Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. NR L 192 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 192Betænkning over lovforslagFolketinget16. juli 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Friskoleforening,

Frie Grundskolers Fællesråd,

Frydensberg, Ernst, Amager Privatskole, og

Privatskolen Ll. Stokkebjerg med tilhørende kostafdeling, »Den lille

Kostskole«.

Under udvalgsbehandlingen har undervisnings- og forskningsministeren

stillet ændringsforslag til lovforslaget, men der er i udvalget enighed om,

at det ikke har været muligt at opnå afklaring af partiernes stilling hertil

forud for betænkningsafgivelsen.

Udvalget skal derfor anmode om, at lovforslaget efter 2. behandling

henvises til fornyet udvalgsbehandling, bl.a. med henblik på afklaring heraf.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Et tredje

mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen

(S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia

Læs alt

Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne

Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm

Christensen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt

som bilag til betænkningen.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget forudsætter, at der tages stilling til omfordelingsforholdet

mellem store og små skoler med udgangspunkt i et forhold på 1,45 i perioden

1992-95, der dog kan tilpasses mulighederne for at forbedre tilskudsandelen.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer) anfører følgende:

Flertallet forudsætter, at der under behandlingen af finanslovforslaget

for 1992 tages stilling til mulighederne for at forbedre frie grundskolers

tilskudsandel i forhold til det niveau på 69,7 pct. af folkeskolens udgift

pr. elev i 1989, der giver en udgiftsneutral omlægning.

Et andet flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets medlemmer)

udtaler følgende:

Undervisnings- og forskningsministeren har tilkendegivet over for

udvalget, at de nærmere bestemmelser om bygningstilskud i henhold til

lovforslagets § 12 forelægges udvalget til drøftelse før bestemmelsens

ikrafttræden.

Omlægningen fra refusionstilskud til rammetilskud til bygningsfinansiering

fastlægges i samarbejde mellem Undervisnings- og Forskningsministeriet og

Frie Grundskolers Fællesråd. Under dette samarbejde forudsættes mulighederne

for finansiering af nybyggeri og for en særlig ordning for skoler med

væsentlige, aktuelle investeringsbehov, herunder konvertering af lejemål,

undersøgt nærmere med henblik på, at der fremlægges forslag til løsninger.

Undervisnings- og forskningsministeren har tilkendegivet at ville løfte

rammen for godkendelser af refusion vedrørende rente- eller lejeudgifter med

ca. 2 mio. kr. senest fra den 1. januar 1992.

Flertallet ønsker nyordningen vedrørende tilskud og bidrag til

skolefritidsordninger igangsat ved lovens ikrafttræden og bemærker, at

tilskuddet kun er 1/3 af kommunernes gennemsnitlige udgifter pr. barn i

skolefritidsordninger.

Et mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) udtaler:

Mindretallet udtrykker tilfredshed med, at rammen for byggefinansiering er

hævet, men er skuffet over, at ministeren ikke har villet give tilsagn om en

forbedring af frie grundskolers tilskudsandel i forhold til det niveau på

69,7 pct. af folkeskolens udgift pr. elev i 1989, der giver en udgiftsneutral

omlægning. Mindretallet vil i forbindelse med de kommende forhandlinger om

finansloven for 1992 arbejde for at få sikret den økonomiske genopretning af

det efterslæb, som det i betænkning om nyt tilskudssystem for frie

grundskoler af marts 1991 er påvist at de frie grundskoler har i forhold til

folkeskolen.

Herefter instiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) udtaler, at mindretallet på trods af det korte og hektiske

udvalgsarbejde erkender, at det er af afgørende betydning for de frie skoler,

at lovforslaget vedtages i indeværende folketingssamling.

Derfor indstiller mindretallet lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) ønsker at udtale følgende:

Mindretallet vil på det kraftigste kritisere det sene tidspunkt,

lovforslaget er blevet fremsat på, der efter vor opfattelse har resulteret i

en alt for hurtig behandling.

Mindretallet er dog af den opfattelse, at det af hensyn til de økonomiske

problemer, der kan opstå ved omtalte skoler, er nødvendigt at gennemføre

lovforslaget på nuværende tidspunkt.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til vedtagelse.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan hverken

stemme for eller imod lovforslaget og de under nr. 2, 6-7 og 14 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 4 og 8 stillede

ændringsforslag og udtaler følgende:

Mindretallet undlader at stemme for lovforslaget, bl.a. fordi mindretallet

mener, der har været alt for kort tid til behandlingen af lovforslaget i

Folketinget.

Da tilskudsudvalget blev færdig med betænkningsarbejdet i marts 1991,

kunne undervisnings- og forskningsministeren kort tid derefter have valgt at

fremsætte et lovforslag udelukkende bestående af et nyt tilskudssystem. Det

ville have givet Folketinget den fornødne tid til at arbejde med det teknisk

komplicerede lovforslag.

Ministeren valgte i stedet for at fremsætte forslag til en helt ny

friskolelov indeholdende forenklinger af tre tidligere friskolelove. Dette

lovforslag blev så fremsat 3 uger før Folketingets sommerferie, hvilket

indebærer, at der ikke har været reel mulighed for at diskutere de enkelte

partiers ønsker om principændringer, ligesom der har været for lidt tid til

at gennemgå de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslagets

tilskudsdel. Mindretallet betragter denne arbejdsgang som højst uacceptabel.

Mindretallet er enig i princippet om, at de frie grundskoler skal have et

tilskud, som ligger på et nogenlunde fast niveau i forhold til folkeskolen,

og Socialdemokratiet er enig i, at denne tilskudsandel skal fastsættes på

finansloven. Vi er også enige i hovedsigtet med en bedre omfordeling mellem

store og små skoler til fordel for de store skoler.

Mindretallet mener, at tilskuddene til befordring skal tages inden for den

generelle driftsbevilling. Elever i folkeskolen, som vælger en anden skole

end distriktsskolen, har ikke ret til befordring. Hvis de frie skoler ønsker,

at deres elever skal have ret til befordring, bør pengene tages af

driftsbevillingen. Mindretallet stemmer derfor imod ændringsforslag nr. 4.

Mindretallet er ikke enig i, at de frie skoler har et stort efterslæb i

forhold til folkeskolen, som de skal have dækket ind ved næste finanslov.

Lærerforbruget i forbindelse med normalundervisningen er stadig væk 10 pct.

højere i de frie skoler end i folkeskolen. Til gengæld ligger de frie skoler

på et lavere forbrug af specialundervisning, men eftersom de frie skoler har

alle muligheder for at benytte de skolepsykologiske og specialpædagogiske

tilbud i folkeskolen, kan dette tal kun ses som udtryk for, at eleverne ved

de frie skoler ikke har samme brede og differentierede undervisningsbehov som

eleverne i folkeskolen.

Mindretallet kan tilslutte sig tanken om et depositum ved oprettelsen af

en friskole, men ser ingen grund til, at et sådant ledsages af en nedsættelse

af anmeldelsesfristen.

Mindretallet mener, at de økonomiske og administrative konsekvenser for

kommunerne er meget dårligt belyst og ønsker at slå fast, at mindretallet

forudsætter, at enhver ekstra udgift kompenseres kommunerne efter forhandling

med Kommunernes Landsforening.

Forslaget om tilskud til skolefritidsordningerne ved de frie skoler er et

direkte angreb på kommunernes selvstyre. Det drejer sig ikke om det frie

skolevalg, men om kommunernes ret til at tilrettelægge dagpasningstilbudene.

Mindretallet har lagt mærke til, at Kommunernes Landsforening også har

påpeget dette og har foreslået, at de frie skoler i stedet benytter

bistandslovens § 70 om puljeordninger. Mindretallet mener også, at

skolefritidsordninger ved de frie skoler rækker ud over princippet om det

frie skolevalg og bryder med kommunernes kultur- og socialpolitik.

Mindretallet undlader derfor at stemme til ændringsforslag nr. 2.

Mindretallet mener, at afsnittet om ændring af byggetilskuddet er

uacceptabelt dårligt belyst. Mindretallet kan ikke være med til at støtte en

omlægning til taxametertilskud, uden at Folketinget kender de nærmere

konsekvenser for de forskellige skoler og de økonomiske konsekvenser af den

nødvendige overgangsordning. Det er mindretallets klare opfattelse, at hele

byggetilskudsdelen må pilles ud af lovforslaget og erstattes af de nuværende

regler.

Undervisnings- og forskningsministeren må så vende tilbage med et nyt

forslag på dette område, når det er lykkedes at få stablet en fornuftig

ordning på benene. Mindretallet er ikke tilfreds med, at ministeren kan nøjes

med at vende tilbage til Uddannelsesudvalget, som det er beskrevet i denne

betænkning.

Socialdemokratiet undlader derfor at stemme til ændringsforslag nr. 14.

Endelig ønsker mindretallet, at der var ændret ved elevtalskravet.

Mindretallet mener, det er helt uacceptabelt, at der kun skal 4 elever i

gennemsnit pr. klasse til at starte og drive en friskole. Det er både

pædagogisk og økonomisk uanstændigt.

Når mindretallet undlader at stemme til ændringsforslagene 6 og 7, skyldes

det, at mindretallet mener, det er rigtigt med en 3-års-regel, men

mindretallet kan ikke tilslutte sig det lave elevtalskrav, der er nævnt i

paragraffen.

Et andet mindretal (Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag bortset fra nr. 2.

Et flertal inden for mindretallet (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) udtaler:

Det Radikale Venstres tilslutning til lovforslaget på dette tidspunkt skal

alene ses i lyset af de vanskeligheder, som en betragtelig del af de frie

skoler ellers ville komme i, hvis en nyordning først kunne træde i kraft til

den 1. januar 1993.

Det er derfor ikke uden betænkelighed, at Det Radikale Venstre medvirker

til lovforslagets vedtagelse nu.

Dels har der været meget kort tid til Folketingets behandling af en

kompliceret lovgivning, og dels er der fortsat stor usikkerhed om de

økonomiske konsekvenser for skolerne, så længe der ikke konkret er taget

stilling til den nødvendige genopretning i forhold til udgiftsudviklingen i

folkeskolen, ligesom der af samme grund ikke kan tages stilling til

omfordelingsforholdet mellem store og små skoler.

Det Radikale Venstre ønsker derfor allerede nu at tilkendegive, at

tilskudsprocenten for 1992, som skal forhandles i forbindelse med

finanslovforslagets behandling i efteråret, skal fastsættes til mindst 72

pct.

Det Radikale Venstre anser dette spørgsmål for afgørende, hvis den nye

lovgivning for friskoler og private grundskoler skal virke rimelig og

hensigtsmæssig over for skoleformen.

Det Radikale Venstre har da også noteret, at Frie Grundskolers Fællesråd i

en henvendelse til Folketingets Uddannelsesudvalg af 17. maj 1991 har udtalt:

»Det vigtigste punkt for Fællesrådet er genopretning af statstilskuddet

således, at der skabes en rimelig balance mellem folkeskolens gennemsnitlige

driftsudgifter pr. elev og vores tilsvarende udgifter.«

Ændringsforslag

Til § 8

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 2 ændres »anmeldelsesgebyr« til:

»anmeldelsesdepositium«.

Til § 15

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S, RV og KRF):

2) I stk. 1 ændres »yder« til: »kan

yde«, og i stk. 2 ændres »ydes kun« til: »kan kun

ydes«.

Til § 17

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilskud til nedbringelse af skolepenge og nedbringelse af betaling

for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og

forældrenes økonomiske forhold.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S):

4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Bevillingen til befordringsudgifter reguleres for

udviklingen i antallet af elever og for prisudviklingen for persontransport

med offentlige transportmidler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

5) I stk. 2, som bliver stk. 3, affattes 1. pkt.

således:

»Tilskuddene fordeles til skolerne af særlige fordelingsudvalg.«

Til § 19

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S):

6) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som har

mindst 28 elever i alt på 1.-7. klassetrin beregnet enten som elevtallet pr.

5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr.

5. september året før finansåret og det forudgående år.«

7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse

svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på

finansloven, jf. § 10, stk. 3, og § 11, stk. 5, hvis antallet af elever pr.

5. september er mindst 28 i alt på 1.-7. klassetrin.«

Til § 23

8) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende

investeringsudgifter.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 24

9) I stk. 1 affattes 3. pkt. således:

»Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en

registreret revisor.«

10) I stk. 2, 1. pkt., ændres »Frie Grundskolers

Fællesråd« til: »de i § 17, stk. 2, nævnte særlige

fordelingsudvalg«.

11) Stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en

registreret revisor.«

Til § 36

12) Paragraffen affattes således:

»§ 36. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til

folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler,

der har ret til at afholde prøver.

Til § 40

13) Ordene »Frie Grundskolers Fællesråd« ændres til:

»de i § 17, stk. 2, nævnte særlige fordelingsudvalg«.

Til § 42

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S):

14) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Dog træder § 37 i kraft den 1. september 1991 og §

12 den 1. januar 1993 eller senere efter undervisnings- og

forskningsministerens bestemmelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at der i stedet for gebyr er hjemmel til at

opkræve et depositum i forbindelse med anmeldelse af skoler for

Undervisnings- og Forskningsministeriet. Der vil være tale om et

depositumbeløb i størrelsesordenen 30-40.000 kr. Det er forudsat, at en

depositumordning betyder, at skoler, som anmeldes, men ikke oprettes i det

skoleår, hvortil de er anmeldt, ikke får tilbagebetalt det indbetalte

depositum. Depositum forrentes ikke i deponeringsperioden.

Til nr. 2

På grund af usikkerhed om forslagets udgiftsneutralitet for kommunerne er

bestemmelsen ændret fra en obligatorisk bestemmelse til en bestemmelse, som

undervisnings- og forskningsministeren kan sætte i kraft. Ændringen

indebærer, at der først vil blive ydet tilskud til skolefritidsordninger, når

der er opnået enighed med Kommunernes Landsforening m.fl. om det

udgiftsneutrale niveau for ordningen.

Til nr. 3

Bestemmelsen i det nye punktum indeholder en forpligtelse til at

indtægtsgraduere tilskuddet afhængigt af elevens og forældrenes økonomiske

forhold, således som det allerede er tilfældet i den gældende friskolelov,

jf. friskolelovens § 17, stk. 2, og § 18, stk. 2.

Til nr. 4

Bestemmelsen er indsat efter ønske fra Frie Grundskolers Fællesråd og

svarer til den gældende bestemmelse i friskolelovens § 29, stk. 2.

Til nr. 5

Formuleringen præciserer, at fordelingsudvalgene ikke er ansvarlige over

for Frie Grundskolers Fællesråd. Det er dog fortsat hensigten, at udvalgene

nedsættes af Frie Grundskolers Fællesråd, men med ansvar over for

undervisnings- og forskningsministeren, som kan fastsætte nærmere regler om

ordningen og om administrationen heraf.

Til nr. 6 og 7

Bestemmelsen i 1. pkt. om, at elevtallet kan beregnes som et gennemsnit af

elevtallene i de to forudgående år, formindsker risikoen for, at et enkelt

skoleår bliver afgørende for, om en skole kan opfylde elevtalskravet.

En skole, der den 5. september ikke opfylder elevtalskravet, mister

tilskud med udgangen af det pågældende finansår. Bestemmelsen i 2. pkt.

indebærer, at skoler, der som følge heraf ikke opfylder elevtalskravet i de

første 7 måneder af det næste finansår og derfor ikke får tilskud i denne

periode, kan få tilskud igen fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af

elever er mindst 28 i alt på 1.-7. klassetrin pr. 5. september i det

pågældende år. Tilskuddet svarer da til det gennemsnitlige tilskud pr.

årselev, der er fastsat på finansloven, jf. lovforslagets § 10, stk. 3.

Ændringerne i forhold til § 13, stk. 1, nr. 1, i den gældende friskolelov

skyldes, at det bør kunne konstateres, før der udbetales tilskud, om skolerne

opfylder tilskudsbetingelserne, således at der kan udbetales endelige

tilskud, jf. lovforslagets § 21, stk. 3.

Til nr. 8

Bestemmelsen er indsat efter ønske fra Indenrigsministeriet til klargøring

af hidtidig praksis i relation til kommunalfuldmagten. Der tænkes på

enkeltstående tilskud til anlæg og bygningsforbedringer.

Til nr. 9

»Kommunernes Revisionsafdeling« er taget ud af bestemmelsen

efter ønske fra Rigsrevisionen, således at regnskaberne som hidtil revideres

af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5 om de særlige

fordelingsudvalg.

Til nr. 11

Der henvises om udeladelsen »Kommunernes Revisionsafdeling« til

bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 12

Den ændrede formulering af § 36 indebærer en administrativ forenkling,

idet det kan overlades til de enkelte folkeskoler at sørge for, at der

afholdes prøver for disse elever.

Til nr. 13

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 14

Den ændrede formulering indebærer, at der er en klar hjemmel til allerede

i efteråret 1991 at indhente de indberetninger, som fremgår af § 37, og som

er nødvendige i relation til tilskudsudbetalingerne og bidragsopkrævningerne

i 1992, hvor loven træder i kraft den 1. januar.

Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen

(S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia

Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne

Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm

Christensen (KRF)

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og

dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes oplyse, hvor stort det gennemsnitlige tilskud pr. elev

skal være, jf. § 10, stk. 3.

Svar:

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnittet om økonomiske

konsekvenser, at der først tages endelig stilling til spørgsmålet i

forbindelse med finanslovsbehandlingen. Men jeg vil her understrege

regeringens forudsætning, der også er indeholdt i bemærkningerne, om at der

skal findes kompenserende besparelser inden for Undervisningsministeriets

totalramme, hvis det gennemsnitlige tilskud pr. elev fastlægges højere end

svarende til en udgiftsneutral takst.

I Tilskudsudvalgets betænkning er den udgiftsneutrale takst, i forhold til

det gældende system, beregnet til 21.103 kr. pr. elev, inklusive tilskud til

vikarudgifter, specialundervisning og fremmedsprogede elever (1991-pris- og

lønniveau). Denne takst svarer til en tilskudsandel på 69,7 pct. af

folkeskolens nettodriftsudgift pr. elev i det senest kendte regnskabsår (89).

En højere tilskudsandel vil betyde højere takst.

Jeg er ikke i øjeblikket i stand til at anvise konkrete kompenserende

besparelser på Undervisningsministeriets område til en forhøjelse af taksten.

Alt andet lige må man derfor antage, at regeringens forslag til fastlæggelse

af tilskuddet pr. elev på finanslovforslaget for 1992 vil svare til en

udgiftsneutral takst og dermed til en tilskudsandel i forhold til

folkeskolens udgift pr. elev på ca. 70 pct.

Spørgsmål 39:

Kan ministeren bekræfte, at der bag tilskudsudvalgsarbejdet lå den

forudsætning, at hvis der blev påvist et økonomisk efterslæb i forhold til

folkeskolen, da skulle der ske en økonomisk genopretning?

Svar:

Baggrunden for nedsættelsen af tilskudsudvalget var bl.a., at der

ønskedes en belysning af udviklingen i frie grundskolers tilskudsudvikling i

80-erne sammenlignet med folkeskolens udgiftsudvikling, men jeg finder ikke,

at begreberne efterslæb og genopretning er anvendelige ved stillingtagen til

skolers og andre institutioners økonomiske forhold.

Som det fremgår af det lovforslag, jeg har stillet, finder jeg imidlertid,

at folkeskolens udgiftsniveau er det relevante udgangspunkt for en politisk

stillingtagen til tilskudstaksten for frie grundskoler. Herunder indgår

selvfølgelig også udviklingen forud for den aktuelle beslutning om

tilskudsniveauet.

Spørgsmål 40:

Er ministeren enig med tilskudsudvalget i deres påvisning af et

tilskudsmæssigt efterslæb i forhold til folkeskolen i 1980'erne og størrelsen

heraf?

Svar:

Jeg finder, at betænkningen giver en god og nuanceret belysning af

udviklingen i 80'erne. Det fremgår klart af betænkningen og af bemærkningerne

til lovforslaget, at der ikke kan foretages en entydig opgørelse af et

»efterslæb«, men at det under alle omstændigheder er givet, at frie

grundskoler i 80'erne under eet og specielt i årene 1989-90 har haft en

ugunstig tilskudsudvikling sammenlignet med folkeskolen.

Det er derfor min klare opfattelse, at man nu må sikre, at niveauet for

tilskuddet til de frie grundskoler under eet ikke reduceres yderligere i

forhold til folkeskolens udgiftsniveau. Dette er da også sikret såvel på

finansloven for 1991 som på det finanslovsforslag, som regeringen fremlægger

for 1992.

Om tilskuddet kan fastlægges højere, beror på en politisk prioritering af

frie grundskolers udgiftsbehov i forhold til andre udgiftsbehov, dvs. om der

kan findes kompenserende besparelser inden for Undervisningsministeriets

samlede udgiftsramme.

Spørgsmål 41:

Finder ministeren, at svar på spørgsmål nr. 4 er udtryk for en økonomisk

genopretning?

Svar:

Nej.

Spørgsmål 42:

Hvilken tilskudsandel vil ministeren bevillingsmæssigt søge at opnå på

finansloven 1992?

Svar:

Det fremgår af mit svar på spørgsmål 4, at udgangspunktet for videre

overvejelser er en udgiftsneutral takstfastsættelse i 1992, dvs. ca. 70 pct.

Jeg vil dog gerne fremhæve, at udgiftsneutraliteten er baseret på, at der

herved for 1992 sker en regulering, der ligger ud over almindelig pris- og

lønregulering. Tilsvarende vil gælde i 1993 og 1994 bedømt ud fra de

budgettal, der foreligger for folkeskolen. Den »automatiske«

opadgående takstregulering i de 3 år vil således efter tilskudsudvalgets

beregninger ligge på ca. 1,4 pct. årligt.

Dette er i sig selv udtryk for, at regeringen prioriterer et fastholdt

tilskudsniveau for de frie grundskoler i forhold til folkeskolen højt, og jeg

har ikke afvist muligheden for, at der kan blive enighed om kompenserende

besparelser, der muliggør en højere tilskudsandel.

Bilag 2

Høringssvar fra Kommunernes Landsforening

Vedrørende forslag til lov om friskoler, private grundskoler m.v.

I skrivelse af 3. maj 1991 har Undervisningsministeriet anmodet

Kommunernes Landsforening om en udtalelse angående forslag til lov om

friskoler og private grundskoler, som agtedes fremsat i Folketinget i uge 19.

Grundet den korte høringsfrist til den 13. maj 1991 er det ikke muligt at

gennemføre en bestyrelsesbehandling af sagen i Kommunernes Landsforening

inden fristens udløb. Sagen behandles på bestyrelsens møde den 17. maj 1991,

og landsforeningen vil derefter eventuelt vende tilbage til sagen.

Idet man på denne baggrund må tage forbehold for bestyrelsens behandling

af sagen, skal man meddele, at lovforslaget giver Kommunernes Landsforening

anledning til følgende bemærkninger:

Uvished om størrelsen af de fremtidige kommunebidrag

Efter lovforslagets § 10, stk. 3, fastlægges det gennemsnitlige tilskud

pr. årselev på de årlige finanslove med udgangspunkt i den senest

regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen. Efter § 26, stk. 2,

fastlægges bopælskommunens bidrag til staten pr. elev ligeledes på de årlige

finanslove som en andel af statens gennemsnitlige tilskud pr. årselev.

Som det fremgår af afsnittet i bemærkningerne om lovforslagets økonomiske

konsekvenser, bliver disse finanslovsfastsættelser afgørende for de

økonomiske konsekvenser for kommunerne af den samlede omlægning.

På denne baggrund er de økonomiske konsekvenser for kommunerne i 1992

uoverskuelige på det foreliggende grundlag. Endvidere er det uoverskueligt,

hvorledes de gennemsnitlige tilskud pr. elev og dermed kommunebidragene vil

udvikle sig på længere sigt, dels som følge af beslutningerne på de årlige

finanslove, dels som følge af, at tilskuddene fremtidig tænkes reguleret med

udgangspunkt i regnskabsoplysninger om udgiften pr. elev i folkeskolen.

I tilfælde af, at kommunebidraget for 1992 bliver fastsat højere end

bidraget for 1991 med tillæg af sædvanlig pris- og lønregulering, må

kommunernes generelle tilskud for 1992 forøges svarende hertil. Ligeledes

skal de generelle tilskud i senere år forøges, hvis kommunebidraget

fastsættes højere end kommunebidraget for det foregående år med tillæg for

løn- og prisregulering.

Regulering på grundlag af regnskabstal for folkeskolen

Det forekommer hverken rimeligt at foretage en opretning af friskolernes

tilskudsandel svarende til de forløbne års stigning i udgiften pr. elev i

folkeskolen eller at vælge folkeskolens regnskabstal som grundlag for

fremtidig regulering.

Forhold, som er uvedkommende for privatskolerne, har påvirket stigningen i

folkeskolens udgifter siden 1980'erne. Stigningen i folkeskoleudgifterne

skyldes i væsentlig grad vanskeligheder med strukturtilpasning samt de for

folkeskolen tungere opgaver omkring fremmedsprogede elever og dækning af det

meget varierede specialundervisningsbehov.

Når folkeskoleregnskabstallene i det hele ikke er egnet som grundlag for

regulering af friskoletilskuddene, skyldes det, at folkeskolen har en anden

udgiftssammensætning og andre udgiftsbehov end friskolerne. Det er ikke

muligt at korrigere herfor på grundlag af tilgængelige statistiske

oplysninger. Endvidere er statistikken over folkeskoleregnskaberne - bl.a. på

grund af forskellig konteringspraksis - næppe tilstrækkelig pålidelig til, at

den kan anvendes som grundlag for reguleringen. Endelig omfatter

folkeskoleregnskaberne bl.a. udgifter til ydelser, der stilles vederlagsfrit

til rådighed for privatskolerne, som specialundervisning og

pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Vederlagsfri henvisning til specialundervisning og

pædagogisk-psykologisk rådgivning i kommunen, jf. § 3, stk. 2 og 4

Efter disse bestemmelser kan friskolerne henvise elever til

specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Derudover yder skolekommunen vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

På baggrund af, at der i det almindelige tilskud til de frie skoler indgår

ressourcer til specialundervisning, bør det præciseres, hvornår og på hvilket

grundlag en privatskole kan henvise elever til specialundervisning eller

anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Yderligere bør det præciseres,

at den skolepsykologiske rådgivning kun drejer sig om pædagogisk-psykologisk

bistand til enkelte elever.

Anmeldelse af nyetablerede friskoler, jf. § 8, stk. 2, og

bemærkningerne hertil

Kommunernes Landsforening ser gerne, at anmeldelsesfristen for oprettelse

af en friskole på et år bevares. Det foreslåede anmeldelsesgebyr på 10-20.000

kr. kan indføres sideløbende med en bevarelse af anmeldelsesfristen.

Tilsynet med den enkelte skole, jf. § 9, stk. 4

Efter § 9, stk. 4, skal den tilsynsførende hvert år afgive en erklæring

til forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i dansk,

regning/matematik og engelsk. Hvis forældrekredsen ikke har valgt en

tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen. Landsforeningen må

tage afstand fra forslaget om, at kommunalbestyrelserne pålægges forpligtelse

til at afgive erklæringer om elevernes standpunkt. Det er vanskeligt at finde

egnede vurderingskriterier, som skulle danne grundlag for denne erklæring.

Omfordelingsfaktoren mellem små og store skoler, jf. § 11, stk. 2, og

bemærkningerne hertil

Kommunernes Landsforening er tilfreds med, at omfordelingsfaktoren mellem

de små og store skoler, som skal politisk fastsættes, indebærer en

forskydning mellem skolerne, således at de små skoler modtager et relativt

mindre tilskud end nu. Landsforeningen har ofte påpeget, at den hidtidige

friskoletilskudsordning indebærer en urimeligt gunstig ressourcetildeling til

de små friskoler på baggrund af ressourceforbruget i folkeskoler af

tilsvarende størrelse.

Tilskud til fremmedsprogede elever, jf. § 11, stk. 1

Kommunernes Landsforening hilser med tilfredshed, at tilskud til de

fremmedsprogede elever er bevaret som et særligt tilskud administreret af

ministeriet, og at man således ikke på dette punkt har fulgt

tilskudsudvalgets forslag.

Særligt kommunalt bidrag til skolefritidsordninger, jf. § 28

Kommunernes Landsforening må tage afstand fra dette forslag og kan ikke

tiltræde det i bemærkningerne anførte om, at ordningen vil være

udgiftsneutral for kommunerne. Hvis forslaget gennemføres, må der ydes

kommunerne kompensation for merudgiften ved forhøjelse af de generelle

tilskud.

Forslaget vil indebære, at forældre til friskoleelever får en fortrinsret

til kommunalt støttede fritidsordninger frem for andre forældre, hvilket er

uacceptabelt.

Desuden harmonerer forslaget dårligt med, at det er kommunernes eget

ansvar at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger på dagpasningsproblemerne

på baggrund af de stedlige behov og kommunens ressourcer.

Private skoler har allerede med hjemmel i den nuværende lovgivning

mulighed for at oprette skolefritidsordninger, hvilket ca. 2/3 af skolerne

har etableret. 24 kommuner har fundet det hensigtsmæssigt at støtte disse

ordninger. Kommunernes Landsforening skal i stedet for ordningen med

obligatoriske kommunebidrag pege på muligheden for at oprette puljeordninger

i overensstemmelse med bistandslovens § 70, som er under kommunernes tilsyn,

og med mulighed for kommunal støtte, hvis kommunen ønsker det. Der henvises

herved til, at lovforslaget i § 23 indeholder hjemmel for kommunerne til at

yde tilskud til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og tilskud

til driften af skolefritidsordninger.

Registrering af elever, jf. § 37 og afsnittet i bemærkningerne om

lovforslagets administrative konsekvenser

Det er ministeriets ønske, at kontrol af det tilskudsudløsende elevtal og

placering af bidragsbyrden fremtidig skal ske i een procedure. Den enkelte

friskole skal sende en elevliste pr. 5. september til hver kommune, hvor

elever fra skolen har bopæl. Kommunen skal kontrollere listens rigtighed

senest den 20. september. De kommunekontrollerede elevlister danner herefter

grundlag både for tilskudsudbetaling til skolerne og opkrævning af

kommunebidrag. Kommunen vil herefter kende elevtallet ved sin

budgetvedtagelse.

Det påtænkte administrationssystem forekommer at indebære visse fordele og

forenklinger. Tidsmæssigt vil det dog formentlig indebære problemer inden den

20. september at få tilvejebragt kommunekontrollerede elevtalslister pr. 5.

september, da der ikke er sikkerhed for, at skolerne fremsender listerne

uopfordret til kommunerne i rette tid, og da de af skolerne fremsendte lister

må antages at være behæftet med mange fejl og mangler.

Landsforeningen må forbeholde sig sin stilling til ministeriets forslag om

et nyt administrationssystem, indtil man har modtaget en nærmere redegørelse

for ministeriets tanker om indholdet. Landsforeningen foreslår, at

ministeriet indbyder til et møde om sagen med deltagelse af Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen, Indenrigsministeriet og Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter