Tillægsbetænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj
2006
Tillægsbetænkning
over
Forslag
til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har, efter at
lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 7
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2006 og var til 1.
behandling den 2. maj 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2006.
Lovforslaget var til 2. behandling den 30. maj 2006, hvorefter det blev
henvist
til fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Optryk af bilag
Fire af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller
Læs alt
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til § 2
1)
I
nr. 1
ændres »0,55« til: »0,75«.
[Forøgelse af de pædagogiske fag med 0,2 årsværk]
2)
I
nr. 3
ændres »2,4« til: »2,2«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Til § 3
3)
I
stk. 1
ændres »2,4« til: »2,2«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
4)
I
stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,
ændres »1,2« til: »1,0«.
[Reduktion af linjefag med 0,2 årsværk]
5)
I
stk. 1, nr. 2,
udgår
3.
og
4. pkt.
[Krav om aldersspecialisering mod henholdsvis begynder- og
mellemtrin og mellem- og sluttrin udgår]
6)
Stk.
2
affattes således:
»Stk. 2.
Hvis en
studerende vælger to linjefag, der tilsammen udgør 2,0 årsværk, skal den
studerende
vælge et kursus, jf. § 7, stk. 1, for at opfylde linjefagsnormen på 2,2
årsværk.«
[Opfyldelse af linjefagsnorm]
Til § 7
7)
I
stk. 1
indsættes som
3. pkt.:
»Hvert kursus, jf. 1. og 2. pkt., har et omfang på 0,2 årsværk«
[Præcisering af omfanget af årsværk]
Bemærkninger
Til nr. 1
Omfanget af de pædagogiske fag (almen didaktik, psykologi og
pædagogik) bliver forøget med 0,2 årsværk til 0,75 årsværk.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene er konsekvenser af ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 4
Linjefagene dansk (aldersspecialiseret), engelsk, fysik/kemi,
historie, idræt, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik reduceres
med
0,2 årsværk til 1,0 årsværk.
Til nr. 5
Krav om aldersspecialisering i linjefagene dansk og matematik
mod henholdsvis begynder- og mellemtrin og mellem- og sluttrin udgår.
Til nr. 6
Hvis en studerende vælger to linjefag, der tilsammen udgør 2,0
årsværk, opfyldes linjefagsnormen på 2,2 årsværk ved, at den studerende
vælger
et kursus inden for folkeskolens timeløse fag, et kursus inden for det
praktisk-musiske fagområde eller et kursus i skrivning og retorik, jf.
lovforslagets § 7, stk. 1. Et sådant kursus svarer til 0,2 årsværk, jf.
ændringsforslag nr. 7.
Til nr. 7
Ændringsforslaget betyder, at et kursus inden for folkeskolens
timeløse fag, et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og et kursus
i
skrivning og retorik hver får et omfang på 0,2 årsværk.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Thomas Krog (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 220 omdelt
efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
14
Betænkning afgivet den 23. maj 2006
15
1. udkast til tillægsbetænkning
Bilag 2
Fire af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene herpå er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 9:
Hvilke initiativer vil ministeren tage, hvis det viser sig, at
ansøgertallet til lærerseminarierne i provinsen falder og seminarierne dermed
kan komme i økonomiske vanskeligheder?
Svar:
En væsentlig faktor for læreruddannelsens økonomi har været den
stigning i frafaldet af lærerstuderende, der har fundet sted siden ændringen
af
læreruddannelsen i 1997, hvor de studerende gik fra to til fire linjefag.
Ifølge tal fra Lærerseminariernes Rektorforsamling er der i dag kun ca. 68
pct.
af de lærerstuderende, der fuldfører uddannelsen, mod ca. 80 pct. på den
tidligere læreruddannelse.
Med forliget om en ny læreruddannelse skulle der gerne rettes op
på denne uheldige udvikling. Med færre linjefag gives der plads til
fordybelse
og øget studietilfredshed. Hertil kommer en række nye initiativer, der har
til
formål at give uddannelsen et fagligt løft. Der skal for eksempel sikres et
ensartet højt niveau i undervisningen, skabes gode studievaner, udmeldes
klare
forventninger til de studerendes indsats, og uddannelsesinstitutionerne skal
give specifikke oplysninger om undervisningstilbuddet, så de studerende får
et
bedre grundlag for at vælge studiested.
Med læreruddannelsens fornyelse er der således ikke en
forventning om, at der vil ske et fald i ansøgertallet til lærerseminarierne
i
provinsen. Det er derimod ambitionen at øge søgningen til læreruddannelsen
med
kvalificerede unge og reducere frafaldet, hvilket vil betyde bedre økonomi
for
seminarierne på grund af højere aktivitet.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren redegøre nærmere for begrebet »realkompetencevurdering«,
herunder hvordan det tænkes anvendt?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet som vedrørende vurderingen af de
lærerstuderendes kvalifikationer i forbindelse med optagelse på linjefag.
Det faglige niveau i læreruddannelsen skal højnes. For at styrke
fagligheden skal der strammes op på kravene til de studerendes
kvalifikationer
ved optagelse på linjefagene, og det skal som udgangspunkt kræves, at den
studerende kan dokumentere kundskaber på mindst gymnasialt B-niveau i det
pågældende fag. Studerende uden de nødvendige kvalifikationer skal have gode
muligheder for faglig supplering umiddelbart før studiestart og undervejs i
studiet. Uden krav om dokumentation af færdigheder risikeres det, at der
slækkes på niveauet i undervisningen for at få studerende uden de nødvendige
forudsætninger med.
Fastsættelse af formelle adgangskrav til linjefag om for
eksempel dokumentation af gymnasialt B-niveau må ikke udelukke studerende,
som
ikke har gymnasialt B-niveau i faget, hvis den studerende på anden vis –
f.eks.
ved længere udenlandsophold, erhvervsarbejde m.v. – har erhvervet de
nødvendige
reelle kvalifikationer. Ligeledes skal sådanne studerende ikke tvinges
igennem
et fagligt suppleringskursus blot for at opfylde et formalitetskrav. Hvis
uddannelsesinstitutionen efter en konkret og individuel vurdering af den
studerendes realkompetence skønner, at den pågældende har kvalifikationer,
der
kan sidestilles med niveauet for det fastsatte adgangskrav til faget, og kan
gennemføre
linjefaget på det forventede niveau, skal den studerende kunne optages på
linjefaget.
Efter en vedtagelse af lovforslaget vil jeg sammen med de
relevante rektorforsamlinger se på, hvordan reglerne om krav til den
studerendes kvalifikationer og dokumentation heraf skal udformes.
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes kommentere henvendelse modtaget den 22. maj
2006 fra Læreruddannelsens Pædagogiske Fag, jf. UDU L 220 – bilag 12.
Svar:
Med reformen af læreruddannelsen skal relevante dele af de
nuværende pædagogiske fællesfag indgå i de obligatoriske linjefag med en vægt
svarende til 0,2 årsværk. Det gælder bl.a. professionskvalifikationerne
viden,
begreber og teorier om børns og unges læring og udvikling på forskellige
alderstrin og dermed om differentiering og progression.
Som jeg forstår henvendelsen fra Læreruddannelsens Pædagogiske
Fag, støtter foreningen, at de nævnte professionskvalifikationer indgår i
linjefagene. Samtidig finder foreningen det problematisk, hvis ikke de
pædagogiske fag i væsentligt omfang omfatter disse
professionskvalifikationer.
Baggrunden for bekymringen er, at de pågældende professionskvalifikationer
har
almen karakter, og at det er afgørende for skolens virksomhed, at alle lærere
besidder disse kvalifikationer.
Forligspartiernes model, hvorefter relevante dele af de
nuværende pædagogiske fællesfag skal indgå i de linjefag, som alle studerende
skal vælge deres første linjefag iblandt, styrker undervisningen inden for
det
samlede pædagogiske fagområde og dermed alle sider af lærerfagligheden.
Muligheden
for at tilrettelægge undervisningen i de obligatoriske fag i et samarbejde
mellem undervisere fra forskellige faggrupper, således at de pædagogiske fags
lærere inddrages i linjefagsundervisningen vil indebære en væsentlig
styrkelse
af professionssigtet mod folkeskolen.
Hvordan samarbejdet mellem de pædagogiske fagområder og de obligatoriske
linjefag nærmere skal tilrettelægges, så der ikke forekommer væsentlige
overlap
for studerende, der vælger to obligatoriske linjefag, vil indgå i det videre
arbejde med opfølgningen på reformen, som læreruddannelsens interessenter vil
blive inddraget i.
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes kommentere
henvendelsen af 21. maj 2006 fra Lærerseminariernes Rektorforsamling, jf. L
220
– bilag 13.
Svar:
Jeg er enig med Lærerseminariernes Rektorforsamling i, at det
foreliggende lovforslag medfører en række betydelige ændringer i
læreruddannelsen, og at implementeringen af lovens bestemmelser vil være en
udfordring for både Undervisningsministeriet og de enkelte
uddannelsesinstitutioner.
Lærerseminariernes Rektorforsamling har udarbejdet et overslag
over de særlige områder, hvor de vurderer, at der vil være behov for
tilførsel
af ekstra ressourcer til primært kompetenceudvikling for seminarielærerne.
Jeg mener, at en del af kompetenceudviklingen kan ske inden for
de nuværende bevillingsrammer. Som jeg allerede har tilkendegivet i
lovforslagets bemærkninger, skal en eventuel tilførsel af ekstra ressourcer
til
kompetenceudvikling af seminarielærerne ses i sammenhæng med de midler, som
regeringen allerede har afsat til bl.a. videncentre og kvalitetsudvikling af
de
videregående uddannelser. En eventuel målretning af en del af disse midler
vil
skulle indgå i finanslovsforhandlingerne om finansloven for 2007.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) Retsinformation · 31. maj 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Fremrykket anmeldelsesfrist og forenkling af tilskudsadministration) Retsinformation · 12. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Retsinformation · 26. maj 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) Retsinformation · 24. august 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Retsinformation · 6. juni 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse) Retsinformation · 11. maj 2007