Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN NR L 98 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 98Betænkning over lovforslagFolketinget10. juli 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danmarks Lærerforening,

Danske Dagblades Forening,

Dansk Magisterforenings Seminarieafdeling,

De Faglige Foreninger for de Praktisk-Musiske Fag,

Forbrugerrådet,

Foreningen af Lærere i de Pædagogiske Fag ved Seminarierne,

Foreningen af Praktikledere ved Seminarierne,

Foreningen af Seminariernes Håndarbejdslærere,

Kursusleder Ingeborg Gimbel, Danmarks Lærerhøjskole,

Københavns Dag- og Aftenseminarium,

Lærerseminariernes Administrative Personaleforening,

Lærerseminariernes Rektorforsamling,

Lærerstuderende Mie Buhl, Juelsminde,

Lærerstuderendes Landsråd,

Seminariernes Formningslærerforening,

Seminariernes Musiklærerforening,

Skole og Samfund, Københavns Amt, og

Skoleleder Kirsten Balle, Bredagerskolen.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag

og af et mindretal stillet ændringsforslag og underændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har drøftet lovforslagets fagrække, jf. § 2, stk. 2.

Som en konsekvens af en fremtidig stærkere deltagelse i det internationale

samfund er det nødvendigt i bl.a. fagene pædagogik og psykologi at udvide og

ændre emner som identitetsdannelse og kultur til også at omfatte undervisning

Læs alt

af børn fra sproglige og kulturelle mindretal (fremmedsprogede elever).

Udvalget har også drøftet det nye fag billed- og brugskunst. Udvalget er

enigt med ministeren i, at målet er at skabe et fag med både praktiske,

materialeforarbejdende, kulturelle og æstetisk opdragende elementer, hentet

fra især formning og håndarbejde, men tænkt ind i en ny ramme med sigte mod

de yngste klasser. Udvalget lægger vægt på, at der i faget indgår væsentlige

elementer af arbejdet med barnets billedsproglige udvikling som beskrevet i

den nye læseplan for formning/billedkunst i folkeskolen. Udvalget fastholder

i øvrigt den beskrivelse af det nye fag, der er givet af

Læreruddannelsesudvalget.

Udvalget har endvidere overvejet muligheden for et snævrere samarbejde

mellem fagområderne naturfag og historie/samfundsfag og har fået ministerens

tilsagn om, at de nærmere regler for disse to fagområder vil sikre, at der

vil være mindst eet fælles tema for de to fagområder, der imidlertid får hver

sin fagmålsbeskrivelse.

Udvalget har under gennemgangen af lovforslagets § 2 og § 14 drøftet

praktikken i den nuværende læreruddannelse som følge af, at bestemmelserne om

de faste øvelsesskoler ophæves.

Ministeren har i denne forbindelse oplyst, at der gælder særlige løn- og

tjenestetidsregler for ledere og lærere ved de faste øvelsesskoler, og at

denne ordning er historisk begrundet i forestillingen om, at praktikken kunne

afvikles som en integreret del af de studerendes undervisning på seminariet.

Udviklingen har imidlertid vist, at denne tankegang ikke er bæredygtig, idet

semesterugepraktikken i vidt omfang koncentreres til særlige perioder og for

så vidt kunne foregå andre steder.

Udvalget kan på denne baggrund tilslutte sig, at der ikke længere stilles

krav om tilknytning af en fast øvelsesskole til hvert seminarium, og at de

særlige øvelsesskolelærerstillinger derfor bør nedlægges ved ledighed.

Udvalget ønsker imidlertid at understrege, at der fortsat vil være en

række indholdselementer i læreruddannelsen, der forudsætter et samarbejde

mellem seminarierne og praktikskolerne, ligesom der vil være behov for tid

til vejledning og undervisning af de lærerstuderende i forbindelse med

praktikken. Som eksempler kan nævnes skole-hjem-samarbejdet,

klasselærerarbejdet, lærernes kollegiale samarbejde og arbejdet med at

forbedre undervisningsdifferentieringen i den daglige undervisning i de

enkelte fag. Udvalget forudsætter derfor, at alle studerende vil gennemgå

denne del af praktikken ved et mindre antal praktikskoler med fastere

tilknytning til seminariet. Ministeren fastsætter nærmere regler for

praktikkens formål, omfang og evaluering, jf. lovforslagets § 2, stk. 7. Det

enkelte seminarium og skolerne aftaler herefter, jf. lovforslagets § 14, stk.

2, de nærmere regler for samarbejdet, herunder varigheden af samarbejdet og

praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Udvalget forudsætter i øvrigt, at seminarierne i en overgangsperiode søger

at udnytte øvelsesskolelærernes særlige sagkundskab og erfaring i forbindelse

med den fremtidige praktikordning.

Udvalget finder derudover, at de nye løn- og arbejdstidsaftaler, der er

nødvendige vedrørende lærernes medvirken ved praktikken, og som skal indgås

centralt mellem de forhandlingsberettigede parter, bør afhænge af, hvilke

krav der stilles til de medvirkende ledere og lærere i lyset af den nye

læreruddannelse, og hvilken arbejdsindsats der forventes af dem.

Der har i udvalget under drøftelsen af lovforslagets § 9 været enighed om,

at en repræsentant for lærerne og en repræsentant for de studerende bør

tiltræde statsseminariernes bestyrelser som tilforordnede. Såfremt det lokalt

besluttes, får repræsentanterne for medarbejderne og for de studerende fuldt

medlemskab af bestyrelserne. Tilsvarende gælder for de private seminarier.

Ministeren har tiltrådt dette.

Med ændringsforslag nr. 9 har udvalget ønsket at præcisere, hvori

bestyrelsens ansvar over for ministeren består, og hvilke muligheder

ministeren har for at gribe ind over for en bestyrelse i de særlige tilfælde,

hvor dette måtte vise sig nødvendigt, f.eks. i form af et interimsstyre,

effektueret ved, at ledelsen af et nærliggende seminarium midlertidigt

overtager ledelsen.

Udvalget har ønsket, at både medarbejderne og de studerende som

udgangspunkt danner hver deres råd, og har i konsekvens heraf stillet

ændringsforslag nr. 10.

Udvalget har ønsket at fastholde et centralt rådgivende organ for

ministeren på lærerseminarieområdet. Rådet skal følge udviklingen på

seminarierne og medvirke til, at de rammer, der fastsættes for uddannelsen,

fortsat sikrer en ensartet læreruddannelse, som præges af både aftagernes og

brugernes ønsker.

Udvalget ønsker at understrege, at det fortsat er Danmarks Lærerhøjskoles

primære opgave at varetage efter- og videreuddannelse af folkeskolens lærere.

Udvalget lægger imidlertid vægt på, at der med lovforslaget sker en

udbygning af seminariernes mulighed for at udbyde efter- og videreuddannelse,

men forudsætter, at der af ressourcemæssige årsager foregår en vis

koordinering af indsatsen mellem de udbydende parter.

Med henblik på den fremtidige struktur i lærernes efter- og

videreuddannelse foreslår udvalget, at der nedsættes et udvalg bestående af

de udbydende parter, brugerne og aftagerne til afklaring heraf.

Udvalget forudsætter i øvrigt, at den eksisterende tompladsordning

fortsætter på uændrede vilkår, således at der fortsat afsættes begrænsede

ressourcer til formålet.

Udvalget har gennemgået alle lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser,

bl.a. tilskyndet af ministerens bemærkninger herom under 1. behandling af

lovforslaget. Udvalget foreslår, at en række bemyndigelser bortfalder, jf.

ændringsforslag nr. 4, 6, 8 og 11. Ændringsforslag nr. 7 er en konsekvens

heraf, og ændringsforslag nr. 15, 16 og 17 vedrører lovforslagets

ikrafttræden.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) udtaler

endvidere:

Flertallet ønsker desuden at understrege, at internationaliseringen

nødvendiggør, at folkeskolens lærere har en viden om, hvorledes de kan

arbejde med fremmedsprogede elever i deres dansksproglige udvikling.

Erhvervelsen af denne viden må, som også foreslået af

Læreruddannelsesudvalget i dettes betænkning, først og fremmest ske i

liniefaget dansk. Men derudover bør der også i fællesfaget dansk være en

introduktion til undervisning i dansk som andetsprog.

Et andet flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) udtaler:

Flertallet finder, at ministerens ændringsforslag om valgfag som liniefag

bryder med princippet om, at det er i folkeskoleloven, at fagene

værdifastsættes som obligatoriske fag, tilbudsfag eller valgfag, og ikke i

læreruddannelsesloven. Hvis f.eks. spansk i fremtiden skal have en

»vigtig« placering i folkeskolen, er det i folkeskolens fagrække,

at denne ændring skal ske, hvorefter faget pr. automatik vil blive udbudt som

liniefag på seminarierne. Reglen giver en rimelig god styring af ressourcerne

i læreruddannelsen og sikrer, at de lærerstuderende ikke uddannes i et

liniefag, som der ikke er efterspørgsel efter i folkeskolen.

Flertallet er derfor tilfreds med lovforslagets oprindelige formulering og

stemmer derfor imod det stillede ændringsforslag.

Et tredje flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer) udtaler: Ministeren har over for

flertallet oplyst, at de faglige suppleringskurser må betragtes som et tilbud

til de studerende, der ønsker at vælge et liniefag, hvor deres faglige

forudsætninger ikke er på højde med det indgangsniveau, der er nødvendigt for

at kunne følge undervisningen i faget. Der vil visse steder i enkelte fag

måske blive tale om ganske få studerende, eventuelt selvstuderende med meget

få timer. Undervisningen kan varetages af seminariets egne lærere, men et

samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i området kan også tænkes.

Flertallet har noteret sig, at ministeren vil overveje mulighederne for at

styrke praktikken i læreruddannelsen, herunder muligheden for at indføre et

element af lønnet praktik i en eller anden form. Flertallet har ligeledes

noteret sig, at ministeren har til hensigt at forhandle noget sådant med de

forhandlingsberettigede parter, og flertallet konstaterer, at det i givet

fald kræver lovændring.

Et mindretal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) udtaler følgende:

Mindretallet er af ministeren blevet gjort opmærksomt på den binding af

liniefagsrækken, som er en følge af bemærkninger til § 2, stk. 3, og som

stiller sig hindrende i vejen for, at folkeskolens valgfag kan udbydes som

liniefag. Mindretallet ønsker at fastholde bindingen af liniefagene til

folkeskolens obligatoriske fag og tilbudsfag, men kan dog tiltræde, at

ministeren kan give konkret tilladelse til, at enkelte af folkeskolens

valgfag, f.eks. spansk og latin, udbydes som liniefag.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren under nr.

4-11, 13 og 15-17 stillede ændringsforslag og de af mindretallet stillede

ændringsforslag og underændringsforslag.

Mindretallet er tilfreds med, at det i løbet af udvalgsarbejdet med en

række ændringsforslag er lykkedes at forbedre det oprindelige lovforslag til

læreruddannelse på en række punkter, som er væsentlige for mindretallet.

Mindretallet kan derfor tilslutte sig lovforslaget med følgende

bemærkninger:

Mindretallet er tilfreds med, at forslaget om at indføre muligheden for

lønnet praktik er trukket tilbage, eftersom de pædagogiske og økonomiske

konsekvenser er uoverskuelige og uacceptable.

Udvalget har været enigt om, at medarbejdere og studerende sikres

repræsentation i seminariernes bestyrelser med hver een tilforordnet.

Lovforslaget giver mulighed for, at man lokalt kan beslutte, at disse

repræsentanter også tildeles stemmeret.

Mindretallet mener, at det vil være helt naturligt, at man lokalt udnytter

denne mulighed for at ligestille seminariets brugere med den øvrige

bestyrelse. Mindretallet lægger afgørende vægt på, at de studerendes og

medarbejdernes ret til at danne råd er fastholdt med de stillede

ændringsforslag.

Indholdet i læreruddannelsen er gennem udvalgsarbejdet klart blevet

styrket med formuleringerne om dansk som andetsprog, billed- og brugskunst

samt natur og samfund.

Mindretallet betragter kravet om mindst eet fælles tema i natur og samfund

som en god begyndelse på samarbejdet mellem de to fagområder, som foreslået i

læreruddannelsesudvalgets betænkning.

Mindretallet finder forslaget om faglige suppleringskurser inderlig

overflødigt og mener, at der er tale om en isoleret styrkelse af det faglige

niveau uden hensyn til den pædagogiske helhed. Når mindretallet har valgt

ikke at stille ændringsforslag hertil, er det, fordi mindretallet gennem

udvalgsarbejdet har fået garanti for, at der ikke i forslaget ligger nogen

baggrund for krav fra hverken den studerendes eller seminariets side om

deltagelse i disse kurser.

Ministeren har i et svar over for udvalget gjort opmærksom på, at han

overvejer at udforme de nærmere regler om eksamen således, at der ved siden

af mere traditionelle eksamensformer kan afvikles prøve i fagene ved

afløsningsopgaver, intern evaluering, praktiske prøver, sameksamen mellem to

fag m.v. i overensstemmelse med den måde, fagene læses på lokalt.

Mindretallet ønsker på den baggrund at tilkendegive, at alene de praktiske

muligheder for eksamensafvikling gør det nødvendigt at gå videre med de

nævnte overvejelser. Mindretallet har derfor ønsket svaret optrykt i

betænkningen.

Mindretallet kan tilslutte sig det stillede ændringsforslag til

lovforslagets § 2, stk. 7, men ønsker at bemærke, at mindretallet mener, at

der med ændringsforslagets bemærkninger sker en forskydning af censorernes

forpligtelser i henhold til sædvane. Censorernes hovedopgave må nu som før

være at sikre de studerende ved eksamen. Sammenblandingen af kontrol med

seminarierne og sikring af de studerendes retssikkerhed er uhensigtsmæssig.

Mindretallet mener desuden, at der ud over tilsynet med det faglige niveau

er et større behov for tilsyn med den pædagogiske sammenhæng mellem

uddannelsens fagområder.

Mindretallet er tilfreds med fastholdelsen af et seminarieråd som et

centralt rådgivende organ for undervisnings- og forskningsministeren på

læreruddannelsesområdet. Mindretallet ønsker, at Folkeskolens Udviklingsråd

og universiteternes og universitetscentrenes pædagogiske fakultet opnår

repræsentation i rådet frem for Dansk Skolelederforening, som er medlem af

Danmarks Lærerforening, og Frie Grundskolers Fællesråd, som ikke

repræsenterer folkeskolen. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag om

en ændring af rådets sammensætning.

Mindretallet finder det vigtigt, at læreruddannelsen fremover opdeles i en

1. og 2. del som foreslået i Læreruddannelsesudvalgets betænkning, på trods

af at der for seminarier med samlæsning af liniefag mellem årgange gives

mulighed for en forskydning af liniefagsundervisningen mellem delene.

Opdelingen er vigtig for at opnå et intensivt samspil mellem liniefag og

pædagogisk speciale på 2. del samt for at begrænse den tid, der anvendes på

eksamener. Mindretallet mener ikke, at muligheden for samlæsning er

nødvendig, eftersom en af de afgørende begrundelser for

seminariesammenlægningerne var, at 3- og 4-spors-seminarier er store nok til

at dække et forsvarligt liniefagsudbud.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings~ og

forskningsministeren under nr. 4-11, 13 og 15-17 stillede ændringsforslag og

det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (FP):

1) Stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) Det praktisk-musiske fagområde: musik, idræt samt billed- og

brugskunst. I fagområdet indgår drama.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

mindretal (KF, V, CD, RV og KRF):

2) Stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens obligatoriske fag eller

tilbudsfag efter seminariernes muligheder og den studerendes valg

(liniefag).«

3) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,

at enkelte af folkeskolens valgfag udbydes som liniefag.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Stk. 6 udgår.

5) I stk. 7 indsættes efter »herunder« ordene:

»om målene for de enkelte fag og«.

Til § 9

6) I stk. 2 indsættes efter »vedtægter« ordene:

»og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren«.

7) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Til § 10

8) Stk. 2, 2. pkt., udgår.

Ny paragraf

9) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Bestyrelsen er over for undervisnings- og

forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for

forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges at ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«

10) § 12 affattes således:

»§ 12. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der

repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er

rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at

rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.«

Til § 14

11) I stk. 3, 2. pkt., udgår »fastsætter regler herom

og«.

Af et mindretal (S og SF):

Til § 15

12) I stk. 2 udgår », herunder om betaling for

deltagelse i undervisningen«.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Nyt kapitel

13) Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 01

Seminarierådet

§ 02. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et

seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for

universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landsråd,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i

øvrigt selv sin forretningsorden.«

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 13

Af et mindretal (S og SF):

14) I det ved ændringsforslag nr. 13 foreslåede nye kapitel ændres

i § 02, stk. 2, »1 af Frie Grundskolers Fællesråd« til:

»1 af Folkeskolens Udviklingsråd«, og »1 af Danmarks

Skolelederforening« ændres til: »1 af universiteternes og

universitetscentrenes pædagogiske fakulteter«.

Til § 17

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

15) I stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitel 2 og 3«

til: »kapitel 2, 3 og 01«.

16) I stk. 1, 2. pkt., ændres »har dog virkning fra

den 1. januar 1992« til: »træder dog i kraft den 1. august

1991«.

17) I stk. 2 ændres »lovens ikrafttræden« til:

»den 1. august 1992«.

Bemærkninger

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene tager sigte på at åbne mulighed for, at enkelte af

folkeskolens valgfag kan udbydes som liniefag, f.eks. spansk eller latin. Det

er derimod ikke tanken, at alle valgfag (f.eks. ikke fag som motorlære,

fotolære eller lignende) skal kunne få status som liniefag.

Til nr. 4

Ændringsforslaget skyldes ønsket om at begrænse antallet af

bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget ønskes det understreget, at målene for de enkelte

fag i læreruddannelsen skal fastsættes centralt som gældende for alle

seminarier. Derudover har undervisnings- og forskningsministeren oplyst, at

censorerne og deres formandskab varetager tilsynet med, at de enkelte

seminarier opfylder de centralt fastsatte fagmål. Ministeren vil følge

anbefalingerne i den nye rapport om styrkelse af censorinstitutionen på de

videregående uddannelser, herunder bl.a. kravet om tilbagemelding fra

censorformændene om uddannelsens niveau.

Endvidere har ministeren oplyst, at de humanistiske, naturvidenskabelige

og samfundsvidenskabelige uddannelsesråd for de videregående uddannelser skal

tage initiativ til evalueringer af de faglige elementer i læreruddannelsen.

Endelig er det en af Seminarierådets opgaver at sikre, at de overordnede

rammer for grunduddannelsen på lærerseminarierne, herunder censorordningen,

er tilfredsstillende.

Til nr. 6 og 7

Med ændringsforslagene ønskes det præciseret, at ministeren ikke skal

udpege de enkelte medlemmer af statsseminariernes bestyrelser, men at

bestyrelsernes sammensætning skal fremgå af en statut, der godkendes af

ministeren.

Til nr. 8

Med ændringsforslag nr. 8 understreges det, at ansættelsen af rektor ved

et privat seminarium er et anliggende, som bestyrelsen og den alene har

ansvaret for.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er affattet i overensstemmelse med § 10 i lov nr. 210 af

5. april 1989 om erhvervsskoler.

Til nr. 10

Udgangspunktet er, at der nedsættes to råd, men bestyrelsen kan, hvis

rådene er enige heri, sammenlægge dem til et fælles rådgivende organ.

Ændringsforslaget udelukker ikke, at der kan oprettes andre rådgivende

organer til at varetage særlige opgaver på seminariet.

Til nr. 11

Ændringsforslaget skyldes ønsket om at begrænse

bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget.

Til nr. 12

Forslagsstillerne er modstandere af muligheden for deltagerbetaling i

forbindelse med efter- og videreuddannelse. Mindretallet ønsker, at lærerne

skal efter- og videreuddanne sig så meget, som det er muligt, og ikke, at de

skal begrænses af det foreslåede deltagergebyr.

Til nr. 13

Ændringsforslaget skyldes ønsket om at opretholde et rådgivende organ for

ministeren, der specielt tager sig af lærerseminariernes forhold. Antallet af

medlemmer er mindre end i det nuværende seminarieråd, og der er desuden

ændret på sammensætningen, således at repræsentanter for aftagergrupperne har

fået sæde i rådet.

Til nr. 14

Forslagsstillerne finder, at Folkeskolens Udviklingsråd og

universiteternes og universitetscentrenes pædagogiske fakulteter kan tilføre

rådet et bredere erfaringsgrundlag på specielt det pædagogiske område og

dermed være med til at sikre den nødvendige sammenhæng mellem

læreruddannelsens faglige og pædagogiske elementer. Folkeskolens

Udviklingsråd har desuden den direkte føling med den løbende udvikling i

folkeskolen.

Til nr. 15, 16 og 17

Ændringsforslagene giver mulighed for at iværksætte lovforslagets

bestemmelser om styrelsesordningen og Seminarierådet og om efter~ og

videreuddannelse allerede fra den 1. august 1991.

Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen

(S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia

Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne

Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm

Christensen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og

dennes besvarelse heraf

Spørgsmål:

Læreruddannelsesudvalget (LU-87) lægger op til en begrænsning af eksamener

og prøver. Hvilke overvejelser gør ministeren sig?

Svar:

Jeg tilslutter mig LU-87's ønsker om en begrænsning af

eksamensperioderne, der i øjeblikket lægger beslag på en uforholdsmæssig

stor del af uddannelsestiden. Jeg er også enig i, at alle fag

principielt bør afsluttes med en prøve.

Men denne prøve behøver ikke nødvendigvis at være en eksamen i traditionel

forstand med udefra kommende beskikkede censorer.

Mine overvejelser går i retning af, at der i visse fag stilles

krav om centralt udarbejdede skriftlige opgaver - i nogle fag afholdes der

mundtlig prøve, eventuelt med beskikket censor - mens atter andre fag

afsluttes med evaluering i form af afløsningsopgaver, intern evaluering (som

f.eks. i obligatorisk speciale), praktiske prøver m.v. i overensstemmelse med

den måde, faget læses på lokalt. Der kan naturligvis også tænkes

kombinationer af de anførte former.

Mit første bud på denne opdeling er, at der under alle omstændigheder bør

være »klassisk eksamen« (skriftlig og/eller mundtlig) i

liniefagene, i det pædagogiske speciale og i fællesfagene dansk og

regning/matematik. Derudover kunne jeg forestille mig, at der skal være prøve

i et vist antal fag, som seminariet selv udvælger, og som ikke behøver at

være de samme for hver årgang. Endelig kunne evalueringsformen for de

resterende fag helt overlades til lokal afgørelse.

En del fag (herunder fysik, men også sprogfag, musik, historie m.fl.) har

arbejdet med afløsning af dele af eksamensstoffet. Erfaringerne har

været gode, da der har været mulighed for en vis fordybelse og koncentration

i et givet område kombineret med en lettelse af tidspresset ved den egentlige

eksamen.

Jeg ville imidlertid finde det uheldigt helt at opgive mundtlig eksamen,

bl.a. af hensyn til den nødvendige kvalitetskontrol i konsekvens af den

større lokale mulighed for tilrettelæggelse af studiet.

Sameksamen mellem to fag kendes også i den eksisterende

uddannelse. Der har i LU-87 også været tanker herom, blandt andet om en

tættere forbindelse mellem liniefagseksamen og eksamen i almen didaktik.

Eksamensafvikling som skitseret ovenfor betyder afgjort en forenkling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter