1990 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. NR L 192 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Friskoleforening,
Frie Grundskolers Fællesråd,
Frydensberg, Ernst, Amager Privatskole, og
Privatskolen Ll. Stokkebjerg med tilhørende kostafdeling, »Den lille
Kostskole«.
Under udvalgsbehandlingen har undervisnings- og forskningsministeren
stillet ændringsforslag til lovforslaget, men der er i udvalget enighed om,
at det ikke har været muligt at opnå afklaring af partiernes stilling hertil
forud for betænkningsafgivelsen.
Udvalget skal derfor anmode om, at lovforslaget efter 2. behandling
henvises til fornyet udvalgsbehandling, bl.a. med henblik på afklaring heraf.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Et tredje
mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen
(S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen
(SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia
Læs alt
Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne
Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm
Christensen (KRF)
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt
som bilag til betænkningen.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget forudsætter, at der tages stilling til omfordelingsforholdet
mellem store og små skoler med udgangspunkt i et forhold på 1,45 i perioden
1992-95, der dog kan tilpasses mulighederne for at forbedre tilskudsandelen.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer) anfører følgende:
Flertallet forudsætter, at der under behandlingen af finanslovforslaget
for 1992 tages stilling til mulighederne for at forbedre frie grundskolers
tilskudsandel i forhold til det niveau på 69,7 pct. af folkeskolens udgift
pr. elev i 1989, der giver en udgiftsneutral omlægning.
Et andet flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets medlemmer)
udtaler følgende:
Undervisnings- og forskningsministeren har tilkendegivet over for
udvalget, at de nærmere bestemmelser om bygningstilskud i henhold til
lovforslagets § 12 forelægges udvalget til drøftelse før bestemmelsens
ikrafttræden.
Omlægningen fra refusionstilskud til rammetilskud til bygningsfinansiering
fastlægges i samarbejde mellem Undervisnings- og Forskningsministeriet og
Frie Grundskolers Fællesråd. Under dette samarbejde forudsættes mulighederne
for finansiering af nybyggeri og for en særlig ordning for skoler med
væsentlige, aktuelle investeringsbehov, herunder konvertering af lejemål,
undersøgt nærmere med henblik på, at der fremlægges forslag til løsninger.
Undervisnings- og forskningsministeren har tilkendegivet at ville løfte
rammen for godkendelser af refusion vedrørende rente- eller lejeudgifter med
ca. 2 mio. kr. senest fra den 1. januar 1992.
Flertallet ønsker nyordningen vedrørende tilskud og bidrag til
skolefritidsordninger igangsat ved lovens ikrafttræden og bemærker, at
tilskuddet kun er 1/3 af kommunernes gennemsnitlige udgifter pr. barn i
skolefritidsordninger.
Et mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) udtaler:
Mindretallet udtrykker tilfredshed med, at rammen for byggefinansiering er
hævet, men er skuffet over, at ministeren ikke har villet give tilsagn om en
forbedring af frie grundskolers tilskudsandel i forhold til det niveau på
69,7 pct. af folkeskolens udgift pr. elev i 1989, der giver en udgiftsneutral
omlægning. Mindretallet vil i forbindelse med de kommende forhandlinger om
finansloven for 1992 arbejde for at få sikret den økonomiske genopretning af
det efterslæb, som det i betænkning om nyt tilskudssystem for frie
grundskoler af marts 1991 er påvist at de frie grundskoler har i forhold til
folkeskolen.
Herefter instiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) udtaler, at mindretallet på trods af det korte og hektiske
udvalgsarbejde erkender, at det er af afgørende betydning for de frie skoler,
at lovforslaget vedtages i indeværende folketingssamling.
Derfor indstiller mindretallet lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) ønsker at udtale følgende:
Mindretallet vil på det kraftigste kritisere det sene tidspunkt,
lovforslaget er blevet fremsat på, der efter vor opfattelse har resulteret i
en alt for hurtig behandling.
Mindretallet er dog af den opfattelse, at det af hensyn til de økonomiske
problemer, der kan opstå ved omtalte skoler, er nødvendigt at gennemføre
lovforslaget på nuværende tidspunkt.
Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til vedtagelse.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan hverken
stemme for eller imod lovforslaget og de under nr. 2, 6-7 og 14 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 4 og 8 stillede
ændringsforslag og udtaler følgende:
Mindretallet undlader at stemme for lovforslaget, bl.a. fordi mindretallet
mener, der har været alt for kort tid til behandlingen af lovforslaget i
Folketinget.
Da tilskudsudvalget blev færdig med betænkningsarbejdet i marts 1991,
kunne undervisnings- og forskningsministeren kort tid derefter have valgt at
fremsætte et lovforslag udelukkende bestående af et nyt tilskudssystem. Det
ville have givet Folketinget den fornødne tid til at arbejde med det teknisk
komplicerede lovforslag.
Ministeren valgte i stedet for at fremsætte forslag til en helt ny
friskolelov indeholdende forenklinger af tre tidligere friskolelove. Dette
lovforslag blev så fremsat 3 uger før Folketingets sommerferie, hvilket
indebærer, at der ikke har været reel mulighed for at diskutere de enkelte
partiers ønsker om principændringer, ligesom der har været for lidt tid til
at gennemgå de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslagets
tilskudsdel. Mindretallet betragter denne arbejdsgang som højst uacceptabel.
Mindretallet er enig i princippet om, at de frie grundskoler skal have et
tilskud, som ligger på et nogenlunde fast niveau i forhold til folkeskolen,
og Socialdemokratiet er enig i, at denne tilskudsandel skal fastsættes på
finansloven. Vi er også enige i hovedsigtet med en bedre omfordeling mellem
store og små skoler til fordel for de store skoler.
Mindretallet mener, at tilskuddene til befordring skal tages inden for den
generelle driftsbevilling. Elever i folkeskolen, som vælger en anden skole
end distriktsskolen, har ikke ret til befordring. Hvis de frie skoler ønsker,
at deres elever skal have ret til befordring, bør pengene tages af
driftsbevillingen. Mindretallet stemmer derfor imod ændringsforslag nr. 4.
Mindretallet er ikke enig i, at de frie skoler har et stort efterslæb i
forhold til folkeskolen, som de skal have dækket ind ved næste finanslov.
Lærerforbruget i forbindelse med normalundervisningen er stadig væk 10 pct.
højere i de frie skoler end i folkeskolen. Til gengæld ligger de frie skoler
på et lavere forbrug af specialundervisning, men eftersom de frie skoler har
alle muligheder for at benytte de skolepsykologiske og specialpædagogiske
tilbud i folkeskolen, kan dette tal kun ses som udtryk for, at eleverne ved
de frie skoler ikke har samme brede og differentierede undervisningsbehov som
eleverne i folkeskolen.
Mindretallet kan tilslutte sig tanken om et depositum ved oprettelsen af
en friskole, men ser ingen grund til, at et sådant ledsages af en nedsættelse
af anmeldelsesfristen.
Mindretallet mener, at de økonomiske og administrative konsekvenser for
kommunerne er meget dårligt belyst og ønsker at slå fast, at mindretallet
forudsætter, at enhver ekstra udgift kompenseres kommunerne efter forhandling
med Kommunernes Landsforening.
Forslaget om tilskud til skolefritidsordningerne ved de frie skoler er et
direkte angreb på kommunernes selvstyre. Det drejer sig ikke om det frie
skolevalg, men om kommunernes ret til at tilrettelægge dagpasningstilbudene.
Mindretallet har lagt mærke til, at Kommunernes Landsforening også har
påpeget dette og har foreslået, at de frie skoler i stedet benytter
bistandslovens § 70 om puljeordninger. Mindretallet mener også, at
skolefritidsordninger ved de frie skoler rækker ud over princippet om det
frie skolevalg og bryder med kommunernes kultur- og socialpolitik.
Mindretallet undlader derfor at stemme til ændringsforslag nr. 2.
Mindretallet mener, at afsnittet om ændring af byggetilskuddet er
uacceptabelt dårligt belyst. Mindretallet kan ikke være med til at støtte en
omlægning til taxametertilskud, uden at Folketinget kender de nærmere
konsekvenser for de forskellige skoler og de økonomiske konsekvenser af den
nødvendige overgangsordning. Det er mindretallets klare opfattelse, at hele
byggetilskudsdelen må pilles ud af lovforslaget og erstattes af de nuværende
regler.
Undervisnings- og forskningsministeren må så vende tilbage med et nyt
forslag på dette område, når det er lykkedes at få stablet en fornuftig
ordning på benene. Mindretallet er ikke tilfreds med, at ministeren kan nøjes
med at vende tilbage til Uddannelsesudvalget, som det er beskrevet i denne
betænkning.
Socialdemokratiet undlader derfor at stemme til ændringsforslag nr. 14.
Endelig ønsker mindretallet, at der var ændret ved elevtalskravet.
Mindretallet mener, det er helt uacceptabelt, at der kun skal 4 elever i
gennemsnit pr. klasse til at starte og drive en friskole. Det er både
pædagogisk og økonomisk uanstændigt.
Når mindretallet undlader at stemme til ændringsforslagene 6 og 7, skyldes
det, at mindretallet mener, det er rigtigt med en 3-års-regel, men
mindretallet kan ikke tilslutte sig det lave elevtalskrav, der er nævnt i
paragraffen.
Et andet mindretal (Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag bortset fra nr. 2.
Et flertal inden for mindretallet (Det Radikale Venstres medlem af
udvalget) udtaler:
Det Radikale Venstres tilslutning til lovforslaget på dette tidspunkt skal
alene ses i lyset af de vanskeligheder, som en betragtelig del af de frie
skoler ellers ville komme i, hvis en nyordning først kunne træde i kraft til
den 1. januar 1993.
Det er derfor ikke uden betænkelighed, at Det Radikale Venstre medvirker
til lovforslagets vedtagelse nu.
Dels har der været meget kort tid til Folketingets behandling af en
kompliceret lovgivning, og dels er der fortsat stor usikkerhed om de
økonomiske konsekvenser for skolerne, så længe der ikke konkret er taget
stilling til den nødvendige genopretning i forhold til udgiftsudviklingen i
folkeskolen, ligesom der af samme grund ikke kan tages stilling til
omfordelingsforholdet mellem store og små skoler.
Det Radikale Venstre ønsker derfor allerede nu at tilkendegive, at
tilskudsprocenten for 1992, som skal forhandles i forbindelse med
finanslovforslagets behandling i efteråret, skal fastsættes til mindst 72
pct.
Det Radikale Venstre anser dette spørgsmål for afgørende, hvis den nye
lovgivning for friskoler og private grundskoler skal virke rimelig og
hensigtsmæssig over for skoleformen.
Det Radikale Venstre har da også noteret, at Frie Grundskolers Fællesråd i
en henvendelse til Folketingets Uddannelsesudvalg af 17. maj 1991 har udtalt:
»Det vigtigste punkt for Fællesrådet er genopretning af statstilskuddet
således, at der skabes en rimelig balance mellem folkeskolens gennemsnitlige
driftsudgifter pr. elev og vores tilsvarende udgifter.«
Ændringsforslag
Til § 8
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I stk. 2 ændres »anmeldelsesgebyr« til:
»anmeldelsesdepositium«.
Til § 15
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S, RV og KRF):
2) I stk. 1 ændres »yder« til: »kan
yde«, og i stk. 2 ændres »ydes kun« til: »kan kun
ydes«.
Til § 17
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilskud til nedbringelse af skolepenge og nedbringelse af betaling
for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og
forældrenes økonomiske forhold.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S):
4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Bevillingen til befordringsudgifter reguleres for
udviklingen i antallet af elever og for prisudviklingen for persontransport
med offentlige transportmidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
5) I stk. 2, som bliver stk. 3, affattes 1. pkt.
således:
»Tilskuddene fordeles til skolerne af særlige fordelingsudvalg.«
Til § 19
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S):
6) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som har
mindst 28 elever i alt på 1.-7. klassetrin beregnet enten som elevtallet pr.
5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr.
5. september året før finansåret og det forudgående år.«
7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse
svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på
finansloven, jf. § 10, stk. 3, og § 11, stk. 5, hvis antallet af elever pr.
5. september er mindst 28 i alt på 1.-7. klassetrin.«
Til § 23
8) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende
investeringsudgifter.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 24
9) I stk. 1 affattes 3. pkt. således:
»Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en
registreret revisor.«
10) I stk. 2, 1. pkt., ændres »Frie Grundskolers
Fællesråd« til: »de i § 17, stk. 2, nævnte særlige
fordelingsudvalg«.
11) Stk. 2, 4. pkt., affattes således:
»Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en
registreret revisor.«
Til § 36
12) Paragraffen affattes således:
»§ 36. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til
folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler,
der har ret til at afholde prøver.
Til § 40
13) Ordene »Frie Grundskolers Fællesråd« ændres til:
»de i § 17, stk. 2, nævnte særlige fordelingsudvalg«.
Til § 42
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af S):
14) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Dog træder § 37 i kraft den 1. september 1991 og §
12 den 1. januar 1993 eller senere efter undervisnings- og
forskningsministerens bestemmelse.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at der i stedet for gebyr er hjemmel til at
opkræve et depositum i forbindelse med anmeldelse af skoler for
Undervisnings- og Forskningsministeriet. Der vil være tale om et
depositumbeløb i størrelsesordenen 30-40.000 kr. Det er forudsat, at en
depositumordning betyder, at skoler, som anmeldes, men ikke oprettes i det
skoleår, hvortil de er anmeldt, ikke får tilbagebetalt det indbetalte
depositum. Depositum forrentes ikke i deponeringsperioden.
Til nr. 2
På grund af usikkerhed om forslagets udgiftsneutralitet for kommunerne er
bestemmelsen ændret fra en obligatorisk bestemmelse til en bestemmelse, som
undervisnings- og forskningsministeren kan sætte i kraft. Ændringen
indebærer, at der først vil blive ydet tilskud til skolefritidsordninger, når
der er opnået enighed med Kommunernes Landsforening m.fl. om det
udgiftsneutrale niveau for ordningen.
Til nr. 3
Bestemmelsen i det nye punktum indeholder en forpligtelse til at
indtægtsgraduere tilskuddet afhængigt af elevens og forældrenes økonomiske
forhold, således som det allerede er tilfældet i den gældende friskolelov,
jf. friskolelovens § 17, stk. 2, og § 18, stk. 2.
Til nr. 4
Bestemmelsen er indsat efter ønske fra Frie Grundskolers Fællesråd og
svarer til den gældende bestemmelse i friskolelovens § 29, stk. 2.
Til nr. 5
Formuleringen præciserer, at fordelingsudvalgene ikke er ansvarlige over
for Frie Grundskolers Fællesråd. Det er dog fortsat hensigten, at udvalgene
nedsættes af Frie Grundskolers Fællesråd, men med ansvar over for
undervisnings- og forskningsministeren, som kan fastsætte nærmere regler om
ordningen og om administrationen heraf.
Til nr. 6 og 7
Bestemmelsen i 1. pkt. om, at elevtallet kan beregnes som et gennemsnit af
elevtallene i de to forudgående år, formindsker risikoen for, at et enkelt
skoleår bliver afgørende for, om en skole kan opfylde elevtalskravet.
En skole, der den 5. september ikke opfylder elevtalskravet, mister
tilskud med udgangen af det pågældende finansår. Bestemmelsen i 2. pkt.
indebærer, at skoler, der som følge heraf ikke opfylder elevtalskravet i de
første 7 måneder af det næste finansår og derfor ikke får tilskud i denne
periode, kan få tilskud igen fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af
elever er mindst 28 i alt på 1.-7. klassetrin pr. 5. september i det
pågældende år. Tilskuddet svarer da til det gennemsnitlige tilskud pr.
årselev, der er fastsat på finansloven, jf. lovforslagets § 10, stk. 3.
Ændringerne i forhold til § 13, stk. 1, nr. 1, i den gældende friskolelov
skyldes, at det bør kunne konstateres, før der udbetales tilskud, om skolerne
opfylder tilskudsbetingelserne, således at der kan udbetales endelige
tilskud, jf. lovforslagets § 21, stk. 3.
Til nr. 8
Bestemmelsen er indsat efter ønske fra Indenrigsministeriet til klargøring
af hidtidig praksis i relation til kommunalfuldmagten. Der tænkes på
enkeltstående tilskud til anlæg og bygningsforbedringer.
Til nr. 9
»Kommunernes Revisionsafdeling« er taget ud af bestemmelsen
efter ønske fra Rigsrevisionen, således at regnskaberne som hidtil revideres
af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5 om de særlige
fordelingsudvalg.
Til nr. 11
Der henvises om udeladelsen »Kommunernes Revisionsafdeling« til
bemærkningerne til nr. 9.
Til nr. 12
Den ændrede formulering af § 36 indebærer en administrativ forenkling,
idet det kan overlades til de enkelte folkeskoler at sørge for, at der
afholdes prøver for disse elever.
Til nr. 13
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 14
Den ændrede formulering indebærer, at der er en klar hjemmel til allerede
i efteråret 1991 at indhente de indberetninger, som fremgår af § 37, og som
er nødvendige i relation til tilskudsudbetalingerne og bidragsopkrævningerne
i 1992, hvor loven træder i kraft den 1. januar.
Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen
(S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen
(SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia
Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne
Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm
Christensen (KRF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes oplyse, hvor stort det gennemsnitlige tilskud pr. elev
skal være, jf. § 10, stk. 3.
Svar:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnittet om økonomiske
konsekvenser, at der først tages endelig stilling til spørgsmålet i
forbindelse med finanslovsbehandlingen. Men jeg vil her understrege
regeringens forudsætning, der også er indeholdt i bemærkningerne, om at der
skal findes kompenserende besparelser inden for Undervisningsministeriets
totalramme, hvis det gennemsnitlige tilskud pr. elev fastlægges højere end
svarende til en udgiftsneutral takst.
I Tilskudsudvalgets betænkning er den udgiftsneutrale takst, i forhold til
det gældende system, beregnet til 21.103 kr. pr. elev, inklusive tilskud til
vikarudgifter, specialundervisning og fremmedsprogede elever (1991-pris- og
lønniveau). Denne takst svarer til en tilskudsandel på 69,7 pct. af
folkeskolens nettodriftsudgift pr. elev i det senest kendte regnskabsår (89).
En højere tilskudsandel vil betyde højere takst.
Jeg er ikke i øjeblikket i stand til at anvise konkrete kompenserende
besparelser på Undervisningsministeriets område til en forhøjelse af taksten.
Alt andet lige må man derfor antage, at regeringens forslag til fastlæggelse
af tilskuddet pr. elev på finanslovforslaget for 1992 vil svare til en
udgiftsneutral takst og dermed til en tilskudsandel i forhold til
folkeskolens udgift pr. elev på ca. 70 pct.
Spørgsmål 39:
Kan ministeren bekræfte, at der bag tilskudsudvalgsarbejdet lå den
forudsætning, at hvis der blev påvist et økonomisk efterslæb i forhold til
folkeskolen, da skulle der ske en økonomisk genopretning?
Svar:
Baggrunden for nedsættelsen af tilskudsudvalget var bl.a., at der
ønskedes en belysning af udviklingen i frie grundskolers tilskudsudvikling i
80-erne sammenlignet med folkeskolens udgiftsudvikling, men jeg finder ikke,
at begreberne efterslæb og genopretning er anvendelige ved stillingtagen til
skolers og andre institutioners økonomiske forhold.
Som det fremgår af det lovforslag, jeg har stillet, finder jeg imidlertid,
at folkeskolens udgiftsniveau er det relevante udgangspunkt for en politisk
stillingtagen til tilskudstaksten for frie grundskoler. Herunder indgår
selvfølgelig også udviklingen forud for den aktuelle beslutning om
tilskudsniveauet.
Spørgsmål 40:
Er ministeren enig med tilskudsudvalget i deres påvisning af et
tilskudsmæssigt efterslæb i forhold til folkeskolen i 1980'erne og størrelsen
heraf?
Svar:
Jeg finder, at betænkningen giver en god og nuanceret belysning af
udviklingen i 80'erne. Det fremgår klart af betænkningen og af bemærkningerne
til lovforslaget, at der ikke kan foretages en entydig opgørelse af et
»efterslæb«, men at det under alle omstændigheder er givet, at frie
grundskoler i 80'erne under eet og specielt i årene 1989-90 har haft en
ugunstig tilskudsudvikling sammenlignet med folkeskolen.
Det er derfor min klare opfattelse, at man nu må sikre, at niveauet for
tilskuddet til de frie grundskoler under eet ikke reduceres yderligere i
forhold til folkeskolens udgiftsniveau. Dette er da også sikret såvel på
finansloven for 1991 som på det finanslovsforslag, som regeringen fremlægger
for 1992.
Om tilskuddet kan fastlægges højere, beror på en politisk prioritering af
frie grundskolers udgiftsbehov i forhold til andre udgiftsbehov, dvs. om der
kan findes kompenserende besparelser inden for Undervisningsministeriets
samlede udgiftsramme.
Spørgsmål 41:
Finder ministeren, at svar på spørgsmål nr. 4 er udtryk for en økonomisk
genopretning?
Svar:
Nej.
Spørgsmål 42:
Hvilken tilskudsandel vil ministeren bevillingsmæssigt søge at opnå på
finansloven 1992?
Svar:
Det fremgår af mit svar på spørgsmål 4, at udgangspunktet for videre
overvejelser er en udgiftsneutral takstfastsættelse i 1992, dvs. ca. 70 pct.
Jeg vil dog gerne fremhæve, at udgiftsneutraliteten er baseret på, at der
herved for 1992 sker en regulering, der ligger ud over almindelig pris- og
lønregulering. Tilsvarende vil gælde i 1993 og 1994 bedømt ud fra de
budgettal, der foreligger for folkeskolen. Den »automatiske«
opadgående takstregulering i de 3 år vil således efter tilskudsudvalgets
beregninger ligge på ca. 1,4 pct. årligt.
Dette er i sig selv udtryk for, at regeringen prioriterer et fastholdt
tilskudsniveau for de frie grundskoler i forhold til folkeskolen højt, og jeg
har ikke afvist muligheden for, at der kan blive enighed om kompenserende
besparelser, der muliggør en højere tilskudsandel.
Bilag 2
Høringssvar fra Kommunernes Landsforening
Vedrørende forslag til lov om friskoler, private grundskoler m.v.
I skrivelse af 3. maj 1991 har Undervisningsministeriet anmodet
Kommunernes Landsforening om en udtalelse angående forslag til lov om
friskoler og private grundskoler, som agtedes fremsat i Folketinget i uge 19.
Grundet den korte høringsfrist til den 13. maj 1991 er det ikke muligt at
gennemføre en bestyrelsesbehandling af sagen i Kommunernes Landsforening
inden fristens udløb. Sagen behandles på bestyrelsens møde den 17. maj 1991,
og landsforeningen vil derefter eventuelt vende tilbage til sagen.
Idet man på denne baggrund må tage forbehold for bestyrelsens behandling
af sagen, skal man meddele, at lovforslaget giver Kommunernes Landsforening
anledning til følgende bemærkninger:
Uvished om størrelsen af de fremtidige kommunebidrag
Efter lovforslagets § 10, stk. 3, fastlægges det gennemsnitlige tilskud
pr. årselev på de årlige finanslove med udgangspunkt i den senest
regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen. Efter § 26, stk. 2,
fastlægges bopælskommunens bidrag til staten pr. elev ligeledes på de årlige
finanslove som en andel af statens gennemsnitlige tilskud pr. årselev.
Som det fremgår af afsnittet i bemærkningerne om lovforslagets økonomiske
konsekvenser, bliver disse finanslovsfastsættelser afgørende for de
økonomiske konsekvenser for kommunerne af den samlede omlægning.
På denne baggrund er de økonomiske konsekvenser for kommunerne i 1992
uoverskuelige på det foreliggende grundlag. Endvidere er det uoverskueligt,
hvorledes de gennemsnitlige tilskud pr. elev og dermed kommunebidragene vil
udvikle sig på længere sigt, dels som følge af beslutningerne på de årlige
finanslove, dels som følge af, at tilskuddene fremtidig tænkes reguleret med
udgangspunkt i regnskabsoplysninger om udgiften pr. elev i folkeskolen.
I tilfælde af, at kommunebidraget for 1992 bliver fastsat højere end
bidraget for 1991 med tillæg af sædvanlig pris- og lønregulering, må
kommunernes generelle tilskud for 1992 forøges svarende hertil. Ligeledes
skal de generelle tilskud i senere år forøges, hvis kommunebidraget
fastsættes højere end kommunebidraget for det foregående år med tillæg for
løn- og prisregulering.
Regulering på grundlag af regnskabstal for folkeskolen
Det forekommer hverken rimeligt at foretage en opretning af friskolernes
tilskudsandel svarende til de forløbne års stigning i udgiften pr. elev i
folkeskolen eller at vælge folkeskolens regnskabstal som grundlag for
fremtidig regulering.
Forhold, som er uvedkommende for privatskolerne, har påvirket stigningen i
folkeskolens udgifter siden 1980'erne. Stigningen i folkeskoleudgifterne
skyldes i væsentlig grad vanskeligheder med strukturtilpasning samt de for
folkeskolen tungere opgaver omkring fremmedsprogede elever og dækning af det
meget varierede specialundervisningsbehov.
Når folkeskoleregnskabstallene i det hele ikke er egnet som grundlag for
regulering af friskoletilskuddene, skyldes det, at folkeskolen har en anden
udgiftssammensætning og andre udgiftsbehov end friskolerne. Det er ikke
muligt at korrigere herfor på grundlag af tilgængelige statistiske
oplysninger. Endvidere er statistikken over folkeskoleregnskaberne - bl.a. på
grund af forskellig konteringspraksis - næppe tilstrækkelig pålidelig til, at
den kan anvendes som grundlag for reguleringen. Endelig omfatter
folkeskoleregnskaberne bl.a. udgifter til ydelser, der stilles vederlagsfrit
til rådighed for privatskolerne, som specialundervisning og
pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Vederlagsfri henvisning til specialundervisning og
pædagogisk-psykologisk rådgivning i kommunen, jf. § 3, stk. 2 og 4
Efter disse bestemmelser kan friskolerne henvise elever til
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.
Derudover yder skolekommunen vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.
På baggrund af, at der i det almindelige tilskud til de frie skoler indgår
ressourcer til specialundervisning, bør det præciseres, hvornår og på hvilket
grundlag en privatskole kan henvise elever til specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Yderligere bør det præciseres,
at den skolepsykologiske rådgivning kun drejer sig om pædagogisk-psykologisk
bistand til enkelte elever.
Anmeldelse af nyetablerede friskoler, jf. § 8, stk. 2, og
bemærkningerne hertil
Kommunernes Landsforening ser gerne, at anmeldelsesfristen for oprettelse
af en friskole på et år bevares. Det foreslåede anmeldelsesgebyr på 10-20.000
kr. kan indføres sideløbende med en bevarelse af anmeldelsesfristen.
Tilsynet med den enkelte skole, jf. § 9, stk. 4
Efter § 9, stk. 4, skal den tilsynsførende hvert år afgive en erklæring
til forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i dansk,
regning/matematik og engelsk. Hvis forældrekredsen ikke har valgt en
tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen. Landsforeningen må
tage afstand fra forslaget om, at kommunalbestyrelserne pålægges forpligtelse
til at afgive erklæringer om elevernes standpunkt. Det er vanskeligt at finde
egnede vurderingskriterier, som skulle danne grundlag for denne erklæring.
Omfordelingsfaktoren mellem små og store skoler, jf. § 11, stk. 2, og
bemærkningerne hertil
Kommunernes Landsforening er tilfreds med, at omfordelingsfaktoren mellem
de små og store skoler, som skal politisk fastsættes, indebærer en
forskydning mellem skolerne, således at de små skoler modtager et relativt
mindre tilskud end nu. Landsforeningen har ofte påpeget, at den hidtidige
friskoletilskudsordning indebærer en urimeligt gunstig ressourcetildeling til
de små friskoler på baggrund af ressourceforbruget i folkeskoler af
tilsvarende størrelse.
Tilskud til fremmedsprogede elever, jf. § 11, stk. 1
Kommunernes Landsforening hilser med tilfredshed, at tilskud til de
fremmedsprogede elever er bevaret som et særligt tilskud administreret af
ministeriet, og at man således ikke på dette punkt har fulgt
tilskudsudvalgets forslag.
Særligt kommunalt bidrag til skolefritidsordninger, jf. § 28
Kommunernes Landsforening må tage afstand fra dette forslag og kan ikke
tiltræde det i bemærkningerne anførte om, at ordningen vil være
udgiftsneutral for kommunerne. Hvis forslaget gennemføres, må der ydes
kommunerne kompensation for merudgiften ved forhøjelse af de generelle
tilskud.
Forslaget vil indebære, at forældre til friskoleelever får en fortrinsret
til kommunalt støttede fritidsordninger frem for andre forældre, hvilket er
uacceptabelt.
Desuden harmonerer forslaget dårligt med, at det er kommunernes eget
ansvar at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger på dagpasningsproblemerne
på baggrund af de stedlige behov og kommunens ressourcer.
Private skoler har allerede med hjemmel i den nuværende lovgivning
mulighed for at oprette skolefritidsordninger, hvilket ca. 2/3 af skolerne
har etableret. 24 kommuner har fundet det hensigtsmæssigt at støtte disse
ordninger. Kommunernes Landsforening skal i stedet for ordningen med
obligatoriske kommunebidrag pege på muligheden for at oprette puljeordninger
i overensstemmelse med bistandslovens § 70, som er under kommunernes tilsyn,
og med mulighed for kommunal støtte, hvis kommunen ønsker det. Der henvises
herved til, at lovforslaget i § 23 indeholder hjemmel for kommunerne til at
yde tilskud til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og tilskud
til driften af skolefritidsordninger.
Registrering af elever, jf. § 37 og afsnittet i bemærkningerne om
lovforslagets administrative konsekvenser
Det er ministeriets ønske, at kontrol af det tilskudsudløsende elevtal og
placering af bidragsbyrden fremtidig skal ske i een procedure. Den enkelte
friskole skal sende en elevliste pr. 5. september til hver kommune, hvor
elever fra skolen har bopæl. Kommunen skal kontrollere listens rigtighed
senest den 20. september. De kommunekontrollerede elevlister danner herefter
grundlag både for tilskudsudbetaling til skolerne og opkrævning af
kommunebidrag. Kommunen vil herefter kende elevtallet ved sin
budgetvedtagelse.
Det påtænkte administrationssystem forekommer at indebære visse fordele og
forenklinger. Tidsmæssigt vil det dog formentlig indebære problemer inden den
20. september at få tilvejebragt kommunekontrollerede elevtalslister pr. 5.
september, da der ikke er sikkerhed for, at skolerne fremsender listerne
uopfordret til kommunerne i rette tid, og da de af skolerne fremsendte lister
må antages at være behæftet med mange fejl og mangler.
Landsforeningen må forbeholde sig sin stilling til ministeriets forslag om
et nyt administrationssystem, indtil man har modtaget en nærmere redegørelse
for ministeriets tanker om indholdet. Landsforeningen foreslår, at
ministeriet indbyder til et møde om sagen med deltagelse af Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen, Indenrigsministeriet og Københavns og
Frederiksberg Kommuner.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøgtes afgørelse, der bl.a. pålagde sagsøger S/I (Skole), at tilbagebetale 27. mio. kr. af tidligere modtaget statstilskud, skal tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig Domsdatabasen · 28. august 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Filialer af internationale skoler og krav til antal elever på klassetrin m.v.) Retsinformation · 12. marts 2010
- 1990 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. Retsinformation · 11. juni 1991
- 1991 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (TILSKUDS- OG BIDRAGSBESTEMMELSER M.V.) Retsinformation · 18. maj 1992
- Sag om, hvorvidt en privatskole krænkede en elevs rettigheder ved at stille krav om, at eleven ikke måtte bære tørklæde i forbindelse med undervisningen Domsdatabasen · 5. december 2025
- 1989 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM GYMNASIET M.V. Retsinformation · 14. juni 1990