Spring til indhold

Retsinformation

1988 BR 7 BERETNING OVER MILJØMINISTERENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET OM FORSØGSUDSÆTNING AF GENSPLEJSEDE SUKKERROER EFTER LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI NR 7 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BR 7Selvstændig beretningFolketinget7. august 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har efter debatten i folketingssalen den 24. maj 1989

behandlet redegørelsen i nogle møder og har herunder stillet en

række spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Udvalget har drøftet såvel den konkrete ansøgning fra De Danske

Sukkerfabrikker (nu Danisco A/S) som de generelle principper og aspekter ved

ansøgningen.

Sukkerfabrikkernes ansøgning vedrører tilladelse til udsætning i 1990 af

to typer gensplejsede sukkerroer på et forsøgsareal ved Holeby på Lolland

efter lov om miljø og genteknologi. Den ene type forventes resistent mod

ukrudtsmidlet glyphosat (Roundup), den anden type forventes resistent mod

virussygdommen Rhizomania.

Inden frilandsforsøgene i 1990 har De Danske Sukkerfabrikker planlagt en

række forsøg i 1989 under fysisk indeslutning i drivhus, laboratorium og

vækstkamre.

Formålet med disse dyrkningsforsøg er at undersøge, om gensplejsningen

skulle have ændret sukkerroen på en sådan måde, at forudsætningerne for

sikkerhedsvurderingen ikke længere holder.

Der vil endvidere i 1989 ske en undersøgelse af de specielle telte, hvor

de gensplejsede sukkerroer under blomstringen skal indesluttes. Formålet med

disse undersøgelser er at sikre, at teltene er så tætte, at der ikke kan ske

udslip af pollen.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at vurderingen af

drivhusforsøgene foretages af Levnedsmiddelstyrelsen og Skov- og

Naturstyrelsen, som er ansvarlige for udformningen af

undersøgelsesprogrammet.

Miljøministeren har tilkendegivet, at hun vil orientere udvalget, så snart

vurderingen af resultaterne og forløbet af de i 1989 gennemførte forsøg

foreligger, antagelig inden udgangen af 1989.

1990-forsøgene skal give mulighed for sammenligning af gensplejsede og

Læs alt

oprindelige sukkerroers egenskaber under så naturlige vækstbetingelser som

muligt. Forsøgsplanterne vil ved udsætningen være indesluttet, idet de enten

vil blive forhindret i at sætte blomster og frø eller vil blive omsluttet af

specielle telte, således at blomsternes pollen ikke kan slippe ud og spredes.

I 1991 eller senere forventes det at De Danske Sukkerfabrikker ønsker at

gå et trin videre med en afprøvning på et større areal eventuelt på flere

lokaliteter. En sådan videre afprøvning vil kræve fornyet tilladelse. Inden

de gensplejsede planter dernæst kan markedsføres til landbrugsmæssig brug,

vil De Danske Sukkerfabrikker lade planterne indgå i deres almindelige

forædlingsprogram.

Forsøgsarealet omfatter 5.000 m2, heraf forventes ca. 1.000 m2 anvendt til

udsætning af de gensplejsede sukkerroer i 1990.

Der er forberedt en række nærmere angivne sikkerhedsforanstaltninger i

forbindelse med forsøgsudsætningen.

Forsøgsforløbet vil således følge OECD's anbefalinger om trinvis

udsætningsprocedure, hvor planternes udvikling overvåges nøje, og hvor der

for hvert af trinene indsamles viden om den gensplejsede organisme, og der

vurderes herudfra, om det er miljømæssigt forsvarligt at gå videre til næste

trin.

Det er karakteristisk for den ikkegensplejsede sukkerroes forekomst i den

danske natur, at selv om den spredes bort fra marker, hvor den dyrkes, er den

ikke varigt i stand til at etablere sig i naturen. De egenskaber, der ønskes

indsat i sukkerroen, vurderes ikke at give de gensplejsede sukkerroer

sundhedsmæssigt betænkelige egenskaber eller øget etableringsevne.

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der i relation til

indbygget resistens mod herbicider kan være en række mere vidtrækkende

konsekvenser, der må vurderes fra sag til sag.

En tilladelse til De Danske Sukkerfabrikker til forsøgsudsætning af

gensplejsede sukkerroer er derfor ikke præcedensskabende for nogen form for

kommende ansøgninger om udsætning efter lov om miljø og genteknologi.

Miljøministeren har med henblik på den foreliggende sag redegjort for

Roundups påvirkning af miljøet, herunder bl.a. om nedbrydningen af Roundup,

Roundups påvirkning af jordens organismer, forekomsten af Roundup i

fødemidler og foderstoffer og muligheden for resistens i ukrudtsplanter ved

øget brug af herbicider. Den samlede vurdering er, at Roundup ikke giver

anledning til betænkeligheder ved foreskreven brug.

Tilladelsen ønskes givet under forudsætning af, at de nærmere angivne

undersøgelser, der gennemføres i 1989, viser tilfredsstillende resultater.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at videnopbygningen

vedrørende henholdsvis planters og mikroorganismers økologi foregår på en

række institutioner og i et samarbejde mellem disse. Med oprettelsen af DMU

er der i Miljøministeriet sket en organisatorisk styrkelse af den økologiske

forskning. I forbindelse hermed vil også det nationale og det internationale

forskningssamarbejde øges.

Miljøministeren har tilkendegivet over for udvalget, at der i den kommende

tid vil blive gennemført en kortlægning af den økologiske forskning med

henblik på at sikre tilvejebringelsen af yderligere relevant forskning på

dette område. Kortlægningen vil blive koordineret med den vurdering af den

økologiske forskning, der foregår i Teknologinævnets regi, jf.

miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6. Miljøministeren har i

forbindelse hermed tilkendegivet over for udvalget, at hun inden udgangen af

1989 vil orientere udvalget om resultatet af denne kortlægning. I sammenhæng

hermed og i lyset af høringssvarene fra Det Genteknologiske Råd og

Naturfredningsrådet vil det blive vurderet, om der er behov for at etablere

et »samarbejdscenter« under det bioteknologiske forskningsprogram.

På baggrund af de i udvalget førte drøftelser og de af ministeren afgivne

svar og tilkendegivelser tilslutter et flertal (Socialdemokratiets,

Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres, Det

Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer

af udvalget) sig, at miljøministeren giver tilladelse til den af De Danske

Sukkerfabrikker ansøgte forsøgsudsætning på en række nærmere angivne vilkår

og på betingelse af, at en række undersøgelser, som De Danske Sukkerfabrikker

har planlagt i 1989, og som udvalget vil blive orienteret om, ikke afgørende

ændrer ved forudsætningerne for de miljø- og sundhedsmæssige vurderinger i

sagen.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget

ønsker herudover at bemærke følgende:

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er betænkelige ved den

udvikling, som en gensplejset plante, der er gjort resistent over for et

sprøjtemiddel, tegner. Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at

Roundup hører til de mindre betænkelige sprøjtemidler. Socialdemokratiet og

Socialistisk Folkeparti ønsker i denne forbindelse at fremhæve, at ingen

sprøjtemidler er ubetænkelige set ud fra en tankegang om en bæredygtig

udvikling. Derfor er det en syg udvikling at tilpasse planter til

sprøjtemidler. I stedet burde kræfterne - herunder den nyeste viden inden for

bioteknologien - anvendes til at udvikle landbruget, så det kan klare sig med

mindsket brug af sprøjtemidler.

Såvel en virkeliggørelse af disse muligheder som et ordentligt grundlag

for vurdering af farerne ved udsætning af gensplejsede planter kræver et

forøget videngrundlag. I de sidste årtier er den biologiske forskning i

stigende grad rettet ind mod studiet af den enkelte celles og det enkelte

gens funktioner, mens studier af den samlede organismes og i endnu højere

grad det samlede økosystems funktioner har spillet en uforsvarlig lille

rolle. Derfor lagde et meget bredt flertal i Folketinget vægt på, at der i

forbindelse med det bioteknologiske udviklingsprogram blev afsat penge til

økologisk forskning. Desværre svigtede undervisnings- og forskningsministeren

dette pålæg fra Folketinget, og der blev ikke oprettet et center for

økologisk forskning.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har noteret sig, at

miljøministeren har lovet at tilvejebringe en kortlægning af den eksisterende

økologiske forskning i Danmark og i lyset heraf vurdere, om der er behov for

at etablere et center for økologisk forskning. I tillid til, at denne

kortlægning vil føre til en styrkelse af den økologiske forskning, kan

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti tilslutte sig flertallets

indstilling. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ønsker dog at

påpege, at den styrkelse af miljøforskningen i Miljøministeriets regi, der

allerede har fundet sted, ikke alene vil imødekomme behovet. Danmarks

Miljøundersøgelser har for mange opgaver til, at de alene kan varetage den

økologiske forskning, ligesom det er nødvendigt, at forskningen knyttes til

kandidatuddannelserne. Et center for økologisk forskning må derfor

nødvendigvis etableres i et samarbejde mellem bl.a. Danmarks

Miljøundersøgelser og de relevante universitetsinstitutter. Hvis den

nødvendige ekspertise ikke skønnes at være til stede her i landet, må der

sikres den nødvendige ekspertise fra udlandet. Socialdemokratiet og

Socialistisk Folkeparti forventer, at kortlægningen af den økologiske

forskning vil omfatte såvel den grundlæggende økologiske forskning som mere

pragmatisk videnopbygning i forskellige ministeriers regi.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har noteret sig ministerens

tanker om oprettelse af et miljøetisk råd og om en international

naturrettighedserklæring og uddybningen heraf i ministerens svar på spørgsmål

nr. 8 og 9. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti opfordrer ministeren

til at arbejde videre med disse tanker. Det er væsentligt, at debatten

udvides fra kun at omfatte det snævert sikkerhedsmæssige til at omhandle et

bredere syn på, hvad mennesket gør ved naturen, og på, hvordan vi kan fremme

en bæredygtig udvikling.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder derfor, at ministeren

snarest bør udarbejde forslag til ændring af betingelserne for tilladelse til

udsætning af gensplejsede organismer, således at overordnede synspunkter af

den ovenfor angivne art indarbejdes i loven.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) er tilfreds

med, at man endelig langt om længe har givet tilladelse til De Danske

Sukkerfabrikkers frilandsforsøg.

Fremskridtspartiet håber, at eventuelle nye ansøgninger må blive behandlet

noget hurtigere, end det har været tilfældet med den første, af hensyn til

erhvervslivets muligheder for planlægning.

Fremskridtspartiet ser gerne, at man fremover får indrettet den danske

lovgivning vedrørende genteknologi således, at den er i overensstemmelse med

EF-Kommissionens forslag, idet Fremskridtspartiet ud fra et erhvervsmæssigt

synspunkt finder det meget uheldigt, at Danmark fortsætter med verdens

skrappeste lov om genteknologi, samtidig med at vi i 1992 indtræder i det

indre marked. De danske regler vil virke konkurrenceforvridende i forhold til

de øvrige EF-lande og vil på ingen måde kunne værne Danmark mod et eventuelt

genudslip, fordi danske firmaer reelt kan foretage frilandsforsøg i de øvrige

EF-lande.

Fremskridtspartiet kan tiltræde, at miljøministeren giver tilladelse til

De Danske Sukkerfabrikkers ansøgning om forsøgsudsætning. Fremskridtspartiet

skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at såfremt alle øvrige

virksomheder på linje med virksomheden bag Roundup genteknologisk fremelsker

planter, der er immune over for forskellige gifte, kan der være en lille

risiko for en eventuel spredning af pollen til nært beslægtede

ukrudtsplanter, ligesom de forskellige giftes indvirken på fødekæder bør

undersøges ved virksomhedernes foranstaltning.

P. u. v.

Ahlmann-Ohlsen

formand

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter