Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2006 og var til 1.
behandling den 2. maj 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget
henvises
til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 31. marts 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 340. Den 27. april 2006 sendte
undervisningsministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Henholdsvis den 3.
maj
og den 15. maj 2006 sendte undervisningsministeren yderligere indkomne
høringssvar
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Foreningen af Lærere i Samfundsfag
Læs alt
ved Lærerseminarierne,
Foreningen af Seminariernes
Lærere i Billedkunst,
Lærerseminariernes
Rektorforsamling,
Læreruddannelsens Pædagogiske
Fag og
Seminariernes Religionslærerforening.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Lærerseminariernes Rektorforsamling mundtligt over
for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af udvalgets spørgsmål
til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget finder det positivt, at lovforslaget vil betyde, at læreruddannelsen
bliver bedre til at opfylde folkeskolens behov for linjefagsuddannede lærere,
styrker pædagogikken i folkeskolen og højner uddannelsens faglige niveau.
Partierne finder det positivt, at linjefagene får større faglig
og pædagogisk tyngde. Samtidig indeholder lovforslaget to nye væsentlige
linjefag: dansk som andetsprog og specialpædagogik.
Folkeskolernes behov for linjefagsdækning skal opfyldes, og det
er vigtigt, at lovforslaget præciserer, at det er et mål, at hovedparten af
de
lærerstuderende tager tre linjefag.
Partierne er således tilfredse med, at der nedsættes en faglig
følgegruppe, at der gennemføres eksterne evalueringer, som løbende skal give
tilbagemeldinger om udviklingen af reformen, herunder målet om højere
liniefagsdækning, og at det er en hovedregel, at de lærerstuderende tager tre
linjefag. En højere linjefagsdækning er essentiel for det overordnede mål om
en
bedre folkeskole, og målsætningen om tre linjefag til hovedparten af de
lærerstuderende er helt afgørende med den danske skolestruktur med mange små
og
mellemstore skoler.
Partierne finder det positivt, at den nye læreruddannelse vil
styrke samspillet mellem pædagogikken og fagene, da fagdidaktikken bliver et
væsentligt element i linjefagene. De studerende skal ikke blot være dygtigere
til fagene, de skal også være dygtigere til at undervise i fagene.
Partierne hilser det velkomment, at naturfagene styrkes, da
linjefagene natur/teknik og fysik/kemi øges fra 0,55 årsværk til 1,2 årsværk,
og at idræt bliver et større og bredere linjefag, så sundhed og motion bliver
styrket i folkeskolen.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre finder det positivt,
at lovforslaget generelt hæver læreruddannelsens niveau ved at højne det
faglige niveau i læreruddannelsen, stramme op på kravene til de studerendes
kvalifikationer
ved optagelse på linjefagene, indføre vejledende timetal i læreruddannelsen
og
forbedre praktikken.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre finder det særlig
positivt, at læreruddannelsen ikke bliver opdelt i et småbørnsseminarium og
et
udskolingsseminarium, som det ellers bl.a. fremgår af regeringens oplæg til
Globaliseringsrådet,
men at der fortsat er en samlet læreruddannelse.
Hverken Socialdemokratiet eller Det Radikale Venstre finder det
tilfredsstillende, at der ikke er afsat penge til at udmønte reformen,
herunder
til markant efter- og videreuddannelse af seminarielærerne. Partierne vil i
forbindelse med finansloven foreslå, at reformen finansieres, så ikke mindst
seminarielærerne får det nødvendige kompetenceløft til at kunne undervise i
de
nye og større linjefag.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre efterlyser fortsat en
model, der knytter nyuddannede lærere til et seminarium i 1 år efter endt
uddannelse for at lette overgangen mellem studium og lærergerning.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har i den forbindelse
positive forventninger til følgende formulering i lovforslagets bemærkninger:
»I
reformen skal også indgå, hvorvidt de nyuddannede lærere ved ansættelse i
folkeskolen underviser i deres linjefag, og hvorvidt de bevarer tilknytning
til
uddannelsesinstitutionen via uddannelsesforløb og lign., der kan lette
overgangen
fra studium til lærergerning.«
Udvikling af etablerede landsdækkende videncentre og etablering
af nye videncentre for undervisning i engelsk, læsning, matematik og
naturfagene er vigtige elementer i lovforslaget.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ønsker at udvikle
forskningstilknytningen til seminarierne/CVU’erne.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget frygter, at skolelukninger og
svækket faglighed bliver konsekvensen af den nye læreruddannelse.
De
store linjefag på 1,8 årsværk har allerede inden lovforslagets vedtagelse
vist
sig som et stort problem for både seminarier og folkeskolen. En ny omfattende
rundspørge foretaget af Jyllands-Posten dokumenterer SF’s største frygt.
Cirka
halvdelen af de lærerstuderende vælger et af de nye store linjefag på 1,8
årsværk, der giver mulighed for at undervise i dansk, matematik eller
naturfag
i hele folkeskolen. Ingen lærerstuderende, der har truffet det valg, vil med
det nuværende lovforslag kunne komme ud i folkeskolen med mere end to
linjefag.
Det samme gælder lærerstuderende, der vælger historie, idræt og engelsk som
linjefag.
Problemet med, at flertallet af de ny lærere kommer ud i
folkeskolen med to linjefag, er, at de så ikke er i stand til at dække
folkeskolens behov. Stik imod hensigterne i lovforslaget vil et meget stort
antal lærere komme til at undervise i fag, de ikke er uddannet til at
undervise
i. Samtidig reduceres den fælles kerne i læreruddannelsen, der handler om at
gøre lærerne gode til at formidle deres faglige viden. De pædagogiske fag i
form af almen didaktik, psykologi og pædagogik reduceres med over 20 pct. Den
styrkede faglighed, der lægges op til, rammer dermed som en boomerang, når
lærere i stort tal skal undervise i andet end de linjefag, der er styrket
markant i omfang. Fagligheden i folkeskolen svækkes naturligvis, hvis lærerne
i
stor stil kommer til at undervise i fag, de ikke har forudsætninger for.
Denne
udvikling bliver værre og værre, i takt med at mindre lærerseminarier
indskrænker og lukker. Det er perspektiverne for folkeskolen, hvis flertallet
holder fast i udkastet til en ny læreruddannelse.
Tilbage står tre oplagte muligheder:
–
At forringe undervisningen
i landets folkeskoler ved at lade et stort antal lærere undervise i fag, de
ikke er uddannet i.
–
At lukke et stort
antal mindre og mellemstore skoler og udvide de største skoler, hvor der er
bedst mulighed for, at lærerne kan dække fagene.
–
At ændre lovforslaget,
så ingen linjefag kommer til at fylde mere end højst 1,2 årsværk og de
pædagogiske
fag får større vægt.
SF kæmper derfor målrettet for at ændre lovforslaget. SF kræver en
læreruddannelse, der sikrer tilstrækkeligt uddannede lærere med en bred vifte
af linjefag, så langt flere børn undervises af lærere med relevante linjefag.
SF er med på at styrke fagligheden i samtlige linjefag. Ved at reducere fra
de
nuværende fire til tre linjefag kan det gøres, samtidig med at de pædagogiske
fag styrkes. Lærere skal ud over faglighed også være eksperter i at
undervise.
Det giver den nødvendige faglige styrkelse af folkeskolen.
SF bemærker også, at regeringens ramme for læreruddannelsen er,
at den i lighed med bl.a. pædagoguddannelsen ikke må koste flere penge.
Flertallet bag lovforslaget er simpelthen ikke villigt til at ofre én eneste
krone ekstra for at styrke en uddannelse, der er helt central for Danmarks
fremtid. Det er både bemærkelsesværdigt, forundrende og deprimerende.
SF ønsker at styrke læreruddannelsen og mener, at ekstra midler
på udvalgte områder er særdeles gode investeringer. Det er bl.a. helt
centralt,
at man som en del af uddannelsen snakker udslusning. Lærerne skal de første 2
år være tilknyttet det CVU, de kommer fra, så de kan få faglig sparring og
blive støttet i at komme godt i gang med jobbet. Derved undgår man at tabe
massevis af penge på gulvet, ved at lærerne, som vi i dag ser det mange
steder,
alt for hurtigt holder op. I forbindelse med en ny læreruddannelse er det
også
helt nødvendigt at styrke seminarierne, så de kan blive i stand til at
håndtere
den nye uddannelse. SF mener ikke, at aftalen om den nye læreruddannelse er
god
nok.
Enhedslistens medlem af udvalget tager på det kraftigste afstand
fra, at læreruddannelsen opdeles efter klassetrin i folkeskolen, også selv om
det foreløbig kun er i to fag, nemlig dansk og matematik. Opdelingen vil
skade
det helt centrale kendskab til eleverne, som er forudsætning for, at eleverne
kan tilegne sig praktisk viden, og det vil særlig få sociale konsekvenser for
de svageste elever, hvor baggrundsviden om eleven og hjemmet kan være
afgørende
for barnets skolesucces. Det er særlig problematisk, fordi det rammer
klasselærerfunktionen,
der typisk varetages af dansk- eller matematiklæreren.
Enhedslisten deler flere af høringsparternes bekymring over, at
landets folkeskoler vil få vanskeligheder med at sikre linjefagsdækningen,
hvis
lærerne kun får to linjefag. Enhedslisten finder det endvidere problematisk,
at
lovforslaget skævvrider linjefagene, ved at nogle gøres meget små, mens andre
opprioriteres. Nogle af de fag, der bliver små, er biologi og geografi, og
det
betyder, at et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag vanskeliggøres.
Enhedslisten frygter, at lovforslaget – i kombination med at
man
gør det vanskeligere at få lov at læse eksempelvis fysik/kemi ved at kræve,
at
man har det på B-niveau fra gymnasiet – vil betyde færre studerende på
de
naturvidenskabelige fag. Og det betyder dårligere rustede
lærere. Enhedslisten
finder det problematisk, hvis folk forhindres i at læse noget bestemt, fordi
de
ikke foretog de rigtige valg, da de var 15-16 år.
Det praktisk-musiske er ikke indtænkt på anden vis end som et tilbud til de
studerende om et kursusforløb. Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at
lærerne kan kommunikere med børnene på anden vis end gennem verbal tale.
Enhedslisten mener, at faget skolen i samfundet skal bevares, idet der
er brug for, at lærerne kan placere folkeskolen og dens udvikling i en
national, historisk, politisk og kulturel kontekst. Det er ikke nok med en
toning af medborgerskab inden for faget kristendom. Enhedslisten
kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiitvar
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget
og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Thomas Krog (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 220
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Henvendelser modtaget før fremsættelsen af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse fra Foreningen af Seminariernes Lærere i
Billedkunst.
5
Henvendelse af 20/4-06 fra Foreningen af Lærere i Samfundsfag
ved Lærerseminarierne
6
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
7
Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren
8
Henvendelse af 9/5-06 fra Lærerseminariernes
Rektorforsamling
9
Henvendelse af 11/5-06 fra Seminariernes
Religionslærerforening
10
Yderligere høringssvar, fra undervisningsministeren
11
Udkast til betænkning
12
Henvendelse modtaget den 22/5-06 fra Læreruddannelsens
Pædagogiske Fag
13
Henvendelse af 21/5-06 fra Lærerseminariernes
Rektorforsamling
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 220
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Foreningen af
Seminariernes Lærere i Billedkunst, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-06 fra
Foreningen af Lærere i Samfundsfag ved Lærerseminarierne, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-06 fra
Lærerseminariernes Rektorforsamling, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-06 fra
Seminariernes Religionslærerforening, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm., om der er behov for at ændre på læreruddannelsen,
hvis det viser sig, at kun godt 40 pct. af de studerende vælger tre linjefag,
inklusive dansk som andetsprog og specialpædagogik, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren er enig i, at en læreruddannelse,
hvor over halvdelen af de studerende afslutter uddannelsen med kun to
linjefag, gør det umuligt for en lang række skoler at skaffe kvalificerede
undervisere inden for centrale områder som miljøforhold, menneskers
levevilkår
på jorden m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor langt antallet af nye lærere med tre
linjefag skal ned, før ministeren mener, at det ikke dækker folkeskolens
behov og der derfor er grund til at gribe ind og justere læreruddannelsen,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at nå det
langsigtede mål, at lærerne kun underviser i deres linjefag, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage, hvis det
viser sig, at ansøgertallet til lærerseminarierne i provinsen falder, og
seminarierne dermed kan komme i økonomiske vanskeligheder, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm. om redegørelse for begrebet realkompetencevurdering,
herunder hvordan det tænkes anvendt, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
11
Spm. om kommentar til henvendelse modtaget den 22/5-06
fra Læreruddannelsens Pædagogiske Fag, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-06 fra
Lærerseminariernes Rektorforsamling, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Fire af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 5:
Er der behov for at ændre på læreruddannelsen, hvis det viser
sig, at kun godt 40 pct. af de studerende vælger tre linjefag, inklusiv dansk
som andetsprog og specialpædagogik?
Svar:
I relation til læreruddannelsen indebærer målet om en bedre
linjefagsdækning i folkeskolen som hovedregel, at de lærerstuderende har tre
linjefag. Forligspartierne vil nøje følge linjefagsdækningen i folkeskolen og
de studerendes valg af linjefag, herunder hvor mange der vælger to,
henholdsvis
tre linjefag. Som det fremgår af lovforslaget nedsættes en faglig
følgegruppe,
der skal have til opgave at overvåge lovens virkninger, herunder balancen
mellem de studerendes valg af linjefag og folkeskolens behov.
Jeg kan i den forbindelse henvise til, at det prøvevalg af
linjefag i den foreslåede læreruddannelse, som knapt 400 studerende på
Frederiksberg Seminarium i april måned deltog i, viser, at fordelingen af de
lærerstuderendes linjefag vil svare nogenlunde til skolens behov.
Undersøgelsen, der naturligvis må læses med en række forbehold, herunder at
der
ikke er tale om reelle linjefagsvalg, er vedlagt Foreningen af Frie
Samarbejdende MVU Institutioners høringssvar til lovforslaget, som er sendt
til
Uddannelsesudvalget den 27. april 2006, jf. L 220 – bilag 6.
Undervisning i folkeskolen af linjefagsuddannede lærere beror på
en række forhold udover valg af linjefag i læreruddannelsen. Det gælder bl.a.
forhold som skolernes prioritering i forbindelse med rekruttering af nye
lærere, principper for fagfordeling på skolerne og efteruddannelse af lærere.
Regeringen har på Finansloven for 2006 afsat 175 mio. kr. i
årene 2006-2009 til en målrettet efteruddannelse af lærere og skoleledere for
bl.a. at forbedre efteruddannelsesindsatsen inden for skolens centrale fag
dansk, matematik, engelsk og naturfag. Det forventes, at en del af midlerne
skal anvendes til give lærere linjefagskompetence inden for de fag, hvor der
er
størst behov for at øge linjefagsdækningen.
Regeringen vil fremlægge en plan for, hvordan og hvornår
regeringens langsigtede mål, at lærere for så vidt angår de centrale fag kun
kan undervise i deres linjefag, kan realiseres.
Spørgsmål 6:
Er ministeren enig i, at en læreruddannelse, hvor over halvdelen
af de studerende afslutter uddannelsen med kun to linjefag, gør det umuligt
for
en lang række skoler at skaffe kvalificerede undervisere indenfor centrale
områder som miljøforhold, menneskers levevilkår på Jorden, samfundsmæssige
forhold, sprogkundskaber, musik og nogle praktiske og kreative fag?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 5 stillet af Folketingets
Uddannelsesudvalg den 15. maj 2006 i forbindelse med behandlingen af
Lovforslag
nr. L 220 af 5. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen.
Spørgsmål 7:
Hvor langt skal antallet af nye lærere med tre linjefag ned, før
ministeren mener, at det ikke dækker folkeskolens behov, og der derfor er
grund
til at gribe ind og justere den læreruddannelse, der i øjeblikket bliver
behandlet i Folketinget?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 5 stillet af
Folketingets Uddannelsesudvalg den 15. maj 2006 i forbindelse med
behandlingen
af Lovforslag nr. L 220 af 5. april 2006 om uddannelsen til
professionsbachelor
som lærer i folkeskolen.
Spørgsmål 8:
Hvad vil ministeren gøre for at nå det langsigtede mål, at
lærerne kun underviser i deres linjefag?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 5 stillet af
Folketingets Uddannelsesudvalg den 15. maj 2006 i forbindelse med
behandlingen
af Lovforslag nr. L 220 af 5. april 2006 om uddannelsen til
professionsbachelor
som lærer i folkeskolen.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Retsinformation · 20. marts 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår Retsinformation · 19. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan) Retsinformation · 5. september 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Dagtilbud i frie grundskoler) Retsinformation · 10. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse) Retsinformation · 11. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) Retsinformation · 16. maj 2006