1994 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGIRÅDET NR L 105 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
De Danske Landboforeninger,
Den Almindelige Danske Lægeforening,
Det Etiske Råd,
Finansrådet,
Forbrugerrådet og
Teknologinævnet.
Der er af forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Forskningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han har
aftalt med finansministeren, at det kommende Teknologiråd vil kunne oprettes
som en tilskudsinstitution på finansloven.
Omlægningen af bevillingen betyder, at institutionen ikke vil være
lønsumsstyret. Det vil sige, at institutionen selvstændigt og fleksibelt kan
fastsætte størrelsen af lønudgifterne inden for den samlede tilskudsramme med
respekt over for lovens fastlæggelse af fordelingen af bevillingen.
Det skal bemærkes, at institutionen ved overgang til tilskudsbevilling
ikke vil have mulighed for at afløfte udgifter til moms. Institutionen vil
således ikke være momsfritaget, som det er tilfældet for statsinstitutioner
med driftsbevilling.
Institutionens samlede regnskab vil med tilskudsbevillingen ikke fremgå af
statsregnskabet, men der vil skulle aflægges selvstændigt regnskab for
institutionen. Rigsrevisionen vil fortsat revidere institutionens regnskab.
Angående ændringsforslaget til lovforslagets § 3 fremhæver
forskningsministeren, at det ikke er regeringens hensigt at tilskynde
Teknologirådet til at nedprioritere det folkeoplysende arbejde. Det bør efter
Læs alt
regeringens opfattelse betragtes som en meget vigtig del af arbejdet. Dette
fremgår også af bemærkningerne til lovforslagets § 9, ifølge hvilke
bevillinger fordeles sådan, at der anvendes 1/3 af budgettet til
folkeoplysning.
Udvalget konstaterer, at Teknologinævnet har gjort et godt arbejde og har
en stor del af æren for, at viden om teknologiske spørgsmål er øget i
befolkningen, og at diskussioner om teknologiske udviklinger derfor kan
foregå på et kvalificeret grundlag. Udvalget ser frem til, at Teknologirådet
vil fortsætte dette arbejde. Specielt ser udvalget frem til, at
Teknologirådet vil benytte mulighederne for et bredere samarbejde med
Folketinget og dets udvalg. Udvalget ser desuden frem til, at Teknologirådet
vil arbejde for at styrke den folkeoplysende indsats i et samarbejde med
andre folkeoplysende organer.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) havde foretrukket, at Teknologinævnet havde beholdt sin status som
et organ, der i praksis var under Folketinget. Under udvalgsarbejdet er der
imidlertid sket en tydeliggørelse af det kommende Teknologiråds muligheder,
herunder mulighederne for at samarbejde med Folketingets udvalg. På den
baggrund foretrækker mindretallet at bevare den brede tilslutning om
Teknologirådet og vil derfor stemme for lovforslaget ved 3. behandling.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de
stillede ændringsforslag.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at offentlig teknologivurdering
ikke er et gode i alle tilfælde. Endnu mindre mener Fremskridtspartiet, at
skatteyderne skal finansiere teknologivurdering. Derfor skal Teknologirådet
begrænse sit virke til at informere om ny teknologi og ikke dømme eller
fordømme.
Teknologinævnet har gennem sine leveår udført meget lødigt arbejde.
Vigtigst er det, at informationen hos den almindelige borger om ny teknologi
er blevet højnet. Mange mennesker føler sig ikke så fremmed over for ny
teknologi i dag, som tilfældet var for 10 år siden. Det er rimeligt at
tilskrive Teknologinævnet en del af æren for denne udvikling.
Teknologinævnets stærke binding til Folketinget har medført, at tilløb til
udførelse af statspropaganda er blevet undgået. Man må og skal undgå, at der
på teknologiområdet som på andre områder bliver udført statspropaganda, hvor
»sandheder« serveres for befolkningen. Derfor må det sikres, at det
nye Teknologiråd får en struktur, hvorved der opnås den fornødne kontrol med
lødigheden af Teknologirådets virke.
Fremskridtspartiet mener derfor, at Teknologirådet skal have et forum af
folk, som deltager i arbejdet ud fra interesse, og ikke folk, der
repræsenterer bestemte organisationer, der har lovfæstet ret til at sidde i
bestyrelse eller repræsentantskab. Der er alt for mange organer, hvor folk er
udpeget ud fra lovfæstet ret til at have plads frem for interesse for sagen.
Med det nye repræsentantskab bliver dette forhold meget værre.
Organisationer, hvis interesse for teknologivurdering må betegnes som
sparsom, er nu pludselig sikret sæde i Teknologirådet. Antallet af medlemmer
i repræsentantskabet er for stort. Alt for mange medlemmer vil finde
anledning til at forsømme arbejdet eller gøre fremmøde med uåbnede kuverter
ud fra filosofien »der er nok andre, som er forberedt«. Et lille
ansvarsmættet forum er det bedste for Teknologirådet og andre organer.
Fremskridtspartiet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse og
forudsiger, at Folketinget om relativt kort tid vil blive tvunget til at
ændre Teknologirådets organisation, eftersom det foreslåede ikke vil virke
hensigtsmæssigt i praksis.
ÆndringsforslagAf forskningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 3 1) I stk. 1, 3. pkt., ændres »2 medlemmer«
til: »1 medlem«.
2) Efter stk. 1, 3. pkt., indsættes som nyt punktum:
»1 medlem beskikkes efter indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd«.
Til § 5 3) I stk. 2, nr. 15, ændres »Sammenslutningen
af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger« til: »Landbrugsraadet«.
4) I stk. 2 indsættes efter nr. 25 som nyt nummer:
»26) 1 medlem udpeges af Finansrådet.«
5) I stk. 3 ændres »10« til: »9«.
Til § 6 6) I stk. 4 ændres »Folketingets
Forskningsudvalg« til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.
Til § 8 7) »Folketingets Forskningsudvalg« ændres til:
»Folketinget«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 Bestyrelsens sammensætning foreslås ændret, således at
Dansk Folkeoplysnings Samråd kan indstille et medlem, og Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd får ret til at indstille et medlem. Regeringen
finder det vigtigt, at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd får
lejlighed til at udpege et medlem til bestyrelsen, da der i den offentlige
sektor for øjeblikket sker mange teknologiske forandringer, som påvirker
organisationens medlemmer. Det er derimod ikke hensigten, at nedprioritere
det folkeoplysende arbejde i Teknologirådet. Det fremgår også af
bemærkningerne til lovforslagets § 9, at der lægges stor vægt på
folkeoplysningen. Der er heri angivet en fordelingsnøgle til budgettet,
hvorefter der skal anvendes ca. 1/3 af midlerne til folkeoplysning.
Til nr. 3 For at fremme en mere afbalanceret repræsentation foreslås det,
at Landbrugsraadet får ret til at udpege en repræsentant til
repræsentantskabet i stedet for Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
Til nr. 4 Det foreslås at give Finansrådet indstillingsret til en plads i
repræsentantskabet for at tilgodese en mere hensigtsmæssig repræsentation fra
erhvervsorganisationerne.
Til nr. 5 For at give Finansrådet mulighed for at udpege et medlem af
repræsentantskabet begrænses antallet af medlemmer, som udpeges af
Forskningsministeriet, til 9.
Til nr. 6 og 7 Henvisningen til Folketingets Forskningsudvalg udskiftes
med en generel henvisning til et af Folketinget nedsat udvalg. Der er tale om
en principiel og formel ændring. Teknologirådets samarbejdspartner vil
fortsat være Folketingets Forskningsudvalg.
Sonja Mikkelsen (S) Poul Andersen (S) Helen Beim (S) Inger Bierbaum (S)
Lis Greibe (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Hardy Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) Mariann Fischer Boel (V) Anders Mølgaard
(V) nfmd. Tove Fergo (V) Henning Urup (V) Henriette Kjær (KF) H.P.
Clausen (KF) John Vinther (KF) Tom Behnke (FP)
Centrum-Demokraterne og Enhedslisten havde ikke medlemmer af udvalget.
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 9:
»Vedrørende bestemmelsen om, at Teknologirådet ikke skal foretage
teknologivurderinger, som det vil være naturligt at udarbejde i andet regi
som f.eks. Det Etiske Råd, Transportrådet og andre, anmoder udvalget om en
fuldstændig oversigt over de råd, der er nedsat i forskelligt regi, og som
vil kunne begrænse Teknologirådets arbejde.«
Svar:
Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse Teknologirådets
arbejdsområde. Det er Teknologirådets bestyrelse, der fastlægger rådets
arbejdsopgaver. Den afgrænsning, der nævnes i lovforslagets bemærkninger, må
foretages af de pågældende råd indbyrdes. Hensigten med at nævne dette er
udelukkende at undgå dobbeltarbejde, ikke på nogen måde at foretage en
begrænsning af Teknologirådets arbejde.
Spørgsmål:
»Ministeren bedes oplyse, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få
for Teknologirådet, at det ikke bliver momsfritaget. Agter ministeren at hæve
bevillingen til institutionen med et tilsvarende beløb, eller vil der blive
tale om en aktivitetssænkning?»
Svar:
I drøftelserne om bevillingen til Teknologirådet har det nuværende
Teknologinævn peget på, at lønsumsstyringen udgør det væsentligste problem
for nævnet. Nævnet har således fundet det nødvendigt at tilknytte en række
momsregistrerede konsulenter på kontraktbasis, idet lønsummen ikke har givet
mulighed for at tilknytte personale på honorarbasis uden moms eller som
yderligere faste medarbejdere på overenskomstvilkår. Når Teknologirådet
opføres på FFL 96 med en tilskudsbevilling, vil der således være mulighed for
at tilknytte ikke momsregistrerede konsulenter på honorarbasis eller i faste
stillinger, idet rådet selv kan fastsætte forholdet mellem øvrig drift og
løn. Størstedelen af momsudgifterne vil herved bortfalde.
Jeg vil imidlertid foretage en nærmere undersøgelse af sammensætningen af
det nuværende Teknologinævns momsudgifter for at opnå et realistisk billede
af de momsudgifter, Teknologirådet vil få fremover. Jeg vil herefter tage
stilling til spørgsmålet om størrelsen af en forøgelse af bevillingen til
rådet ud over de allerede afsatte 10 mio. kr.
Jeg vil understrege, at det med overgangen til en tilskudsbevilling ikke
har været hensigten at sænke aktivitetetsniveauet i forhold til
Teknologinævnets nuværende aktivitetsniveau.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGIRÅDET Retsinformation · 15. juni 1995
- 1994 BTL 160 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN INDSKYDERGARANTIFOND NR L 160 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 22. juni 1995
- C.A.2.5.2.36 Lån til renovering af "rentolinhuse" Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en bioteknologistyrelse under Forskningsministeriet Retsinformation · 30. november 2000
- 1988 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ET TEKNOLOGINÆVN (UDSKYDELSE AF LOVREVISION) Retsinformation · 17. maj 1989
- En professionshøjskoles eventuelle fritagelse for registreringsafgift på personkøretøjer og varevogne SKM-databasen · 23. marts 2018