1987 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER) NR L 24 1987-88, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt og dels i samråd. Et af disse spørgsmål samt ministerens
besvarelse heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra:
Danmarks Rederiforening,
Fællessekretariatet for de søfarendes organisationer og
Kommunernes Landsforening
Skatteministerens kommentarer til en af disse henvendelser er optrykt som
et bilag til denne betænkning.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for
ændringsforslag nr. 4 og vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag
nr. 1-3 ved lovforslagets 2. behandling.
Mindretallet er principielt stærkt betænkelig ved at fritage en enkelt
gruppe borgere for skat for herved at løse et erhvervs særlige økonomiske og
erhvervsmæssige problemer.
Lovforslaget indebærer også, at kommunerne pålægges at betale 215 mio. kr.
til en erhvervsstøtteordning, som er en ren statsopgave. Argumentationen for
skattefritagelse for sømænd vil kunne benyttes for et hvilket som helst andet
erhverv, der har særlige økonomiske problemer.
Som bilag til betænkningen er optrykt svaret på spørgsmål 22, hvoraf det
fremgår, at lovens ikrafttræden er betinget af regeringens godkendelse af
endnu ikke indgåede overenskomster.
Det er mere end betænkeligt, at en regering nedsætter sig som overdommer i
forhold til overenskomster på det private arbejdsmarked. Derved bliver
regeringen direkte part i overenskomstforhandlingerne med det formål sammen
Læs alt
med arbejdsgiverne at presse lønnen mest muligt.
I øvrigt henvises til Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
betænkningsbidrag til de af Erhvervsudvalget behandlede lovforslag om Dansk
Internationalt Skibsregister (L 3-8).
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag og vil
redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1-3 ved lovforslagets 2.
behandling.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (FP):
Til § 4
1) Paragraffen udgår.
Til § 5
2) Paragraffen affattes således:
» § 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1991.
Stk. 2. I perioden forud for lovens ikrafttræden reduceres
lønudbetalingerne for skibe optaget i Dansk Internationalt Skibsregister med
de løntilbageholdelsesbeløb, der omhandles i lovbekendtgørelse nr. 799 af 1.
december 1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987.
Reduktionsbeløbene afregnes ikke til offentlige kasser. Såfremt noget rederi
med skib(e) i det internationale skibsregister finder det rimeligt at opnå en
andel af, hvad der ikke er udbetalt i løn af et eller flere af de andre
rederier, og der ikke opnås aftale rederierne imellem, afgøres dette
rimelighedsspørgsmål ved voldgift i henhold til lov om voldgift, jf. lov nr.
181 af 24. maj 1972, suppleret i fornødent omfang af Danmarks
Rederiforening.«
Til § 6
3) Paragraffen udgår.
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 7
4) Paragraffen affattes således:
» § 7
Indenrigsministeren yder for årene 1988-91 et særligt tilskud til
kommuner, hvis provenu af sømandsskat i 1987 har udgjort mere end 0,3 pct. af
deres beskatningsgrundlag. Ved beregningen af forholdet mellem provenu og
beskatningsgrundlag indgår virkningen af den kommunale udligning af forskelle
i beskatningsgrundlag efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner og amtskommuner. Tilskuddet til den enkelte kommune udgør 75
pct., for Marstal, Svendborg og Fanø kommuner dog 100 pct., af den del af
kommunens provenu af sømandsskat i 1987-regnskabet, der overstiger 0,3 pct.
af kommunens beskatningsgrundlag for 1987. For 1988 opgøres tilskuddet
forholdsmæssigt under hensyn til tidspunktet for nærværende lovs
ikrafttræden. Indenrigsministeren bestemmer, på hvilke tidspunkter det
samlede tilskud for de enkelte kommuner for årene 1988-91 skal
udbetales.«
Bemærkninger
Til nr. 4
Ved ændringsforslaget ændres affattelsen af 3. pkt., og der tilføjes et
nyt 5. pkt. til lovforslagets § 7.
I lovforslaget opereres der generelt med en kompensation på 75 pct. af et
fastlagt kompensationsgrundlag for kommuner med særlig store provenutab som
følge af ændret sømandsbeskatning. Kompensationsgrundlaget er den del af en
kommunes provenu af sømandsskat i 1987-regnskabet, der overstiger 0,3 pct. af
kommunens beskatningsgrundlag for 1987.
De 75 pct. svarer til et skøn over, hvorledes sømandsskatteprovenuet på
landsplan fordeler sig på sømænd i henholdsvis indenrigsfart og udenrigsfart.
Efter drøftelser mellem indenrigsministeren og borgmestrene for Marstal,
Svendborg og Fanø har de 3 kommuner set nærmere på, hvordan deres egen
fordeling er. Undersøgelsen sandsynliggør, at procenten for provenu af sømænd
i udenrigsfart for disse kommuners vedkommende ligger mellem 85 og 100.
Det foreslås derfor, at kompensationsprocenten for disse 3 kommuner
fastsættes til 100. De 75 pct. opretholdes for de øvrige tilskudsberettigede
kommuner, da der ikke for disse er tilsvarende indikation for, at fordelingen
af deres sømandsskatteprovenu mellem sømænd i indenrigsfart og udenrigsfart
skulle adskille sig væsentligt fra landsgennemsnittet. Det samlede årlige
tilskud vil stige med 1,5-2,0 mio. kr. til en størrelsesorden af 10-12 mio.
kr.
Der er ikke i lovforslaget fastsat noget nærmere om, hvornår
indenrigsministeren udbetaler det foreslåede tilskud til kommuner med særlig
store provenutab som følge af ændret beskatning af sømænd. Det har dog været
forudsat, at det samlede tilskud vil blive udbetalt med lige store beløb pr.
år (for 1988 dog kun med en forholdsmæssig del).
Ved drøftelserne mellem indenrigsministeren og borgmestrene for Marstal,
Svendborg og Fanø Kommuner blev det imidlertid påpeget, at der af
likviditetsmæssige grunde kunne være behov for at få udbetalt en særlig stor
del af det samlede tilskud i 1989.
Med ændringsforslaget præciseres det, at indenrigsministeren vil have
mulighed for at anvende en sådan udbetalingsmåde.
Aagaard (KF) Kirkegaaard (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V)
nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Lone Stig Andersen (SF)
Bilag 1
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren
og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål:
Er lovens ikrafttræden betinget af en forudgående indgåelse af
overenskomster?
Svar:
Det er en forudsætning for iværksættelsen af de foreslåede
skattefritagelsesregler, at sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på skibe,
som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, aflønnes i henhold
til lønoverenskomster, der er indgået på internationalt konkurrencedygtige
vilkår. De nævnte lønoverenskomster kan, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 3,
i forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister (L 3) være såvel
kollektive som individuelle.
Bilag 2
Skatteministerens kommentar til Danmarks Rederiforenings henvendelse
af 10. juni 1988 til Skatte- og Afgiftsudvalget I anledning af Danmarks
Rederiforenings henvendelse af 10. juni 1988 til Folketingets Skatte- og
Afgiftsudvalg vedrørende forslag til ændring af forskellige skattelove
(Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister) (L 24 - bilag
7) skal jeg bemærke følgende:
1. Rederiforeningen har udarbejdet en model, der søger at løse
fradragsproblemerne for de danske søfarende, der i dag har mulighed for at
udnyttte deres ligningsmæssige fradrag f.eks. renter af huslån og lån til
uddannelse.
I korthed indebærer modellen, at alle søfarende får udbetalt såvel en hyre
som et kompensationstillæg, hvor sidstnævnte vil afhænge af det aktuelle
fradrag. For rederierne vil kompensationstillægget til søfarende inden for
samme stilling derimod være det samme, nemlig svarende til værdien af
gennemsnitlige fradrag. Forskellen mellem sidstnævnte og rederiets aktuelle
udbetaling skal udlignes via en puljeordning. Rederiforeningen går herved ud
fra, at kompensationstillægget skattemæssigt behandles på samme måde som den
øvrige del af lønnen.
Modellen forudsætter tilslutning fra de søfarende, men også aktiv
medvirken fra skattemyndighederne. Dette gælder i forbindelse med udstedelse
af skattekort med oplysninger om de søfarendes negative nettoindkomst i land,
som skal danne basis for kompensationstillægget, og i kontrolfasen for at
sikre, at de søfarende hverken får udbetalt for stort eller for lille
kompensationstillæg.
2. Modellen indebærer således, at der i forbindelse med tjeneste om bord
på DIS-skibe afleveres et skattekort med oplysning om den søfarendes
indkomst- og fradragsforhold. Med udgangspunkt i disse fradrag og en aftalt
skatteværdi i pct. vil rederiet kunne udbetale såvel den rene nettohyre som
et kompensationstillæg. Herved skulle nettolønnen efter skat for den
søfarende forblive uforandret i forhold til gældende regler.
Samtidig foretager rederiet afregning med et puljekontor. Afregningen
svarer til forskellen mellem det aktuelle kompensationstillæg og et
administrativt beregnet gennemsnit. Er kompensationstillægget større end
gennemsnittet, vil der ske udbetaling af differencen til rederiet, og er det
mindre end gennemsnittet, skal der ske indbetaling af differencen fra
rederiet. Puljekontoret fører konto for såvel kompensationstillæg til den
enkelte sømand som det enkelte rederi.
Den søfarende kan selv foranledige sit kompensationstillæg ændret i årets
løb.
Ved årets slutning er det nødvendigt at kontrollere og eventuelt regulere
årets udbetalinger til den enkelte søfarende. Dette forudsætter oplysninger
om den enkeltes indkomst- og fradragsforhold, som Rederiforeningen mener bør
udleveres fra skattevæsenet.
3. En gennemførelse af Rederiforeningens forslag vil kræve lovhjemmel,
idet udlevering af de ønskede oplysninger vil være i strid med de gældende
regler om skattemyndighedernes tavshedspligt.
Som nævnt i min kommentar til Rederiforeningens henvendelse af 9. juni
1988 (L 24, bilag 2) (2. samling) vil en gennemførelse af Rederiforeningens
forslag endvidere modvirke etableringen af den administrative forenkling, der
er formålet med forslagene i L 21-L 23 om ændrede regler på
sømandsskatteområdet. Samtidig vil forslaget påføre skattemyndighederne
meromkostninger af et ikke ubetydeligt omfang.
Endelig må det påregnes, at en opfyldelse af Rederiforeningens ønsker om
skattevæsenets medvirken i den skitserede ordning i fremtiden vil kunne
medføre tilsvarende ønsker fra andre erhverv.
De oplysninger om negativ landindkomst, som Rederiforeningen mener er
nødvendige for at undgå misbrug/spekulation i ordningen, fremgår af den
søfarendes forskudsregistrering og årsopgørelse. Disse oplysninger kan efter
min opfattelse med fordel indfordres direkte fra den enkelte søfarende. Jeg
vil dog undersøge, om det skulle være muligt at gennemføre en ordning,
hvorefter der gives meddelelse fra skattemyndigheder til rederne i tilfælde,
hvor der udskrives ændret årsopgørelse for sømænd under DIS-ordningen.
Rederierne må herefter selv anmode den søfarende om den ændrede årsopgørelse.
Som nævnt i min besvarele af spørgsmål 10 i udvalgets skrivelse af 10.
juni 1988 (L 24 - bilag 4, 2. samling) henhører det efter min opfattelse ikke
naturligt under Rigsrevisionens arbejdsområde at føre kontrol med en ordning
som den skitserede.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 BTL 3 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES BESÆTNING III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØNÆRINGSLOVEN IV. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØMANDSLOVEN V. FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF MASKINMESTRE VI. FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL GODKENDTE MASKINMESTERSKOLER OG VÆRKSTEDSSKOLER NR L 3 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 28. juni 1988
- Betænkning over Forslag til lov om beskatning af søfolk Retsinformation · 15. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Særlige regler for tildeling af sociale ydelser til personer ansat på skibe registreret i Retsinformation · 7. februar 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om beskatning af søfolk Retsinformation · 24. maj 2005
- Kendelse af 1. februar 2015 i FV2019.0119 Arbejdsretten m.fl. · 1. februar 2015
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om beskatning af søfolk, sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs (Justering af muligheden for at tillade, at skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan føres af en person, som ikke har dansk indfødsret eller er omfattet af EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed, etablering af et udenrigsfradrag for visse danske søfarende, økonomisk beskyttelse af efterladte søfarende, gennemførelse af ændringsprotokollen til SUA-konventionen m.v.) Retsinformation · 27. maj 2011