Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

2005/1 BTL 220Betænkning over lovforslagFolketinget26. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i

folkeskolen

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2006 og var til 1.

behandling den 2. maj 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget

henvises

til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 31. marts 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 340. Den 27. april 2006 sendte

undervisningsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Henholdsvis den 3.

maj

og den 15. maj 2006 sendte undervisningsministeren yderligere indkomne

høringssvar

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Foreningen af Lærere i Samfundsfag

Læs alt

ved Lærerseminarierne,

Foreningen af Seminariernes

Lærere i Billedkunst,

Lærerseminariernes

Rektorforsamling,

Læreruddannelsens Pædagogiske

Fag og

Seminariernes Religionslærerforening.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Lærerseminariernes Rektorforsamling mundtligt over

for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af udvalgets spørgsmål

til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget finder det positivt, at lovforslaget vil betyde, at læreruddannelsen

bliver bedre til at opfylde folkeskolens behov for linjefagsuddannede lærere,

styrker pædagogikken i folkeskolen og højner uddannelsens faglige niveau.

Partierne finder det positivt, at linjefagene får større faglig

og pædagogisk tyngde. Samtidig indeholder lovforslaget to nye væsentlige

linjefag: dansk som andetsprog og specialpædagogik.

Folkeskolernes behov for linjefagsdækning skal opfyldes, og det

er vigtigt, at lovforslaget præciserer, at det er et mål, at hovedparten af

de

lærerstuderende tager tre linjefag.

Partierne er således tilfredse med, at der nedsættes en faglig

følgegruppe, at der gennemføres eksterne evalueringer, som løbende skal give

tilbagemeldinger om udviklingen af reformen, herunder målet om højere

liniefagsdækning, og at det er en hovedregel, at de lærerstuderende tager tre

linjefag. En højere linjefagsdækning er essentiel for det overordnede mål om

en

bedre folkeskole, og målsætningen om tre linjefag til hovedparten af de

lærerstuderende er helt afgørende med den danske skolestruktur med mange små

og

mellemstore skoler.

Partierne finder det positivt, at den nye læreruddannelse vil

styrke samspillet mellem pædagogikken og fagene, da fagdidaktikken bliver et

væsentligt element i linjefagene. De studerende skal ikke blot være dygtigere

til fagene, de skal også være dygtigere til at undervise i fagene.

Partierne hilser det velkomment, at naturfagene styrkes, da

linjefagene natur/teknik og fysik/kemi øges fra 0,55 årsværk til 1,2 årsværk,

og at idræt bliver et større og bredere linjefag, så sundhed og motion bliver

styrket i folkeskolen.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre finder det positivt,

at lovforslaget generelt hæver læreruddannelsens niveau ved at højne det

faglige niveau i læreruddannelsen, stramme op på kravene til de studerendes

kvalifikationer

ved optagelse på linjefagene, indføre vejledende timetal i læreruddannelsen

og

forbedre praktikken.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre finder det særlig

positivt, at læreruddannelsen ikke bliver opdelt i et småbørnsseminarium og

et

udskolingsseminarium, som det ellers bl.a. fremgår af regeringens oplæg til

Globaliseringsrådet,

men at der fortsat er en samlet læreruddannelse.

Hverken Socialdemokratiet eller Det Radikale Venstre finder det

tilfredsstillende, at der ikke er afsat penge til at udmønte reformen,

herunder

til markant efter- og videreuddannelse af seminarielærerne. Partierne vil i

forbindelse med finansloven foreslå, at reformen finansieres, så ikke mindst

seminarielærerne får det nødvendige kompetenceløft til at kunne undervise i

de

nye og større linjefag.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre efterlyser fortsat en

model, der knytter nyuddannede lærere til et seminarium i 1 år efter endt

uddannelse for at lette overgangen mellem studium og lærergerning.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har i den forbindelse

positive forventninger til følgende formulering i lovforslagets bemærkninger:

»I

reformen skal også indgå, hvorvidt de nyuddannede lærere ved ansættelse i

folkeskolen underviser i deres linjefag, og hvorvidt de bevarer tilknytning

til

uddannelsesinstitutionen via uddannelsesforløb og lign., der kan lette

overgangen

fra studium til lærergerning.«

Udvikling af etablerede landsdækkende videncentre og etablering

af nye videncentre for undervisning i engelsk, læsning, matematik og

naturfagene er vigtige elementer i lovforslaget.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ønsker at udvikle

forskningstilknytningen til seminarierne/CVU’erne.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget frygter, at skolelukninger og

svækket faglighed bliver konsekvensen af den nye læreruddannelse.

De

store linjefag på 1,8 årsværk har allerede inden lovforslagets vedtagelse

vist

sig som et stort problem for både seminarier og folkeskolen. En ny omfattende

rundspørge foretaget af Jyllands-Posten dokumenterer SF’s største frygt.

Cirka

halvdelen af de lærerstuderende vælger et af de nye store linjefag på 1,8

årsværk, der giver mulighed for at undervise i dansk, matematik eller

naturfag

i hele folkeskolen. Ingen lærerstuderende, der har truffet det valg, vil med

det nuværende lovforslag kunne komme ud i folkeskolen med mere end to

linjefag.

Det samme gælder lærerstuderende, der vælger historie, idræt og engelsk som

linjefag.

Problemet med, at flertallet af de ny lærere kommer ud i

folkeskolen med to linjefag, er, at de så ikke er i stand til at dække

folkeskolens behov. Stik imod hensigterne i lovforslaget vil et meget stort

antal lærere komme til at undervise i fag, de ikke er uddannet til at

undervise

i. Samtidig reduceres den fælles kerne i læreruddannelsen, der handler om at

gøre lærerne gode til at formidle deres faglige viden. De pædagogiske fag i

form af almen didaktik, psykologi og pædagogik reduceres med over 20 pct. Den

styrkede faglighed, der lægges op til, rammer dermed som en boomerang, når

lærere i stort tal skal undervise i andet end de linjefag, der er styrket

markant i omfang. Fagligheden i folkeskolen svækkes naturligvis, hvis lærerne

i

stor stil kommer til at undervise i fag, de ikke har forudsætninger for.

Denne

udvikling bliver værre og værre, i takt med at mindre lærerseminarier

indskrænker og lukker. Det er perspektiverne for folkeskolen, hvis flertallet

holder fast i udkastet til en ny læreruddannelse.

Tilbage står tre oplagte muligheder:

–

At forringe undervisningen

i landets folkeskoler ved at lade et stort antal lærere undervise i fag, de

ikke er uddannet i.

–

At lukke et stort

antal mindre og mellemstore skoler og udvide de største skoler, hvor der er

bedst mulighed for, at lærerne kan dække fagene.

–

At ændre lovforslaget,

så ingen linjefag kommer til at fylde mere end højst 1,2 årsværk og de

pædagogiske

fag får større vægt.

SF kæmper derfor målrettet for at ændre lovforslaget. SF kræver en

læreruddannelse, der sikrer tilstrækkeligt uddannede lærere med en bred vifte

af linjefag, så langt flere børn undervises af lærere med relevante linjefag.

SF er med på at styrke fagligheden i samtlige linjefag. Ved at reducere fra

de

nuværende fire til tre linjefag kan det gøres, samtidig med at de pædagogiske

fag styrkes. Lærere skal ud over faglighed også være eksperter i at

undervise.

Det giver den nødvendige faglige styrkelse af folkeskolen.

SF bemærker også, at regeringens ramme for læreruddannelsen er,

at den i lighed med bl.a. pædagoguddannelsen ikke må koste flere penge.

Flertallet bag lovforslaget er simpelthen ikke villigt til at ofre én eneste

krone ekstra for at styrke en uddannelse, der er helt central for Danmarks

fremtid. Det er både bemærkelsesværdigt, forundrende og deprimerende.

SF ønsker at styrke læreruddannelsen og mener, at ekstra midler

på udvalgte områder er særdeles gode investeringer. Det er bl.a. helt

centralt,

at man som en del af uddannelsen snakker udslusning. Lærerne skal de første 2

år være tilknyttet det CVU, de kommer fra, så de kan få faglig sparring og

blive støttet i at komme godt i gang med jobbet. Derved undgår man at tabe

massevis af penge på gulvet, ved at lærerne, som vi i dag ser det mange

steder,

alt for hurtigt holder op. I forbindelse med en ny læreruddannelse er det

også

helt nødvendigt at styrke seminarierne, så de kan blive i stand til at

håndtere

den nye uddannelse. SF mener ikke, at aftalen om den nye læreruddannelse er

god

nok.

Enhedslistens medlem af udvalget tager på det kraftigste afstand

fra, at læreruddannelsen opdeles efter klassetrin i folkeskolen, også selv om

det foreløbig kun er i to fag, nemlig dansk og matematik. Opdelingen vil

skade

det helt centrale kendskab til eleverne, som er forudsætning for, at eleverne

kan tilegne sig praktisk viden, og det vil særlig få sociale konsekvenser for

de svageste elever, hvor baggrundsviden om eleven og hjemmet kan være

afgørende

for barnets skolesucces. Det er særlig problematisk, fordi det rammer

klasselærerfunktionen,

der typisk varetages af dansk- eller matematiklæreren.

Enhedslisten deler flere af høringsparternes bekymring over, at

landets folkeskoler vil få vanskeligheder med at sikre linjefagsdækningen,

hvis

lærerne kun får to linjefag. Enhedslisten finder det endvidere problematisk,

at

lovforslaget skævvrider linjefagene, ved at nogle gøres meget små, mens andre

opprioriteres. Nogle af de fag, der bliver små, er biologi og geografi, og

det

betyder, at et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag vanskeliggøres.

Enhedslisten frygter, at lovforslaget – i kombination med at

man

gør det vanskeligere at få lov at læse eksempelvis fysik/kemi ved at kræve,

at

man har det på B-niveau fra gymnasiet – vil betyde færre studerende på

de

naturvidenskabelige fag. Og det betyder dårligere rustede

lærere. Enhedslisten

finder det problematisk, hvis folk forhindres i at læse noget bestemt, fordi

de

ikke foretog de rigtige valg, da de var 15-16 år.

Det praktisk-musiske er ikke indtænkt på anden vis end som et tilbud til de

studerende om et kursusforløb. Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at

lærerne kan kommunikere med børnene på anden vis end gennem verbal tale.

Enhedslisten mener, at faget skolen i samfundet skal bevares, idet der

er brug for, at lærerne kan placere folkeskolen og dens udvikling i en

national, historisk, politisk og kulturel kontekst. Det er ikke nok med en

toning af medborgerskab inden for faget kristendom. Enhedslisten

kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiitvar

på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget

og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Thomas Krog (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 220

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Henvendelser modtaget før fremsættelsen af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse fra Foreningen af Seminariernes Lærere i

Billedkunst.

5

Henvendelse af 20/4-06 fra Foreningen af Lærere i Samfundsfag

ved Lærerseminarierne

6

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

7

Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren

8

Henvendelse af 9/5-06 fra Lærerseminariernes

Rektorforsamling

9

Henvendelse af 11/5-06 fra Seminariernes

Religionslærerforening

10

Yderligere høringssvar, fra undervisningsministeren

11

Udkast til betænkning

12

Henvendelse modtaget den 22/5-06 fra Læreruddannelsens

Pædagogiske Fag

13

Henvendelse af 21/5-06 fra Lærerseminariernes

Rektorforsamling

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 220

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Foreningen af

Seminariernes Lærere i Billedkunst, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-06 fra

Foreningen af Lærere i Samfundsfag ved Lærerseminarierne, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-06 fra

Lærerseminariernes Rektorforsamling, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-06 fra

Seminariernes Religionslærerforening, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm., om der er behov for at ændre på læreruddannelsen,

hvis det viser sig, at kun godt 40 pct. af de studerende vælger tre linjefag,

inklusive dansk som andetsprog og specialpædagogik, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren er enig i, at en læreruddannelse,

hvor over halvdelen af de studerende afslutter uddannelsen med kun to

linjefag, gør det umuligt for en lang række skoler at skaffe kvalificerede

undervisere inden for centrale områder som miljøforhold, menneskers

levevilkår

på jorden m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor langt antallet af nye lærere med tre

linjefag skal ned, før ministeren mener, at det ikke dækker folkeskolens

behov og der derfor er grund til at gribe ind og justere læreruddannelsen,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at nå det

langsigtede mål, at lærerne kun underviser i deres linjefag, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage, hvis det

viser sig, at ansøgertallet til lærerseminarierne i provinsen falder, og

seminarierne dermed kan komme i økonomiske vanskeligheder, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm. om redegørelse for begrebet realkompetencevurdering,

herunder hvordan det tænkes anvendt, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

11

Spm. om kommentar til henvendelse modtaget den 22/5-06

fra Læreruddannelsens Pædagogiske Fag, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-06 fra

Lærerseminariernes Rektorforsamling, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

Fire af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 5:

Er der behov for at ændre på læreruddannelsen, hvis det viser

sig, at kun godt 40 pct. af de studerende vælger tre linjefag, inklusiv dansk

som andetsprog og specialpædagogik?

Svar:

I relation til læreruddannelsen indebærer målet om en bedre

linjefagsdækning i folkeskolen som hovedregel, at de lærerstuderende har tre

linjefag. Forligspartierne vil nøje følge linjefagsdækningen i folkeskolen og

de studerendes valg af linjefag, herunder hvor mange der vælger to,

henholdsvis

tre linjefag. Som det fremgår af lovforslaget nedsættes en faglig

følgegruppe,

der skal have til opgave at overvåge lovens virkninger, herunder balancen

mellem de studerendes valg af linjefag og folkeskolens behov.

Jeg kan i den forbindelse henvise til, at det prøvevalg af

linjefag i den foreslåede læreruddannelse, som knapt 400 studerende på

Frederiksberg Seminarium i april måned deltog i, viser, at fordelingen af de

lærerstuderendes linjefag vil svare nogenlunde til skolens behov.

Undersøgelsen, der naturligvis må læses med en række forbehold, herunder at

der

ikke er tale om reelle linjefagsvalg, er vedlagt Foreningen af Frie

Samarbejdende MVU Institutioners høringssvar til lovforslaget, som er sendt

til

Uddannelsesudvalget den 27. april 2006, jf. L 220 – bilag 6.

Undervisning i folkeskolen af linjefagsuddannede lærere beror på

en række forhold udover valg af linjefag i læreruddannelsen. Det gælder bl.a.

forhold som skolernes prioritering i forbindelse med rekruttering af nye

lærere, principper for fagfordeling på skolerne og efteruddannelse af lærere.

Regeringen har på Finansloven for 2006 afsat 175 mio. kr. i

årene 2006-2009 til en målrettet efteruddannelse af lærere og skoleledere for

bl.a. at forbedre efteruddannelsesindsatsen inden for skolens centrale fag

dansk, matematik, engelsk og naturfag. Det forventes, at en del af midlerne

skal anvendes til give lærere linjefagskompetence inden for de fag, hvor der

er

størst behov for at øge linjefagsdækningen.

Regeringen vil fremlægge en plan for, hvordan og hvornår

regeringens langsigtede mål, at lærere for så vidt angår de centrale fag kun

kan undervise i deres linjefag, kan realiseres.

Spørgsmål 6:

Er ministeren enig i, at en læreruddannelse, hvor over halvdelen

af de studerende afslutter uddannelsen med kun to linjefag, gør det umuligt

for

en lang række skoler at skaffe kvalificerede undervisere indenfor centrale

områder som miljøforhold, menneskers levevilkår på Jorden, samfundsmæssige

forhold, sprogkundskaber, musik og nogle praktiske og kreative fag?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 5 stillet af Folketingets

Uddannelsesudvalg den 15. maj 2006 i forbindelse med behandlingen af

Lovforslag

nr. L 220 af 5. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i

folkeskolen.

Spørgsmål 7:

Hvor langt skal antallet af nye lærere med tre linjefag ned, før

ministeren mener, at det ikke dækker folkeskolens behov, og der derfor er

grund

til at gribe ind og justere den læreruddannelse, der i øjeblikket bliver

behandlet i Folketinget?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 5 stillet af

Folketingets Uddannelsesudvalg den 15. maj 2006 i forbindelse med

behandlingen

af Lovforslag nr. L 220 af 5. april 2006 om uddannelsen til

professionsbachelor

som lærer i folkeskolen.

Spørgsmål 8:

Hvad vil ministeren gøre for at nå det langsigtede mål, at

lærerne kun underviser i deres linjefag?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 5 stillet af

Folketingets Uddannelsesudvalg den 15. maj 2006 i forbindelse med

behandlingen

af Lovforslag nr. L 220 af 5. april 2006 om uddannelsen til

professionsbachelor

som lærer i folkeskolen.

Lignende dokumenter