Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 246 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (TILBUD OM BUDGETSIKKERHED VED STATSGARANTERET UDSKRIVNINGSGRUNDLAG SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KOMMUNAL UDLIGNINGSREFORM)

1994/1 LSF 246Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende

ændringer:

1. § 64 affattes således:

» § 64. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal

indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og

amtskommune den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige

afgifter og amtskommunal indkomstskat.

Stk. 2. Kommunens andel af indkomstskatten for dødsboer afregnes

af staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1.

december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de

beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i

skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning.

Stk. 3. Staten afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk.

4, over for kommunen.«

2. § 64 B ophæves.

3. § 64 C ophæves.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25.

september 1987, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 180 af 23. marts 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1, 2.-4.

pkt.« til: »§ 5, stk. 1, 2. pkt.«, og efter

»beregnes« indsættes: »(udskrivningsgrundlag)».

2. Efter § 6 indsættes i afsnit I:

» § 7. Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over

udskrivningsgrundlaget eller anvende et af indenrigsministeren udmeldt

udskrivningsgrundlag.

Læs alt

Stk. 2. Det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag

vedrører de selvangivne indkomster uden hensyn til senere ligningsmæssige

ændringer. Det udmeldte udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse

af kommunens udskrivningsgrundlag for året 2 år forud for beregningsåret

reguleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale

udskrivningsgrundlag. Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om

fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes

udskrivningsgrundlag og giver meddelelse om de udmeldte udskrivningsgrundlag

senest den 1. juli i året forud for det indkomstår, de vedrører.

Fremskrivningsprocenten for kommunernes henholdsvis amtskommunernes

udskrivningsgrundlag fastsættes af finansministeren med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages afregning efter §§ 15, 16 og 16 b.

Stk. 4. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, foretages afregning efter § 15 samt §§ 16 a og

16 b.«

3. Overskriften til afsnit IV affattes således:

»Skattens opkrævning og afregning m.v.«

4. Efter § 14 indsættes:

» § 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune ved

begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til

en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne

årsbudget udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af

personer.

§ 16. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15

er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen

forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.

Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.

maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af

efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb,

der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår,

forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af

forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der

svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for

kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg udbetales med en

tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang, et mindre beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15

er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, modregnes

forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende

kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der

foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger

forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct.

af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for

det pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den

overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb

med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i

året forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet

inklusive eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En

kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det

pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved

beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.

§ 16 a. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, jf. § 7, foretages regulering efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 2. I året 2 år efter kalenderåret afregnes et beløb, der

udgør forskellen mellem den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der følger af ændringer i skatteansættelser, og den beregnede skat af de

selvangivne indkomster, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., for kalenderåret,

fratrukket eventuelle forskudsbeløb efter stk. 3. Dette forskelsbeløb

tillægges eller fratrækkes beløb, der er registreret vedrørende

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller beløb, der af andre

grunde er ført i tilgang eller til afgang. Beløbet opgøres på grundlag af de

oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret.

Beløbet tillægges henholdsvis modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange i kalenderåret at få

udbetalt et beløb til foreløbig dækning af ligningsprovenuet, jf. stk. 2.

Beløbet udbetales sammen med beløb efter § 15, men medgår ikke i beregningen

af udskrivningsprocenten, jf. § 6. Beløbet kan højst udgøre 1 procent af

beløb efter § 15.

§ 16 b. Efter reglerne i stk. 2-5 foretages der regulering og

afregning for alle kommuner.

Stk. 2. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj

sker der igen afregning af kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

ligeledes beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne,

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i

tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb

afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1.

maj i det år, hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg

afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og

december. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller

uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v.

efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, at der foreligger udækkede beløb af

en sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til

kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en

forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 3. Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der endnu

ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne

vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af

de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december

i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1.

maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget henstand på

grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i

kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over

skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har

bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke

anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under

konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt

skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det omfang

skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på 22.000 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.

førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er udløbet eller

bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1. i

månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for

enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning

efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der

skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have

væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,

beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,

samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal

i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal

indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte

udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,

november og december.

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og

16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten

for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes

overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af

slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med

udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter

virksomhedskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de

skattepligtiges slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b.

Stk. 5. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og

16 a over for kommunerne en andel af skat af aktieindkomst. Andelen beregnes

med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

den del af aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2.«

§ 3

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30.

oktober 1974, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 480 af 30. juni 1993,

foretages følgende ændring:

I § 10 indsættes efter »Bestemmelserne i«: »§§ 6 og

7 og« og efter »angår«: »amtskommuner og«.

§ 4

I lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til

merværdiafgift og om det kommunale momsfond, jf. lov nr. 212 af 16. maj 1984,

som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages

følgende ændring:

§ 3 affattes således:

» § 3. Samtlige kommuner og amtskommuner bidrager til de

årlige samlede beløb efter § 2, som opgøres for henholdsvis kommuner og

amtskommuner under et. Bidragene fordeles i overensstemmelse med §§ 10 og 17

i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

i forhold til de enkelte kommuners og amtskommuners andel af det samlede

kommunale henholdsvis amtskommunale beskatningsgrundlag, jf. dog § 33 i den

nævnte lov. De årlige samlede beløb efter § 2, som kommuner og amtskommuner

bidrager til, tillægges efterreguleringer vedrørende tidligere år, jf. stk. 3

og 4.

Stk. 2. Til brug for kommunernes og amtskommunernes budgettering

af bidrag til de samlede beløb efter stk. 1 udmelder indenrigsministeren

senest 1. juli i året før tilskudsåret et foreløbigt beløb herfor for

henholdsvis kommuner og amtskommuner.

Stk. 3. Efter udløbet af tilskudsåret beregnes på grundlag af de

faktisk udbetalte beløb efter § 2 et endeligt beløb efter stk. 1. Forskellen

mellem det endelige beløb og det foreløbige beløb efter stk. 2 indregnes i de

samlede årlige beløb efter stk. 1 for tilskudsåret 2 år efter det tilskudsår,

som forskelsbeløbet vedrører.

Stk. 4. Når oplysninger om de faktiske beskatningsgrundlag for

tilskudsåret foreligger, foretages i overensstemmelse med § 33 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner en

efterregulering mellem henholdsvis kommunerne og amtskommunerne af beløbet

efter stk. 2. Medfører efterreguleringen, at der opstår et ufordelt restbeløb

i forhold til beløbet efter stk. 2, indregnes det i de samlede årlige beløb

efter stk. 1 for tilskudsåret 3 år efter det tilskudsår, som det ufordelte

restbeløb vedrører.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 75, stk. 1, nr. 1, og i § 75, stk. 3, 3. og

4. pkt., ændres »40 pct.« til: »50 pct.«

2. § 75, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 6

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, som

ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 39, stk. 5, ophæves.

2. § 42, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 49, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til:

»stk. 3«.

4. § 49, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

5. § 63 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

6. § 72, stk. 5, ophæves.

7. § 73 b, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-12 bliver herefter stk. 5-11.

8. I § 73 b, stk. 8, 10 og 11, som bliver stk. 7, 9

og 10, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

9. § 76 a, stk. 2, ophæves.

§ 7

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

15. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 66, stk. 7, udgår »og kan ikke udlignes efter

reglerne i § 68«.

2. § 68 ophæves.

3. I § 90, stk. 4, indsættes efter »stk. 5, 6 og

7,»: »§ 50, stk. 5,».

§ 8

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 908 af 3. november 1994, som ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til:

»stk. 3«.

2. § 9, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse

fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, finder anvendelse fra

indkomståret 1995.

Stk. 3. Lov om kommunal indkomstskat § 16, stk. 2 og 3, og § 16 b,

stk. 2, som affattet ved § 2, nr. 4, har første gang virkning ved opgørelser

pr. 1. maj 1996.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 4 har virkning fra og med tilskudsåret

1996.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 5, nr. 1, finder anvendelse fra 1996.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, nr. 2, og §§ 6-8 finder anvendelse

fra og med den udligning, der finder sted vedrørende udgifter i regnskabsåret

1995.

Stk. 7. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 300 mio. kr.

Stk. 8. Statens generelle tilskud til amtskommunerne efter § 17 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 150 mio. kr.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende

ændringer:

1. § 64 affattes således:

» § 64. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal

indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og

amtskommune den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige

afgifter og amtskommunal indkomstskat.

Stk. 2. Kommunens andel af indkomstskatten for dødsboer afregnes

af staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1.

december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de

beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i

skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning.

Stk. 3. Staten afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk.

4, over for kommunen.«.

2. § 64 B ophæves.

3. § 64 C ophæves.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25.

september 1987, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 180 af 23. marts 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1, 2.-4.

pkt.« til: »§ 5, stk. 1, 2. pkt.« og efter

»beregnes« indsættes: »(udskrivningsgrundlag)».

2. Efter § 6 indsættes i afsnit I:

» § 7. Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over

udskrivningsgrundlaget eller anvende et af indenrigsministeren udmeldt

udskrivningsgrundlag.

Stk. 2. Det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag

vedrører de selvangivne indkomster uden hensyn til senere ligningsmæssige

ændringer. Det udmeldte udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse

af kommunens udskrivningsgrundlag for året to år forud for beregningsåret

reguleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale

udskrivningsgrundlag. Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om

fremskrivningen og giver kommunerne meddelelse om størrelsen af de udmeldte

udskrivningsgrundlag senest den 1. juli i året forud for det indkomstår de

vedrører. Den gennemsnitlige fremskrivningsprocent fastsættes af

finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages afregning efter §§ 15-16 samt § 16 b.

Stk. 4. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, foretages afregning efter § 15 samt §§ 16 a-16

b.«.

3. Overskriften til afsnit IV affattes således:

»Skattens opkrævning og afregning m.v.«

4. Efter § 14 indsættes:

» § 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune ved

begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til

en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne

årsbudget udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af

personer.

§ 16. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15

er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen

forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.

Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.

maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af

efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb,

der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår,

forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af

forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der

svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for

kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg udbetales med en

tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregning af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der

som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig eftergivelse,

uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang, et

mindre beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til

kommunen i det pågældende kalenderår, modregnes forskelsbeløbet over for

kommunen i året 2 år efter det pågældende kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres

på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter

kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb

i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er

udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår, forhøjes det med et

tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de

nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der svarer til 2 gange

Nationalbankens diskonto den 1. juli i året forud for det pågældende

kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg

modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for

månederne oktober, november og december. En kommune kan nedsætte det

udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstskat og kirkelige

afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til

statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af

forskelsbeløbet efter 1. pkt.

§ 16 a. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, jf. § 7, foretages regulering efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 2. I året 2 år efter kalenderåret afregnes et beløb, der

udgør forskellen mellem den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der følger af ændringer i skatteansættelser, og den beregnede skat af de

selvangivne indkomster, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., for kalenderåret,

fratrukket eventuelle forskudsbeløb efter stk. 3. Dette forskelsbeløb

tillægges eller fratrækkes beløb, der er registreret vedrørende

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller beløb, der af andre

grunde er ført i tilgang eller til afgang. Beløbet opgøres på grundlag af de

oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret.

Beløbet tillægges henholdsvis modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange i kalenderåret at få

udbetalt et beløb til foreløbig dækning af ligningsprovenuet, jf. stk. 2.

Beløbet udbetales sammen med beløb efter § 15, men medgår ikke i beregningen

af udskrivningsprocenten, jf. § 6. Beløbet kan højst udgøre 1 procent af

beløb efter § 15.

§ 16 b. Efter reglerne i stk. 2-5 foretages der regulering og

afregning for alle kommuner.

Stk. 2. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj

sker der igen afregning af kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

ligeledes beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne,

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i

tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb

afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1.

maj i det år, hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg

afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og

december. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller

uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v.

efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, at der foreligger udækkede beløb af

en sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til

kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en

forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 3. Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der endnu

ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne

vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af

de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december

i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1.

maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget henstand på

grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i

kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over

skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har

bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke

anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under

konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt

skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det omfang

skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på 22.000 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.

førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er

udløbet/bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1.

i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for

enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning

efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der

skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have

væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,

beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,

samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal

i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal

indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte

udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,

november og december.

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15-16 og §

16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten

for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes

overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af

slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med

udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter

virksomhedskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de

skattepligtiges slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b.

Stk. 5. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15-16 og §

16 a over for kommunerne en andel af skat af aktieindkomst. Andelen beregnes

med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

den del af aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2.«.

§ 3

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30.

oktober 1974, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 480 af 30. juni 1993,

foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes efter »Bestemmelserne i«:

»§§ 6-7 og« og efter »angår«: »amtskommuner

og«.

§ 4

I lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til

merværdiafgift og om det kommunale momsfond, jf. lov nr. 212 af 16. maj 1984,

som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages

følgende ændring:

1. § 3 affattes således:

» § 3. Samtlige kommuner og amtskommuner bidrager til de

årlige samlede beløb efter § 2, som opgøres for henholdsvis kommuner og

amtskommuner under et. Bidragene fordeles i overensstemmelse med §§ 10 og 17

i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

i forhold til de enkelte kommuners og amtskommuners andel af det samlede

kommunale henholdsvis amtskommunale beskatningsgrundlag, jf. dog § 33 i den

nævnte lov. De årlige samlede beløb efter § 2, som kommuner og amtskommuner

bidrager til, tillægges efterreguleringer vedrørende tidligere år, jf. stk. 3

og 4.

Stk. 2. Til brug for kommunernes og amtskommunernes budgettering

af bidrag til de samlede beløb efter stk. 1, udmelder indenrigsministeren

senest 1. juli i året før tilskudsåret et foreløbigt beløb herfor for

henholdsvis kommuner og amtskommuner.

Stk. 3. Efter udløbet af tilskudsåret beregnes på grundlag af de

faktisk udbetalte beløb efter § 2 et endeligt beløb efter stk. 1. Forskellen

mellem det endelige beløb og det foreløbige beløb efter stk. 2 indregnes i de

samlede årlige beløb efter stk. 1 for tilskudsåret to år efter det

tilskudsår, som forskelsbeløbet vedrører.

Stk. 4. Når oplysninger om de faktiske beskatningsgrundlag for

tilskudsåret foreligger, foretages i overensstemmelse med § 33 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner en

efterregulering mellem henholdsvis kommunerne og amtskommunerne af beløbet

efter stk. 2. Medfører efterreguleringen, at der opstår et ufordelt restbeløb

i forhold til beløbet efter stk. 2, indregnes det i de samlede årlige beløb

efter stk. 1 for tilskudsåret tre år efter det tilskudsår, som det ufordelte

restbeløb vedrører.«.

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 75, stk. 1, nr. 1, og i § 75, stk. 3, 3. og 4.

pkt., ændres »40 pct.« til: »50 pct.«.

2. § 75, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 6

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, som

ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 39, stk. 5, ophæves.

2. § 42, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 49, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til:

»stk. 3«.

4. § 49, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

5. § 63 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

6. § 72, stk. 5, ophæves.

7. § 73 b, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-12 bliver herefter stk. 5-11.

8. I § 73 b, stk. 8, 10 og 11, som bliver stk. 7, 9 og 10

ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

9. § 76 a, stk. 2, ophæves.

§ 7

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

15. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 66, stk. 7, udgår: »og kan ikke udlignes efter

reglerne i § 68«.

2. § 68 ophæves.

3. I § 90, stk. 4, indsættes efter »stk. 5, 6 og

7,» :»§ 50, stk. 5,».

§ 8

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 908 af 3. november 1994, som ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til:

»stk. 3«.

2. § 9, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse

fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2 - 5.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, finder anvendelse fra

indkomståret 1995.

Stk. 3. Lov om kommunal indkomstskat § 16, stk. 2 og 3, og § 16 b,

stk. 2, som affattet ved § 2, nr. 4, har første gang virkning ved opgørelser

pr. 1. maj 1996.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 4 har virkning fra og med tilskudsåret

1996.

Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 5-8 finder anvendelse fra og med den

udligning, der finder sted vedrørende udgifter i regnskabsåret 1995.

Stk. 6. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 300 mio. kr.

Stk. 7. Statens generelle tilskud til amtskommunerne efter § 17 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 150 mio. kr.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Lovforslagets hovedformål er at give de kommuner, som ønsker det, en

større budgetsikkerhed. Alle kommuner og amtskommuner vil efter forslaget få

tilbud om et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat.

På tilskuds- og udligningssiden sikres en tilsvarende mulighed med det

samtidig hermed fremsatte forslag om ændring af lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Samlet betyder det, at en

kommune eller amtskommune kan undgå efterreguleringer af såvel tilskud som

udligning og skat. Dog vil provenuet af kommunens ligningsindsats tilgå

kommunen og amtskommunen ved en særskilt afregning.

Det vil være helt frivilligt for den enkelte kommune at tage imod

tilbuddet. Kommunen kan således i budgetlægningen vælge at lægge et

statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for skatteudskrivningen,

hvorved den undgår efterreguleringer af indkomstskat, tilskud og udligning.

Eller den kan vælge fortsat selv at skønne over udskrivningsgrundlaget, men

må så acceptere efterfølgende efterreguleringer som i det nuværende system.

Herudover indeholder forslaget ændringer af en række lovbestemmelser som

konsekvens af forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

2. De gældende regler

De gældende regler indeholder en bemyndigelse til indenrigsministeren til

med Finansudvalgets tilslutning at kunne fastsætte en finansieringsgaranti

for udskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunerne under et (ekskl.

Københavns og Frederiksberg Kommuner), amtskommunerne under et samt

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (Kildeskattelovens § 64 C).

Denne bemyndigelsesbestemmelse blev indført i 1994 (Lov nr. 422 af 1. juni

1994), efter at der i to tilfælde havde været aftalt en finansieringsgaranti

i de kommunaløkonomiske forhandlinger. For det første en finansieringsgaranti

for udskrivningsgrundlaget for 1992 omhandlende alle kommunale parter. For

det andet en finansieringsgaranti for udskrivningsgrundlaget for 1994,

omhandlende amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

I disse to tilfælde havde finansieringsgarantien vist sig som et

værdifuldt værktøj i de kommunaløkonomiske forhandlinger, hvor størrelsen af

det forventede udskrivningsgrundlag havde været et diskussionspunkt. For at

fjerne usikkerheden om udskrivningsgrundlagets størrelse, syntes der derfor

at være behov for en mere permanent ordning, hvorefter der fra statslig side

kunne tilbydes finansieringsgaranti til en eller flere af de kommunale

parter. Denne ordning blev som nævnt indført i 1994 med lov nr. 422 af 1.

juni 1994.

Siden er der - i forbindelse med de kommunaløkonomiske forhandlinger for

1995 - ydet finansieringsgaranti for 1995 omfattende amtskommunerne og

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Som led i de kommunaløkonomiske forhandlinger for 1995 blev der herudover

aftalt en særlig afregningsgaranti for den kommunale afregning af

1993-indkomstskat, som skal ske i 1995. Denne afregningsgaranti omfattede

alle de kommunale parter.

Finansieringsgarantien efter de hidtidige regler er givet på det samlede

udskrivningsgrundlag for den kommunale henholdsvis amtskommunale sektor (uden

for de to hovedstadskommuner) og beregnet som indkomstskatteprovenuet af

forskellen mellem det samlede forventede og det samlede faktiske

udskrivningsgrundlag.Hvis det faktiske udskrivningsgrundlag bliver mindre end

det forventede, vil der blive tale om udbetaling af et beregnet provenu fra

staten til kommunerne henholdsvis amtskommunerne under et, mens staten

omvendt skal modtage et provenu, hvis det faktiske udskrivningsgrundlag viser

sig at blive højere end det forventede. Fordelingen af det beregnede samlede

beløb sker i forhold til den enkelte kommunes og amtskommunes andel af det

samlede udskrivningsgrundlag, således som det opgøres i maj måned 2 år efter

indkomståret.

De hidtil anvendte finansieringsgarantiordninger og den særlige

afregningsgaranti for 1993 indebærer således ikke en garanti for den enkelte

kommune eller amtskommune - bortset fra Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Garantierne omfatter de samlede udskrivningsgrundlag henholdsvis afregninger

for kommunerne under et og amtskommunerne under et.

Denne »kollektive« garantiform har i flere tilfælde vist sig

værdifuld i de kommunaløkonomiske forhandlinger, hvor garantien har fjernet

usikkerheden om udskrivningsgrundlagets størrelse for kommunerne henholdsvis

amtskommunerne under et.

På den anden side har den ikke løst usikkerhedsproblemet for den enkelte

kommune og amtskommune, der efterfølgende har skullet budgettere i

overensstemmelse med finansieringsgarantien. Det skyldes, at garantien ikke

har været specifikt møntet på den enkelte kommune eller amtskommune.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Garanti for den enkelte kommune og amtskommune

Det foreslås derfor med dette lovforslag, at der tilbydes en

finansieringsgarantiordning, der - i modsætning til den nuværende ordning -

gør garantien konkret for den enkelte kommune og amtskommune. Det vil

imidlertid efter forslaget være helt frivilligt for den enkelte kommune og

amtskommune, om den vil vælge at benytte sig af garantien for

udskrivningsgrundlaget. Kommunalbestyrelsen træffer i forbindelse med

vedtagelsen af årsbudgettet bindende beslutning herom.

Lovforslaget indebærer en garanti på hver enkelt kommunes eller

amtskommunes udskrivningsgrundlag vedrørende de selvangivne indkomster. Ved

de selvangivne indkomster forstås de indkomster, der fremgår af de af

skatteyderne indgivne selvangivelser. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger

en selvangivelse (eventuelt en af den pågældende accepteret fortrykt

selvangivelse) inden udgangen af ligningsåret, anses den af

skattemyndighederne fastsatte taksation som selvangiven indkomst.

Det garanterede udskrivningsgrundlag udmeldes til kommunerne og

amtskommunerne senest 1. juli i året før budgetåret sammen med udmeldingen af

tilskud og tilsvar i tilskuds- og udligningssystemet.

Da garantien omfatter de selvangivne indkomster, vil ligningsmæssige

ændringer tilfalde de enkelte kommuner og amtskommuner, og det kommunale

ligningsincitament vil derved blive sikret. Det samtidig fremsatte forslag om

ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner indeholder samtidig en væsentlig styrkelse af

ligningsincitamentet, idet provenuet af ligningsmæssige ændringer ikke

længere vil blive udlignet.

Skattemyndighederne vil i tilslutning til lovforslagets vedtagelse

etablere årlige opgørelser af hver enkelt kommunes og amtskommunes beregnede

skat af de selvangivne indkomster.

Forslaget indebærer for det første, at kommunerne og amtskommunerne

allerede pr. 1. juli i året forud for budgetåret får mulighed for at opnå

fuldt kendskab til og fuld sikkerhed for størrelsen af udskrivningsgrundlaget

i budgetåret. Kommunerne og amtskommunerne behøver således ikke længere at

skønne over de seneste og det kommende års indkomstudvikling. Det garanterede

grundlag vil imidlertid være knyttet til den faktiske indkomstudvikling i

kommunen, idet udskrivningsgrundlaget fortsat baseres på en fremregning af

den enkelte kommunes eller amtskommunes eget, faktiske indkomstgrundlag.

Herved opretholdes den kommunale interesse i indkomstudviklingen, herunder

erhvervsudviklingen i kommunen.

For det andet vil efterreguleringer af skattebeløb, som de kendes i dag,

kunne undgås for kommuner og amtskommuner, der vælger statsgarantien, da

staten garanterer udskrivningsgrundlaget. Alle kommuner og amtskommuner vil

dog som nævnt efterfølgende få afregnet provenu af ændringer, der er et

resultat af den ligningsmæssige indsats i kommunen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til

lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner, hvoraf det fremgår, at de kommuner og amtskommuner, der

vælger statsgaranti på udskrivningsgrundlaget, samtidig vil få statsgaranti

på statstilskud og på udligning af beskatningsgrundlag mv.

Forslag om en sådan samlet garanti for alle kommuner og amtskommuner har

været behandlet i Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg, blandt andet i

betænkning nr. 1250 fra maj 1993. De kommunale parter har imidlertid ikke

hidtil kunnet tilslutte sig en sådan obligatorisk ordning. Derfor er det en

afgørende forudsætning bag lovforslaget, at der er tale om en frivillig

ordning for hver enkelt kommune og amtskommune.

Forslagene indebærer tilsammen tilbud om en fuld statsgaranti på de store

kommunale finansieringsposter, som afhænger af kommunens eller amtskommunens

udskrivningsgrundlag.

3.2. Tilpasning af bidragsnøglen i den kommunale momsordning

Lovforslaget indeholder forslag om at ændre den fordelingsnøgle, som

lægges til grund for kommunernes og amtskommunernes egenfinansiering af

momsudligningsordningen.

Kommunernes momsudligningsordning er fastlagt i lov nr. 212 af 16. maj

1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdi

og om det kommunale momsfond med senere ændringer.

Momsudligningsordningen har i modsætning til de øvrige kommunale

udligningsordninger ikke til formål at udligne uligheder i

beskatningsgrundlag og udgiftsbehov kommunerne henholdsvis amtskommunerne

imellem, men har til formål at sidestille køb af eksterne momsbelagte varer

og tjenesteydelser med tilsvarende kommunal egenproduktion, som ikke er

momsbelagt. Dette sker ved, at visse af kommunernes udgifter til købsmoms

godtgøres via momsordningen.

Den foreslåede ændring af kommunernes og amtskommunernes bidrag til

momsudligningsordningen ændrer ikke ordningens virkemåde i relation til

opnåelse af konkurrenceneutralitet, idet kommunernes og amtskommunernes

momsudgifter godtgøres som hidtil, ligesom ordningen fortsat vil blive

finansieret fuldt ud af kommunerne og amtskommunerne.

Den foreslåede ændring af kommunernes momsordning er af afregningsteknisk

karakter og sigter mod at tilpasse momsordningen til de samtidigt foreslåede

ændringer af det øvrige kommunale udlignings- og tilskudssystem. Det drejer

sig om forslagene i det øvrige udligningssystem om:

- Samtidighed mellem fordelingsgrundlag og tilskud og tilsvar.

- Selvbudgettering og statsgaranti for udskrivningsgrundlag.

Samtidighed betyder, at beskatningsgrundlagene for tilskudsåret skal

anvendes som fordelingsnøgle for momsbidragene, i modsætning til i dag, hvor

beskatningsgrundlaget i året forud for tilskudsåret anvendes.

Det betyder, at den endelige opgørelse af fordelingsgrundlaget fremover

vil foreligge et år senere end i dag, nemlig først to år efter det år,

opgørelsen vedrører. Derfor ville en efterregulering af bidragene til

momsordningen på baggrund af endelige regnskabstal for den udbetalte

momsrefusion og det endelige beskatningsgrundlag først kunne ske tre år efter

tilskudsåret, hvis kommunerne samtidig skulle have mulighed for at budgettere

efterreguleringen.

For at undgå så lang varighed af eventuelle udlæg fra statslig eller

kommunal side, er det derfor foreslået, at den del af den samlede

efterregulering af kommunernes og amtskommunernes bidrag, der skyldes

afvigelse mellem skønnet og faktisk udbetalt momsrefusion indregnes i puljen

for tilskudsåret to år efter det pågældende tilskudsår.

Tilbage står herefter kun den del af efterreguleringen, som skyldes

ændringer i fordelingsnøglen mellem henholdsvis kommunerne og amtskommunerne.

Denne del udskydes derefter, til der foreligger oplysninger om de faktiske

beskatningsgrundlag mellem henholdsvis kommunerne og amtskommunerne.

Som følge af kommunernes mulighed for at vælge mellem selvbudgettering og

statsgaranti på deres udskrivningsgrundlag, vil der ved denne efterregulering

kunne opstå et - antageligt mindre - ufordelt restbeløb, som skyldes, at

»garantikommunernes« faktiske udskrivningsgrundlag afviger fra det

garanterede. Dette restbeløb indregnes - for at opfylde målsætningen om

kommunal egenfinansiering af ordningen - i puljen tre år efter det pågældende

tilskudsår.

3.3. Ændring af refusionsprocenten for boligsikring

Ændringen af refusionsprocenten for boligsikring skal ses i sammenhæng med

ændringerne i det kommunale udligningssystem. Der henvises til lovforslaget

herom.

Indenfor det eksisterende regelsæt for boligsikring findes forskellige

regler for støtte med forskellige statslige refusionsprocenter, jf. lov om

individuel boligstøtte.

Således refunderes boligsikring ydet efter de almindelige regler om støtte

til lejere, der ikke er pensionister, med 40 pct. af staten. Dette gælder

også almindelig byfornyelsesboligstøtte efter lovens §§ 25 og 25 a. Endvidere

refunderes boligsikring til flygtninge med 100 pct. i 61/2 år efter datoen

for opholdstilladelse. Sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør

af lovens § 27 refunderes med 50 pct. Af de udlånsmidler, der er fornødne til

boligsikringslån til personer i kollektive bofællesskaber, jf. § 24 g, stk.

2, stilles 40 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler

til staten 40 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som

tilbagebetaling af boligsikringslånene.

I forbindelse med indeværende lovforslag foreslås gennemført ændringer i

statsrefusionsprocenten for så vidt angår boligsikring til lejere fra 40 til

50 pct. Desuden foreslås foretaget en tilsvarende ændring af

statsrefusionsprocenterne vedrørende boligsikringslån til personer i

kollektive bofællesskaber, både vedrørende fornødne lån og indbetaling af

renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

4.1. Tilbud om statsgaranti for udskrivningsgrundlaget

Det kan ikke på forhånd opgøres, hvilke økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og amtskommuner forslaget vil medføre. Dette vil afhænge af

udviklingen i udskrivningsgrundlaget i de kommuner og amtskommuner, der

vælger statsgaranti, i forhold til statens skøn over udviklingen.

Hvis statens skøn viser sig at have været for højt i forhold til den

faktiske indkomstudvikling, vil ordningen medføre en udgift for staten og en

indtægt for de kommuner og amtskommuner, der har valgt statsgaranti. Hvis

omvendt statens skøn viser sig at have været for lavt, vil ordningen medføre

en indtægt for staten og en udgift for de kommuner og amtskommuner, der har

valgt statsgaranti.

Det kan i den forbindelse nævnes, at de foreløbige beregninger vedrørende

finansieringsgarantien for 1992 viste, at ordningen ville betyde en afregning

fra kommunerne til staten på ca. 800 mio. kr. Ordningen blev ophævet som et

led i regeringens aftaler med de kommunale parter i juni 1993.

Afregningsgarantien for 1993, som skal opgøres i maj 1995, skønnes på

nuværende tidspunkt at ville medføre en afregning fra staten til kommunerne

på ca. 1,1 mia. kr.

Endelig skønnes finansieringsgarantien for amtskommunerne og Københavns og

Frederiksberg Kommuner for 1994, som skal opgøres i maj 1996, på nuværende

tidspunkt at ville medføre en afregning for de pågældende kommuner og

amtskommunerne til staten på ca. 1 mia. kr.

De hidtidige ordninger viser således ikke noget fast mønster. Der er tale

om afregninger både fra staten til kommunerne og fra kommunerne til staten.

Ved den foreslåede ordning med individuel garanti for den enkelte kommune

vil der imidlertid være en tilskyndelse til, at kommuner, der forventer at

have en indkomstudvikling under landsgennemsnittet, systematisk vælger et

statsgaranteret udskrivningsgrundlag, mens omvendt kommuner, der forventer at

ligge over landsgennemsnittet, fravælger det. Dette indebærer, at kommunerne

henholdsvis amtskommunerne som følge af lovforslaget under et vil få

merskatteindtægter med tilsvarende statslige udgifter til følge.

Merskatteindtægterne vil dog blive modvirket af højere udligningsbidrag, som

efter garantiordningen tilfalder staten, og som afhænger af

udligningsniveauet for de pågældende kommuner og amtskommuner.

Endelig vil en statslig garanti på udskrivningsgrundlaget betyde mer-

eller mindreudgifter til statstilskuddet, som fordeles efter andel af

beskatningsgrundlag. Hvis det garanterede udskrivningsgrundlag viser sig at

være for højt i forhold til den faktiske indkomstudvikling, vil det medføre

en statslig merudgift. Hvis det omvendt viser sig at have været for lavt, vil

det medføre en statslig mindreudgift.

Sammenfattende vil ordningen medføre merindtægter for kommunerne og

tilsvarende merudgifter for staten. De generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner foreslås derfor reduceret med et beløb svarende til et skøn over

de kommunale og amtskommunale merindtægter ved ordningen. Statstilskuddet til

kommunerne og amtskommunerne er på denne baggrund foreslået reduceret med

henholdsvis 300 mio. kr. og 150 mio. kr.

Herudover skønnes forslaget for Told og Skat i 1996 at medføre

engangsudgifter til edb-udvikling på ca. 3 mio. kr. I dette beløb er

indeholdt udgifter til edb-udvikling vedrørende en aktualiseret opgørelse af

grundværdier i forbindelse med den kommunale udligningsreform, jf. det

samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hertil kommer årlige

driftsudgifter på ca. 100.000 kr. Udgifterne vil blive søgt optaget på

forslag til finanslov for 1996.

4.2. Tilpasning af bidragsnøglen i den kommunale momsordning

Den foreslåede ændring af momsordningen medfører set over tid ingen

byrdemæssige forskydninger mellem staten, kommunerne og amtskommunerne, men

der vil som i den nuværende ordning kunne forekomme periodevise udlæg af

tilgodehavender, der dog efterfølgende reguleres. Hvorvidt disse udlæg vil

være til ugunst for staten eller henholdsvis kommunerne og amtskommunerne,

vil som ved den nuværende ordning ikke kunne siges på forhånd.

4.3. Ændring af refusionsprocenten for boligsikring

De offentlige udgifter til boligsikring efter reglerne med 40 pct.

statsrefusion skønnes at udgøre ca. 1.900 mio. kr. for 1995. Med en statslig

refusionsprocent på de nuværende 40 pct. udgør de statslige udgifter ca. 760

mio. kr. og kommunernes udgifter ca. 1.140 mio. kr. Hvis den statslige

refusionsprocent ændres til 50 pct., vil de statslige udgifter udgøre ca. 950

mio. kr. og de kommunale udgifter ligeledes 950 mio. kr. Forslaget indebærer

således en skønnet statslig merudgift på ca. 190 mio. kr. årligt, og en

tilsvarende kommunal besparelse.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af ændringen vil i øvrigt af

boligministeren blive forhandlet med de kommunale parter i overensstemmelse

med reglerne om Det Udvidede Totalbalanceprincip.

5. EU-retlige, miljømæssige og erhvervsøkonomiske aspekter

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsøkonomiske aspekter.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have konsekvenser, der er i strid med

EU-retten.

Med hensyn til de foreslåede ændringer i moms-udligningsordningen

bemærkes, at Rådets 6. direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, 77/388/EØF, som senest

ændret ved direktiv 92/111/EØF (6. momsdirektiv), har til formål at skabe et

ensartet grundlag for beregningen af medlemsstaternes bidrag til fællesskabet

og at sikre en ensartet momsopkrævning i fællesskabet.

Den nuværende momsudligningsordning går i hovedtræk ud på, at kommuner og

amtskommuner fra en særlig momspulje får refunderet deres udgifter til

købsmoms. Udgifterne til momspuljen finansieres af kommunerne og

amtskommunerne efter samme principper, som anvendes ved

bloktilskudsordningen. Ordningen administreres af Indenrigsministeriet. Der

er således tale om en rent mellemkommunal udligningsordning, der

udgiftsmæssigt hviler i sig selv. Ordningen har været gældende gennem længere

tid.

Det fremsatte forslag om tilpasning af momsordningens bidragsnøgle

indebærer hverken direkte eller indirekte statslig subsidiering af

kommunernes og amtskommunernes udgifter til købsmoms via momsordningen, da

denne finansieres fuldt ud af henholdsvis kommuner og amtskommuner i

fællesskab. Tilpasningen af momsordningens bidragsnøgle vedrører udelukkende

afregning og fordeling af bidragene kommunerne imellem. Der er således ikke

elementer i forslaget, der kan rejse spørgsmål om forslagets forenelighed med

6. momsdirektiv.

6. Udtalelser over lovforslaget

Lovforslaget er sendt til høring hos Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringerne er konsekvenser af, at reglerne for statens opgørelse og

afregning af den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter, som et led

i dette lovforslag overflyttes til lov om kommunal indkomstskat.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 svarer til kildeskattelovens §

64, stk. 7 og 11.

Til nr. 2

§ 64 B er foreslået ophævet fra indkomståret 1995, da bestemmelsen kun

vedrører indkomståret 1994.

Til nr. 3

Med dette lovforslag gives der den enkelte kommune og amtskommune mulighed

for at vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, hvorved der kan opnås

en individuel finansieringsgaranti. Hjemmelen i § 64 C i Kildeskatteloven til

at give en kollektiv finansieringsgaranti foreslås som følge heraf ophævet.

Det skal dog bemærkes, at den finansieringsgaranti, der i 1994 er givet

Københavns og Frederiksberg Kommuner vedrørende udskrivningsgrundlaget i 1995

med hjemmel i § 64 C, fortsat vil være gældende, da ophævelsen sker fra

indkomståret 1996.

Til § 2

Til nr. 1

Den første del af ændringen er en konsekvensrettelse fra en tidligere

lovændring (lov nr. 480 af 30. juni 1993).

Ordet »udskrivningsgrundlag« indsættes i § 6 med henblik på at

markere, hvad der i denne lov forstås ved udskrivningsgrundlag.

Til nr. 2

Med ændringen fremsættes der forslag til fastsættelse af bestemmelser for

statens opgørelse og afregning af den kommunale indkomstskat og kirkelige

afgifter.

Lovforslaget indeholder følgende store ændringer i forhold til de gældende

regler i kildeskatteloven:

Det foreslås, at staten giver hver enkelt kommune tilbud om at vælge

imellem en garanti for kommunens udskrivninggrundlag og som hidtil et

selvbudgetteret udskrivningsgrundlag.

Vælger kommunen fortsat at budgettere sit udskrivningsgrundlag, modtager

den som hidtil afregning af indkomstskat på baggrund af det selvbudgetterede

udskrivningsgrundlag og den af kommunen fastsatte udskrivningsprocent.

Vælger kommunen et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, modtager den

afregning af indkomstskat på baggrund af det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag og den af kommunen fastsatte udskrivningsprocent.

Garantien omfatter de selvangivne indkomster i kommunen eller

amtskommunen. Den beregnes i hvert fald de første år på baggrund af den

opgørelse af udskrivningsgrundlaget for de samlede faktiske indkomster for

skatteåret 2 år før beregningsåret, som foretages pr. 1. maj i

beregningsåret. Dette udskrivningsgrundlag fremskrives med en statslig

udmeldt procent. Ved fremskrivningen korrigeres for den forventede forskel

mellem selvangiven indkomst og opgørelsen af de samlede indkomster pr. 1.

maj.

Garantien for 1996 vil således blive beregnet på baggrund af hver enkelt

kommunes og amtskommunes udskrivningsgrundlag for 1993 som opgjort pr. 1. maj

1995. Dette grundlag vil for hver enkelt kommune og amtskommune blive

korrigeret for de beregnede virkninger af skattereformen fra 1993 til 1994,

som tidligere har indgået i beregningen af udligning og tilskud til kommuner

og amtskommuner i 1994. Herefter vil den enkelte kommunes beregnede

udskrivningsgrundlag blive fremskrevet til 1996-niveauet med en af staten

fastsat fremskrivningsprocent. Endelig vil opgørelsen blive korrigeret for

den forventede forskel mellem de selvangivne indkomster og opgørelsen af de

samlede indkomster pr. 1. maj.

Den gennemsnitlige fremskrivningsprocent fastsættes af finansministeren

med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Ved fremskrivningen af den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vil der

umiddelbart blive taget udgangspunkt i den gennemsnitlige

fremskrivningsprocent, jf. ovenfor, men der vil også senere kunne blive tale

om at tage højde for regionale forskelle i indkomstudvikling m.v. Der er

bl.a. med sigte herpå i lovforslaget indsat en bestemmelse om, at

indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om udskrivningsgrundlag og

fremskrivningsprocenter.

Til nr. 3

Overskriften til lovens afsnit IV ændres som en konsekvens af, at der i

afsnittet indsættes nye paragraffer (§ 15 og §§ 16 a og b) om afregning af

kommunale skatter.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i § 15 svarer til den nuværende bestemmelse i

Kildeskattelovens § 64, stk. 2.

Efter den foreslåede § 16 vil der for de kommuner, der vælger fortsat at

budgettere udskrivningsgrundlaget selv, som hidtil ske opgørelse og afregning

af forskelsbeløb på grundlag af de oplysninger om slutskatten, der foreligger

pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Dog vil der ved beregningen af

tillæg yderligere blive taget hensyn til efterreguleringer af tilskuds- og

udligningsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner og amtskommuner, jf. § 33 i denne lov. Efterreguleringsbeløbene

vil af Indenrigsministeriet blive meddelt Told- og Skattestyrelsen med

henblik på beregning af tillæggene.

De foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 2 og 3, og § 16 b, stk. 2, svarer

i øvrigt til de gældende bestemmelser i kildeskattelovens § 64, stk. 3, 4 og

5, dog er de principper, som i en årrække har været anvendt ved de årlige

afregninger mellem staten og kommunerne, blevet tydeliggjort.

Den foreslåede § 16 a, stk. 2, går ud på følgende: For kommuner, der

vælger at basere indkomstskatten på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag,

er afregningen af indkomstskatten endelig i den forstand, at der ikke

foretages efterreguleringer i det tilfælde, hvor der er en difference imellem

det garanterede udskrivningsgrundlag og de selvangivne indkomster for året

tillagt taksationsansættelser i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en

selvangivelse. Opgørelsen af de selvangivne indkomster tillagt

taksationsansættelser sker på baggrund af de oplysninger, der foreligger den

1. maj i året to år efter kalenderåret.

De efterfølgende ligningsmæssige ændringer i forhold til den selvangivne

indkomst afregnes derimod. Det sker første gang på baggrund af de

oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret.

Kommunen vil, jf. stk. 3, få mulighed for i budgetåret at få et forskudsbeløb

udbetalt til dækning af dette provenu.

Den foreslåede § 16 a, stk. 3, tager sigte på likviditetsmæssigt at

ligestille »statsgaranti-kommunerne« med

»selvbudgetteringskommuner«. Bestemmelsen giver kommuner med

statsgaranti mulighed for at få udbetalt et forskudsbeløb til dækning af

ligningsprovenuet. I forbindelse med budgetvedtagelsen træffer

kommunalbestyrelsen bindende beslutning herom.

De kommuner, der vælger at budgettere i overensstemmelse med egne skøn,

vil som hidtil kunne indregne et sådant provenu i det samlede forskudsbeløb.

Den foreslåede § 16 b er en indholdsmæssigt uændret overførelse af

Kildeskattelovens § 64, stk. 5, 6, 8 og 9, jf. dog bemærkningerne til § 16.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne

omkring opgørelse og afregning af indkomstskat er overført til lov om

kommunal indkomstskat.

Til § 4

Der er som nævnt i de almindelige bemærkninger tale om tilpasninger i

afregningen til de tidsforskydninger, der indføres i tilskuds- og

udligningssystemet samt til den nye mulighed for opnåelse af statsgaranti på

udskrivningsgrundlag mv. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger,

afsnit 3.2.

En overudligningsbestemmelse vedrørende bidrag til momsordningen er i

forhold til momsudligningslovens nuværende § 3 udgået i nærværende

lovforslag, men er til gengæld indføjet i forslag til lov om ændring af lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der

fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Til § 5

Det foreslås, at refusionsprocenten for boligsikring efter lov om

individuel boligstøtte ændres fra 40 til 50, således at staten fremover

refunderer kommunernes boligsikringsudgifter med 50 pct.

Bestemmelsen om udligning af udgifterne til individuel boligstøtte i

hovedstadsområdet flyttes fra lov om individuel boligstøtte til lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Til §§ 6-8

En række bestemmelser om udligningsordninger på boligområdet i

hovedstadsområdet flyttes fra lov om boligbyggeri, lov om byfornyelse og

boligforbedring og lov om boliger for ældre og personer med handicap til lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

De nuværende bestemmelser foreslås derfor ophævet, idet tilsvarende

bestemmelser er foreslået indsat i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner. Hensigten hermed er at sikre en

koordination med det generelle udligningssystem, herunder

overudligningsbestemmelserne.

Til § 9

Lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 1996. Der udmeldes

således første gang statsgaranti for det kommunale og amtskommunale

udskrivningsgrundlag efter dette lovforslag senest den 1. juli 1995

vedrørende 1996.

Bestemmelserne om efterreguleringer af indkomstskat har første gang

virkning for de afregninger, der skal finde sted i 1996.

Bestemmelserne i stk. 6 og 7 medfører, at statens tilskud til kommuner og

amtskommuner reduceres med henholdsvis 300 og 150 mio. kr., svarende til et

skøn over de kommunale merindtægter ved indførelse af statsgaranti på

udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende

ændringer:

1. § 64 affattes således:

» § 64. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal

indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og

amtskommune den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige

afgifter og amtskommunal indkomstskat.

Stk. 2. Kommunens andel af indkomstskatten for dødsboer afregnes

af staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1.

december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de

beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i

skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning.

Stk. 3. Staten afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk.

4, over for kommunen.«.

» § 64. Staten afregner over for den enkelte kommune den del

af slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.

Stk. 2. Den enkelte kommune kan forlange, at der ved begyndelsen

af hver måned af statskassen udbetales den et beløb til foreløbig dækning af

kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal

svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen til

enhver tid gældende overslag udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige

afgifter af personer.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, et større beløb

end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i

det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen forskelsbeløbet til kommunen

i året 2 år efter dette kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de

oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret.

Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter

stk. 2 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår, forhøjes det

med et rentetillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet

med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli

året forud for kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt rentetillæg

udbetales med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og

december.

Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter

et mindre beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes

forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende

kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der

foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger

forskelsbeløbet 3 pct. af de udbetalte månedlige beløb, forhøjes det med et

tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet med en

procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i året

forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet inklusive

eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der

tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En kommune

kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstskat og

kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til

statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af

forskelsbeløbet efter 1. pkt.

Stk. 5. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj

sker der endvidere afregning af de kommunale indkomstskatter og kirkelige

afgifter, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb afregnes med et

tillæg af 6 pct. hvert år, der er forløbet efter den 1. maj i det år, hvori

slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg afregnes med en

tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. Medfører

afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af

skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3,

at der foreligger udækkede beløb af en sådan restskat m.v., bærer den eller

de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil

restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 6. Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der endnu

ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne

vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af

de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december

i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1.

maj efter reglerne i §§ 73 B og C er bevilget henstand på grund af

skyldnerens økonomiske forhold eller der efter § 73 E er bevilget henstand i

forbindelse med klage over skatteansættelser, eller når de kommunale

inddrivelsesmyndigheder har bevilget henstand af længere varighed. Endvidere

finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget

under konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under

offentligt skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det

omfang skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på

22.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.

førstkommende 1. maj efter at den bevilgede henstand er

udløbet/bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1.

i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for

enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning

efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der

skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have

væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,

beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,

samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal

i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal

indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte

udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,

november og december.

Stk. 7. Kommunens andel af indkomstskatten for dødsboer afregnes

af staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1.

december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de

beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i

skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning.

Stk. 8. Staten afregner over for kommunen en andel af

virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes

med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat.

Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der

beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige

afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3 og § 13, stk. 1, fradrages i de

skattepligtiges slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b.

Stk. 9. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af

aktieindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af aktieindkomsten, der

overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 10. Bestemmelserne i stk. 1-6 og stk. 8 og 9 finder

tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal

indkomstskat.

Stk. 11. Staten afregner 1/3 af A-skattebeløberne efter § 48 E,

stk. 4, over for kommunen.

2. § 64 B ophæves.

§ 64 B. I 1996 sker der afregning af beløb, der er beregnet på

grundlag af forskellen mellem henholdsvis Københavns Kommunes, Frederiksberg

Kommunes og amtskommunernes forventede og faktiske samlede

udskrivningsgrundlag i 1994.

Stk. 2. Beløbene beregnes som indkomstskatteprovenuet af

forskellen mellem henholdsvis Københavns Kommunes, Frederiksberg Kommunes og

amtskommunernes samlede udskrivningsgrundlag for 1994 opgjort pr. maj 1996 og

de forudsatte udskrivningsgrundlag for 1994 på 389,2 mia. kr. for

amtskommunerne, 44.062 mio. kr. for Københavns Kommune og 10.339 mio. kr. for

Frederiksberg Kommune reguleret for kompensationsbeløb vedrørende eventuelle

senere ændringer, hvis skattevirkning reguleres over statstilskuddene i

henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner. Ved beregningen af skatteprovenuet anvendes Københavns og

Frederiksberg Kommuners og den gennemsnitlige amtskommunale

udskrivningsprocent for 1993. Hvis de faktiske udskrivningsgrundlag for 1994

er mindre end de forudsatte, udbetales de fremkomne beløb af statskassen til

Københavns og Frederiksberg Kommuner og amtskommunerne med en tredjedel i

månederne oktober, november og december 1996. Hvis de faktiske

udskrivningsgrundlag er højere end de forudsatte, modregnes de fremkomne

beløb med en tredjedel i hvert af de beløb , der efter § 64, stk. 2, jf. stk.

10, udbetales for månederne oktober, november og december 1996. Beløbene

anvendes til afdrag på de hypoteksbanklån, som Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune og amtskommunerne har optaget i 1993. Eventuelle

overskydende beløb tilfalder statskassen. Det beregnede beløb for

amtskommunerne fordeles mellem amtskommunerne i forhold til deres andel af

det samlede, faktiske udskrivningsgrundlag for 1994 opgjort pr. maj 1996.

3. § 64 C ophæves.

§ 64 C. Indenrigsministeren kan med tilslutning fra Folketingets

Finansudvalg fastsætte, at der kan ske afregning af beløb, der er beregnet på

grundlag af forskellen mellem henholdsvis Københavns Kommunes, Frederiksberg

Kommunes, kommunernes og amtskommunernes forventede og faktiske samlede

udskrivningsgrundlag i et år. Beløbene beregnes som indkomstskatteprovenuet

af forskellen mellem det forventede og faktiske indkomstskatteprovenu for det

pågældende år. Beløb, som beregnes for henholdsvis kommunerne og

amtskommunerne under et, fordeles mellem kommunerne og amtskommunerne i

forhold til deres andel af det samlede faktiske udskrivningsgrundlag for det

pågældende år.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan i forbindelse med afregningen

efter stk. 1 fastsætte særlige regler for renteberegningen efter

kildeskattelovens § 64, stk. 3 og stk. 4.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25.

september 1987, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 180 af 23. marts 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1, 2.-4.

pkt.« til: »§ 5, stk. 1, 2. pkt.« og efter

»beregnes« indsættes: »(udskrivningsgrundlag)».

§ 6. Kommunal indkomstskat svares med den udskrivningsprocent, der

fastsættes af kommunalbestyrelsen for det pågældende kalenderår, og som skal

angive forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som

kommunal indkomstskat, og på den anden side summen af de forventede

skattepligtige indkomster reduceret med de beløb, hvoraf de i § 5, stk. 1,

2.-4. pkt., nævnte nedsættelser skal beregnes. Fremkommer der ved beregningen

af udskrivningsprocenten flere decimaler, forhøjes den første med 1, og de

øvrige bortkastes.

2. Efter § 6 indsættes i afsnit I:

» § 7. Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over

udskrivningsgrundlaget eller anvende et af indenrigsministeren udmeldt

udskrivningsgrundlag.

Stk. 2. Det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag

vedrører de selvangivne indkomster uden hensyn til senere ligningsmæssige

ændringer. Det udmeldte udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse

af kommunens udskrivningsgrundlag for året to år forud for beregningsåret

reguleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale

udskrivningsgrundlag. Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om

fremskrivningen og giver kommunerne meddelelse om størrelsen af de udmeldte

udskrivningsgrundlag senest den 1. juli i året forud for det indkomstår de

vedrører. Den gennemsnitlige fremskrivningsprocent fastsættes af

finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages afregning efter §§ 15-16 samt § 16 b.

Stk. 4. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, foretages afregning efter § 15 samt §§ 16 a-16

b.«.

3. Overskriften til afsnit IV affattes således:

»Skattens opkrævning og afregning m.v.«

Afsnit IV

»Skattens opkrævning m.v.«

4. Efter § 14 indsættes:

» § 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune ved

begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til

en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne

årsbudget udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af

personer.

§ 16. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15

er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen

forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.

Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.

maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af

efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb,

der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår,

forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af

forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der

svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for

kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg udbetales med en

tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregning af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der

som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig eftergivelse,

uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang, et

mindre beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til

kommunen i det pågældende kalenderår, modregnes forskelsbeløbet over for

kommunen i året 2 år efter det pågældende kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres

på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter

kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb

i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud 3 pct. af summen

af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det

pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den

overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb

med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i

året forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet

inklusive eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En

kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det

pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved

beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.

§ 16 a. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, jf. § 7, foretages regulering efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 2. I året 2 år efter kalenderåret afregnes et beløb, der

udgør forskellen mellem den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der følger af ændringer i skatteansættelser, og den beregnede skat af de

selvangivne indkomster, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., for kalenderåret,

fratrukket eventuelle forskudsbeløb efter stk. 3. Dette forskelsbeløb

tillægges eller fratrækkes beløb, der er registreret vedrørende

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller beløb, der af andre

grunde er ført i tilgang eller til afgang. Beløbet opgøres på grundlag af de

oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret.

Beløbet tillægges henholdsvis modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange i kalenderåret at få

udbetalt et beløb til foreløbig dækning af ligningsprovenuet, jf. stk. 2.

Beløbet udbetales sammen med beløb efter § 15, men medgår ikke i beregningen

af udskrivningsprocenten, jf. § 6. Beløbet kan højst udgøre 1 procent af

beløb efter § 15.

§ 16 b. Efter reglerne i stk. 2-5 foretages der regulering og

afregning for alle kommuner.

Stk. 2. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj

sker der igen afregning af kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

ligeledes beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne,

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i

tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb

afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1.

maj i det år, hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg

afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og

december. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller

uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v.

efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, at der foreligger udækkede beløb af

en sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til

kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en

forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 3. Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der endnu

ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne

vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af

de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december

i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1.

maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget henstand på

grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i

kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over

skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har

bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke

anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under

konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt

skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det omfang

skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på 22.000 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.

førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er

udløbet/bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1.

i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for

enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning

efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der

skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have

væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,

beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,

samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal

i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal

indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte

udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,

november og december.

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15-16 og §

16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten

for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes

overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af

slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med

udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter

virksomhedskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de

skattepligtiges slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b.

Stk. 5. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15-16 og §

16 a over for kommunerne en andel af skat af aktieindkomst. Andelen beregnes

med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

den del af aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2.«.

§ 3

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30.

oktober 1974, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 480 af 30. juni 1993,

foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes efter »Bestemmelserne i«:

»§§ 6-7 og« og efter »angår«: »amtskommuner

og«.

§ 10. Bestemmelserne i §§ 14-17 i loven om kommunal indkomstskat

finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommunal indkomstskat.

§ 4

I lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til

merværdiafgift og om det kommunale momsfond, jf. lov nr. 212 af 16. maj 1984,

som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages

følgende ændring:

1. § 3 affattes således:

» § 3. Samtlige kommuner og amtskommuner bidrager til de

årlige samlede beløb efter § 2, som opgøres for henholdsvis kommuner og

amtskommuner under et. Bidragene fordeles i overensstemmelse med §§ 10 og 17

i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

i forhold til de enkelte kommuners og amtskommuners andel af det samlede

kommunale henholdsvis amtskommunale beskatningsgrundlag, jf. dog § 33 i den

nævnte lov. De årlige samlede beløb efter § 2, som kommuner og amtskommuner

bidrager til, tillægges efterreguleringer vedrørende tidligere år, jf. stk. 3

og 4.

Stk. 2. Til brug for kommunernes og amtskommunernes budgettering

af bidrag til de samlede beløb efter stk. 1, udmelder indenrigsministeren

senest 1. juli i året før tilskudsåret et foreløbigt beløb herfor for

henholdsvis kommuner og amtskommuner.

Stk. 3. Efter udløbet af tilskudsåret beregnes på grundlag af de

faktisk udbetalte beløb efter § 2 et endeligt beløb efter stk. 1. Forskellen

mellem det endelige beløb og det foreløbige beløb efter stk. 2 indregnes i de

samlede årlige beløb efter stk. 1 for tilskudsåret to år efter det

tilskudsår, som forskelsbeløbet vedrører.

Stk. 4. Når oplysninger om de faktiske beskatningsgrundlag for

tilskudsåret foreligger, foretages i overensstemmelse med § 33 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner en

efterregulering mellem henholdsvis kommunerne og amtskommunerne af beløbet

efter stk. 2. Medfører efterreguleringen, at der opstår et ufordelt restbeløb

i forhold til beløbet efter stk. 2, indregnes det i de samlede årlige beløb

efter stk. 1 for tilskudsåret tre år efter det tilskudsår, som det ufordelte

restbeløb vedrører.«.

§ 3. Samtlige kommuner og amtskommuner bidrager til de årlige

samlede beløb efter § 2, som opgøres for henholdsvis kommuner og amtskommuner

under et. Den enkelte kommunes og amtskommunes bidrag beregnes som den andel

af de samlede beløb for henholdsvis kommuner og amtskommuner, som svarer til

kommunens og amtskommunens andel af de generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner i henhold til §§ 10 og 17 i loven om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, idet bidraget dog i givet

fald nedsættes, således at der ikke opstår overudligning, jfr. § 11 i nævnte

lov.

Stk. 2. For 1985-89 fordeles henholdsvis 100, 80, 60, 40 og 20

pct. af de samlede beløb efter § 2 efter de fordelingstal, der er nævnt i

stk. 3-4.

Stk. 3. Fordelingstallet for den enkelte kommune efter stk. 2

svarer til kommunens andel af de samlede udgifter til afgift omfattet af § 1,

der ifølge de indberettede budgetter er indbudgetteret på driftskonti i

kommunernes vedtagne årsbudgetter for 1984.

Stk. 4. Fordelingstallet for den enkelte amtskommune efter stk. 2

svarer til amtskommunens andel af de samlede udgifter til afgift omfattet af

§ 1, der ifølge de indberettede budgetter er indbudgetteret på driftskonti i

amtskommunernes vedtagne årsbudgetter for 1984.

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 75, stk. 1, nr. 1, og i § 75, stk. 3, 3. og 4.

pkt., ændres »40 pct.« til: »50 pct.«.

2. § 75, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med

administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens

udgifter med følgende satser:

1) boligsikring, 40 pct.

2) boligydelse, 75 pct.

3) sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct.

4) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct.

- - -

Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån,

stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til

staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne

lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, jf. § 24 g,

stk. 2, stilles 40 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne

indbetaler til staten 40 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som

tilbagebetaling af boligsikringslånene.

- - -

Stk. 5. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i

hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners skattepligtige

indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold

til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår,

fordelingen vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning.

- - -

§ 6

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, som

ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 39, stk. 5, ophæves.

§ 39. - - -

Stk. 5. For kommuner i hovedstadsområdet fordeles halvdelen af

kommunens udlån mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling

af individuel boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. Betalte renter og

afdrag fordeles til kommunerne efter de samme regler.

- - -

2. § 42, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 42. - - -

Stk. 2. For kommuner i hovedstadsområdet fordeles halvdelen af

kommunens udlån mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling

af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

- - -

3. I

§ 49, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

4. § 49, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§ 49

Stk. 1. Støtte efter § 48 kan kun gives, hvis kommunen yder den

støtte, som fremgår af stk. 2 samt af kapitel 4 og 6 og § 51, og

boligselskabet (låntager) betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse

med reglerne i stk. 4.

- - -

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i

hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om

fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

- - -

5. § 63 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

§ 63 a. - - -

Stk. 7. Halvdelen af kommunens andel af renter samt

administrations- og reservefondsbidraget på indekslånet fordeles i

hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om

fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

- - -

6. § 72, stk. 5, ophæves.

§ 72. - - -

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i

hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om

fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

7. § 73 b, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-12 bliver herefter stk. 5-11.

8. I § 73 b, stk. 8, 10 og 11, som bliver stk. 7, 9 og 10

ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

§ 73 b. - - -

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i

hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om

fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

- - -

Stk. 8. Støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse af, at

kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomsboligernes

fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for

udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Eventuelle

udgifter ved indeståelsen kan afholdes efter reglerne i stk. 9.

- - -

Stk. 10. Bestemmelserne i § 70, stk. 2, gælder for kommunale lån

efter stk. 9 i denne bestemmelse.

Stk. 11. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tildeling

af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering mv. samt

for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 9.

- - -

9. § 76 a, stk. 2, ophæves.

§ 76 a.

Stk. 1. Til de i § 75 nævnte boliger kan kommunen eller

amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud, der

svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som

ungdomsboligerne/kollegiet betaler.

Stk. 2. Halvdelen af de tilskud, som kommunalbestyrelsen i

hovedstadsområdet yder efter stk. 1, fordeles efter reglerne om fordeling af

boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 7

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

15. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 66, stk. 7, udgår: »og kan ikke udlignes efter

reglerne i § 68«.

§ 66. - - -

Stk. 7. De i stk. 1-4 nævnte udgifter, der vedrører en

kommunalbestyrelses beslutning efter § 8, stk. 3, afholdes endeligt af

kommunen og kan ikke udlignes efter reglerne i § 68.

2. § 68 ophæves.

§ 68. Halvdelen af kommunens udgifter til refusion efter § 66,

stk. 2, og af de refusionsberettigede byfornyelsesudgifter, som i medfør af §

66, stk. 3, afholdes endeligt af kommunen, fordeles i hovedstadsområdet

mellem kommunerne i dette område efter reglerne i lov om individuel

boligstøtte.

3. I § 90, stk. 4, indsættes efter »stk. 5, 6 og

7,» :»§ 50, stk. 5,».

§ 90. - - -

Stk. 4. Lov om sanering, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4.

august 1983, ophæves den 31. december 1984. Loven bevares dog, med undtagelse

af § 13, stk. 1, 2. pkt., § 20 a, stk. 5, 6 og 7, § 52 a, stk. 1 og 2, §§

55-64 b og § 66, stk. 1, nr. 2-5, og stk. 3-5, sin gyldighed for så vidt

angår saneringsplaner, der er vedtaget inden denne dato og senere ændringer i

eller tillæg til disse planer.

- - -

§ 8

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 908 af 3. november 1994, som ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til:

»stk. 3«.

2. § 9, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 9. Støtte efter § 6 kan kun gives, hvis kommunen yder den

støtte, som fremgår af stk. 2 samt af § 7, og låntager betaler ydelser på

indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

- - -

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i

hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om

fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

- - -

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse

fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2 - 5.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, finder anvendelse fra

indkomståret 1995.

Stk. 3. Lov om kommunal indkomstskat § 16, stk. 2 og 3, og § 16 b,

stk. 2, som affattet ved § 2, nr. 4, har første gang virkning ved opgørelser

pr. 1. maj 1996.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 4 har virkning fra og med tilskudsåret

1996.

Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 5-8 finder anvendelse fra og med den

udligning, der finder sted vedrørende udgifter i regnskabsåret 1995.

Stk. 6. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 300 mio. kr.

Stk. 7. Statens generelle tilskud til amtskommunerne efter § 17 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 150 mio. kr.

Efter 2. behandling den 31. maj 1995

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende

ændringer:

1. § 64 affattes således:

» § 64. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal

indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og

amtskommune den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige

afgifter og amtskommunal indkomstskat.

Stk. 2. Kommunens andel af indkomstskatten for dødsboer afregnes

af staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1.

december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de

beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i

skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning.

Stk. 3. Staten afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk.

4, over for kommunen.«

2. § 64 B ophæves.

3. § 64 C ophæves.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25.

september 1987, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 180 af 23. marts 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1, 2.-4.

pkt.« til: »§ 5, stk. 1, 2. pkt.«, og efter

»beregnes« indsættes: »(udskrivningsgrundlag)».

2. Efter § 6 indsættes i afsnit I:

» § 7. Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over

udskrivningsgrundlaget eller anvende et af indenrigsministeren udmeldt

udskrivningsgrundlag.

Stk. 2. Det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag

vedrører de selvangivne indkomster uden hensyn til senere ligningsmæssige

ændringer. Det udmeldte udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse

af kommunens udskrivningsgrundlag for året 2 år forud for beregningsåret

reguleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale

udskrivningsgrundlag. Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om

fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes

udskrivningsgrundlag og giver meddelelse om de udmeldte udskrivningsgrundlag

senest den 1. juli i året forud for det indkomstår, de vedrører.

Fremskrivningsprocenten for kommunernes henholdsvis amtskommunernes

udskrivningsgrundlag fastsættes af finansministeren med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages afregning efter §§ 15, 16 og 16 b.

Stk. 4. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, foretages afregning efter § 15 samt §§ 16 a og

16 b.«

3. Overskriften til afsnit IV affattes således:

»Skattens opkrævning og afregning m.v.«

4. Efter § 14 indsættes:

» § 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune ved

begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til

en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne

årsbudget udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af

personer.

§ 16. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15

er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen

forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.

Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.

maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af

efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb,

der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår,

forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af

forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der

svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for

kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg udbetales med en

tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang, et mindre beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15

er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, modregnes

forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende

kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der

foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger

forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct.

af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for

det pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den

overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb

med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i

året forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet

inklusive eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En

kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det

pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved

beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.

§ 16 a. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, jf. § 7, foretages regulering efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 2. I året 2 år efter kalenderåret afregnes et beløb, der

udgør forskellen mellem den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der følger af ændringer i skatteansættelser, og den beregnede skat af de

selvangivne indkomster, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., for kalenderåret,

fratrukket eventuelle forskudsbeløb efter stk. 3. Dette forskelsbeløb

tillægges eller fratrækkes beløb, der er registreret vedrørende

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller beløb, der af andre

grunde er ført i tilgang eller til afgang. Beløbet opgøres på grundlag af de

oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret.

Beløbet tillægges henholdsvis modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange i kalenderåret at få

udbetalt et beløb til foreløbig dækning af ligningsprovenuet, jf. stk. 2.

Beløbet udbetales sammen med beløb efter § 15, men medgår ikke i beregningen

af udskrivningsprocenten, jf. § 6. Beløbet kan højst udgøre 1 procent af

beløb efter § 15.

§ 16 b. Efter reglerne i stk. 2-5 foretages der regulering og

afregning for alle kommuner.

Stk. 2. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj

sker der igen afregning af kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

ligeledes beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne,

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i

tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb

afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1.

maj i det år, hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg

afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og

december. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller

uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v.

efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, at der foreligger udækkede beløb af

en sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til

kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en

forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 3. Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der endnu

ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne

vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af

de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december

i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1.

maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget henstand på

grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i

kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over

skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har

bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke

anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under

konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt

skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det omfang

skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på 22.000 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.

førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er udløbet eller

bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1. i

månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for

enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning

efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der

skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have

væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,

beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,

samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal

i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal

indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte

udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,

november og december.

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og

16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten

for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes

overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af

slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med

udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter

virksomhedskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de

skattepligtiges slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b.

Stk. 5. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og

16 a over for kommunerne en andel af skat af aktieindkomst. Andelen beregnes

med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af

den del af aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2.«

§ 3

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30.

oktober 1974, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 480 af 30. juni 1993,

foretages følgende ændring:

I § 10 indsættes efter »Bestemmelserne i«: »§§ 6 og

7 og« og efter »angår«: »amtskommuner og«.

§ 4

I lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til

merværdiafgift og om det kommunale momsfond, jf. lov nr. 212 af 16. maj 1984,

som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages

følgende ændring:

§ 3 affattes således:

» § 3. Samtlige kommuner og amtskommuner bidrager til de

årlige samlede beløb efter § 2, som opgøres for henholdsvis kommuner og

amtskommuner under et. Bidragene fordeles i overensstemmelse med §§ 10 og 17

i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

i forhold til de enkelte kommuners og amtskommuners andel af det samlede

kommunale henholdsvis amtskommunale beskatningsgrundlag, jf. dog § 33 i den

nævnte lov. De årlige samlede beløb efter § 2, som kommuner og amtskommuner

bidrager til, tillægges efterreguleringer vedrørende tidligere år, jf. stk. 3

og 4.

Stk. 2. Til brug for kommunernes og amtskommunernes budgettering

af bidrag til de samlede beløb efter stk. 1 udmelder indenrigsministeren

senest 1. juli i året før tilskudsåret et foreløbigt beløb herfor for

henholdsvis kommuner og amtskommuner.

Stk. 3. Efter udløbet af tilskudsåret beregnes på grundlag af de

faktisk udbetalte beløb efter § 2 et endeligt beløb efter stk. 1. Forskellen

mellem det endelige beløb og det foreløbige beløb efter stk. 2 indregnes i de

samlede årlige beløb efter stk. 1 for tilskudsåret 2 år efter det tilskudsår,

som forskelsbeløbet vedrører.

Stk. 4. Når oplysninger om de faktiske beskatningsgrundlag for

tilskudsåret foreligger, foretages i overensstemmelse med § 33 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner en

efterregulering mellem henholdsvis kommunerne og amtskommunerne af beløbet

efter stk. 2. Medfører efterreguleringen, at der opstår et ufordelt restbeløb

i forhold til beløbet efter stk. 2, indregnes det i de samlede årlige beløb

efter stk. 1 for tilskudsåret 3 år efter det tilskudsår, som det ufordelte

restbeløb vedrører.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 75, stk. 1, nr. 1, og i § 75, stk. 3, 3. og

4. pkt., ændres »40 pct.« til: »50 pct.«

2. § 75, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 6

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, som

ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 39, stk. 5, ophæves.

2. § 42, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 49, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til:

»stk. 3«.

4. § 49, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

5. § 63 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

6. § 72, stk. 5, ophæves.

7. § 73 b, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-12 bliver herefter stk. 5-11.

8. I § 73 b, stk. 8, 10 og 11, som bliver stk. 7, 9

og 10, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

9. § 76 a, stk. 2, ophæves.

§ 7

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

15. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 66, stk. 7, udgår »og kan ikke udlignes efter

reglerne i § 68«.

2. § 68 ophæves.

3. I § 90, stk. 4, indsættes efter »stk. 5, 6 og

7,»: »§ 50, stk. 5,».

§ 8

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 908 af 3. november 1994, som ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til:

»stk. 3«.

2. § 9, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse

fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, finder anvendelse fra

indkomståret 1995.

Stk. 3. Lov om kommunal indkomstskat § 16, stk. 2 og 3, og § 16 b,

stk. 2, som affattet ved § 2, nr. 4, har første gang virkning ved opgørelser

pr. 1. maj 1996.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 4 har virkning fra og med tilskudsåret

1996.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 5, nr. 1, finder anvendelse fra 1996.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, nr. 2, og §§ 6-8 finder anvendelse

fra og med den udligning, der finder sted vedrørende udgifter i regnskabsåret

1995.

Stk. 7. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 300 mio. kr.

Stk. 8. Statens generelle tilskud til amtskommunerne efter § 17 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 150 mio. kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter