1988 BTL 245 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ANPARTER) NR L 245 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og skatteministerens besvarelse
heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Blaabjerg Kommune,
Dansk Anparts Investering A/S,
Dansk Energi Management A/S,
Danske Vindkraftværker,
Djernæs, Eivind, Mariager,
DMK-Holding A/S,
First Decision,
Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter/FDV,
Foreningen af Halmleverandører på Bornholm,
Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark,
Skibsværftsforeningen,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
JME Byg A/S,
Mercandia Kommanditisternes Repræsentantskab, Rådet,
Mercandia Rederierne v. Per Henriksen,
Nielsen, Søren Lange, Nørre Nebel, og
Nordsø Ferieland.
Skatteministerens kommentarer til nogle af disse henvendelser er optrykt
som bilag til betænkningen.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
Læs alt
stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan
på nuværende tidspunkt ikke tage endelig stilling til lovforslaget.
Mindretallet finder, at behandlingen i udvalget har været lemfældig og
utilstrækkelig. Således fremkom ministerens ændringsforslag få minutter før
betænkningsafgivelse blev besluttet af udvalgets flertal. For SF, der er
tilhænger af dette indgreb, er det helt utilfredsstillende, at vi ikke ved,
om stoppet for anpartsfiduser bliver et reelt stop for vindmøller, jf.
besvarelsen af spørgsmål nr. 1-4 og 7-9 samt ministerens kommentarer til
henvendelser fra Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter og Danske
Vindkraftværker, der er optrykt som bilag til denne betænkning. På dette
mangelfulde grundlag er det således umuligt at tage stilling til
lovforslaget.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) mener,
at eet af (skatte)lovgivningens vigtigste formål i disse år er at tilskynde
til fremtidsrettede investeringsopgaver. Derfor skal den, der iværksætter
noget sådant, have en let skattegang på Jord. Det foreliggende lovforslag
drejer sig først og fremmest om nyskabelser, der ikke løftes af een enkelt,
men af samvirker mellem for eksempel 100 med hver een procent. Disse hundrede
vil lovforslaget kanøfle, fordi de tre regeringspartier som sædvanlig først
og fremmest er betændte med kortsynet og aldeles uforstandig
socialistinficeret jantemisundelighed. Da dette dominerer langt det meste af
forslaget, indstiller Fremskridtspartiet dette til forkastelse ved 3.
behandling.
Partiet havde gerne stillet masser af detaljerede, udførligt motiverede
ændringsforslag, også selv om ministerens forhåndsforbrødring med
socialisterne ville gøre det udsigtsløst at få disse ændringsforslag
vedtaget, men der har ikke været fornøden tid til at udforme mere end
nedennævnte ændringsforslag nr. 8, 10 og 11, som indstilles til vedtagelse.
Hvad angår ministerens ændringsforslag stemmer Fremskridtspartiet imod nr.
1-4 og for nr. 5, 6, 7, 9 og 12.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil
ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF, FP og CD):
Til § 1
1) Det under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 1, nr. 10, affattes
således:
»10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af
ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens
drift i væsentligt omfang,».
2) I det under nr. 3 foreslåede § 13, stk. 6, affattes
1. og 2. pkt. således:
»Underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en virksomhed, som
nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, skal fratrækkes i samme indkomstårs
positive særlige eller almindelige indkomst fra virksomheden. Et resterende
underskud i almindelig eller særlig indkomst kan ikke fratrækkes i den
skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige indkomst, men fremføres til
modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst i et senere indkomstår
fra samme virksomhed.«
Til § 3
3) I den under nr. 2 foreslåede § 29, stk. 1, affattes 1.
pkt. således:
»Har en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som
ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang, skal virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles
skatteregnskab efter skattelovgivningens almindelige regler.«
4) I det under nr. 2 foreslåede § 29, stk. 1, affattes 3.
pkt. således:
»Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for
de pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF og CD):
5) I det under nr. 2 foreslåede § 29, stk. 3, affattes 2.
pkt. således:
»Det gælder dog ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser,
hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.«
Til § 4
6) I det under nr. 2 foreslåede § 8 S, stk. 3, ændres
»1. februar« til: »1. maj«.
Nye paragraffer
7) Efter § 5 indsættes som nye paragraffer:
» § 01
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december
1988, ophæves § 3, stk. 8.
§ 02
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 12.
december 1988, ophæves § 7 B, stk. 2.«
Til § 6
Af et mindretal (FP):
8) I stk. 2 (2 steder), stk. 5 (4 steder), stk. 6 og
stk. 7 ændres »1989« til: »1999«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF og CD):
9) Stk. 2 affattes således:
» Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning for indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige anskaffer virksomheden den 12. maj
1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en del af virksomheden
før den nævnte dato, har §§ 1 og 2 ikke virkning for indkomst fra denne del
af virksomheden. §§ 1 og 2 har endvidere virkning for indkomst fra
selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige har anskaffet
virksomheden eller en del heraf før den 12. maj 1989 og virksomheden på denne
dato eller senere anskaffer aktiver eller overtager anden virksomhed, uden at
dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. En overgang af
virksomheden til et dødsbo efter ejeren eller dennes ægtefælle, udlæg til en
arving, ægtefælle eller legatar fra et dødsbo eller udlevering af dødsbo til
længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo anses ikke som
anskaffelse efter bestemmelserne i dette stykke.«
Af et mindretal (FP):
10) I stk. 4 ændres »§§ 3 og 4« til: »§ 3, nr.
1«.
11) I stk. 4 indsættes som 2. pkt.:
»§ 3, nr. 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 1999.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF og CD):
12) Stk. 7 affattes således:
»§ 5, nr. 2, og §§ 01 og 02 har virkning for aktiver, der anskaffes
den 12. maj 1989 eller senere.«
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslaget er betingelsen om anpartshaverens personlige arbejdsindsats
i virksomheden formuleret således, at indkomsten er omfattet, når den
skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang.
Ifølge ændringsforslaget er betingelsen om anpartshaverens personlige
arbejdsindsats formuleret således, at indkomsten er omfattet af lovforslaget,
såfremt den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang.
Det præciseres hermed, at en anpartshaver, der slet ikke deltager i
virksomhedens drift, også omfattes af lovforslaget.
Til nr. 2
Efter § 9, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat m.v. kan en skattepligtig
negativ særlig indkomst fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst.
Med ændringsforslaget præciseres, at en negativ særlig indkomst også
omfattes af underskudsbegrænsningen i den foreslåede bestemmelse til
personskattelovens § 13, stk. 6. Dette indebærer, at negativ særlig indkomst
fra anpartsvirksomheden ikke kan modregnes efter reglerne i lov om særlig
indkomstskat m.v. i almindelig indkomst.
Efter ændringsforslaget skal der ske modregning af underskud i almindelig
eller særlig indkomst i positiv særlig eller almindelig indkomst fra
virksomheden i samme indkomstår. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at et
resterende underskud herefter ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige
indkomst, men fremføres til modregning i et senere indkomstårs positive
almindelige eller særlige indkomst fra samme virksomhed.
I det omfang, der efter modregning af f.eks. et underskud i almindelig
indkomst i samme indkomstårs positive særlige virksomhedsindkomst fremkommer
en resterende negativ indkomst, skal denne modregnes i positiv
virksomhedsindkomst i et senere indkomstår, hvad enten den positive indkomst
er almindelig eller særlig indkomst. Tilsvarende gælder, såfremt der for det
pågældende indkomstår er en negativ særlig virksomhedsindkomst.
Bestemmelserne gælder både ved ophør af den fælles anpartsvirksomhed
(anpartsprojektet) og ved anpartshaverens afståelse af en anpart. Herefter
vil det være muligt at modregne tidligere års underskud i positiv indkomst i
form af avance ved afståelse af anpartsvirksomhedens aktiver.
Til nr. 3
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr.
1. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 4 og 5
Med ændringsforslagene præciseres, at i tilfælde, hvor den skattepligtige
har et afskrivningsgrundlag, der er forskelligt fra de øvrige, skal den
pågældende ikke bruge det fælles skatteregnskab for hverken
afskrivningsgrundlaget eller afskrivningssatser. Den skattepligtige kan i
disse tilfælde selv vælge afskrivningssatser for anpartsvirksomhedens
aktiver.
Til nr. 6
Det foreslås, at fristen for indberetning af det fælles skatteregnskab til
skattemyndighederne ændres fra den 1. februar til den 1. maj. Herved får
revisorer m.fl. mere tid til at udarbejde regnskaberne i
anpartsvirksomhederne.
Til nr. 7 og 12
Efter lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås leasingreglerne ophævet. Efter
investeringsfondslovens § 3, stk. 8, kan henlæggelser til investeringsfonds
ikke anvendes til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet af afsnit V
A i afskrivningsloven. Efter etableringskontolovens § 7 B, stk. 2, anses
anskaffelse af aktiver, der er omfattet af samme afsnit i afskrivningsloven,
ikke som etablering og berettiger derfor heller ikke til forlods afskrivning
på de nævnte aktiver.
I konsekvens af den foreslåede ophævelse af leasingreglerne kan ovennævnte
bestemmelser ligeledes ophæves.
Det foreslås, at ophævelsen af de nævnte bestemmelser har virkning for
aktiver, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere.
Til nr. 8 og 11
Opnår Fremskridtspartiet flertal i Folketinget fra og med 1993, vil
indkomstskatten være endeligt afviklet i 1999, og det foreliggende forslag
vil herefter ingen skade gøre.
Til nr. 9
Lovforslagets § 6, stk. 2 og 7, er med ændringsforslaget affattet på ny.
Efter lovforslaget udgør alle anparter tilhørende en anpartshaver i f.eks.
samme kommanditselskab een virksomhed for anpartshaveren. Det indebærer
f.eks., at for en anpartshaver, der har anskaffet en anpart før den 12. maj
1989 og en anpart den 12. maj 1989 eller senere i samme virksomhed, vil begge
anparter udgøre een virksomhed.
Med ændringforslaget præciseres det, at i disse tilfælde vil anparterne
blive betragtet som to andele i samme virksomhed. Den anpart, der er
anskaffet før den 12. maj 1989, vil dog fortsat blive beskattet efter
gældende regler, mens den anpart, der er anskaffet den 12. maj 1989 eller
senere, vil blive omfattet af lovforslagets bestemmelser om
kapitalindkomstbeskatning og underskudsbegrænsning.
Ændringsforslaget til § 6, stk. 2, indeholder også en bestemmelse, der
muliggør succession i afdødes anpart.
Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til at lade arvinger og
legatarer succedere i afdødes anpart, ligesom afdødes ægtefælle ved hensidden
i uskiftet bo heller ikke kan overtage afdødes anpart, uden at det efter
lovforslaget bliver betragtet som en anskaffelse.
Endvidere vil gældende regler føre til, at en anpart, der udlægges
længstlevende ægtefælle i forbindelse med skifte af uskiftet bo, anses for en
nyanskaffelse efter lovforslaget.
Ændringsforslaget går ud på at undtage anskaffelse af anparter i
ovennævnte situationer, således at anskaffelse i disse situationer ikke anses
for at have fundet sted. Afgørende for, om lovforslagets regler finder
anvendelse, vil herefter være, hvornår afdøde anskaffede virksomheden.
Til nr. 10
Før ligningslovens § 28 blev vedtaget af Folketinget den 21. september
1974, påviste Fremskridtspartiet reglens urimelighed, jf. Folketingstidende
1973-74 (2. samling), forhandlingerne sp. 8539-8541 og Tillæg B sp. 1656.
Fremskridtspartiet har fortsat en sej kamp efter disse retningslinier, se
f.eks. L 38 af 17. december 1975 og L 182 af 16. april 1982 om ændringer i
ligningsloven, jf. nærmere henholdsvis Folketingstidende 1975-76,
forhandlingerne sp. 1631-1654, 3296-3309 og 3625-3630 samt Tillæg A sp.
989-990 og Tillæg B sp. 159-160, og Folketingstidende 1981-82 (2. samling),
Tillæg A sp. 4473 og forhandlingerne sp. 7318.
Senest demonstrerede Folketingets øvrige partier deres kærlighed til
ligningslovens § 28 den 11. november 1987, da Folketinget, se
Folketingstidende 1987-88 (1. samling), forhandlingerne sp. 1684 ff.,
nedsablede Fremskridtspartiets L 34 af 27. oktober 1987, hvis ordlyd var
fuldstændig identisk med det, skatteministeren nu foreslår som § 3, nr. 1, i
nærværende lovforslag.
Fremskridtspartiet er glad for, at vi nu for vel hundredeogsyttende gang
oplever, at folketingsflertallet tyvstjæler et Fremskridtsforslag og
fremsætter det, som om det var vokset i de gamle partiers egen urtegård.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 1:
Får det konsekvenser for danske vindmøller med over 10 ejere, at
renteudgifter ikke længere vil kunne fradrages i anden form for indkomst,
idet vindmøller ikke indtjener skattepligtig indkomst, da de alene leverer
energi til vindmølleejerne som el-forbrugere?
Svar:
Efter at have drøftet spørgsmålet med energiministeren, skal jeg oplyse
følgende:
Efter lovforslagets § 1, nr. 1, beskattes indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den
skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, som
kapitalindkomst. Efter lovforslagets § 1, nr. 3, kan et skattemæssigt
underskud ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige indkomst, men kun
fremføres til modregning i positiv indkomst i et senere indkomstår fra samme
virksomhed.
I de fastsatte skatteregler for vindmøller (SD-cirkulære 1987-11) sondres
der mellem vindmøller, der kun producerer elektricitet til privat brug, og
vindmøller, der producerer elektricitet erhvervsmæssigt. Producerer en
vindmølle ikke væsentlig mere elektricitet, end ejeren forbruger, holdes
indtægter og udgifter, herunder afskrivning, uden for indkomstopgørelsen.
En uvæsentlig nettoudbetaling fra elværket for den leverede elektricitet
anses at reducere de udgifter, der ikke er fradragsberettigede, og er dermed
skattefri. Hvis nettoudbetalingen fra elværket udgør mere end 10 pct. af
værdien af ejerens private elektricitetsforbrug, foreligger der normalt
erhvervsmæssig produktion. I så fald indtægtsføres betalingen for den solgte
strøm (med fradrag af udgifter til ejerens eget forbrug) og der kan foretages
forholdsmæssigt fradrag for driftsomkostninger, herunder afskrivninger.
Ovennævnte regler gælder kun for ejere, der bor inden for
forsyningsområdet for det selskab, der aftager strømmen, eller i samme
kommune, hvori vindmøllen etableres, eller inden for en afstand af 10 km fra
vindmøllen. Hvis bopælskravet ikke er opfyldt, behandles vindmølledriften
efter de almindelige regler om opgørelse af overskud fra erhvervsmæssig
virksomhed.
Ejes vindmøllen af flere personer i forening, f.eks. et interessentskab,
gælder ovennævnte regler tilsvarende. Afgørelsen af, om der er tale om en
erhvervsmæssigt drevet vindmølle eller en privat vindmølle, skal foretages
for hver enkelt ejer.
En vindmølle, der ejes af mere end 10 personer, og som ikke producerer
væsentlig mere strøm, end ejerne forbruger, jf. ovenfor, anses ikke for
selvstændig erhvervsvirksomhed for de pågældende ejere. Disse vindmølleejere
berøres derfor ikke af lovforslaget. For renteudgifter på et lån optaget af
den enkelte vindmølleejer til finansiering af vindmøllekøbet eller lån
optaget af vindmøllelauget, f.eks. et fælles kreditforeningslån, vil der for
den enkelte vindmølleejer være fradragsret efter skattelovgivningens
almindelige regler som for andre renteudgifter på private lån.
Driver ejerne af en vindmølle, der ejes af flere end 10 personer, møllen
erhvervsmæssigt, vil de pågældende ejere blive omfattet af lovforslaget,
såfremt der kun er tale om uvæsentlig arbejdsindsats i virksomhedens drift. I
disse tilfælde vil et skattemæssigt underskud inkl. renteudgifter, som ejerne
hæfter fælles for, fra en vindmøllevirksomhed, der anskaffes den 12. maj 1989
eller senere, ikke kunne modregnes i anden indkomst hos vindmølleejeren, men
kun kunne fremføres til modregning i senere positiv indkomst fra samme
vindmøllevirksomhed.
Spørgsmål 2:
Kan ministeren bekræfte, at bestemmelsen i § 1, nr. 2, betyder, at
udlejning gennem en virksomhed, hvor alle aktiver har under 10 ejere, men
hvor det samlede antal ejere overstiger 10, vil være omfattet af
bestemmelsen?
Svar:
Efter forslagets § 1, nr. 2, beskattes indkomst fra udlejningsvirksomheder
som kapitalindkomst, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler
udlejning af aktiver for mere end 10 ejere. Det gælder uanset antallet af
ejere af det enkelte aktiv. Afgørende for, om indkomsten omfattes, er
således, om virksomheden formidler udlejning af aktiver for over 10 personer.
I tilfælde, hvor alle aktiver, som en virksomhed formidler udlejning af, har
under 10 ejere pr. aktiv, vil indkomsten således være omfattet, når blot det
samlede antal ejere af alle aktiver, som virksomheden formidler udlejning af,
overstiger 10.
Spørgsmål 3:
Ministerens kommentar udbedes til omstående artikel i Det Fri Aktuelt 16.
maj 1989. Specielt udbedes ministerens vurdering af, hvorvidt den danske
vindmølleindustri vil kunne klare sig på verdensmarkedet uden ændring af L
245.
Spørgsmål 4:
Hvilke initiativer påtænker ministeren til sikring af dansk
vindmølleindustris fortsatte vækst og eksistens?
Svar:
Spørgsmålene overvejes for tiden i Energiministeriet.
Spørgsmål 7:
Anser skatteministeren det for unaturligt, at langsigtede virksomheder i
de første indarbejdelsesår - forventet eller overraskende - giver underskud,
og hvordan definerer ministeren nærmere i relation til denne problemstilling
det, der blev kaldt kriseprojekter under førstebehandlingen? (Skal det være
foretagender, der er deres konkurrenter så overlegne, at de kan afstå fra
skattefradraget, samtidig med at underskuddet opstår?)
Svar:
Når en ny virksomhed påbegyndes, har den ikke sjældent et skattemæssigt
underskud de første år efter starten. Det kan skyldes store udgifter i
forbindelse med etableringen, udgifter til markedsføring m.v.
Det er karakteristisk for en række anpartsprojekter, at de er lagt an på
at give et skattemæssigt underskud gennem en årrække. Underskuddet fremkommer
bl.a. som følge af anpartshaverens adgang til at foretage skattemæssige
afskrivninger, der overstiger de kontante indskud, som anpartshaveren skal
foretage i forbindelse med anpartsinvesteringen.
Forslaget går ud på at kapsle et underskud fra anpartsvirksomheden ind,
således at det kun kan fremføres til modregning i overskud fra samme
virksomhed i senere indkomstår. Hermed fjernes de umiddelbare skattemæssige
fordele ved anpartsinvesteringen.
Derimod indebærer forslaget, at projekter, der giver et skattemæssigt
overskud, bliver lempeligere beskattet end efter de gældende regler.
Afgørende for, om en investor vil investere i et anpartsprojekt, er
herefter ikke længere, at der ved investeringen kan opnås en skattebesparelse
på kort sigt, men om virksomheden på længere sigt giver et rentabelt
overskud.
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes uddybe bemærkningerne til § 4 om fælles
afskrivningsgrundlag med hensyn til anparter købt før udløbet af indkomståret
1988, hvor ejerne har valgt forskellige afskrivningsprocenter for 1988 (og
eventuelle tidligere regnskabsår).
Svar:
Efter lovforslagets § 3, nr. 2, skal virksomheder med flere end 10 ejere,
hvoraf nogle i uvæsentligt omfang deltager i virksomhedens drift, udarbejde
et fælles skatteregnskab for disse ejere. Udarbejdelsen af et fælles
skatteregnskab skal ske fra og med indkomståret 1989 og gælder for alle
virksomheder uanset virksomhedens etableringstidspunkt.
I det fælles skatteregnskab skal anvendes samme afskrivnings- og
nedskrivningssatser for de pågældende ejere. Efter gældende regler kan den
enkelte anpartshaver selv vælge afskrivningssats for aktiver omfattet af
anpartsvirksomheden. Det kan derfor forekomme, at anpartshaverne i samme
projekt får et forskelligt afskrivningsgrundlag.
Indtil maj 1983 var der adgang til at anvende investeringsfonds- og
etableringskontomidler til forlods afskrivning på aktiver, der anskaffes i
»masseanpartsprojekter«. Ved forlods afskrivninger reduceres den
afskrivningsberettigede anskaffelsessum med et beløb, der afskrives forlods.
Det antages, at mange anpartshavere i anpartsprojekter, der er etableret før
dette tidspunkt, har anvendt investeringsfonds- og etableringsmidler i
forbindelse med køb af anparter. Disse anpartshavere vil typisk have hævet
forskellige beløb, hvorved der fra starten fremkommer forskellige
afskrivningsgrundlag.
En køber af en brugt anpart vil som hovedregel ved købet få et andet
afskrivningsgrundlag end de oprindelige ejere.
Disse forhold er baggrunden for, at efter lovforslaget skal det fælles
skatteregnskab ikke omfatte afskrivninger for anpartshavere, der har
afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere. Disse anpartshavere skal ved
indkomstopgørelsen derfor selv foretage de korrektioner, som et
afskrivningsgrundlag, der er forskelligt fra afskrivningsgrundlaget for de
øvrige anpartshavere, giver anledning til.
Spørgsmål 9:
Hvorfor skal den fra 1957 gældende frihed til individuelt at vælge
afskrivningsprocenter beskæres på det specialområde, som nærværende forslag
omfatter?
Svar:
Det fælles skatteregnskab skal udarbejdes for alle virksomheder uanset
virksomhedens etableringstidspunkt, jf. besvarelsen af spørgsmål 8. Det
fælles skatteregnskab skal af anpartshaveren anvendes ved indkomst- og
formueopgørelsen. Det gælder dog ikke for så vidt angår afskrivninger, hvis
anpartshaveren har et afskrivningsgrundlag, der afviger fra de øvrige ejere.
Begrundelsen for at pålægge ejerne at anvende samme afskrivningssatser
skal søges i de administrative fordele, der herved opnås ved anvendelsen af
det fælles skatteregnskab. Det fælles skatteregnskab skal anvendes af
anpartshaverne ved indkomst- og formueopgørelsen.
Samme afskrivningssatser for alle ejere i et nyetableret projekt vil give
samme afskrivningsgrundlag. Herved bliver det muligt for ejerne at opgøre
indkomsten fra anpartsvirksomheden som kun eet beløb, som virksomheden skal
indberette til de centrale skattemyndigheder. Hvis der fortsat skulle være
adgang for hver enkelt anpartshaver til at vælge afskrivningssatser, ville
den administrative forenkling, der er sigtet med det fælles skatteregnskab,
mindskes.
Bestemmelserne om et fælles skatteregnskab for de nævnte virksomheder
minder i princippet om reglerne for aktieselskabers skatteregnskaber. I et
aktieselskab kan de enkelte aktionærer ikke individuelt vælge
afskrivningssatser ved indkomstopgørelsen for selskabet med virkning for
aktieudbytte, men afskrivninger foretages ved opgørelsen af selskabets
indkomst.
Bilag 2
Skatteministerens kommentarer til nogle af de henvendelser, som udvalget
har modtaget I anledning af en henvendelse som udvalget har modtaget fra
Forbrugerforeningen Danske Vindkraftværker (L 245 - bilag 26) skal jeg
bemærke:
Foreningen stiller følgende 2 spørgsmål:
1. Hvorledes vil lovforslaget virke for et vindmøllelaug med flere end 10
ejere, når en enkelt ejer har såvel privat som erhvervsmæssigt forbrug?
2. Hvorledes vil lovforslaget virke for et vindmøllelaug med mere end 10
ejere, når mere end 10 ejere har blandet privat og erhvervsmæssigt forbrug?
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 (bilag 14) om den
skattemæssige behandling af private forbrugsmøller. Herudover kan følgende
anføres til de stillede spørgsmål:
Ad 1:
Blandet privat og erhvervsmæssigt elektricitetsforbrug kan f.eks. være en
landmand, der anvender vindmøllens produktion i såvel den erhvervsmæssige del
af landbrugsvirksomheden som i den private.
For en ejer, der har såvel privat som erhvervsmæssigt
elektricitetsforbrug, gælder, at sælges der ikke væsentlig mere strøm end
ejeren forbruger, skal indtægten for solgt elektricitet ikke indtægtsføres.
Der kan foretages skattemæssige afskrivninger og fradrages driftsudgifter med
en andel, som svarer til forholdet mellem det erhvervsmæssige kWh-forbrug og
det samlede kWh-forbrug.
Producerer møllen væsentligt mere strøm, end ejeren forbruger såvel
erhvervsmæssigt som privat, skal indtægten for solgt elektricitet
indtægtsføres. I møllens skattepligtige overskud skal modregnes udgiften til
ejerens privatforbrug.
I et vindmøllelaug med mere end 10 ejere, hvor kun en enkelt ejer har
såvel privat som erhvervsmæssigt elektricitetsforbrug, vil denne ejer ikke
blive omfattet af lovforslaget, hvis de øvrige ejere udelukkende anvender
vindmøllen privat.
Ad 2:
Hvis der i et vindmøllelaug er flere end 10 ejere, der har et blandet
privat og erhvervsmæssigt elektricitetsforbrug, vil de pågældende ejere blive
omfattet af lovforslaget.
I anledning af skrivelse af 19. maj 1989 fra Foreningen af Danske
Vindmøllefabrikanter/FDV (L 245 - bilag 22) samt skrivelse af 19. maj 1989
fra Forbrugerforeningen Danske Vindkraftværker (L 245 - bilag 23) skal jeg
bemærke:
Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter og Forbrugerforeningen Danske
Vindkraftværker anfører, at fællesmøllelaug, som etableres af private
borgere, bliver omfattet af lovforslaget.
Eftersom ejerne af fællesmøllerne er fritaget for indkomstskat af den
solgte elektricitet efter SD-cirkulære nr. 1987 - 11, mener foreningerne, at
renteudgifter på lån, som vindmøllelaugene har optaget, medfører, at ejerne
får et underskud, som de ifølge lovforslaget ikke vil kunne modregne i anden
indkomst.
I svaret på udvalgets spørgsmål 1 er det anført, at vindmøller, der ejes
af mere end 10 personer, og som ikke producerer væsentligt mere strøm, end
ejerne forbruger, ikke anses for selvstændig erhvervsvirksomhed efter
ovennævnte SD-cirkulære. Som følge heraf berøres disse vindmølleejere ikke af
forslaget. For renteudgifter på lån, som vindmøllelauget har optaget, vil der
derfor være fradragsret for den enkelte vindmølleejer efter
skattelovgivningens almindelige regler.
I anledning af nedenstående spørgsmål i skrivelse af 23. maj 1989 fra
Dansk Anpartsinvestering (L 245 - bilag 41) til Folketingets Skatte- og
Afgiftsudvalg skal jeg bemærke:
1. Er det rigtigt, at dispensationsbestemmelsen vedrørende skibe kun
gælder projekter udbudt efter 12. maj 1989, således at »brugte«
skibsanparter ikke stilles dårligere end godkendte nye projekter?
Svar:
Dispensationsbestemmelsen vedrørende skibe gælder kun for skibsanparter
erhvervet efter 12. maj 1989. For anparter i eksisterende projekter berøres
ejerne ikke af lovforslaget, medmindre anparterne sælges videre efter
skæringsdagen. Køber vil da blive omfattet af underskudsbegrænsningen i
forslagets § 13, stk. 6.
Det er ikke tanken at udstrække godkendelserne til at omfatte
skibsanparter i allerede eksisterende skibsprojekter, som sælges efter
skæringsdagen. Disse anparter vil dermed være stillet ganske som andre
anpartsprojekter, hvor en eventuel ny køber efter skæringsdagen skal anvende
de nye regler, mens ejere af anparter fra før skæringsdagen skal bruge gamle
regler.
2. Kan et fremført underskud ved projektudløb/førtidig frasalg af anparter
modregnes i beregning af genvundne afskrivninger/avance ved afståelse?
Svar:
Der vil blive stillet et ændringsforslag, hvorefter underskud i almindelig
og særlig indkomst fra anpartsvirksomheden skal fratrækkes i samme
indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst. Et resterende
underskud i almindelig eller særlig indkomst fremføres til modregning i
positiv almindelig eller særlig indkomst i et senere indkomstår fra samme
anpartsvirksomhed.
Ændringsforslaget gælder både ved ophør af den fælles anpartsvirksomhed
(anpartsprojektet) og ved anpartshaverens afståelse af en anpart. Herefter
vil det være muligt at modregne tidligere års underskud i positiv indkomst i
form af avance ved afståelse af anpartsvirksomhedens aktiver.
3. Vil en medejer af en eksisterende selvstændig erhvervsvirksomhed med
under 10 ejere ved optagelse af yderligere ejere i virksomheden, således at
ejerantallet bliver større end 10, blive omfattet af lovforslaget?
Svar:
Lovforslaget omfatter kun investorer, der køber en anpart efter den 12.
maj 1989. Hvis virksomheden optager nye ejere efter skæringsdatoen, vil de
nye ejere blive omfattet af forslaget. Derimod kan de gamle investorer stadig
benytte de hidtidige regler, bortset fra reglerne om fælles
regnskabsaflæggelse. De gamle regler kan benyttes af disse investorer, selv
om ejerantallet kommer op over 10, og selv om deres deltagelse er passiv.
4. Der spørges endvidere, om der i tilfælde, hvor en investor har anparter
i et bestående K/S og efter den 12. maj 1989 opkøber yderligere (brugte)
anparter i samme K/S, om anparterne da skal betragtes som tilhørende to
virksomheder, hvor de nye henholdsvis de gamle anparter fremføres på separate
saldi.
Svar:
Efter lovforslaget skal der for virksomheder, der ejes af mere end 10
personer, og hvori nogle kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt
omfang, udarbejdes et fælles skatteregnskab for disse ejere. Dette krav
gælder for både nye og gamle virksomheder.
I de tilfælde hvor den skattepligtige har et afskrivningsgrundlag, der er
forskelligt fra de øvrige ejere, f.eks. på grund af køb af en brugt anpart,
skal den pågældende ejer ikke bruge det fælles skatteregnskab for hverken
afskrivningsgrundlaget eller afskrivningssatser. Den skattepligtige skal da
selv vælge afskrivningssatser for de aktiver, som anparten omfatter.
Selv om alle anparter i samme K/S udgør kun en erhvervsvirksomhed for
anpartshaverne, kan det således forekomme, at en anpartshaver vil få to eller
flere afskrivningssaldi.
I den beskrevne situation vil alle anparter således betragtes som
tilhørende en virksomhed. hvis en køber af en brugt anpart får et andet
afskrivningsgrundlag for denne part, end de øvrige ejere har for deres
anparter, omfatter det fælles skatteregnskab ikke afskrivningsgrundlag og
afskrivningssatser for den »brugte« anpart. Den skattepligtige skal
derfor ved sin indkomst- og formueopgørelse anvende det nye
afskrivningsgrundlag, der fremkommer ved købet, og selv fastsætte
afskrivningssatser.
5. Det foreslås, at lovforslagets bestemmelser om
kapitalindkomstbeskatning og underskudsbegrænsning ikke får virkning ved salg
af »brugte« anparter, idet det vil ramme sælger af anparter, f.eks.
dødsboer og skilsmisseboer m.v., særlig hårdt.
Svar:
Det vil administrativt være meget besværligt at afgrænse de nævnte
salgssituationer fra andre salgssituationer. Såfremt der skal gøres
undtagelse i salgssituationerne, vil det udgøre en væsentlig undtagelse til
lovforslaget. Der kan i øvrigt henvises til kommentaren af 24. maj 1989 til
pkt. 5 i skrivelse af 17. maj 1989 fra Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg (L 245 - bilag 12).
Jeg vil dog fremsætte et ændringsforslag, hvorefter en efterlevende
ægtefælle eller arving har mulighed for at benytte de regler, som afdøde var
undergivet.
6. Det foreslås, at indberetningsfristen den 1. februar for det fælles
skatteregnskab udskydes.
Svar:
Der vil blive stillet et ændringsforslag, hvorefter fristen udskydes.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder. Udvalget
har modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra:
Advokatfirmaet O. Bondo Svane,
Dansk Anparts Investering A/S,
Dansk Energi A/S,
Dansk Energimanagement,
Danmarks Rederiforening,
DMK-gruppen og
Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter/FDV.
Skatteministeren har over for udvalget oplyst følgende:
På baggrund af de særlige forhold, der gør sig gældende for eksporten af
de danske vindmøller, har regeringen og Socialdemokratiet drøftet andre
modeller for projektfinansiering end anpartsformen. Der er enighed om, at
regeringen med virkning fra senest 1. januar 1990 tilvejebringer en
finansieringsordning til gavn for dansk vindmølleeksport.
Ordningen skal sikre mulighed for såvel kortsigtet som langsigtet
finansiering (8-10 år) med en finansieringsgrad på op til omkring 80 pct. af
projektværdien. Ordningen skal sigte på større eksportprojekter.
Regeringen vil undersøge mulighederne for at etablere en sådan ordning
inden for rammerne af den eksisterende eksportkreditordning. Rammen for
statens garantiforpligtelse skal være 750 mio. kr., og vindmøllebranchen skal
selv bære en del af den samlede risiko.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet er særdeles tilfreds med, at ministeren er indstillet på at
tilvejebringe en finansieringsordning for vindmøller. Socialistisk Folkeparti
havde gerne set en ordning omfattende alle vedvarende energianlæg og har
stillet ændringsforslag for at lukke den manglende finansieringsperiode fra
12. maj 1989 til udgangen af 1990.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil meddele sin
stilling til de stillede ændringsforslag ved 3. behandling af lovforslaget.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse og vil redegøre for sin
stilling til de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.
Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
3. behandling.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP, CD og KRF):
Til § 1
1) I det under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 1, nr. 12, ændres
»personer.« til: »personer,».
2) I nr. 2 indsættes efter det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 12:
»13) indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere
end 10 personer lejer aktiver ud til samme lejer.«
3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 4 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Stk. 1, nr. 13, gælder dog ikke udlejning af aktiver
til privat benyttelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis udlejeren
deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.«»
4) I det under nr. 3 foreslåede § 13, stk. 6, ændres (to
steder) »nr. 10 eller 12,» til: »nr. 10, 12 eller 13,».
Til § 2
5) Paragraffen affattes således:
» § 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 16. august 1988,
ændres i § 1, stk. 1, 2. pkt., »nr. 10,» til: »nr. 10,
12 eller 13,».«
Til § 8
Af et mindretal (SF):
6) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 5. Loven gælder ikke for indkomst fra en virksomhed,
der fremstiller vedvarende energianlæg. Bestemmelsen i stk. 1 gælder
virksomheder, der anskaffes inden 1. januar 1990, og hvor energianlægget er
færdiggjort inden 1. januar 1991.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
Bemærkninger
Til nr. 1-5
Lovforslaget omfatter indkomst fra udlejning af aktiver, bortset fra ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom, når udlejning sker gennem en virksomhed,
som formidler udlejning af aktiver for flere end 10 personer. Lovforslaget
omfatter imidlertid ikke indkomst fra udlejning, når flere personer udlejer
aktiver til samme lejer, der anvender aktiverne i sin egen drift. Det kan
f.eks. være et rederi, der af flere personer lejer containere til brug i
rederiet, eller et pengeinstitut, der af flere personer lejer PC'ere til brug
i virksomheden.
Det er fundet rimeligt, at også denne form for udlejning omfattes af
lovforslaget.
Ved ændringsforslag nr. 2 indsættes et nr. 13 til personskattelovens § 4,
stk. 1, hvorefter indkomst fra udlejning af aktiver bliver omfattet af
lovforslaget, når en lejer af flere end 10 personer lejer aktiver til brug i
virksomhedens drift. Såfremt det udlejede aktiv har flere end 10 personer som
ejere, vil indkomsten være omfattet af lovforslagets § 1, nr. 1.
Med ændringsforslag nr. 3 indsættes et stk. 5 i personskattelovens § 4,
hvorefter udlejning af aktiver til privat benyttelse undtages fra det
foreslåede nr. 13 til personskattelovens § 4, stk. 1. Undtagelsen indebærer,
at lovforslaget ikke vil omfatte biler, lystbåde og lignende, der anvendes
til privat benyttelse.
Endvidere omfattes indkomsten fra udlejningsvirksomheden ikke af
lovforslaget, hvis udlejeren deltager i udlejningsvirksomhedens drift i
væsentligt omfang.
Ændringsforslag nr. 4 indeholder en konsekvensændring af bestemmelserne om
underskudsbegrænsning i lovforslagets § 1, nr. 3, som følge af
ændringsforslag nr. 2.
Desuden foreslås ved ændringsforslag nr. 5 en konsekvensændring af
virksomhedsskatteloven. Ændringen indebærer, at virksomhedsskatteordningen
ikke kan anvendes på indkomst, som er omfattet af ændringsforslag nr. 2.
Ændringsforslag nr. 1 er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget undtages vedvarende energianlæg, der finansieres ved
hjælp af anparter, fra de i lovforslaget indeholdte beskatningsregler,
således at de indtil 12. maj i år gældende regler videreføres for anparter,
der tegnes inden udgangen af 1989, og hvor det anlæg, som anparterne
vedrører, er færdiggjort inden udgangen af 1990. Vedvarende energianlæg
omfatter anlæg, hvor energiproduktionen f.eks. er baseret på halm, træflis,
biogas, sol og vind.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BSF 53 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT UNDLADE AT UDNYTTE EN EVENTUEL BEVILLING TIL SVENDBORG VÆRFT Retsinformation · 4. november 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Byomdannelse) Retsinformation · 11. april 2003
- 1989 BTL 71 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. (GODKENDELSE AF VINDKRAFTANLÆG M.V.) NR L 71 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 9. maj 1990
- 2000/416/EF: Kommissionens beslutning af 29. marts 2000 om statsstøtte fra Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for Kvaerner Warnow Werft GmbH (1999) og om ændring af beslutning 1999/675/EF (meddelt under nummer K(2000) 1008) (EØS-relevant tekst) (Kun den tyske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 29. marts 2000
- 2000/131/EF: Kommissionens beslutning af 26. oktober 1999 om Spaniens statsstøtte til statsejede skibsværfter (meddelt under nummer K(1999) 3864) (EØS-relevant tekst) (Kun den spanske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 26. oktober 1999
- Cirkulære om skibsværftsaftalen m.v. Retsinformation · 29. januar 1988