Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGIRÅDET NR L 105 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 105Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

De Danske Landboforeninger,

Den Almindelige Danske Lægeforening,

Det Etiske Råd,

Finansrådet,

Forbrugerrådet og

Teknologinævnet.

Der er af forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Forskningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han har

aftalt med finansministeren, at det kommende Teknologiråd vil kunne oprettes

som en tilskudsinstitution på finansloven.

Omlægningen af bevillingen betyder, at institutionen ikke vil være

lønsumsstyret. Det vil sige, at institutionen selvstændigt og fleksibelt kan

fastsætte størrelsen af lønudgifterne inden for den samlede tilskudsramme med

respekt over for lovens fastlæggelse af fordelingen af bevillingen.

Det skal bemærkes, at institutionen ved overgang til tilskudsbevilling

ikke vil have mulighed for at afløfte udgifter til moms. Institutionen vil

således ikke være momsfritaget, som det er tilfældet for statsinstitutioner

med driftsbevilling.

Institutionens samlede regnskab vil med tilskudsbevillingen ikke fremgå af

statsregnskabet, men der vil skulle aflægges selvstændigt regnskab for

institutionen. Rigsrevisionen vil fortsat revidere institutionens regnskab.

Angående ændringsforslaget til lovforslagets § 3 fremhæver

forskningsministeren, at det ikke er regeringens hensigt at tilskynde

Teknologirådet til at nedprioritere det folkeoplysende arbejde. Det bør efter

Læs alt

regeringens opfattelse betragtes som en meget vigtig del af arbejdet. Dette

fremgår også af bemærkningerne til lovforslagets § 9, ifølge hvilke

bevillinger fordeles sådan, at der anvendes 1/3 af budgettet til

folkeoplysning.

Udvalget konstaterer, at Teknologinævnet har gjort et godt arbejde og har

en stor del af æren for, at viden om teknologiske spørgsmål er øget i

befolkningen, og at diskussioner om teknologiske udviklinger derfor kan

foregå på et kvalificeret grundlag. Udvalget ser frem til, at Teknologirådet

vil fortsætte dette arbejde. Specielt ser udvalget frem til, at

Teknologirådet vil benytte mulighederne for et bredere samarbejde med

Folketinget og dets udvalg. Udvalget ser desuden frem til, at Teknologirådet

vil arbejde for at styrke den folkeoplysende indsats i et samarbejde med

andre folkeoplysende organer.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) havde foretrukket, at Teknologinævnet havde beholdt sin status som

et organ, der i praksis var under Folketinget. Under udvalgsarbejdet er der

imidlertid sket en tydeliggørelse af det kommende Teknologiråds muligheder,

herunder mulighederne for at samarbejde med Folketingets udvalg. På den

baggrund foretrækker mindretallet at bevare den brede tilslutning om

Teknologirådet og vil derfor stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de

stillede ændringsforslag.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at offentlig teknologivurdering

ikke er et gode i alle tilfælde. Endnu mindre mener Fremskridtspartiet, at

skatteyderne skal finansiere teknologivurdering. Derfor skal Teknologirådet

begrænse sit virke til at informere om ny teknologi og ikke dømme eller

fordømme.

Teknologinævnet har gennem sine leveår udført meget lødigt arbejde.

Vigtigst er det, at informationen hos den almindelige borger om ny teknologi

er blevet højnet. Mange mennesker føler sig ikke så fremmed over for ny

teknologi i dag, som tilfældet var for 10 år siden. Det er rimeligt at

tilskrive Teknologinævnet en del af æren for denne udvikling.

Teknologinævnets stærke binding til Folketinget har medført, at tilløb til

udførelse af statspropaganda er blevet undgået. Man må og skal undgå, at der

på teknologiområdet som på andre områder bliver udført statspropaganda, hvor

»sandheder« serveres for befolkningen. Derfor må det sikres, at det

nye Teknologiråd får en struktur, hvorved der opnås den fornødne kontrol med

lødigheden af Teknologirådets virke.

Fremskridtspartiet mener derfor, at Teknologirådet skal have et forum af

folk, som deltager i arbejdet ud fra interesse, og ikke folk, der

repræsenterer bestemte organisationer, der har lovfæstet ret til at sidde i

bestyrelse eller repræsentantskab. Der er alt for mange organer, hvor folk er

udpeget ud fra lovfæstet ret til at have plads frem for interesse for sagen.

Med det nye repræsentantskab bliver dette forhold meget værre.

Organisationer, hvis interesse for teknologivurdering må betegnes som

sparsom, er nu pludselig sikret sæde i Teknologirådet. Antallet af medlemmer

i repræsentantskabet er for stort. Alt for mange medlemmer vil finde

anledning til at forsømme arbejdet eller gøre fremmøde med uåbnede kuverter

ud fra filosofien »der er nok andre, som er forberedt«. Et lille

ansvarsmættet forum er det bedste for Teknologirådet og andre organer.

Fremskridtspartiet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse og

forudsiger, at Folketinget om relativt kort tid vil blive tvunget til at

ændre Teknologirådets organisation, eftersom det foreslåede ikke vil virke

hensigtsmæssigt i praksis.

ÆndringsforslagAf forskningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 3 1) I stk. 1, 3. pkt., ændres »2 medlemmer«

til: »1 medlem«.

2) Efter stk. 1, 3. pkt., indsættes som nyt punktum:

»1 medlem beskikkes efter indstilling fra Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd«.

Til § 5 3) I stk. 2, nr. 15, ændres »Sammenslutningen

af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger« til: »Landbrugsraadet«.

4) I stk. 2 indsættes efter nr. 25 som nyt nummer:

»26) 1 medlem udpeges af Finansrådet.«

5) I stk. 3 ændres »10« til: »9«.

Til § 6 6) I stk. 4 ændres »Folketingets

Forskningsudvalg« til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

Til § 8 7) »Folketingets Forskningsudvalg« ændres til:

»Folketinget«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Bestyrelsens sammensætning foreslås ændret, således at

Dansk Folkeoplysnings Samråd kan indstille et medlem, og Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd får ret til at indstille et medlem. Regeringen

finder det vigtigt, at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd får

lejlighed til at udpege et medlem til bestyrelsen, da der i den offentlige

sektor for øjeblikket sker mange teknologiske forandringer, som påvirker

organisationens medlemmer. Det er derimod ikke hensigten, at nedprioritere

det folkeoplysende arbejde i Teknologirådet. Det fremgår også af

bemærkningerne til lovforslagets § 9, at der lægges stor vægt på

folkeoplysningen. Der er heri angivet en fordelingsnøgle til budgettet,

hvorefter der skal anvendes ca. 1/3 af midlerne til folkeoplysning.

Til nr. 3 For at fremme en mere afbalanceret repræsentation foreslås det,

at Landbrugsraadet får ret til at udpege en repræsentant til

repræsentantskabet i stedet for Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

Til nr. 4 Det foreslås at give Finansrådet indstillingsret til en plads i

repræsentantskabet for at tilgodese en mere hensigtsmæssig repræsentation fra

erhvervsorganisationerne.

Til nr. 5 For at give Finansrådet mulighed for at udpege et medlem af

repræsentantskabet begrænses antallet af medlemmer, som udpeges af

Forskningsministeriet, til 9.

Til nr. 6 og 7 Henvisningen til Folketingets Forskningsudvalg udskiftes

med en generel henvisning til et af Folketinget nedsat udvalg. Der er tale om

en principiel og formel ændring. Teknologirådets samarbejdspartner vil

fortsat være Folketingets Forskningsudvalg.

Sonja Mikkelsen (S) Poul Andersen (S) Helen Beim (S) Inger Bierbaum (S)

Lis Greibe (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Hardy Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) Mariann Fischer Boel (V) Anders Mølgaard

(V) nfmd. Tove Fergo (V) Henning Urup (V) Henriette Kjær (KF) H.P.

Clausen (KF) John Vinther (KF) Tom Behnke (FP)

Centrum-Demokraterne og Enhedslisten havde ikke medlemmer af udvalget.

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 9:

»Vedrørende bestemmelsen om, at Teknologirådet ikke skal foretage

teknologivurderinger, som det vil være naturligt at udarbejde i andet regi

som f.eks. Det Etiske Råd, Transportrådet og andre, anmoder udvalget om en

fuldstændig oversigt over de råd, der er nedsat i forskelligt regi, og som

vil kunne begrænse Teknologirådets arbejde.«

Svar:

Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse Teknologirådets

arbejdsområde. Det er Teknologirådets bestyrelse, der fastlægger rådets

arbejdsopgaver. Den afgrænsning, der nævnes i lovforslagets bemærkninger, må

foretages af de pågældende råd indbyrdes. Hensigten med at nævne dette er

udelukkende at undgå dobbeltarbejde, ikke på nogen måde at foretage en

begrænsning af Teknologirådets arbejde.

Spørgsmål:

»Ministeren bedes oplyse, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få

for Teknologirådet, at det ikke bliver momsfritaget. Agter ministeren at hæve

bevillingen til institutionen med et tilsvarende beløb, eller vil der blive

tale om en aktivitetssænkning?»

Svar:

I drøftelserne om bevillingen til Teknologirådet har det nuværende

Teknologinævn peget på, at lønsumsstyringen udgør det væsentligste problem

for nævnet. Nævnet har således fundet det nødvendigt at tilknytte en række

momsregistrerede konsulenter på kontraktbasis, idet lønsummen ikke har givet

mulighed for at tilknytte personale på honorarbasis uden moms eller som

yderligere faste medarbejdere på overenskomstvilkår. Når Teknologirådet

opføres på FFL 96 med en tilskudsbevilling, vil der således være mulighed for

at tilknytte ikke momsregistrerede konsulenter på honorarbasis eller i faste

stillinger, idet rådet selv kan fastsætte forholdet mellem øvrig drift og

løn. Størstedelen af momsudgifterne vil herved bortfalde.

Jeg vil imidlertid foretage en nærmere undersøgelse af sammensætningen af

det nuværende Teknologinævns momsudgifter for at opnå et realistisk billede

af de momsudgifter, Teknologirådet vil få fremover. Jeg vil herefter tage

stilling til spørgsmålet om størrelsen af en forøgelse af bevillingen til

rådet ud over de allerede afsatte 10 mio. kr.

Jeg vil understrege, at det med overgangen til en tilskudsbevilling ikke

har været hensigten at sænke aktivitetetsniveauet i forhold til

Teknologinævnets nuværende aktivitetsniveau.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter