Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 293 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ANPARTER, OVERSKUDS- OG UNDERSKUDSSELSKABER) NR L 293 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 293Betænkning over lovforslagFolketinget20. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj, bilagsnr. 74

Brancheforeningen Kontor & Data, bilagsnr. 34

Danmarks Vindmølleforening, bilagsnr. 62 og 64

Dansk Yacht Charter, Kolding, bilagsnr. 4

Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet, bilagsnr. 19

Detailhandelens Fællesråd, bilagsnr. 70

Difko Administration A/S, bilagsnr. 43

Erhvervenes Skattesekretariat, bilagsnr. 16

Finansrådet, bilagsnr. 5

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, bilagsnr. 37

Intax A/S, bilagsnr. 35

Jens Jakobsen A/S, bilagsnr. 23

Rederiforeningen af 1895, bilagsnr. 60

Revisionsfirmaet Albert Pedersen/Edelbo & Dalgaard A/S, bilagsnr. 1

Revitax, bilagsnr. 21

Rindbo Management, bilagsnr. 57

Søndersø Kommune, bilagsnr. 14

Søsportens Brancheforening, bilagsnr. 3

Turismens Fællesråd, bilagsnr. 22

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er tillige med

nogle af de skriftlige henvendelser optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

Læs alt

ændringsforslag.

Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev

det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en

skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.

Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen:

- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig

måtte ikke forringes.

- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de

forskellige boligformer.

- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster

blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,

således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre

fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes

højt.

- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til

miljøskatter.

Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte

lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes

konkurrenceevne.

Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer

markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.

Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt

gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.

Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og

fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på

bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der

alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende

sammenhæng.

Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber

og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi

hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt

efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og

kalkulationer.

Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.

Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er

tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af

øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og

misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft

mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres

forbrugsmuligheder.

Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for

lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at

de grupper, der belastes forholdsmæssig hårdest af de grønne afgifter,

kompenseres.

De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en

normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.

Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i

finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.

Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske

vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af

skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer

mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det

ændrede renteniveau.

Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger

herved er forøget.

På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af

skatteomlægningen er sikret

- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,

- øget miljøansvarlighed i beskatningen,

- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur

og beskatningsprocenter angår,

- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og

dynamik i samfundet,

- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,

- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de

kommende år.

Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,

arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i

det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende

projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en

»Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har

partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre

sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen

bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og

pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som

følge af de voksende offentlige udgifter.

Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den

private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive

forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil

bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt

beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på

dette forhold.

Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske

system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn

til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.

Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill

vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i

erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med

betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i

allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har

mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske

incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i

samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.

Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af

kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere

være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket

forekommer uheldigt og ulogisk.

Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til

Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge

ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos

den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om

størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl

om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.

Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og

arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om

afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at

henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten

efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste

erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den

skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder

for fradrag for befordringsudgifter.

I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds

bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået

af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling

i Folketinget.

Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende

indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter

over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis

indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor

uretfærdighed.

Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde

specielt efter 1997.

Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes

konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har

ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.

Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder

øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle

socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.

Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i

allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil

blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til

aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får

udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem

lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret

til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette

misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker

krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.

De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt.

Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig

med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt

problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren

indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag

ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den

årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet

forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får

mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer

ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.

Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med

bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere

forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.

Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster

skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke

kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.

Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort

til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt

gennemført.

Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig

belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne

nedsættelse af lejeværdien.

Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere

skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere

ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere

lejeværdi.

Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af

rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en

bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke

komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.

Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af

benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt.

Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.

De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt

børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af

fradragsværdien af de nævnte bidrag.

Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det

uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil

disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.

Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens

forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.

Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i

beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet

med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode

til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag

en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk

retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor

afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23

lovforslag i reformen til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 6 og 7

stillede ændringsforslag.

Mindretallet beklager, at der ikke er grebet ind over for handel med

underskudsselskaber, som fortsat vil være et skattemæssigt

unddragelsesobjekt.

For så vidt angår de af ministeren stillede ændringsforslag ville

mindretallet kunne stemme således:

Ændringsforslag nr. 1: Imod, da ændringsforslaget indeholder følgende

elementer:

Nr. 1: Undlader. Konsekvensændring.

Nr. 01: Imod. Udvander det oprindelige forslag ved at forhøje

afskrivningsprocenten fra 30 til 60 pct. i år 2.

Nr. 02: Undlader. Konsekvensændring.

Nr. 03: For. Stopper et hul.

Nr. 2-5: Undlader. Konsekvensændringer.

Nr. 6: For. Der er tale om, at et hul lukkes.

Nr. 7: For. Der lukkes et hul.

Nr. 8: Undlader. Teknik vedrørende ikrafttræden.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

Æ n d r i n g s f o r s l a gAf skatteministeren , tiltrådt af et

flertal (S, CD, RV og KRF):

Til § 2 1) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes som nye

numre:

»1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 5«

til: »stk. 5 og 8«, og i § 2, stk. 6, ændres »og

5« til: », 5 og 8«.

01. I § 2 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. For selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. indgår anskaffelsessummen

for driftsmidler omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på

udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den

afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret

efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der

særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for

udlejningsaktivet. Den del af anskaffelsessummen, for hvilken der ikke er

foretaget afskrivning, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for

det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.«

02. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finder

sted«: », jf. dog stk. 7«.

03. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk. 7. Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov

om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. kan først fradrage udgifter til

anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som erhverves

med henblik på udlejning eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i

den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret.

Stk. 8. Sælges et driftsmiddel, hvis anskaffelsessum i medfør af

stk. 7 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for året efter

anskaffelsesåret, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, jf. dog § 6.

Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende sådanne driftsmidler

behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af de pågældende

driftsmidler.«

04. I § 6, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ændres

»og 2« til: », 2 og 7«.'

2) I det under nr. 2 foreslåede § 14, stk. 2, 3.

pkt., ændres »§ 2, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 2, stk.

8«.

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 15 ændres »§ 2« til: »§ 2,

stk. 1-7«.'

4) I det under nr. 3 foreslåede § 29 F, stk. 1, 2.

pkt., ændres »§ 2, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 2, stk.

8«.

5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 29 K, stk. 1 , ændres »§ 2« til:

»§ 2, stk. 1-7«.'

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV

og KRF):

Ny paragraf 6) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 01 I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,

foretages følgende ændring:

I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Såfremt et af de i fusionen deltagende selskaber er

stiftet inden for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen, er

det en betingelse for anvendelsen af denne lovs regler, at der er opnået

tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Det samme gælder, såfremt mere end 50

pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et

af de i fusionen deltagende selskaber har skiftet ejer inden for et tidsrum

af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen. Ligningsrådet kan fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen.«»

Til § 4 7) I stk. 3 indsættes efter »anskaffet«

ordene: »den 12. maj 1989 eller senere og«.

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og

KRF):

8) Stk. 4 og 5 udgår, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. § 2, nr. 1, 02, 03 og 04, har virkning for aktiver

omfattet af afskrivningslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, der er

anskaffet den 18. juni 1993 eller senere.

Stk. 5. § 2, nr. 01, 05 og 06, har virkning for aktiver, der er

anskaffet den 19. maj 1993 eller senere.

Stk. 6. § 2, nr. 2 og 3, har virkning for aktiver, hvorom der den

19. maj 1993 eller senere er indgået kontrakt henholdsvis bindende aftale om

levering.

Stk. 7. § 01 har virkning for fusioner, der vedtages den 18. juni

1993 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1Ad § 2, nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvensændring.

Ad § 2, nr. 01

Indgrebet mod overskudsselskaber går ud på, at selskaber først får adgang

til at afskrive på udlejningsaktiver i året efter erhvervelsesåret. Herved

modvirkes, at en køber af et likvidationsmodent selskab med latente skatter

og skattegæld kan udskyde skatten ved hjælp af et hurtigt fradrag i form af

afskrivninger på leasingaktiver erhvervet kort efter købet.

Lovforslaget indebærer således, at selskaberne påføres et rentetab, der

skyldes, at hele afskrivningsforløbet forrykkes et år.

Under hensyn til at lovforslaget også omfatter selskaber, der ikke er

handlet som overskudsselskaber, og som udlejer aktiver, uden at der er tale

om skattetænkning, foreslås det, at anskaffelsessummen for driftsmidler

omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som

allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke indgår i den

afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret

efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der

særskilt afskrives 60 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsaktivet. Den

del af anskaffelssummen, for hvilken der ikke er foretaget afskrivning,

tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår

efter anskaffelsesåret.

Herved opnår de pågældende selskaber kompensation for udskydelsen af

førsteårsafskrivningerne, uden at lovforslagets virkning over for

overskudsselskaberne udhules.

Der er foretaget en korrektion af provenuskønnet i lovforslaget.

Merprovenuet i 1994 skønnes nu til ca. 250 mio. kr. Målt i forhold hertil

skønnes ændringsforslaget at indebære et provenutab i 1994 på ca. 200 mio.

kr. og i 1998 på ca. 75 mio. kr.

Ad § 2, nr. 02

Ændringen er en konsekvensændring.

Ad § 2, nr. 03

Lovforslaget omfatter alene aktiver, der omfattes af afskrivningslovens §

2, stk. 1, dvs. driftsmidler, der indgår på saldoen. Aktiver, der kan

(straks)afskrives efter andre bestemmelser i afskrivningslovens afsnit I,

herunder småaktiver, omfattes ikke, da de ikke indgår i saldoopgørelsen.

For at undgå spekulation i de foreslåede regler foreslås særlige regler

for driftsmidler med en levetid under 3 år, edb-software og driftsmidler med

en anskaffelsessum under 8.100 kr. (1993). Det foreslås, at selskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, først skal kunne

fradrage udgifterne til disse driftsmidler i den skattepligtige indkomst for

indkomståret efter anskaffelsesåret, hvis driftsmidlerne erhverves med

henblik på udlejning eller allerede ved erhvervelsen er udlejet.

Straksafskrivning for sådanne aktiver skal først og fremmest tilgodese

virksomheder, der selv benytter dem aktivt i deres virksomhed. Disse

virksomheder beholder muligheden for at straksafskrive anskaffelsen allerede

i anskaffelsesåret, idet ændringen kun omfatter selskaber, der udlejer

aktiverne eller erhverver dem med henblik på udlejning.

Ad § 2, nr. 04

Ændringen er en konsekvensændring.

Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvensændring.

Til nr. 3 Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse, som sikrer fortsat

mulighed for saldoafskrivning i leveringsåret.

Til nr. 4 Ændringsforslaget er en konsekvensændring.

Til nr. 5 Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse, som sikrer fortsat

mulighed for saldoafskrivning i leveringsåret.

Til nr. 6 Efter de gældende regler i fusionsskatteloven er det en

betingelse for anvendelse af lovens regler ved fusion mellem danske og

udenlandske selskaber, ved fusion mellem udenlandske selskaber og ved

spaltning og tilførsel af aktiver, at der er opnået tilladelse hertil fra

Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Formålet med bestemmelserne herom er at imødegå skatteunddragelse eller

skatteundgåelse.

Efter de gældende regler er det normalt ikke en betingelse for anvendelsen

af fusionsskattelovens regler ved fusion mellem danske selskaber, at der er

opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.

Det er dog en betingelse, at der er opnået tilladelse fra Ligningsrådet

til at anvende fusionsskattelovens regler ved fusion mellem danske selskaber,

hvis et moderselskab fusionerer med sit datterselskab og det ikke i et

tidsrum af tre år forud for fusionsdatoen har besiddet den for gennemførelsen

af fusionen fornødne majoritet.

Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse fra

Ligningsrådet til at anvende fusionsskattelovens regler ved fusion mellem

danske selskaber, hvis et af de fusionerende selskaber inden for et tidsrum

af tre år forud for fusionsdatoen uden for normal samhandel har overtaget

aktiver fra sine selskabsdeltagere eller fra et selskab, der beherskes af et

eller flere af selskabsdeltagerne i de fusionerende selskaber.

Ligningsrådet kan i begge tilfælde fastsætte særlige vilkår for

tilladelsen.

For at imødegå, at fusion mellem danske selskaber anvendes som led i

selskabstømninger foreslås det, at Ligningsrådets tilladelse også skal være

en betingelse for anvendelse af lovens regler, såfremt et af de fusionerende

selskaber er stiftet inden for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af

fusionen, eller såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50

pct. af den samlede stemmeværdi i et af de fusionerende selskaber har skiftet

ejer inden for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen.

Ligningsrådet skal, ligesom efter de gældende regler, kunne fastsætte særlige

betingelser for tilladelsen.

Som eksempel kan nævnes, at en rådgiver er bekendt med, at et selskab A

skal afhænde sin virksomhed den 3. marts 1994.

Rådgiveren stifter eller køber (f.eks.) den 1. februar 1994 et

skuffeselskab B med uafsluttet 1. regnskabsperiode og lader samtidig dette

selskab købe leasingaktiver.

Rådgiveren køber aktierne i A i slutningen af marts 1994. A og B

fusioneres i april 1994 med B som det modtagende selskab og med 1. marts 1994

som fusionsdato. 1. marts 1994 kan være skæringsdatoen for det modtagende

selskabs regnskabsår, idet det nystiftede selskab B kan vælge at afslutte sit

første regnskabsår den 28. februar 1994.

Ved fusionen placeres de genvundne afskrivninger m.v., der realiseres den

3. marts 1994, i det modtagende selskabs andet regnskabsår, hvor der kan

afskrives på leasingaktiverne.

Ændringsforslaget er en værnsregel, som hindrer et utilsigtet provenutab.

Til nr. 7 Formålet med den i lovforslaget foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse er primært at modvirke de arrangementer, der er

etableret inden for de senere år, hvor der i anpartsprojekter med 10

deltagere eller færre investeres i mobile aktiver. Dette forslag har efter

sin ordlyd også virkning for aktiver anskaffet inden det tidligere

anpartsindgreb.

Efter ændringsforslaget begrænses den omhandlede

ikrafttrædelsesbestemmelse til alene at omfatte aktiver anskaffet den 12. maj

1989 eller senere. Herved skabes sammenhæng mellem lovforslaget og de

tidligere anpartsindgreb.

Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

Til nr. 8 Ved det foreslåede stk. 4 sikres det, at ændringsforslaget ikke

får tilbagevirkende kraft for de aktiver, der er omfattet af

ændringsforslaget under § 2, nr. 03, og som er anskaffet i perioden fra

lovforslagets fremsættelse til betænkningen afgives.

Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i den foreslåede § 01 skal have

virkning fra og med den 18. juni 1993, det vil sige for fusioner, der

vedtages denne dato eller senere.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Glønborg (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og

nogle af de skriftlige henvendelser

Foreningen af Statsautoriserede revisorer

Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Postgiro 6 43 16 58. Telex nr. 22491. Telefax nr. 33 11 09 13

Den 10. juni 1993

Vedrørende regeringens skatteomlægnings-

pakke

Foreningen har den 19. maj 1993 med tak modtaget de samtidig fremsatte

lovforslag vedrørende regeringens skatteomlægningenspakke. Med fremsendelsen

anmodede ministeren foreningen om at fremkomme med eventuelle bemærkninger

til forslagene.

Vi har på den baggrund i det følgende fremført foreningens væsentligste

bemærkninger til de nævnte forslag. Vi benytter lejligheden til tillige at

fremkomme med enkelte bemærkningerne til det af regeringen den 25. maj 1993

fremsatte lovforslag om arbejdsmarkedsfonde.

Vi skal tillade os at nævne, at vore bemærkninger er tilstræbt ikke at

være påvirket af fordelingspolitiske hensyn, interesseorganisationer m.v.,

men alene af faglige hensyn.

1. Generelle bemærkninger

- Det er afgørende for at sikre den for erhvervlivet nødvendige ro

omkring - og tillid til - skattesystemet, at så væsentlige ændringer af vort

skattesystem ikke gennemføres på et politisk spinkelt grundlag. Vi vil derfor

henstille til såvel regeringen som til oppositionen, at der opnås en

forhandlingsløsning.

- De fremsatte lovforslag indeholder endog særdeles komplicerede

sammenhænge. Sammenhænge, som ikke fuldt ud lader sig afdække på den korte

tid, der er til rådighed inden det bebudede tidspunkt for lovkompleksets

vedtagelse i indeværende måned.

- Vi skal derfor foreslå, at i det omfang lovforslagene vedtages inden

sommerferien, forpligter partierne bag vedtagelsen hinanden til inden et

nærmere fastsat tidspunkt at revurdere de vedtagne love.

- Det er generelt vor opfattelse, at lovforslagenes overgangsbestemmelser

ikke er tilstrækkeligt omfattende. Ud over at mangelen på disse bestemmelser

i de fremsatte lovforslag vil have urimelige konsekvenser for et betydeligt

antal skatteydere, jf. nedenfor, vil det skabe usikkerhed og uro forud for

fremsættelsen af fremtidige skattelovforslag. Det finder vi selvsagt

uheldigt.

- Vi kan fuldt ud tilslutte os ønsket om bedst muligt og effektivt at

imødegå forskellige »skattetænkningsaranngementer«. Det være sig

handel med »overskudsselskaber«, investeringsarrangementer på

Madeira m.v. De fremsatte lovforslag bærer præg af, at regeringen er meget

fikseret på at imødegå sådanne arrangementer. Så meget at man efter vor

opfattelse ikke i rimeligt omfang tager hensyn til de fremsatte lovforslags

negative konsekvenser for andre skatteydere. Vi vil derfor foreslå, at flere

af de fremsatte forslags lovtekster gøres mindre generelle. Herved vil

lovteksternes konsekvenser og anvendelse blive bragt bedre i overensstemmelse

med de respektive lovforslags bemærkninger, jf. nedenfor.

- Der foreslås indført skærpet beskatning af kapitalgevinster på en række

aktiver. Derimod foreslås kun i meget begrænset omfang fradrag for tab.

Begrundelsen for manglende - eller begrænset - fradrag for tab har hidtil -

som hovedregel - været, at avancer på de pågældende aktiver har været

skattefrie. Dette argument synes med det foreslåede udvidede

beskatningsgrundlag ikke længere at kunne opretholdes. En mere

»symmetrisk« beskatning end den foreslåede synes at være rimelig på

aktier, herunder børsnoterede aktier, ejendomme, ombygning af lejede lokaler

og visse finansielle kontrakter.

- Vi har med stor tilfredshed bemærket, at de såkaldte holdingregler i

ligningsloven foreslås ophævet. Vi har også noteret os forskellige andre

forenklinger. Det er dog vor opfattelse, at der samlet ikke er tale om nogen

forenkling af de danske skatteregler.

Nedenfor er anført vore væsentligste bemærkninger til de enkelte

lovforslag. Rækkefølgende er ikke udtryk for nogen prioritering.

L 293 - anpartsprojekter, overskudsselskaber m.v.

Efter forslaget skal alle indtægter og udgifter vedrørende udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe være omfattet af

anpartsreglerne uanset antal ejere og uanset formålet med udlejningen,

når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang.

Der synes at være usikkerhed om rækkevidden af den foreslåede ændring.

Som forslaget er formuleret, har vi dog noteres os, at der heller ikke

fremover er underskudsbegrænsning for godkendte skibsprojekter. Det samme

gælder anpartsprojekter etableret før 12. maj 1989, da der ikke er foreslået

ændringer af den eksisterende bestemmelse i personskattelovens § 13, stk. 6,

eller i overgangsreglerne i § 8, stk. 2, i 1989-lovændringen. Det ville være

hensigtsmæssigt, hvis dette blev præciseret.

Overskudsselskaber

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at formålet er at ramme handel med

overskudsselskaber.

Lovforslaget er imidlertid udformet så generelt, at det ikke alene gælder

ved ejerskifte af selskaber, men også rammer selskaber, der uden ejerskifte

investerer i driftsmidler og skibe til udlejning, og det hvad enten der er

overskud eller ej. Forslaget bør derfor omformuleres, så det kun rammer de

tilfælde, hvor nye aktionærer anvender afskrivning på udlejningsaktiver til

at fjerne skatten af indkomst optjent i selskaber, før aktierne bliver

overdraget.

Lovforslaget synes i øvrigt at have endnu en teknisk brist, der kan

illustreres med følgende eksempel:

Et selskab indgår i år 1 en værftskontrakt om bygning af et skib, der

leveres i år 3. Det er meningen, at skibet skal udlejes på bareboatvilkår.

Efter gældende regler kan der forskudsafskrives i år 1 og 2, og der kan

saldoafskrives i år 3 og følgende år.

En bogstavelig læsning af den foreslåede lovtekst fører til, at der kun

kan forskudsafskrives i år 2, og at saldoafskrivning først kan påbegyndes i

år 4. Der kan ikke afskrives i år 3, hvilket dog næppe har været meningen.

Spørgsmål 19:

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til vedlagte kronik af

rådgivende skatterevisor Christen Amby i Det Fri Aktuelt den 8. juni 1993,

herunder specielt de anførte forslag

a) om ændring af ligningsted ved flytning

b) om ændring af acontoskatteordningen ved overflytning af virksomhed til

nyt selskab og påfølgende hjemstedsflytning

c) om hurtig indsats fra told- og skatteregionerne ved overflytning af

virksomhed til nyt selskab

d) om mulighederne for at tilsidesætte en række af de såkaldte

10-mandsarrangementer.

Spørgsmål 25:

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til vedlagte artikel af 8. juni

1993 fra Det Fri Aktuelt: »Stadig fup med skatten«.

Svar:

I artiklen fremsætter Christen Amby følgende hovedsynspunkter:

- Der bør være mulighed for at opkræve acontoskat, når et selskab

realiserer store skattetilsvar og derefter sælges til andre aktionærer og

flytter hjemsted,

- lovindgrebet mod brug af underskudsselskaber bør være mere omfattende.

Der er behov for en generel regel om, at underskud i et selskab ikke kan

fremføres, hvis der er skiftet aktionærer og der ikke har været kapitalmæssig

dækning for dette underskud,

- de foreslåede lovgivningsopstramninger er ikke tilstrækkelige -

ligningen og skatteopkrævningen bør effektiviseres.

Kommentar:

Jeg er meget positivt indstillet over for Christen Ambys synspunkter. De

problemstillinger, som Christen Amby er inde på, er meget væsentlige, og vi

arbejder videre med dem i det omfang, de ikke allerede er omfattet af

skattereformen.

For så vidt angår de enkelte synspunkter kan jeg tilføje følgende:

- Vi arbejder fortsat over et bredt felt med forslag, der kan

effektivisere inddrivelse af restancer og for at ændre reglerne således, at

der opstår færre restancer.

- Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 (L 293 - bilag 6). Det

fremgår af svaret, at vi er opmærksomme på, at lovforslaget ikke er

tilstrækkeligt til at stoppe handelen med underskudsselskaber. Vi arbejder

videre med de komplicerede problemstillinger, der er forbundet med at finde

frem til den mest hensigtsmæssige skatteretlige regulering ved handel med

underskudsselskaber. Jeg forventer på den baggrund at kunne vende tilbage til

dette område til efteråret.

- Forbedret ligning indgår som led i regeringens udspil, og der skal

samarbejdes på tværs eksempelvis med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Skatteministeriet,

Den 8. juni 1993

Til

Folketingets Skatteudvalg

Ad forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (anparter,

overskuds- og underskudsselskaber) (L 293 - bilag 6)

I anledning af spørgsmål 7 i udvalgets skrivelse af 3. juni 1993 (L 293 -

bilag 6) skal jeg meddele følgende:

Spørgsmål 7:

Har ministeren helt opgivet at stoppe handelen med underskudsselskaber?

Svar:

Det foreliggende lovforslag omfatter en udbygning af reglerne om

underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15, stk. 5, sådan at indkomst fra

udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe ikke nedbringes af

underskud i et selskab, hvor mere end 50 pct. af aktiekapitalen har skiftet

ejere. Herved stoppes udnyttelsen af uudnyttede underskud ved placering af

afskrivningsberettigede aktiver i underskudsselskaber.

Forslaget er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at stoppe handelen med

underskudsselskaber. Jeg kan oplyse, at vi arbejder videre med de

komplicerede problemstillinger, der er forbundet med at finde frem til den

mest hensigtsmæssige skatteretlige regulering ved handel med

underskudsselskaber. Jeg forventer på denne baggrund at kunne vende tilbage

til dette område til efteråret.

Ole Stavad

/ Carsten Vesterø Jensen

Advokatfirmaet

Tommy V. Christiansen

Den 16. juni 1993

Tommy V. Christiansen, adv. (H), cand. merc.

Niels Kaiser, adv. (H)

Flemming Bastholm, adv. (L)

Michael Serup, adv. (L)

Vedrørende lovforslag nr. L 293 om ændring af forskellige skattelove

(anparter)

1. Generelt om anpartsindgrebet

Efter en gennemgang af regeringens lovforslag nr. L 293 vedrørende

anparter, overskudsselskaber og underskudsselskaber har vi fundet anledning

til at henlede Skatteudvalgets opmærksomhed på enkelte problemer i

forbindelse med de foreslåede ændringer af reglerne i personskatteloven

vedrørende anpartsprojekter.

Anpartsmarkedet har i de seneste år været præget af hovedsageligt to typer

projekter:

- Et stabilt antal projekter med et erhvervsmæssigt formål, en betydelig

beskæftigelsesmæssig effekt og sidst, men ikke mindst en skattemæssig

godkendelse i form af en bindende forhåndsbesked eller lignende.

- Et stærkt stigende antal projekter skabt med henblik på en ublu

berigelse af udbyderne og uden hverken realøkonomisk eller skattemæssigt

indhold. En meget stor del af disse sidstomtalte projekter kan allerede med

de nugældende skatteregler tilsidesættes.

Vi har naturligvis sympati for det af regeringen proklamerede formål, men

må med beklagelse konstatere, at man som middel gennemfører generelle regler,

der dels udelukker en i erhvervslivet almindelig anvendt finansieringsform,

dels udelukker legitim erhvervsudøvelse inden for enkelte og tilsyneladende

tilfældigt udvalgte brancher.

2. Konkret om formidling af udlejning af lystbåde

Som et eksempel på sidstnævnte, kan vi henvise til en række sunde

virksomheder, der har specialiseret sig i at formidle udlejning af lystbåde

til hovedsageligt udenlandske turister. Der er på linie med udlejning af

sommerhuse tale om et valutaskabende erhverv, der på det seneste bl.a. med

økonomisk støtte fra Ministeriet for Kommunikation og Turisme har skabt et

stærkt stigende indtægtsgrundlag.

Erhvervet er imidlertid på samme måde som sommerhusudlejningsbranchen, der

med skattereformen opnår begunstigelser i form af eksempelvis momsfritagelse

på formidlingsydelser, afhængig af et antal personer, der ejer en eller flere

lystbåde. På samme måde som i sommerhusudlejningsbranchen har man naturligvis

ikke mulighed for selv at finansiere en flåde på f.eks. 100 både. Samtidig

kan man ikke basere formidling for bådejere, der til dels selv anvender

bådene i ferieperioderne.

Man er i stedet henvist til bådejere, der har valgt at investere deres

penge i lystbåde med henblik på at opnå et økonomisk afkast af denne

investering.

På trods af betydelige og gentagne skattemæssige begrænsninger i branchens

aktiviteter inden for de seneste år, har branchen gentagne gange loyalt

forelagt nye projekter for Ligningsrådet med henblik på at opnå de fornødne

tilladelser og dispensationer. Vi har senest selv været branchen behjælpelig

med udarbejdelse af de fornødne ansøgninger til Ligningsrådet.

3. De fremtidige konsekvenser af anpartsindgrebet for branchen

Formålet med lovindgrebet har ifølge skatteministerens fremsættelsestale

været at skride ind mod »golde og ufrugtbare dispositioner uden reelt

økonomisk indhold«. At de skattemæssige konsekvenser af en persons

udlejning af en båd bygget på et dansk værft til kr. 1 mio. til tyske

turister falder ind under denne kategori kan undre, når det er almindeligt

accepteret, at 1000 personers udlejning af et tankskib bygget på et dansk

værft for kr. 100 mio. i kommanditselskabsform er skattemæssigt acceptabelt

ifølge skibsværftspakken.

At en person, der udlejer en lystbåd i modsætning til 10 kommanditister,

der udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom, falder ind under kategorien

»golde og ufrugtbare dispositioner uden reelt økonomisk indhold«,

er formentlig ej heller indlysende.

Med det seneste anpartsindgreb er muligheden for at drive erhvervsmæssig

udlejning af en eller flere lystbåde gennem et udlejningsbureau elimineret,

idet den enkelte bådejer nu personligt skal kunne dokumentere en månedlig

personlig arbejdsindsats på 50 timer. Herved overflødiggøres

udlejningsbureauerne, der hidtil har forestået markedsføring og den praktiske

udlejning, medens den enkelte bådejer ved selv at forestå markedsføring og

praktisk udlejning fortsat kan drive erhverv i personligt regi.

Konsekvensen af forslaget er således i realiteten, at man fjerner

grundlaget for de professinelle udlejningsbureauer, medens den enkelte

bådejer fortsat kan foretage skattemæssige afskrivninger, få tilbagebetalt

negativ momstilsvar og fratrække driftsomkostninger i anden indkomst.

I stedet for at gennemføre et generelt indgreb, der rammer i flæng, burde

man i stedet gennemføre en godkendelsesordning, der sikrer den

erhvervsmæssige aktivitet og det skattemæssige indhold i projekterne. En

sådan godkendelsesordning har man været i stand til at gennemføre vedrørende

skibsværftspakken, og det vil naturligvis ej heller være vanskeligt at

gennemføre ordningen for så vidt angår andre erhvervsfremmende projekter.

4. »Lovgivning med tilbagevirkende kraft«

Det fremsatte forslag har virkning fra og med den 19. maj 1993 for

aktiver, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere. Fra og med

indkomståret 1994 rammer lovforslaget imidlertid en række projekter og

personer, der i tillid til den dagældende lovgivning har disponeret for en

periode, der rækker ud over såvel den 19. maj 1993 som 1. januar 1994.

Såvel i forbindelse med lovændringerne i 1989 som i 1991 blev der indsat

regler, der sikrede, at personer, der havde anskaffet aktiver før

lovændringen, fortsat kunne anvende de regler, der gjaldt på tidspunktet,

hvor skatteyderen opstartede sin virksomhed eller anskaffede aktivet.

Mangelen på en regel, der sikrer personer, der har disponeret i tillid til

tidligere gældende ret, synes endnu mere betænkelig, når henses til, at told-

og skattemyndighederne selv har tvunget en lang række bådejere til at indgå

5-årige formidlingsaftaler med bådudlejningsbureauerne. Skattemyndighederne

har således gennem en længere årrække stillet det som en nødvendig, men dog

ikke tilstrækkelig betingelse, at bådejerne i forbindelse med indgåelse af

formidlingsaftaler udtrykkeligt fraskriver sig retten til selv at disponere

over båden i en 5-årige periode. Det må således antages, at en række

bådudlejningsbureauer kan fastholde bådejerne på aftaler indgået under ganske

andre skattemæssige forudsætninger som følge af skattemyndighedernes krav om

5-års-kontrakter.

Vi skal derfor foreslå, at der i overensstemmelse med de tidligere

lovændringer indsættes en regel, hvorefter personer, der har erhvervet

aktiver før den 19. maj 1993, fortsat kan anvende de tidligere gældende

regler.

5. Vedrørende dispensationsbeføjelse

I stedet for en egentlig overgangsregel har man valgt at lave en

dispensationsbeføjelse, som retssikkerhedsmæssigt må karakteriseres som

betænkelig.

Det betænkelige sættes i relief, når man læser bemærkningerne til

forslaget. Det anføres her, at »dispensationsbestemmelsen har til formål

at sikre, at der kan ske fritagelse fra de nye regler for

udlejningsvirksomhed, der allerede er etableret. Det kan dreje sig om en

allerede etableret udlejningsvirksomhed vedrørende skibe, der anvendes

erhvervsmæssigt. Derimod kan der ikke forventes dispensation for udlejning af

for eksempel lystfartøjer.«

Disse bemærkninger synes at fastlægge en usaglig forskelsbehandling mellem

erhvervsvirksomheder.

Det fremgår af cirkulæret til de nugældende anpartsregler, at reglernes

anvendelse forudsætter, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. I det

omfang virksomheden ikke drives på tiltrækkelig professionel måde med et

rimeligt økonomisk udbytte, har man som hidtil kunnet nægte fradrag for

afskrivninger og driftsomkostninger i anden indkomst efter de almindelige

skattemæssige regler om hobbyvirksomhed.

Med bemærkningerne til dispensationspraksis gennemfører man imidlertid

ikke en sondring mellem de udlejningsvirksomheder, der under hensyntagen til

intensitet og økonomisk udbytte, må karakteriseres som erhvervsmæssig og de

virksomheder, der alene kan karakteriseres som hobbyvirksomheder.

Bemærkningerne til dispensationsbestemmelsen lægger dermed op til, at man på

usagligt grundlag forskelsbehandler erhvervsmæssige virksomheder ud fra den

aktivitet, de udøver. Dispensation gives således ikke på grundlag af en

saglig vurdering af virksomhedens driftsøkonomi eller skattemæssige forhold,

men alene på grundlag af en objektiv konstatering af virksomhedens art.

Der er således grundlag for at give dispensation for virksomheder, der

formidler udlejning af biler, medens der ikke er mulighed for at give

dispensation for virksomheder, der formidler udlejning af både. Denne

forskelsbehandling synes ikke saglig.

Såfremt regeringen vil fastholde dette udgangspunkt, bør man ud fra en

almindelig skattemæssig lighedsgrundsætning præcisere selve lovens tekst i

stedet for at anføre disse konsekvenser »skjult« i bemærkningerne

til lovforslaget.

6. Konklusion

Konklusionen på ovenstående må efter vor opfattelse være enkelte

justeringer i det fremsatte lovforslag. Det er vor opfattelse, at der med

fordel kan gennemføres en godkendelsesordning, efter hvilken seriøse og

beskæftigelsesfremmende projekter kan opnå det blå stempel, medens useriøse

skattearbitragearrangementer kan nægtes godkendelse.

Det er endvidere vor opfattelse, at der under alle omstændigheder bør

indføres en overgangsregel, hvorefter skatteydere, der i tillid til tidligere

lovgivning har disponeret, ikke rammes af indgrebet.

Endelig er det vor opfattelse, at den foreslåede dispensationsbeføjelse

bør ændres, således at kriterierne nøje fastlægges i selve loven, og således

at der ikke gennemføres en usaglig forskelsbehandling mellem

erhvervsvirksomheder.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra MS Skat A/S.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,

hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori

lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse.

Ved 2. behandling af lovforslaget stemte Fremskridtspartiet for de

ændringsforslag, der betød forbedringer af lovforslaget.

Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed,

jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed. Idet

Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, ønsker

Fremskridtspartiet at reducere samtlige skatter mest muligt.

Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre, at den kraftigt

reducerede offentlige sektor kan finansieres med færrest mulige

tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men målet må også være, at de få

nødvendige offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem

frivillige bidrag.

Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter eller afgifter til

finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten og det offentlige

skal udføre. Betingelsen for kraftige skattelettelser er derfor politisk

vilje til at nedbringe de offentlige udgifter tilsvarende. Men selv om der er

tale om politisk bestemte opgaver, der dermed skal finansieres over de

offentlige budgetter med skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de

organer og institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i

meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat

varetagelse.

Skatter ødelægger samfundsøkonomien og de enkeltes privatøkonomi, da

skatterne virker som tyveri fra den enkeltes privatøkonomi. Hvis

samfundsøkonomien skal forbedres, er det nødvendigt at reducere skatterne

mest muligt.

Spørgsmålet om skattelettelser er snævert forbundet med den offentlige

sektors udgiftsbehov. Jo større de offentlige udgifter er, jo større må

indtægterne (skatterne) nødvendigvis være. Fremskridtspartiet accepterer ikke

større skattelettelser, uden at de ledsages af modsvarende reduktioner i de

offentlige udgifter; ellers opnås bare store underskud.

Jo færre opgaver det politisk bestemmes at det offentlige skal udføre, jo

færre penge skal der opkræves i skatter og afgifter. Derfor er det nødvendigt

med omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer af den

offentlige sektor.

Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den foreliggende

skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte danskerne og gennem

beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang. Det er umuligt.

Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode ideer, men

desværre betyder helheden, at de positive elementer undergraves og i værste

fald gøres decideret negative. I forbindelse med omlægningen af

skatteskalaerne for personlig indkomst er det glædeligt, at regeringen har

indset nødvendigheden af at nedsætte skatterne. I en situation med voksende

behov for international handel kædet sammen med den øgede internationale

mobilitet for såvel arbejdskraft, varer og serviceydelser som kapital og ikke

mindst med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende

nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.

Fremskridtspartiet har i adskillige år plæderet for lavere skatter.

Regeringens lovforslag er udarbejdet med baggrund i den særlige danske

skattetradition, hvor skattelettelser reelt kun består af skatteomlægninger.

Fremskridtspartiet ønsker derimod, at skattelettelser skal udformes med et

særligt strategisk sigte, der tager højde både for den nuværende

ledighedsudvikling og de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes

adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje skatteniveau. Mindretallet

vil derfor foreslå, at skattelettelserne i stedet sammensættes på en sådan

måde, at de tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede

målsætninger.

Dette lovforslag har til formål at stoppe et hul i skattelovgivningen i

det tilfælde, hvor flere personer indgår i et anpartsselskab. Især retter

lovforslaget sig mod forskudsafskrivning. Problemet er imidlertid, at

lovforslaget ikke kun rammer de fiktive selskaber. Ingen ved selvfølgelig

reelt, hvor stort problemet er med skattesvindel på denne måde.

Mange gode og fornuftige selskabers aktiviteter vil blive umuliggjort af

dette lovforslag. Hvis der sker omfattende skattesvindel på dette område, er

det ikke hensigtsmæssigt de facto at fjerne muligheden for selskabernes

virke; derimod burde kontrollen strammes op.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter