1989 BTL 12 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ET TEKNOLOGINÆVN (UDSKYDELSE AF LOVREVISION) NR L 12 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Udvalget har fra Udvalget vedrørende Teknologinævnet modtaget 3 notater om
Teknologinævnets arbejde, organisatoriske placering og om den fremtidige
budgetramme for nævnet. Disse notater optrykkes som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget) anbefaler samtidig, at Teknologinævnet
gøres permanent.
Et mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. En vedtagelse af lovforslaget ville indebære en foreløbig femårig
forlængelse af Teknologinævnets virksomhed. Mindretallet finder, at nævnet i
stedet skal ophøre med sin virksomhed snarest.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) ønsker i øvrigt at henvise til det af Fremskridtspartiet i
folketingsåret 1988-89 fremsatte lovforslag (L 97) om ophævelse af lov om et
teknologinævn. I dettet lovforslag blev der redegjort for Fremskridtspartiets
bevæggrund til at foreslå Teknologinævnet nedlagt.
Eva Møller (KF) fmd. Else Theill Sørensen (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl Sørensen (V) Hanne Severinsen (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV)
Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm-Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)
Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen
(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Bilag
3 notater om Teknologinævnets arbejde, organisatoriske placering og om den
fremtidige budgetramme for nævnet
Læs alt
Notat om det idemæssige grundlag for Teknologinævnets arbejde
Nævnets formål
Det er nævnets opgave at følge og iværksætte helhedsvurderinger af den
teknologiske udviklings betydning for samfundet og den enkelte borger samt at
støtte og fremme en folkelig debat om disse spørgsmål.
Nævnet søger at tilvejebringe et fremtidsorienteret grundlag som bidrag
til Folketingets og offentlighedens debat om den teknologiske udvikling.
Nævnet bør derfor løbende være med til at forsyne debatten med relevante
argumenter og påpegning af muligheder i udviklingen.
Nævnet beskæftiger sig ikke med egentlig lovforberedende arbejde.
Nævnet tilstræber at formulere spørgsmål og at være med til at sætte
dagsorden for debatten - men kommer ikke med færdige løsningsforslag. Nævnet
iværksætter udredningsarbejder og ikke forskning. Der bygges på den bedst
mulige faglige ekspertise på området - men den ukonventionelle visdom og
lægmandsholdninger inddrages også.
Afgrænsning og perspektiv
Nævnet beskæftiger sig med teknologivurdering, dvs. vurdering af
samspillet mellem teknik, mennesker og samfund. Det er ikke vurderingen af
den konkrete teknik eller den enkelte »duppedit«, der er
interessant, men de ændringer for mennesker, miljø og samfundsforhold i
øvrigt, som den åbner op for.
Arbejdet bør være fremadskuende, men normalt altid med et konkret
udgangspunkt. Dvs. at en konkret hændelse eller problemstilling nu (f.eks.
erkendelse af en drivhuseffekt, stillingtagen inden investering i et
hybridnet, opdagelse af kold fusion eller fremstilling af en gensplejset
sukkerroe) kan foranledige nævnet til at forestå en fremadskuende vurdering
af konsekvenser og muligheder som følge af denne hændelse eller
problemstilling.
Nævnets »kendetegn«
Nævnet tilstræber at være uafhængigt af sektor- og partsinteresser og
indgår i et tæt samspil med især Folketinget om anvendelsen af resultaterne
af arbejdet.
Nævnet søger at afdække, hvilke konsekvenser (herunder konflikter og
interessesammenstød) der kan tænkes at opstå i samfundet på grund af nye
teknologier.
Men nævnet forsøger ikke alene at belyse konflikterne, men også, hvor det
er muligt, at indfange uerkendte nye muligheder for den enkelte og samfundet,
forårsaget af den teknologiske udvikling.
Nævnets indsats bør tilstræbe at føre til teknologiforståelse og
teknologiproblematisering som grundlag for handling og at modvirke den
teknologiangst, der fører til handlingslammelse.
Nævnet bør søge at opnå et overblik over udviklingen og de samfundsmæssige
forhold omkring teknologiernes udvikling. Til støtte herfor bestræber nævnet
sig på at være udkigspost mod udlandet på det teknologivurderingsmæssige
område og at være det organ i landet, der ved, hvad der foregår af væsentlige
debatter og forskning uden for Danmark på dette område.
Nævnet søger at formidle en dialog mellem fagfolk og lægfolk i bred
forstand, både i forbindelse med den proces, der fører til
helhedsvurderinger, og i forbindelse med formidlingen af de færdige
resultater.
Nævnet bestræber sig på at få fastslået, på hvilke områder der er basis
for bred enighed blandt eksperter og befolkning, og på hvilke områder der
foreligger væsentlige konflikter.
Nævnets informationsvirksomhed tilstræber at være gedigen og saglig.
Nævnets metode
Nævnet arbejder på følgende områder, i prioriteret rækkefølge:
* Temaarbejde på udvalgte områder.
* Høringer i samarbejde med Folketinget om aktuelle emner.
* Overbliksskabelse.
* Støtte til forskningsformidling.
Det grundige arbejde er temaarbejdet, som normalt gennemføres over 1-2 år.
Der bør være tale om helhedsvurderinger af emner, der berører mange
mennesker, og som ikke allerede er belyst ved andre tilsvarende
undersøgelser.
I tilknytning til tema-arbejdet gives der tilskud til lokal debat om de
emner, der behandles inden for temaet.
Helhedsvurderingerne bør være tværfaglige, tværsektorielle, og inddrage
både eksperter og lægfolk, samt være åbne over for forskelle i holdninger og
værdisæt for herigennem at fremme en konstruktiv debat. Vurderingerne
»oversættes«, om fornødent, fra ekspertniveau til et sprog, som
almindelige mennesker kan forstå.
Det er ikke nævnet selv, der foretager vurderingerne, men nævnet har
ansvaret for processens tilrettelæggelse.
Nævnet tilstræber også hurtige reaktioner på aktuelle emner. Det sker
gennem de offentlige høringer og via det overbliksskabende arbejde
(nyhedsbrev m.v.).
Nævnet giver ikke tilskud til andres forsknings- og udredningsvirksomhed.
Men nævnet kan støtte formidlingsdelen i de teknologivurderingsprojekter, som
nævnet finder der er særlig grund til at interessere sig for, med det sigte
at sikre bredt kendskab til deres resultater.
Nævnet bør have et sekretariatsmæssigt beredskab, der kan styre
temaarbejdet, gennemføre høringer, forestå det overbliksskabende arbejde og
behandle sager om tilskud til forskningsformidling. Men beredskabet bør ikke
være af en karakter, så folketingsmedlemmerne løbende kan rekvirere
oversigtspapirer i nævnet.
Nævnets medlemmer forsøger ikke at tage stilling til indholdet i alt det
materiale, som nævnet lader udarbejde, eller står som formidler af. Men på
konkrete emneområder vil nævnet - således som det også tidligere har været
tilfældet - foretage en samlet vurdering på baggrund af det materiale, der er
udarbejdet. Dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med tema-arbejdet.
Ambitionsniveau
Nævnet bestræber sig på at bygge sit arbejde på det bedst mulige faglige
og videnskabelige grundlag, der er til rådighed, uanset om man må gå til
udlandet efter ekspertisen. Denne målsætning bør gælde både mhp. analyse- og
udredningsarbejdet og mhp. formidlingsarbejdet og de overbliksskabende
aktiviteter. Men nævnet er ikke et forskningsråd og har ikke til opgave at
blåstemple, hvilke vurderinger der er videnskabeligt korrekte. Der skal blot
sikres et alsidigt fagligt grundlag som bedst muligt ståsted for de
vurderinger, der foretages, og for den brede, folkelige debat.
Nævnet tilstræber en forsvarlig popularisering af problemstillinger i den
teknologiske udvikling, til gavn for den brede debat.
Nævnet søger at opdyrke et system til »early warning«. Dvs.
nævnet forsøger at indfange den vigtigste fremtidige udvikling i forholdet
mellem teknologi og samfund. Nævnet tilstræber dog ikke at prøve at indfange
»det hele«, men satser på at lave talentfulde »warnings«
på udvalgte områder (med åbent erkendt risiko for at det er de
»forkerte« områder, der tages op).
Folkelig debat
Koblingen til den offentlige debat og det folkeoplysende netværk bør
stadig være en central side af nævnets arbejdsfacon. De vigtigste målgrupper
for nævnets arbejde er altid Folketinget og Folkeoplysningen. Men i øvrigt
bestemmes målgrupperne af det konkrete emne, der behandles.
Nævnet bestræber sig på at levere materialer til det folkeoplysende
arbejde, men forestår ikke selv lokale debatarrangementer (derimod kan nævnet
via tema-arbejdet og høringer forestå debat-arrangementer på nationalt plan).
Nævnet bruger de eksisterende folkeoplysende organisationer mhp. den lokale
debat, bl.a. gennem anvendelse af den »model«, som blev brugt i
forbindelse med debatten om sundhedsteknologi. Dvs. at der udarbejdes et
kvalificeret debatmateriale (f.eks. pjece og film), hvorefter det er op til
de lokale foreninger m.m. selv at bruge dette materiale til lokal debat.
Nævnet kan også bygge videre på den model, der er anvendt i forbindelse
med det bioteknologiske udviklingsprogram, hvor nævnet har lagt en del af
midlerne til oplysning og debat ud til Dansk Folkeoplysnings Samråd. Nævnet
bør i den forbindelse se det som sin opgave at arbejde for, at der afsættes
midler til oplysning og debat i forbindelse med alle større
teknologifremmeprogrammer.
Autoritet
Nævnet tilstræber at være synlig i debatten.
Nævnet søger at opnå sin autoritet ved at formulere de relevante spørgsmål
og dermed levere stof til eftertanke og brændstof til en levende og alsidig
debat og ikke ved at præsentere sig som en del af »magtapparatet«
som leverandør af de rigtige svar.
Nævnet bør se det som sin opgave gennem sin deltagelse i den offentlige
debat at vænne befolkningen til, at eksperterne er uenige, og at det er helt
naturligt, at de er det - og at dette ikke fritager den enkelte for selv at
tage stilling.
Nævnet bør være det sted, som pressen henvender sig til, for at få gode
råd m.h.t. hvem man kan snakke med for at følge en historie op, når en ny
teknologisk udvikling har fundet sted. Men nævnet bør ikke nødvendigvis være
det sted, som pressen henvender sig til for at få en udtalelse om denne nye
teknologiske udvikling.
Forholdet mellem 9-mandsudvalg, nævn og sekretariat
Folketingets 9-mandsudvalg
Udvalget søges inddraget i problemformuleringsfasen i forbindelse med
tema-arbejdet, og holdes derudover løbende orienteret om udviklingen i
nævnets arbejde.
En gang om året drøfter nævnet de kommende tre års arbejdsprogram med
udvalget på basis af årsberetningen.
Nævnet
Nævnet fastsætter og afgrænser de temaer, der skal behandles, og godkender
den plan, der udarbejdes for deres gennemførelse.
Nævnet godkender den problemformulering, der laves i de igangsatte
projekter, og foretager en sammenfattende vurdering og evaluering af de
konklusioner, som projekterne fører frem til.
Nævnet prioriterer anvendelsen af de økonomiske midler gennem godkendelse
af budget for nævnets samlede drift samt budget for de enkelte projekter.
Nævnets medlemmer kan indgå som individuelle ressourcepersoner i de
projekter og aktiviteter, der igangsættes.
Sekretariatet
Sekretariatet betjener nævnet, udarbejder oplæg til problemformuleringer
og til konklusioner, styrer projektgennemførelserne og formidlingen af
resultaterne.
Notat om nævnets fremtidige organisatoriske placering Ifølge den gældende
lov er nævnet sikret en høj grad af uafhængighed. Det gælder både m.h.t.
udpegning af medlemmer, sekretariatets funktionsbetingelser og økonomien.
Udvalget lægger afgørende vægt på at opretholde nævnets status som et
uafhængigt organ, idet man finder, at uafhængigheden er af afgørende
betydning, hvis intentionerne og troværdigheden i det idemæssige grundlag
skal tilgodeses.
Udpegning af nævnets medlemmer
Ifølge den gældende lov indstiller 16 nærmere angivne organisationer,
institutioner, råd m.m. i alt 11 medlemmer til nævnet i henhold til den
fordeling, som er fastlagt ved lovens § 2. Der skal indstilles både en mand
og en kvinde. Folketingets 9-mandsudvalg bestemmer herefter, om det skal være
manden eller kvinden blandt de to indstillede personer, der skal være medlem
af nævnet.
9-mandsudvalget udpeger herudover selv 4 personer direkte, hvoraf den ene
samtidig er nævnets formand.
Den formelle beskikkelse af samtlige medlemmer foretages herefter af
undervisningsministeren efter indstilling fra 9-mandsudvalget.
Det er ved sammensætningen af nævnet også fremover afgørende, at nævnet
skal have til opgave at indgå i et tæt samspil med Folketinget, jf. det
idemæssige grundlag. Det er derfor væsentligt, at det er Folketinget, der har
udpeget nævnets medlemmer. Udvalget har ingen bemærkninger til, at det er
undervisningsministeren, der har ansvaret for den formelle beskikkelse.
Den gældende ordning indstilles derfor uændret.
Sekretariatets forhold
Ifølge den gældende lov er sekretariatet indplaceret under
undervisningsministeriet, men personalet ansættes og afskediges efter
indstilling fra nævnets formand. Formandens indstilling er bindende.
Indplaceringen under undervisningsministeriet har sikret, at personalet er
ansat efter samme overenskomster og på samme vilkår som statens øvrige
personale. Men placeringen af sekretariatet har derudover været en rent
teknisk ordning, idet personalet ikke har haft nogen forbindelse med
undervisningsministeriets organisation, f.eks. mhp. samarbejdsudvalg, intern
rokering m.m. Ansættelsesområdet har således alene været Teknologinævnets
sekretariat.
Udvalget lægger grundlæggende vægt på, at sekretariatets uafhængighed
opretholdes, dvs. at ansættelses- og afskedigelseskompetencen ligger hos
nævnets formand. Udvalget ser heller ingen særlige gevinster ved at
sekretariatet placeres under andre organisatoriske former, f.eks. som en
integreret del af Folketingets sekretariat. Tværtimod vil en sådan placering
formentlig være uhensigtsmæssig i betragtning af de særlige forhold, der gør
sig gældende for nævnet.
Den hidtidige ordning har efter udvalgets skøn fungeret smidigt og fuldt
ud tilfredsstillende. Udvalget indstiller derfor, at denne ordning
videreføres.
Fastlæggelse af budgetmæssige rammer
Ved vedtagelsen af den oprindelige lov i 1985 blev der indgået et politisk
forlig om de midler, der skulle afsættes til nævnets virksomhed i perioden
1986-88, som blev fastholdt for 1989 og 1990 ved vedtagelsen af den
nugældende lov i 1988. Det har i den forløbne periode været diskuteret, i
hvilket omfang nævnet skulle underkastes de administrative besparelser, som
andre statslige styrelser o.l. har været underlagt.
Udvalget lægger i forhold til den fremtidige budgetsituation vægt på, at
nævnet skal fungere i tæt samspil med Folketinget med den opgave at bidrage
til, at Tinget kan debattere den teknologiske udvikling på et
fremtidsorienteret grundlag. En række af nævnets aktiviteter vil således
blive igangsat efter direkte aftale med Folketingets 9-mandsudvalg og evt.
også Folketingets udvalg for videnskab og forskning.
Denne særlige rolle i forhold til Folketinget, gør det efter udvalgets
opfattelse ønskeligt, at der i forbindelse med den nye lovs vedtagelse indgås
et bredt politisk forlig, som kan fastlægge de budgetmæssige rammer for de
aktiviteter, der skal finde sted i nævnets regi i de kommende år.
Det forudsættes, at de konkrete bevillinger optages som normalt på de
årlige forslag til finanslove under hensyntagen til det indgåede politiske
forlig.
Notat vedr. den fremtidige budgetramme for nævnet I nedenstående oversigt
er der angivet et skøn over behovet for størrelsen af den årlige ramme for
nævnets fremtidige virksomhed. Der er tale om et maksimumsskøn, som bygger på
de drøftelser, der har været i udvalget af udfyldningen af de 4 prioriterede
arbejdsområder, jf. idegrundlaget.
Skønnet bør derfor danne udgangspunkt for den endelige prioritering af de
midler, der skal afsættes til nævnets virke, således at der bliver en
sammenkædning mellem den endelige ramme og det
ambitionsniveau/aktivitetsomfang, der ønskes opnået inden for de 4
prioriterede arbejdsområder.
Til sammenligning er der i oversigten med udgangspunkt i de 11,6 mio. kr.,
der er afsat til nævnet i 1990 på forslag til finanslov, forsøgt angivet en
skønsmæssig fordeling af rammen i 1990, baseret på de hidtidige former for
aktivitet i nævnet og den nuværende bestand af 11 midlertidigt ansatte
medarbejdere. Men denne fordeling er ikke udtryk for et forslag til ramme,
den tjener blot som et sammenligningsgrundlag.
---------------------------------------------------------------------
Aktivitet Forslag »Som nu«
Kr. Ansatte Kr. Ansatte
---------------------------------------------------------------------
Tema-arbejde og
teknologivurdering 4.600.000 6.580.000
- Temaer 2.000.000 -
- Diverse projekter - 4.200.000
- Lokal debat 1.500.000 1.500.000
- Fast ansatte 1.100.000 (5) 880.000 (4)
Høringer 1.440.000 920.000
- Høringerne 1.000.000 700.000
- Fast ansatte 440.000 (2) 220.000 (1)
Overblik/formidling 2.260.000 620.000
- Støvsugning 50.000 -
- International kontaktnet 500.000 -
- Blad 1.000.000 400.000
- Årsberetning 50.000 -
- Fast ansatte 660.000 (3) 220.000 (1)
Forskningsformidling 1.110.000 1.110.000
- Tilskud til formidlings-
projekter 1.000.000 1.000.000
- Fast ansatte 110.000 (0,5) 110.000 (0,5)
Ikke-henførbare udgifter 2.800.000 2.300.000
- Husleje 500.000 350.000
- Fast ansatte 1.100.000 (4,5) 1.100.000 (4,5)
- Kontorhold 900.000 700.000
- Nævnet 300.000 150.000
---------------------------------------------------------------------
Total 12.210.000 (15) 11.530.000 (11)
---------------------------------------------------------------------
I budgetopstillingen er der forudsat 15 »fast« ansatte i
forslaget til nyt budget mod 11 midlertidigt ansatte i øjeblikket. (En del af
de 15 »fast« ansatte kan muligvis være åremålsansatte, således som
der også er lagt op til i forbindelse med nybesættelsen af
sekretariatschefstillingen, men hensynet til erfaringsopbygning og
metodeudvikling og til muligheden for at tiltrække kvalificerede medarbejdere
nødvendiggør en vis kontinuitet og fasthed i ansættelsesforholdene).
Antallet af ansatte er i høj grad aktivitetsafhængigt, og i opstillingen
er der søgt foretaget en skønsmæssig henførsel af personel på de enkelte
aktiviteter. Herudover er der regnet med 4 1/2 ansatte til varetagelse af de
tværgående, ikke-henførbare aktiviteter (nævnsbetjening, intern
administration, journal, arkiv, regnskab, edb, forsendelse og ledelse).
Budgetoversigten »som nu« bygger på FFL 1990s ramme på 11,6 mio.
kroner, som fordeler sig med 4,8 mio. kroner fra den »oprindelige«
bevilling til nævnet, og 6,8 mio. kroner fra det bioteknologiske
udviklingsprogram.
EDB og flytning
Det vil være nødvendigt i en indkøringsperiode at afsætte en del af
midlerne til investering i nyt edb-anlæg, idet det nuværende anlæg kører på
kanten af sin kapacitet. Det vil desuden ligeledes være nødvendigt at afsætte
midler til flytning og indretning af nye lokaler, idet de nuværende
lokaleforhold er meget trange ift. det aktuelle aktivitetsniveau.
Skønnet over maksimumsrammen
Skønnet udtrykker det nødvendige omfang af den faste stab i
organisationen, hvis de 4 prioriterede arbejdsopgaver i øvrigt fuldt ud skal
gennemføres, således som de er beskrevet i de arbejdspapirer, der har været
fremlagt i 9-mandsudvalget. I så fald er det nødvendigt med et basisbudget på
15 ansatte (hvoraf en del dog kan være ansat på åremål) (til en pris på ca.
3,3 mio. kroner) og noget mere i husleje end i dag (ca. 500.000 kr.).
Den model for sekretariatets struktur, der ligger til grund for dette bud
på 15 ansatte, er følgende:
(Der gøres opmærksom på, at den fysiske fordeling af personer på enheder i
organisationsstrukturen ikke helt svarer til den aktivitetsmæssige fordeling
af ansatte, der er angivet i budgetforslaget. Dette skyldes at nogle
aktiviteter går på tværs mellem enhederne - f.eks. udarbejder
publikationsenheden publikationer i forbindelse med projektenhedens
tema-arbejde).
1 sekreratiatschef og 5 ACere, 2 bibliotekarer og 6 HKere ansat i 3
enheder:
Sekretariatsenheden (Nævnsbetjening, tilskudssager, regnskab, journal): 4
personer.
Projektenheden (Tema-arbejde, høringer, blad, netværk): 6 personer.
Publikationsenheden (Teknisk fremstilling af publikationer, salg og
distribution, bibliotek): 4 personer.
Stillingsfordelingen foreslås som følger:
Sekretariatschef
1 ACer
Sekretariatsenhed
1 ACer (Nævnsmøder, årsberetning, tilskud til lokal debat, tilskud til
forskningsformidling)
1 HKer (Chefsekretær, personale, anskaffelser, møder)
1 1/2 HKer (Journal, bogholderi og regnskab)
1/2 EDB-assistent (Drift og vedligeholdelse af EDB).
Projektenhed
2 ACere (Styring af 2 tema-arbejder)
1 HKer (Sekretær for ACere i tema-arbejdet)
Herudover ansættes »løs« arbejdskraft (forskeroplæg,
sammenfatninger, studentermedhjælp, korttidsansættelse af HKere og ACere på
konkrete projekter) i fornødent omfang i forbindelse med temaerne,
finansieret over den ramme, der er afsat til denne aktivitet (2 mio. kr.).
1 ACer (Høringer i samarbejde med forskningsudvalget)
1 HKer (Sekretær på høringer, tilmeldingsadministration)
Herudover ansættes »løs« arbejdskraft (forskeroplæg,
sammenfatning, studentermedhjælp, korttidsansættelse af HKere og ACere på
konkrete projekter) i fornødent omfang i forbindelse med arbejdet med
høringerne, finansieret over den ramme, der er afsat til denne aktivitet (1
mio. kr.).
1 ACer (Indholdsmæssig redigering af blad, ansvarlig for
netværkskontakter)
Herudover ansættes »løs« arbejdskraft (forskeroplæg,
sammenfatninger, studentermedhjælp, korttidsansættelse af HKere og ACere på
konkrete projekter) i fornødent omfang i forbindelse med bladarbejdet,
finansieret over den ramme, der er afsat til denne aktivitet (1 mio. kr.).
Publikationsenhed
2 bibliotekarer (Teknisk styring af publikationsfremstilling, registrering
af overblik, sekretariat for netværksarbejde, bibliotek).
2 HKere (Abonnementer, fakturering, forsendelse m.v.).
Budgetrammen: »Samme som nu«
Denne ramme er blot et forsøg på at bygge på nævnets faktiske årlige
aktivitetsomfang i 1988 og 1989 både til bioteknologi og andre projekter.
Udgifterne er forsøgt fordelt svarende til aktivitetsopdelingen i
budgetforslaget, men det er kun til illustration, fordi aktiviteterne ikke
hidtil har været defineret som temaarbejde, forskningsformidling osv. Rammen
er altså ikke noget forslag til, hvorledes budgettet faktisk skal fordeles på
aktiviteterne fremover.
Basisbudgetter bygger på en forudsætning om et fast personale på ca. 11
personer (svarende til det faktiske personale i 1989, inkl. 2 midlertidigt
projektansatte).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGIRÅDET NR L 105 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 22. juni 1995
- 1988 BTL 179 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMEN VOKSENUDDANNELSE NR L 179 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- 1989 BTL 157 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BIBLIOTEKSAFGIFT NR L 157 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 10. maj 1990
- 1990 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. NR L 192 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1991
- 1988 BR 7 BERETNING OVER MILJØMINISTERENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET OM FORSØGSUDSÆTNING AF GENSPLEJSEDE SUKKERROER EFTER LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI NR 7 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 7. august 1989
- 1989 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER NR L 239 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juli 1990