Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER NR L 239 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 239Betænkning over lovforslagFolketinget11. juli 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. To af udvalgets spørgsmål og

ministerens besvarelse heraf samt en oversigt over antallet af

praktikpladssøgende elever, udarbejdet af Undervisnings- og

Forskningsministeriet, er medtaget som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) ønsker samtidig at understrege, at partiet langtfra betragter

lovforslaget som tilstrækkeligt. SF mener ikke, at lære- og

praktikpladsproblemet er løst med vedtagelsen af dette lovforslag.

SF betragter lovforslaget som en murbrækker for, at elever, der har

gennemført basisåret, nu får ret til en praktikplads eller

praktikpladskompenserende undervisning i henhold til lovens § 2, men SF tror

ikke på, at loven i sig selv - kombineret med de mange initiativer, som er

iværksat på baggrund af teknikerudvalgets forslag - sikrer et tilstrækkeligt

antal praktikpladser. SF deler deror heller ikke den optimisme, der ligger i

ministerens svar på udvalgets spørgsmål 8, jf. bilaget til betænkningen. SF

håber selvfølgelig, at optimismen også holder til efteråret, når der skal ske

en vurdering af, hvor mange praktikpladssøgende der skal have

praktikpladskompenserende undervisning.

SF frygter, at det regnestykke, som ligger til grund for ministerens

optimisme i svaret på udvalgets spørgsmål 11, som er medtaget i bilaget til

betænkningen, langtfra kommer til at holde stik, og at ganske mange unge skal

have praktikpladskompenserende undervisning, hvilket ikke er realistisk at

etablere i stort omfang.

Som det fremgår af ministerens besvarelse af spørgsmål 11, er en sådan

undervisning meget dyr - både for arbejdsgiverne og staten - og når alle er

enige om, at det er en nødløsning, burde Folketinget efter SF's opfattelse

Læs alt

allerede nu have forhøjet arbejdsgiverbidraget til AER, hvorved de

arbejdsgivere, der antager praktikelever, kunne præmieres, mens

arbejdsgivere, der ikke gør det, kunne straffes økonomisk. Det er den form

for »gulerod-pisk« princip, som SF også tidligere har talt for.

Under alle omstændigheder tror SF ikke, at problemet er løst med

vedtagelsen af dette lovforslag. Det kan naturligvis anspore arbejdsgivere

til at antage flere praktikelever, men som det fremgår af den oversigt over

antallet af praktikpladssøgende elever, der er medtaget i bilaget, drejer det

sig om ganske mange pladser, der skal skaffes mere i 1990 end tidligere år.

Endelig vil SF godt understrege problemet vedrørende de

praktikpladssøgende fra 1989, som stadig er uden praktikplads. Som det

fremgår af oversigten, var det pr. 1. februar 1990 5.807 eller 16,1 pct. For

denne ganske store gruppe giver vedtagelsen af dette lovforslag kun ringe

forhåbning, når problemerne for dem, der afslutter i 1990, først skal løses.

Men uanset disse kritiske bemærkninger indstiller SF lovforslaget til

vedtagelse, idet det vil kunne bruges som murbrækker til at sikre alle, der

afslutter basisåret, en praktikplads, hvilket er det helt afgørende for SF.

Et andet mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) ønsker at udtrykke skepsis med hensyn til lovforslagets

gennemslagskraft, medmindre dansk erhvervsliv selv yder en ekstra indsats for

at fremskaffe flere lære- og praktikpladser.

Praktikpladskompenserende undervisning er en nødløsning og bør derfor kun

anvendes, hvor alle andre muligheder er udelukket. Centrum-Demokraterne

ønsker endvidere at understrege, at unge, der får praktikpladskompenserende

undervisning, ikke bør stilles ringere end de unge, der har haft normal

praktik i en virksomhed.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er imod loven ud fra det synspunkt, at mindretallet ikke tror

på, at dette forsøgsprojekt vil lykkes. Det eneste, der vil ske, er, at der

vil blive brugt en del af millionerne i Arbejdsgivernes Elevrefusion til

ingen nytte.

Herudover kan det ikke undgås, at der vil komme flere offentlige udgifter

på finansloven, når man skal til at indføre hel eller delvis

kompetencegivende erhvervsuddannelser på skolerne, idet ekstra lærertimer og

specielt udstyr vil være særlig udgiftskrævende.

I øvrigt er det således, at elever, der udelukkende har gået på skole og

taget en uddannelse, efter mindretallets opfattelse ikke vil være de mest

eftertragtede på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Erhvervslivet vil

naturligvis helst tage elever, der har været i erhvervslivet tidligere.

Uddannelserne er kunstige, og hvis det endelig lykkes at presse

arbejdsgivere til at tage nogle ekstra lærlinge, vil der naturligt i den

anden ende komme flere af de uddannede ud i arbejdsløshed.

Når der er et vist antal arbejdstimer i samfundet, bliver der ikke

pludselig flere ved indførelsen af denne lov. Konklusionen vil derfor være,

at antallet af arbejdsløse med en uddannelse vil stige.

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)

Inge Dahl-Sørensen (V) Else Winther Andersen (V) Pia Dahl (FP) Marianne

Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte

Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)

Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF)

Bilag

2 af udvalget stillede spørgsmål til undervisnings- og

forskningsministeren og dennes besvarelse heraf samt en oversigt over

antallet af praktikpladssøgende elever

Spørgsmål 8:

Hvad skønnes den praktikpladskompenserende undervisning at koste, gerne

belyst ved nogle eksempler?

Svar:

Det forudsættes, at der vil blive tale om »produktionslignende«

undervisning i værksteder og på små hold og med en undervisningstid, der vil

svare til den normale arbejdstid.

Der vil derfor blive anvendt den takst pr. årselev til de direkte

undervisningsudgifter (dvs. lærerløn, løn til værkstedspersonale, materialer

og udstyr), der svarer til den takst, der i 1991 vil blive anvendt til den

mest udstyrs- og materialekrævende undervisning på lærling- og efg 2.

dels-uddannelserne på de tekniske skoler. Det skønnes, at udgifterne vil være

tilsvarende på handelsskolerne, idet der her i vidt omfang skal etableres

kontor- og butiksværksteder.

Taksten udgør 67.000 kr. pr. årselev.

Fællesudgifterne (husleje, bygningsdrift, administration m.v.) udgør på de

tekniske skoler 25.000 kr. pr. årselev og på handelsskolerne 11.000 kr. pr.

årselev.

Elevernes godtgørelse i den forøgede skoletid udgør ca. 70.000 pr.

årselev.

Udgiften pr. årselev (40 uger) er således 162.000 kr. på de

tekniske skoler og 148.000 kr. på handelsskolerne.

Efg 2.dels-uddannelsen varer normalt 3 år (svarende til 135 uger) for de

tekniske uddannelser, heraf er ca. 30 uger normal skoleundervisning. Dvs. at

den praktikpladskompenserende undervisning maksimalt kan udgøre 105 uger.

På handelsuddannelserne varer Efg 2.del 2 år eller 90 uger, hvoraf 6 uger

er normal skoleundervisning. Dvs. at den praktikpladskompenserende

undervisning maksimalt kan udgøre 84 uger.

Et maksimalt forløb herefter vil koste pr. elev:

tekniske skoler: 425.250 kr.

handelsskoler: 310.800 kr.

Der er i disse beregninger ikke taget hensyn til etableringsomkostninger

eller behov for skolehjemsophold.

Spørgsmål 11:

Der udbedes et skøn over, hvor mange egnede praktikpladssøgende elever,

der afslutter basisåret i sommeren 1990, der ikke vil have en praktikplads

pr. 1. oktober 1990?

Svar:

Det skal indledningsvis nævnes, at lovforslaget er tænkt som en

nødløsning, der skal bringes i anvendelse, såfremt det ikke i forbindelse med

kampagner, initiativer fra de faglige udvalg m.v. lykkes at fremskaffe det

tilstrækkelige antal praktikpladser.

Det kan oplyses, at af den årgang, der afslutter basisuddannelsen i juni

1990, var 13.827 den 1. maj 1990 registreret som praktikpladssøgende.

Frem til 1. september 1990 forventes antallet af praktikpladssøgende som

følge af den almindelige tilgang af uddannelsesaftaler reduceret med 4.500

til i alt 9.327 praktikpladssøgende.

Aktion genbesættelse, initiativer fra de faglige udvalg samt opfølgning på

Teknikerudvalgets anbefalinger om initiativer, der umiddelbart vil blive

iværksat, jf. tillige svar på spørgsmål 6, forventes at reducere antallet af

praktikpladssøgende frem til den 1. september med yderligere 6.000.

Herudover skal nævnes, at kommunerne pr. 1. januar 1991 etablerer godt

7.000 kommunale elevpladser til social- og sundhedshjælpere. Kommunerne vil

allerede i løbet af efteråret 1990 begynde ansættelsesproceduren, og ifølge

teknikerrapporten forventes initiativet at reducere antallet af lære- og

praktikpladssøgende i størrelsesordenen 2.500 pladser.

Endvidere betyder forsvarsforliget, at væsentlig flere unge vil finde

beskæftigelse inden for militæret. Alene i 1990 stiger antallet af

værnepligtige med 900 årsværk.

Endelig skal nævnes oprettelse af flere pladser på blandt andet HTX med

200 ekstra pladser i 1990.

På den baggrund må det forventes, at behovet for flere pladser til

praktikpladskompenserende undervisning ikke bliver nødvendig. Men dette

afhænger blandt andet af, i hvilken udstrækning de påtænkte initiativer vil

lykkes.

Antallet af praktikpladssøgende elever, der afsluttede

basisuddannelsen i 1986, 1987, 1988 og 1989, opgjort pr. 1. maj, 1.

september, 1. december og 1. februar

---------------------------------------------------------------------

År Afsluttet maj september december februar

basisudd.

---------------------------------------------------------------------

1986 31.810 11.044 5.806 4.311 3.718

i pct. 100 34,7 18,3 13,6 11,8

---------------------------------------------------------------------

1987 32.618 11.427 6.059 4.483 3.843

i pct. 100 35,0 18,6 13,8 11,8

---------------------------------------------------------------------

1988 34.872 11.794 7.312 5.667 5.161

i pct. 100 33,8 21,1 16,3 14,9

---------------------------------------------------------------------

1989 36.532 13.229 8.537 6.467 5.807

i pct. 100 35,9 23,3 17,7 16,1

---------------------------------------------------------------------

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter