1989 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER NR L 239 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. To af udvalgets spørgsmål og
ministerens besvarelse heraf samt en oversigt over antallet af
praktikpladssøgende elever, udarbejdet af Undervisnings- og
Forskningsministeriet, er medtaget som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) ønsker samtidig at understrege, at partiet langtfra betragter
lovforslaget som tilstrækkeligt. SF mener ikke, at lære- og
praktikpladsproblemet er løst med vedtagelsen af dette lovforslag.
SF betragter lovforslaget som en murbrækker for, at elever, der har
gennemført basisåret, nu får ret til en praktikplads eller
praktikpladskompenserende undervisning i henhold til lovens § 2, men SF tror
ikke på, at loven i sig selv - kombineret med de mange initiativer, som er
iværksat på baggrund af teknikerudvalgets forslag - sikrer et tilstrækkeligt
antal praktikpladser. SF deler deror heller ikke den optimisme, der ligger i
ministerens svar på udvalgets spørgsmål 8, jf. bilaget til betænkningen. SF
håber selvfølgelig, at optimismen også holder til efteråret, når der skal ske
en vurdering af, hvor mange praktikpladssøgende der skal have
praktikpladskompenserende undervisning.
SF frygter, at det regnestykke, som ligger til grund for ministerens
optimisme i svaret på udvalgets spørgsmål 11, som er medtaget i bilaget til
betænkningen, langtfra kommer til at holde stik, og at ganske mange unge skal
have praktikpladskompenserende undervisning, hvilket ikke er realistisk at
etablere i stort omfang.
Som det fremgår af ministerens besvarelse af spørgsmål 11, er en sådan
undervisning meget dyr - både for arbejdsgiverne og staten - og når alle er
enige om, at det er en nødløsning, burde Folketinget efter SF's opfattelse
Læs alt
allerede nu have forhøjet arbejdsgiverbidraget til AER, hvorved de
arbejdsgivere, der antager praktikelever, kunne præmieres, mens
arbejdsgivere, der ikke gør det, kunne straffes økonomisk. Det er den form
for »gulerod-pisk« princip, som SF også tidligere har talt for.
Under alle omstændigheder tror SF ikke, at problemet er løst med
vedtagelsen af dette lovforslag. Det kan naturligvis anspore arbejdsgivere
til at antage flere praktikelever, men som det fremgår af den oversigt over
antallet af praktikpladssøgende elever, der er medtaget i bilaget, drejer det
sig om ganske mange pladser, der skal skaffes mere i 1990 end tidligere år.
Endelig vil SF godt understrege problemet vedrørende de
praktikpladssøgende fra 1989, som stadig er uden praktikplads. Som det
fremgår af oversigten, var det pr. 1. februar 1990 5.807 eller 16,1 pct. For
denne ganske store gruppe giver vedtagelsen af dette lovforslag kun ringe
forhåbning, når problemerne for dem, der afslutter i 1990, først skal løses.
Men uanset disse kritiske bemærkninger indstiller SF lovforslaget til
vedtagelse, idet det vil kunne bruges som murbrækker til at sikre alle, der
afslutter basisåret, en praktikplads, hvilket er det helt afgørende for SF.
Et andet mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) ønsker at udtrykke skepsis med hensyn til lovforslagets
gennemslagskraft, medmindre dansk erhvervsliv selv yder en ekstra indsats for
at fremskaffe flere lære- og praktikpladser.
Praktikpladskompenserende undervisning er en nødløsning og bør derfor kun
anvendes, hvor alle andre muligheder er udelukket. Centrum-Demokraterne
ønsker endvidere at understrege, at unge, der får praktikpladskompenserende
undervisning, ikke bør stilles ringere end de unge, der har haft normal
praktik i en virksomhed.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet er imod loven ud fra det synspunkt, at mindretallet ikke tror
på, at dette forsøgsprojekt vil lykkes. Det eneste, der vil ske, er, at der
vil blive brugt en del af millionerne i Arbejdsgivernes Elevrefusion til
ingen nytte.
Herudover kan det ikke undgås, at der vil komme flere offentlige udgifter
på finansloven, når man skal til at indføre hel eller delvis
kompetencegivende erhvervsuddannelser på skolerne, idet ekstra lærertimer og
specielt udstyr vil være særlig udgiftskrævende.
I øvrigt er det således, at elever, der udelukkende har gået på skole og
taget en uddannelse, efter mindretallets opfattelse ikke vil være de mest
eftertragtede på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Erhvervslivet vil
naturligvis helst tage elever, der har været i erhvervslivet tidligere.
Uddannelserne er kunstige, og hvis det endelig lykkes at presse
arbejdsgivere til at tage nogle ekstra lærlinge, vil der naturligt i den
anden ende komme flere af de uddannede ud i arbejdsløshed.
Når der er et vist antal arbejdstimer i samfundet, bliver der ikke
pludselig flere ved indførelsen af denne lov. Konklusionen vil derfor være,
at antallet af arbejdsløse med en uddannelse vil stige.
Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)
Inge Dahl-Sørensen (V) Else Winther Andersen (V) Pia Dahl (FP) Marianne
Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte
Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)
Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen
(SF)
Bilag
2 af udvalget stillede spørgsmål til undervisnings- og
forskningsministeren og dennes besvarelse heraf samt en oversigt over
antallet af praktikpladssøgende elever
Spørgsmål 8:
Hvad skønnes den praktikpladskompenserende undervisning at koste, gerne
belyst ved nogle eksempler?
Svar:
Det forudsættes, at der vil blive tale om »produktionslignende«
undervisning i værksteder og på små hold og med en undervisningstid, der vil
svare til den normale arbejdstid.
Der vil derfor blive anvendt den takst pr. årselev til de direkte
undervisningsudgifter (dvs. lærerløn, løn til værkstedspersonale, materialer
og udstyr), der svarer til den takst, der i 1991 vil blive anvendt til den
mest udstyrs- og materialekrævende undervisning på lærling- og efg 2.
dels-uddannelserne på de tekniske skoler. Det skønnes, at udgifterne vil være
tilsvarende på handelsskolerne, idet der her i vidt omfang skal etableres
kontor- og butiksværksteder.
Taksten udgør 67.000 kr. pr. årselev.
Fællesudgifterne (husleje, bygningsdrift, administration m.v.) udgør på de
tekniske skoler 25.000 kr. pr. årselev og på handelsskolerne 11.000 kr. pr.
årselev.
Elevernes godtgørelse i den forøgede skoletid udgør ca. 70.000 pr.
årselev.
Udgiften pr. årselev (40 uger) er således 162.000 kr. på de
tekniske skoler og 148.000 kr. på handelsskolerne.
Efg 2.dels-uddannelsen varer normalt 3 år (svarende til 135 uger) for de
tekniske uddannelser, heraf er ca. 30 uger normal skoleundervisning. Dvs. at
den praktikpladskompenserende undervisning maksimalt kan udgøre 105 uger.
På handelsuddannelserne varer Efg 2.del 2 år eller 90 uger, hvoraf 6 uger
er normal skoleundervisning. Dvs. at den praktikpladskompenserende
undervisning maksimalt kan udgøre 84 uger.
Et maksimalt forløb herefter vil koste pr. elev:
tekniske skoler: 425.250 kr.
handelsskoler: 310.800 kr.
Der er i disse beregninger ikke taget hensyn til etableringsomkostninger
eller behov for skolehjemsophold.
Spørgsmål 11:
Der udbedes et skøn over, hvor mange egnede praktikpladssøgende elever,
der afslutter basisåret i sommeren 1990, der ikke vil have en praktikplads
pr. 1. oktober 1990?
Svar:
Det skal indledningsvis nævnes, at lovforslaget er tænkt som en
nødløsning, der skal bringes i anvendelse, såfremt det ikke i forbindelse med
kampagner, initiativer fra de faglige udvalg m.v. lykkes at fremskaffe det
tilstrækkelige antal praktikpladser.
Det kan oplyses, at af den årgang, der afslutter basisuddannelsen i juni
1990, var 13.827 den 1. maj 1990 registreret som praktikpladssøgende.
Frem til 1. september 1990 forventes antallet af praktikpladssøgende som
følge af den almindelige tilgang af uddannelsesaftaler reduceret med 4.500
til i alt 9.327 praktikpladssøgende.
Aktion genbesættelse, initiativer fra de faglige udvalg samt opfølgning på
Teknikerudvalgets anbefalinger om initiativer, der umiddelbart vil blive
iværksat, jf. tillige svar på spørgsmål 6, forventes at reducere antallet af
praktikpladssøgende frem til den 1. september med yderligere 6.000.
Herudover skal nævnes, at kommunerne pr. 1. januar 1991 etablerer godt
7.000 kommunale elevpladser til social- og sundhedshjælpere. Kommunerne vil
allerede i løbet af efteråret 1990 begynde ansættelsesproceduren, og ifølge
teknikerrapporten forventes initiativet at reducere antallet af lære- og
praktikpladssøgende i størrelsesordenen 2.500 pladser.
Endvidere betyder forsvarsforliget, at væsentlig flere unge vil finde
beskæftigelse inden for militæret. Alene i 1990 stiger antallet af
værnepligtige med 900 årsværk.
Endelig skal nævnes oprettelse af flere pladser på blandt andet HTX med
200 ekstra pladser i 1990.
På den baggrund må det forventes, at behovet for flere pladser til
praktikpladskompenserende undervisning ikke bliver nødvendig. Men dette
afhænger blandt andet af, i hvilken udstrækning de påtænkte initiativer vil
lykkes.
Antallet af praktikpladssøgende elever, der afsluttede
basisuddannelsen i 1986, 1987, 1988 og 1989, opgjort pr. 1. maj, 1.
september, 1. december og 1. februar
---------------------------------------------------------------------
År Afsluttet maj september december februar
basisudd.
---------------------------------------------------------------------
1986 31.810 11.044 5.806 4.311 3.718
i pct. 100 34,7 18,3 13,6 11,8
---------------------------------------------------------------------
1987 32.618 11.427 6.059 4.483 3.843
i pct. 100 35,0 18,6 13,8 11,8
---------------------------------------------------------------------
1988 34.872 11.794 7.312 5.667 5.161
i pct. 100 33,8 21,1 16,3 14,9
---------------------------------------------------------------------
1989 36.532 13.229 8.537 6.467 5.807
i pct. 100 35,9 23,3 17,7 16,1
---------------------------------------------------------------------
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION NR L 59 1990-91, 1. SAMLING Retsinformation · 28. november 1990
- 1990 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FREMSKAFFELSE AF FLERE PRAKTIKPLADSER Retsinformation · 9. oktober 1990
- 1989 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER Retsinformation · 16. august 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.) Retsinformation · 16. januar 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til praktikpladser Retsinformation · 31. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud) Retsinformation · 29. november 2013