1990 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN NR L 98 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danmarks Lærerforening,
Danske Dagblades Forening,
Dansk Magisterforenings Seminarieafdeling,
De Faglige Foreninger for de Praktisk-Musiske Fag,
Forbrugerrådet,
Foreningen af Lærere i de Pædagogiske Fag ved Seminarierne,
Foreningen af Praktikledere ved Seminarierne,
Foreningen af Seminariernes Håndarbejdslærere,
Kursusleder Ingeborg Gimbel, Danmarks Lærerhøjskole,
Københavns Dag- og Aftenseminarium,
Lærerseminariernes Administrative Personaleforening,
Lærerseminariernes Rektorforsamling,
Lærerstuderende Mie Buhl, Juelsminde,
Lærerstuderendes Landsråd,
Seminariernes Formningslærerforening,
Seminariernes Musiklærerforening,
Skole og Samfund, Københavns Amt, og
Skoleleder Kirsten Balle, Bredagerskolen.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag
og af et mindretal stillet ændringsforslag og underændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget har drøftet lovforslagets fagrække, jf. § 2, stk. 2.
Som en konsekvens af en fremtidig stærkere deltagelse i det internationale
samfund er det nødvendigt i bl.a. fagene pædagogik og psykologi at udvide og
ændre emner som identitetsdannelse og kultur til også at omfatte undervisning
Læs alt
af børn fra sproglige og kulturelle mindretal (fremmedsprogede elever).
Udvalget har også drøftet det nye fag billed- og brugskunst. Udvalget er
enigt med ministeren i, at målet er at skabe et fag med både praktiske,
materialeforarbejdende, kulturelle og æstetisk opdragende elementer, hentet
fra især formning og håndarbejde, men tænkt ind i en ny ramme med sigte mod
de yngste klasser. Udvalget lægger vægt på, at der i faget indgår væsentlige
elementer af arbejdet med barnets billedsproglige udvikling som beskrevet i
den nye læseplan for formning/billedkunst i folkeskolen. Udvalget fastholder
i øvrigt den beskrivelse af det nye fag, der er givet af
Læreruddannelsesudvalget.
Udvalget har endvidere overvejet muligheden for et snævrere samarbejde
mellem fagområderne naturfag og historie/samfundsfag og har fået ministerens
tilsagn om, at de nærmere regler for disse to fagområder vil sikre, at der
vil være mindst eet fælles tema for de to fagområder, der imidlertid får hver
sin fagmålsbeskrivelse.
Udvalget har under gennemgangen af lovforslagets § 2 og § 14 drøftet
praktikken i den nuværende læreruddannelse som følge af, at bestemmelserne om
de faste øvelsesskoler ophæves.
Ministeren har i denne forbindelse oplyst, at der gælder særlige løn- og
tjenestetidsregler for ledere og lærere ved de faste øvelsesskoler, og at
denne ordning er historisk begrundet i forestillingen om, at praktikken kunne
afvikles som en integreret del af de studerendes undervisning på seminariet.
Udviklingen har imidlertid vist, at denne tankegang ikke er bæredygtig, idet
semesterugepraktikken i vidt omfang koncentreres til særlige perioder og for
så vidt kunne foregå andre steder.
Udvalget kan på denne baggrund tilslutte sig, at der ikke længere stilles
krav om tilknytning af en fast øvelsesskole til hvert seminarium, og at de
særlige øvelsesskolelærerstillinger derfor bør nedlægges ved ledighed.
Udvalget ønsker imidlertid at understrege, at der fortsat vil være en
række indholdselementer i læreruddannelsen, der forudsætter et samarbejde
mellem seminarierne og praktikskolerne, ligesom der vil være behov for tid
til vejledning og undervisning af de lærerstuderende i forbindelse med
praktikken. Som eksempler kan nævnes skole-hjem-samarbejdet,
klasselærerarbejdet, lærernes kollegiale samarbejde og arbejdet med at
forbedre undervisningsdifferentieringen i den daglige undervisning i de
enkelte fag. Udvalget forudsætter derfor, at alle studerende vil gennemgå
denne del af praktikken ved et mindre antal praktikskoler med fastere
tilknytning til seminariet. Ministeren fastsætter nærmere regler for
praktikkens formål, omfang og evaluering, jf. lovforslagets § 2, stk. 7. Det
enkelte seminarium og skolerne aftaler herefter, jf. lovforslagets § 14, stk.
2, de nærmere regler for samarbejdet, herunder varigheden af samarbejdet og
praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse.
Udvalget forudsætter i øvrigt, at seminarierne i en overgangsperiode søger
at udnytte øvelsesskolelærernes særlige sagkundskab og erfaring i forbindelse
med den fremtidige praktikordning.
Udvalget finder derudover, at de nye løn- og arbejdstidsaftaler, der er
nødvendige vedrørende lærernes medvirken ved praktikken, og som skal indgås
centralt mellem de forhandlingsberettigede parter, bør afhænge af, hvilke
krav der stilles til de medvirkende ledere og lærere i lyset af den nye
læreruddannelse, og hvilken arbejdsindsats der forventes af dem.
Der har i udvalget under drøftelsen af lovforslagets § 9 været enighed om,
at en repræsentant for lærerne og en repræsentant for de studerende bør
tiltræde statsseminariernes bestyrelser som tilforordnede. Såfremt det lokalt
besluttes, får repræsentanterne for medarbejderne og for de studerende fuldt
medlemskab af bestyrelserne. Tilsvarende gælder for de private seminarier.
Ministeren har tiltrådt dette.
Med ændringsforslag nr. 9 har udvalget ønsket at præcisere, hvori
bestyrelsens ansvar over for ministeren består, og hvilke muligheder
ministeren har for at gribe ind over for en bestyrelse i de særlige tilfælde,
hvor dette måtte vise sig nødvendigt, f.eks. i form af et interimsstyre,
effektueret ved, at ledelsen af et nærliggende seminarium midlertidigt
overtager ledelsen.
Udvalget har ønsket, at både medarbejderne og de studerende som
udgangspunkt danner hver deres råd, og har i konsekvens heraf stillet
ændringsforslag nr. 10.
Udvalget har ønsket at fastholde et centralt rådgivende organ for
ministeren på lærerseminarieområdet. Rådet skal følge udviklingen på
seminarierne og medvirke til, at de rammer, der fastsættes for uddannelsen,
fortsat sikrer en ensartet læreruddannelse, som præges af både aftagernes og
brugernes ønsker.
Udvalget ønsker at understrege, at det fortsat er Danmarks Lærerhøjskoles
primære opgave at varetage efter- og videreuddannelse af folkeskolens lærere.
Udvalget lægger imidlertid vægt på, at der med lovforslaget sker en
udbygning af seminariernes mulighed for at udbyde efter- og videreuddannelse,
men forudsætter, at der af ressourcemæssige årsager foregår en vis
koordinering af indsatsen mellem de udbydende parter.
Med henblik på den fremtidige struktur i lærernes efter- og
videreuddannelse foreslår udvalget, at der nedsættes et udvalg bestående af
de udbydende parter, brugerne og aftagerne til afklaring heraf.
Udvalget forudsætter i øvrigt, at den eksisterende tompladsordning
fortsætter på uændrede vilkår, således at der fortsat afsættes begrænsede
ressourcer til formålet.
Udvalget har gennemgået alle lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser,
bl.a. tilskyndet af ministerens bemærkninger herom under 1. behandling af
lovforslaget. Udvalget foreslår, at en række bemyndigelser bortfalder, jf.
ændringsforslag nr. 4, 6, 8 og 11. Ændringsforslag nr. 7 er en konsekvens
heraf, og ændringsforslag nr. 15, 16 og 17 vedrører lovforslagets
ikrafttræden.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) udtaler
endvidere:
Flertallet ønsker desuden at understrege, at internationaliseringen
nødvendiggør, at folkeskolens lærere har en viden om, hvorledes de kan
arbejde med fremmedsprogede elever i deres dansksproglige udvikling.
Erhvervelsen af denne viden må, som også foreslået af
Læreruddannelsesudvalget i dettes betænkning, først og fremmest ske i
liniefaget dansk. Men derudover bør der også i fællesfaget dansk være en
introduktion til undervisning i dansk som andetsprog.
Et andet flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) udtaler:
Flertallet finder, at ministerens ændringsforslag om valgfag som liniefag
bryder med princippet om, at det er i folkeskoleloven, at fagene
værdifastsættes som obligatoriske fag, tilbudsfag eller valgfag, og ikke i
læreruddannelsesloven. Hvis f.eks. spansk i fremtiden skal have en
»vigtig« placering i folkeskolen, er det i folkeskolens fagrække,
at denne ændring skal ske, hvorefter faget pr. automatik vil blive udbudt som
liniefag på seminarierne. Reglen giver en rimelig god styring af ressourcerne
i læreruddannelsen og sikrer, at de lærerstuderende ikke uddannes i et
liniefag, som der ikke er efterspørgsel efter i folkeskolen.
Flertallet er derfor tilfreds med lovforslagets oprindelige formulering og
stemmer derfor imod det stillede ændringsforslag.
Et tredje flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer) udtaler: Ministeren har over for
flertallet oplyst, at de faglige suppleringskurser må betragtes som et tilbud
til de studerende, der ønsker at vælge et liniefag, hvor deres faglige
forudsætninger ikke er på højde med det indgangsniveau, der er nødvendigt for
at kunne følge undervisningen i faget. Der vil visse steder i enkelte fag
måske blive tale om ganske få studerende, eventuelt selvstuderende med meget
få timer. Undervisningen kan varetages af seminariets egne lærere, men et
samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i området kan også tænkes.
Flertallet har noteret sig, at ministeren vil overveje mulighederne for at
styrke praktikken i læreruddannelsen, herunder muligheden for at indføre et
element af lønnet praktik i en eller anden form. Flertallet har ligeledes
noteret sig, at ministeren har til hensigt at forhandle noget sådant med de
forhandlingsberettigede parter, og flertallet konstaterer, at det i givet
fald kræver lovændring.
Et mindretal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) udtaler følgende:
Mindretallet er af ministeren blevet gjort opmærksomt på den binding af
liniefagsrækken, som er en følge af bemærkninger til § 2, stk. 3, og som
stiller sig hindrende i vejen for, at folkeskolens valgfag kan udbydes som
liniefag. Mindretallet ønsker at fastholde bindingen af liniefagene til
folkeskolens obligatoriske fag og tilbudsfag, men kan dog tiltræde, at
ministeren kan give konkret tilladelse til, at enkelte af folkeskolens
valgfag, f.eks. spansk og latin, udbydes som liniefag.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren under nr.
4-11, 13 og 15-17 stillede ændringsforslag og de af mindretallet stillede
ændringsforslag og underændringsforslag.
Mindretallet er tilfreds med, at det i løbet af udvalgsarbejdet med en
række ændringsforslag er lykkedes at forbedre det oprindelige lovforslag til
læreruddannelse på en række punkter, som er væsentlige for mindretallet.
Mindretallet kan derfor tilslutte sig lovforslaget med følgende
bemærkninger:
Mindretallet er tilfreds med, at forslaget om at indføre muligheden for
lønnet praktik er trukket tilbage, eftersom de pædagogiske og økonomiske
konsekvenser er uoverskuelige og uacceptable.
Udvalget har været enigt om, at medarbejdere og studerende sikres
repræsentation i seminariernes bestyrelser med hver een tilforordnet.
Lovforslaget giver mulighed for, at man lokalt kan beslutte, at disse
repræsentanter også tildeles stemmeret.
Mindretallet mener, at det vil være helt naturligt, at man lokalt udnytter
denne mulighed for at ligestille seminariets brugere med den øvrige
bestyrelse. Mindretallet lægger afgørende vægt på, at de studerendes og
medarbejdernes ret til at danne råd er fastholdt med de stillede
ændringsforslag.
Indholdet i læreruddannelsen er gennem udvalgsarbejdet klart blevet
styrket med formuleringerne om dansk som andetsprog, billed- og brugskunst
samt natur og samfund.
Mindretallet betragter kravet om mindst eet fælles tema i natur og samfund
som en god begyndelse på samarbejdet mellem de to fagområder, som foreslået i
læreruddannelsesudvalgets betænkning.
Mindretallet finder forslaget om faglige suppleringskurser inderlig
overflødigt og mener, at der er tale om en isoleret styrkelse af det faglige
niveau uden hensyn til den pædagogiske helhed. Når mindretallet har valgt
ikke at stille ændringsforslag hertil, er det, fordi mindretallet gennem
udvalgsarbejdet har fået garanti for, at der ikke i forslaget ligger nogen
baggrund for krav fra hverken den studerendes eller seminariets side om
deltagelse i disse kurser.
Ministeren har i et svar over for udvalget gjort opmærksom på, at han
overvejer at udforme de nærmere regler om eksamen således, at der ved siden
af mere traditionelle eksamensformer kan afvikles prøve i fagene ved
afløsningsopgaver, intern evaluering, praktiske prøver, sameksamen mellem to
fag m.v. i overensstemmelse med den måde, fagene læses på lokalt.
Mindretallet ønsker på den baggrund at tilkendegive, at alene de praktiske
muligheder for eksamensafvikling gør det nødvendigt at gå videre med de
nævnte overvejelser. Mindretallet har derfor ønsket svaret optrykt i
betænkningen.
Mindretallet kan tilslutte sig det stillede ændringsforslag til
lovforslagets § 2, stk. 7, men ønsker at bemærke, at mindretallet mener, at
der med ændringsforslagets bemærkninger sker en forskydning af censorernes
forpligtelser i henhold til sædvane. Censorernes hovedopgave må nu som før
være at sikre de studerende ved eksamen. Sammenblandingen af kontrol med
seminarierne og sikring af de studerendes retssikkerhed er uhensigtsmæssig.
Mindretallet mener desuden, at der ud over tilsynet med det faglige niveau
er et større behov for tilsyn med den pædagogiske sammenhæng mellem
uddannelsens fagområder.
Mindretallet er tilfreds med fastholdelsen af et seminarieråd som et
centralt rådgivende organ for undervisnings- og forskningsministeren på
læreruddannelsesområdet. Mindretallet ønsker, at Folkeskolens Udviklingsråd
og universiteternes og universitetscentrenes pædagogiske fakultet opnår
repræsentation i rådet frem for Dansk Skolelederforening, som er medlem af
Danmarks Lærerforening, og Frie Grundskolers Fællesråd, som ikke
repræsenterer folkeskolen. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag om
en ændring af rådets sammensætning.
Mindretallet finder det vigtigt, at læreruddannelsen fremover opdeles i en
1. og 2. del som foreslået i Læreruddannelsesudvalgets betænkning, på trods
af at der for seminarier med samlæsning af liniefag mellem årgange gives
mulighed for en forskydning af liniefagsundervisningen mellem delene.
Opdelingen er vigtig for at opnå et intensivt samspil mellem liniefag og
pædagogisk speciale på 2. del samt for at begrænse den tid, der anvendes på
eksamener. Mindretallet mener ikke, at muligheden for samlæsning er
nødvendig, eftersom en af de afgørende begrundelser for
seminariesammenlægningerne var, at 3- og 4-spors-seminarier er store nok til
at dække et forsvarligt liniefagsudbud.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings~ og
forskningsministeren under nr. 4-11, 13 og 15-17 stillede ændringsforslag og
det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 2
Af et mindretal (FP):
1) Stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) Det praktisk-musiske fagområde: musik, idræt samt billed- og
brugskunst. I fagområdet indgår drama.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
mindretal (KF, V, CD, RV og KRF):
2) Stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens obligatoriske fag eller
tilbudsfag efter seminariernes muligheder og den studerendes valg
(liniefag).«
3) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,
at enkelte af folkeskolens valgfag udbydes som liniefag.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Stk. 6 udgår.
5) I stk. 7 indsættes efter »herunder« ordene:
»om målene for de enkelte fag og«.
Til § 9
6) I stk. 2 indsættes efter »vedtægter« ordene:
»og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren«.
7) Stk. 3 udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Til § 10
8) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
Ny paragraf
9) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Bestyrelsen er over for undervisnings- og
forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for
forvaltningen af de statslige bevillinger.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om
at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges at ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes
efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«
10) § 12 affattes således:
»§ 12. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der
repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er
rådgivende for seminariets ledelse.
Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at
rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.«
Til § 14
11) I stk. 3, 2. pkt., udgår »fastsætter regler herom
og«.
Af et mindretal (S og SF):
Til § 15
12) I stk. 2 udgår », herunder om betaling for
deltagelse i undervisningen«.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Nyt kapitel
13) Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 01
Seminarierådet
§ 02. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et
seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.
Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for
universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således:
1 af seminariernes bestyrelser,
1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,
1 af Dansk Magisterforening,
1 af Lærerstuderendes Landsråd,
1 af Kommunernes Landsforening,
1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,
1 af Landsforeningen Skole og Samfund,
1 af Frie Grundskolers Fællesråd,
1 af Danmarks Skolelederforening,
1 af Danmarks Lærerforening og
1 af Danmarks Lærerhøjskole.
Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i
øvrigt selv sin forretningsorden.«
Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 13
Af et mindretal (S og SF):
14) I det ved ændringsforslag nr. 13 foreslåede nye kapitel ændres
i § 02, stk. 2, »1 af Frie Grundskolers Fællesråd« til:
»1 af Folkeskolens Udviklingsråd«, og »1 af Danmarks
Skolelederforening« ændres til: »1 af universiteternes og
universitetscentrenes pædagogiske fakulteter«.
Til § 17
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
15) I stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitel 2 og 3«
til: »kapitel 2, 3 og 01«.
16) I stk. 1, 2. pkt., ændres »har dog virkning fra
den 1. januar 1992« til: »træder dog i kraft den 1. august
1991«.
17) I stk. 2 ændres »lovens ikrafttræden« til:
»den 1. august 1992«.
Bemærkninger
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene tager sigte på at åbne mulighed for, at enkelte af
folkeskolens valgfag kan udbydes som liniefag, f.eks. spansk eller latin. Det
er derimod ikke tanken, at alle valgfag (f.eks. ikke fag som motorlære,
fotolære eller lignende) skal kunne få status som liniefag.
Til nr. 4
Ændringsforslaget skyldes ønsket om at begrænse antallet af
bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget ønskes det understreget, at målene for de enkelte
fag i læreruddannelsen skal fastsættes centralt som gældende for alle
seminarier. Derudover har undervisnings- og forskningsministeren oplyst, at
censorerne og deres formandskab varetager tilsynet med, at de enkelte
seminarier opfylder de centralt fastsatte fagmål. Ministeren vil følge
anbefalingerne i den nye rapport om styrkelse af censorinstitutionen på de
videregående uddannelser, herunder bl.a. kravet om tilbagemelding fra
censorformændene om uddannelsens niveau.
Endvidere har ministeren oplyst, at de humanistiske, naturvidenskabelige
og samfundsvidenskabelige uddannelsesråd for de videregående uddannelser skal
tage initiativ til evalueringer af de faglige elementer i læreruddannelsen.
Endelig er det en af Seminarierådets opgaver at sikre, at de overordnede
rammer for grunduddannelsen på lærerseminarierne, herunder censorordningen,
er tilfredsstillende.
Til nr. 6 og 7
Med ændringsforslagene ønskes det præciseret, at ministeren ikke skal
udpege de enkelte medlemmer af statsseminariernes bestyrelser, men at
bestyrelsernes sammensætning skal fremgå af en statut, der godkendes af
ministeren.
Til nr. 8
Med ændringsforslag nr. 8 understreges det, at ansættelsen af rektor ved
et privat seminarium er et anliggende, som bestyrelsen og den alene har
ansvaret for.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er affattet i overensstemmelse med § 10 i lov nr. 210 af
5. april 1989 om erhvervsskoler.
Til nr. 10
Udgangspunktet er, at der nedsættes to råd, men bestyrelsen kan, hvis
rådene er enige heri, sammenlægge dem til et fælles rådgivende organ.
Ændringsforslaget udelukker ikke, at der kan oprettes andre rådgivende
organer til at varetage særlige opgaver på seminariet.
Til nr. 11
Ændringsforslaget skyldes ønsket om at begrænse
bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget.
Til nr. 12
Forslagsstillerne er modstandere af muligheden for deltagerbetaling i
forbindelse med efter- og videreuddannelse. Mindretallet ønsker, at lærerne
skal efter- og videreuddanne sig så meget, som det er muligt, og ikke, at de
skal begrænses af det foreslåede deltagergebyr.
Til nr. 13
Ændringsforslaget skyldes ønsket om at opretholde et rådgivende organ for
ministeren, der specielt tager sig af lærerseminariernes forhold. Antallet af
medlemmer er mindre end i det nuværende seminarieråd, og der er desuden
ændret på sammensætningen, således at repræsentanter for aftagergrupperne har
fået sæde i rådet.
Til nr. 14
Forslagsstillerne finder, at Folkeskolens Udviklingsråd og
universiteternes og universitetscentrenes pædagogiske fakulteter kan tilføre
rådet et bredere erfaringsgrundlag på specielt det pædagogiske område og
dermed være med til at sikre den nødvendige sammenhæng mellem
læreruddannelsens faglige og pædagogiske elementer. Folkeskolens
Udviklingsråd har desuden den direkte føling med den løbende udvikling i
folkeskolen.
Til nr. 15, 16 og 17
Ændringsforslagene giver mulighed for at iværksætte lovforslagets
bestemmelser om styrelsesordningen og Seminarierådet og om efter~ og
videreuddannelse allerede fra den 1. august 1991.
Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen
(S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen
(SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia
Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne
Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm
Christensen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes besvarelse heraf
Spørgsmål:
Læreruddannelsesudvalget (LU-87) lægger op til en begrænsning af eksamener
og prøver. Hvilke overvejelser gør ministeren sig?
Svar:
Jeg tilslutter mig LU-87's ønsker om en begrænsning af
eksamensperioderne, der i øjeblikket lægger beslag på en uforholdsmæssig
stor del af uddannelsestiden. Jeg er også enig i, at alle fag
principielt bør afsluttes med en prøve.
Men denne prøve behøver ikke nødvendigvis at være en eksamen i traditionel
forstand med udefra kommende beskikkede censorer.
Mine overvejelser går i retning af, at der i visse fag stilles
krav om centralt udarbejdede skriftlige opgaver - i nogle fag afholdes der
mundtlig prøve, eventuelt med beskikket censor - mens atter andre fag
afsluttes med evaluering i form af afløsningsopgaver, intern evaluering (som
f.eks. i obligatorisk speciale), praktiske prøver m.v. i overensstemmelse med
den måde, faget læses på lokalt. Der kan naturligvis også tænkes
kombinationer af de anførte former.
Mit første bud på denne opdeling er, at der under alle omstændigheder bør
være »klassisk eksamen« (skriftlig og/eller mundtlig) i
liniefagene, i det pædagogiske speciale og i fællesfagene dansk og
regning/matematik. Derudover kunne jeg forestille mig, at der skal være prøve
i et vist antal fag, som seminariet selv udvælger, og som ikke behøver at
være de samme for hver årgang. Endelig kunne evalueringsformen for de
resterende fag helt overlades til lokal afgørelse.
En del fag (herunder fysik, men også sprogfag, musik, historie m.fl.) har
arbejdet med afløsning af dele af eksamensstoffet. Erfaringerne har
været gode, da der har været mulighed for en vis fordybelse og koncentration
i et givet område kombineret med en lettelse af tidspresset ved den egentlige
eksamen.
Jeg ville imidlertid finde det uheldigt helt at opgive mundtlig eksamen,
bl.a. af hensyn til den nødvendige kvalitetskontrol i konsekvens af den
større lokale mulighed for tilrettelæggelse af studiet.
Sameksamen mellem to fag kendes også i den eksisterende
uddannelse. Der har i LU-87 også været tanker herom, blandt andet om en
tættere forbindelse mellem liniefagseksamen og eksamen i almen didaktik.
Eksamensafvikling som skitseret ovenfor betyder afgjort en forenkling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Retsinformation · 26. maj 2006
- 1996 BTL 162 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (ÆNDRING AF UDDANNELSENS FAGKREDS M.V.) NR L 162 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1997
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Retsinformation · 31. maj 2006
- 1990 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN Retsinformation · 11. juni 1991
- 1996 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN(ÆNDRING AF UDDANNELSENS FAGKREDS M.V.) Retsinformation · 16. juni 1997
- 1989 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER Retsinformation · 17. maj 1990