medføre et provenutab. Dette provenutab vil imidlertid delvist

blive opvejet af den ny skat af udbytte på henholdsvis 30 pct. og 45 pct.,

hvor ca. halvdelen af det samlede udbyttebeløb til personer skønnes at blive

omfattet af 45 pct.'sbeskatningen.

For aktieselskaber, skattepligtige fonde m.v. indebærer lovforslaget i

realiteten ingen ændringer i beskatningen af udbytte fra

minoritetsaktionæraktier. For selskaber, der i dag får skattegodtgørelsen

udbetalt kontant, vil bortfaldet af skattegodtgørelsen dog bevirke en

skattestigning, der kan anslås til ca. 35 mill. kr.

Endelig vil den foreslåede ophævelse af skattegodtgørelsen medføre en

provenugevinst i relation til aktionærer bosat i Storbritannien, Australien,

New Zealand og Singapore.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 160 mill. kr.

for stat og kommuner tilsammen.

Omlægning fra skattegodtgørelse til en særskilt beskatning af udbytte

indebærer en omfordeling af skatteindtægterne mellem stat og kommuner.

Staten skønnes at få en provenugevinst på ca. 215 mill. kr., medens

kommunerne skønnes at få et provenutab på ca. 375 mill. kr., blandt andet i

kraft af mistet kommunal skat af den skattegodtgørelse, der nu udbetales af

staten.

I nedenstående oversigt er provenubevægelserne specificeret nærmere, idet

- angiver et provenutab.

Mill. kr.

Personer.

Skønnet udbyttebeløb i 1991: 1500 mill. kr.

Sparet skattegodtgørelse 375

Bortfald af indkomstskat af udbytte og skattegodtgørelse -1100

Udbytteskat efter forslaget 520

------~

Ialt personer - 205

Selskaber.

Skønnet udbyttebeløb i 1991: 1300 mill. kr.

Sparet skattegodtgørelse 325

Nedsættelse af indkomstskat af udbytte og bortfald af

skat af skattegodtgørelse: - 290

------~

Ialt selskaber 35

Mill. kr.

Udenlandske aktionærer.

Sparet skattegodtgørelse 15

Mistet skat heraf - 5

Udenlandske aktionærer ialt 10

------~

Samlet virkning - 160

Heraf staten 215

Heraf kommunerne - 375

For finansåret 1991 vil forslaget kun få provenumæssig betydning, i det

omfang personer får ændret forskudsregistrering, hvori der indgår

aktieudbytte.

8. Administrative bemærkninger.

Den gældende skattegodtgørelsesordning giver anledning til en del

henvendelser til skattemyndighederne vedrørende forståelsen af ordningen.

Forståelsesproblemerne medfører endvidere, at skattegodtgørelsen i et vist

omfang ikke selvangives, hvilket påfører kommunerne arbejde med korrektion

heraf. Disse arbejdsopgaver vil efter forslaget bortfalde. Endvidere

begrænses de data, der skal behandles, som følge af, at hovedparten af

udbyttet ikke skal selvangives. Det skønnes derfor, at kommunerne som følge

af forslaget kan opnå en ressourcebesparelse.

Som følge af forslaget vil det være nødvendigt at afholde

EDB-omkostninger, der skønnes at udgøre 1,5 mill. kr. Udgifterne vedrører

bl.a. ændring af forskellige EDB-systemer.

9. Spaltehenvisninger.

Ligningsloven, virksomhedsskatteloven investeringsfondsloven og

fondsbeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf.

Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg

C, 719.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 423. af 13. juni 1990, jf.

Folketingstidende 1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg A, 5611;

tillæg C, 1023.

Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 424 af 13. juni 1990, jf.

Folketingstidende 1989-90, sp. 8886, 9217, 10.490, 11.113; tillæg A, 5617;

tillæg C, 1025.

Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990,

jf. Folketingstidende 1989-1990, sp. 4767, 5697, 8245, 8371; tillæg A, 4001;

tillæg B, 643; tillæg C, 451.

Aktieavancebeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni

1990, jf. Folketingstidende 1989-1990, sp. 8367, 8815, 10.491, 11.113; tillæg

A, 5363,; Tillæg B, 1957; tillæg C, 1021.

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf.

Folketingstidende 1989-1990 sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg

B, 511; tillæg C, 307.

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf.

Folketingstidende 1989-1990 sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg

B, 511; tillæg C, 307.

Realrenteafgiftloven er senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990,

jf. Folketingstidende 1989-90 sp. 6481, 6739, 7839, 8124; tillæg A, 4921;

tillæg B, 589; tillæg C, 431.

Lov om bindende forhåndsbesked er senest ændret ved lov nr. 823 af 19.

december 1989, jf. Folketingstidende 1989-90 sp. 68, 279, 3381, 3742; tillæg

A, 281; tillæg B, 253; tillæg C, 105.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3.

Aktieudbytte indgår efter de gældende regler i personskatteloven i den

skattepligtige indkomst og i kapitalindkomsten. For næringsaktionærer indgår

udbyttet i den personlige indkomst.

Efter forslaget skal aktieudbytte ikke længere indgå ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten eller den personlige indkomst.

Udbyttet beskattes derimod som »udbytteindkomst«, der bliver en

særskilt indkomstart i forbindelse med skatteberegningen.

Udbytteindkomsten omfatter de udbytter, som efter de gældende regler

berettiger til skattegodtgørelse, jf. nr. 3. Det vil først og fremmest sige

udbytte fra aktie- og anpartsselskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende gælder udbytte fra

aktieselskabslignende selskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvor ingen af selskabsdeltagerne

hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles

i forhold til den indskudte kapital.

Dernæst omfatter udbytteindkomsten afståelsessummer omfattet af

ligningslovens § 16 B, der modtages fra de ovennævnte selskaber. Efter denne

bestemmelse beskattes vederlag for aktier ved tilbagesalg til det udstedende

selskab og vederlag for aktier ved salg til et holdingselskab på samme måde

som udbytte. Formålet med bestemmelsen er at hindre, at udbytte konverteres

til en lavere beskattet aktieavance.

Endelig omfatter udbytteindkomst udlodninger fra investeringsforeninger,

der er forpligtet til at udlodde samtlige indtjente renter, udbytter,

kursgevinster m.v. Det er dog kun den del af udbyttet, der hidrører fra

foreningens indtægt fra aktieudbytter, der indgår i udbytteindkomsten. På

denne måde opnås, at den samlede beskatning ikke bliver højere, end hvis

ejeren af investeringsbeviset selv havde modtaget aktieudbyttet.

Til nr. 4-11 og nr. 17.

Udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., skal

beskattes med 30 pct., jf. nr. 7. Da beløbsgrænsen reguleres efter

personskattelovens § 20, og reguleringstallet for 1991 udgør 113,6, vil

beløbsgrænsen for 1991 være på 30.000 kr. Er der tale om ægtefæller, der

lever sammen ved indkomstårets udløb, og er den ene ægtefælles

udbytteindkomst lavere end 30.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles

beløbsgrænse tilsvarende. Tilsvarende gælder, såfremt en ægtefælle dør, og

den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo.

På denne måde opnås, at ægtefællernes samlede skat af udbytte er uafhængig

af, hvem udbyttet tilfalder. Princippet svarer til de gældende regler om

overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller ved beregning af 6 pct.skatten.

Skatten af udbytte, der ikke overstiger 30.000 kr., er endeligt afregnet

ved den af selskabet indeholdte kildeskat på 30 pct. Det er derfor ikke

nødvendigt at selvangive udbyttet, jf. forslagets § 2. Det skønnes, at ca.

665.000 udbyttemodtagere ud af i alt 670.000 derfor ikke længere behøver at

selvangive udbytte.

Når skatten er endelig, indgår den ikke i de foreløbige skattebeløb, der

skal forskudsregistreres, og den indgår ikke i slutskatteberegningen.

Skattepligten påhviler dog ikke det udbytteudloddende selskab, men

udbyttemodtageren. Såfremt selskabet ikke har pligt til at indeholde

kildeskat, f.eks i tilfælde, hvor ligningsmyndighederne statuerer maskeret

udbytte, eller ved salg til holdingselskaber, indgår skatten af udbyttet i

udbyttemodtagerens slutskat for det indkomstår, hvor udbyttet er modtaget, og

beløbet vil blive opkrævet som restskat. Tilsvarende gælder, hvis selskabet

ikke overholder sin pligt til at indeholde kildeskat, og beløbet ikke kan

inddrives hos selskabet.

Overstiger udbyttet 30.000 kr., beskattes det overskydende beløb med 45

pct. Udbyttet skal derfor forskudsregistreres og selvangives. Den del af

skatten, der overstiger den indeholdte kildeskat, vil derfor blive opkrævet

som B-skat eller indregnet i A-skatten på samme måde som efter de gældende

regler.

Når aktieudbytte ikke længere indgår i den skattepligtige indkomst, vil

den blive nedsat med et beløb svarende til udbyttet. En positiv skattepligtig

indkomst opgjort efter gældende regler kan derfor blive negativ, når udbyttet

ikke længere indgår ved indkomstopgørelsen. Såfremt fradragsberettigede

udgifter ikke kan modregnes i anden positiv indkomst end udbytte i de fem

følgende indkomstår, kan der blive tale om en ganske betydelig skærpelse af

beskatningen i forhold til de gældende regler. For at undgå dette foreslås,

at skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af

personfradrag kan modregnes i skatten af den del af udbyttet, der overstiger

30.000 kr, jf nr. 8-11. Skatten af de første 30.000 kr. i udbytte er derimod

endelig, og skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af

personfradrag kan ikke modregnes heri. Modregningsadgangen vil ikke medføre

en væsentlig komplicering af skatteberegningsreglerne for personer, fordi

skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag

allerede i dag modregnes i 6- og 12 pct.-skatterne. Reglerne herom udvides

til også at omfatte modregning i skat af udbytte, der overstiger 30.000 kr.

Til nr. 12.

Skattepligtige dødsboer beskattes efter forslaget på samme måde som

personer.

Skatten af de første 30.000 kr. i udbytte er endelig på samme måde som for

personer og refunderes ikke. Dette gælder hvad enten boet er skattepligtigt

eller ej.

Overstiger dødsboets udbytteindkomst 30.000 kr., skal det overskydende

beløb selvangives og beskattes med 37,5 pct. Dette sker rent teknisk ved at

75 pct. af det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Når dødsboet beskattes med 50 pct. af den

skattepligtige indkomst, vil den reelle beskatning af denne del af udbyttet

være på 37,5 pct. svarende til beskatningen efter gældende regler. På denne

måde undgås at etablere et system med modregning af skatteværdi af negativ

skattepligtig indkomst i skatten af den del af udbyttet, der overstiger

30.000 kr.

Til nr. 13-16.

Der er tale om en konsekvensændring af det vandrette skatteloft. Når

udbytte fra aktieselskaber ikke længere indgår i den skattepligtige indkomst,

er det nødvendigt at korrigere i den gældende bestemmelse i

personskattelovens § 19, således at udbytteindkomst og skatten heraf indgår i

beregningen. Dog indgår ikke den del af udbytteindkomsten, som beskattes

endeligt, og som ikke skal selvangives.

Til § 2

Når udbyttet ikke overstiger 30.000 kr., er den af selskabet indeholdte

kildeskat endelig afregning af skatten. Det foreslås derfor, at udbytte, der

ikke overstiger 30.000 kr., ikke længere skal selvangives.

Det skønnes, at omkring 665.000 personer ud af i alt 670.000 herved undgår

at selvangive udbytte. Dette indebærer en ganske væsentlig forenkling for

såvel skatteyderne som skattemyndighederne. De resterende ca. 5000 personer

skal fortsat selvangive den del af udbyttet, der overstiger 30.000 kr.

Fritagelsen for at selvangive udbytte gælder kun, såfremt der er indeholdt

kildeskat. Ved salg af aktier til holdingselskaber skal det købende selskab

ikke indeholde kildeskat, og i så fald skal udbyttet selvangives. Tilsvarende

gælder, såfremt selskabet ikke foretager indeholdelse af kildeskat, selv om

der er pligt hertil. I disse tilfælde kan skatten blive opkrævet som

restskat, medmindre selskabet efterfølgende indbetaler beløbet til Told- og

Skattestyrelsen.

Til § 3

Til nr. 1-2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af

skattegodtgørelsen.

Til nr. 3.

Udbytte, der oppebæres af selskaber, der ejer mindre end 25 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, betaler som nævnt i de

almindelige bemærkninger i dag en effektiv skat af udbyttet på 25 pct., når

der tages hensyn til skattegodtgørelsen. Denne beskatning foreslås opretholdt

uændret. Når skattegodtgørelsen falder bort, kan det ske ved at 66 pct. af

udbyttet medregnes ved indkomstopgørelsen.

Beskatning efter lovforslaget af udbytte på 100 kr. til et

minoritetsaktionærselskab.

--------------------------------------------------------------------~

Udbytte 100

Udbytte, der medregnes i skattepligtig indkomst 66

Selskabsskat 38 pct. 25

--------------------------------------------------------------------~

Denne fremgangsmåde vælges for at undgå en særskilt udbyttebeskatning på

25 pct. for selskaber, der vil medføre en komplicering af skatteberegningen.

For det første vil en særskilt beskatning medføre behov for etablering af

regler om modregning af skatteværdi af underskud i den skattepligtige

indkomst, hvilket ville være noget helt nyt for selskaber. I den forbindelse

skulle der tillige indføres regler, der sikrer, at skatteværdi af »købte

underskud« ikke modregnes i udbytteskatten, jf. princippet i

ligningslovens § 15. Efter denne bestemmelse kan et fremført underskud ikke

modregnes i renter og udbytter, såfremt mere end halvdelen af aktierne har

skiftet ejer. Endelig ville en særskilt beskatning medføre en betydelig

komplicering af reglerne om sambeskatning, når der både skal kunne overføres

underskud og skatteværdi af underskud mellem de sambeskattede selskaber.

Til nr. 4-6.

Ved ophævelsen af selskabsskattelovens § 17 A afskaffes den gældende

godtgørelsesordning. I øvrigt er der tale om redaktionelle ændringer.

Til § 4

Til nr. 2.

Fonde skal på samme måde som aktieselskaber have lempet

dobbeltbeskatningen ved at udbytte fra danske aktieselskaber kun medregnes

ved indkomstopgørelsen med 66 pct. af beløbet, se bemærkningerne til § 3, nr.

3.

Til nr. 1 og 3.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af den

eksisterende godtgørelsesordning.

Til § 5

Til nr. 6 og nr. 15.

For såvel personer som dødsboer er skatten af udbytte, der ikke overstiger

30.000 kr., en endelig skat. Skatten kan derfor ikke refunderes, selv om den

skattepligtige efter de gældende regler ville have været berettiget hertil,

f.eks hvis den skattepligtige indkomst er negativ eller hvis et dødsbo er

fritaget for beskatning. For personer indgår skatten ikke i slutskatten, og

den hertil svarende udbytteskat modregnes derfor heller ikke i slutskatten

eller udbetales kontant.

Skat af udbytte, der overstiger 30.000 kr., indgår derimod i

forskudsskatten og slutskatten, og den indeholdte udbytteskat modregnes i

slutskatten på samme måde som efter de gældende regler. Eventuelle

differencer vil derfor bliver opkrævet eller udbetalt som restskat eller

overskydende skat efter de almindelige regler. Udbyttemodtageren kan derfor

få refunderet udbytteskat af udbytte, der overstiger 30.000 kr., såfremt

udbytteskatten ikke kan modregnes i slutskatten. Overstiger den indeholdte

udbytteskat af udbytte modtaget af dødsboer boskatten, udbetales det

overskydende beløb på tilsvarende vis.

Til nr. 8.

Hvis et dødsbo har en negativ skattepligtig indkomst, der ikke kan

fremføres til senere år, fordi boet ophører med at eksistere, udbetales et

beløb svarende til 30 pct. af underskuddet fra det offentlige til boet.

Udbetalingen må dog ikke overstige tidligere betalte skatter. Det foreslås,

at den endelige skat skat af mindre aktieudbytter ikke medregnes i de

tidligere betalte skatter. Dette er en konsekvens af, at skatteværdi af

underskud ikke kan modregnes i den endelige udbytteskat.

Til nr. 11.

Efter denne bestemmelse skal staten betale kommuner og amtskommuner den

del af skatten af det skattepligtige udbytte, der overstiger 30.000 kr., som

svarer til den skat, som kommunerne ville have opnået, hvis udbyttet indgik i

den almindelige skattepligtige indkomst. Princippet svarer til den måde,

hvorpå staten afregner en andel af virksomhedsskatten til kommuner og amter.

Den definitive skat af udbytte under 30.000 kr. afregnes ikke til

bopælskommunen, fordi udbyttet ikke skal selvangives.

Til nr. 1-5, 7, 9-10, 12-14 og 16-19.

Der er tale om redaktionelle ændringer og konsekvensændringer som følge af

ophævelsen af skattegodtgørelsesordningen.

Til § 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af

skattegodtgørelsesordningen.

Til § 7

Aktier kan indgå i virksomhedsordningen, såfremt den skattepligtige er

næringsdrivende med sådanne aktiver. I og med at lempelsen af

udbyttebeskatningen også skal gælde for personlige næringsaktionærer, skal

udbyttet ikke længere medregnes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige

overskud, hvorover der skal disponeres i overensstemmelse med hæverækkefølgen

i virksomhedsskattelovens § 5. Aktierne og udbytte heraf indgår dog stadig i

virksomheden. For at undgå, at skatten af udbytteindkomst påvirker

beskatningen efter hæverækkefølgen, foreslås, at skatten på linie med

virksomhedsskat og særlig indkomstskat vedrørende virksomheden ikke omfattes

af hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5.

Til § 8

Forslaget skyldes, at selskaber og fonde, der ejer mindre end 25 pct. af

aktiekapitalen i et andet selskab, efter forslagets § 3, nr. 3, og § 4, nr.

2, kun skal medregne 66 pct. af udbyttet ved indkomstopgørelsen. Efter den

gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, kan

selskaber kun fradrage tab ved afståelse af aktier, i det omfang tabet

overstiger udbytter, som ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. I modsat

fald kunne der opnås fradrag for et tab, som ikke er lidt i realiteten, fordi

det modsvares af et skattefrit udbytte. Det samme gør sig gældende ved en

delvis skattefritagelse. Dog skal tabsbegrænsningen kun omfatte den del af

udbyttet, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.

Til §§ 9-11.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af

godtgørelsesordningen.

Til § 12.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1991.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres

personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.«.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres

personlig indkomst og kapitalindkomst.

2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, bortset fra beløb

omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,

5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B, bortset

fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,».

§ 4. - - -

4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og

selskabsskattelovens § 17 A,

5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B,

- - -

3. Efter § 4 indsættes:

» § 4a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2,

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge sine vedtægter er forpligtet

til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i

indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog

kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede

indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige

indkomst.«.

4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§

7,».

5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8

og«

6. I § 5 indsættes som nr. 4:

»4) skat af udbytteindkomst efter § 8a.«.

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) almindelig indkomstskat efter § 6,

2) 12 pct.s indkomstskat efter § 7 og

3) 6 pct.s indkomstskat efter § 8.

7. Efter § 8 indsættes:

» § 8a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt

udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke

overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten

modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på

26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger

grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i

denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten

efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk.

1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift

person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at

den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved

udgangen af dødsåret.

Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.«.

8. § 9, 1.-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Den efter §§ 6-8 og 8a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til

staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med

skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages

i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i

skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.«.

§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten skal,

efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien

af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke kan fradrages i den

almindelige indkomstskat, fragår den i skatten efter § 5, nr. 2. En herefter

uudnyttet skatteværdi fradrages i skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag

opgøres efter §§ 10-11 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne

til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende

måde. Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov om

kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen

nævnte personfradrag.

9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,».

11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til:

»§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«.

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal

skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte

procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8. Et

herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige

indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget

for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes

med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser

underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal

underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt

omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter

modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede

skatter efter §§ 7-8. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i

de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud

først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som

gælder for underskudsåret.

- - -

12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke

overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige

indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder uanset om boet i

øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16,

stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af

udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af

skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter

kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400

kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende

beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter

kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens §

67.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der indkomstskat

med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et

grundbeløb på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har

foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig, tilkommer der

hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

13. § 19, stk. 2, affattes således:

»Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1

og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og

formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med

tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først

nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, bortset fra

den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne

efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb

udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst

efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 6o pct. Det

samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke

overstige den samlede formueskat.«.

§ 19 - - -

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat

efter stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af

skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes

formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede

skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan

dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og

indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

- - -

14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes:

»Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den

skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2,

idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra

underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten

forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst

efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ,

nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.«.

§ 19 - - -

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og

dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst

(skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige

indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den

skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra

ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved

opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige indkomst med

den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller nedsættes med dennes

negative kapitalindkomst.

- - -

15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således:

»2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter

§ 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af

skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med

tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end

skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk.

2.«.

§ 19 - - -

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller

omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal

indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte

skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomstskat hos den

ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst

hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af

ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det

negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1,

dels med skatteværdien af et personfradrag.

- - -

16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således:

»Udgør de indkomst - og formueskatter, der beregnes efter stk. 4,

mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3,

nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten,

bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for

kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb.

Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af

udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten,

nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og

formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige

indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.«.

§ 19 - - -

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter

stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3,

nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten med det

overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre

end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb,

hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes

samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes formueskatten, dog højst med

60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede

nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i

formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter

forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i

formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den

anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

- - -

17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og

18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«.

§ 20. De i §§ 7, 10, 15, 16 og 18 nævnte grundbeløb og det i § 8

nævnte bundfradrag reguleres efter et årligt beregnet reguleringstal.

Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med

2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

indsættes i § 2 som stk. 7:

» Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke

selvangives.«.

§ 2. - - -

Stk. 6. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er

personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i), eller efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen

gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse

af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5. Fritaget

for pligten til selvangive sin indkomst er endvidere personer, der alene er

skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, og som alene

beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk.1, litra d, ophæves.

2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere

selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i

udlandet, for så vidt de

- - -

d) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse

som nævnt i § 17 A knyttet til de i litra c) nævnte udbytteindtægter, og

hvoraf der svares skat i henhold til kildeskattelovens § 65 A,

- - -

Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f),

omfatter alene indtægter fra de der nævnte indkomstkilder. Skattepligten i

medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat,

der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra d), er endeligt opfyldt ved den i

henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, erlagte skat. Skattepligten i

medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1,

litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C

foretagne indeholdelse af royaltyskat.

- - -

3. I § 13 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 62,5 pct. af

udbyttebeløbet.«.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved

udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber modtager af

aktier eller andele i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er

hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende

selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,

har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende

selskab - datterselskabet.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af

aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i

landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og

faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr.

1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

- - -

4. I overskriften til Afsnit IV udgår: »og

skattegodtgørelse«.

5. § 17A ophæves.

§ 17 A. Når de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og

andre selskaber udlodder udbytte, indrømmes der udbyttemodtagerne en

skattegodtgørelse, der betales af statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25

pct. af det modtagne udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun

udbyttemodtagere, der er fuldt skattepligtige her i landet af det modtagne

udbytte.

Stk. 2. Skattegodtgørelse indrømmes endvidere medlemmer af

investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i

indkomståret indtjente renter og udbytter. Godtgørelsen beregnes som 25 pct.

af den del af de udloddede beløb, som hidrører fra modtagne udbytter fra de i

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af det beløb,

hvoraf godtgørelsen beregnes.

6. I § 27, stk. 3, udgår »d),».

§ 27. - - -

Stk. 3. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er

selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1,

litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den

skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.

1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af

ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5, eller har oppebåret

royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.

- - -

§ 4

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, udgår: »samt godtgørelse som nævnt i

§ 12«.

§ 8. Ved opførelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1,

nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed,

renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A.

Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte

foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst

opgjort efter reglerne i lov om særlig indkomstskat, lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., indkomst som nævnt i lov om den

skattepligtige behandling af gevinster og tab på fordringer og gæld samt

godtgørelse som nævnt i § 12. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst

efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber

gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

- - -

2. I § 10 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

med 62,5 pct. af udbyttebeløbet.«.

§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov

omfattede fonde, foreninger og institutter m.v. medregnes ikke udbytte af

aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog

kun, hvis fonden, foreningen eller instituttet m.v. i hele det indkomstår,

hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller

andelskapitalen i det udbyttegivende selskab.

- - -

3. § 12 ophæves.

§ 12. Modtager fonden, foreningen eller instituttet m.v. udbytte

fra et af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, omfattet selskab,

indrømmes en skattegodtgørelse, der betales af statskassen. Godtgørelsen

beregnes som 25 pct. af det modtagne udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun

udbyttemodtagere, der efter denne lov er skattepligtige af det modtagne

udbytte.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til:

»stk. 5«.

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten

påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og

dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller

dødsboer

- - -

g) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse

som nævnt i selskabsskattelovens § 17 A knyttet til de i litra f) nævnte

udbytteindtægter,

h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 6,

- - -

3. § 2, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

§ 2. - - -

Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A, stk. 1, erlagte skat.

- - -

4. I § 14, stk. 1, udgår: »samt eventuel

skattegodtgørelse, som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v.,

der er oppebåret før dødsfaldet,».

5. I § 14, stk. 2, udgår to steder: »samt eventuel

skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,».

§ 14. Når boet efter en person, der var skattepligtig her i

landet, skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er den pågældendes

indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og

eventuel restskat m.v., som er overført til dette år efter § 61, stk. 3,

endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som

forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er

indtjent før dette tidspunkt. Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2,

2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,

vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for

indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.

Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for

tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende

ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde

levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført

restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for

samme periode og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk.

2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,

overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før

dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette

tidspunkt, med mindst 10.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb.

Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten

med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den

eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuelt overført beløb

efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i §

67 A, stk. 1, med mindst 1.000 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt

for meget, tilbagebetalt.

- - -

6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8

a, stk. 1, udbetales ikke.«.

§ 16. Boer, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet,

er fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og nettoformue

efter værdien i handel og vandel ved dødsfaldet ikke overstiger beløb, der

fastsættes ved lov. Ved beregningen tages hele boet i betragtning, jf. § 18,

stk. 1, 1.-3. pkt. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb

udbetales til boet, medmindre afdøde efterlader sig en ægtefælle, der

overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje

skiftes.

- - -

7. I § 25 A, stk. 4, udgår: », herunder

skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v.,».

§ 25 A. - - -

Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk.

3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter

reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af

renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og

udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt kursgevinster på fordringer

og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.

- - -

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »af indkomst og formue« til: »af anden indkomst end

udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af

formue«.

§ 31. - - -

Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår

udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til

boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb

svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af

skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb,

som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt indkomst og

formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har

fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved udbetalingerne

fordeles mellem stat og kommune efter regler, som skatteministeren

fastsætter.

- - -

§ 32 - - -

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår

udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan

boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt

af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb,

som længstlevende, afdøde og boet har betalt af indkomst og formue i de to

foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune

gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.

- - -

9. § 51 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 51 A. Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve

aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages

der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat

hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer

til at svare til den forventede slutskat.

Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et

eventuelt yderligere beløb af foreløbige skat opkræves ved skattebillet.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når det må

forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvortil der

indrømmes skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1.

- - -

10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, og § 62,

stk. 1, udgår: »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A,

stk. 1,».

§ 55. Må det antages. at den allerede betalte foreløbige skat

væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat

m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter §

62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A,

stk. 1, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 3,

fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som

efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om

tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den

foreløbige skat opkræves.

Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter

stk. 1.

§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den

skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61,

stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2.

pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes

nedennævnte beløb vedrørende samme år:

- - -

§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed

slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og

efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt

eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte overstige de

foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes restskat.

- - -

§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel

overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt

overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse

som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte være mindre end de foreløbige skatter, der

modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.

- - -

11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

» Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat

af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der

overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

7« til: »stk. 7-8«.

§ 67. Staten afregner over for den enkelte kommune den del af

slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.

- - -

Stk. 7. Staten afregner overfor kommunen en andel af

virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes

med udskrivningprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat.

Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der

beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige

afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de

skattepligtiges slutskatter.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-5 og stk. 7 finder tilsvarende

anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

13. I § 65, stk. 2, udgår: »eller i skattegodtgørelsen

efter selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller

godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende

indregistrerede aktiselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af

deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler

overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal

vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indholde

30 pct. af det samlede udbytte. Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere

foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med

selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Til

udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller

andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af

likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte

beløb benævnes »udbytteskat«.

Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne

aktier eller andele eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens §

17 A. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation

for størelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.

- - -

14. § 65 A, stk.1, ophæves.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.

§ 65 A. Af skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, der

i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning ydes til en person eller et

selskab i denne stat m.v., jf. § 2, stk. 1, litra g), og selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra d), svares der en skat på 30 pct.

- - -

15. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori

der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i

slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig

betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet

ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«.

16. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende

til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«.

17. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede

udbytte« til: »udbytteskatten«.

18. § 67, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,

udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er

endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter

reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter

stk. 1, sidste pkt., udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr.

eller derover.«.

§ 67. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for

nogen, der er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet udbytte, hvori der

efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes der i den for vedkommende

skattepligtige udskrevne slutskat et beløb svarende til 30 pct. af det

medregnede udbytte, jf. § 60, stk. 1, litra d). For et dødsbo foretages

modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende

indkomstsår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat,

der pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig

indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan

modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtige efter § 1 i

selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger

og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt

udbytteskat, modregnes et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede

udbytte i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det

kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan

anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan

skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler

derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.

Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet,

erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales

der efter begæring den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det

erhvervede udbytte.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de

investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.

Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når

han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der

foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af

skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller

godskrivning.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun

kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør

25 kr. eller derover.

19. § 67 A ophæves.

§ 67 A. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for

nogen, der er skattepligtig i henhold til § 1, medregnet skattegodtgørelse

efter § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktielskaber m.v., modregnes

skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat. For et dødsbo foretages

modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende

indkomstår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der

pålignes boet, udbetales det kontant.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modtaget udbytte, hvortil der

efter samme lovs § 17 A indrømmes skattegodtgørelse, modregnes

skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales

for det skatteår, i hvilket skattegodtgørelsen er medregnet ved ansættelsen.

I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning, udbetales det kontant.

Tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte, hvortil der efter denne

lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for de investeringsforeninger, der

omfattes af loven om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6,

tilsvarende anvendelse.

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 2, udgår: », herunder

skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v.,»

§ 8 B. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i

tilknytning til den skattepligtigess erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før

den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over en årrække efter

regler, der fastsættes af skatteministeren. Det samme gælder, hvis udgifterne

i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den

skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden

fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og

valutakurstab og med fradrag af rente~ og udbytteindtægter, herunder

skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet.

Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages

eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå

efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan

ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages

på een gang.

- - -

2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således:

»3) udbytter efter § 16 A,».

§ 15 - - -

Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter

kursgevinstloven,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og

selskabsskattelovens § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse

af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

- - -

3. I § 16 A, stk. 1, udgår: », herunder den i § 17 A i

loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede

skattegodtgørelse«.

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder

den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede

skattegodtgørelse. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes

til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele

samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses.

- - -

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,

som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat

efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.

§ 5. Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige

anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

- - -

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.

2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der

indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af

virksomhedens skattepligtige overskud.«.

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5,

samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst og

formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne

vedrører.

§ 8

I lov om beskatning ved fortjeneste på aktier mv., jf lovbekendtgørelse

nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni

1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste pkt.:

»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for

at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb,

hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet

ved indkomstopgørelsen.«

§ 5. - - -

Stk. 5. Et selskabs tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages

i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som

selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10.

- - -

§ 9

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april

1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk.

1, », herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,».

§ 4. Henlæggelsen kan højst andrage 25 pct. af overskuddet af

selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret - opgjort efter reglerne

for opgørelse af skattepligtig indkomst - med tillæg af renteudgifter og

kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter,

herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v., samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i

opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst andrage 5.000 kr.

- - -

§ 10

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lov nr. 143

af 13. april 1983, som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989,

udgår i § 1, stk. 2,: »samt skattegodtgørelse efter

selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 1. Enhver, for hvem det findes af væsentlig betydning, kan hos

Ligningsrådet få svar (forhåndsbesked) på spørgsmål af den i stk. 2

omhandlede art.

Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende

almindelig eller særlig indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller

formueskat, afgift og tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift

efter lov om frigørelsesafgift samt skattegodtgørelse efter

selskabsskattelovens § 17 A.

- - -

§ 11

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr. 3,

og stk. 3, nr. 3 og 8,: »samt skattegodtgørelse efter

selskabsskattelovens § 17 A«.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der

ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder:

- - -

3) udbytte, kursværdiændringer, realiserede kursgevinster og -tab samt

skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A vedrørende certifikater i

investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger.

- - -

Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

- - -

3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser samt skattegodtgørelse

efter selskabsskattelovens § 17 A,

- - -

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter