Spring til indhold

Retsinformation

1987 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER) NR L 24 1987-88, 2. SAMLING

1987/2 BTL 24Betænkning over lovforslagFolketinget29. juni 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt og dels i samråd. Et af disse spørgsmål samt ministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Rederiforening,

Fællessekretariatet for de søfarendes organisationer og

Kommunernes Landsforening

Skatteministerens kommentarer til en af disse henvendelser er optrykt som

et bilag til denne betænkning.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for

ændringsforslag nr. 4 og vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag

nr. 1-3 ved lovforslagets 2. behandling.

Mindretallet er principielt stærkt betænkelig ved at fritage en enkelt

gruppe borgere for skat for herved at løse et erhvervs særlige økonomiske og

erhvervsmæssige problemer.

Lovforslaget indebærer også, at kommunerne pålægges at betale 215 mio. kr.

til en erhvervsstøtteordning, som er en ren statsopgave. Argumentationen for

skattefritagelse for sømænd vil kunne benyttes for et hvilket som helst andet

erhverv, der har særlige økonomiske problemer.

Som bilag til betænkningen er optrykt svaret på spørgsmål 22, hvoraf det

fremgår, at lovens ikrafttræden er betinget af regeringens godkendelse af

endnu ikke indgåede overenskomster.

Det er mere end betænkeligt, at en regering nedsætter sig som overdommer i

forhold til overenskomster på det private arbejdsmarked. Derved bliver

regeringen direkte part i overenskomstforhandlingerne med det formål sammen

Læs alt

med arbejdsgiverne at presse lønnen mest muligt.

I øvrigt henvises til Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

betænkningsbidrag til de af Erhvervsudvalget behandlede lovforslag om Dansk

Internationalt Skibsregister (L 3-8).

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag og vil

redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1-3 ved lovforslagets 2.

behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP):

Til § 4

1) Paragraffen udgår.

Til § 5

2) Paragraffen affattes således:

» § 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1991.

Stk. 2. I perioden forud for lovens ikrafttræden reduceres

lønudbetalingerne for skibe optaget i Dansk Internationalt Skibsregister med

de løntilbageholdelsesbeløb, der omhandles i lovbekendtgørelse nr. 799 af 1.

december 1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987.

Reduktionsbeløbene afregnes ikke til offentlige kasser. Såfremt noget rederi

med skib(e) i det internationale skibsregister finder det rimeligt at opnå en

andel af, hvad der ikke er udbetalt i løn af et eller flere af de andre

rederier, og der ikke opnås aftale rederierne imellem, afgøres dette

rimelighedsspørgsmål ved voldgift i henhold til lov om voldgift, jf. lov nr.

181 af 24. maj 1972, suppleret i fornødent omfang af Danmarks

Rederiforening.«

Til § 6

3) Paragraffen udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 7

4) Paragraffen affattes således:

» § 7

Indenrigsministeren yder for årene 1988-91 et særligt tilskud til

kommuner, hvis provenu af sømandsskat i 1987 har udgjort mere end 0,3 pct. af

deres beskatningsgrundlag. Ved beregningen af forholdet mellem provenu og

beskatningsgrundlag indgår virkningen af den kommunale udligning af forskelle

i beskatningsgrundlag efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner og amtskommuner. Tilskuddet til den enkelte kommune udgør 75

pct., for Marstal, Svendborg og Fanø kommuner dog 100 pct., af den del af

kommunens provenu af sømandsskat i 1987-regnskabet, der overstiger 0,3 pct.

af kommunens beskatningsgrundlag for 1987. For 1988 opgøres tilskuddet

forholdsmæssigt under hensyn til tidspunktet for nærværende lovs

ikrafttræden. Indenrigsministeren bestemmer, på hvilke tidspunkter det

samlede tilskud for de enkelte kommuner for årene 1988-91 skal

udbetales.«

Bemærkninger

Til nr. 4

Ved ændringsforslaget ændres affattelsen af 3. pkt., og der tilføjes et

nyt 5. pkt. til lovforslagets § 7.

I lovforslaget opereres der generelt med en kompensation på 75 pct. af et

fastlagt kompensationsgrundlag for kommuner med særlig store provenutab som

følge af ændret sømandsbeskatning. Kompensationsgrundlaget er den del af en

kommunes provenu af sømandsskat i 1987-regnskabet, der overstiger 0,3 pct. af

kommunens beskatningsgrundlag for 1987.

De 75 pct. svarer til et skøn over, hvorledes sømandsskatteprovenuet på

landsplan fordeler sig på sømænd i henholdsvis indenrigsfart og udenrigsfart.

Efter drøftelser mellem indenrigsministeren og borgmestrene for Marstal,

Svendborg og Fanø har de 3 kommuner set nærmere på, hvordan deres egen

fordeling er. Undersøgelsen sandsynliggør, at procenten for provenu af sømænd

i udenrigsfart for disse kommuners vedkommende ligger mellem 85 og 100.

Det foreslås derfor, at kompensationsprocenten for disse 3 kommuner

fastsættes til 100. De 75 pct. opretholdes for de øvrige tilskudsberettigede

kommuner, da der ikke for disse er tilsvarende indikation for, at fordelingen

af deres sømandsskatteprovenu mellem sømænd i indenrigsfart og udenrigsfart

skulle adskille sig væsentligt fra landsgennemsnittet. Det samlede årlige

tilskud vil stige med 1,5-2,0 mio. kr. til en størrelsesorden af 10-12 mio.

kr.

Der er ikke i lovforslaget fastsat noget nærmere om, hvornår

indenrigsministeren udbetaler det foreslåede tilskud til kommuner med særlig

store provenutab som følge af ændret beskatning af sømænd. Det har dog været

forudsat, at det samlede tilskud vil blive udbetalt med lige store beløb pr.

år (for 1988 dog kun med en forholdsmæssig del).

Ved drøftelserne mellem indenrigsministeren og borgmestrene for Marstal,

Svendborg og Fanø Kommuner blev det imidlertid påpeget, at der af

likviditetsmæssige grunde kunne være behov for at få udbetalt en særlig stor

del af det samlede tilskud i 1989.

Med ændringsforslaget præciseres det, at indenrigsministeren vil have

mulighed for at anvende en sådan udbetalingsmåde.

Aagaard (KF) Kirkegaaard (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V)

nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Lone Stig Andersen (SF)

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål:

Er lovens ikrafttræden betinget af en forudgående indgåelse af

overenskomster?

Svar:

Det er en forudsætning for iværksættelsen af de foreslåede

skattefritagelsesregler, at sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på skibe,

som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, aflønnes i henhold

til lønoverenskomster, der er indgået på internationalt konkurrencedygtige

vilkår. De nævnte lønoverenskomster kan, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 3,

i forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister (L 3) være såvel

kollektive som individuelle.

Bilag 2

Skatteministerens kommentar til Danmarks Rederiforenings henvendelse

af 10. juni 1988 til Skatte- og Afgiftsudvalget I anledning af Danmarks

Rederiforenings henvendelse af 10. juni 1988 til Folketingets Skatte- og

Afgiftsudvalg vedrørende forslag til ændring af forskellige skattelove

(Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister) (L 24 - bilag

7) skal jeg bemærke følgende:

1. Rederiforeningen har udarbejdet en model, der søger at løse

fradragsproblemerne for de danske søfarende, der i dag har mulighed for at

udnyttte deres ligningsmæssige fradrag f.eks. renter af huslån og lån til

uddannelse.

I korthed indebærer modellen, at alle søfarende får udbetalt såvel en hyre

som et kompensationstillæg, hvor sidstnævnte vil afhænge af det aktuelle

fradrag. For rederierne vil kompensationstillægget til søfarende inden for

samme stilling derimod være det samme, nemlig svarende til værdien af

gennemsnitlige fradrag. Forskellen mellem sidstnævnte og rederiets aktuelle

udbetaling skal udlignes via en puljeordning. Rederiforeningen går herved ud

fra, at kompensationstillægget skattemæssigt behandles på samme måde som den

øvrige del af lønnen.

Modellen forudsætter tilslutning fra de søfarende, men også aktiv

medvirken fra skattemyndighederne. Dette gælder i forbindelse med udstedelse

af skattekort med oplysninger om de søfarendes negative nettoindkomst i land,

som skal danne basis for kompensationstillægget, og i kontrolfasen for at

sikre, at de søfarende hverken får udbetalt for stort eller for lille

kompensationstillæg.

2. Modellen indebærer således, at der i forbindelse med tjeneste om bord

på DIS-skibe afleveres et skattekort med oplysning om den søfarendes

indkomst- og fradragsforhold. Med udgangspunkt i disse fradrag og en aftalt

skatteværdi i pct. vil rederiet kunne udbetale såvel den rene nettohyre som

et kompensationstillæg. Herved skulle nettolønnen efter skat for den

søfarende forblive uforandret i forhold til gældende regler.

Samtidig foretager rederiet afregning med et puljekontor. Afregningen

svarer til forskellen mellem det aktuelle kompensationstillæg og et

administrativt beregnet gennemsnit. Er kompensationstillægget større end

gennemsnittet, vil der ske udbetaling af differencen til rederiet, og er det

mindre end gennemsnittet, skal der ske indbetaling af differencen fra

rederiet. Puljekontoret fører konto for såvel kompensationstillæg til den

enkelte sømand som det enkelte rederi.

Den søfarende kan selv foranledige sit kompensationstillæg ændret i årets

løb.

Ved årets slutning er det nødvendigt at kontrollere og eventuelt regulere

årets udbetalinger til den enkelte søfarende. Dette forudsætter oplysninger

om den enkeltes indkomst- og fradragsforhold, som Rederiforeningen mener bør

udleveres fra skattevæsenet.

3. En gennemførelse af Rederiforeningens forslag vil kræve lovhjemmel,

idet udlevering af de ønskede oplysninger vil være i strid med de gældende

regler om skattemyndighedernes tavshedspligt.

Som nævnt i min kommentar til Rederiforeningens henvendelse af 9. juni

1988 (L 24, bilag 2) (2. samling) vil en gennemførelse af Rederiforeningens

forslag endvidere modvirke etableringen af den administrative forenkling, der

er formålet med forslagene i L 21-L 23 om ændrede regler på

sømandsskatteområdet. Samtidig vil forslaget påføre skattemyndighederne

meromkostninger af et ikke ubetydeligt omfang.

Endelig må det påregnes, at en opfyldelse af Rederiforeningens ønsker om

skattevæsenets medvirken i den skitserede ordning i fremtiden vil kunne

medføre tilsvarende ønsker fra andre erhverv.

De oplysninger om negativ landindkomst, som Rederiforeningen mener er

nødvendige for at undgå misbrug/spekulation i ordningen, fremgår af den

søfarendes forskudsregistrering og årsopgørelse. Disse oplysninger kan efter

min opfattelse med fordel indfordres direkte fra den enkelte søfarende. Jeg

vil dog undersøge, om det skulle være muligt at gennemføre en ordning,

hvorefter der gives meddelelse fra skattemyndigheder til rederne i tilfælde,

hvor der udskrives ændret årsopgørelse for sømænd under DIS-ordningen.

Rederierne må herefter selv anmode den søfarende om den ændrede årsopgørelse.

Som nævnt i min besvarele af spørgsmål 10 i udvalgets skrivelse af 10.

juni 1988 (L 24 - bilag 4, 2. samling) henhører det efter min opfattelse ikke

naturligt under Rigsrevisionens arbejdsområde at føre kontrol med en ordning

som den skitserede.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter