1990 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENSIDIGE FORSIKRINGSFORENINGERS OMDANNELSE TIL AKTIESELSKABER M.V.) NR L 36 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels mundtligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt
som bilag til denne betænkning.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Advokatfirmaet Arendorff & Partnere,
Assurandør-Societetet,
Christiansen, J. L., Skanderborg, og P. Frederiksen, Arden, og
Realkreditrådet.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og det
af skatteministeren under nr. 11 stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder på baggrund af ministerens besvarelse af spørgsmål 23
ingen anledning til at gennemføre ændringsforslagene nr. 4, 9 og 10, da der
ikke er aktuelle behov herfor ifølge de foreliggende oplysninger. Ministerens
øvrige ændringsforslag forbedrer ikke lovforslagets indhold, hvorfor de ikke
kan støttes. Derimod er det væsentligt, at ændringsforslagene nr. 3, 5 og 7,
stillet af mindretallet, vedtages, da der i modsat fald vil ske en væsentlig
generel lempelse af beskatningen, der ikke er tilsigtet.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men kan stemme for de under nr. 3, 5 og 7 stillede ændringsforslag.
Læs alt
Mindretallet ønsker hverken at stemme for eller imod de under nr. 4, 9 og 10
stillede ændringsforslag. Mindretallet er tilhænger af, at en
Investeringsfond for Østlandene i lighed med Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene friholdes for beskatning. Men udvalgsbehandlingen har klart
vist, at der er spekulationsmuligheder, jf. spørgsmål 6, ved at sikre
sambeskatning med livs/skadesforsikringsselskaber og ved at åbne mulighed
for, at ikkebeskattede kursavancer, der hensættes til bonus, kan indgå som
efterfølgende fradrag. Det var netop denne fidus, SF's lovforslag nr. L 30,
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Ændret
overgangsbeskatning for gensidige forsikringsselskaber), forsøgte at stoppe.
Et flertal har beklageligvis afvist dette.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin
stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og
KRF):
1) Indledningen affattes således:
»I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 569 af 7. august 1990, foretages følgende
ændringer:».
2) Før den foreslåede ændring, som bliver nr. 1, indsættes som nyt
nummer:
»01. § 14 c affattes således:
»§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de
er anvendelige, tilsvarende anvendelse:
1) Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven.
2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende
fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.
3) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.«»
Til § 2
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
3) Nr. 1 affattes således:
»1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) gensidige forsikringsforeninger, hvis ikkeerhvervsmæssige
indtægter overstiger 1 mio. kr., medmindre den gensidige forsikringsforening
udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet
bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,
samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig
forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,
jf. § 14 d i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., og som ikke
er omfattet af nr. 1, 2 eller fondsbeskatningsloven,».«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og
KRF):
4) I det under nr. 2 foreslåede nye § 1, stk. 1, nr. 5
b, indsættes efter »Institutter godkendt i henhold til
realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1,» ordene:
»foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2,».
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 1, stk. 3 og 4, ændres »stk. 1,
nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.'
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og
KRF):
6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »de i § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber« til: »de i § 1, stk. 1, nr.
1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.«.'
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
7) Nr. 14 udgår.
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og
KRF):
8) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 31, stk. 3, nr. 4, indsættes efter
»gensidige forsikringsforeninger« ordene: »samt andre
selskaber, foreninger m.v.«.'
Til § 3
9) Nr. 3 affattes således:
»3. § 1, nr. 4 og 5, ophæves.«
10) Nr. 4 affattes således:
»4. § 1 A ophæves.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV og
KRF):
11) Nr. 12 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det foreslås at udvide adgangen til skattefri fusion af foreninger
omfattet af fondsbeskatningsloven.
Ved lov nr. 255 af 25. april 1990 blev der indsat en ny § 14 c i
fusionsloven, som bl.a. giver foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens §
1, nr. 2, (brancheforeninger) mulighed for at fusionere skattefrit.
Tilsvarende blev der givet foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1,
nr. 3, (arbejdsmarkedssammenslutninger) mulighed for at fusionere skattefrit.
Derimod blev der ikke givet hjemmel til skattefri fusion af brancheforeninger
med arbejdsmarkedssammenslutninger. Baggrunden var, at der ikke syntes at
være behov herfor på daværende tidspunkt.
Der har nu vist sig at være et behov, hvorfor fusionslovens § 14 c
foreslås ændret.
Til nr. 3, 5 og 7
Ved ændringsforslagene vil den gensidige forsikringsforening først blive
omfattet af den fulde beskatning, såfremt den ikkeerhvervsmæssige indtægt
overstiger 1 mio. kr. Hvis den ikkeerhvervsmæssige indtægt er mindre end det
nævnte beløb, vil den gensidige forsikringsforening være at beskatte i
henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at den
ikkeerhvervsmæssige indkomst er undtaget fra beskatning. Ved i bestemmelsens
stk. 3 og 4 at indføje en henvisning til stk. 1, nr. 5, sikres det, at
afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og ikkeerhvervsmæssige indtægter er den
samme både i relation til stk. 1, nr. 5 og 6.
I forhold til bundfradraget i lovforslagets § 2, nr. 14, vil
bagatelgrænsen kun komme de små forsikringsforeninger til gode. Såfremt
forsikringsforeningen har en ikkeerhvervsmæssig indtægt, der overstiger 1
mio. kr., vil foreningen således blive beskattet af den fulde indkomst.
Til nr. 4, 9 og 10
Foreninger, der i forbindelse med realkreditinstitutters omdannelse til
aktieselskaber modtager aktiver fra et oprettet realkreditaktieselskab,
beskattes efter fondsbeskatningsloven som fonde. Det følger af lov nr. 255 af
25. april 1990.
Efter lovforslaget skal også realkreditinstitutter m.v., som ikke lader
sig omdanne til aktieselskaber, overflyttes til selskabsskatteloven, hvorved
fondsbeskatningsloven bliver en lov for registreringspligtige fonde og
foreninger samt for foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2.
Det foreslås, at også foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk.
2, overflyttes til selskabsskatteloven, hvor de hører mere naturligt hjemme.
Overflytningen vil bortset fra et bundfradrag på 25.000 kr. ikke medføre
nogen forskel for så vidt angår foreningernes indkomstopgørelse eller
fradragsmuligheder.
Overflytningen vil dog medføre, at foreningerne får mulighed for
sambeskatning med f.eks. realkreditaktieselskaber svarende til, hvad der
efter ændringsforslag nr. 5 skal gælde for foreninger, der ejer
forsikringsaktieselskaber.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at forslaget om at ophæve
reglerne om udlandslempelse i regeringens lovforslag nr. L 4, Forslag til lov
om ændring af forskellige skattelove. (Skatteomlægninger), er trukket
tilbage.
Nærværende ændringsforslag vil medføre, at sparekasser, brugsforeninger og
finansierings- og kreditinstitutter m.v. fortsat får mulighed for at opnå
udlandslempelse.
Det foreslås endvidere, at gensidige forsikringsforeninger, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, omfattes af reglerne i
selskabsskattelovens § 17, stk. 2, om udlandslempelse. Dette vil være en
naturlig følge af, at disse foreninger i øvrigt beskattes som aktieselskaber.
Til nr. 8
Ved lovforslagets § 2, nr. 1, er det hensigten at sikre, at de selskaber,
foreninger m.v., der opstår ved en ændring af den gensidige
forsikringsforening, vil være undergivet de samme skattemæssige regler som de
gensidige forsikringsforeninger. Den eneste forskel er ifølge bemærkningerne
til § 2, nr. 1, in fine, at disse selskaber, foreninger m.v. ikke får det
foreslåede bundfradrag.
Imidlertid har det vist sig, at disse selskaber, foreninger m.v. ikke
efter de gældende regler har mulighed for sambeskatning. Dette skyldes den
snævre formulering af selskabsskattelovens § 31, stk. 4, nr. 5, der kun
omtaler reelle gensidige forsikringsforeninger.
Idet selskaberne og foreningerne, der nu indføjes i § 1, stk. 1, nr. 5, er
undergivet samme beskatning som de gensidige forsikringsforeninger, foreslås
det, at de også får samme mulighed for sambeskatning. I øvrigt vil
beskatningen af de pågældende selskaber, foreninger m.v. svare til en reel
aktieselskabsbeskatning.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforslag nr. L 9, Forslag
til lov om ændring af forskellige skattelove. (Ophævelse af
dobbeltbeskatningen af aktieudbytte), er gennemført. Ifølge dette lovforslag
ophæves fondsbeskatningslovens § 12.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse
heraf:
Spørgsmål 2:
»Der ønskes en udtømmende redegørelse for, hvilke foreninger,
andelsselskaber m.v. der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, samt hvor meget en normalbeskatning med 40 pct. ville indbringe i
provenu fra de foreninger m.v., der i dag beskattes efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«
Svar:
Der kan ikke gives nogen udtømmende opremsning af, hvilke foreninger,
andelsselskaber m.v. der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6.
Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, således at forstå, at den
omfatter de selvstændige skattesubjekter, som ikke er omfattet af en af de
øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven.
Der kan således alene foretages en negativ afgrænsning af bestemmelsen.
Som eksempel på typiske foreninger, der er omfattet af bestemmelsen, kan
nævnes foreninger, der varetager almennyttige eller almenvelgørende formål,
hobbyformål eller andre ikkefaglige formål. Dernæst omfatter bestemmelsen en
række ældre selvejende institutioner, som ikke opfylder betingelserne for at
være omfattet af fondsbeskatningsloven.
Foreninger m.v., der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af
selskabsskattelovens regler om beskatning af kooperationer m.v., vil også
være omfattet af bestemmelsen.
For indkomstårene 1988 og 1989 har den pålignede selskabsskat vedrørende
foreninger, institutioner m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, udgjort henholdsvis 290 mio. kr. og 425 mio. kr. fordelt på
700-800 foreninger m.v. Skattepligten omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed.
Det er ikke muligt at opgøre merprovenuet ved en generel
selskabsbeskatning af den samlede indkomst i disse foreninger m.v., fordi der
ikke foreligger statistiske oplysninger om den del af den samlede indkomst,
der ikke er skattepligtig.
Spørgsmål 6:
»Kan der efter lovforslagets vedtagelse dannes egentlige
forsikringskoncerner, dvs. sambeskattede koncerner, hvori indgår såvel et
skadesforsikringsselskab som et livsforsikringsselskab?»
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets § 1, jf. den foreslåede § 14 d, stk. 7,
i fusionsloven og bemærkningerne hertil, kan der etableres egentlige
koncerner, hvori indgår såvel et skadesforsikringsselskab som et
livsforsikringsselskab.
Ifølge forsikringslovgivningen kan livsforsikringsvirksomhed og
skadesforsikringsvirksomhed ikke drives i det samme selskab. Uanset
omdannelsen til aktieselskab vil det derfor være nødvendigt at opretholde
såvel livsforsikringsselskaber som skadesforsikringsselskaber.
Såfremt de almindelige betingelser for sambeskatning er opfyldt, vil
sambeskatning også for sådanne selskaber kunne finde sted.
Spørgsmål 8:
»Er det korrekt forstået, at hvis enten den faktiske
anskaffelsesværdi eller værdien pr. 31. december 1990 af et gensidigt
livsforsikringsselskabs obligationsbeholdning er højere end den
regnskabsmæssigt bogførte værdi i forsikringsselskabets regnskab pr. 31.
december 1990, så vil dette forsikringsselskab efter indtræden under
beskatning - jf. lov nr. 889 af 29. december 1989 - kunne bruge denne højere
værdi som grundlag for opgørelsen af sine skattepligtige kursavancer, medens
det samme forsikringsselskab bruger den lavere bogførte værdi som grundlag
for beregning af sine regnskabsmæssige kursavancer, der derefter er
grundlaget for beregning af bonushensættelse til forsikringstagerne?
Er de hensættelser til bonus, der foretages efter 1. januar 1991 på
grundlag af ikke beskattede kursavancer, skattemæssigt fradragsberettigede?
Hvis dette er tilfældet og der dermed frembringes skattemæssigt underskud,
kan dette underskud så overføres til fradrag i den skattepligtige indkomst
for et skadesforsikringsselskab gennem en sambeskatning, hvis selskaberne har
ladet sig omdanne til selskaber og dannet en forsikringskoncern skattefrit
efter dette lovforslags bestemmelser?»
Svar:
Spørgsmålet knytter sig til overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35
K, der blev indført ved lov nr. 889 af 29. december 1989, hvor gensidige
forsikringsforeninger blev gjort skattepligtige fra og med indkomståret 1991.
Det er korrekt, at gensidige forsikringsselskaber i forbindelse med
overgangen til fuld beskatning har mulighed for vedrørende fordringer at
vælge markedsværdi (primo 1991) frem for regnskabsmæssig værdi som
indgangsværdi ved opgørelsen af skattepligtige avancer. Forskellen mellem
(den højere) markedsværdi og de regnskabsmæssige værdier vil med tiden også
blive regnskabsmæssigt registreret, men ikke beskattet. En sådan gevinst kan
livsforsikringsselskaber realisere skattefrit og henlægge med fradragsret til
fordel for de forsikrede. Fradragsretten bevirker, at der kan opstå et
skattemæssigt underskud, som kan udnyttes, såfremt livsforsikringsselskabet
er sambeskattet med f.eks. et skadesforsikringsselskab.
Socialistisk Folkeparti har den 28. december 1990 fremsat lovforslag (L
30) om ændret overgangsbeskatning for gensidige livsforsikringsselskaber.
Ifølge forslaget skal indgangsværdierne for livsforsikringsselskaber, der
overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, være de
regnskabsmæssige værdier for at forhindre fremkomsten af underskud som følge
af ovennævnte henlæggelsesmuligheder.
Situationen forekommer imidlertid stort set ikke i praksis. Der eksisterer
således kun 3 gensidige livsforsikringsselskaber, hvoraf de to store allerede
før 1991 var skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5.
Disse selskaber er derfor ikke omfattet af overgangsreglen i
selskabsskattelovens § 35 K.
Spørgsmål 9:
»Hvis der svares bekræftende på ovenstående spørgsmål, vil
ministeren så oplyse den faktiske forskel - selvfølgelig anslået - på de
skattemæssige indgangsværdier og de regnskabsmæssige indgangsværdier for de
gensidige livsforsikringsselskaber?»
Svar:
Den regnskabsmæssige værdi af fordringsbeholdningen i det ene gensidige
livsforsikringsselskab, der pr. 1. januar 1991 blev skattepligtigt i medfør
af lov nr. 889 af 29. december 1989, udgjorde i henhold til
Forsikringstilsynets beretning knap 18 mio. kr. ultimo 1989.
Det må på denne baggrund konstateres, at forskellen mellem de
skattemæssige og de regnskabsmæssige indgangsværdier pr. 1. januar 1991 for
dette selskab vil være af en meget begrænset størrelsesorden.
Spørgsmål 10:
»Hvis ovenstående spørgsmål om skabelse af ekstra fradrag besvares
bekræftende, overvejer ministeren så at foretage ændringer i
ikrafttrædelsesreglerne eller i nærværende lovforslag?»
Svar:
Det overvejes ikke at foreslå ændringer i ikrafttrædelsesreglen i
selskabsskattelovens § 35 K. Som nævnt i svaret på spørgsmål 8 er
overgangsreglen kun relevant for eet gensidigt livsforsikringsselskab, hvis
aktiver må betegnes som ubetydelige i denne henseende.
Derudover er det min principielle opfattelse, at der ingen forbindelse er
mellem et fradrag som det omhandlede og måden, det er finansieret på. Det er
ikke og bør ikke være afgørende, om en hensættelse til fordel for
forsikringstagerne sker på baggrund af beskattede indtægter eller ej.
Spørgsmål 12:
»Hvad er baggrunden for, at § 17, stk. 4, foreslås opretholdt, når
denne bestemmelse ifølge ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr.
176 (Alm. del - bilag 342, folketingsåret 1989-90) kun bruges for to
selskaber?
Hvad er baggrunden for, at netop disse to selskaber skal have skattefrihed
for renter og lignende, jf. ovennævnte besvarelse?»
Svar:
Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan skatteministeren fritage
holdingselskaber helt eller delvis for beskatning, når deres eneste faktiske
virksomhed er at eje eller administrere aktier i et bestemt andet selskab,
hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Det fremgår af min besvarelse af udvalgets spørgsmål 176 (Alm. del - bilag
342, folketingsåret 1989-90), at adgangen til bevillingsmæssig lempelse efter
denne bestemmelse tager sigte på holdingselskaber, der er oprettet med det
formål at bevare dansk indflydelse på ledelsen af datterselskaber, der er
hjemmehørende her i landet.
Selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan således ikke anvendes som en
almindelig lempelsesregel for holdingselskaber, der har andre indtægter ud
over udbytte fra her i landet hjemmehørende datterselskaber, hvori de ejer
mindst 25 pct. af aktierne.
Som jeg også anførte i svaret, mener jeg, at selv om reglen kun har været
anvendt i stærkt begrænset omfang, er det hensigtsmæssigt at bibeholde den
mulighed, som reglen giver, for at lempe i ganske særlige tilfælde.
På grund af reglerne om tavshedspligt kan jeg ikke nærmere kommentere de
to konkrete sager.
Spørgsmål 15:
»Det bedes nærmere begrundet, at disse marginale ændringer medfører
så store edb-udgifter. Er det korrekt forstået, at det vil koste op mod
400.000 kr. i edb-udgifter at »flytte« beskatningen af ca. 10
realkreditinstitutter fra fondsbeskatningsloven til selskabsskatteloven?
Hvorledes vil disse omkostninger blive dækket?»
Svar:
I forbindelse med fondsbeskatningslovens gennemførelse blev der udviklet
et selvstændigt fondsbeskatningssystem (FBS) ved siden af det hidtidige
selskabsskattesystem (SSR). De foreslåede lovændringer vil medføre, at de
institutioner, der er blevet beskattet i medfør af fondsbeskatningslovens §
1, nr. 4, fra skatteåret 1992-93 skal overflyttes fra
fondsbeskatningssystemet til selskabsskattesystemet.
I selskabsskattesystemet skal institutionerne indplaceres som ny kategori,
samtidig med at de fjernes fra fondsbeskatningssystemet.
Etableringen af den nye kategori i selskabsskattesystemet påvirker det
meste af dette system, og alene omkostningerne i den forbindelse skønnes at
andrage ca. 110.000 kr.
Omkostningerne i forbindelse med ændringer i fondsbeskatningssystemet
afhænger af, hvorledes de under fondsbeskatningslovens § 1, nr. 5, nævnte
foreninger behandles systemmæssigt for skatteåret 1991-92, idet det bemærkes,
at foreningerne ikke hidtil har været selvstændigt skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven. Omkostningerne til ændringerne i dette system skønnes
at udgøre ca. 85.000 kr.
Endelig forudsætter de foreslåede lovændringer tilretninger i statens
register over erhvervsdrivende (SE). Ud over forskellige ændringer af
maskinel art, som nødvendiggøres af de omtalte ændringer af henholdsvis
fondsbeskatnings- og selskabsskattesystemet, drejer det sig om ændring af
forskellige tekster og billeder. Omkostningerne hertil skønnes at være ca.
125.000 kr.
De samlede edb-udgifter i forbindelse med lovforslagets gennemførelse
skønnes således at udgøre ca. 320.000 kr., og disse udgifter vil kunne
afholdes inden for Told- og Skattestyrelsens nuværende bevillinger gennem
omprioriteringer.
Spørgsmål:
»Udvalget udbeder sig en liste over gensidige forsikringsselskaber
og oplysning om, fra hvilket tidspunkt de forskellige selskaber blev
beskattet.«
Svar:
De gensidige forsikringsforeninger er enten skattepligtige efter
bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 eller 6.
Hovedparten af de gensidige forsikringsforeninger er på nuværende
tidspunkt omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Disse foreninger er alene skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed,
hvilket ikke omfatter leverancer til medlemmer. Disse gensidige
forsikringsforeninger er således ofte skattefri.
Skattemyndighedernes tavshedspligt forhindrer, at der gives oplysninger om
de enkelte foreningers skatteforhold.
Told- og Skattestyrelsen kan derudover oplyse, at Styrelsen ikke
umiddelbart systemmæssigt kan udtrække oplysninger til besvarelse af det
stillede spørgsmål.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Udvalget har stillet et spørgsmål til skatteministeren, som optrykkes som
bilag til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S)
Trøjborg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncher (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.
Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 24:
»Vil ministeren bekræfte, at der med vedtagelsen af
ændringsforslagene nr. 4, 9 og 10 ikke sker formuemæssige ændringer for en
aktieejende realkreditforening og det ejede aktieselskab med indførelsen af
sambeskatning?»
Svar:
Uanset at to selskaber er sambeskattet, behandles selskaberne stadig som
to selvstændige subjekter. Der er således ingen mulighed for uden videre at
overføre formuegoder fra det ene selskab til det andet.
Sambeskatningen indebærer udelukkende, at der opgøres en
sambeskatningsindkomst, der udgør summen af de enkelte selskabers indkomst.
På denne måde vil et eventuelt underskud i et af selskabaerne kunne udnyttes
til fradrag i et andet selskab.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN (ÆNDRET OVERGANGSBESKATNING FOR GENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKABER) NR L 30 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 23. maj 1991
- 1989 BTL 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE M.V. (OMLÆGNINGER I SELSKABSBESKATNINGEN M.V.) NR L 88 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 19. februar 1990
- 1991 BTL 259 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF KRAV OM TILBAGEBETALING AF ARBEJDSMARKEDSBIDRAG M.V. NR L 259 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 27. maj 1992
- 1994 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN, LØNSUMSAFGIFTSLOVEN OG TOLDLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF EU'S UDVIDELSE M.V.) NR L 60 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 19. december 1994
- 1996 BTL 194 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) NR L 194 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997
- 1996 BTL 195 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) NR L 195 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997