Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

2005/1 TBL 220Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget31. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj

2006

Tillægsbetænkning

over

Forslag

til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i

folkeskolen

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har, efter at

lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 7

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2006 og var til 1.

behandling den 2. maj 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2006.

Lovforslaget var til 2. behandling den 30. maj 2006, hvorefter det blev

henvist

til fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Optryk af bilag

Fire af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller

Læs alt

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse. Mindretallet vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 2

1)

I

nr. 1

ændres »0,55« til: »0,75«.

[Forøgelse af de pædagogiske fag med 0,2 årsværk]

2)

I

nr. 3

ændres »2,4« til: »2,2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 3

3)

I

stk. 1

ændres »2,4« til: »2,2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

4)

I

stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,

ændres »1,2« til: »1,0«.

[Reduktion af linjefag med 0,2 årsværk]

5)

I

stk. 1, nr. 2,

udgår

3.

og

4. pkt.

[Krav om aldersspecialisering mod henholdsvis begynder- og

mellemtrin og mellem- og sluttrin udgår]

6)

Stk.

2

affattes således:

»Stk. 2.

Hvis en

studerende vælger to linjefag, der tilsammen udgør 2,0 årsværk, skal den

studerende

vælge et kursus, jf. § 7, stk. 1, for at opfylde linjefagsnormen på 2,2

årsværk.«

[Opfyldelse af linjefagsnorm]

Til § 7

7)

I

stk. 1

indsættes som

3. pkt.:

»Hvert kursus, jf. 1. og 2. pkt., har et omfang på 0,2 årsværk«

[Præcisering af omfanget af årsværk]

Bemærkninger

Til nr. 1

Omfanget af de pædagogiske fag (almen didaktik, psykologi og

pædagogik) bliver forøget med 0,2 årsværk til 0,75 årsværk.

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene er konsekvenser af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 4

Linjefagene dansk (aldersspecialiseret), engelsk, fysik/kemi,

historie, idræt, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik reduceres

med

0,2 årsværk til 1,0 årsværk.

Til nr. 5

Krav om aldersspecialisering i linjefagene dansk og matematik

mod henholdsvis begynder- og mellemtrin og mellem- og sluttrin udgår.

Til nr. 6

Hvis en studerende vælger to linjefag, der tilsammen udgør 2,0

årsværk, opfyldes linjefagsnormen på 2,2 årsværk ved, at den studerende

vælger

et kursus inden for folkeskolens timeløse fag, et kursus inden for det

praktisk-musiske fagområde eller et kursus i skrivning og retorik, jf.

lovforslagets § 7, stk. 1. Et sådant kursus svarer til 0,2 årsværk, jf.

ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 7

Ændringsforslaget betyder, at et kursus inden for folkeskolens

timeløse fag, et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og et kursus

i

skrivning og retorik hver får et omfang på 0,2 årsværk.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Thomas Krog (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 220 omdelt

efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

14

Betænkning afgivet den 23. maj 2006

15

1. udkast til tillægsbetænkning

Bilag 2

Fire af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 9:

Hvilke initiativer vil ministeren tage, hvis det viser sig, at

ansøgertallet til lærerseminarierne i provinsen falder og seminarierne dermed

kan komme i økonomiske vanskeligheder?

Svar:

En væsentlig faktor for læreruddannelsens økonomi har været den

stigning i frafaldet af lærerstuderende, der har fundet sted siden ændringen

af

læreruddannelsen i 1997, hvor de studerende gik fra to til fire linjefag.

Ifølge tal fra Lærerseminariernes Rektorforsamling er der i dag kun ca. 68

pct.

af de lærerstuderende, der fuldfører uddannelsen, mod ca. 80 pct. på den

tidligere læreruddannelse.

Med forliget om en ny læreruddannelse skulle der gerne rettes op

på denne uheldige udvikling. Med færre linjefag gives der plads til

fordybelse

og øget studietilfredshed. Hertil kommer en række nye initiativer, der har

til

formål at give uddannelsen et fagligt løft. Der skal for eksempel sikres et

ensartet højt niveau i undervisningen, skabes gode studievaner, udmeldes

klare

forventninger til de studerendes indsats, og uddannelsesinstitutionerne skal

give specifikke oplysninger om undervisningstilbuddet, så de studerende får

et

bedre grundlag for at vælge studiested.

Med læreruddannelsens fornyelse er der således ikke en

forventning om, at der vil ske et fald i ansøgertallet til lærerseminarierne

i

provinsen. Det er derimod ambitionen at øge søgningen til læreruddannelsen

med

kvalificerede unge og reducere frafaldet, hvilket vil betyde bedre økonomi

for

seminarierne på grund af højere aktivitet.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren redegøre nærmere for begrebet »realkompetencevurdering«,

herunder hvordan det tænkes anvendt?

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet som vedrørende vurderingen af de

lærerstuderendes kvalifikationer i forbindelse med optagelse på linjefag.

Det faglige niveau i læreruddannelsen skal højnes. For at styrke

fagligheden skal der strammes op på kravene til de studerendes

kvalifikationer

ved optagelse på linjefagene, og det skal som udgangspunkt kræves, at den

studerende kan dokumentere kundskaber på mindst gymnasialt B-niveau i det

pågældende fag. Studerende uden de nødvendige kvalifikationer skal have gode

muligheder for faglig supplering umiddelbart før studiestart og undervejs i

studiet. Uden krav om dokumentation af færdigheder risikeres det, at der

slækkes på niveauet i undervisningen for at få studerende uden de nødvendige

forudsætninger med.

Fastsættelse af formelle adgangskrav til linjefag om for

eksempel dokumentation af gymnasialt B-niveau må ikke udelukke studerende,

som

ikke har gymnasialt B-niveau i faget, hvis den studerende på anden vis –

f.eks.

ved længere udenlandsophold, erhvervsarbejde m.v. – har erhvervet de

nødvendige

reelle kvalifikationer. Ligeledes skal sådanne studerende ikke tvinges

igennem

et fagligt suppleringskursus blot for at opfylde et formalitetskrav. Hvis

uddannelsesinstitutionen efter en konkret og individuel vurdering af den

studerendes realkompetence skønner, at den pågældende har kvalifikationer,

der

kan sidestilles med niveauet for det fastsatte adgangskrav til faget, og kan

gennemføre

linjefaget på det forventede niveau, skal den studerende kunne optages på

linjefaget.

Efter en vedtagelse af lovforslaget vil jeg sammen med de

relevante rektorforsamlinger se på, hvordan reglerne om krav til den

studerendes kvalifikationer og dokumentation heraf skal udformes.

Spørgsmål 11:

Ministeren bedes kommentere henvendelse modtaget den 22. maj

2006 fra Læreruddannelsens Pædagogiske Fag, jf. UDU L 220 – bilag 12.

Svar:

Med reformen af læreruddannelsen skal relevante dele af de

nuværende pædagogiske fællesfag indgå i de obligatoriske linjefag med en vægt

svarende til 0,2 årsværk. Det gælder bl.a. professionskvalifikationerne

viden,

begreber og teorier om børns og unges læring og udvikling på forskellige

alderstrin og dermed om differentiering og progression.

Som jeg forstår henvendelsen fra Læreruddannelsens Pædagogiske

Fag, støtter foreningen, at de nævnte professionskvalifikationer indgår i

linjefagene. Samtidig finder foreningen det problematisk, hvis ikke de

pædagogiske fag i væsentligt omfang omfatter disse

professionskvalifikationer.

Baggrunden for bekymringen er, at de pågældende professionskvalifikationer

har

almen karakter, og at det er afgørende for skolens virksomhed, at alle lærere

besidder disse kvalifikationer.

Forligspartiernes model, hvorefter relevante dele af de

nuværende pædagogiske fællesfag skal indgå i de linjefag, som alle studerende

skal vælge deres første linjefag iblandt, styrker undervisningen inden for

det

samlede pædagogiske fagområde og dermed alle sider af lærerfagligheden.

Muligheden

for at tilrettelægge undervisningen i de obligatoriske fag i et samarbejde

mellem undervisere fra forskellige faggrupper, således at de pædagogiske fags

lærere inddrages i linjefagsundervisningen vil indebære en væsentlig

styrkelse

af professionssigtet mod folkeskolen.

Hvordan samarbejdet mellem de pædagogiske fagområder og de obligatoriske

linjefag nærmere skal tilrettelægges, så der ikke forekommer væsentlige

overlap

for studerende, der vælger to obligatoriske linjefag, vil indgå i det videre

arbejde med opfølgningen på reformen, som læreruddannelsens interessenter vil

blive inddraget i.

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes kommentere

henvendelsen af 21. maj 2006 fra Lærerseminariernes Rektorforsamling, jf. L

220

– bilag 13.

Svar:

Jeg er enig med Lærerseminariernes Rektorforsamling i, at det

foreliggende lovforslag medfører en række betydelige ændringer i

læreruddannelsen, og at implementeringen af lovens bestemmelser vil være en

udfordring for både Undervisningsministeriet og de enkelte

uddannelsesinstitutioner.

Lærerseminariernes Rektorforsamling har udarbejdet et overslag

over de særlige områder, hvor de vurderer, at der vil være behov for

tilførsel

af ekstra ressourcer til primært kompetenceudvikling for seminarielærerne.

Jeg mener, at en del af kompetenceudviklingen kan ske inden for

de nuværende bevillingsrammer. Som jeg allerede har tilkendegivet i

lovforslagets bemærkninger, skal en eventuel tilførsel af ekstra ressourcer

til

kompetenceudvikling af seminarielærerne ses i sammenhæng med de midler, som

regeringen allerede har afsat til bl.a. videncentre og kvalitetsudvikling af

de

videregående uddannelser. En eventuel målretning af en del af disse midler

vil

skulle indgå i finanslovsforhandlingerne om finansloven for 2007.

Lignende dokumenter