Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENSIDIGE FORSIKRINGSFORENINGERS OMDANNELSE TIL AKTIESELSKABER M.V.) NR L 36 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 36Betænkning over lovforslagFolketinget7. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels mundtligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt

som bilag til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Advokatfirmaet Arendorff & Partnere,

Assurandør-Societetet,

Christiansen, J. L., Skanderborg, og P. Frederiksen, Arden, og

Realkreditrådet.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren

stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og det

af skatteministeren under nr. 11 stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder på baggrund af ministerens besvarelse af spørgsmål 23

ingen anledning til at gennemføre ændringsforslagene nr. 4, 9 og 10, da der

ikke er aktuelle behov herfor ifølge de foreliggende oplysninger. Ministerens

øvrige ændringsforslag forbedrer ikke lovforslagets indhold, hvorfor de ikke

kan støttes. Derimod er det væsentligt, at ændringsforslagene nr. 3, 5 og 7,

stillet af mindretallet, vedtages, da der i modsat fald vil ske en væsentlig

generel lempelse af beskatningen, der ikke er tilsigtet.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men kan stemme for de under nr. 3, 5 og 7 stillede ændringsforslag.

Læs alt

Mindretallet ønsker hverken at stemme for eller imod de under nr. 4, 9 og 10

stillede ændringsforslag. Mindretallet er tilhænger af, at en

Investeringsfond for Østlandene i lighed med Industrialiseringsfonden for

Udviklingslandene friholdes for beskatning. Men udvalgsbehandlingen har klart

vist, at der er spekulationsmuligheder, jf. spørgsmål 6, ved at sikre

sambeskatning med livs/skadesforsikringsselskaber og ved at åbne mulighed

for, at ikkebeskattede kursavancer, der hensættes til bonus, kan indgå som

efterfølgende fradrag. Det var netop denne fidus, SF's lovforslag nr. L 30,

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Ændret

overgangsbeskatning for gensidige forsikringsselskaber), forsøgte at stoppe.

Et flertal har beklageligvis afvist dette.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin

stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og

KRF):

1) Indledningen affattes således:

»I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 569 af 7. august 1990, foretages følgende

ændringer:».

2) Før den foreslåede ændring, som bliver nr. 1, indsættes som nyt

nummer:

»01. § 14 c affattes således:

»§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de

er anvendelige, tilsvarende anvendelse:

1) Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der

er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende

fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.«»

Til § 2

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

3) Nr. 1 affattes således:

»1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) gensidige forsikringsforeninger, hvis ikkeerhvervsmæssige

indtægter overstiger 1 mio. kr., medmindre den gensidige forsikringsforening

udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet

bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,

samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig

forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,

jf. § 14 d i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., og som ikke

er omfattet af nr. 1, 2 eller fondsbeskatningsloven,».«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og

KRF):

4) I det under nr. 2 foreslåede nye § 1, stk. 1, nr. 5

b, indsættes efter »Institutter godkendt i henhold til

realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1,» ordene:

»foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2,».

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 1, stk. 3 og 4, ændres »stk. 1,

nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og

KRF):

6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »de i § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber« til: »de i § 1, stk. 1, nr.

1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.«.'

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

7) Nr. 14 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og

KRF):

8) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 31, stk. 3, nr. 4, indsættes efter

»gensidige forsikringsforeninger« ordene: »samt andre

selskaber, foreninger m.v.«.'

Til § 3

9) Nr. 3 affattes således:

»3. § 1, nr. 4 og 5, ophæves.«

10) Nr. 4 affattes således:

»4. § 1 A ophæves.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV og

KRF):

11) Nr. 12 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at udvide adgangen til skattefri fusion af foreninger

omfattet af fondsbeskatningsloven.

Ved lov nr. 255 af 25. april 1990 blev der indsat en ny § 14 c i

fusionsloven, som bl.a. giver foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens §

1, nr. 2, (brancheforeninger) mulighed for at fusionere skattefrit.

Tilsvarende blev der givet foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1,

nr. 3, (arbejdsmarkedssammenslutninger) mulighed for at fusionere skattefrit.

Derimod blev der ikke givet hjemmel til skattefri fusion af brancheforeninger

med arbejdsmarkedssammenslutninger. Baggrunden var, at der ikke syntes at

være behov herfor på daværende tidspunkt.

Der har nu vist sig at være et behov, hvorfor fusionslovens § 14 c

foreslås ændret.

Til nr. 3, 5 og 7

Ved ændringsforslagene vil den gensidige forsikringsforening først blive

omfattet af den fulde beskatning, såfremt den ikkeerhvervsmæssige indtægt

overstiger 1 mio. kr. Hvis den ikkeerhvervsmæssige indtægt er mindre end det

nævnte beløb, vil den gensidige forsikringsforening være at beskatte i

henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at den

ikkeerhvervsmæssige indkomst er undtaget fra beskatning. Ved i bestemmelsens

stk. 3 og 4 at indføje en henvisning til stk. 1, nr. 5, sikres det, at

afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og ikkeerhvervsmæssige indtægter er den

samme både i relation til stk. 1, nr. 5 og 6.

I forhold til bundfradraget i lovforslagets § 2, nr. 14, vil

bagatelgrænsen kun komme de små forsikringsforeninger til gode. Såfremt

forsikringsforeningen har en ikkeerhvervsmæssig indtægt, der overstiger 1

mio. kr., vil foreningen således blive beskattet af den fulde indkomst.

Til nr. 4, 9 og 10

Foreninger, der i forbindelse med realkreditinstitutters omdannelse til

aktieselskaber modtager aktiver fra et oprettet realkreditaktieselskab,

beskattes efter fondsbeskatningsloven som fonde. Det følger af lov nr. 255 af

25. april 1990.

Efter lovforslaget skal også realkreditinstitutter m.v., som ikke lader

sig omdanne til aktieselskaber, overflyttes til selskabsskatteloven, hvorved

fondsbeskatningsloven bliver en lov for registreringspligtige fonde og

foreninger samt for foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2.

Det foreslås, at også foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk.

2, overflyttes til selskabsskatteloven, hvor de hører mere naturligt hjemme.

Overflytningen vil bortset fra et bundfradrag på 25.000 kr. ikke medføre

nogen forskel for så vidt angår foreningernes indkomstopgørelse eller

fradragsmuligheder.

Overflytningen vil dog medføre, at foreningerne får mulighed for

sambeskatning med f.eks. realkreditaktieselskaber svarende til, hvad der

efter ændringsforslag nr. 5 skal gælde for foreninger, der ejer

forsikringsaktieselskaber.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at forslaget om at ophæve

reglerne om udlandslempelse i regeringens lovforslag nr. L 4, Forslag til lov

om ændring af forskellige skattelove. (Skatteomlægninger), er trukket

tilbage.

Nærværende ændringsforslag vil medføre, at sparekasser, brugsforeninger og

finansierings- og kreditinstitutter m.v. fortsat får mulighed for at opnå

udlandslempelse.

Det foreslås endvidere, at gensidige forsikringsforeninger, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, omfattes af reglerne i

selskabsskattelovens § 17, stk. 2, om udlandslempelse. Dette vil være en

naturlig følge af, at disse foreninger i øvrigt beskattes som aktieselskaber.

Til nr. 8

Ved lovforslagets § 2, nr. 1, er det hensigten at sikre, at de selskaber,

foreninger m.v., der opstår ved en ændring af den gensidige

forsikringsforening, vil være undergivet de samme skattemæssige regler som de

gensidige forsikringsforeninger. Den eneste forskel er ifølge bemærkningerne

til § 2, nr. 1, in fine, at disse selskaber, foreninger m.v. ikke får det

foreslåede bundfradrag.

Imidlertid har det vist sig, at disse selskaber, foreninger m.v. ikke

efter de gældende regler har mulighed for sambeskatning. Dette skyldes den

snævre formulering af selskabsskattelovens § 31, stk. 4, nr. 5, der kun

omtaler reelle gensidige forsikringsforeninger.

Idet selskaberne og foreningerne, der nu indføjes i § 1, stk. 1, nr. 5, er

undergivet samme beskatning som de gensidige forsikringsforeninger, foreslås

det, at de også får samme mulighed for sambeskatning. I øvrigt vil

beskatningen af de pågældende selskaber, foreninger m.v. svare til en reel

aktieselskabsbeskatning.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforslag nr. L 9, Forslag

til lov om ændring af forskellige skattelove. (Ophævelse af

dobbeltbeskatningen af aktieudbytte), er gennemført. Ifølge dette lovforslag

ophæves fondsbeskatningslovens § 12.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse

heraf:

Spørgsmål 2:

»Der ønskes en udtømmende redegørelse for, hvilke foreninger,

andelsselskaber m.v. der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, samt hvor meget en normalbeskatning med 40 pct. ville indbringe i

provenu fra de foreninger m.v., der i dag beskattes efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

Svar:

Der kan ikke gives nogen udtømmende opremsning af, hvilke foreninger,

andelsselskaber m.v. der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6.

Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, således at forstå, at den

omfatter de selvstændige skattesubjekter, som ikke er omfattet af en af de

øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven eller

fondsbeskatningsloven.

Der kan således alene foretages en negativ afgrænsning af bestemmelsen.

Som eksempel på typiske foreninger, der er omfattet af bestemmelsen, kan

nævnes foreninger, der varetager almennyttige eller almenvelgørende formål,

hobbyformål eller andre ikkefaglige formål. Dernæst omfatter bestemmelsen en

række ældre selvejende institutioner, som ikke opfylder betingelserne for at

være omfattet af fondsbeskatningsloven.

Foreninger m.v., der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af

selskabsskattelovens regler om beskatning af kooperationer m.v., vil også

være omfattet af bestemmelsen.

For indkomstårene 1988 og 1989 har den pålignede selskabsskat vedrørende

foreninger, institutioner m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, udgjort henholdsvis 290 mio. kr. og 425 mio. kr. fordelt på

700-800 foreninger m.v. Skattepligten omfatter alene indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed.

Det er ikke muligt at opgøre merprovenuet ved en generel

selskabsbeskatning af den samlede indkomst i disse foreninger m.v., fordi der

ikke foreligger statistiske oplysninger om den del af den samlede indkomst,

der ikke er skattepligtig.

Spørgsmål 6:

»Kan der efter lovforslagets vedtagelse dannes egentlige

forsikringskoncerner, dvs. sambeskattede koncerner, hvori indgår såvel et

skadesforsikringsselskab som et livsforsikringsselskab?»

Svar:

Som det fremgår af lovforslagets § 1, jf. den foreslåede § 14 d, stk. 7,

i fusionsloven og bemærkningerne hertil, kan der etableres egentlige

koncerner, hvori indgår såvel et skadesforsikringsselskab som et

livsforsikringsselskab.

Ifølge forsikringslovgivningen kan livsforsikringsvirksomhed og

skadesforsikringsvirksomhed ikke drives i det samme selskab. Uanset

omdannelsen til aktieselskab vil det derfor være nødvendigt at opretholde

såvel livsforsikringsselskaber som skadesforsikringsselskaber.

Såfremt de almindelige betingelser for sambeskatning er opfyldt, vil

sambeskatning også for sådanne selskaber kunne finde sted.

Spørgsmål 8:

»Er det korrekt forstået, at hvis enten den faktiske

anskaffelsesværdi eller værdien pr. 31. december 1990 af et gensidigt

livsforsikringsselskabs obligationsbeholdning er højere end den

regnskabsmæssigt bogførte værdi i forsikringsselskabets regnskab pr. 31.

december 1990, så vil dette forsikringsselskab efter indtræden under

beskatning - jf. lov nr. 889 af 29. december 1989 - kunne bruge denne højere

værdi som grundlag for opgørelsen af sine skattepligtige kursavancer, medens

det samme forsikringsselskab bruger den lavere bogførte værdi som grundlag

for beregning af sine regnskabsmæssige kursavancer, der derefter er

grundlaget for beregning af bonushensættelse til forsikringstagerne?

Er de hensættelser til bonus, der foretages efter 1. januar 1991 på

grundlag af ikke beskattede kursavancer, skattemæssigt fradragsberettigede?

Hvis dette er tilfældet og der dermed frembringes skattemæssigt underskud,

kan dette underskud så overføres til fradrag i den skattepligtige indkomst

for et skadesforsikringsselskab gennem en sambeskatning, hvis selskaberne har

ladet sig omdanne til selskaber og dannet en forsikringskoncern skattefrit

efter dette lovforslags bestemmelser?»

Svar:

Spørgsmålet knytter sig til overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35

K, der blev indført ved lov nr. 889 af 29. december 1989, hvor gensidige

forsikringsforeninger blev gjort skattepligtige fra og med indkomståret 1991.

Det er korrekt, at gensidige forsikringsselskaber i forbindelse med

overgangen til fuld beskatning har mulighed for vedrørende fordringer at

vælge markedsværdi (primo 1991) frem for regnskabsmæssig værdi som

indgangsværdi ved opgørelsen af skattepligtige avancer. Forskellen mellem

(den højere) markedsværdi og de regnskabsmæssige værdier vil med tiden også

blive regnskabsmæssigt registreret, men ikke beskattet. En sådan gevinst kan

livsforsikringsselskaber realisere skattefrit og henlægge med fradragsret til

fordel for de forsikrede. Fradragsretten bevirker, at der kan opstå et

skattemæssigt underskud, som kan udnyttes, såfremt livsforsikringsselskabet

er sambeskattet med f.eks. et skadesforsikringsselskab.

Socialistisk Folkeparti har den 28. december 1990 fremsat lovforslag (L

30) om ændret overgangsbeskatning for gensidige livsforsikringsselskaber.

Ifølge forslaget skal indgangsværdierne for livsforsikringsselskaber, der

overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, være de

regnskabsmæssige værdier for at forhindre fremkomsten af underskud som følge

af ovennævnte henlæggelsesmuligheder.

Situationen forekommer imidlertid stort set ikke i praksis. Der eksisterer

således kun 3 gensidige livsforsikringsselskaber, hvoraf de to store allerede

før 1991 var skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5.

Disse selskaber er derfor ikke omfattet af overgangsreglen i

selskabsskattelovens § 35 K.

Spørgsmål 9:

»Hvis der svares bekræftende på ovenstående spørgsmål, vil

ministeren så oplyse den faktiske forskel - selvfølgelig anslået - på de

skattemæssige indgangsværdier og de regnskabsmæssige indgangsværdier for de

gensidige livsforsikringsselskaber?»

Svar:

Den regnskabsmæssige værdi af fordringsbeholdningen i det ene gensidige

livsforsikringsselskab, der pr. 1. januar 1991 blev skattepligtigt i medfør

af lov nr. 889 af 29. december 1989, udgjorde i henhold til

Forsikringstilsynets beretning knap 18 mio. kr. ultimo 1989.

Det må på denne baggrund konstateres, at forskellen mellem de

skattemæssige og de regnskabsmæssige indgangsværdier pr. 1. januar 1991 for

dette selskab vil være af en meget begrænset størrelsesorden.

Spørgsmål 10:

»Hvis ovenstående spørgsmål om skabelse af ekstra fradrag besvares

bekræftende, overvejer ministeren så at foretage ændringer i

ikrafttrædelsesreglerne eller i nærværende lovforslag?»

Svar:

Det overvejes ikke at foreslå ændringer i ikrafttrædelsesreglen i

selskabsskattelovens § 35 K. Som nævnt i svaret på spørgsmål 8 er

overgangsreglen kun relevant for eet gensidigt livsforsikringsselskab, hvis

aktiver må betegnes som ubetydelige i denne henseende.

Derudover er det min principielle opfattelse, at der ingen forbindelse er

mellem et fradrag som det omhandlede og måden, det er finansieret på. Det er

ikke og bør ikke være afgørende, om en hensættelse til fordel for

forsikringstagerne sker på baggrund af beskattede indtægter eller ej.

Spørgsmål 12:

»Hvad er baggrunden for, at § 17, stk. 4, foreslås opretholdt, når

denne bestemmelse ifølge ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr.

176 (Alm. del - bilag 342, folketingsåret 1989-90) kun bruges for to

selskaber?

Hvad er baggrunden for, at netop disse to selskaber skal have skattefrihed

for renter og lignende, jf. ovennævnte besvarelse?»

Svar:

Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan skatteministeren fritage

holdingselskaber helt eller delvis for beskatning, når deres eneste faktiske

virksomhed er at eje eller administrere aktier i et bestemt andet selskab,

hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Det fremgår af min besvarelse af udvalgets spørgsmål 176 (Alm. del - bilag

342, folketingsåret 1989-90), at adgangen til bevillingsmæssig lempelse efter

denne bestemmelse tager sigte på holdingselskaber, der er oprettet med det

formål at bevare dansk indflydelse på ledelsen af datterselskaber, der er

hjemmehørende her i landet.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan således ikke anvendes som en

almindelig lempelsesregel for holdingselskaber, der har andre indtægter ud

over udbytte fra her i landet hjemmehørende datterselskaber, hvori de ejer

mindst 25 pct. af aktierne.

Som jeg også anførte i svaret, mener jeg, at selv om reglen kun har været

anvendt i stærkt begrænset omfang, er det hensigtsmæssigt at bibeholde den

mulighed, som reglen giver, for at lempe i ganske særlige tilfælde.

På grund af reglerne om tavshedspligt kan jeg ikke nærmere kommentere de

to konkrete sager.

Spørgsmål 15:

»Det bedes nærmere begrundet, at disse marginale ændringer medfører

så store edb-udgifter. Er det korrekt forstået, at det vil koste op mod

400.000 kr. i edb-udgifter at »flytte« beskatningen af ca. 10

realkreditinstitutter fra fondsbeskatningsloven til selskabsskatteloven?

Hvorledes vil disse omkostninger blive dækket?»

Svar:

I forbindelse med fondsbeskatningslovens gennemførelse blev der udviklet

et selvstændigt fondsbeskatningssystem (FBS) ved siden af det hidtidige

selskabsskattesystem (SSR). De foreslåede lovændringer vil medføre, at de

institutioner, der er blevet beskattet i medfør af fondsbeskatningslovens §

1, nr. 4, fra skatteåret 1992-93 skal overflyttes fra

fondsbeskatningssystemet til selskabsskattesystemet.

I selskabsskattesystemet skal institutionerne indplaceres som ny kategori,

samtidig med at de fjernes fra fondsbeskatningssystemet.

Etableringen af den nye kategori i selskabsskattesystemet påvirker det

meste af dette system, og alene omkostningerne i den forbindelse skønnes at

andrage ca. 110.000 kr.

Omkostningerne i forbindelse med ændringer i fondsbeskatningssystemet

afhænger af, hvorledes de under fondsbeskatningslovens § 1, nr. 5, nævnte

foreninger behandles systemmæssigt for skatteåret 1991-92, idet det bemærkes,

at foreningerne ikke hidtil har været selvstændigt skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven. Omkostningerne til ændringerne i dette system skønnes

at udgøre ca. 85.000 kr.

Endelig forudsætter de foreslåede lovændringer tilretninger i statens

register over erhvervsdrivende (SE). Ud over forskellige ændringer af

maskinel art, som nødvendiggøres af de omtalte ændringer af henholdsvis

fondsbeskatnings- og selskabsskattesystemet, drejer det sig om ændring af

forskellige tekster og billeder. Omkostningerne hertil skønnes at være ca.

125.000 kr.

De samlede edb-udgifter i forbindelse med lovforslagets gennemførelse

skønnes således at udgøre ca. 320.000 kr., og disse udgifter vil kunne

afholdes inden for Told- og Skattestyrelsens nuværende bevillinger gennem

omprioriteringer.

Spørgsmål:

»Udvalget udbeder sig en liste over gensidige forsikringsselskaber

og oplysning om, fra hvilket tidspunkt de forskellige selskaber blev

beskattet.«

Svar:

De gensidige forsikringsforeninger er enten skattepligtige efter

bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 eller 6.

Hovedparten af de gensidige forsikringsforeninger er på nuværende

tidspunkt omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Disse foreninger er alene skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed,

hvilket ikke omfatter leverancer til medlemmer. Disse gensidige

forsikringsforeninger er således ofte skattefri.

Skattemyndighedernes tavshedspligt forhindrer, at der gives oplysninger om

de enkelte foreningers skatteforhold.

Told- og Skattestyrelsen kan derudover oplyse, at Styrelsen ikke

umiddelbart systemmæssigt kan udtrække oplysninger til besvarelse af det

stillede spørgsmål.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har stillet et spørgsmål til skatteministeren, som optrykkes som

bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S)

Trøjborg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncher (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.

Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 24:

»Vil ministeren bekræfte, at der med vedtagelsen af

ændringsforslagene nr. 4, 9 og 10 ikke sker formuemæssige ændringer for en

aktieejende realkreditforening og det ejede aktieselskab med indførelsen af

sambeskatning?»

Svar:

Uanset at to selskaber er sambeskattet, behandles selskaberne stadig som

to selvstændige subjekter. Der er således ingen mulighed for uden videre at

overføre formuegoder fra det ene selskab til det andet.

Sambeskatningen indebærer udelukkende, at der opgøres en

sambeskatningsindkomst, der udgør summen af de enkelte selskabers indkomst.

På denne måde vil et eventuelt underskud i et af selskabaerne kunne udnyttes

til fradrag i et andet selskab.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter