1994 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (REGNSKAB, REVISION, TILSYN, PLACERINGSREGLER, REPRÆSENTANTSKAB)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af
27. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,
a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet, eller
som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og
institutioner samt på danske skibe,
b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov
om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de
kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,
c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en
opsigelsesperiode.«
2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som
ny underoverskrift før § 11:
»Ægtefælleydelse«.
3. Før § 11 a indsættes som ny underoverskrift:
»Børneydelse«.
4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift:
»Overgangsydelse«.
5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift:
»Kapitaliseret ægtefællepension m.v.«
6. I § 17 a, stk. 3, udgår ordene »samt om klage over
afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.
7. Kapitel VI affattes således:
»Kapitel VI
Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser
§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en
forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens
Læs alt
forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for
anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.
Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til
Finanstilsynet.
§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for
Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte
forsikringsplan.
Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en
forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.
Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af
pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til
arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister
efter § 4 a.«
8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §
25:
8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.
1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.
1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i
fællesskab.
1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark.
1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«
9. § 21, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad
gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den
kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«
10. § 21, stk. 6, ophæves.
11. § 23, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand
og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og
som udpeges således, jf. § 25:
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter
repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i
Danmark i fællesskab.«
12. § 23, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af
funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«
13. I § 23, stk. 4, udgår ordene », litra d«.
14. Efter § 24 indsættes:
» § 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en
af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de
nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og
undersøgelser.
Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets
Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor
godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets
godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være
ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1 og 2 nævnte forhold.
§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har
ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for
udøvelsen af hvervet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den
ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående
indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions forsikringsplan.
Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en
beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte
aktuarmæssige opgørelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1-3 nævnte forhold.«
15. § 25 affattes således:
» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt
have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,
og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal
indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.
Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene
køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de
foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre
repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv
sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så
vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem
af repræsentantskabet og bestyrelsen.
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller
organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller
organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«
16. Efter § 25 indsættes:
»Kapitel VII a
Årsregnskab og revision«.
17. § 25 a affattes således:
» § 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og
direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en
helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et
eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet
bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af
årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter
regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt
udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til
Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet
kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos
repræsentantskabet.«
18. Efter § 25 a indsættes i kapitel VII a:
» § 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde
i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling
samt resultat.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved
bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og
udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under
stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende
aktuar.
Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og
stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.
§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal
revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være
statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad
gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og
revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på
repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af
bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«
19. § 26, stk. 2-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være
anbragt i følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig
fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i
lande uden for zone A,
12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt forskning og udvikling,
13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-12.
Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til
arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.
Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter
sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for
Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.
Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som
har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra
formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i
livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et
eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant
selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
børsmæglervirksomhed.
Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et
datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte
investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for
værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles
som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets
aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af
egenkapitalen.
Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i
en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som
de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog
ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for
Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.
Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf.
dog § 26 a, stk. 7 og 9.
Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.
Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.
Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.
Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«
20. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII:
» § 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions
aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,
hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende
virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og
virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.
fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5,
og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende
anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i
eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer
efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på
Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk.
2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke
er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.
Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af
§ 26, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i
selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte
tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og
11, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«
21. Kapitel IX affattes således:
»Kapitel IX
Tilsyn
§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1,
omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine
forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.
§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets
Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension
påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne
sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.
§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve
Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser
for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig
bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.
§ 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang
af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til
arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om
indberetningens indhold.
§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der
udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne
lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
22. I § 30, stk. 2, indsættes efter
»arbejdsskadeforsikringer«: », arbejdsløshedskasser«.
23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264 b« til:
»jf. § 152 e«.
24. § 42 affattes således:
» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af
repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og
lønmodtagerrepræsentanterne.«
§ 2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.
juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr.
2, 3 og 4 omhandlede,»
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene
»arbejdsformidling og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der
og efter at have haft ophold der i 5 år.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.
Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende
lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af
de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling
af statsrevisorerne.«
5. § 6, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af
aktiver:
1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,
8) udlån til andelsselskaber,
9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig
fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i
lande uden for zone A,
14) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt forskning og udvikling,
15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-14.
Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
børsmæglervirksomhed.
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis
aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af
stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i
og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er
datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en
enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller
sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de
ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog
ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond selv.
Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.
Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.
Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.
Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15, og per debitor højst 1 pct.
Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«
6. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,
hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er
hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens
egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3
pct.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og
lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse
med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller
ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter
§ 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens
samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk.
2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke
er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.
Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af
§ 6, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i
selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte
tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og
9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«
7. I § 7 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår
fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til
udbetalingstidspunktet.«
8. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Regnskab, revision og tilsyn
§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et
årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.
Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et
eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af
årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det
reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen
vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve
regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.
§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt
resultat.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved
bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og
udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under
stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
selskabets direktør eller bestyrelse.
Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og
stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.
§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af
mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret.
Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid
trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder
under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for
aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.
§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.
§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6
og 6 a.
Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes
Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden.
Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud
om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a.
Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.
Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i
henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven
kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.
Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts
1995, forlænges til 30. april 1995.
Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som
hidtil pr. 31. marts, jf. § 1, nr. 24.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af
27. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
» § 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf.
dog § 3,
a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet eller
som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og
institutioner samt på danske skibe.
b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov
om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, eller i henhold til de
kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer.
c) personer, der er opsagt og som oppebærer løn i en
opsigelsesperiode.«
2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som
ny underoverskrift før § 11: »Ægtefælleydelse«.
3. Før § 11a indsættes som ny underoverskrift:
»Børneydelse«.
4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift:
»Overgangsydelse«.
5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift:
»Kapitaliseret ægtefællepension mv.«
6. I § 17a, stk 3, udgår ordene: »samt om klage over
afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.
7. Kapitel VI affattes således:
»Kapitel VI
Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser
§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en
forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens
forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for
anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.
Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til
Finanstilsynet.
§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for
Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte
forsikringsplan.
Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en
forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.
Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af
pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til
arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister
efter § 4a.«
8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:
» Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §
25:
8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.
1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.
1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i
fællesskab.
1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark.
1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«
9. § 21, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad
gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den
kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«
10. § 21, stk. 6, ophæves.
11. § 23, stk. 1, affattes således:
» § 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet
som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets
medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,
repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i
Danmark i fællesskab.«
12. § 23, stk. 2 affattes således:
» Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af
funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«
13. I § 23, stk. 4, udgår ordene: »,litra d«.
14. Efter § 24 indsættes:
» § 24a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af
Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige
forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.
Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets
Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor
godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets
godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være
ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1-2 nævnte forhold.
§ 24b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har
ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for
udøvelsen af hvervet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den
ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående
indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions forsikringsplan.
Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en
beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte
aktuarmæssige opgørelse.«
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1-3 nævnte forhold.'
15. § 25 affattes således:
» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt
have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,
og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal
indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.
Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene
køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de
foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre
repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssig skæv
sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så
vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem
af repræsentantskabet og bestyrelsen.
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller
organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller
organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«
16. Efter § 25 indsættes:
»Kapitel VII a
Årsregnskab og revision
17. § 25a affattes således:
» § 25a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og
direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en
helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et
eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet
bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af
årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter
regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt
udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til
Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet
kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos
repræsentantskabet.«
18. Efter § 25a indsættes i Kapitel VIIa:
» § 25b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling
samt resultat.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved
bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og
udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under
stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende
aktuar.
Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og
stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.
§ 25c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres
af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret.
Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til
enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og
revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 25d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder
under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for
aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på
repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af
bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«
19. § 26, stk. 2-7, ophæves og i stedet indsættes:
» § 26, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions
midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig
fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i
lande uden for zone A,
12) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund
samt forskning og udvikling,
13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-12.
Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til
arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.
Lånene ydes gennem banker og sparekasser til de for disse institutter
sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for
Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.
Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som
har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra
formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i
livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et
eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant
selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
børsmæglervirksomhed.
Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et
datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte
investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for
værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles
som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets
aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af
egenkapitalen.
Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i
en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som
de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog
ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for
Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.
Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4-5, jf. dog §
26a, stk. 7 og 9.
Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.
Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.
Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13 og per debitor højst 1 pct.
Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«
20. Efter § 26 indsættes i Kapitel VIII:
» § 26a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions
aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,
hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende
virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og
virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.
fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5,
og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende
anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i
eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer
efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på
Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk.
2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentlig tilsyn i lande omfattet
af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke
er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.
Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af §
26, stk. 2, nr. 1-2.
Stk. 9. Stk. 1-2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4, 5 og 6, samt på investeringer
i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at
foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I
sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26,
stk. 7, 10 og 11 henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«
21. Kapitel IX affattes således:
»Kapitel IX
Tilsyn
§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1,
omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine
forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.
§ 27a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets
Tillægspensions anbringelse af midlerne efter § 26 og § 26a.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension
påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne
sker i overensstemmelse med § 26 og § 26a.
§ 27b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve
Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser
fornødent. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig
bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.
§ 27c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang
af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til
arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om
indberetningens indhold.
§ 27d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der
udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 27e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne
lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
22. I § 30, stk. 2, indsættes efter
»arbejdsskadeforsikringer«: »,arbejdsløshedskasser«.
23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264b«
til: »jf. § 152e«.
24. § 42 affattes således:
» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af
repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og
lønmodtagerrepræsentanterne.«
§ 2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.
juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr.
2, 3 og 4 omhandlede.«
Nr. 5-7 bliver herefter 6-8.
2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene:
»arbejdsformidling og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl
der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.
Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende
lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af
de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling
af statsrevisorerne.
5. § 6, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af
aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,
8) udlån til andelsselskaber,
9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig
fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i
lande uden for zone A,
14) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund
samt forskning og udvikling,
15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-14.
Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
børsmæglervirksomhed.
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis
aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af
stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i
og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er
datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en
enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller
sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de
ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog
ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond selv.
Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6a, stk. 6 og 8.
Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.
Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.
Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15 og per debitor højst 1 pct.
Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«
6. Efter § 6 indsættes:
»§ 6a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver
indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis
værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede
aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og
børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital
overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og
lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse
med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller
ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter
§ 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens
samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk.
2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke
er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.
Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6,
stk. 2, nr. 1-2.
Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i
selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte
tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9
henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«
7. I § 7 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår
fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til
udbetalingstidspunktet.«
8. Kapitel 5 affattes således:
»Regnskab, revision og tilsyn
§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et
årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.
Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et
eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af
årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det
reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen
vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve
regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.
§ 8a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt
resultat.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved
bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og
udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under
stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
selskabets direktør eller bestyrelse.
Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og
stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.
§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af
mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret.
Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid
trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 9a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder
under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for
aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.
§ 9b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.
§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter § 6
og § 6a.
Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes
Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden.
Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud
om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6a.
Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.
Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i
henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven
kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Igennem de senere år er der opbygget et behov for en revision af
lovgivningen om ATP og LD på en række områder af til dels administrativ som
af teknisk karakter.
Behovet skyldes også de ændringer, der løbende er sket i forsikrings- og
pensionslovgivningens regler om regnskab, revision, tilsyn og
kapitalanbringelse.
Fra begyndelsen har der nemlig været tilstræbt en vis parallelitet med
disse regelsæt med de forskelle, som de to fondes særlige karakter tilsagde.
Der er også i de senere år blevet større opmærksomhed omkring spørgsmålet
om regnskab og tilsyn, som man oprindelig i meget høj grad enten har overladt
til de to fonde selv at tilrettelægge eller har tilrettelagt uden detaljeret
regelgrundlag. På dette område anbefalede en arbejdsgruppe nedsat mellem
Arbejdsministeriet og Industriministeriet (Erhvervsministeriet) en række
ændringer i 1989.
Endvidere er der gennem årene blevet stillet en række spørgsmål til
fortolkningen af rækkevidden af forskellige bestemmelser i de to love,
navnlig fra Finanstilsynet, Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, senest i
Statsrevisorernes konklusioner til beretning nr. 9, 1993.
Fremdeles afspejler sammensætningen af ATP's og LD's ledelse ikke den
udvikling, der har fundet sted siden 1964.
Endelig er der forskellige behov for justering af de to love.
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Arbejdsministeriet,
Industri- og Samordningsministeriet (Erhvervsministeriet) og Finanstilsynet
har udarbejdet grundlaget for regelændringerne.
De foreslåede ændringer vedrørende regnskab og revision bygger på
rapporten om det finansielle tilsyn med ATP og LD fra 1989.
Der er for tiden nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en
revisionsbekendtgørelse for forsikringsselskaber og pensionskasser. Som følge
af de på dette område ændrede forhold er der i det foreliggende forslag lagt
op til, at regnskabsbekendtgørelserne for ATP og LD udbygges med specifikke
revisionsbestemmelser efter den endelige revisionsbekendtgørelse for
forsikringsselskaber med de ændringer, der kan vise sig nødvendige og/eller
hensigtsmæssige fondenes karakter taget i betragtning.
For så vidt angår de aktuarmæssige opgaver i ATP samt
tilsynet på dette område foreslås en ændring i ATP-lovens § 18 i
overensstemmelse med anbefalingerne i Koktvedgaard-rapporten (Redegørelse til
Finanstilsynet om liberaliseringsmuligheder vedrørende det aktuarmæssige
tilsyn med livsforsikringsvirksomheder, 1991), og de som følge heraf
gennemførte ændringer i lov om forsikringsvirksomhed. Den tidligere
godkendelsesprocedure foreslås afløst af en anmeldelsesprocedure. Endvidere
foreslås, at Finanstilsynet løbende kan ajourføre bestemmelserne på området i
takt med en eventuel udvikling på området for livsforsikringsselskaber og
pensionskasser.
Det bemærkes, at spørgsmålet om aktuar ikke tilsvarende er relevant for
LD, som ikke bygger på forsikringstekniske beregninger.
Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå ændringer af
placeringsbestemmelserne for de to fonde. Dette sker med baggrund i de
fortolkningsproblemer, der har vist sig med det nugældende regelgrundlag,
herunder vedrørende
- rubricering af pantebreve
- investering i udenlandske værdipapirer og
- rækkevidden af placeringsbestemmelserne
i takt med løbende ændringer i regelgrundlaget for forsikringsselskaber og
pensionskasser, som regelgrundlaget for ATP og LD oprindeligt bygger på.
Der tages således udgangspunkt i det regelsæt, der finder anvendelse for
forsikringsselskaber og pensionskasser fra den 1. juli 1994, som følge af
implementeringen af de nyeste EU-direktiver på dette område. Heri er
indarbejdet de for fondene specifikke placeringsbestemmelser, som for LD er:
- udlån til kommuner til arealerhvervelse
- udlån til andelsselskaber og
- aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt forskning og udvikling.
For ATP's vedkommende er der tale om følgende særlige bestemmelser:
- udlån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til ATP
- aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt forskning og udvikling og
- investering i datterselskab, som har til formål at tilbyde
administrative ydelser vedrørende pensionsforvaltning.
Efter de for fondene gældende regler skal mindst 65 pct. af aktiverne være
placeret i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Denne
procentgrænse, og det hidtidige princip på dette område opretholdes ved de
foreliggende forslag.
Enkeltrisikoen på 2(3) pct. opretholdes ligeledes ved de foreliggende
forslag.
Derimod medfører anvendelsen af placeringsbestemmelserne for
forsikringsselskaber og pensionskasser en række yderligere
risikobegrænsninger, herunder
- enkeltrisikobegrænsning på grunde og bygninger til 5 pct. af aktiverne
- enkeltrisikobegrænsning på obligationsudstedere til 40 pct af aktiverne,
- enkeltrisikobegrænsning på indskud i kreditinstitutter til 10 pct af
aktiverne.
Rigsrevisionen har stillet spørgsmål til rækkevidden af
enkeltrisikobegrænsningen på en enkelt virksomhed eller sammenhørende
virksomheder. Det er vanskeligt at opstille præcise kriterier herfor. Om
bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed hedder det i bemærkningerne:
»Om investeringer i forskellige juridiske enheder udgør en samlet risiko
afgøres efter samme praksis, som anvendes i forbindelse med
engagementbegrebet indenfor pengeinstitutsektoren, jf. bank- og
sparekasselovens § 23, stk. 1. Koncernforbundne virksomheder anses således
altid for at udgøre en samlet risiko.«
Det samme gør sig gældende for ATP og LD og der er derfor ikke medtaget
nogen bestemmelse herom.
Med hensyn til principperne for værdiansættelse af de to fondes
aktiver foreslås der en bestemmelse om, at arbejdsministeren fastsætter
nærmere regler herfor. Arbejdsministeren vil i samarbejde med ATP, LD og
Finanstilsynet udarbejde bekendtgørelser herom. I denne forbindelse vil man
tage udgangspunkt i Statsrevisorernes anmodning om, at der så vidt mulig for
ATP og LD anvendes samme værdiansættelsesprincipper.
Der er ikke i det foreliggende forslag sat grænser for fondenes
valutaeksponering eller renteeksponering. Sidstnævnte er heller ikke
for tiden reguleret for forsikringsselskaber og pensionskasser, mens der er
etableret direktivbestemte regler for valutamæssig overensstemmelse mellem
aktiver og passiver for forsikringsselskaber og pensionskasser (kongruens).
Det foreslås imidlertid, at de to fondes bestyrelser fastsætter nærmere
regler om fondenes valutakurs- og renterisici.
Med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i § 25b, stk. 3 og 4, og § 25d,
stk. 4 i ATP-loven og § 8a, stk. 3 og 4, og § 9b, stk. 1 i LD-loven vil der
blive udstedt bekendtgørelser om revision og regnskab for hver af de
to fonde. Bekendtgørelserne vil blive udarbejdet af Finanstilsynet.
For så vidt angår revisionsområdet vil der blive taget udgangspunkt i
revisionsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber, der p.t. er under
revision.
Med hensyn til regnskabsbekendtgørelsen vil der blive taget udgangspunkt i
det gældende regelsæt for forsikringsselskaber og pensionskasser, som de to
fonde allerede i dag anvender som grundlag for deres regnskabsregler.
Endelig foreslås, at der gives ATP og LD mulighed for at oprette
datterselskaber, der kan drive børsmæglervirksomhed svarende til, hvad der er
gældende for forsikringsselskaber og pensionskasser.
Sammensætningen af ATP's repræsentantskab har været uændret siden
vedtagelse af loven i 1964. Denne sammensætning blev foreslået i
Tillægspensionsudvalgets betænkning nr. 341 fra 1963.
Strukturen på arbejdsmarkedet har siden da ændret sig således at flere og
flere af de faglige organisationer tilslutter sig hovedorganisationerne, og
samtidig er der hovedorganisationer, der ikke er direkte repræsenteret, men
skal udpeges af ministeren, det drejer sig om Akademikernes
Centralorganisation (AC) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Endvidere er kommuner og amter underrepræsenteret. En revurdering af
repræsentantskabets sammensætning findes derfor hensigtsmæssig.
Med det foreliggende forslag lægges der op til, at alle repræsentanterne i
repræsentantskabet skal udpeges direkte af organisationer og offentlige
myndigheder, således at den hidtidige bestemmelse om, at arbejdsministeren
skal udpege 6 af de 30 medlemmer ophæves.
Endvidere foreslås der en udvidelse af ATP's bestyrelse.
Bestyrelsen for LD er sammensat af de 15 lønmodtagerrepræsentanter i ATP's
repræsentantskab samt 6 fra de offentlige myndigheder. Der er ikke foreslået
ændringer heri.
Det bemærkes, at det af kommissoriet for udvalget vedrørende mere
demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger m.v.
fremgår, at udvalget skal overveje modeller for at give medlemmerne i ATP og
LD direkte adgang til at udpege repræsentanter til repræsentantskab og
bestyrelse.
ATP's ankenævn har i konkrete afgørelser fastslået, at personer der
modtager rådighedsløn/ventepenge eller som er blevet opsagt og
fritstillet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet i ATP-lovens forstand.
Efter at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge mv. er
blevet berettigede til ATP-bidrag af, lønnen i en sådan periode, foreslås
det, at personer der modtager rådighedsløn eller som er blevet opsagt og
fritstillet også bliver berettigede til ATP-bidrag af lønnen i en sådan
periode.
Endvidere har Grønlands hjemmestyre anmodet om, at personer, der permanent
flytter til Grønland, får mulighed for at få deres indestående i LD udbetalt.
Det foreslås, at personer, der flytter til Grønland eller Færøerne,
kan få deres indestående udbetalt.
I øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Høring
Lovforslaget har været udsendt i høring hos:
Finansministeriet, Skatteministeriet, Erhvervsministeriet,
Socialministeriet, Statsministeriet, Indenrigsministeriet, Finanstilsynet,
Justitsministeriet, Økonomiministeriet, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, FR-Fællesrepræsentationen, Akademikernes
Centralorganisation, Dansk Post og Giroforening, Sammenslutningen af
FirmaFunktionærer, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Danske Andelsselskaber, Det kooperative Fællesforbund, Dansk Familielandbrug,
De danske Landboforeninger, Grønlands Hjemmestyre, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Den danske Aktuarforening, Generaldirektoratet for P & T.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget vil indebære administrative konsekvenser for ATP og LD i
forbindelse med tilrettelæggelse af deres regnskabsmæssige og
revisionsmæssige arbejde. Dette vil være en engangsomlægning.
Herudover vil der for ATP være tale om, at der skal opkræves bidrag for
personer for hvem, der hidtil ikke har skullet betales ATP-bidrag og for LD's
vedkommende, at der nu skal udbetales indestående til flere kontoindehavere.
Der vil endvidere kunne blive tale om et øget gebyr til Finanstilsynet i
forbindelse med tilsynets tilsyn med de to fonde. Gebyret udredes af fondene.
Endelig vil der være økonomiske udgifter for staten og (amts)kommunerne i
forbindelse med forslaget om rådighedsløn. Udgiften hertil kan skønsmæssigt
anslås til 1 mill kr årligt.
Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1)
Ændringen er til dels redaktionel, men sikrer samtidig, at EU-forordning
1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere kan opfyldes. I den
forbindelse ændres kriteriet for at være omfattet af ordningen under
beskæftigelse hos danske virksomheder mv. i udlandet fra at være et krav om
dansk statsborgerskab til at være et krav om, at man skal være udsendt fra
Danmark.
Endelig har ATP's ankenævn i kendelser fastslået, at personer, der
modtager rådighedsløn/ventepenge eller som er blevet opsagt, og som modtager
fuld løn i opsigelsesperioden og er blevet fritstillet, ikke er tilknyttet
arbejdsmarkedet i lovens forstand. Efter ændringen af ATP-loven, hvorefter
personer, der modtager dagpenge nu også er berettiget til bidrag til ATP,
findes det naturligt, at personer, der modtager rådighedsløn eller er blevet
opsagt og fritstillet og som i disse perioder modtager løn også fortsat i
denne periode er berettiget til bidrag. Løn skal i denne sammenhæng forstås
som enhver ydelse, der i princippet beregnes og udbetales løbende fx
månedsvis, hvorimod beløb, der i princippet beregnes og udbetales som en
engangsydelse, ikke medfører ret til bidrag.
Til nr. 2-5 (§§ 11, 11a, 12 og 13)
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 6 (§ 17a, stk. 3)
Efter at ATP har overtaget udbetalingen af de private arbejdsgiveres
kompensationsbeløb fra toldvæsenet, er denne bestemmelse overflødig, idet det
fremgår af lovens § 28, stk. 1, litra d, at afgørelser kan indbringes for
ATP's ankenævn.
Til nr. 7 (§ 18 og § 19)
I overensstemmelse med anbefalingerne i Koktvedgaard-rapporten er der for
forsikringsselskaber og pensionskasser etableret et anmeldelsessystem for
forsikringsplaner til afløsning af det tidligere godkendelsessystem. En
tilsvarende ændring er indsat i nærværende lovforslag.
Med forslaget til § 18 præciseres, at der skal udarbejdes regler for
fordeling af overskud, og at sådanne regler er en integreret del af
forsikringsplanen.
Efter den gældende lovs § 19 har bestyrelsen en pligt til mindst hvert 3.
år at lade udarbejde og til Finanstilsynet indsende en aktuarmæssig
statusopgørelse. Imidlertid er det fundet hensigtsmæssigt at stille krav om
udarbejdelse og indsendelse af årlige statusopgørelser, idet Finanstilsynets
indseende med ATP dermed vil blive øget. ATP vil med indsendelse af årlige
statusopgørelser være underlagt samme krav, som gælder for
livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Det tilføjes, at ATP
af hensyn til regnskabsaflæggelsen allerede i dag udarbejder årlige
statusopgørelser.
Ifølge den gældende lovs § 19, stk. 2 skal ledelsen af ATP, såfremt
indtægterne overstiger de beregnede pensionsudgifter, overveje at anvende
overskuddet helt eller delvist til forhøjelse af pensionsbeløbene. Denne
bestemmelse foreslås ophævet og erstattet af en bestemmelse, hvori det
fastslås, at overskuddet skal anvendes til forhøjelse af de aktuelle og
fremtidige pensionsbeløb. Med henblik på at sikre en jævn udvikling i
pensionsbeløbene forudsættes det, at der kan foretages henlæggelser til en
bonusudjævningsreserve, som alene kan anvendes til fordel for aktuelle og
fremtidige pensionister.
Til nr. 8 (§ 21, stk. 2 og 3)
Med henblik på at sikre, at sammensætningen af ATP's repræsentantskab
svarer til forholdene på arbejdsmarkedet og dermed til bidragyderne til ATP,
foreslås at der sker en ændring af sammensætningen af repræsentantskabet, som
ikke har været ændret i sin sammensætning siden lovens vedtagelse i 1964.
Siden da har tendensen været, at flere og flere forbund melder sig ind i en
hovedorganisation, sådan at arbejdsministeren de senere år har måttet udpege
repræsentanter for meget små forbund for at opfylde sin forpligtigelse til at
udpege medlemmer uden for kredsen af de faste medlemmer. Dette skal
naturligvis sammenholdes med at selv når store forbund har meldt sig ind i en
hovedorganisation, har dette ikke ført til udvidelse af antallet af denne
organisations medlemmer.
Endvidere er det urimeligt, at organisationer som AC og FA ikke har faste
pladser i ledelsen.
Endelig har det offentlige arbejdsmarked, navnlig på arbejdsgiversiden
været stærkt underrepræsenteret i ledelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen om, at arbejdsministeren direkte udpeger 3
lønmodtagerrepræsentanter og 3 arbejdsgiverrepræsentanter bortfalder, og at
det i stedet for bliver arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de offentlige
arbejdsgiver, der nu udpeger repræsentanterne.
Til nr. 9 (§ 21, stk. 5)
Ændringen er en præcisering af udpegelsesproceduren.
Til nr. 10 (§ 21, stk. 6)
Dette stykke udgår som en konsekvens af ændringen af stykke 2 og 3.
Til nr. 11 (§ 23, stk. 1)
ATP's bestyrelse består i dag af 10 medlemmer samt en formand.
Det foreslås at udvide bestyrelsen med yderligere 2 medlemmer fra den
offentlige sektor, henholdsvis en arbejdsgiverrepræsentant, repræsenterende
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune samt en lønmodtagerrepræsentant, repræsenterende
lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
Til nr. 12 (§ 23, stk. 2)
Ændringen er en præcisering af udpegelsesproceduren.
Til nr. 13 (§ 23, stk. 4)
Ændringen er af redaktionel karakter som følge af ændring af § 26.
Til nr. 14 (§ 24a)
ATP har forsikringsmæssige funktioner, som svarer til de funktioner, som
et livsforsikringsselskab og en tværgående pensionskasse har. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at aktuarens rolle bliver lovfæstet på samme måde, som det
er sket for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Herigennem
understreges, at aktuaren har nogle selvstændige kontrolopgaver med dertil
hørende rettigheder og pligter. Bestemmelsen svarer til § 89 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Til nr. 15 (§ 25)
Ændringen er af redaktionel karakter, idet der er sket en omnummerering af
den hidtidige § 25a til § 25.
Til nr. 16 (Kapitel VIIa)
Forslaget er af redaktionel karakter for at lette overskueligheden i
loven.
Til nr. 17 (§ 25a)
Årsregnskabet skal sammensættes af balance, resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt.
ATP's praksis er i overensstemmelse hermed. Men hvor det i dag er op til
ATP's bestyrelse at udarbejde regnskabsregler, er det anset for rigtigst, at
rammerne for årsregnskabets udarbejdelse fastlægges uden for institutionen.
De overordnede regnskabsregler er på denne baggrund lovfæstet i lovforslaget,
medens Finanstilsynet er tillagt hjemmel til administrativt at fastsætte de
detaljerede regnskabskrav.
Til nr. 18 (§ 25b, § 25c og § 25d)
Ved § 25b indføres bestemmelser om det retvisende billede, den såkaldte
generalklausul, således at det samlede årsregnskab giver læseren et rigtigt
helhedsindtryk af ATP's stilling og udvikling.
Arbejdsministeren fastsætter efter bestemmelsen i § 25b, stk. 8
bestemmelser vedrørende værdiansættelse af fondens aktiver. Hermed opfyldes
et ønske fra Finanstilsynet, Forsikringsrådet og Statsrevisorerne.
Disse regler vil blive fastsat i tæt samarbejde med Finanstilsynet og med
inddragelse af ATP. På forsikrings- og pensionsområdet følger de forskellige
selskaber og kasser i dag til dels meget forskellige principper.
For obligationernes vedkommende synes der dog i dag at være samling om det
såkaldte »matematiske opskrivningsprincip«, som indebærer, at
markedsbestemte kursændringer ikke tillægges betydning.
For fast ejendom er der betydelige forskelle m.h.t. anvendelsen af
henholdsvis den offentlige vurdering, anskaffelsesprisen eller noget tredje.
Fast ejendom spiller dog en mindre rolle i det samlede billede.
Endelig er der for aktiernes vedkommende stor forskel på i hvilket omfang
kursændringer skal slå igennem i årets værdiansættelser. De modstående hensyn
er her på den ene side at undgå for store »skjulte reserver« ved at
kursstigninger kun med en vis forsinkelse slår igennem i værdiansættelsen og
dermed udtrykkeligt kommer de forsikrede tilgode. På den anden side
tilstræbes der ofte en nogenlunde jævn udvikling også sådan at kurstab - fx
oven på et år med store kursstigninger - ikke slår igennem med direkte
nedskrivninger af pensionstilsagn eller lignende.
Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelser vedrørende revisionens
udførelse. Disse er i stedet fastsat i regnskabsregler godkendt af
bestyrelsen.
Med lovforslagets § 25c og § 25d præciseres revisors rolle i lovteksten.
Bestemmelserne forstærker revisors position som offentlighedens garant og
giver nogle forpligtigelser og beføjelser. Der skabes med bestemmelserne en
parallelitet over til, hvad der gælder for revisionen på det øvrige
finansielle område, herunder for forsikringsselskaber og pensionskasser.
Finanstilsynet foreslås herudover tillagt hjemmel til at fastsætte nærmere
bestemmelser om revisionens gennemførelse. Dette er ligeledes i
overensstemmelse med regelgrundlaget på det øvrige finansielle område.
Til nr. 19 og 20 (§ 26, stk. 2-12, og § 26a)
Der har ikke på grundlag af de senere års ændringer i placeringsreglerne
for forsikringsselskaber og pensionskasser fundet tilsvarende ændringer sted
i regelgrundlaget for ATP. Af hensyn til de fortolkningsproblemer, der kan
opstå på denne baggrund, er det fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget at
tilvejebringe en parallelitet over til de regler, der gælder for
forsikringsselskaber og pensionskasser, jf. senest lov nr. 363 af 18. maj
1994. Der er dog med lovforslaget bibeholdt de for fonden gældende særlige
placeringsmuligheder, herunder udlån til arbejdsgivere samt aktiviteter vedr.
efterforskning og udvinding i den danske undergrund.
Efter de for fonden gældende regler skal mindst 65 pct. af aktiverne være
placeret i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Denne
procentgrænse og det hidtidige princip på dette område opretholdes ved
lovforslaget. Det gør ligeledes enkeltrisikogrænsen på 2(3) pct.
Derimod medfører paralleliseringen til de for pensionskasser og
livsforsikringsselskaber gældende placeringsbestemmelser nogle supplerende
risikobegrænsninger, herunder en enkeltrisikobegrænsning på grunde og
bygninger på 5 pct. af fondens aktiver, enkeltrisikobegrænsning på
obligationsudstedere på 40 pct af aktiverne og enkeltrisikobegrænsning på
indskud i kreditinstitutter på 10 pct. af aktiverne.
Terminologien i placeringsbestemmelserne er fastlagt således, at disse
omfatter samtlige fondens aktiver. Dette skyldes, at udtrykket fondsmidler i
de gældende placeringsbestemmelser har kunnet forstås som fondens balance
excl. evt. gældsposter. Da fonden ikke har nogen egenkapital til at opfange
investeringstab, er det fundet rigtigst at præcisere, at
placeringsbestemmelserne omfatter samtlige fondens aktiver.
I stk. 5 foreslås, at ATP får adgang til at oprette et fuldt ud ejet
datterselskab, som skal kunne drive børsmæglervirksomhed. Forslaget skal ses
i lyset af den generelle liberalisering af børsmarkedet, der er behov for, og
som for tiden drøftes i Erhvervsministeriets Børsudvalg.
Med forslaget ligestilles ATP på dette punkt med forsikringsselskabet og
pensionskasser, der allerede i medfør af § 6a i lov om Forsikringsvirksomhed
har mulighed for at drive børsmæglervirksomhed gennem et datterselskab.
Det pålægges i lovforslaget fondens bestyrelse at fastsætte nærmere
bestemmelser om fondens valutakurs- og renterisici. Disse er væsentlige
risikoområder, hvoraf kun valutakursrisici (kongruens) er delvist
regelfastsat i placeringsbestemmelserne for forsikringsselskaber og
pensionskasser med baggrund i særbestemmelser i EU-direktiver, der kan
tillade fravigelse af bestemmelserne i EU's kapitalliberaliseringsdirektiv
(88/361/EØF). Bestyrelsens fastlæggelse af bestemmelser for de nævnte risici
må ske på baggrund af placeringsbestemmelserne i øvrigt.
Til nr. 21 (§§ 27, 27a, 27b, 27c, 27d og 27e)
Forslaget indebærer en redaktionel ændring af § 27 og § 27a, idet disse to
paragraffer er blevet opsplittet i flere af hensyn til en klarere
fremstilling af tilsynsforpligtelsen for ATP.
Samtidig er der foretaget en ophævelse af § 27, stk. 6, og § 27a, stk. 2,
hvorefter det af repræsentantskabet godkendte reviderede årsregnskab
indsendes til arbejdsministeren henholdsvis Finanstilsynet. Disse
bestemmelser er i stedet indsat i § 25a, stk. 3. Endelig er den gældende
bestemmelse i § 27, stk. 7, om at reglerne i lov om tilsyn med pensionskasser
ikke gælder for ATP, ophævet.
Til nr. 22 (§ 30, stk. 2)
Efter at personer der modtager arbejdsløshedsdagpenge også er ATP
bidragspligtige findes det hensigtsmæssigt at arbejdsløshedskasserne på lige
fod med andre, der indbetaler ATP-bidrag også skal stille oplysninger til
rådighed for ATP og ATP's ankenævn.
Til nr. 23 (§ 32, stk. 2)
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 24 (§ 42)
Udpegning af medlemmer til ATP's repræsentantskab sker årligt ved at 1/3
af medlemmer er på valg. I forbindelse med ændringen af repræsentantskabets
sammensætning, fastlægges her, at arbejdsministeren skal fastsætte
afgangsordenen for det således ændrede repræsentantskab.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 4)
Det foreslås, at der kan ske udbetaling til personer, der fortsat er
bosiddende i Danmark, men som modtager en udenlandsk pension. Der kan i denne
forbindelse nævnes tyskere i Sønderjylland, der modtager tjenestemandspension
fra Tyskland, fordi de har arbejdet ved en tysk skole, kirke eller anden
institution for de tysksindede i Sønderjylland.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 5)
Forslaget er af redaktionel karakter.
Til nr. 3 (§ 2, stk. 1, nr. 9)
Forslaget opfylder et ønske fra Grønlands Hjemmestyre. Reglen skal tillige
gælde for Færøerne.
Til nr. 4 (§ 4, stk. 1)
Forslaget om i lovteksten at anføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes
både af en bestyrelse og en direktør, er en klargøring af de faktiske forhold
og svarer til, hvad der er gældende i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 5 og 6 (§ 6, stk. 2-10 og § 6a)
Der har ikke på grundlag af de senere års ændringer i placeringsreglerne
for forsikringsselskaber og pensionskasser fundet tilsvarende ændringer sted
i regelgrundlaget for LD. Af hensyn til de fortolkningsproblemer, der kan
opstå på denne baggrund, er det fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget at
tilvejebringe en parallelitet over til de regler, der gælder for
forsikringsselskaber og pensionskasser. Der er dog med lovforslaget bibeholdt
de for LD gældende særlige placeringsmuligheder, herunder udlån til
andelsselskaber samt aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den
danske undergrund.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 19 og 20.
Til nr. 7 (§ 7, stk. 2)
Den årlige tilskrivning sker en gang årligt på grundlag af LD's overskud i
det forløbne regnskab. Til konti, der udbetales i årets løb, foretages også
en tilskrivning på basis af det forventede overskud. Med forslaget præciseres
den gældende retstilstand.
Til nr. 8 (Kapitel 5)
Årsregnskabet skal som foreslået i § 8 sammensættes af balance,
resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. LD's praksis er i
overensstemmelse hermed. Men hvor det i dag er op til LD's bestyrelse i
samarbejde med fondens revisorer at fastsætte regnskabsregler, er det anset
for rigtigst, at rammerne for årsregnskabets udarbejdelse fastlægges uden for
institutionen. De overordnede regnskabsregler er på denne baggrund lovfæstet
i lovforslaget, mens Finanstilsynet er tillagt hjemmel til administrativt at
fastsætte de detaljerede regnskabskrav.
Ved § 8a indføres bestemmelser om det retvisende billede, den såkaldte
generalklausul, således at det samlede årsregnskab giver læseren et rigtigt
helhedsindtryk af LD's stilling og udvikling.
Arbejdsministeren fastsætter efter bestemmelsen i § 8a, stk. 8
bestemmelser vedrørende værdiansættelse af fondens aktiver. Disse regler vil
blive fastsat i tæt samarbejde med Finanstilsynet og med inddragelse af LD.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 17 og 18.
Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelser vedrørende revisionens
udførelse.
Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget i §§ 9, 9a og
9b, at præcisere revisors rolle i lovteksten. Bestemmelserne forstærker
revisors position som offentlighedens garant og giver nogle forpligtelser og
beføjelser. Der skabes med bestemmelserne en parallelitet over til, hvad der
gælder for revisionen på det øvrige finansielle område, herunder for
forsikringsselskaber og pensionskasser.
Finanstilsynet foreslås herudover tillagt hjemmel til at fastsætte nærmere
bestemmelser om revisionens gennemførelse. Dette er ligeledes i
overensstemmelse med reglerne på det øvrige finansielle område.
Den eksisterende lovs bestemmelse i § 9 om, at det godkendte og reviderede
årsregnskab skal indsendes til arbejdsministeren er omhandlet af den nye § 8,
stk. 4.
Med bestemmelsen i § 10, stk. 1, præciseres det, at Finanstilsynet fører
et regnskabs- og investeringsmæssigt tilsyn. Herved tydeliggøres, at det ikke
er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med og tage stilling til spørgsmål
om tidspunkt for udbetaling, administrative spørgsmål mv.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af
27. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
» § 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf.
dog § 3,
a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet eller
som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og
institutioner samt på danske skibe.
b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov
om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, eller i henhold til de
kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer.
c) personer, der er opsagt og som oppebærer løn i en
opsigelsesperiode.«
§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,
a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet;
b) danske lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget i udlandet
for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske
skibe.
2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som
ny underoverskrift før § 11: »Ægtefælleydelse«.
Kapitel IV
Ydelser ved dødsfald
3. Før § 11a indsættes som ny underoverskrift:
»Børneydelse«.
§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der
er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller
senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.
Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år en gang den
pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som
medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det
eller de berettigede børn.
Stk. 4. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det
samme som nævnt i § 11, stk. 4.
4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift:
»Overgangsydelse«.
§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende
ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1.
juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et
engangsbeløb.
Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en
pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes
pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes
62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd
og kvinder, jf. stk. 4.
Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født
senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension,
som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer
født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt,
således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke
beregnes nogen pensionsydelse.
Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende
ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt
med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes
eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel III. Er den
efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af
egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den
forudgående bidragsbetaling.
Stk. 5. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det
samme som nævnt i § 11, stk. 4.
5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift:
»Kapitaliseret ægtefællepension mv.«
§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af
tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør
den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb,
jf. stk. 3.
Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930
eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales
der ved den efterlevendes 62. år et engangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den
kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der
svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller
halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være
berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de
indbetalte bidrag og bonustilskrivning.
Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt
fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.
5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og
kvinder.
Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende
ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der
overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel III).
Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved
beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året beregnet på
grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.
Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse
af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld
pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.
6. I § 17a, stk 3, udgår ordene: »samt om klage over
afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.
§ 17 a. - - -
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning
og udbetaling af beløb samt om klage over afgørelser om udbetaling. Der kan
herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
7. Kapitel VI affattes således:
»Kapitel VI
Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser
§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en
forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens
forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for
anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.
Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til
Finanstilsynet.
§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for
Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte
forsikringsplan.
Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en
forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.
Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af
pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til
arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister
efter § 4a.«
Kapitel VI
Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser
§ 18. Ledelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde
en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens
forsikringstekniske beregningsgrundlag.
Stk. 2. Forsikringsplan - og ændringer heri - skal godkendes
aktuarmæssigt af Finanstilsynet.
§ 19. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal lade
foretage regelmæssige aktuarmæssige opgørelser over status for
Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den godkendte
forsikringsplan. Sådanne opgørelser skal foretages, så ofte bestyrelsen
skønner det nødvendigt, dog mindst hvert tredie år.
Stk. 2. Såfremt det ved disse opgørelser viser sig, at indtægterne
overstiger de beregnede pensionsudgifter, skal ledelsen overveje at anvende
overskuddet helt eller delvist til forhøjelse af pensionsbeløbene. Ved
vurderingen af, om en sådan forhøjelse bør gennemføres, skal der tages hensyn
til den skete prisudvikling samt udviklingen i landets og befolkningens
økonomiske forhold.
Stk. 3. Såfremt det ved opgørelserne viser sig, at de beregnede
pensionsudgifter overstiger indtægterne, skal ledelsen fremkomme med en
indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionsbeløbene for
fremtidige tillægspensionister efter § 4 a.
8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:
» Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §
25:
8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.
1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.
1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i
fællesskab.
1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark.
1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«
§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter
og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.
Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a:
8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,
2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger,
1 efter indstilling af finansministeren,
1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune,
3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der
ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.
Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a:
9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf en skal
repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, en
skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og en skal
repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,
2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor
en skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,
1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark,
3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der
ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og
tekniske Funktionærforeninger i Danmark.
9. § 21, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad
gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den
kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«
§ 21. - - -
Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for tre år ad
gangen, jf. dog § 42. Genvalg kan finde sted.
10. § 21, stk. 6, ophæves.
§ 21. - - -
Stk. 6. Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der ønsker at
komme i betragtning ved arbejdsministerens udpegning af henholdsvis
arbejdsgiver- og lønmodtagerepræsentanter i henhold til stk. 2 og 3, retter
henvendelse herom til arbejdsministeren inden en af denne fastsat frist.
11. § 23, stk. 1, affattes således:
» § 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet
som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets
medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,
repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i
Danmark i fællesskab.«
§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som
formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets
medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25 a:
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger,
1 efter indstilling af finansministeren,
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i
Danmark i fællesskab og
1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,
repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
12. § 23, stk. 2 affattes således:
» Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af
funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«
§ 23. - - -
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
13. I § 23, stk. 4, udgår ordene: »,litra d«.
§ 23. - - -
Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative
ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4, litra d.
Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket
virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal
regnskabsmæssigt være adskilt fra ATP's øvrige regnskab. Arbejdsministeren
kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.
14. Efter § 24 indsættes:
» § 24a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af
Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige
forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.
Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets
Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor
godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets
godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være
ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1-2 nævnte forhold.
§ 24b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har
ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for
udøvelsen af hvervet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den
ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående
indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions forsikringsplan.
Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en
beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte
aktuarmæssige opgørelse.«
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1-3 nævnte forhold.'
§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af
Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.
15. § 25 affattes således:
» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt
have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,
og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal
indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.
Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene
køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de
foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre
repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssig skæv
sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så
vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem
af repræsentantskabet og bestyrelsen.
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller
organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller
organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«
§ 25. Regnskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
revideres af mindst to regnskabskyndige revisorer, hvoraf mindst en skal være
statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år
ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
16. Efter § 25 indsættes:
»Kapitel VII a
Årsregnskab og revision
17. § 25a affattes således:
» § 25a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og
direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en
helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et
eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet
bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af
årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter
regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt
udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til
Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet
kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos
repræsentantskabet.«
§ 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have
en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,
og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal
indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.
Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene
køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de
foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre
repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv
sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så
vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem
af repræsentantskabet og bestyrelsen.
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller
organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller
organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.
18. Efter § 25a indsættes i Kapitel VIIa:
» § 25b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling
samt resultat.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved
bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og
udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under
stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende
aktuar.
Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og
stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.
§ 25c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres
af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret.
Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til
enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og
revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 25d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder
under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for
aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på
repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af
bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«
19. § 26, stk. 2-7, ophæves og i stedet indsættes:
» § 26, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions
midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig
fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i
lande uden for zone A,
12) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund
samt forskning og udvikling,
13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-12.
Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til
arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.
Lånene ydes gennem banker og sparekasser til de for disse institutter
sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for
Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.
Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som
har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra
formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i
livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et
eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant
selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
børsmæglervirksomhed.
Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et
datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte
investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for
værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles
som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets
aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af
egenkapitalen.
Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i
en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som
de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog
ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for
Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.
Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4-5, jf. dog §
26a, stk. 7 og 9.
Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.
Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.
Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13 og per debitor højst 1 pct.
Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«
Kapitel VIII
Fondsanbringelse
§ 26. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
forvalte fondsmidlerne således, at de bliver til størst mulig gavn for
tillægspensionsordningen. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en
betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst
mulig forrentning.
Stk. 2. Fondsmidlerne skal anbringes på følgende måde:
a) i obligationer eller fondsaktiver udstedt eller garanteret af den
danske stat eller af danske kommuner;
b) i obligationer, fondsaktiver, indeksobligationer eller indeksregulerede
fondsaktiver udstedt af danske kreditforeninger og hypotekforeninger eller af
finansieringsinstitutter, der er godkendt af staten;
c) som indestående i danske banker eller sparekasser;
d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i
klasse med de under litra a)-c) nævnte, og
e) i faste ejendomme, som fonden ejer, dog i intet tilfælde ud over fire
femtedele af den offentlige vurdering til ejendomsværdi.
Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes som lån til
arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
dog aldrig ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.
Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutioner
sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for
Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.
Stk. 4. Af midlerne kan indtil 35 pct. anbringes således:
a) til erhvervelse af fast ejendom;
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvindig i den danske
undergrund samt til forskning og udvikling, tilsammen ikke over 1 pct. af
fondsmidlerne;
c) til indskud i en investeringsforening godkendt af det offentlige, til
køb af aktier i et investeringsselskab godkendt af det offentlige og i øvrigt
til køb af aktier, garantiandele, konvertible eller udbyttegivende gældsbreve
samt til anbringelse i risikoprægede aktiver, f.eks. i form af
erhvervsobligationer, certifikater eller ejerkapital i og udlån til
erhvervsvirksomheder.
d) i et aktieselskab, som fonden ejer fuldt ud, og som har til formål at
tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til
pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er
omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra
fonden til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 5. Fondens samlede anbringelse af midler efter stk. 4, litra
c, i en enkelt virksomhed må ikke overstige 2 pct. af fondens samlede
fondsmidler. Tilsvarende regler gælder for fondens samlede anbringelse af
midler hos virksomheder, mellem hvilke der er en sådan forbindelse, at
anbringelserne udgør en samlet risiko for fonden.
Stk. 6. Begrænsningen efter stk. 5 udgør 3 pct. af fondens samlede
fondsmidler, når der er tale om placering i en virksomhed, der er
hjemmehørende og børsnoteret i et land, der er omfattet af zone A, jf. bilag
A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mill. kr.
Stk. 7. Fondens anbringelse af midler efter stk. 4, litra c, i en
enkelt virksomhed må endvidere ikke tage et sådant omfang, at fonden alene
eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de
ejer fuldt ud, kan udøve en ejers indflydelse eller i øvrigt kan udøve
bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af
midler i datterselskaber, som fonden ejer fuldt ud, og hvis midler anbringes
efter de regler, der gælder for fonden selv.
20. Efter § 26 indsættes i Kapitel VIII:
» § 26a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions
aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,
hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende
virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og
virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.
fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5,
og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende
anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i
eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer
efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på
Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk.
2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentlig tilsyn i lande omfattet
af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke
er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.
Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af §
26, stk. 2, nr. 1-2.
Stk. 9. Stk. 1-2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4, 5 og 6, samt på investeringer
i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at
foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I
sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26,
stk. 7, 10 og 11 henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«
21. Kapitel IX affattes således:
»Kapitel IX
Tilsyn
§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1,
omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine
forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.
§ 27a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets
Tillægspensions anbringelse af midlerne efter § 26 og § 26a.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension
påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne
sker i overensstemmelse med § 26 og § 26a.
§ 27b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve
Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser
fornødent. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig
bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.
§ 27c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang
af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til
arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om
indberetningens indhold.
§ 27d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der
udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 27e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne
lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
Kapitel IX
Tilsyn
§ 27. De af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i
henhold til § 19, stk. 1, foretagne aktuarmæssige opgørelser skal sendes til
Finanstilsynet. Opgørelserne skal foretages af en af tilsynet godkendt
aktuar.
Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve
Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som tilsynet anser for
fornøden til den aktuarmæssige bedømmelse af ordningen. Tilsynet skal til
enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger,
regnskaber og hele virksomhed.
Stk. 3. Efter at Finanstilsynet har gennemgået opgørelsen, jf.
stk. 1, afgiver tilsynet indberetning herom til arbejdsministeren og
underretter Arbejdsmarkedets Tillægspension om indberetningens indhold.
Stk. 4. Finder Finanstilsynet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
ikke på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine
forpligtelser, afgiver tilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets
Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.
Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i
henhold til stk. 1-4 fastsætter arbejdsministeren efter samråd med
industriministeren et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 6. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af
repræsentantskabet i medfør af § 22, stk. 1, til arbejdsministeren.
Stk. 7. Reglerne om tilsyn med pensionskasser gælder ikke for
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets
Tillægspensions anbringelse af fondsmidler efter § 26.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsender det reviderede
årsregnskab, som repræsentantskabet har godkendt efter § 22, stk. 1, til
Finanstilsynet.
Stk. 3. Tilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets
Tillægspension enhver oplysning, som tilsynet anser for fornøden. Tilsynet
skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens
bøger, regnskaber og hele virksomhed.
Stk. 4. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension
påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
tilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af fondsmidler
sker i overensstemmelse med § 26. Tilsynet afgiver en årlig beretning.
Stk. 5. Til dækning af udgifter ved Finanstilsynets tilsyn i
henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven
kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
22. I § 30, stk. 2, indsættes efter
»arbejdsskadeforsikringer«: »,arbejdsløshedskasser«.
§ 30. - - -
Stk. 2. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsskadeforsikringer samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige
organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og
ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af
pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.
23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264b«
til: »jf. § 152e«.
§ 32. - - -
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i
Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov §
152 og § 264 b, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad
de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
24. § 42 affattes således:
» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af
repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og
lønmodtagerrepræsentanterne.«
§§ 42-43. (Overgangsbestemmelser, udeladt).
§ 2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.
juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr.
2, 3 og 4 omhandlede.«
Nr. 5-7 bliver herefter 6-8.
§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af
dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af,
hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7,
1) når lønmodtageren er fyldt 60 år,
2) ved tilkendelse af førtidspension efter § 14 i lov om social pension,
3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale
tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er
knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som lov
nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension,
4) ved overgang til at oppebære alders- eller invalidepension fra en
privat, godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en
lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv
overenskomst, regulativ m.v.,
5) ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller
derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil
svarende lov, dansk eller fremmed, eller
7) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der.
2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene:
»arbejdsformidling og«.
§ 2, stk. 1 - - -
5) ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl
der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.
Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende
lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af
de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling
af statsrevisorerne.
§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse på 21
medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende
lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for tre år ad gangen. Af
de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling
af statsrevisorerne.
5. § 6, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af
aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,
8) udlån til andelsselskaber,
9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig
fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i
lande uden for zone A,
14) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund
samt forskning og udvikling,
15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-14.
Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
børsmæglervirksomhed.
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis
aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af
stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i
og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er
datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en
enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller
sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de
ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog
ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond selv.
Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6a, stk. 6 og 8.
Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.
Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.
Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15 og per debitor højst 1 pct.
Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«
§ 6. - - -
Stk. 2. Midlerne skal anbringes på følgende måde:
a) i obligationer eller fondsaktiver udstedt eller garanteret af den
danske stat eller af danske kommuner;
b) i obligationer, fondsaktiver, indeksobligationer eller indeksregulerede
fondsaktiver udstedt af danske kreditforeninger og hypotekforeninger eller af
finansieringsinstitutter, der er godkendt af staten;
c) som indestående i danske banker eller sparekasser;
d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i
klasse med de under litra a)-c) nævnte;
e) i faste ejendomme, som fonden ejer, dog i intet tilfælde ud over fire
femtedele af den offentlige vurdering til ejendomsværdi;
f) som udlån til kommuner til arealerhvervelse og
g) som udlån til andelsselskaber.
Stk. 3. Af midlerne kan dog indtil 35 pct. anbringes således:
a) til erhvervelse af fast ejendom;
b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt til forskning og udvikling, tilsammen ikke over 1 pct. af
fondsmidlerne;
c) på anden måde.
Stk. 4. Fondens samlede anbringelse af midler efter stk. 3, litra
c, i en enkel virksomhed må ikke overstige 2 pct. af fondsmidlerne.
Tilsvarende gælder for fondens samlede anbringelse af midler hos
virksomheder, mellem hvilke der er en sådan forbindelse, at anbringelserne
udgør en samlet risiko for fonden.
Stk. 5. Begrænsningen efter stk. 4 udgør 3 pct. af fondsmidlerne,
når der er tale om placering i en virksomhed, der er hjemmehørende og
børnoteret i et land, der er omfattet af zone A, jf. bilag A, og
virksomhedens egenkapital overstiger 250 mill. kr.
Stk. 6. Fondens anbringelse af midler efter stk. 3, litra c, i en
enkelt virksomhed må endvidere ikke tage et sådant omfang, at fonden alene
eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som
de ejer fuldt ud, kan udøve en ejers indflydelse eller i øvrigt kan udøve
bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af
midler i datterselskaber, som fonden ejer fuldt ud, og hvis midler anbringes
efter de regler, der gælder for fonden selv.
6. Efter § 6 indsættes:
»§ 6a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver
indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis
værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede
aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og
børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital
overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og
lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse
med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller
ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter
§ 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens
samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk.
2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke
er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.
Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6,
stk. 2, nr. 1-2.
Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i
selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte
tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9
henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«
7. I § 7 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår
fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til
udbetalingstidspunktet.«
8. Kapitel 5 affattes således:
»Regnskab, revision og tilsyn
§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et
årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.
Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et
eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af
årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det
reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen
vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve
regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.
§ 8a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt
resultat.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved
bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og
udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under
stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
selskabets direktør eller bestyrelse.
Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og
stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.
§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af
mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret.
Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid
trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 9a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder
under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for
aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.
§ 9b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.
§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter § 6
og § 6a.
Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes
Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden.
Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud
om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6a.
Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.
Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i
henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven
kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.«
Kapitel 5
Revision og tilsyn
§ 8. Fondens regnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf
mindst en skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner
revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen
tilbage.
§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af
bestyrelsen til arbejdsministeren.
§ 10. Finanstilsynet fører tilsyn med fonden, herunder fondens
anbringelse af midler efter § 6.
Stk. 2. Fonden indsender det reviderede årsregnskab, som
bestyrelsen har godkendt efter § 9, til Finanstilsynet.
Stk. 3. Tilsynet er berettiget til at afkræve fonden og
Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Tilsynet anser for
fornøden. Tilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt
med fondens bøger, regnskaber og hele virksomhed.
Stk. 4. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter
fonden om beretningens indhold.
Stk. 5. Finanstilsynet kan give fonden påbud om inden for en
fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Tilsynet skønner
nødvendige med henblik på, at anbringelsen af fondsmidler sker i
overensstemmelse med § 6. Tilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til
arbejdsministeren.
Stk. 6. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i
henhold til stk. 1-5 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af
fonden.
Stk. 7. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven
kan indbringes for Industriministerets Erhvervsankenævn senest 4 uger, efter
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Efter 2. behandling den 23. marts 1995
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af
27. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,
a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet, eller
som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og
institutioner samt på danske skibe,
b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov
om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de
kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,
c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en
opsigelsesperiode.«
2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som
ny underoverskrift før § 11:
»Ægtefælleydelse«.
3. Før § 11 a indsættes som ny underoverskrift:
»Børneydelse«.
4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift:
»Overgangsydelse«.
5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift:
»Kapitaliseret ægtefællepension m.v.«
6. I § 17 a, stk. 3, udgår ordene »samt om klage over
afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.
7. Kapitel VI affattes således:
»Kapitel VI
Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser
§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en
forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens
forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for
anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.
Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til
Finanstilsynet.
§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for
Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte
forsikringsplan.
Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en
forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.
Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af
pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til
arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister
efter § 4 a.«
8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §
25:
8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.
1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.
1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i
fællesskab.
1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark.
1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«
9. § 21, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad
gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den
kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«
10. § 21, stk. 6, ophæves.
11. § 23, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand
og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og
som udpeges således, jf. § 25:
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter
repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i
Danmark i fællesskab.«
12. § 23, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af
funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«
13. I § 23, stk. 4, udgår ordene », litra d«.
14. Efter § 24 indsættes:
» § 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en
af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de
nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og
undersøgelser.
Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets
Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor
godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets
godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være
ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1 og 2 nævnte forhold.
§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har
ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for
udøvelsen af hvervet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den
ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående
indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions forsikringsplan.
Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en
beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte
aktuarmæssige opgørelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1-3 nævnte forhold.«
15. § 25 affattes således:
» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt
have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,
og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal
indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.
Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene
køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de
foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre
repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv
sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så
vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem
af repræsentantskabet og bestyrelsen.
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller
organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller
organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«
16. Efter § 25 indsættes:
»Kapitel VII a
Årsregnskab og revision«.
17. § 25 a affattes således:
» § 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og
direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en
helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et
eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet
bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af
årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter
regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt
udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til
Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet
kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos
repræsentantskabet.«
18. Efter § 25 a indsættes i kapitel VII a:
» § 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde
i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling
samt resultat.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved
bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og
udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under
stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende
aktuar.
Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og
stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.
§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal
revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være
statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad
gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og
revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på
repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af
bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«
19. § 26, stk. 2-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være
anbragt i følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig
fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i
lande uden for zone A,
12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt forskning og udvikling,
13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-12.
Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til
arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.
Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter
sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for
Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.
Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som
har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra
formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i
livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et
eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant
selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
børsmæglervirksomhed.
Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et
datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte
investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for
værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles
som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets
aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af
egenkapitalen.
Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i
en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som
de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog
ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for
Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.
Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf.
dog § 26 a, stk. 7 og 9.
Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.
Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.
Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.
Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«
20. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII:
» § 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions
aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,
hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende
virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og
virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.
fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5,
og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende
anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i
eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer
efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på
Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk.
2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke
er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.
Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af
§ 26, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i
selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte
tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og
11, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«
21. Kapitel IX affattes således:
»Kapitel IX
Tilsyn
§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1,
omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine
forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.
§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets
Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension
påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne
sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.
§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve
Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser
for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig
bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.
§ 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang
af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til
arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om
indberetningens indhold.
§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der
udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne
lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
22. I § 30, stk. 2, indsættes efter
»arbejdsskadeforsikringer«: », arbejdsløshedskasser«.
23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264 b« til:
»jf. § 152 e«.
24. § 42 affattes således:
» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af
repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og
lønmodtagerrepræsentanterne.«
§ 2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.
juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr.
2, 3 og 4 omhandlede.«
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene
»arbejdsformidling og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl
der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.
Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende
lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af
de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling
af statsrevisorerne.«
5. § 6, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af
aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder samme sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,
8) udlån til andelsselskaber,
9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande
omfattet af zone A,
12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig
fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i
lande uden for zone A,
14) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske
undergrund samt forskning og udvikling,
15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-14.
Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i
et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
børsmæglervirksomhed.
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis
aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af
stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i
og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er
datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en
enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller
sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de
ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog
ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond selv.
Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.
Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.
Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.
Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15, og per debitor højst 1 pct.
Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må
udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«
6. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,
hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er
hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens
egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3
pct.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og
lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse
med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller
ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter
§ 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens
samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk.
2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke
er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.
Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af
§ 6, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i
selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte
tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og
9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«
7. I § 7 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår
fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til
udbetalingstidspunktet.«
8. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Regnskab, revision og tilsyn
§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et
årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.
Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et
eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af
årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det
reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen
vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve
regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.
§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt
resultat.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved
bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og
udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under
stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
selskabets direktør eller bestyrelse.
Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og
stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.
§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af
mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret.
Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid
trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder
under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for
aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.
§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.
§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6
og 6 a.
Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes
Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden.
Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud
om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a.
Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.
Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i
henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven
kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.
Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts
1995, forlænges til 30. april 1995.
Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som
hidtil pr. 31. marts, jf. § 1, nr. 24.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 7. februar 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 7. februar 2013
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 26. september 2013
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- 03-137.820 - Udstederrisiko skal ikke medtages i opgørelse (16. juni 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Ændring af sammensætningen af bestyrelsen i LD, ATP, AES m.v.) Retsinformation · 21. marts 2013