Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (REGNSKAB, REVISION, TILSYN, PLACERINGSREGLER, REPRÆSENTANTSKAB)

1994/1 LSF 98Lovforslag som fremsatFolketinget19. april 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af

27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet, eller

som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og

institutioner samt på danske skibe,

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov

om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de

kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en

opsigelsesperiode.«

2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som

ny underoverskrift før § 11:

»Ægtefælleydelse«.

3. Før § 11 a indsættes som ny underoverskrift:

»Børneydelse«.

4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift:

»Overgangsydelse«.

5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift:

»Kapitaliseret ægtefællepension m.v.«

6. I § 17 a, stk. 3, udgår ordene »samt om klage over

afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.

7. Kapitel VI affattes således:

»Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en

forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens

Læs alt

forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for

anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til

Finanstilsynet.

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for

Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte

forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en

forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af

pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til

arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister

efter § 4 a.«

8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §

25:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«

9. § 21, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad

gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den

kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«

10. § 21, stk. 6, ophæves.

11. § 23, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand

og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og

som udpeges således, jf. § 25:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter

repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark i fællesskab.«

12. § 23, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af

funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«

13. I § 23, stk. 4, udgår ordene », litra d«.

14. Efter § 24 indsættes:

» § 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en

af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de

nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og

undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets

Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor

godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets

godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være

ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har

ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den

ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående

indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en

beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte

aktuarmæssige opgørelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1-3 nævnte forhold.«

15. § 25 affattes således:

» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt

have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene

køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de

foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre

repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv

sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de

indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så

vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem

af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller

organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

16. Efter § 25 indsættes:

»Kapitel VII a

Årsregnskab og revision«.

17. § 25 a affattes således:

» § 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og

direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en

helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et

eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet

bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af

årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter

regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt

udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til

Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet

kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos

repræsentantskabet.«

18. Efter § 25 a indsættes i kapitel VII a:

» § 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde

i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling

samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og

udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under

stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende

aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og

stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal

revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være

statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad

gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og

revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et

bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på

repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af

bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«

19. § 26, stk. 2-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være

anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig

fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i

lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt forskning og udvikling,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til

arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.

Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter

sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som

har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra

formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i

livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et

eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant

selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

børsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et

datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte

investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for

værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles

som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets

aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i

en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som

de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog

ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for

Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf.

dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«

20. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII:

» § 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions

aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,

hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende

virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og

virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.

fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5,

og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende

anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i

eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer

efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på

Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk.

2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet

af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke

er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af

§ 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i

selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og

11, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

21. Kapitel IX affattes således:

»Kapitel IX

Tilsyn

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1,

omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine

forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets

Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension

påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne

sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.

§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser

for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig

bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang

af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til

arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om

indberetningens indhold.

§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der

udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne

lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

22. I § 30, stk. 2, indsættes efter

»arbejdsskadeforsikringer«: », arbejdsløshedskasser«.

23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264 b« til:

»jf. § 152 e«.

24. § 42 affattes således:

» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af

repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og

lønmodtagerrepræsentanterne.«

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.

juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr.

2, 3 og 4 omhandlede,»

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene

»arbejdsformidling og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der

og efter at have haft ophold der i 5 år.«

4. § 4, stk. 1, affattes således:

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.

Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende

lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af

de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling

af statsrevisorerne.«

5. § 6, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af

aktiver:

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig

fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i

lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis

aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af

stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i

og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er

datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en

enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller

sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de

ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog

ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond

ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes

Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«

6. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,

hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er

hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens

egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3

pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og

lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse

med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller

ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter

§ 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens

samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk.

2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet

af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke

er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af

§ 6, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i

selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og

9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 7 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår

fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til

udbetalingstidspunktet.«

8. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Regnskab, revision og tilsyn

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et

årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et

eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af

årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det

reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve

regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt

resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og

udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under

stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og

stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af

mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret.

Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid

trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder

under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for

aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et

bestyrelsesmedlem.

§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6

og 6 a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes

Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden.

Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud

om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a.

Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven

kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts

1995, forlænges til 30. april 1995.

Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som

hidtil pr. 31. marts, jf. § 1, nr. 24.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af

27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

» § 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf.

dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet eller

som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og

institutioner samt på danske skibe.

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov

om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, eller i henhold til de

kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer.

c) personer, der er opsagt og som oppebærer løn i en

opsigelsesperiode.«

2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som

ny underoverskrift før § 11: »Ægtefælleydelse«.

3. Før § 11a indsættes som ny underoverskrift:

»Børneydelse«.

4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift:

»Overgangsydelse«.

5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift:

»Kapitaliseret ægtefællepension mv.«

6. I § 17a, stk 3, udgår ordene: »samt om klage over

afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.

7. Kapitel VI affattes således:

»Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en

forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens

forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for

anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til

Finanstilsynet.

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for

Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte

forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en

forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af

pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til

arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister

efter § 4a.«

8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §

25:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«

9. § 21, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad

gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den

kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«

10. § 21, stk. 6, ophæves.

11. § 23, stk. 1, affattes således:

» § 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet

som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets

medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,

repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark i fællesskab.«

12. § 23, stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af

funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«

13. I § 23, stk. 4, udgår ordene: »,litra d«.

14. Efter § 24 indsættes:

» § 24a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af

Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige

forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets

Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor

godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets

godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være

ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1-2 nævnte forhold.

§ 24b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har

ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den

ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående

indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en

beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte

aktuarmæssige opgørelse.«

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1-3 nævnte forhold.'

15. § 25 affattes således:

» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt

have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene

køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de

foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre

repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssig skæv

sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de

indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så

vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem

af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller

organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

16. Efter § 25 indsættes:

»Kapitel VII a

Årsregnskab og revision

17. § 25a affattes således:

» § 25a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og

direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en

helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et

eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet

bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af

årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter

regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt

udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til

Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet

kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos

repræsentantskabet.«

18. Efter § 25a indsættes i Kapitel VIIa:

» § 25b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling

samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og

udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under

stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende

aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og

stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 25c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres

af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret.

Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til

enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og

revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder

under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for

aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et

bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på

repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af

bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«

19. § 26, stk. 2-7, ophæves og i stedet indsættes:

» § 26, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions

midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig

fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i

lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund

samt forskning og udvikling,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til

arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.

Lånene ydes gennem banker og sparekasser til de for disse institutter

sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som

har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra

formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i

livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et

eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant

selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

børsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et

datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte

investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for

værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles

som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets

aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i

en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som

de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog

ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for

Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4-5, jf. dog §

26a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13 og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«

20. Efter § 26 indsættes i Kapitel VIII:

» § 26a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions

aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,

hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende

virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og

virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.

fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5,

og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende

anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i

eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer

efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på

Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk.

2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentlig tilsyn i lande omfattet

af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke

er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af §

26, stk. 2, nr. 1-2.

Stk. 9. Stk. 1-2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4, 5 og 6, samt på investeringer

i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at

foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I

sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26,

stk. 7, 10 og 11 henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

21. Kapitel IX affattes således:

»Kapitel IX

Tilsyn

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1,

omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine

forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets

Tillægspensions anbringelse af midlerne efter § 26 og § 26a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension

påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne

sker i overensstemmelse med § 26 og § 26a.

§ 27b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser

fornødent. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig

bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang

af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til

arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om

indberetningens indhold.

§ 27d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der

udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne

lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

22. I § 30, stk. 2, indsættes efter

»arbejdsskadeforsikringer«: »,arbejdsløshedskasser«.

23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264b«

til: »jf. § 152e«.

24. § 42 affattes således:

» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af

repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og

lønmodtagerrepræsentanterne.«

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.

juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr.

2, 3 og 4 omhandlede.«

Nr. 5-7 bliver herefter 6-8.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene:

»arbejdsformidling og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl

der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«

4. § 4, stk. 1, affattes således:

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.

Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende

lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af

de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling

af statsrevisorerne.

5. § 6, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af

aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig

fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i

lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund

samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis

aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af

stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i

og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er

datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en

enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller

sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de

ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog

ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond

ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes

Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15 og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«

6. Efter § 6 indsættes:

»§ 6a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver

indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis

værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede

aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og

børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital

overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og

lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse

med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller

ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter

§ 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens

samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk.

2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet

af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke

er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6,

stk. 2, nr. 1-2.

Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i

selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9

henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 7 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår

fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til

udbetalingstidspunktet.«

8. Kapitel 5 affattes således:

»Regnskab, revision og tilsyn

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et

årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et

eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af

årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det

reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve

regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt

resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og

udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under

stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og

stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af

mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret.

Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid

trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder

under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for

aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et

bestyrelsesmedlem.

§ 9b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter § 6

og § 6a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes

Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden.

Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud

om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6a.

Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven

kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Igennem de senere år er der opbygget et behov for en revision af

lovgivningen om ATP og LD på en række områder af til dels administrativ som

af teknisk karakter.

Behovet skyldes også de ændringer, der løbende er sket i forsikrings- og

pensionslovgivningens regler om regnskab, revision, tilsyn og

kapitalanbringelse.

Fra begyndelsen har der nemlig været tilstræbt en vis parallelitet med

disse regelsæt med de forskelle, som de to fondes særlige karakter tilsagde.

Der er også i de senere år blevet større opmærksomhed omkring spørgsmålet

om regnskab og tilsyn, som man oprindelig i meget høj grad enten har overladt

til de to fonde selv at tilrettelægge eller har tilrettelagt uden detaljeret

regelgrundlag. På dette område anbefalede en arbejdsgruppe nedsat mellem

Arbejdsministeriet og Industriministeriet (Erhvervsministeriet) en række

ændringer i 1989.

Endvidere er der gennem årene blevet stillet en række spørgsmål til

fortolkningen af rækkevidden af forskellige bestemmelser i de to love,

navnlig fra Finanstilsynet, Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, senest i

Statsrevisorernes konklusioner til beretning nr. 9, 1993.

Fremdeles afspejler sammensætningen af ATP's og LD's ledelse ikke den

udvikling, der har fundet sted siden 1964.

Endelig er der forskellige behov for justering af de to love.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Arbejdsministeriet,

Industri- og Samordningsministeriet (Erhvervsministeriet) og Finanstilsynet

har udarbejdet grundlaget for regelændringerne.

De foreslåede ændringer vedrørende regnskab og revision bygger på

rapporten om det finansielle tilsyn med ATP og LD fra 1989.

Der er for tiden nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en

revisionsbekendtgørelse for forsikringsselskaber og pensionskasser. Som følge

af de på dette område ændrede forhold er der i det foreliggende forslag lagt

op til, at regnskabsbekendtgørelserne for ATP og LD udbygges med specifikke

revisionsbestemmelser efter den endelige revisionsbekendtgørelse for

forsikringsselskaber med de ændringer, der kan vise sig nødvendige og/eller

hensigtsmæssige fondenes karakter taget i betragtning.

For så vidt angår de aktuarmæssige opgaver i ATP samt

tilsynet på dette område foreslås en ændring i ATP-lovens § 18 i

overensstemmelse med anbefalingerne i Koktvedgaard-rapporten (Redegørelse til

Finanstilsynet om liberaliseringsmuligheder vedrørende det aktuarmæssige

tilsyn med livsforsikringsvirksomheder, 1991), og de som følge heraf

gennemførte ændringer i lov om forsikringsvirksomhed. Den tidligere

godkendelsesprocedure foreslås afløst af en anmeldelsesprocedure. Endvidere

foreslås, at Finanstilsynet løbende kan ajourføre bestemmelserne på området i

takt med en eventuel udvikling på området for livsforsikringsselskaber og

pensionskasser.

Det bemærkes, at spørgsmålet om aktuar ikke tilsvarende er relevant for

LD, som ikke bygger på forsikringstekniske beregninger.

Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå ændringer af

placeringsbestemmelserne for de to fonde. Dette sker med baggrund i de

fortolkningsproblemer, der har vist sig med det nugældende regelgrundlag,

herunder vedrørende

- rubricering af pantebreve

- investering i udenlandske værdipapirer og

- rækkevidden af placeringsbestemmelserne

i takt med løbende ændringer i regelgrundlaget for forsikringsselskaber og

pensionskasser, som regelgrundlaget for ATP og LD oprindeligt bygger på.

Der tages således udgangspunkt i det regelsæt, der finder anvendelse for

forsikringsselskaber og pensionskasser fra den 1. juli 1994, som følge af

implementeringen af de nyeste EU-direktiver på dette område. Heri er

indarbejdet de for fondene specifikke placeringsbestemmelser, som for LD er:

- udlån til kommuner til arealerhvervelse

- udlån til andelsselskaber og

- aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt forskning og udvikling.

For ATP's vedkommende er der tale om følgende særlige bestemmelser:

- udlån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til ATP

- aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt forskning og udvikling og

- investering i datterselskab, som har til formål at tilbyde

administrative ydelser vedrørende pensionsforvaltning.

Efter de for fondene gældende regler skal mindst 65 pct. af aktiverne være

placeret i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Denne

procentgrænse, og det hidtidige princip på dette område opretholdes ved de

foreliggende forslag.

Enkeltrisikoen på 2(3) pct. opretholdes ligeledes ved de foreliggende

forslag.

Derimod medfører anvendelsen af placeringsbestemmelserne for

forsikringsselskaber og pensionskasser en række yderligere

risikobegrænsninger, herunder

- enkeltrisikobegrænsning på grunde og bygninger til 5 pct. af aktiverne

- enkeltrisikobegrænsning på obligationsudstedere til 40 pct af aktiverne,

- enkeltrisikobegrænsning på indskud i kreditinstitutter til 10 pct af

aktiverne.

Rigsrevisionen har stillet spørgsmål til rækkevidden af

enkeltrisikobegrænsningen på en enkelt virksomhed eller sammenhørende

virksomheder. Det er vanskeligt at opstille præcise kriterier herfor. Om

bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed hedder det i bemærkningerne:

»Om investeringer i forskellige juridiske enheder udgør en samlet risiko

afgøres efter samme praksis, som anvendes i forbindelse med

engagementbegrebet indenfor pengeinstitutsektoren, jf. bank- og

sparekasselovens § 23, stk. 1. Koncernforbundne virksomheder anses således

altid for at udgøre en samlet risiko.«

Det samme gør sig gældende for ATP og LD og der er derfor ikke medtaget

nogen bestemmelse herom.

Med hensyn til principperne for værdiansættelse af de to fondes

aktiver foreslås der en bestemmelse om, at arbejdsministeren fastsætter

nærmere regler herfor. Arbejdsministeren vil i samarbejde med ATP, LD og

Finanstilsynet udarbejde bekendtgørelser herom. I denne forbindelse vil man

tage udgangspunkt i Statsrevisorernes anmodning om, at der så vidt mulig for

ATP og LD anvendes samme værdiansættelsesprincipper.

Der er ikke i det foreliggende forslag sat grænser for fondenes

valutaeksponering eller renteeksponering. Sidstnævnte er heller ikke

for tiden reguleret for forsikringsselskaber og pensionskasser, mens der er

etableret direktivbestemte regler for valutamæssig overensstemmelse mellem

aktiver og passiver for forsikringsselskaber og pensionskasser (kongruens).

Det foreslås imidlertid, at de to fondes bestyrelser fastsætter nærmere

regler om fondenes valutakurs- og renterisici.

Med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i § 25b, stk. 3 og 4, og § 25d,

stk. 4 i ATP-loven og § 8a, stk. 3 og 4, og § 9b, stk. 1 i LD-loven vil der

blive udstedt bekendtgørelser om revision og regnskab for hver af de

to fonde. Bekendtgørelserne vil blive udarbejdet af Finanstilsynet.

For så vidt angår revisionsområdet vil der blive taget udgangspunkt i

revisionsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber, der p.t. er under

revision.

Med hensyn til regnskabsbekendtgørelsen vil der blive taget udgangspunkt i

det gældende regelsæt for forsikringsselskaber og pensionskasser, som de to

fonde allerede i dag anvender som grundlag for deres regnskabsregler.

Endelig foreslås, at der gives ATP og LD mulighed for at oprette

datterselskaber, der kan drive børsmæglervirksomhed svarende til, hvad der er

gældende for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Sammensætningen af ATP's repræsentantskab har været uændret siden

vedtagelse af loven i 1964. Denne sammensætning blev foreslået i

Tillægspensionsudvalgets betænkning nr. 341 fra 1963.

Strukturen på arbejdsmarkedet har siden da ændret sig således at flere og

flere af de faglige organisationer tilslutter sig hovedorganisationerne, og

samtidig er der hovedorganisationer, der ikke er direkte repræsenteret, men

skal udpeges af ministeren, det drejer sig om Akademikernes

Centralorganisation (AC) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Endvidere er kommuner og amter underrepræsenteret. En revurdering af

repræsentantskabets sammensætning findes derfor hensigtsmæssig.

Med det foreliggende forslag lægges der op til, at alle repræsentanterne i

repræsentantskabet skal udpeges direkte af organisationer og offentlige

myndigheder, således at den hidtidige bestemmelse om, at arbejdsministeren

skal udpege 6 af de 30 medlemmer ophæves.

Endvidere foreslås der en udvidelse af ATP's bestyrelse.

Bestyrelsen for LD er sammensat af de 15 lønmodtagerrepræsentanter i ATP's

repræsentantskab samt 6 fra de offentlige myndigheder. Der er ikke foreslået

ændringer heri.

Det bemærkes, at det af kommissoriet for udvalget vedrørende mere

demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger m.v.

fremgår, at udvalget skal overveje modeller for at give medlemmerne i ATP og

LD direkte adgang til at udpege repræsentanter til repræsentantskab og

bestyrelse.

ATP's ankenævn har i konkrete afgørelser fastslået, at personer der

modtager rådighedsløn/ventepenge eller som er blevet opsagt og

fritstillet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet i ATP-lovens forstand.

Efter at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge mv. er

blevet berettigede til ATP-bidrag af, lønnen i en sådan periode, foreslås

det, at personer der modtager rådighedsløn eller som er blevet opsagt og

fritstillet også bliver berettigede til ATP-bidrag af lønnen i en sådan

periode.

Endvidere har Grønlands hjemmestyre anmodet om, at personer, der permanent

flytter til Grønland, får mulighed for at få deres indestående i LD udbetalt.

Det foreslås, at personer, der flytter til Grønland eller Færøerne,

kan få deres indestående udbetalt.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Høring

Lovforslaget har været udsendt i høring hos:

Finansministeriet, Skatteministeriet, Erhvervsministeriet,

Socialministeriet, Statsministeriet, Indenrigsministeriet, Finanstilsynet,

Justitsministeriet, Økonomiministeriet, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, FR-Fællesrepræsentationen, Akademikernes

Centralorganisation, Dansk Post og Giroforening, Sammenslutningen af

FirmaFunktionærer, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Danske Andelsselskaber, Det kooperative Fællesforbund, Dansk Familielandbrug,

De danske Landboforeninger, Grønlands Hjemmestyre, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Den danske Aktuarforening, Generaldirektoratet for P & T.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget vil indebære administrative konsekvenser for ATP og LD i

forbindelse med tilrettelæggelse af deres regnskabsmæssige og

revisionsmæssige arbejde. Dette vil være en engangsomlægning.

Herudover vil der for ATP være tale om, at der skal opkræves bidrag for

personer for hvem, der hidtil ikke har skullet betales ATP-bidrag og for LD's

vedkommende, at der nu skal udbetales indestående til flere kontoindehavere.

Der vil endvidere kunne blive tale om et øget gebyr til Finanstilsynet i

forbindelse med tilsynets tilsyn med de to fonde. Gebyret udredes af fondene.

Endelig vil der være økonomiske udgifter for staten og (amts)kommunerne i

forbindelse med forslaget om rådighedsløn. Udgiften hertil kan skønsmæssigt

anslås til 1 mill kr årligt.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 2, stk. 1)

Ændringen er til dels redaktionel, men sikrer samtidig, at EU-forordning

1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere kan opfyldes. I den

forbindelse ændres kriteriet for at være omfattet af ordningen under

beskæftigelse hos danske virksomheder mv. i udlandet fra at være et krav om

dansk statsborgerskab til at være et krav om, at man skal være udsendt fra

Danmark.

Endelig har ATP's ankenævn i kendelser fastslået, at personer, der

modtager rådighedsløn/ventepenge eller som er blevet opsagt, og som modtager

fuld løn i opsigelsesperioden og er blevet fritstillet, ikke er tilknyttet

arbejdsmarkedet i lovens forstand. Efter ændringen af ATP-loven, hvorefter

personer, der modtager dagpenge nu også er berettiget til bidrag til ATP,

findes det naturligt, at personer, der modtager rådighedsløn eller er blevet

opsagt og fritstillet og som i disse perioder modtager løn også fortsat i

denne periode er berettiget til bidrag. Løn skal i denne sammenhæng forstås

som enhver ydelse, der i princippet beregnes og udbetales løbende fx

månedsvis, hvorimod beløb, der i princippet beregnes og udbetales som en

engangsydelse, ikke medfører ret til bidrag.

Til nr. 2-5 (§§ 11, 11a, 12 og 13)

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 6 (§ 17a, stk. 3)

Efter at ATP har overtaget udbetalingen af de private arbejdsgiveres

kompensationsbeløb fra toldvæsenet, er denne bestemmelse overflødig, idet det

fremgår af lovens § 28, stk. 1, litra d, at afgørelser kan indbringes for

ATP's ankenævn.

Til nr. 7 (§ 18 og § 19)

I overensstemmelse med anbefalingerne i Koktvedgaard-rapporten er der for

forsikringsselskaber og pensionskasser etableret et anmeldelsessystem for

forsikringsplaner til afløsning af det tidligere godkendelsessystem. En

tilsvarende ændring er indsat i nærværende lovforslag.

Med forslaget til § 18 præciseres, at der skal udarbejdes regler for

fordeling af overskud, og at sådanne regler er en integreret del af

forsikringsplanen.

Efter den gældende lovs § 19 har bestyrelsen en pligt til mindst hvert 3.

år at lade udarbejde og til Finanstilsynet indsende en aktuarmæssig

statusopgørelse. Imidlertid er det fundet hensigtsmæssigt at stille krav om

udarbejdelse og indsendelse af årlige statusopgørelser, idet Finanstilsynets

indseende med ATP dermed vil blive øget. ATP vil med indsendelse af årlige

statusopgørelser være underlagt samme krav, som gælder for

livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Det tilføjes, at ATP

af hensyn til regnskabsaflæggelsen allerede i dag udarbejder årlige

statusopgørelser.

Ifølge den gældende lovs § 19, stk. 2 skal ledelsen af ATP, såfremt

indtægterne overstiger de beregnede pensionsudgifter, overveje at anvende

overskuddet helt eller delvist til forhøjelse af pensionsbeløbene. Denne

bestemmelse foreslås ophævet og erstattet af en bestemmelse, hvori det

fastslås, at overskuddet skal anvendes til forhøjelse af de aktuelle og

fremtidige pensionsbeløb. Med henblik på at sikre en jævn udvikling i

pensionsbeløbene forudsættes det, at der kan foretages henlæggelser til en

bonusudjævningsreserve, som alene kan anvendes til fordel for aktuelle og

fremtidige pensionister.

Til nr. 8 (§ 21, stk. 2 og 3)

Med henblik på at sikre, at sammensætningen af ATP's repræsentantskab

svarer til forholdene på arbejdsmarkedet og dermed til bidragyderne til ATP,

foreslås at der sker en ændring af sammensætningen af repræsentantskabet, som

ikke har været ændret i sin sammensætning siden lovens vedtagelse i 1964.

Siden da har tendensen været, at flere og flere forbund melder sig ind i en

hovedorganisation, sådan at arbejdsministeren de senere år har måttet udpege

repræsentanter for meget små forbund for at opfylde sin forpligtigelse til at

udpege medlemmer uden for kredsen af de faste medlemmer. Dette skal

naturligvis sammenholdes med at selv når store forbund har meldt sig ind i en

hovedorganisation, har dette ikke ført til udvidelse af antallet af denne

organisations medlemmer.

Endvidere er det urimeligt, at organisationer som AC og FA ikke har faste

pladser i ledelsen.

Endelig har det offentlige arbejdsmarked, navnlig på arbejdsgiversiden

været stærkt underrepræsenteret i ledelsen.

Det foreslås, at bestemmelsen om, at arbejdsministeren direkte udpeger 3

lønmodtagerrepræsentanter og 3 arbejdsgiverrepræsentanter bortfalder, og at

det i stedet for bliver arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de offentlige

arbejdsgiver, der nu udpeger repræsentanterne.

Til nr. 9 (§ 21, stk. 5)

Ændringen er en præcisering af udpegelsesproceduren.

Til nr. 10 (§ 21, stk. 6)

Dette stykke udgår som en konsekvens af ændringen af stykke 2 og 3.

Til nr. 11 (§ 23, stk. 1)

ATP's bestyrelse består i dag af 10 medlemmer samt en formand.

Det foreslås at udvide bestyrelsen med yderligere 2 medlemmer fra den

offentlige sektor, henholdsvis en arbejdsgiverrepræsentant, repræsenterende

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune samt en lønmodtagerrepræsentant, repræsenterende

lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

Til nr. 12 (§ 23, stk. 2)

Ændringen er en præcisering af udpegelsesproceduren.

Til nr. 13 (§ 23, stk. 4)

Ændringen er af redaktionel karakter som følge af ændring af § 26.

Til nr. 14 (§ 24a)

ATP har forsikringsmæssige funktioner, som svarer til de funktioner, som

et livsforsikringsselskab og en tværgående pensionskasse har. Det er derfor

hensigtsmæssigt, at aktuarens rolle bliver lovfæstet på samme måde, som det

er sket for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Herigennem

understreges, at aktuaren har nogle selvstændige kontrolopgaver med dertil

hørende rettigheder og pligter. Bestemmelsen svarer til § 89 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Til nr. 15 (§ 25)

Ændringen er af redaktionel karakter, idet der er sket en omnummerering af

den hidtidige § 25a til § 25.

Til nr. 16 (Kapitel VIIa)

Forslaget er af redaktionel karakter for at lette overskueligheden i

loven.

Til nr. 17 (§ 25a)

Årsregnskabet skal sammensættes af balance, resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt.

ATP's praksis er i overensstemmelse hermed. Men hvor det i dag er op til

ATP's bestyrelse at udarbejde regnskabsregler, er det anset for rigtigst, at

rammerne for årsregnskabets udarbejdelse fastlægges uden for institutionen.

De overordnede regnskabsregler er på denne baggrund lovfæstet i lovforslaget,

medens Finanstilsynet er tillagt hjemmel til administrativt at fastsætte de

detaljerede regnskabskrav.

Til nr. 18 (§ 25b, § 25c og § 25d)

Ved § 25b indføres bestemmelser om det retvisende billede, den såkaldte

generalklausul, således at det samlede årsregnskab giver læseren et rigtigt

helhedsindtryk af ATP's stilling og udvikling.

Arbejdsministeren fastsætter efter bestemmelsen i § 25b, stk. 8

bestemmelser vedrørende værdiansættelse af fondens aktiver. Hermed opfyldes

et ønske fra Finanstilsynet, Forsikringsrådet og Statsrevisorerne.

Disse regler vil blive fastsat i tæt samarbejde med Finanstilsynet og med

inddragelse af ATP. På forsikrings- og pensionsområdet følger de forskellige

selskaber og kasser i dag til dels meget forskellige principper.

For obligationernes vedkommende synes der dog i dag at være samling om det

såkaldte »matematiske opskrivningsprincip«, som indebærer, at

markedsbestemte kursændringer ikke tillægges betydning.

For fast ejendom er der betydelige forskelle m.h.t. anvendelsen af

henholdsvis den offentlige vurdering, anskaffelsesprisen eller noget tredje.

Fast ejendom spiller dog en mindre rolle i det samlede billede.

Endelig er der for aktiernes vedkommende stor forskel på i hvilket omfang

kursændringer skal slå igennem i årets værdiansættelser. De modstående hensyn

er her på den ene side at undgå for store »skjulte reserver« ved at

kursstigninger kun med en vis forsinkelse slår igennem i værdiansættelsen og

dermed udtrykkeligt kommer de forsikrede tilgode. På den anden side

tilstræbes der ofte en nogenlunde jævn udvikling også sådan at kurstab - fx

oven på et år med store kursstigninger - ikke slår igennem med direkte

nedskrivninger af pensionstilsagn eller lignende.

Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelser vedrørende revisionens

udførelse. Disse er i stedet fastsat i regnskabsregler godkendt af

bestyrelsen.

Med lovforslagets § 25c og § 25d præciseres revisors rolle i lovteksten.

Bestemmelserne forstærker revisors position som offentlighedens garant og

giver nogle forpligtigelser og beføjelser. Der skabes med bestemmelserne en

parallelitet over til, hvad der gælder for revisionen på det øvrige

finansielle område, herunder for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Finanstilsynet foreslås herudover tillagt hjemmel til at fastsætte nærmere

bestemmelser om revisionens gennemførelse. Dette er ligeledes i

overensstemmelse med regelgrundlaget på det øvrige finansielle område.

Til nr. 19 og 20 (§ 26, stk. 2-12, og § 26a)

Der har ikke på grundlag af de senere års ændringer i placeringsreglerne

for forsikringsselskaber og pensionskasser fundet tilsvarende ændringer sted

i regelgrundlaget for ATP. Af hensyn til de fortolkningsproblemer, der kan

opstå på denne baggrund, er det fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget at

tilvejebringe en parallelitet over til de regler, der gælder for

forsikringsselskaber og pensionskasser, jf. senest lov nr. 363 af 18. maj

1994. Der er dog med lovforslaget bibeholdt de for fonden gældende særlige

placeringsmuligheder, herunder udlån til arbejdsgivere samt aktiviteter vedr.

efterforskning og udvinding i den danske undergrund.

Efter de for fonden gældende regler skal mindst 65 pct. af aktiverne være

placeret i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Denne

procentgrænse og det hidtidige princip på dette område opretholdes ved

lovforslaget. Det gør ligeledes enkeltrisikogrænsen på 2(3) pct.

Derimod medfører paralleliseringen til de for pensionskasser og

livsforsikringsselskaber gældende placeringsbestemmelser nogle supplerende

risikobegrænsninger, herunder en enkeltrisikobegrænsning på grunde og

bygninger på 5 pct. af fondens aktiver, enkeltrisikobegrænsning på

obligationsudstedere på 40 pct af aktiverne og enkeltrisikobegrænsning på

indskud i kreditinstitutter på 10 pct. af aktiverne.

Terminologien i placeringsbestemmelserne er fastlagt således, at disse

omfatter samtlige fondens aktiver. Dette skyldes, at udtrykket fondsmidler i

de gældende placeringsbestemmelser har kunnet forstås som fondens balance

excl. evt. gældsposter. Da fonden ikke har nogen egenkapital til at opfange

investeringstab, er det fundet rigtigst at præcisere, at

placeringsbestemmelserne omfatter samtlige fondens aktiver.

I stk. 5 foreslås, at ATP får adgang til at oprette et fuldt ud ejet

datterselskab, som skal kunne drive børsmæglervirksomhed. Forslaget skal ses

i lyset af den generelle liberalisering af børsmarkedet, der er behov for, og

som for tiden drøftes i Erhvervsministeriets Børsudvalg.

Med forslaget ligestilles ATP på dette punkt med forsikringsselskabet og

pensionskasser, der allerede i medfør af § 6a i lov om Forsikringsvirksomhed

har mulighed for at drive børsmæglervirksomhed gennem et datterselskab.

Det pålægges i lovforslaget fondens bestyrelse at fastsætte nærmere

bestemmelser om fondens valutakurs- og renterisici. Disse er væsentlige

risikoområder, hvoraf kun valutakursrisici (kongruens) er delvist

regelfastsat i placeringsbestemmelserne for forsikringsselskaber og

pensionskasser med baggrund i særbestemmelser i EU-direktiver, der kan

tillade fravigelse af bestemmelserne i EU's kapitalliberaliseringsdirektiv

(88/361/EØF). Bestyrelsens fastlæggelse af bestemmelser for de nævnte risici

må ske på baggrund af placeringsbestemmelserne i øvrigt.

Til nr. 21 (§§ 27, 27a, 27b, 27c, 27d og 27e)

Forslaget indebærer en redaktionel ændring af § 27 og § 27a, idet disse to

paragraffer er blevet opsplittet i flere af hensyn til en klarere

fremstilling af tilsynsforpligtelsen for ATP.

Samtidig er der foretaget en ophævelse af § 27, stk. 6, og § 27a, stk. 2,

hvorefter det af repræsentantskabet godkendte reviderede årsregnskab

indsendes til arbejdsministeren henholdsvis Finanstilsynet. Disse

bestemmelser er i stedet indsat i § 25a, stk. 3. Endelig er den gældende

bestemmelse i § 27, stk. 7, om at reglerne i lov om tilsyn med pensionskasser

ikke gælder for ATP, ophævet.

Til nr. 22 (§ 30, stk. 2)

Efter at personer der modtager arbejdsløshedsdagpenge også er ATP

bidragspligtige findes det hensigtsmæssigt at arbejdsløshedskasserne på lige

fod med andre, der indbetaler ATP-bidrag også skal stille oplysninger til

rådighed for ATP og ATP's ankenævn.

Til nr. 23 (§ 32, stk. 2)

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 24 (§ 42)

Udpegning af medlemmer til ATP's repræsentantskab sker årligt ved at 1/3

af medlemmer er på valg. I forbindelse med ændringen af repræsentantskabets

sammensætning, fastlægges her, at arbejdsministeren skal fastsætte

afgangsordenen for det således ændrede repræsentantskab.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 4)

Det foreslås, at der kan ske udbetaling til personer, der fortsat er

bosiddende i Danmark, men som modtager en udenlandsk pension. Der kan i denne

forbindelse nævnes tyskere i Sønderjylland, der modtager tjenestemandspension

fra Tyskland, fordi de har arbejdet ved en tysk skole, kirke eller anden

institution for de tysksindede i Sønderjylland.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 5)

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 3 (§ 2, stk. 1, nr. 9)

Forslaget opfylder et ønske fra Grønlands Hjemmestyre. Reglen skal tillige

gælde for Færøerne.

Til nr. 4 (§ 4, stk. 1)

Forslaget om i lovteksten at anføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes

både af en bestyrelse og en direktør, er en klargøring af de faktiske forhold

og svarer til, hvad der er gældende i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 5 og 6 (§ 6, stk. 2-10 og § 6a)

Der har ikke på grundlag af de senere års ændringer i placeringsreglerne

for forsikringsselskaber og pensionskasser fundet tilsvarende ændringer sted

i regelgrundlaget for LD. Af hensyn til de fortolkningsproblemer, der kan

opstå på denne baggrund, er det fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget at

tilvejebringe en parallelitet over til de regler, der gælder for

forsikringsselskaber og pensionskasser. Der er dog med lovforslaget bibeholdt

de for LD gældende særlige placeringsmuligheder, herunder udlån til

andelsselskaber samt aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den

danske undergrund.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 19 og 20.

Til nr. 7 (§ 7, stk. 2)

Den årlige tilskrivning sker en gang årligt på grundlag af LD's overskud i

det forløbne regnskab. Til konti, der udbetales i årets løb, foretages også

en tilskrivning på basis af det forventede overskud. Med forslaget præciseres

den gældende retstilstand.

Til nr. 8 (Kapitel 5)

Årsregnskabet skal som foreslået i § 8 sammensættes af balance,

resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. LD's praksis er i

overensstemmelse hermed. Men hvor det i dag er op til LD's bestyrelse i

samarbejde med fondens revisorer at fastsætte regnskabsregler, er det anset

for rigtigst, at rammerne for årsregnskabets udarbejdelse fastlægges uden for

institutionen. De overordnede regnskabsregler er på denne baggrund lovfæstet

i lovforslaget, mens Finanstilsynet er tillagt hjemmel til administrativt at

fastsætte de detaljerede regnskabskrav.

Ved § 8a indføres bestemmelser om det retvisende billede, den såkaldte

generalklausul, således at det samlede årsregnskab giver læseren et rigtigt

helhedsindtryk af LD's stilling og udvikling.

Arbejdsministeren fastsætter efter bestemmelsen i § 8a, stk. 8

bestemmelser vedrørende værdiansættelse af fondens aktiver. Disse regler vil

blive fastsat i tæt samarbejde med Finanstilsynet og med inddragelse af LD.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 17 og 18.

Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelser vedrørende revisionens

udførelse.

Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget i §§ 9, 9a og

9b, at præcisere revisors rolle i lovteksten. Bestemmelserne forstærker

revisors position som offentlighedens garant og giver nogle forpligtelser og

beføjelser. Der skabes med bestemmelserne en parallelitet over til, hvad der

gælder for revisionen på det øvrige finansielle område, herunder for

forsikringsselskaber og pensionskasser.

Finanstilsynet foreslås herudover tillagt hjemmel til at fastsætte nærmere

bestemmelser om revisionens gennemførelse. Dette er ligeledes i

overensstemmelse med reglerne på det øvrige finansielle område.

Den eksisterende lovs bestemmelse i § 9 om, at det godkendte og reviderede

årsregnskab skal indsendes til arbejdsministeren er omhandlet af den nye § 8,

stk. 4.

Med bestemmelsen i § 10, stk. 1, præciseres det, at Finanstilsynet fører

et regnskabs- og investeringsmæssigt tilsyn. Herved tydeliggøres, at det ikke

er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med og tage stilling til spørgsmål

om tidspunkt for udbetaling, administrative spørgsmål mv.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af

27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

» § 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf.

dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet eller

som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og

institutioner samt på danske skibe.

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov

om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, eller i henhold til de

kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer.

c) personer, der er opsagt og som oppebærer løn i en

opsigelsesperiode.«

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet;

b) danske lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget i udlandet

for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske

skibe.

2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som

ny underoverskrift før § 11: »Ægtefælleydelse«.

Kapitel IV

Ydelser ved dødsfald

3. Før § 11a indsættes som ny underoverskrift:

»Børneydelse«.

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der

er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller

senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år en gang den

pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som

medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det

eller de berettigede børn.

Stk. 4. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 4.

4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift:

»Overgangsydelse«.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende

ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1.

juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et

engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes

62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd

og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født

senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension,

som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer

født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt,

således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke

beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt

med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes

eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel III. Er den

efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den

forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 4.

5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift:

»Kapitaliseret ægtefællepension mv.«

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør

den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb,

jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930

eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales

der ved den efterlevendes 62. år et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den

kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der

svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller

halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være

berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de

indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt

fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.

5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der

overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel III).

Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved

beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året beregnet på

grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse

af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld

pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

6. I § 17a, stk 3, udgår ordene: »samt om klage over

afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.

§ 17 a. - - -

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning

og udbetaling af beløb samt om klage over afgørelser om udbetaling. Der kan

herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

7. Kapitel VI affattes således:

»Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en

forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens

forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for

anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til

Finanstilsynet.

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for

Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte

forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en

forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af

pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til

arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister

efter § 4a.«

Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 18. Ledelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde

en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens

forsikringstekniske beregningsgrundlag.

Stk. 2. Forsikringsplan - og ændringer heri - skal godkendes

aktuarmæssigt af Finanstilsynet.

§ 19. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal lade

foretage regelmæssige aktuarmæssige opgørelser over status for

Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den godkendte

forsikringsplan. Sådanne opgørelser skal foretages, så ofte bestyrelsen

skønner det nødvendigt, dog mindst hvert tredie år.

Stk. 2. Såfremt det ved disse opgørelser viser sig, at indtægterne

overstiger de beregnede pensionsudgifter, skal ledelsen overveje at anvende

overskuddet helt eller delvist til forhøjelse af pensionsbeløbene. Ved

vurderingen af, om en sådan forhøjelse bør gennemføres, skal der tages hensyn

til den skete prisudvikling samt udviklingen i landets og befolkningens

økonomiske forhold.

Stk. 3. Såfremt det ved opgørelserne viser sig, at de beregnede

pensionsudgifter overstiger indtægterne, skal ledelsen fremkomme med en

indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionsbeløbene for

fremtidige tillægspensionister efter § 4 a.

8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §

25:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter

og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune,

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der

ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a:

9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf en skal

repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, en

skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og en skal

repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor

en skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark,

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der

ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og

tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

9. § 21, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad

gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den

kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«

§ 21. - - -

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for tre år ad

gangen, jf. dog § 42. Genvalg kan finde sted.

10. § 21, stk. 6, ophæves.

§ 21. - - -

Stk. 6. Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der ønsker at

komme i betragtning ved arbejdsministerens udpegning af henholdsvis

arbejdsgiver- og lønmodtagerepræsentanter i henhold til stk. 2 og 3, retter

henvendelse herom til arbejdsministeren inden en af denne fastsat frist.

11. § 23, stk. 1, affattes således:

» § 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet

som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets

medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,

repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark i fællesskab.«

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som

formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets

medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25 a:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark i fællesskab og

1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,

repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

12. § 23, stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af

funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«

§ 23. - - -

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.

Genvalg kan finde sted.

13. I § 23, stk. 4, udgår ordene: »,litra d«.

§ 23. - - -

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative

ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4, litra d.

Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket

virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal

regnskabsmæssigt være adskilt fra ATP's øvrige regnskab. Arbejdsministeren

kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

14. Efter § 24 indsættes:

» § 24a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af

Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige

forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets

Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor

godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets

godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være

ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1-2 nævnte forhold.

§ 24b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har

ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den

ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående

indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en

beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte

aktuarmæssige opgørelse.«

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1-3 nævnte forhold.'

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af

Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

15. § 25 affattes således:

» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt

have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene

køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de

foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre

repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssig skæv

sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de

indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så

vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem

af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller

organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

§ 25. Regnskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

revideres af mindst to regnskabskyndige revisorer, hvoraf mindst en skal være

statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år

ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

16. Efter § 25 indsættes:

»Kapitel VII a

Årsregnskab og revision

17. § 25a affattes således:

» § 25a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og

direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en

helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et

eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet

bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af

årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter

regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt

udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til

Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet

kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos

repræsentantskabet.«

§ 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have

en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene

køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de

foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre

repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv

sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de

indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så

vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem

af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller

organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

18. Efter § 25a indsættes i Kapitel VIIa:

» § 25b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling

samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og

udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under

stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende

aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og

stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 25c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres

af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret.

Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til

enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og

revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder

under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for

aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et

bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på

repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af

bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«

19. § 26, stk. 2-7, ophæves og i stedet indsættes:

» § 26, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions

midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig

fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i

lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund

samt forskning og udvikling,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til

arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.

Lånene ydes gennem banker og sparekasser til de for disse institutter

sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som

har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra

formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i

livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et

eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant

selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

børsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et

datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte

investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for

værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles

som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets

aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i

en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som

de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog

ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for

Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4-5, jf. dog §

26a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13 og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«

Kapitel VIII

Fondsanbringelse

§ 26. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

forvalte fondsmidlerne således, at de bliver til størst mulig gavn for

tillægspensionsordningen. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en

betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst

mulig forrentning.

Stk. 2. Fondsmidlerne skal anbringes på følgende måde:

a) i obligationer eller fondsaktiver udstedt eller garanteret af den

danske stat eller af danske kommuner;

b) i obligationer, fondsaktiver, indeksobligationer eller indeksregulerede

fondsaktiver udstedt af danske kreditforeninger og hypotekforeninger eller af

finansieringsinstitutter, der er godkendt af staten;

c) som indestående i danske banker eller sparekasser;

d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i

klasse med de under litra a)-c) nævnte, og

e) i faste ejendomme, som fonden ejer, dog i intet tilfælde ud over fire

femtedele af den offentlige vurdering til ejendomsværdi.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes som lån til

arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

dog aldrig ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.

Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutioner

sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af midlerne kan indtil 35 pct. anbringes således:

a) til erhvervelse af fast ejendom;

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvindig i den danske

undergrund samt til forskning og udvikling, tilsammen ikke over 1 pct. af

fondsmidlerne;

c) til indskud i en investeringsforening godkendt af det offentlige, til

køb af aktier i et investeringsselskab godkendt af det offentlige og i øvrigt

til køb af aktier, garantiandele, konvertible eller udbyttegivende gældsbreve

samt til anbringelse i risikoprægede aktiver, f.eks. i form af

erhvervsobligationer, certifikater eller ejerkapital i og udlån til

erhvervsvirksomheder.

d) i et aktieselskab, som fonden ejer fuldt ud, og som har til formål at

tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til

pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er

omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra

fonden til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Fondens samlede anbringelse af midler efter stk. 4, litra

c, i en enkelt virksomhed må ikke overstige 2 pct. af fondens samlede

fondsmidler. Tilsvarende regler gælder for fondens samlede anbringelse af

midler hos virksomheder, mellem hvilke der er en sådan forbindelse, at

anbringelserne udgør en samlet risiko for fonden.

Stk. 6. Begrænsningen efter stk. 5 udgør 3 pct. af fondens samlede

fondsmidler, når der er tale om placering i en virksomhed, der er

hjemmehørende og børsnoteret i et land, der er omfattet af zone A, jf. bilag

A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mill. kr.

Stk. 7. Fondens anbringelse af midler efter stk. 4, litra c, i en

enkelt virksomhed må endvidere ikke tage et sådant omfang, at fonden alene

eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de

ejer fuldt ud, kan udøve en ejers indflydelse eller i øvrigt kan udøve

bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af

midler i datterselskaber, som fonden ejer fuldt ud, og hvis midler anbringes

efter de regler, der gælder for fonden selv.

20. Efter § 26 indsættes i Kapitel VIII:

» § 26a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions

aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,

hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende

virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og

virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.

fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5,

og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende

anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i

eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer

efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på

Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk.

2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentlig tilsyn i lande omfattet

af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke

er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af §

26, stk. 2, nr. 1-2.

Stk. 9. Stk. 1-2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4, 5 og 6, samt på investeringer

i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at

foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I

sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26,

stk. 7, 10 og 11 henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

21. Kapitel IX affattes således:

»Kapitel IX

Tilsyn

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1,

omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine

forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets

Tillægspensions anbringelse af midlerne efter § 26 og § 26a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension

påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne

sker i overensstemmelse med § 26 og § 26a.

§ 27b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser

fornødent. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig

bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang

af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til

arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om

indberetningens indhold.

§ 27d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der

udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne

lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

Kapitel IX

Tilsyn

§ 27. De af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i

henhold til § 19, stk. 1, foretagne aktuarmæssige opgørelser skal sendes til

Finanstilsynet. Opgørelserne skal foretages af en af tilsynet godkendt

aktuar.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som tilsynet anser for

fornøden til den aktuarmæssige bedømmelse af ordningen. Tilsynet skal til

enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger,

regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Efter at Finanstilsynet har gennemgået opgørelsen, jf.

stk. 1, afgiver tilsynet indberetning herom til arbejdsministeren og

underretter Arbejdsmarkedets Tillægspension om indberetningens indhold.

Stk. 4. Finder Finanstilsynet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

ikke på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine

forpligtelser, afgiver tilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets

Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter arbejdsministeren efter samråd med

industriministeren et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af

repræsentantskabet i medfør af § 22, stk. 1, til arbejdsministeren.

Stk. 7. Reglerne om tilsyn med pensionskasser gælder ikke for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets

Tillægspensions anbringelse af fondsmidler efter § 26.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsender det reviderede

årsregnskab, som repræsentantskabet har godkendt efter § 22, stk. 1, til

Finanstilsynet.

Stk. 3. Tilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets

Tillægspension enhver oplysning, som tilsynet anser for fornøden. Tilsynet

skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens

bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension

påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

tilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af fondsmidler

sker i overensstemmelse med § 26. Tilsynet afgiver en årlig beretning.

Stk. 5. Til dækning af udgifter ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven

kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende.

22. I § 30, stk. 2, indsættes efter

»arbejdsskadeforsikringer«: »,arbejdsløshedskasser«.

§ 30. - - -

Stk. 2. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner

arbejdsskadeforsikringer samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige

organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og

ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af

pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264b«

til: »jf. § 152e«.

§ 32. - - -

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i

Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov §

152 og § 264 b, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad

de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

24. § 42 affattes således:

» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af

repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og

lønmodtagerrepræsentanterne.«

§§ 42-43. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.

juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr.

2, 3 og 4 omhandlede.«

Nr. 5-7 bliver herefter 6-8.

§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af

dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af,

hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7,

1) når lønmodtageren er fyldt 60 år,

2) ved tilkendelse af førtidspension efter § 14 i lov om social pension,

3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale

tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er

knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som lov

nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension,

4) ved overgang til at oppebære alders- eller invalidepension fra en

privat, godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en

lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv

overenskomst, regulativ m.v.,

5) ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller

derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil

svarende lov, dansk eller fremmed, eller

7) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene:

»arbejdsformidling og«.

§ 2, stk. 1 - - -

5) ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl

der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«

4. § 4, stk. 1, affattes således:

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.

Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende

lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af

de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling

af statsrevisorerne.

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse på 21

medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende

lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for tre år ad gangen. Af

de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling

af statsrevisorerne.

5. § 6, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af

aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig

fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i

lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund

samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis

aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af

stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i

og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er

datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en

enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller

sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de

ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog

ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond

ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes

Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15 og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«

§ 6. - - -

Stk. 2. Midlerne skal anbringes på følgende måde:

a) i obligationer eller fondsaktiver udstedt eller garanteret af den

danske stat eller af danske kommuner;

b) i obligationer, fondsaktiver, indeksobligationer eller indeksregulerede

fondsaktiver udstedt af danske kreditforeninger og hypotekforeninger eller af

finansieringsinstitutter, der er godkendt af staten;

c) som indestående i danske banker eller sparekasser;

d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i

klasse med de under litra a)-c) nævnte;

e) i faste ejendomme, som fonden ejer, dog i intet tilfælde ud over fire

femtedele af den offentlige vurdering til ejendomsværdi;

f) som udlån til kommuner til arealerhvervelse og

g) som udlån til andelsselskaber.

Stk. 3. Af midlerne kan dog indtil 35 pct. anbringes således:

a) til erhvervelse af fast ejendom;

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt til forskning og udvikling, tilsammen ikke over 1 pct. af

fondsmidlerne;

c) på anden måde.

Stk. 4. Fondens samlede anbringelse af midler efter stk. 3, litra

c, i en enkel virksomhed må ikke overstige 2 pct. af fondsmidlerne.

Tilsvarende gælder for fondens samlede anbringelse af midler hos

virksomheder, mellem hvilke der er en sådan forbindelse, at anbringelserne

udgør en samlet risiko for fonden.

Stk. 5. Begrænsningen efter stk. 4 udgør 3 pct. af fondsmidlerne,

når der er tale om placering i en virksomhed, der er hjemmehørende og

børnoteret i et land, der er omfattet af zone A, jf. bilag A, og

virksomhedens egenkapital overstiger 250 mill. kr.

Stk. 6. Fondens anbringelse af midler efter stk. 3, litra c, i en

enkelt virksomhed må endvidere ikke tage et sådant omfang, at fonden alene

eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som

de ejer fuldt ud, kan udøve en ejers indflydelse eller i øvrigt kan udøve

bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af

midler i datterselskaber, som fonden ejer fuldt ud, og hvis midler anbringes

efter de regler, der gælder for fonden selv.

6. Efter § 6 indsættes:

»§ 6a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver

indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis

værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede

aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og

børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital

overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og

lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse

med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller

ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter

§ 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens

samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk.

2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet

af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke

er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6,

stk. 2, nr. 1-2.

Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i

selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9

henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 7 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår

fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til

udbetalingstidspunktet.«

8. Kapitel 5 affattes således:

»Regnskab, revision og tilsyn

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et

årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et

eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af

årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det

reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve

regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt

resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og

udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under

stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og

stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af

mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret.

Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid

trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder

under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for

aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et

bestyrelsesmedlem.

§ 9b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter § 6

og § 6a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes

Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden.

Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud

om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6a.

Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven

kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

Kapitel 5

Revision og tilsyn

§ 8. Fondens regnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf

mindst en skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner

revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen

tilbage.

§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af

bestyrelsen til arbejdsministeren.

§ 10. Finanstilsynet fører tilsyn med fonden, herunder fondens

anbringelse af midler efter § 6.

Stk. 2. Fonden indsender det reviderede årsregnskab, som

bestyrelsen har godkendt efter § 9, til Finanstilsynet.

Stk. 3. Tilsynet er berettiget til at afkræve fonden og

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Tilsynet anser for

fornøden. Tilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt

med fondens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter

fonden om beretningens indhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan give fonden påbud om inden for en

fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Tilsynet skønner

nødvendige med henblik på, at anbringelsen af fondsmidler sker i

overensstemmelse med § 6. Tilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til

arbejdsministeren.

Stk. 6. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-5 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af

fonden.

Stk. 7. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven

kan indbringes for Industriministerets Erhvervsankenævn senest 4 uger, efter

at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Efter 2. behandling den 23. marts 1995

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af

27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet, eller

som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og

institutioner samt på danske skibe,

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov

om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de

kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en

opsigelsesperiode.«

2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som

ny underoverskrift før § 11:

»Ægtefælleydelse«.

3. Før § 11 a indsættes som ny underoverskrift:

»Børneydelse«.

4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift:

»Overgangsydelse«.

5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift:

»Kapitaliseret ægtefællepension m.v.«

6. I § 17 a, stk. 3, udgår ordene »samt om klage over

afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.

7. Kapitel VI affattes således:

»Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en

forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens

forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for

anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til

Finanstilsynet.

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for

Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte

forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en

forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af

pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til

arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister

efter § 4 a.«

8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §

25:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«

9. § 21, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad

gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den

kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«

10. § 21, stk. 6, ophæves.

11. § 23, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand

og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og

som udpeges således, jf. § 25:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter

repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark i fællesskab.«

12. § 23, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af

funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«

13. I § 23, stk. 4, udgår ordene », litra d«.

14. Efter § 24 indsættes:

» § 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en

af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de

nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og

undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets

Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor

godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets

godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være

ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har

ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den

ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående

indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en

beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte

aktuarmæssige opgørelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1-3 nævnte forhold.«

15. § 25 affattes således:

» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt

have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene

køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de

foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre

repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv

sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de

indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så

vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem

af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller

organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

16. Efter § 25 indsættes:

»Kapitel VII a

Årsregnskab og revision«.

17. § 25 a affattes således:

» § 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og

direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en

helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et

eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet

bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af

årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter

regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt

udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til

Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet

kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos

repræsentantskabet.«

18. Efter § 25 a indsættes i kapitel VII a:

» § 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde

i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling

samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og

udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under

stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende

aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og

stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal

revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være

statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad

gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og

revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et

bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på

repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af

bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«

19. § 26, stk. 2-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være

anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig

fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i

lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt forskning og udvikling,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til

arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr.

Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter

sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som

har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra

formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i

livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et

eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant

selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

børsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et

datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte

investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for

værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles

som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets

aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i

en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som

de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog

ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for

Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf.

dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«

20. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII:

» § 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions

aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,

hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende

virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og

virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.

fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5,

og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende

anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i

eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer

efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på

Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk.

2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet

af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke

er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af

§ 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i

selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og

11, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

21. Kapitel IX affattes således:

»Kapitel IX

Tilsyn

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1,

omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine

forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets

Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension

påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne

sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.

§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser

for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig

bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang

af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til

arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om

indberetningens indhold.

§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der

udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne

lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

22. I § 30, stk. 2, indsættes efter

»arbejdsskadeforsikringer«: », arbejdsløshedskasser«.

23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264 b« til:

»jf. § 152 e«.

24. § 42 affattes således:

» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af

repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og

lønmodtagerrepræsentanterne.«

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.

juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr.

2, 3 og 4 omhandlede.«

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene

»arbejdsformidling og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl

der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«

4. § 4, stk. 1, affattes således:

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.

Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende

lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af

de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling

af statsrevisorerne.«

5. § 6, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af

aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande

omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig

fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i

lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske

undergrund samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i

et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis

aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af

stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i

og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er

datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en

enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller

sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de

ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog

ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond

ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes

Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må

udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«

6. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed,

hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er

hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens

egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3

pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og

lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse

med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller

ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter

§ 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens

samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk.

2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet

af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke

er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af

§ 6, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i

selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og

9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 7 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår

fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til

udbetalingstidspunktet.«

8. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Regnskab, revision og tilsyn

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et

årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et

eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af

årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det

reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve

regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt

resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og

udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under

stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og

stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af

mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret.

Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid

trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder

under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for

aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et

bestyrelsesmedlem.

§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6

og 6 a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes

Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden.

Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud

om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som

Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a.

Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven

kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts

1995, forlænges til 30. april 1995.

Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som

hidtil pr. 31. marts, jf. § 1, nr. 24.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter