1989 BTL 2 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORENKLING AF DISPENSATIONSBESTEMMELSER M.V.) NR L 2 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af disse spørgsmål samt ministerens besvarelse heraf
er optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Der er endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Advokatrådet.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2. behandling, men kan
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling,
men kan stemme for de stillede ændringsforslag. Socialistisk Folkeparti vil
uden for betænkningen stille ændringsforslag, idet et flertal i udvalget
insisterede på at afgive betænkning, før skatteministeren havde besvaret SF's
spørgsmål vedrørende en teknisk løsning på problemet med at gøre
obligationsrenter til et »gult selvangivelsesfelt«, uden at der
samtidig, som det sker med lovforslaget, åbnes en ladeport for skattefusk.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag
ved lovforslagets 2. behandling.
Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet
mindretallet ikke ønsker at medvirke til, at papirløse samlevende
arveafgiftsmæssigt sidestilles med ægteskab.
Ændringsforslag
Læs alt
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af CD og KRF):
Til § 1
1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 29 A, stk. 3, 3. pkt., indsætttes efter
»skatten« ordet »ellers«, og ordene », såfremt den
skattepligtige ikke havde begæret sig fritaget for erlæggelsen« udgår.'
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
Til § 2
2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Hvis den skattepligtige for henlæggelsesåret har anvendt
reglerne i virksomhedskatteloven, skal beløbet, jf. stk. 2, hensættes til
hævning med virkning fra udgangen af henlæggelsesåret og senere år indtil det
år, hvor beløbet hæves.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.'
Til § 3
3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Hvis den skattepligtige for henlæggelsesåret har anvendt
reglerne i virksomhedsskatteloven, skal beløbet, jf. stk. 2, hensættes til
hævning med virkning fra udgangen af henlæggelsesåret og senere år indtil det
år, hvor beløbet hæves.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.'
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af CD og KRF):
Til § 4
4) Indledningen affattes således:
»I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989,
foretages følgende ændringer:».
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
Til § 7
5) Paragraffen udgår.
Til § 8
6) Nr. 6 og 7 udgår.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af CD og KRF):
7) Indledningen affattes således:
»I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, foretages
følgende ændringer:».
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP, CD og KRF):
8) Nr. 6 affattes således:
» 6. § 16 B, stk. 1, affattes således:
»Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og
lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret
til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige
almindelige indkomst. Det gælder dog ikke for personer, medmindre den
pågældende er omfattet af den i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3,
nævnte personkreds.«»
9) I den under nr. 7 foreslåede nye affattelse af § 16 B, stk.
6, ændres ordene »Beskatning af afståelsessummen efter stk. 1 finder
ikke sted, hvis« til: »Stk. 1 finder ikke anvendelse på personer,
hvis«.
Til § 11
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af CD og KRF):
10) Indledningen affattes således:
»I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, foretages
følgende ændringer:».
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP, CD og KRF):
11) Nr. 3 affattes således:
» 3. I § 65, stk. 1, ændres », jf. ligningslovens
§ 16 B, stk. 1.« til: »som nævnt i ligningslovens § 16 B, stk. 1,
1. pkt.«»
12) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 65, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Det gælder dog ikke ved selskabets opkøb af egne aktier m.v. fra
personer, medmindre den pågældende er omfattet af den i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, nævnte personkreds.«»
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en redaktionel ændring som følge af lovforslagets §
1, nr. 2.
Til nr. 2 og 3
Regeringens lovforslag indebærer, at indskud på etableringskonti og
investeringsfondshenlæggelser kan hæves inden udløbet af fristen for
midlernes anvendelse til andre formål end den planlagte etablering eller
investering. Der skal da finde efterbeskatning sted, således at
indskudsbeløbet forhøjes med 5 pct. p.a. og medregnes i den skattepligtige
indkomst. Denne efterbeskatning kan som oftest delvis undgås, hvis det hævede
beløb »spares op« efter virksomhedsskatteloven, hvorved det i
stedet for beskatning på ca. 68 pct. vil blive beskattet med 50 pct. Der vil
således være åbnet for en ikke ubetydelig skattetænkning, medmindre det
stillede ændringsforslag gennemføres.
Til nr. 4 og 7
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 5
Efter de gældende regler er fortjenesten ved afståelsen af ejerboliger
m.v. skattefri, når ejeren har beboet ejendommen i mindst 2 år. Er dette ikke
tilfældet, beskattes fortjenesten. Der er ca. 1.000 ansøgninger om året om
dispensation fra beskatningsreglen, og dispensation gives i praksis ved
skilsmisse, flytning af arbejdssted og lignende.
Efter regeringens lovforslag ophæves kravet om 2 års bopælspligt.
Ministeren har oplyst, at forslaget skal forstås således, at »også
kortere beboelsesperioder (vil) fritage for en eventuel avancebeskatning
efter ejendomsavancebeskatningsloven. Det må dog kræves, at der rent faktisk
har været tale om beboelse. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at
ejeren eller dennes husstand blot foretager en proforma-indflytning, dvs. at
der reelt ikke er tale om beboelse, vil der efter en konkret, ligningsmæssig
vurdering være mulighed for at beskatte en eventuel avance efter
ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler«.
Der er hermed lagt op til, at klare lovregler afløses af uklare
administrative skøn og øget bureaukratisering.
Den foreslåede ændring vil yderligere øge interessen for kortvarig
adressemæssig skatteflugt til kommuner med lav beskatning.
Til nr. 6
Regeringen foreslår, at bestemmelsen om, at salgssummen ved salg af
aktiver til det udstedende selskab skal beskattes som almindelig indkomst,
fremover kun skal gælde for hovedaktionærer. En hovedaktionær er en aktionær,
der ejer 25 pct. eller mere af selskabets aktiekapital. Efter de gældende
aktionærbeskatningsregler er avance (kursgevinst) ved salg af aktier
skattefri, når den pågældende har ejet aktierne mindst 3 år.
Bestemmelsen vil åbne op for en massiv omgåelsesmulighed. Gennemføres
lovforslaget, vil følgende arrangement være lovmedholdeligt:
5 revisorer ejer hver 20 pct. af aktiekapitalen i deres fælles
revisionsselskab. Selskabet udsteder hvert år fondsaktier til ejerne, der
efter 3 år tilbagesælger aktierne til selskabet. Salgssummen træder i stedet
for udbetalt arbejdsindkomst til ejerne, der herved opnår, at der af deres
»aflønning« alene skal betales selskabsskat.
Skatteministeren har i tilknytning hertil oplyst, at den beskrevne
konvertering af arbejdsindkomst til selskabsindkomst dog forudsætter, at
aktionærerne modtager et unormalt lavt vederlag for deres arbejde i
selskabet. Der kan i visse helt åbenbare tilfælde, f.eks. hvor alle
aktionærer arbejder gratis for eget selskab, være hjemmel til skattemæssigt
at tilsidesætte et sådant arrangement, således at de pågældende aktionærer
beskattes af et skønsmæssigt fastsat vederlag, mens selskabets skattepligtige
indkomst nedsættes tilsvarende. Skattemyndighedernes adgang til at foretage
en sådan tilsidesættelse vil dog afhænge af de nærmere omstændigheder.
Til nr. 8 og 9
Lovforslagets § 8, nr. 6, indebærer en ændring af reglen i ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, om beskatning ved afståelse af aktier m.v. til det selskab,
der har udstedt aktierne. Efter § 16 B, stk. 1, beskattes hele
afståelsessummen som udbytte, og der gives ikke fradrag for de afståede
aktiers anskaffelsessum. Lovforslaget betyder, at denne regel fremover alene
skal finde anvendelse, når den sælgende aktionær er en person, der tilhører
hovedaktionærkredsen efter aktieavancebeskatningsloven. En person er
hovedaktionær, hvis den pågældende alene eller sammen med en nærmere
afgrænset familiekreds på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet
mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien i
det pågældende selskab. Familiekredsen omfatter familiemedlemmer i ret op-
eller nedstigende linje samt disses ægtefæller. Også indirekte
aktiebesiddelse via et selskab eller en fond medregnes, hvis den nævnte
personkreds kan øve bestemmende indflydelse over selskabet eller fonden.
Hovedaktionærer, der kan øve indflydelse i flere selskaber, vil kunne omgå
denne regel ved at lade aktiesalget til det udstedende selskab foregå via et
andet selskab. Sælger hovedaktionæren således aktier til et andet selskab,
hvori den pågældende har bestemmende indflydelse, vil aktiesalget kun udløse
beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, så
længe det pågældende selskab ikke erhverver 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen i det udstedende selskab. Dette selskab videresælger derefter
aktierne til det udstedende selskab. Sker videresalget til uændret kurs,
udløses der ingen yderligere avencebeskatning.
Det foreliggende ændringsforslag sigter mod at fjerne denne
omgåelsesmulighed. Det gøres ved at foreslå den aktionærkreds, der omfattes
af beskatning efter § 16 B, stk 1, udvidet til at omfatte alle typer af
aktie- og anpartsselskaber, fonde, foreninger m.v.
I ændringsforslag nr. 8 foretages en redaktionel ændring, således at den
positive afgrænsning af den aktionærkreds, der omfattes af bestemmelsen i
ligningslovens § 16 B, stk. 1, ændres til en negativ afgrænsning.
Fysiske personer, der ikke tilhører hovedaktionærkredsen, fritages for
beskatning af hele afståelsessummen.
Alle andre aktionærgrupper omfattes af beskatning efter stk. 1.
Det vil først og fremmest sige fysiske personer, der tilhører
hovedaktionærkredsen. Det er som hidtil uden betydning, om den pågældende
aktionær er fuldt skattepligtig til Danmark. Udenlandske aktionærer, der
tilbagesælger aktier til et dansk selskab, falder således også ind under
denne bestemmelse.
Dernæst er alle typer af juridiske personer, dvs. aktie- og
anpartsselskaber, fonde, foreninger m.v., herunder også juridiske personer
med hjemsted i udlandet, omfattet af beskatning efter stk. 1.
Selskaber m.v., der afstår aktier m.v. til det udstedende selskab, kan
herefter kun fritages for beskatning efter § 16 B, stk. 1, efter indgivelse
af dispensationsansøgning efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens §
16 B, stk. 7. Ansøgninger om dispensation bør altid imødekommes, når det
sælgende selskab kan godtgøre, at de afhændede aktier hverken direkte eller
indirekte hidrører fra en person, der på samme tid er hovedaktionær i det
udstedende selskab og i det sælgende selskab. I så fald falder aktiesalget
uden for de omgåelsesdispositioner, der ønskes imødegået.
Til nr. 9, 11 og 12
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring af
lovforslagets § 8, nr. 6.
Til nr. 10
Ændringen er af redaktionel karakter.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Hans Strunge (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 52:
Hvordan vil ministeren efter gennemførelsen af den foreslåede hæveadgang
sikre, at der ikke kan hæves på en investeringsfondskonto (eventuelt en
etableringskonto), før de pligtige skatter er betalt, jf. bekendtgørelse nr.
320 af 13. juni 1984.
Af investeringsfondslovens § 9, stk. 3, fremgår at indeståendet på
investeringsfondskontoen sikrer det skattekrav, der følger af en
ikke-anvendelse af investeringsfondshenlæggelsen. Ved bekendtgørelse nr. 22
af 11. januar 1989 (vedlagt) er der i § 6 fastsat regler for udbetaling af
indestående beløb på investeringsfondskonti efter de gældende regler.
Det samme gælder for indskud på etableringskonto og bekendtgørelse nr. 23
af 11. januar 1989.
Forslaget om objektiveringen af adgangen til at hæve
investeringsfondsmidler i utide, berører ikke bestemmelsen i § 9, stk. 3, om
sikring af skattekravet.
Det er meningen, at bekendtgørelserne skal ændres i overensstemmelse med
de foreslåede ændringer i henholdsvis investeringsfonds- og
etableringskontoloven.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder. Udvalget har stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels
i samråd. Herudover har udvalget modtaget en henvendelse fra Den Danske
Bankforening.
Som bilag til denne tillægsbetænkning er optrykt en række af udvalgets
spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan
ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse, men kan dog stemme for de
stillede ændringsforslag. Mindretallet ønsker at udtale følgende:
Det af ministeren stillede ændringsforslag er fuldstændig identisk med det
ændringsforslag, Socialdemokratiet stillede til lovforslagets 2. behandling,
men som blev nedstemt af alle partier med undtagelse af S og SF.
Socialdemokratiet er særdeles tilfreds med, at det er lykkedes at få
lukket et hul i lovforslaget, som kunne have medført store
omgåelsesmuligheder og dermed et tabt skatteprovenu på mange millioner
kroner.
Det er fortsat uforståeligt, at regeringen ikke har villet lytte til vore
advarsler mod andre huller i lovforslaget:
1. Der åbnes for spekulation i ejerlejligheder, sommerhuse, en- og
tofamilieshuse, da fortjenester her gøres helt skattefrie, bare man har boeet
et par dage i det pågældende hus, jf. de oplysninger, som skatteministeren
har givet til udvalget.
2. Vedhængende renter kan som påpeget af bl.a. Advokatrådet udnyttes til
skattespekulation. Det kan forudses, at vedhængende renter bliver et blandt
flere led i skattespekulationspakker, som tilbydes danskere, som har ondt i
skatten.
3. Investeringsfondsmidler, der hæves i utide, kan i visse situationer i
en kombination med virksomhedsskatteordningens opsparingsordning bruges til
at undvige en normal efterbeskatning.
4. Investeringsfondsmidler, som overtages af en arving, der succederer i
afdødes sted, kan i visse situationer indebære, at Danmark mister
beskatningsretten, såfremt arvingen er bosiddende i udlandet og
investeringsfondsmidlerne anvendes til køb af et udenlandsk
afskrivningsberettiget aktiv.
Desværre er det ikke lykkedes for Socialdemokratiet under udvalgsarbejdet
at overbevise et flertal om, at også disse huller burde lukkes forinden
lovens endelige vedtagelse. Når Socialdemokratiet på trods heraf undlader at
stemme for loven, skyldes det tilfredshed med, at det absolut største hul er
blevet lukket, og at lovforslaget i øvrigt indeholder en række fornuftige
forenklingsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men kan dog stemme
for de stillede ændringsforslag. Mindretallet ønsker at udtale følgende:
SF indstiller lovforslaget til forkastelse, men SF er glad for, at
skatteministeren har givet sig og har stillet ændringsforslag, så et af
hullerne i det mindste stoppes. Ministerens ændringsforslag kan SF således på
det allervarmeste tilslutte sig. Nu lukkes et af de 5 grove huller i den
såkaldte »forenklingslov« - den, SF har betegnet som »lov om
nye skattehuller«. Tilbage er desværre endnu 4 huller.
Den regel, ministeren nu har fjernet, betyder, at aktionærer med under 25
pct. af aktiekapitalen i et selskab ikke bare kan forvandle lønindtægter, der
skulle beskattes med 68 pct., til aktieselskabsindtægter, der kun beskattes
med 40 pct. Det var efter ministerens forslag sådan, at selskaber, hvor
ledelsen også var aktionærer, kunne »aflønne« ledelsen med
friaktier i stedet for løn. Efter 3 år ville friaktierne skattefrit kunne
tilbagesælges til selskabet. Men den går altså ikke.
Dermed har SF også klart bevist, at det ikke var drilleri, når SF havde
krævet netop dette lovforslags 3. behandling udskudt.
De værste af de tilbageværende skattehuller i den såkaldte forenklingslov
er:
1. Når man fremover køber obligationer og ved købet betaler for renter
påløbet siden sidste termin, er denne »renteudgift« fremover
fradragsberettiget i købsåret og ikke i det år, hvor renteindtægten falder.
Det vil give mulighed for at udskyde store skattesummer i mindst et år. Hvis
pengeverdenen finder på at udstede papirer med rentekuponer hvert 5. eller
10. år, vil skatteudskydelsen blive endnu længere. Derfor har SF stillet
ændringsforslag om at stoppe dette hul.
2. Fortjeneste på ejerboligområdet skal ikke længere beskattes, heller
ikke selv om ejeren kun har »beboet« ejendommen i 2 dage. Hidtil
var skattefriheden betinget af, at ejeren havde beboet boligen i to år.
3. Nye regler for efterbeskatning af uudnyttede investeringsfonde og
etableringskonti betyder, at selv om man i sin tid fik en skattebesparelse på
mellem 68 og 73 pct., sker efterbeskatningen i forbindelse med
virksomhedsordningen med kun 50 pct.
4. En udlænding, der arver en nedskreven ejendom eller et andet nedskrevet
formuegode, kan nu slippe for at blive efterbeskattet ved salg, hvis blot han
overflytter pengene til et tilsvarende gode i udlandet.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin
stilling til de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.
Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller ligeledes lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for
sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil ved 3.
behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 8
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
1) Nr. 1 udgår.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP, CD og KRF):
2) Nr. 6 og 7 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Som det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 60 (der er optrykt i
bilaget til denne tillægsbetænkning), har ministeren allerede i dag mulighed
for at sikre, at obligationsrenter kan indberettes på korrekt indkomstår,
således at de pågældende renteindtægter kan omfattes af erklæringsordningen.
Det er derfor udtryk for merbureaukratisering, når ministeren tilføjer
skattelovgivningen endnu en paragraf, ligesom den nye bureaukratiske ordning,
som ministeren har valgt at anvende som påvist i udvalgsarbejdet, vil give
anledning til omfattende skattespekulation. Såfremt § 8, nr. 1, vedtages,
forudsættes det, at ministeren anvender bemyndigelsen, jf.
skattekontrollovens § 10 B, til at sikre, at obligationsrenter bliver et
erklæringsfelt.
Til nr. 2
Hensigten med de nævnte bestemmelser i lovforslaget er at forenkle
reglerne om tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab. Det har ikke
været hensigten at realitetsændre den gældende retstilstand. Der er under
lovforslagets behandling rejst tvivl herom. Regeringen ønsker at fjerne denne
tvivl.
I betragtning af, at der med den foreslåede bestemmelse alene er tale om
administrative forenklinger inden for et begrænset område, finder regeringen
derfor ikke grundlag for at opretholde forslagene.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Hans Strunge (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 34:
Ad § 7.
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er en tilstrækkelig betingelse, at
en ejer af en af de i forslaget omfattede ejendomme blot har beboet denne i
een dag for at opnå skattefrihed i forbindelse med et eventuelt salg.
Svar:
Regeringens forslag indebærer, at der ikke skal ske nogen beskatning efter
ejendomsavancebeskatningsloven ved afståelse af een- og tofamilieshuse,
ejerlejligheder, stuehuse og sommerhuse, når ejeren eller dennes husstand har
beboet den pågældende ejendom. I forhold til de gældende regler ophæves
kravet om, at beboelsen skal have strakt sig over mindst 2 år. Dermed vil
også kortere beboelsesperioder fritage for en eventuel avancebeskatning efter
ejendomsavancebeskatningsloven.
Det må dog kræves, at der rent faktisk har været tale om beboelse. I
tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller dennes husstand
blot foretager en pro forma-indflytning, dvs. at der reelt ikke er tale om
beboelse, vil der efter en konkret, ligningsmæssig vurdering være mulighed
for at beskatte en eventuel avance efter ejendomsavancebeskatningslovens
almindelige regler.
Spørgsmål 38:
Ad besvarelse af spørgsmål 22, jf. bilag 23.
Ministeren bedes konkret beregne virkningerne af følgende situation: Der
købes en obligationspost på 5 mio. kr., som finansieres over en sigtveksel,
der alene skal stemples med 1 kr. Det forudsættes, at renten på sigtvekslen
er 12,5 pct. Obligationskøbet foretages ultimo året, og obligationerne
tilbagesælges primo det efterfølgende år.
Spørgsmål 39:
I den samme situation bedes konkret beregnet virkningerne for en
skatteyder, der befinder sig lige ved det skrå/vandrette skatteloft
(formueskatten bedes medtaget i beregningerne).
Svar:
Jeg forstår spørgsmålene således, at beregningerne ønskes foretaget for
tre typer af skatteydere:
1) en »almindelig« skatteyder uden anden kapitalindkomst,
således at den skattemæssige fradragsværdi af negativ kapitalindkomst er 51,6
pct.;
2) en skatteyder med stor kapitalindkomst, der er omfattet af
overgangsreglerne for positiv nettokapitalindkomst, således at skattesatsen
for både positiv og negativ kapitalindkomst udgør 68,7 pct.; samt
3) en skatteyder, der i kraft af en stor formue omfattes af det vandrette
skatteloft og derfor har en skattesats for både positiv og negativ
kapitalindkomst på 78,7 pct.
Beregningsresultaterne er anført i nedenstående tabel.
Beregningsforudsætningerne fremgår af vedlagte bilag.
Tabel
-------------------------------------------------
Skatteyders
marginalskat
i pct. 51,6 68,7 78,7
-------------------------------------------------
kr. kr. kr.
Afkast af
udskudt skat 13.112 11.289 8.801
Samlede omkostninger 78.246 6.230 6.157
Heraf:
stempelafgift 1 1 1
kurtage 6.000 6.000 6.000
renteudgift efter skat 355 229 156
ekstra 6 og 12 pct.
skat 71.890 - -
-------------------------------------------------
Nettoresultat for
skatteyder -65.134 5.059 2.644
-------------------------------------------------
I det anførte eksempel medfører skatteudskydelseskonstruktionen en
formindskelse af skatteyderens kapitalindkomst for 1990 med godt 0,5 mio. kr.
Modstykket hertil er, at skatteyderens kapitalindkomst for 1991 forøges med
et nogenlunde tilsvarende beløb. Der flyttes således en indkomst på godt 0,5
mio. kr. fra 1990 til 1991.
Det fremgår af tabellen, at konstruktionen ikke vil kunne betale sig for
»almindelige« skatteydere med en skattemæssig fradragsværdi på 51,6
pct. af negativ kapitalindkomst. Forklaringen er, at forskydningerne i
skatteyderens kapitalindkomst udløser en anselig ekstraskat i 1991.
Skatteyderens nettokapitalindkomst for 1991 bliver nemlig af en sådan
størrelse, at skattereformens overgangsregler for omlægning af positiv
nettokapitalindkomst træder i kraft. Ifølge disse regler beskattes
nettokapitalindkomst, der overstiger 160.000 kr. i 1991, som personlig
indkomst. En væsentlig del af vederlaget for solgte, vedhængende renter i
1991 pålægges derfor 12 pct.-skat, som dog under de anførte forudsætninger
reduceres til 11,1 pct. på grund af det »skrå« skatteloft.
Herudover pålægges vederlaget for solgte, vedhængende renter i 1991 6 pct.
skat.
Skatteydere, der enten i forvejen er under overgangsreglerne for positiv
nettokapitalindkomst og dermed har en marginalskat omkring 68,7 pct., eller
som er under reglen om det vandrette skatteloft og dermed har en marginalskat
på ca. 78,7 pct., vil kunne få en gevinst ved konstruktionen. Gevinsten er
imidlertid af meget beskeden størrelse. Under de anførte forudsætninger
andrager gevinsten således 2.000-5.000 kr., hvilket er mindre end 1 promille
af det investerede beløb på knap 6 mio. kr. En gevinst af denne
størrelsesorden er formentlig for lille til at dække kursrisikoen ved
konstruktionen. Falder obligationskursen således med blot 0,1 kurspoint hen
over årsskiftet, vil konstruktionen være direkte tabgivende for skatteyderen.
Endelig skal det pointeres, at det er en helt afgørende forudsætning for
skatteudskydelseskonstruktionen, at skatten af skatteyderens øvrige indkomst
for 1990 overstiger fradragsværdien af de købte, vedhængende renter. Er det
ikke tilfældet, vil fradraget for købte, vedhængende renter blot føre til, at
skatteyderen må fremføre et skattemæssigt underskud til 1991. Herved går
skatteudskydelsen naturligvis tabt.
På baggrund af de restriktive forudsætninger for konstruktionen og den
meget lille gevinstmulighed forekommer det ikke sandsynligt, at regeringens
lovforslag vedrørende handelsrenter vil give anledning til spekulation i
skatteudskydelse.
Bilag
Følgende beregningsforudsætninger er lagt til grund:
Skatteyderen køber den 31. december 1990 nominelt 5 mio. kr.
statsobligationer i serie S 2001 til kurs 106,6 (svarende til den noterede
middelkurs tirsdag den 5. december 1989). Obligationerne har helårlig termin
den 15. februar. De vedhængende renter ved købet udgør:
(315/360) x 0,12 x 5 mio. kr.
= 525.000 kr.
Obligationernes samlede anskaffelsessum udgør herefter:
525.000 kr. + 1,066 x 5 mio. kr.
= 5.855.000 kr.
Obligationerne afhændes til uændret kurs den 2. januar 1991. De
vedhængende renter ved salget udgør:
(317/360) x 0,12 x 5 mio. kr.
= 528.333 kr.
Kurtagen udgør efter fast praksis i pengeinstitutterne 1 promille af
obligationernes kursværdi, når denne overstiger 3 mio. kr. Kurtage kan dog
maksimalt udgøre 3.000 kr. ved den enkelte obligationshandel.
Obligationskøbet lånefinansieres ved udstedelse af en sigtveksel med en
rente på 12,5 pct. p.a. Lånet etableres og indfries samtidig med købet,
henholdsvis salget, af obligationerne. Rentudgiften andrager således:
(2/360) x 0,125 x 5.855.000 kr.
= 4.066 kr.
Lånet antages optaget uden gebyrer.
Obligationshandelen fører til en eet-årig skatteudskydelse svarende til
skatteværdien af de vedhængende renter ved købet. Under de anførte
forudsætninger udgør denne skatteudskydelse:
270.900 kr. ved en skattesats på 51,6 pct.;
360.675 kr. ved en skattesats på 68,7 pct.;
413.175 kr. ved en skattesats på 78,7 pct.
Det antages, at skatteyderen kan investere den udskudte skat til et
skattepligtigt afkast efter eventuelle omkostninger på 10 pct. p.a. før skat.
Skatteyderen antages i alle tilfælde at have en personlig indkomst, der
overstiger grænsen for 12 pct. skatten.
Indkomsten antages at være så stor, at skatteyderen ikke omfattes af
overgangsordningen for negativ kapitalindkomst. Positiv nettokapitalindkomst
indgår i grundlaget for beregning af 6 pct. skat.
De anvendte skattesatser inkluderer kirkeskat.
Spørgsmål 46:
Såfremt en i udlandet bosat arving succederer i investeringsfondsmidler,
hvorefter beløbet anvendes til køb af en afskrivningsberettiget bygning, og
bygningen herefter sælges, vil der da kunne foretages beskatning af genvundne
afskrivninger? Gør det nogen forskel, om bygningen er beliggende i Danmark
eller i udlandet?
Svar:
Genvundne afskrivninger, som opstår ved salg af afskrivningsberettigede
bygninger, beskattes som særlig indkomst, jf. afskrivningslovens § 29 og lov
om særlig indkomstskat § 2, nr. 2. Den særlige indkomst omfatter den ved
salget indvundne fortjeneste, dog højst summen af samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlods og forskudsafskrivninger.
Efter de gældende regler kan investeringsfondshenlæggelser også anvendes
til forlods afskrivning på aktiver, der anskaffes til erhvervsvirksomheder i
udlandet, såfremt aktiverne er afskrivningsberettigede efter
afskrivningsloven.
Ved salg af en afskrivningsberettiget bygning, der er beliggende i Danmark
og som er anskaffet af en i udlandet bosat arving, kommer de eventuelle
genvundne afskrivninger til beskatning i Danmark.
En arving, som er hjemmehørende i udlandet, kan kun succedere i
investeringsfondsmidler, som indgår i en erhvervsvirksomhed, der er
skattepligtig i Danmark. Da arvingen er hjemmehørende i udlandet, vil han
være begrænset skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 2, stk.
1, litra d, om erhverv med fast driftssted her.
For en begrænset skattepligtig erhvervsvirksomhed kan der kun anvendes
investeringsfondsmidler til anskaffelse af en udenlandsk ejendom, hvis det
kan dokumenteres, at den har direkte forbindelse med det faste driftssted her
i landet.
Ved salg af en afskrivningsberettiget bygning, der er beliggende i den
stat, hvor ejeren er hjemmehørende, kan Danmark ikke beskatte fortjenesten
ved afståelsen af den faste ejendom.
Ved en bindende forhåndsbesked (refereret i SKAT 1989.2.156), der vedrørte
dobbeltbeskatningsaftalen med Vesttyskland, tilkendegav Ligningsrådet, at
fortjeneste ved salg af fast ejendom i overensstemmelse med den almindelige
terminologi i dansk skattelovgivning skal opfattes som omfattende både
egentlig ejendomsavance og genvundne afskrivninger.
Spørgsmål 47:
Ad besvarelsen af spm. 34, jf. bilag 31.
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at ændre lovgivningen fra en
objektiv retsregel, der både er fornuftig og indebærer retssikkerhed for
borgerne, til en regel, der indebærer en ligningsmæssig og skønsmæssig
vurdering med hensyn til, hvornår skatteyderen reelt har opfyldt
beboelseskravet?
Spørgsmål 48:
Hvor lang tid skal en person som minimum have boet i sin ejendom for at
kunne være helt sikker på at skattemyndighederne ikke rejser sag over for den
pågældende i relation til spørgsmål vedrørende proformaindflytning?
Svar:
Formålet med forenklingspakken er blandt andet at få objektiveret en række
dispensationsbestemmelser. Det skal herefter i videst muligt omfang fremgå
direkte af lovbestemmelsen, hvilke betingelser der skal være opfyldt. Efter
de gældende regler kan der dispenseres for kravet om mindst 2 års beboelse,
når der foreligger ganske særlige omstændigheder. Efter forslaget ophæves
dispensationsbestemmelsen som følge af, at der ikke længere stilles krav til
beboelsens varighed.
Der er således ikke tale om, at man med lovforslaget ændrer en objektiv
regel til en regel, der indebærer en ligningsmæssig og skønsmæssig vurdering.
Tværtimod vil en række skønsmæssige afgørelser bortfalde efter lovforslaget.
Eneste betingelse for skattefritagelse er herefter, at skatteyderen - som det
også hidtil har været tilfældet - skal have beboet ejendommen. Blot er der
ikke længere krav om, at beboelsen skal have strakt sig over en bestemt
periode. Det vil være overordentlig sjældent, at der vil kunne rejses tvivl
om, hvorvidt en skatteyder har beboet en ejendom. Selv meget kortvarige
beboelsesperioder vil blive godkendt. Den altovervejende hovedregel vil
således være, at skatteyderens oplysninger lægges til grund for den
skattemæssige behandling af en eventuel ejendomsavance.
Spørgsmål 52:
Hvordan vil ministeren efter gennemførelsen af den foreslåede friere
hæveadgang sikre, at der ikke kan hæves på en investeringsfondskonto
(eventuelt en etableringskonto), før de pligtige skatter er betalt, jf.
bekendtgørelse nr. 320 af 13. juni 1984.
Svar:
Af investeringsfondslovens § 9, stk. 3, fremgår, at indeståendet på
investeringsfondskontoen sikrer det skattekrav, der følger af en
ikke-anvendelse af investeringsfondshenlæggelsen. Ved bekendtgørelse nr. 22
af 11. januar 1989 (vedlagt) er der i § 6 fastsat regler for udbetaling af
indestående beløb på investeringsfondskonti efter de gældende regler.
Det samme gælder for indskud på etableringskonto og bekendtgørelse nr. 23
af 11. januar 1989.
Forslaget om objektiveringen af adgangen til at hæve
investeringsfondsmidler i utide, berører ikke bestemmelsen i § 9, stk. 3, om
sikring af skattekravet.
Det er meningen, at bekendtgørelserne skal ændres i overensstemmelse med
de foreslåede ændringer i henholdsvis investeringsfonds- og
etableringskontoloven.
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 1989
Bekendtgørelse om investeringsfonds I medfør af § 8, § 9, stk. 3, § 11,
stk. 2, og § 18 i lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af
12. december 1988, fastsættes:
§ 1. En konto for investeringsfond må kun omfatte indskud, der er
foretaget i henhold til lov om investeringsfonds. Samme konto kan omfatte
indskud vedrørende forskellige henlæggelsesår, når det klart fremgår, hvilke
henlæggelsesår indskuddene vedrører.
§ 2. Senest den 15. oktober skal pengeinstituttet til
Statsskattedirektoratet indberette de indskud på investeringsfondskonti, der
er foretaget før den 1. oktober, og som ikke tidligere er indberettet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indberetninger skal for hver kontohaver omfatte
oplysning om:
1) kontonummer,
2) CPR- eller SE-nummer,
3) indskudsdatoer og
4) størrelsen af det enkelte indskud.
§ 3. Det skema, der er nævnt i lovens § 8, udarbejdes af
Statsskattedirektoratet.
Stk. 2. Pengeinstituttet skal påse, at samtlige rubrikker på skemaet er
udfyldt, når beløb hæves.
Stk. 3. Pengeinstituttet skal opbevare skemaet i 5 år efter udløbet af det
kalenderår, hvori beløbet er hævet. Skemaet skal dog indsendes til en
skattelignende myndighed efter dennes begæring.
§ 4. Senest den 15. oktober skal pengeinstituttet til
Statsskattedirektoratet indberette de beløb, der er hævet på
investeringsfondskonti før den 1. oktober, og som ikke tidligere er
indberettet. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen efter § 2.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indberetninger skal for hver kontohaver omfatte
oplysning om:
1) kontonummer,
2) CPR- eller SE-nummer,
3) hævedatoer,
4) størrelsen af hvert enkelt beløb og
5) anskaffelsesdato for aktiver, der berettiger til forlods afskrivning.
§ 5. De i §§ 2 og 4 nævnte indberetninger skal indgives på edb-medium.
Vilkårene herfor fastsættes af Statsskattedirektoratet. Oplysningerne kan dog
i stedet indgives på skemaer, der udarbejdes af Statsskattedirektoratet.
Stk. 2. Indberetningerne må ikke omfatte rentetilskrivninger eller renter,
der er hævet efter lovens § 15.
§ 6. I de i lovens § 9, stk. 3, jf. § 10, stk. 1, nævnte tilfælde må
pengeinstituttet først udbetale beløbet, når det har modtaget meddelelse
herom fra Statsskattedirektoratet. Pengeinstituttet skal tilbageholde den del
af beløbet, som ifølge Statsskattedirektoratets meddelelse svarer til
skatten. Skattebeløbet indbetales senest 10 ekspeditionsdage efter, at
pengeinstituttet har modtaget meddelelsen, til Statsskattedirektoratet med
oplysning om kontohaverens CPR- eller SE-nummer.
§ 7. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 1-6 i denne bekendtgørelse
straffes med bøde, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.
§ 8. Amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksberg Kommuners
vedkommende dog de pågældende skattedirektorater, bemyndiges til som 1.
instans at træffe afgørelse efter investeringsfondslovens § 3 A, stk. 3 og 5.
§ 9. Ligningskommissionerne, for Københavns og Frederiksberg Kommuners
vedkommende dog de pågældende skattedirektoratet, bemyndiges til som 1.
instans at træffe afgørelse efter investeringsfondslovens § 5, stk. 1, § 6,
stk. 2, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, 3 og 4.
§ 10. Afgørelser, der er truffet af ligningskommissionen, kan indbringes
for amtsskatteinspektoratet.
Stk. 2. Afgørelser, der er truffet af amtsskatteinspektoratet som 1.
instans eller som ankeinstans, og afgørelser, der er truffet af Københavns og
Frederiksberg skattedirektorater, kan indbringes for Statsskattedirektoratet.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af Statsskattedirektoratet som
ankeinstans, kan indbringes for skatteministeren.
§ 11. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1989. Samtidig
ophæves bekendtgørelse nr. 320 af 13. juni 1984 om investeringsfonds og
bekendtgørelse nr. 651 af 5. oktober 1987 om henlæggelse af visse beføjelser
i lov om investeringsfonds.
Stk. 2. Indberetningerne efter §§ 2 og 4 skal første gang ske senest den
15. oktober 1989.
Skatteministeriet, den 11. januar 1989
Anders Fogh Rasmussen
/ Carsten Vesterø Jensen
Spørgsmål 55:
Ad besvarelsen af spørgsmål 47 og 48.
Der ønskes en uddybning af, hvad der nærmere forstås ved meget kortvarige
beboelsesperioder.
Svar:
Regeringens lovforslag indebærer, at den eneste betingelse for
skattefrihed af en eventuel avance ved afståelse af en ejerbolig er, at
skatteyderen eller dennes husstand har beboet den pågældende ejendom. Længden
af denne beboelse vil herefter ikke være afgørende, og som nævnt i min
besvarelse af spørgsmål 47 og 48 vil selv meget kortvarige beboelsesperioder
berettige til skattefritagelse. Det gælder også, selvom beboelsen kun har
strakt sig over f.eks. et par dage. Statuering af beboelse i denne sammenhæng
kan principielt ikke gøres afhængig af længden af beboelsesperioden.
Spørgsmål 60:
Hvilke ændringer skal der laves i skattekontrolloven, såfremt vedhængende
renter kommer ind på det rette indkomstår efter de nugældende regler, således
at § 8, nr. 1, overflødiggøres, og således at obligationsrenter bliver et
indberetningsfelt på selvangivelsen?
Spørgerens intentioner er at løse det samme problem som § 8, nr. 1, løser,
nemlig at gøre obligationsrenter til et gult felt på selvangivelsen.
Svar:
Efter skattekontrollovens § 10 A sker der automatisk indberetning af
renteindtægter vedrørende de rentekuponer, der indløses for obligationer,
eller som tilskrives vedrørende obligationer, således at de nævnte
rentekuponer eller tilskrevne renter indberettes på obligationsejerens
personnummer eller virksomhedsnummer for det år, hvori renterne forfalder.
Efter skattekontrollovens § 10 B skal der efter nærmere af
skatteministeren fastsatte regler ske indberetning om overdragelser af
obligationer og rentekuponer, herunder bl.a. om de handelsrenter, der indgår
i overdragelsen.
Der er således allerede i den gældende skattekontrollov fornødne
bestemmelser til at kræve indberetning om de enkelte renteindtægtsposter
vedrørende både handelsrenter og hævede kuponrenter eller tilskrevne
obligationsrenter.
Når myndighederne har valgt ikke at benytte denne adgang til at gøre
obligationsrenter til en automatisk indberettet indkomstkomponent, hænger det
sammen med følgende forhold:
De gældende regler for periodisering mellem forskellige indkomstår af
handelsrenter for obligationer er ganske vanskeligt tilgængelige for
almindelige skatteydere, som det også fremgår af bemærkningerne til § 8, nr.
1, i lovforslaget.
Det er skattemyndighedernes erfaring, at de skattepligtige i vidt omfang
allerede selvangiver handelsrenter i overensstemmelse med de foreslåede
regler.
Det ville derfor volde ganske store problemer, hvis man med hjemmel i den
gældende skattekontrollov sørgede for den teoretisk rigtige periodisering,
idet man dermed ville opnå, at de automatiske oplysninger i mange tilfælde -
men ofte for små beløb - ville afvige fra det, som den pågældende skatteyder
selv havde opgjort og fandt mest naturligt.
Det er derfor i stedet valgt at søge reglerne forenklet og bragt i
overensstemmelse med den almindelige opfattelse, jf. lovforslagets § 8, nr.
1.
Denne løsning vil samtidig gøre både pengeinstitutternes indberetning og
skattesystemmernes behandling af indberetningerne vedrørende handelsrenter
for obligationer væsentligt enklere og dermed sikrere.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 293 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ANPARTER, OVERSKUDS- OG UNDERSKUDSSELSKABER) NR L 293 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993
- 1988 BTL 245 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ANPARTER) NR L 245 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- 1990 BTL 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV NR L 7 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1991
- 1987 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER) NR L 24 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 29. juni 1988
- 1990 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENSIDIGE FORSIKRINGSFORENINGERS OMDANNELSE TIL AKTIESELSKABER M.V.) NR L 36 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 7. juni 1991
- 1992 BTL 295 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM (EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (ÆNDRET BESKATNING AF ERHVERVSEJENDOMME M.V.) NR L 295 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993