1992 BTL 293 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ANPARTER, OVERSKUDS- OG UNDERSKUDSSELSKABER) NR L 293 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj, bilagsnr. 74
Brancheforeningen Kontor & Data, bilagsnr. 34
Danmarks Vindmølleforening, bilagsnr. 62 og 64
Dansk Yacht Charter, Kolding, bilagsnr. 4
Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet, bilagsnr. 19
Detailhandelens Fællesråd, bilagsnr. 70
Difko Administration A/S, bilagsnr. 43
Erhvervenes Skattesekretariat, bilagsnr. 16
Finansrådet, bilagsnr. 5
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, bilagsnr. 37
Intax A/S, bilagsnr. 35
Jens Jakobsen A/S, bilagsnr. 23
Rederiforeningen af 1895, bilagsnr. 60
Revisionsfirmaet Albert Pedersen/Edelbo & Dalgaard A/S, bilagsnr. 1
Revitax, bilagsnr. 21
Rindbo Management, bilagsnr. 57
Søndersø Kommune, bilagsnr. 14
Søsportens Brancheforening, bilagsnr. 3
Turismens Fællesråd, bilagsnr. 22
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er tillige med
nogle af de skriftlige henvendelser optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
Læs alt
ændringsforslag.
Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev
det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en
skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.
Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen:
- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig
måtte ikke forringes.
- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de
forskellige boligformer.
- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster
blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,
således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre
fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes
højt.
- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til
miljøskatter.
Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte
lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes
konkurrenceevne.
Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer
markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.
Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt
gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.
Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og
fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på
bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der
alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende
sammenhæng.
Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber
og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi
hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt
efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og
kalkulationer.
Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.
Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er
tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og
misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft
mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres
forbrugsmuligheder.
Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for
lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at
de grupper, der belastes forholdsmæssig hårdest af de grønne afgifter,
kompenseres.
De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en
normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.
Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i
finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.
Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske
vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af
skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer
mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det
ændrede renteniveau.
Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger
herved er forøget.
På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af
skatteomlægningen er sikret
- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,
- øget miljøansvarlighed i beskatningen,
- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur
og beskatningsprocenter angår,
- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og
dynamik i samfundet,
- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,
- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de
kommende år.
Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,
arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i
det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende
projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en
»Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har
partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre
sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen
bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og
pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som
følge af de voksende offentlige udgifter.
Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den
private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive
forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil
bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt
beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på
dette forhold.
Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske
system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn
til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.
Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill
vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i
erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med
betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i
allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har
mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske
incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i
samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.
Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af
kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere
være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket
forekommer uheldigt og ulogisk.
Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til
Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge
ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos
den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.
Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om
størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl
om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.
Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og
arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om
afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at
henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten
efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste
erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den
skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder
for fradrag for befordringsudgifter.
I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds
bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået
af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling
i Folketinget.
Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende
indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter
over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis
indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor
uretfærdighed.
Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde
specielt efter 1997.
Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes
konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har
ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.
Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle
socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.
Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i
allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil
blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til
aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får
udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem
lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret
til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette
misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker
krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.
De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt.
Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig
med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt
problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren
indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag
ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den
årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet
forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får
mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer
ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.
Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med
bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere
forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.
Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster
skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke
kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.
Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort
til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt
gennemført.
Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig
belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne
nedsættelse af lejeværdien.
Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere
skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere
ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere
lejeværdi.
Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af
rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en
bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke
komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.
Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af
benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt.
Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.
De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt
børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af
fradragsværdien af de nævnte bidrag.
Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det
uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil
disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.
Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens
forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.
Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i
beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet
med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode
til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag
en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk
retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor
afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23
lovforslag i reformen til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 6 og 7
stillede ændringsforslag.
Mindretallet beklager, at der ikke er grebet ind over for handel med
underskudsselskaber, som fortsat vil være et skattemæssigt
unddragelsesobjekt.
For så vidt angår de af ministeren stillede ændringsforslag ville
mindretallet kunne stemme således:
Ændringsforslag nr. 1: Imod, da ændringsforslaget indeholder følgende
elementer:
Nr. 1: Undlader. Konsekvensændring.
Nr. 01: Imod. Udvander det oprindelige forslag ved at forhøje
afskrivningsprocenten fra 30 til 60 pct. i år 2.
Nr. 02: Undlader. Konsekvensændring.
Nr. 03: For. Stopper et hul.
Nr. 2-5: Undlader. Konsekvensændringer.
Nr. 6: For. Der er tale om, at et hul lukkes.
Nr. 7: For. Der lukkes et hul.
Nr. 8: Undlader. Teknik vedrørende ikrafttræden.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Æ n d r i n g s f o r s l a gAf skatteministeren , tiltrådt af et
flertal (S, CD, RV og KRF):
Til § 2 1) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes som nye
numre:
»1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 5«
til: »stk. 5 og 8«, og i § 2, stk. 6, ændres »og
5« til: », 5 og 8«.
01. I § 2 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. For selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i
lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. indgår anskaffelsessummen
for driftsmidler omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på
udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den
afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret
efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der
særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for
udlejningsaktivet. Den del af anskaffelsessummen, for hvilken der ikke er
foretaget afskrivning, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for
det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.«
02. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finder
sted«: », jf. dog stk. 7«.
03. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov
om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. kan først fradrage udgifter til
anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som erhverves
med henblik på udlejning eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i
den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret.
Stk. 8. Sælges et driftsmiddel, hvis anskaffelsessum i medfør af
stk. 7 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for året efter
anskaffelsesåret, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, jf. dog § 6.
Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende sådanne driftsmidler
behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af de pågældende
driftsmidler.«
04. I § 6, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ændres
»og 2« til: », 2 og 7«.'
2) I det under nr. 2 foreslåede § 14, stk. 2, 3.
pkt., ændres »§ 2, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 2, stk.
8«.
3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 15 ændres »§ 2« til: »§ 2,
stk. 1-7«.'
4) I det under nr. 3 foreslåede § 29 F, stk. 1, 2.
pkt., ændres »§ 2, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 2, stk.
8«.
5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»06. I § 29 K, stk. 1 , ændres »§ 2« til:
»§ 2, stk. 1-7«.'
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
Ny paragraf 6) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
»§ 01 I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,
foretages følgende ændring:
I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Såfremt et af de i fusionen deltagende selskaber er
stiftet inden for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen, er
det en betingelse for anvendelsen af denne lovs regler, at der er opnået
tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Det samme gælder, såfremt mere end 50
pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et
af de i fusionen deltagende selskaber har skiftet ejer inden for et tidsrum
af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen. Ligningsrådet kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen.«»
Til § 4 7) I stk. 3 indsættes efter »anskaffet«
ordene: »den 12. maj 1989 eller senere og«.
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
8) Stk. 4 og 5 udgår, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. § 2, nr. 1, 02, 03 og 04, har virkning for aktiver
omfattet af afskrivningslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, der er
anskaffet den 18. juni 1993 eller senere.
Stk. 5. § 2, nr. 01, 05 og 06, har virkning for aktiver, der er
anskaffet den 19. maj 1993 eller senere.
Stk. 6. § 2, nr. 2 og 3, har virkning for aktiver, hvorom der den
19. maj 1993 eller senere er indgået kontrakt henholdsvis bindende aftale om
levering.
Stk. 7. § 01 har virkning for fusioner, der vedtages den 18. juni
1993 eller senere.«
Bemærkninger
Til nr. 1Ad § 2, nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvensændring.
Ad § 2, nr. 01
Indgrebet mod overskudsselskaber går ud på, at selskaber først får adgang
til at afskrive på udlejningsaktiver i året efter erhvervelsesåret. Herved
modvirkes, at en køber af et likvidationsmodent selskab med latente skatter
og skattegæld kan udskyde skatten ved hjælp af et hurtigt fradrag i form af
afskrivninger på leasingaktiver erhvervet kort efter købet.
Lovforslaget indebærer således, at selskaberne påføres et rentetab, der
skyldes, at hele afskrivningsforløbet forrykkes et år.
Under hensyn til at lovforslaget også omfatter selskaber, der ikke er
handlet som overskudsselskaber, og som udlejer aktiver, uden at der er tale
om skattetænkning, foreslås det, at anskaffelsessummen for driftsmidler
omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som
allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke indgår i den
afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret
efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der
særskilt afskrives 60 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsaktivet. Den
del af anskaffelssummen, for hvilken der ikke er foretaget afskrivning,
tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår
efter anskaffelsesåret.
Herved opnår de pågældende selskaber kompensation for udskydelsen af
førsteårsafskrivningerne, uden at lovforslagets virkning over for
overskudsselskaberne udhules.
Der er foretaget en korrektion af provenuskønnet i lovforslaget.
Merprovenuet i 1994 skønnes nu til ca. 250 mio. kr. Målt i forhold hertil
skønnes ændringsforslaget at indebære et provenutab i 1994 på ca. 200 mio.
kr. og i 1998 på ca. 75 mio. kr.
Ad § 2, nr. 02
Ændringen er en konsekvensændring.
Ad § 2, nr. 03
Lovforslaget omfatter alene aktiver, der omfattes af afskrivningslovens §
2, stk. 1, dvs. driftsmidler, der indgår på saldoen. Aktiver, der kan
(straks)afskrives efter andre bestemmelser i afskrivningslovens afsnit I,
herunder småaktiver, omfattes ikke, da de ikke indgår i saldoopgørelsen.
For at undgå spekulation i de foreslåede regler foreslås særlige regler
for driftsmidler med en levetid under 3 år, edb-software og driftsmidler med
en anskaffelsessum under 8.100 kr. (1993). Det foreslås, at selskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, først skal kunne
fradrage udgifterne til disse driftsmidler i den skattepligtige indkomst for
indkomståret efter anskaffelsesåret, hvis driftsmidlerne erhverves med
henblik på udlejning eller allerede ved erhvervelsen er udlejet.
Straksafskrivning for sådanne aktiver skal først og fremmest tilgodese
virksomheder, der selv benytter dem aktivt i deres virksomhed. Disse
virksomheder beholder muligheden for at straksafskrive anskaffelsen allerede
i anskaffelsesåret, idet ændringen kun omfatter selskaber, der udlejer
aktiverne eller erhverver dem med henblik på udlejning.
Ad § 2, nr. 04
Ændringen er en konsekvensændring.
Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvensændring.
Til nr. 3 Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse, som sikrer fortsat
mulighed for saldoafskrivning i leveringsåret.
Til nr. 4 Ændringsforslaget er en konsekvensændring.
Til nr. 5 Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse, som sikrer fortsat
mulighed for saldoafskrivning i leveringsåret.
Til nr. 6 Efter de gældende regler i fusionsskatteloven er det en
betingelse for anvendelse af lovens regler ved fusion mellem danske og
udenlandske selskaber, ved fusion mellem udenlandske selskaber og ved
spaltning og tilførsel af aktiver, at der er opnået tilladelse hertil fra
Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Formålet med bestemmelserne herom er at imødegå skatteunddragelse eller
skatteundgåelse.
Efter de gældende regler er det normalt ikke en betingelse for anvendelsen
af fusionsskattelovens regler ved fusion mellem danske selskaber, at der er
opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.
Det er dog en betingelse, at der er opnået tilladelse fra Ligningsrådet
til at anvende fusionsskattelovens regler ved fusion mellem danske selskaber,
hvis et moderselskab fusionerer med sit datterselskab og det ikke i et
tidsrum af tre år forud for fusionsdatoen har besiddet den for gennemførelsen
af fusionen fornødne majoritet.
Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse fra
Ligningsrådet til at anvende fusionsskattelovens regler ved fusion mellem
danske selskaber, hvis et af de fusionerende selskaber inden for et tidsrum
af tre år forud for fusionsdatoen uden for normal samhandel har overtaget
aktiver fra sine selskabsdeltagere eller fra et selskab, der beherskes af et
eller flere af selskabsdeltagerne i de fusionerende selskaber.
Ligningsrådet kan i begge tilfælde fastsætte særlige vilkår for
tilladelsen.
For at imødegå, at fusion mellem danske selskaber anvendes som led i
selskabstømninger foreslås det, at Ligningsrådets tilladelse også skal være
en betingelse for anvendelse af lovens regler, såfremt et af de fusionerende
selskaber er stiftet inden for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af
fusionen, eller såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50
pct. af den samlede stemmeværdi i et af de fusionerende selskaber har skiftet
ejer inden for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen.
Ligningsrådet skal, ligesom efter de gældende regler, kunne fastsætte særlige
betingelser for tilladelsen.
Som eksempel kan nævnes, at en rådgiver er bekendt med, at et selskab A
skal afhænde sin virksomhed den 3. marts 1994.
Rådgiveren stifter eller køber (f.eks.) den 1. februar 1994 et
skuffeselskab B med uafsluttet 1. regnskabsperiode og lader samtidig dette
selskab købe leasingaktiver.
Rådgiveren køber aktierne i A i slutningen af marts 1994. A og B
fusioneres i april 1994 med B som det modtagende selskab og med 1. marts 1994
som fusionsdato. 1. marts 1994 kan være skæringsdatoen for det modtagende
selskabs regnskabsår, idet det nystiftede selskab B kan vælge at afslutte sit
første regnskabsår den 28. februar 1994.
Ved fusionen placeres de genvundne afskrivninger m.v., der realiseres den
3. marts 1994, i det modtagende selskabs andet regnskabsår, hvor der kan
afskrives på leasingaktiverne.
Ændringsforslaget er en værnsregel, som hindrer et utilsigtet provenutab.
Til nr. 7 Formålet med den i lovforslaget foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse er primært at modvirke de arrangementer, der er
etableret inden for de senere år, hvor der i anpartsprojekter med 10
deltagere eller færre investeres i mobile aktiver. Dette forslag har efter
sin ordlyd også virkning for aktiver anskaffet inden det tidligere
anpartsindgreb.
Efter ændringsforslaget begrænses den omhandlede
ikrafttrædelsesbestemmelse til alene at omfatte aktiver anskaffet den 12. maj
1989 eller senere. Herved skabes sammenhæng mellem lovforslaget og de
tidligere anpartsindgreb.
Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Til nr. 8 Ved det foreslåede stk. 4 sikres det, at ændringsforslaget ikke
får tilbagevirkende kraft for de aktiver, der er omfattet af
ændringsforslaget under § 2, nr. 03, og som er anskaffet i perioden fra
lovforslagets fremsættelse til betænkningen afgives.
Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i den foreslåede § 01 skal have
virkning fra og med den 18. juni 1993, det vil sige for fusioner, der
vedtages denne dato eller senere.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og
nogle af de skriftlige henvendelser
Foreningen af Statsautoriserede revisorer
Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91
Postgiro 6 43 16 58. Telex nr. 22491. Telefax nr. 33 11 09 13
Den 10. juni 1993
Vedrørende regeringens skatteomlægnings-
pakke
Foreningen har den 19. maj 1993 med tak modtaget de samtidig fremsatte
lovforslag vedrørende regeringens skatteomlægningenspakke. Med fremsendelsen
anmodede ministeren foreningen om at fremkomme med eventuelle bemærkninger
til forslagene.
Vi har på den baggrund i det følgende fremført foreningens væsentligste
bemærkninger til de nævnte forslag. Vi benytter lejligheden til tillige at
fremkomme med enkelte bemærkningerne til det af regeringen den 25. maj 1993
fremsatte lovforslag om arbejdsmarkedsfonde.
Vi skal tillade os at nævne, at vore bemærkninger er tilstræbt ikke at
være påvirket af fordelingspolitiske hensyn, interesseorganisationer m.v.,
men alene af faglige hensyn.
1. Generelle bemærkninger
- Det er afgørende for at sikre den for erhvervlivet nødvendige ro
omkring - og tillid til - skattesystemet, at så væsentlige ændringer af vort
skattesystem ikke gennemføres på et politisk spinkelt grundlag. Vi vil derfor
henstille til såvel regeringen som til oppositionen, at der opnås en
forhandlingsløsning.
- De fremsatte lovforslag indeholder endog særdeles komplicerede
sammenhænge. Sammenhænge, som ikke fuldt ud lader sig afdække på den korte
tid, der er til rådighed inden det bebudede tidspunkt for lovkompleksets
vedtagelse i indeværende måned.
- Vi skal derfor foreslå, at i det omfang lovforslagene vedtages inden
sommerferien, forpligter partierne bag vedtagelsen hinanden til inden et
nærmere fastsat tidspunkt at revurdere de vedtagne love.
- Det er generelt vor opfattelse, at lovforslagenes overgangsbestemmelser
ikke er tilstrækkeligt omfattende. Ud over at mangelen på disse bestemmelser
i de fremsatte lovforslag vil have urimelige konsekvenser for et betydeligt
antal skatteydere, jf. nedenfor, vil det skabe usikkerhed og uro forud for
fremsættelsen af fremtidige skattelovforslag. Det finder vi selvsagt
uheldigt.
- Vi kan fuldt ud tilslutte os ønsket om bedst muligt og effektivt at
imødegå forskellige »skattetænkningsaranngementer«. Det være sig
handel med »overskudsselskaber«, investeringsarrangementer på
Madeira m.v. De fremsatte lovforslag bærer præg af, at regeringen er meget
fikseret på at imødegå sådanne arrangementer. Så meget at man efter vor
opfattelse ikke i rimeligt omfang tager hensyn til de fremsatte lovforslags
negative konsekvenser for andre skatteydere. Vi vil derfor foreslå, at flere
af de fremsatte forslags lovtekster gøres mindre generelle. Herved vil
lovteksternes konsekvenser og anvendelse blive bragt bedre i overensstemmelse
med de respektive lovforslags bemærkninger, jf. nedenfor.
- Der foreslås indført skærpet beskatning af kapitalgevinster på en række
aktiver. Derimod foreslås kun i meget begrænset omfang fradrag for tab.
Begrundelsen for manglende - eller begrænset - fradrag for tab har hidtil -
som hovedregel - været, at avancer på de pågældende aktiver har været
skattefrie. Dette argument synes med det foreslåede udvidede
beskatningsgrundlag ikke længere at kunne opretholdes. En mere
»symmetrisk« beskatning end den foreslåede synes at være rimelig på
aktier, herunder børsnoterede aktier, ejendomme, ombygning af lejede lokaler
og visse finansielle kontrakter.
- Vi har med stor tilfredshed bemærket, at de såkaldte holdingregler i
ligningsloven foreslås ophævet. Vi har også noteret os forskellige andre
forenklinger. Det er dog vor opfattelse, at der samlet ikke er tale om nogen
forenkling af de danske skatteregler.
Nedenfor er anført vore væsentligste bemærkninger til de enkelte
lovforslag. Rækkefølgende er ikke udtryk for nogen prioritering.
L 293 - anpartsprojekter, overskudsselskaber m.v.
Efter forslaget skal alle indtægter og udgifter vedrørende udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe være omfattet af
anpartsreglerne uanset antal ejere og uanset formålet med udlejningen,
når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang.
Der synes at være usikkerhed om rækkevidden af den foreslåede ændring.
Som forslaget er formuleret, har vi dog noteres os, at der heller ikke
fremover er underskudsbegrænsning for godkendte skibsprojekter. Det samme
gælder anpartsprojekter etableret før 12. maj 1989, da der ikke er foreslået
ændringer af den eksisterende bestemmelse i personskattelovens § 13, stk. 6,
eller i overgangsreglerne i § 8, stk. 2, i 1989-lovændringen. Det ville være
hensigtsmæssigt, hvis dette blev præciseret.
Overskudsselskaber
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at formålet er at ramme handel med
overskudsselskaber.
Lovforslaget er imidlertid udformet så generelt, at det ikke alene gælder
ved ejerskifte af selskaber, men også rammer selskaber, der uden ejerskifte
investerer i driftsmidler og skibe til udlejning, og det hvad enten der er
overskud eller ej. Forslaget bør derfor omformuleres, så det kun rammer de
tilfælde, hvor nye aktionærer anvender afskrivning på udlejningsaktiver til
at fjerne skatten af indkomst optjent i selskaber, før aktierne bliver
overdraget.
Lovforslaget synes i øvrigt at have endnu en teknisk brist, der kan
illustreres med følgende eksempel:
Et selskab indgår i år 1 en værftskontrakt om bygning af et skib, der
leveres i år 3. Det er meningen, at skibet skal udlejes på bareboatvilkår.
Efter gældende regler kan der forskudsafskrives i år 1 og 2, og der kan
saldoafskrives i år 3 og følgende år.
En bogstavelig læsning af den foreslåede lovtekst fører til, at der kun
kan forskudsafskrives i år 2, og at saldoafskrivning først kan påbegyndes i
år 4. Der kan ikke afskrives i år 3, hvilket dog næppe har været meningen.
Spørgsmål 19:
Udvalget anmoder om ministerens kommentar til vedlagte kronik af
rådgivende skatterevisor Christen Amby i Det Fri Aktuelt den 8. juni 1993,
herunder specielt de anførte forslag
a) om ændring af ligningsted ved flytning
b) om ændring af acontoskatteordningen ved overflytning af virksomhed til
nyt selskab og påfølgende hjemstedsflytning
c) om hurtig indsats fra told- og skatteregionerne ved overflytning af
virksomhed til nyt selskab
d) om mulighederne for at tilsidesætte en række af de såkaldte
10-mandsarrangementer.
Spørgsmål 25:
Udvalget anmoder om ministerens kommentar til vedlagte artikel af 8. juni
1993 fra Det Fri Aktuelt: »Stadig fup med skatten«.
Svar:
I artiklen fremsætter Christen Amby følgende hovedsynspunkter:
- Der bør være mulighed for at opkræve acontoskat, når et selskab
realiserer store skattetilsvar og derefter sælges til andre aktionærer og
flytter hjemsted,
- lovindgrebet mod brug af underskudsselskaber bør være mere omfattende.
Der er behov for en generel regel om, at underskud i et selskab ikke kan
fremføres, hvis der er skiftet aktionærer og der ikke har været kapitalmæssig
dækning for dette underskud,
- de foreslåede lovgivningsopstramninger er ikke tilstrækkelige -
ligningen og skatteopkrævningen bør effektiviseres.
Kommentar:
Jeg er meget positivt indstillet over for Christen Ambys synspunkter. De
problemstillinger, som Christen Amby er inde på, er meget væsentlige, og vi
arbejder videre med dem i det omfang, de ikke allerede er omfattet af
skattereformen.
For så vidt angår de enkelte synspunkter kan jeg tilføje følgende:
- Vi arbejder fortsat over et bredt felt med forslag, der kan
effektivisere inddrivelse af restancer og for at ændre reglerne således, at
der opstår færre restancer.
- Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 (L 293 - bilag 6). Det
fremgår af svaret, at vi er opmærksomme på, at lovforslaget ikke er
tilstrækkeligt til at stoppe handelen med underskudsselskaber. Vi arbejder
videre med de komplicerede problemstillinger, der er forbundet med at finde
frem til den mest hensigtsmæssige skatteretlige regulering ved handel med
underskudsselskaber. Jeg forventer på den baggrund at kunne vende tilbage til
dette område til efteråret.
- Forbedret ligning indgår som led i regeringens udspil, og der skal
samarbejdes på tværs eksempelvis med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Skatteministeriet,
Den 8. juni 1993
Til
Folketingets Skatteudvalg
Ad forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (anparter,
overskuds- og underskudsselskaber) (L 293 - bilag 6)
I anledning af spørgsmål 7 i udvalgets skrivelse af 3. juni 1993 (L 293 -
bilag 6) skal jeg meddele følgende:
Spørgsmål 7:
Har ministeren helt opgivet at stoppe handelen med underskudsselskaber?
Svar:
Det foreliggende lovforslag omfatter en udbygning af reglerne om
underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15, stk. 5, sådan at indkomst fra
udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe ikke nedbringes af
underskud i et selskab, hvor mere end 50 pct. af aktiekapitalen har skiftet
ejere. Herved stoppes udnyttelsen af uudnyttede underskud ved placering af
afskrivningsberettigede aktiver i underskudsselskaber.
Forslaget er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at stoppe handelen med
underskudsselskaber. Jeg kan oplyse, at vi arbejder videre med de
komplicerede problemstillinger, der er forbundet med at finde frem til den
mest hensigtsmæssige skatteretlige regulering ved handel med
underskudsselskaber. Jeg forventer på denne baggrund at kunne vende tilbage
til dette område til efteråret.
Ole Stavad
/ Carsten Vesterø Jensen
Advokatfirmaet
Tommy V. Christiansen
Den 16. juni 1993
Tommy V. Christiansen, adv. (H), cand. merc.
Niels Kaiser, adv. (H)
Flemming Bastholm, adv. (L)
Michael Serup, adv. (L)
Vedrørende lovforslag nr. L 293 om ændring af forskellige skattelove
(anparter)
1. Generelt om anpartsindgrebet
Efter en gennemgang af regeringens lovforslag nr. L 293 vedrørende
anparter, overskudsselskaber og underskudsselskaber har vi fundet anledning
til at henlede Skatteudvalgets opmærksomhed på enkelte problemer i
forbindelse med de foreslåede ændringer af reglerne i personskatteloven
vedrørende anpartsprojekter.
Anpartsmarkedet har i de seneste år været præget af hovedsageligt to typer
projekter:
- Et stabilt antal projekter med et erhvervsmæssigt formål, en betydelig
beskæftigelsesmæssig effekt og sidst, men ikke mindst en skattemæssig
godkendelse i form af en bindende forhåndsbesked eller lignende.
- Et stærkt stigende antal projekter skabt med henblik på en ublu
berigelse af udbyderne og uden hverken realøkonomisk eller skattemæssigt
indhold. En meget stor del af disse sidstomtalte projekter kan allerede med
de nugældende skatteregler tilsidesættes.
Vi har naturligvis sympati for det af regeringen proklamerede formål, men
må med beklagelse konstatere, at man som middel gennemfører generelle regler,
der dels udelukker en i erhvervslivet almindelig anvendt finansieringsform,
dels udelukker legitim erhvervsudøvelse inden for enkelte og tilsyneladende
tilfældigt udvalgte brancher.
2. Konkret om formidling af udlejning af lystbåde
Som et eksempel på sidstnævnte, kan vi henvise til en række sunde
virksomheder, der har specialiseret sig i at formidle udlejning af lystbåde
til hovedsageligt udenlandske turister. Der er på linie med udlejning af
sommerhuse tale om et valutaskabende erhverv, der på det seneste bl.a. med
økonomisk støtte fra Ministeriet for Kommunikation og Turisme har skabt et
stærkt stigende indtægtsgrundlag.
Erhvervet er imidlertid på samme måde som sommerhusudlejningsbranchen, der
med skattereformen opnår begunstigelser i form af eksempelvis momsfritagelse
på formidlingsydelser, afhængig af et antal personer, der ejer en eller flere
lystbåde. På samme måde som i sommerhusudlejningsbranchen har man naturligvis
ikke mulighed for selv at finansiere en flåde på f.eks. 100 både. Samtidig
kan man ikke basere formidling for bådejere, der til dels selv anvender
bådene i ferieperioderne.
Man er i stedet henvist til bådejere, der har valgt at investere deres
penge i lystbåde med henblik på at opnå et økonomisk afkast af denne
investering.
På trods af betydelige og gentagne skattemæssige begrænsninger i branchens
aktiviteter inden for de seneste år, har branchen gentagne gange loyalt
forelagt nye projekter for Ligningsrådet med henblik på at opnå de fornødne
tilladelser og dispensationer. Vi har senest selv været branchen behjælpelig
med udarbejdelse af de fornødne ansøgninger til Ligningsrådet.
3. De fremtidige konsekvenser af anpartsindgrebet for branchen
Formålet med lovindgrebet har ifølge skatteministerens fremsættelsestale
været at skride ind mod »golde og ufrugtbare dispositioner uden reelt
økonomisk indhold«. At de skattemæssige konsekvenser af en persons
udlejning af en båd bygget på et dansk værft til kr. 1 mio. til tyske
turister falder ind under denne kategori kan undre, når det er almindeligt
accepteret, at 1000 personers udlejning af et tankskib bygget på et dansk
værft for kr. 100 mio. i kommanditselskabsform er skattemæssigt acceptabelt
ifølge skibsværftspakken.
At en person, der udlejer en lystbåd i modsætning til 10 kommanditister,
der udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom, falder ind under kategorien
»golde og ufrugtbare dispositioner uden reelt økonomisk indhold«,
er formentlig ej heller indlysende.
Med det seneste anpartsindgreb er muligheden for at drive erhvervsmæssig
udlejning af en eller flere lystbåde gennem et udlejningsbureau elimineret,
idet den enkelte bådejer nu personligt skal kunne dokumentere en månedlig
personlig arbejdsindsats på 50 timer. Herved overflødiggøres
udlejningsbureauerne, der hidtil har forestået markedsføring og den praktiske
udlejning, medens den enkelte bådejer ved selv at forestå markedsføring og
praktisk udlejning fortsat kan drive erhverv i personligt regi.
Konsekvensen af forslaget er således i realiteten, at man fjerner
grundlaget for de professinelle udlejningsbureauer, medens den enkelte
bådejer fortsat kan foretage skattemæssige afskrivninger, få tilbagebetalt
negativ momstilsvar og fratrække driftsomkostninger i anden indkomst.
I stedet for at gennemføre et generelt indgreb, der rammer i flæng, burde
man i stedet gennemføre en godkendelsesordning, der sikrer den
erhvervsmæssige aktivitet og det skattemæssige indhold i projekterne. En
sådan godkendelsesordning har man været i stand til at gennemføre vedrørende
skibsværftspakken, og det vil naturligvis ej heller være vanskeligt at
gennemføre ordningen for så vidt angår andre erhvervsfremmende projekter.
4. »Lovgivning med tilbagevirkende kraft«
Det fremsatte forslag har virkning fra og med den 19. maj 1993 for
aktiver, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere. Fra og med
indkomståret 1994 rammer lovforslaget imidlertid en række projekter og
personer, der i tillid til den dagældende lovgivning har disponeret for en
periode, der rækker ud over såvel den 19. maj 1993 som 1. januar 1994.
Såvel i forbindelse med lovændringerne i 1989 som i 1991 blev der indsat
regler, der sikrede, at personer, der havde anskaffet aktiver før
lovændringen, fortsat kunne anvende de regler, der gjaldt på tidspunktet,
hvor skatteyderen opstartede sin virksomhed eller anskaffede aktivet.
Mangelen på en regel, der sikrer personer, der har disponeret i tillid til
tidligere gældende ret, synes endnu mere betænkelig, når henses til, at told-
og skattemyndighederne selv har tvunget en lang række bådejere til at indgå
5-årige formidlingsaftaler med bådudlejningsbureauerne. Skattemyndighederne
har således gennem en længere årrække stillet det som en nødvendig, men dog
ikke tilstrækkelig betingelse, at bådejerne i forbindelse med indgåelse af
formidlingsaftaler udtrykkeligt fraskriver sig retten til selv at disponere
over båden i en 5-årige periode. Det må således antages, at en række
bådudlejningsbureauer kan fastholde bådejerne på aftaler indgået under ganske
andre skattemæssige forudsætninger som følge af skattemyndighedernes krav om
5-års-kontrakter.
Vi skal derfor foreslå, at der i overensstemmelse med de tidligere
lovændringer indsættes en regel, hvorefter personer, der har erhvervet
aktiver før den 19. maj 1993, fortsat kan anvende de tidligere gældende
regler.
5. Vedrørende dispensationsbeføjelse
I stedet for en egentlig overgangsregel har man valgt at lave en
dispensationsbeføjelse, som retssikkerhedsmæssigt må karakteriseres som
betænkelig.
Det betænkelige sættes i relief, når man læser bemærkningerne til
forslaget. Det anføres her, at »dispensationsbestemmelsen har til formål
at sikre, at der kan ske fritagelse fra de nye regler for
udlejningsvirksomhed, der allerede er etableret. Det kan dreje sig om en
allerede etableret udlejningsvirksomhed vedrørende skibe, der anvendes
erhvervsmæssigt. Derimod kan der ikke forventes dispensation for udlejning af
for eksempel lystfartøjer.«
Disse bemærkninger synes at fastlægge en usaglig forskelsbehandling mellem
erhvervsvirksomheder.
Det fremgår af cirkulæret til de nugældende anpartsregler, at reglernes
anvendelse forudsætter, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. I det
omfang virksomheden ikke drives på tiltrækkelig professionel måde med et
rimeligt økonomisk udbytte, har man som hidtil kunnet nægte fradrag for
afskrivninger og driftsomkostninger i anden indkomst efter de almindelige
skattemæssige regler om hobbyvirksomhed.
Med bemærkningerne til dispensationspraksis gennemfører man imidlertid
ikke en sondring mellem de udlejningsvirksomheder, der under hensyntagen til
intensitet og økonomisk udbytte, må karakteriseres som erhvervsmæssig og de
virksomheder, der alene kan karakteriseres som hobbyvirksomheder.
Bemærkningerne til dispensationsbestemmelsen lægger dermed op til, at man på
usagligt grundlag forskelsbehandler erhvervsmæssige virksomheder ud fra den
aktivitet, de udøver. Dispensation gives således ikke på grundlag af en
saglig vurdering af virksomhedens driftsøkonomi eller skattemæssige forhold,
men alene på grundlag af en objektiv konstatering af virksomhedens art.
Der er således grundlag for at give dispensation for virksomheder, der
formidler udlejning af biler, medens der ikke er mulighed for at give
dispensation for virksomheder, der formidler udlejning af både. Denne
forskelsbehandling synes ikke saglig.
Såfremt regeringen vil fastholde dette udgangspunkt, bør man ud fra en
almindelig skattemæssig lighedsgrundsætning præcisere selve lovens tekst i
stedet for at anføre disse konsekvenser »skjult« i bemærkningerne
til lovforslaget.
6. Konklusion
Konklusionen på ovenstående må efter vor opfattelse være enkelte
justeringer i det fremsatte lovforslag. Det er vor opfattelse, at der med
fordel kan gennemføres en godkendelsesordning, efter hvilken seriøse og
beskæftigelsesfremmende projekter kan opnå det blå stempel, medens useriøse
skattearbitragearrangementer kan nægtes godkendelse.
Det er endvidere vor opfattelse, at der under alle omstændigheder bør
indføres en overgangsregel, hvorefter skatteydere, der i tillid til tidligere
lovgivning har disponeret, ikke rammes af indgrebet.
Endelig er det vor opfattelse, at den foreslåede dispensationsbeføjelse
bør ændres, således at kriterierne nøje fastlægges i selve loven, og således
at der ikke gennemføres en usaglig forskelsbehandling mellem
erhvervsvirksomheder.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra MS Skat A/S.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori
lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Ved 2. behandling af lovforslaget stemte Fremskridtspartiet for de
ændringsforslag, der betød forbedringer af lovforslaget.
Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed,
jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed. Idet
Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, ønsker
Fremskridtspartiet at reducere samtlige skatter mest muligt.
Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre, at den kraftigt
reducerede offentlige sektor kan finansieres med færrest mulige
tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men målet må også være, at de få
nødvendige offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem
frivillige bidrag.
Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter eller afgifter til
finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten og det offentlige
skal udføre. Betingelsen for kraftige skattelettelser er derfor politisk
vilje til at nedbringe de offentlige udgifter tilsvarende. Men selv om der er
tale om politisk bestemte opgaver, der dermed skal finansieres over de
offentlige budgetter med skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de
organer og institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i
meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat
varetagelse.
Skatter ødelægger samfundsøkonomien og de enkeltes privatøkonomi, da
skatterne virker som tyveri fra den enkeltes privatøkonomi. Hvis
samfundsøkonomien skal forbedres, er det nødvendigt at reducere skatterne
mest muligt.
Spørgsmålet om skattelettelser er snævert forbundet med den offentlige
sektors udgiftsbehov. Jo større de offentlige udgifter er, jo større må
indtægterne (skatterne) nødvendigvis være. Fremskridtspartiet accepterer ikke
større skattelettelser, uden at de ledsages af modsvarende reduktioner i de
offentlige udgifter; ellers opnås bare store underskud.
Jo færre opgaver det politisk bestemmes at det offentlige skal udføre, jo
færre penge skal der opkræves i skatter og afgifter. Derfor er det nødvendigt
med omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer af den
offentlige sektor.
Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den foreliggende
skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte danskerne og gennem
beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang. Det er umuligt.
Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode ideer, men
desværre betyder helheden, at de positive elementer undergraves og i værste
fald gøres decideret negative. I forbindelse med omlægningen af
skatteskalaerne for personlig indkomst er det glædeligt, at regeringen har
indset nødvendigheden af at nedsætte skatterne. I en situation med voksende
behov for international handel kædet sammen med den øgede internationale
mobilitet for såvel arbejdskraft, varer og serviceydelser som kapital og ikke
mindst med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende
nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.
Fremskridtspartiet har i adskillige år plæderet for lavere skatter.
Regeringens lovforslag er udarbejdet med baggrund i den særlige danske
skattetradition, hvor skattelettelser reelt kun består af skatteomlægninger.
Fremskridtspartiet ønsker derimod, at skattelettelser skal udformes med et
særligt strategisk sigte, der tager højde både for den nuværende
ledighedsudvikling og de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes
adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje skatteniveau. Mindretallet
vil derfor foreslå, at skattelettelserne i stedet sammensættes på en sådan
måde, at de tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede
målsætninger.
Dette lovforslag har til formål at stoppe et hul i skattelovgivningen i
det tilfælde, hvor flere personer indgår i et anpartsselskab. Især retter
lovforslaget sig mod forskudsafskrivning. Problemet er imidlertid, at
lovforslaget ikke kun rammer de fiktive selskaber. Ingen ved selvfølgelig
reelt, hvor stort problemet er med skattesvindel på denne måde.
Mange gode og fornuftige selskabers aktiviteter vil blive umuliggjort af
dette lovforslag. Hvis der sker omfattende skattesvindel på dette område, er
det ikke hensigtsmæssigt de facto at fjerne muligheden for selskabernes
virke; derimod burde kontrollen strammes op.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og personskatteloven Retsinformation · 28. november 2000
- 1995 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONER Retsinformation · 23. maj 1996
- Betænkning over Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Retsinformation · 28. november 2014
- 1992 BTL 297 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FONDE OG VISSE FORENINGER (FONDSBESKATNINGSLOVEN) (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN) NR L 297 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven (Ændringer som følge af tonnageskatteloven) Retsinformation · 6. februar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse afdobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien Retsinformation · 16. januar 2008