1996 BTL 162 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (ÆNDRING AF UDDANNELSENS FAGKREDS M.V.) NR L 162 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har
besvaret skriftligt og i samråd. Et af spørgsmålene og
undervisningsministerens svar herpå er sammen med et af ministeren
oversendt notat optrykt som bilag til betænkningen.
Udvalget har i efteråret 1996 forberedt sin behandling af lovforslaget ved
at foretage nogle rejser i ind- og udland med henblik på at skaffe sig viden
og inspiration til udvalgsarbejdet. Udvalget har herunder besøgt Aalborg
Seminarium, Larorhogskolan i Malmo, Kirke- Utdannings- og
Forskningsdepartementet i Oslo samt Hotspur Primary School, Newcastle, og
læreruddannelsen ved University of Newcastle upon Tyne.
Udvalget har i den forbindelse drøftet en række forhold af betydning for
uddannelsen af lærere til folkeskolen, herunder forholdet mellem faglighed og
pædagogik/didaktik, praktik i uddannelsen og de nyuddannede læreres
introduktion til arbejdet i folkeskolen.
Under behandlingen af lovforslaget har udvalget modtaget skriftlige
og/eller mundtlige henvendelser fra:
Danmarks Lærerforening,
Dansk Magisterforening,
Danske Dagblades Forening,
Dansklærerforeningens Seminariesektion,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Fagligt Forum For Lærerseminarierne,
Foreningen af Historielærere ved seminarierne,
Foreningen af lærere i de pædagogiske fag ved seminarierne,
Foreningen af lærere i geografi ved seminarierne,
Foreningen af praktikledere ved lærerseminarierne,
Iversen, Niels, København,
Jensen, Erik, Virum,
Kjærbøl, Jens, Bryrup,
Læs alt
Landsforeningen af Landsbysamfund,
Lembcke, Steen, Åbyhøj,
Lærerseminariernes Rektorforsamling,
Lærerstuderendes Landskreds,
Pædagogisk Orientering,
Rask, Torben, Kjellerup,
Samrådet for Musikundervisning,
Seminariernes forening for lærere i retorik og logopædi,
Seminariernes Idrætslærerforening,
Seminariernes Tysklærerforening og
Skårup Statsseminarium.
Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Ministeren har efter en række drøftelser med de politiske partier fremlagt
følgende forligstekst, som er tiltrådt af Socialdemokratiet, Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti.
Forligstekst
1. Fag og omfang.
Der er enighed om, at uddannelsen varer 4 år og omfatter følgende fag m.v.
med det angivne omfang i årsværk:
1. Kristendomskundskab/livsoplysning 0,20 årsværk
2. Et af linjefagene dansk og matematik 0,70 årsværk
3. 3 andre linjefag a 0,55 årsværk 1,65 årsværk
4. En stor opgave i tilknytning til et af de 4 linjefag 0,15 årsværk
5. De pædagogiske fag (almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i
samfundet) 0,70 årsværk
6. Praktik 0,60 årsværk
I lovforslagets bestemmelser om tilbud af kurser af forskellig art sker
der den ændring, at seminarierne skal tilbyde et kursus i det
praktisk-musiske fagområde, mens kurset, der tager sigte på undervisning af
voksne, kan tilbydes.
ad 1:
Se nærmere nedenfor punkt 6.
ad 2 og 3:
Hver studerende vælger altså i alt 4 linjefag, således at de omfatter
enten dansk eller matematik, og således, at fagene som efter
lovforslaget repræsenterer mindst to af følgende fagområder: Det
humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde.
Skrivning og retorik indgår i linjefaget dansk.
ad 4:
Hver studerende udarbejder inden for et selvvalgt område en stor
fagligt-pædagogisk opgave. Emnet skal være relevant for uddannelsens formål.
Opgaven tager sit udgangspunkt i et af de fire linjefag. Den har et
læreruddannelsessigte. De pædagogiske fag inddrages.
ad 5:
Se nedenfor punkt 4.
ad 6:
Se nedenfor punkt 5.
2. Linjefagsuddannelse som baggrund for undervisning i
folkeskolen.
I bemærkningerne til folkeskolelovens § 45 hedder det:
»Skolebestyrelsen fastsætter . . . . principper for undervisningens
organisering og for arbejdets fordeling melem lærerne. På dette grundlag
fordeler skolens leder arbejdet mellem de ansatte. I den forbindelse påhviler
det lederen at være opmærksom på de ansattes kvalifikationer i linjefag og
andre tilsvarende forudsætninger for at varetage undervisningen i bestemte
fag eller emner.«
På denne baggrund og efter styrkelsen af den enkelte lærers uddannelse i
linjefag forventer flertallet i udvalget, at skoleledelsen i videst muligt
omfang sikrer, at den enkelte lærer kun får ansvar for undervisningen i de
linjefag, læreren er uddannet i på seminariet eller ved senere
videreuddannelse.
3. Kvalitetssikring af uddannelsen.
Der er enighed om at fremme kvaliteten i uddannelsen gennem en
række tiltag, der gælder såvel fagfagene som de pædagogiske fag.
- Det tilstræbes, at der bliver udbudt flere undervisningslektioner
i fagene.
- For hvert fag, herunder praktik, fastsættes centrale kundskabs- og
færdighedsområder , der skal sikre, at bestemte, væsentlige faglige
områder indgår i uddannelsen.
- Der fastsættes regler om de studerendes aktive deltagelse i
seminariets undervisning og i praktikken, der skal sikre de studerendes
medvirken og indbyrdes samarbejde.
- Styrkelse af eksamen , både med hensyn til eksamensfordringer og
prøveformer.
- Censorfunktionen styrkes.
3.1. Flere undervisningslektioner.
Det tilstræbes, at de studerende får tilbudt flere undervisningslektioner,
end det for øjeblikket er tilfældet. Der ses med bekymring på de meget store
forskelle seminarierne imellem i antallet af lektioner i linjefagene.
Det erkendes dog, at det med en decentral økonomistyring ikke er
hensigtsmæssigt at foreskrive bestemte lektionstimetal, ligesom
lektionstimetallet med de varierede undervisningsformer, der i dag benyttes
(tværfaglige forløb, projektarbejde, gruppearbejde med vejledning m.v.), ikke
er den eneste parameter for undervisningstilbudet.
3.2. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF).
I den gældende læreruddannelsesbekendtgørelse er der fastsat overordnede
målbeskrivelser, som for de enkelte fag er udformet ret forskelligt, hvad
angår omfang og detaljeringsgrad.
Efter lovforslaget skal ministeren som hidtil fastsætte de nærmere regler
om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om prøver og anden
bedømmelse. Reglerne skal ifølge bemærkningerne bidrage til, at der stilles
krav til de studerende, således at uddannelsens kvalitet sikres.
Der er enighed om, at målbeskrivelserne for de enkelte fag skal
udbygges ved at fastlægge centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), som
det kendes fra folkeskolen.
Det understreges, at indholdet altid bør sættes ind i en større
sammenhæng, således at CKF både er en oplistning af fagligt indhold og en
påvisning af væsentlige sammenhænge i faget.
Fastlæggelsen af CKF vil sikre kvalitet i uddannelsen ved, at de
studerende kommer til at beskæftige sig med de samme faglige kerneområder og
centrale problemstillinger, uanset ved hvilket seminarium, de uddannes, og at
deres kvalifikationer på disse områder kan blive bedømt ud fra en fælles
målestok og referenceramme.
Det er afgørende, at CKF på den ene side bliver så præcise, at de giver
sikkerhed for, at bestemte stofområder altid medtages i uddannelsen, men på
den anden side ikke afskærer fra en lokal tilrettelæggelse af undervisningen,
således at de enkelte seminarier ikke forhindres i at specialisere sig og
opdyrke særlige områder inden for fagenes rammer.
3.3. De studerendes aktive deltagelse i undervisningen.
Der er enighed om, at ministeren skal udnytte lovforslagets hjemmel
til at fastsætte regler om de studerendes pligt til at deltage i seminariets
undervisning og i praktikken.
Med 1966-loven afskaffedes den obligatoriske deltagelse i undervisningen,
som den kendtes fra tidligere læreruddannelser. Til gengæld blev der indført
eksamen i alle fag.
Det er fra flere sider - også fra de lærerstuderende selv - erkendt, at
deltagelsen i undervisningen ofte er begrænset. Det slår især igennem ved
større fælles arrangementer som temauger, tværfaglige forløb og lignende. Men
det mærkes også i den almindelige daglige undervisning, hvor skiftende
studerende møder til skiftende timer med deraf følgende mangel på kontinuitet
i undervisningen.
Jf. bemærkningerne til lovforslaget ønskes »en mere forpligtende
arbejdsindsats...i en uddannelse, der i meget høj grad må bygge på de
studerendes aktive medvirken og indbyrdes samarbejde.« I bemærkningerne
peges specielt på gruppearbejde, projektarbejde og temaforløb, hvor
samarbejdet må gøres forpligtende, - på årgangsarrangementer og på
discipliner, som kun lader sig gennemføre med et vist mindste antal af
studerende (typisk kunne nævnes idræt, musik og sprog).
En styrkelse af de studerendes studieaktivitet gennem regler om aktiv
deltagelse i nærmere angivne dele af uddannelsen vil bidrage til, at
uddannelsen bliver mere effektiv og dermed får et kvalitetsløft.
3.4. Styrkelse af eksamen.
Det konstateres, at der for tiden - bortset fra nogle meget overordnede
bestemmelser om fordelingen af interne og eksterne prøver samt om medvirken
af beskikkede censorer - ikke er nogen form for central styring af eksamen.
Der stilles heller ikke centralt opgaver til de skriftlige prøver i dansk,
matematik og sprogfagene, selvom den gældende bekendtgørelse hjemler mulighed
for det.
Såvel eksamensfordringer som prøveformer fastlægges lokalt i
studieordningerne.
Dette har ført til ganske store forskelle i den måde, eksamen afholdes på,
både fra seminarium til seminarium og fra fag til fag. Dertil kommer en
fornemmelse af, at de studerende i mange tilfælde i for høj grad selv styrer,
hvilket stof der gøres til genstand for eksamination, hvilket går ud over
bredden i pensum og vanskeliggør en ensartet bedømmelse ved censorerne.
Disse forhold sammenholdt med et ønske om, at eksamen også tydeligt
afspejler det bredere sigte med arbejdet i fagene med vægtning af det
didaktiske, har ført til, at der er enighed om at styrke eksamen.
De nærmere regler om eksamen fastsættes i uddannelsesbekendtgørelsen, men
der peges på
- centralt stillede opgaver i et vist omfang,
- en mere central fastlæggelse af prøveformerne, herunder
- mundtlig og/eller skriftlig eksamen,
- obligatoriske stofområder, der skal indgå i eksamen, jf. fagets centrale
kundskabs- og færdighedsområder,
- præcisering og begrænsning af brugen af synopsiseksamen,
- præcisering og begrænsning af mulighed for afløsning af dele af pensum,
- tidsrammen for eksamen i de enkelte fag,
- central udpegning af beskikkede censorer i alle fag.
En sådan ændring vil medvirke til at stille større krav til de studerendes
indsats og højne både uddannelsens kvalitet og dens omdømme.
3.5. Udbygning af censorvirksomheden.
Der er enighed om, at der bør medvirke ministerielt beskikkede
censorer ved alle prøver, når mængden af eksamensfag efter lovforslaget
reduceres kraftigt i forhold til i dag. Det bør overvejes, om fordelingen af
censorer skal ske fra centralt hold.
Censorernes position bør styrkes gennem afholdelse af censormøder i de
enkelte fag, så censorerne får et fælles grundlag for deres bedømmelser.
Gennem censorformandskabet for læreruddannelsen sikres det, at censorernes
indberetninger følges op, både over for institutionerne og ministeriet.
4.0. De pædagogiske fag.
Fagområdet omfatter som efter lovforslaget almen didaktik, psykologi og
pædagogik. Der er enighed om også at henføre faget »Skolen i
samfundet« til det pædagogiske fagområde.
De tre »gamle« fag har som hidtil hver deres særlige område og
hver deres profil, men opfattes ligesom efter uddannelsesbekendtgørelsen fra
1992 samtidig som et fagområde.
Nyskabelsen »Skolen i samfundet« skal fortsat som efter
lovforslaget tjene til at spore de studerende ind på, at de er gået i gang
med en læreruddannelse og ikke en fagspecialist-uddannelse. Væsentlige dele
af faget placeres derfor i starten af uddannelsen. Fagområdet skal behandle
centrale sider af skole-hjem-samarbejdet, som desuden er en væsentlig del af
praktikken.
Men når der ses på det pædagogiske element i uddannelsen, er det
væsentligt at understrege, at det ikke kun er bundet til de netop nævnte fag.
Som det allerede fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal en
pædagogisk synsvinkel kunne genfindes overalt i uddannelsen.
4.1. Samspillet mellem de pædagogiske fag og fagfagene.
Ved gennemlæsning af seminariernes studieordninger kan det konstateres, at
der allerede i dag er et vist mere eller mindre formaliseret samarbejde
mellem de pædagogiske fag, fagfagene og praktikken.
Der er enighed om, at der i en kommende bekendtgørelse indarbejdes
retningslinjer for dette samarbejde, både generelt og eventuelt også i de
enkelte fags målbeskrivelser samt i afsnittene om centrale kundskabs- og
færdighedsområder.
De pædagogiske fag er som nævnt selvstændige teoretiske fag, ligesom
fagfagene studeres hver for sig med henblik på faglig indlæring og
færdighedstræning.
Men i fagfagene i en læreruddannelse indgår naturligt også overvejelser om
fagets »hvorfor, hvad og hvordan«. Valg af mål, indhold,
fremgangsmåder, materialer, undervisningsdifferentiering,
medbestemmelsesformer, evaluering m.v. er også emner for fagstudiet.
De samme emner studeres også i de pædagogiske fag - blot på det mere
overordnede plan, gældende for skolen som helhed, med drøftelse af dens
formål, dens plads i samfundet, elevernes forudsætninger osv.
For at de pædagogiske teorier får liv og relevans for skolens hverdag, må
de pædagogiske fag inddrage fagfagenes erfaringer og synspunkter, og det
pædagogiske aspekt, i snævrere forstand det didaktiske, skal tilsvarende være
et centralt element i fagfagene.
Det kræver et udvidet samarbejde mellem de to faggruppers lærere under
respekt for de enkelte fags timetal. Praktikskolerne og disses lærere
inddrages. Alt efter seminariets måde at organisere undervisningen på,
etableres der samarbejdsformer, der inddrager begge faggruppers lærere og
de studerende. De pædagogiske fags lærere kan f.eks. kobles til hver
nogle linjefag, således at undervisningen foregår på eller i tilknytning til
de enkelte linjefagshold.
4.2. Andre forhold vedrørende det pædagogiske fagområde.
Endelig skal der kort peges på,
- at den store opgave på 0,15 årsværk har et læreruddannelsessigte og
dermed er tænkt som et faglig-pædagogisk arbejde, der tager sit udgangspunkt
i og udarbejdes i tilknytning til et af linjefagene, men med det pædagogiske
som en afgørende faktor i behandlingen af det selvvalgte emne,
- at praktikken skal kobles tæt sammen med den pædagogiske og den faglige
teori på seminariet,
- at den planlagte »indslusning« i forbindelse med den første
ansættelse i skolen (se nedenfor pkt. 5.2.) skal have tæt forbindelse tilbage
til et seminarium og dermed til både de pædagogiske fag og skolefagene, og
- at seminarierne skal tilbyde de studerende kurser i undervisning af børn
i de første år i skolen og af børn med særlige behov.
5.0. Praktikken.
Der afsættes som efter lovforslaget 0,6 årsværk til praktikken, svarende
til 24 uger eller en udvidelse på 20 pct. I praktikken indgår en
længerevarende »skoleperiode«.
5.1. Praktikkens indhold.
Der er enighed om, at den nærmere detaljerede tilrettelæggelse af
praktikken sker i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende
uddannelsesbekendtgørelse. I arbejdet inddrages repræsentanter for
praktikskolernes lærere, praktiklederne på seminarierne, rektorer,
skoleinspektører m.fl.
Følgende områder inddrages i overvejelserne med henblik på et større
udbytte af praktikken:
- Den nuværende »frie praktikperiode«, hvor de studerende selv
kan vælge praktiksted (f.eks. i udlandet eller ved forskellige former for
institutioner) inddrages til fordel for praktik i skolen.
- Der udarbejdes mere detaljerede forskrifter for, hvilke områder der skal
indgå i praktikken (f.eks. mindste omfang af praktik i de valgte linjefag,
deltagelse i projektarbejde og temaarbejde og lignende).
- Skole-hjem-samarbejdet indgår som en naturlig del af praktikken.
- Desuden indgår andre læreropgaver som klasselærerarbejdet, samarbejdet
om særlige ordninger som SSP, skolefritidsordninger m.v., samarbejde med
skolebibliotekarer, skolevejledere m.fl., skolens ledelsesarbejde etc.
- Den foreslåede længerevarende »skoleperiode« opbygges jf.
bemærkningerne til lovforslaget som et forløb, der leder til stadig større
selvstændighed og større selvstændigt ansvar, så den lærerstuderende i en
længere periode alene står for undervisningen.
Det endelige ansvar for undervisningen er naturligvis fortsat
skoleledelsens.
- Praktiklærerne skal have en uddannelse. Omfanget og arten af denne
uddannelse vil efterfølgende blive taget op til nærmere drøftelse.
- Den enkelte praktikperiode afsluttes med en vejledning af den studerende
om dennes egnethed til undervisning af børn.
- Med bedre kvalificerede praktiklærere er der skabt basis for, at den
afsluttende praktik, »bedømmelsespraktikken«, bliver gjort til
genstand for en bredere bedømmelse end i dag. Bedømmelsespraktikken afsluttes
fortsat med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.
Denne vurdering suppleres med en udtalelse, udarbejdet af praktikskolen,
efter nærmere retningslinjer.
- Bedømmelsespraktikken kan som nu finde sted på en folkeskole eller
tilsvarende skoleform.
5.2. Overgangen fra uddannelsen til lærerarbejdet i skolen
Der er enighed om, at denne overgang lettes gennem en målrettet
indsats. Skolelederne skal sikre, at de nyansatte lærere fra starten får
mulighed for at undervise i deres linjefag, og at de indgår i team med
erfarne lærere. Derudover skal der etableres et samarbejde mellem den
nyansattes skole og et seminarium (enten eget uddannelsessted eller et lokalt
seminarium), der sikrer, at den nye lærer gennem faste møder,
fjernundervisning eller på anden måde kan drøfte såvel pædagogiske som
faglige problemer med et seminariums lærere. En sådan vekselvirkning med tæt
kontakt mellem de nye lærere og seminarierne vil samtidigt bidrage til at øge
kvaliteten af læreruddannelsen.
Ordningen indebærer ikke forslag om nedsat timetal eller reduceret løn for
den nye lærer, men mere en forestilling om »hjælp til selvhjælp«
fra erfarne kolleger såvel som fra seminarielærere. Det overvejes at
udarbejde nærmere retningslinjer for den nye ordning.
6. Kristendomskundskab/livsoplysning.
Efter udvidelsen på 10 pct. er der enighed om følgende rammer for
faget, idet der i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet som for de andre af
uddannelsens fag udarbejdes en målbeskrivelse og centrale kundskabs- og
færdighedsområder:
En tid præget af større samkvem mellem mennesker med forskellig
kulturbaggrund gør det nødvendigt med viden ikke alene om andre religioner og
kulturer, men også om egen baggrund. Kun kendskab til egne rødder muliggør en
gensidig forståelse og samtale og er dermed en vigtig forudsætning for
lærervirksomhed.
Uddannelsen i faget har derfor til formål, at de studerende erhverver
indsigt i kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds og
for den kristne tradition som en afgørende del af vores europæiske kultur
samt kendskab til nogle af de andre religiøse og sekulære livsopfattelser,
som har spillet og spiller en rolle i europæisk kultur og samfundsliv.
Faget omfatter kristendommens baggrund og tilblivelse, dens historiske og
nutidige fremtrædelsesformer samt kristendommens betydning for den kulturelle
og samfundsmæssige idedannelse, især med vægt på danske forhold. Der arbejdes
med bibelske tekster, stof fra kristendommens historie og med
religionsfilosofiske emner.
Udvalgte andre religioner såvel som den europæiske humanistiske tradition
behandles, og der arbejdes endvidere med livsfilosofiske spørgsmål og med
forholdet mellem religion og etik som en vigtig forudsætning for at kunne
udvikle en personlig holdning.
7. Det praktisk-musiske.
Med bortfaldet af de obligatoriske fag på den nuværende 1. del af
uddannelsen får de studerende ikke længere et obligatorisk praktisk-musisk
fag.
Men seminarierne skal nu tilbyde et kursus inden for det
praktisk-musiske fagområde på linje med kurserne i undervisning af børn i de
første år i skolen og undervisning af børn med særlige behov.
Til gengæld ændres kurset i undervisning af voksne til et kursus, som
seminarierne kan udbyde. På dette særlige område findes nu i
modsætning til tidligere den nye voksenunderviseruddannelse.
For det praktisk-musiske i læreruddannelsen er det imidlertid afgørende,
at det både for de pædagogiske fag og for fagfagene gælder, at
praktisk-musiske arbejdsformer og aspekter overalt skal inddrages. Her er
tale om en måde at se og opleve verden på, som skal kunne genfindes i hele
uddannelsen. Af de kommende fagbestemmelser på alle niveauer
(målbeskrivelser, centrale kundskabs- og færdighedsområder og
studieordninger) skal det fremgå, hvilke muligheder der er for at inddrage
praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer i de enkelte fag og ikke mindst i
forbindelse med tværgående emner og projekter.
Det har været overvejet at binde linjefagsvalget således, at hver
studerende skulle vælge (mindst) et fag fra dette område, men lovforslagets
bestemmelse om, at de 4 linjefag tilsammen skal omfatte mindst 2 af
hovedområderne: det humanistiske, det naturvidenskabelige og det
praktisk-musiske er blevet fastholdt. Især for det sidste område gælder, at
et tvunget valg vil være uheldigt. Men mange studerende vælger allerede i dag
et praktisk-musisk fag, og med 4 linjefag vil dette tal stige markant.
8. Den nye informationsteknologi.
Der er enighed om, at alle fremtidige lærere uddannet efter nærværende
aftale om en ny læreruddannelse skal være fortrolige med den nye
informationsteknologi på et brugerorienteret niveau.
9. Seminarielærerne og den nye uddannelse.
Styrkelsen af det didaktiske i fagene og betoningen af det
praktisk-musiske overalt i uddannelsen vil nødvendiggøre en styrket og
målrettet efteruddannelse af seminariernes lærere. Desuden vil der i nogle
tilfælde blive brug for omskoling eller eventuelt særlige
aftrædelsesordninger i forbindelse med bortfaldet af fag på den nuværende
uddannelses 1. del.
Der tilstræbes en tættere forbindelse mellem faglærerne på seminarierne og
de tilsvarende institutter på Danmarks Lærerhøjskole og universiteterne.
10. Folkeskolelærernes efter- og videreuddannelse.
Det er hensigten, at den samlede organisering og opbygning af
folkeskolelærernes efter- og videreuddannelse efterfølgende tages op til
nærmere vurdering. Der tænkes både på efteruddannelse af folkeskolelærere
uddannet efter den nuværende lov, ved at de kan tage ekstra linjefag, og
videreuddannelse af folkeskolelærere, der ønsker at uddanne sig til cand.pæd.
11. Økonomi.
Der er enighed om, at der efter en nærmere vurdering vil blive taget højde
for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget (især efteruddannelse af
seminariernes lærere, aftrædelsesordninger, jf. punkt 8, og uddannelse af
praktiklærere). Regeringen vil i forbindelse med fremsættelse af finansloven
for finansåret for 1998 og budgetoverslagene for de følgende år indregne de
forventede ekstraudgifter, som den nye læreruddannelseslov direkte og
indirekte medfører.
Ministeren har tilkendegivet, at regeringen i konsekvens af forliget om
læreruddannelsen er indstillet på ved udarbejdelsen af FFL 98 at afsætte de
fornødne midler til kvalitetssikring af uddannelsen. Det drejer sig om
følgende beløb:
1. Sikring af linjefagsundervisningens kvalitet og udvidelse af
seminariernes kursusundervisning:
9 mio. kr. i 1998, 27 mio. kr. i 1999 og 33 mio. kr. årligt fra
2000.
2. Efteruddannelse og omskoling af seminarielærere m.v.:
Ca. 20 mio. kr. i alt, fordelt over årene 1998-2002, d.v.s. gennemsnitlig
4 mio. kr. årligt i perioden.
3. Uddannelse af praktiklærere:
Ca. 60 mio. kr. ialt i perioden 1998-2002, d.v.s. gennemsnitlig 12 mio.
kr. årligt i perioden.
Herefter 9 mio. kr. årligt fra 2003.
Udgiften kan finansieres delvis ved den i lovforslaget omtalte besparelse
på taxametertilskuddene (7 mio. kr. årligt fra 1999).
Flertallet har taget dette til efterretning.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten er imod, at omfanget af de pædagogisk-psykologiske fag er
blevet nedskåret i forhold til den nuværende læreruddannelse. Hvis fremtidens
lærere skal være kvalificerede til at forholde sig til hvert enkelt barns
faglige og personlige udvikling, nytter det ikke med en beklippet udgave af
disse fagområder. Lærere, der ikke har en solid metodisk og pædagogisk
grundviden, kan ikke opfylde de krav, som lærerarbejdet stiller.
Enhedslisten er ligeledes imod afskaffelsen af de praktisk-musiske fag som
en obligatorisk del af læreruddannelsen. Den obligatoriske undervisning i
disse fag giver i den nuværende læreruddannelse en vigtig impuls til at
inddrage de praktiske og musiske dimensioner i alle skolens fag. Denne
funktion løses ikke ved at et mindretal af de lærerstuderende vælger et af de
musiske eller kreative fag som linjefag.
Enhedslisten mener, at en lang række af de problemer, der har været fremme
i den offentlige debat om læreruddannelsen kun kan løses, hvis Folketinget
følger fagfolkenes indstilling og forlænger læreruddannelsen. Ellers ender
man med de halve løsninger, som det indgåede forlig bærer præg af. Udvidelsen
fra 2 til 4 linjefag præsenteres af flertallet som en faglig styrkelse. Men
lærere med dansk som linjefag, der uddannes efter den nye ordning, får kun
0,7 årsværk, mens de efter den gældende lov får 0,9 årsværk incl. dansk på 1.
del, skrivning og retorik. Også de øvrige linjefag nedskæres i omfang,
hvilket ikke harmonerer med flertallets postulerede ønske om at styrke
fagligheden.
Enhedslisten finder det beklageligt, at der ikke er blevet plads til et
lille danskfag for de lærerstuderende, der ikke vælger dansk som linjefag.
Alle lærere har brug for en grundlæggende viden om retorik, læsning, medier
og kommunikation.
Enhedslisten frygter, at forligsaftalens udelukkelse af, at de studerende
både kan vælge matematik og dansk kan medføre en uhensigtsmæssig opdeling af
lærerne i en humanistisk gruppe og i en matematisk-naturvidenskabelig gruppe,
og at der efterhånden vil blive uddannet få lærere med matematik som
linjefag.
Forligets bestemmelser om mødepligt og skærpet eksamensstyring af
uddannelsen vil forlænge den skolelivsform, der præger folkeskolen og de
gymnasiale uddannelser og ikke fremme den selvstændighed, der burde præge
videregående uddannelser. Generelt kan man frygte, at det i en tid med små
ungdomsårgange kan blive svært at tiltrække tilstrækkeligt mange studerende
til en læreruddannelse, der kendetegnes af mødepligt, stram eksamensstyring
og en fagrække, hvor kristendomskundskab er det eneste obligatoriske fag-fag.
ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem):
Til § 1 1) Den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2,
stk.1, ændres til:
»Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag
og fagområder:
1) Kristendomskundskab/livsoplysning.
2) Fire af folkeskolens fag (linjefag) efter seminariernes muligheder og
den studerendes valg, jf. stk. 2. Den studerende udarbejder en større
selvstændig opgave i tilknytning til et af de valgte fag.
3) Pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i
samfundet.
4) Praktik.«
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk.
2, ændres »dansk eller matematik« til: »enten dansk eller
matematik«.
3) Den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk.
3, ændres til:
»Stk. 3. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, skal
der tilbydes de studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde
og kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen og
på undervisning af børn med særlige behov. Endvidere kan der tilbydes kurser
i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod
lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.«
4) Nr. 4 affattes således:
»4. § 17, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af
ministeren, samt af 13 medlemmer, der udpeges således:
1 af Lærerseminariernes Bestyrelsesforening,
1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,
1 af Dansk Magisterforening,
1 af Lærerstuderendes Landskreds,
1 af Kommunernes Landsforening,
1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,
1 af Landsforeningen Skole og Samfund,
1 af Frie Grundskolers Fællesråd,
1 af Skoledirektørforeningen,
1 af Danmarks Skolelederforening,
1 af Danmarks Lærerforening,
1 af Frie Grundskolers Lærerforening og
1 af Danmarks Lærerhøjskole.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 Der henvises til forligstekstens punkt 1. Faget »Skolen i
samfundet« er nu henført til de pædagogiske fag. Der henvises i øvrigt
til forligstekstens punkt 4. Det tidligere foreslåede fag »mundtlig og
skriftlig kommunikation med retorik« forudsættes nu at indgå i
linjefaget dansk.
Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at den studerende ikke kan vælge både
dansk og matematik som linjefag. I øvrigt gælder som efter lovforslaget, at
de fire valgte fag skal repræsentere to af de tre hovedfagsområder.
Til nr. 3 Der henvises til forligstekstens punkt 7.
Til nr. 4 Med ændringsforslaget opretholdes forslaget om, at direktøren
for ministeriets universitetsafdeling ikke længere skal være født formand for
Seminarierådet, men at formanden skal udpeges af ministeren. Desuden foreslås
Seminarierådet udvidet med 1 repræsentant for Skoledirektørforeningen og en
repræsentant for Frie Grundskolers Lærerforening. Det er fundet rimeligt at
imødekomme de to foreningers ønsker om medlemskab af rådet. Frie Grundskolers
Lærerforening er ikke længere tilknyttet Frie Grundskolers Fællesråd og
ønsker derfor selvstændig repræsentation i Seminarierådet.
Skoledirektørforeningen er en sammenslutning af skoledirektører og kulturelle
forvaltningschefer. Foreningen er allerede repræsenteret i Folkeskolerådet.
Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik
Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders
Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs
(V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Poul
Nødgaard (DF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
samt et af undervisningsministeren udarbejdet notat om udnyttelse af lærernes
linjefagsuddannelse i skolerne
Spørgsmål 85:
Vil ministeren sende udvalget et udkast til betænkningsbidrag, der
belyser, hvordan den foreslåede ændring af lovens § 9, stk. 1, skal forstås
med hensyn til medarbejdernes og de studerendes repræsentaion i bestyrelsen
på seminarier, der tilbyder anden uddannelse end uddannelse til lærer i
folkeskolen?
Svar:
Jeg kan oplyse følgende:
Efter lovforslagets § 1, nr. 3, bliver medarbejderne og de studerende ved
et seminarium berettigede og forpligtede til at lade sig repræsentere i
seminariets bestyrelse med hver et medlem, eventuelt to medlemmer.
Efter den hidtidige ordning har medarbejdernes og de studerendes
repræsentanter kun haft krav på at deltage i bestyrelsens møder som
tilforordnede, dvs. uden stemmeret. Bestyrelsen har dog kunnet beslutte
at tillægge repræsentanterne fuldt medlemskab, men kun med tilslutning fra
medarbejderne, hhv. de studerende.
Der har normalt kun deltaget en repræsentant for medarbejderne og
en for de studerende. Ved seminarier med både læreruddannelse og HF-kursus
har der dog deltaget to repræsentanter for medarbejderne og en repræsentant
såvel for de lærerstuderende som for HF-kursisterne. På tilsvarende måde har
der ved seminarier med både lærer- og pædagoguddannelse været mulighed for,
at der deltog indtil fire repræsentanter for medarbejderne og de studerende.
Lovforslaget lader det stå åbent, om medarbejderne og de studerende
fremtidig skal være repræsenteret med hver et eller to medlemmer. Hensigten
hermed har været at overlade det til bestyrelsen at tage stilling til dette
spørgsmål, således at resultatet kommer til at fremgå af seminariets
statut/vedtægter, der skal godkendes af ministeriet. For så vidt angår
seminarier med både læreruddannelse og hf-kursus (2) eller pædagoguddannelse
(3), er det dog min opfattelse, at bestyrelsen ikke kan modsætte sig et ønske
fra hf-kursisterne, hhv. fra de pædagogstuderende om at blive selvstændigt
repræsenteret i bestyrelsen. Der vil på den anden side ikke være hjemmel til
at pålægge disse gruppers repræsentanter fuldt medlemskab, så længe
lovgivningen om hf-kurser og om pædagoguddannelsen ikke er ændret på samme
måde, som det nu sker for læreruddannelsen.
Undervisningsministerens notat:
1. I hvilket omfang udnyttes lærernes linjefagsuddannelse i
skolerne?
På ordførermødet den 9. april 1997 var der bred enighed om, at lærerne i
videst muligt omfang bør have linjefagsuddannelse i de fag, de sættes til at
undervise i.
Den »aktuelle« sitution belyses nedenfor på baggrund af en
undersøgelse fra 1992, idet ministeriet ikke ligger inde med nyere data og
ikke med så kort varsel har mulighed for en ajourføring.
Undersøgelsen »Undervisning og lærerkvalifikationer« er
foretaget af Forskningsinstituttet for Pædagogik og Uddannelse og Danmarks
Pædagogiske Institut og udgivet af Folkeskoleafdelingen.
Formålet med undersøgelsen var at foretage »en repræsentativ og
landsdækkende undersøgelse af forholdet mellem folkeskolelæreres formelle
kvalifikationsbaggrund og deres konkrete undervisningspraksis, som den
udfolder sig på fag og klassetrin« (forordet, s.7).
Det understreges i forordet, at »forhold omkring lærerpersonligheden
og mellemmenneskelige relationer, som i høj grad øver indflydelse på
undervisningens kvalitet, ikke lader sig indfange i mængdemæssige opgørelser
og som følge heraf ikke indgår i undersøgelsen« (side 7).
Undersøgelsen er gennemført på 95 skoler landet over. Omkring 2300 lærere
og ledere har været inddraget.
Undersøgelsen belyser en lang række faktorer som kønsfordeling,
aldersfordeling, antal ugentlige timer m.v.
I det foreliggende notat trækkes de dele af undersøgelsen frem, der drejer
sig direkte om, hvordan lærernes linjefagsuddannelse bliver udnyttet ved
fordelingen af lærerne på skolens forskellige fag.
Tabel 18 (underbilag 1) gør rede for, hvilken formel baggrund en lærer
har, der underviser i et bestemt fag.
Tabellen skal læses således: Af f.eks. 611 lærere, som underviser i faget
dansk, gør 11,5 pct. af lærerne det på en baggrund af linjefag i dansk samt
efteruddannelse i dansk. 18 pct. af lærerne underviser i dansk alene på deres
linjefag, medens 30,6 pct. af lærerne har efteruddannelse i dansk som ballast
(ud over grunduddannelsen!). 39,9 pct. af dansklærerne underviser i faget
uden linjefagsbaggrund og uden efteruddannelse i faget, men alene med
grunduddannelse i faget.
Tabel 24 (underbilag 2) er undersøgelsens hovedtabel, som sammenstiller 4
nøglefaktorer: dækning, behov, ressourcer og udnyttelse.
Som udgangspunkt er sat, at en typisk lærer har 25 lektioner om ugen.
Tallene »1954/1996« i søjle A og D angiver uddannelse efter
henholdsvis 1954-loven og 1966-loven.
Det skal her bemærkes, at skønsvist højst 10-15.000 af de nuværende ca.
60.000 lærere i skolen er uddannet efter 1954-loven.
Til forklaring af tabellen anføres følgende:
»Hvis man antager, at mængden af linjefagsdækket undervisning er for
lille (søjle A angiver, hvor mange pct. af timerne i de forskellige fag der
dækkes af lærere med linjefag i det pågældende fag) og spørger, om det kunne
være anderledes, dvs. at linjefagsdækningen kunne forhøjes, så er svaret:
Især hvor mængden af linjefagslærere er stor (søjle C), hvor
behovet (søjle B) er lille, og hvor undervisningsmængden
(søjle D) blandt linjefagslærere er lille, kan der principielt skabes
en mere optimal allokering af linjefagslærere.
Faget biologi kan bruges til at anskueliggøre problemstillingen. Ca. 12
pct. (søjle C) af lærerne er uddannet med linjefag i biologi, og de ville på
»fuld biologitid« kunne klare ca. 12 pct. af den samlede
undervisning netop i biologi. Behovet er imidlertid kun 2,4 pct. (søjle B),
og man kan på den baggrund måske være forundret over, at lærere med linjefag
i biologi kun bruger 4-5 pct. af deres samlede undervisningstid på at
undervise i biologi.
Det forhold, at lærerne almindeligvis har 2 linjefag, sætter en naturlig
øvre grænse for, hvor meget undervisningstid læreren kan anvende eksempelvis
på biologi. For at vise dette kan man tænke den (absurde) tanke, at alle
lærere med biologi også har dansk som linjefag. I så fald ville
biologilæreren højst kunne undervise ca. 75 pct. af sin tid i biologi, hvis
kravet om en optimal linjefagsdækning af dansk også skal tilgodeses. Det
ville stille sig noget anderledes, hvis biologi altid var ledsaget af
kristendomskundskab som linjefag. Da undervisningsbehovet for
kristendomskundskab kun er ca. 3 pct. af det samlede undervisnignsbehov,
frigøres der hermed ca. 97 pct. til dispostion for rent linjefagsdækket
biologiundervisning.
Også andre forhold spiller ind i spørgsmålet om den linjefagsbetjente
undervisning. Denne undersøgelse bygger på et totalmateriale, som omfatter
undersøgelsens 95 skoler og samtlige lærere under et. Billedet må i sagens
natur variere stærkt fra skole til skole. Der kan være tale om
kapacitetsproblemer, f.eks. antallet af faglokaler sammenholdt med forbrug
(kun en klasse ad gangen i formningslokalet). Der vil ofte være tale om, at
andre principper for fagfordelingen vægtes højere end det formelle
kvalifikationsgrundlag' (side 65-66).
Her kan indføjes, at der ifølge undersøgelsen indgår en lang række forhold
i fagfordelingen og med forskellig vægt fra skole til skole. Skolelederne er
bl.a. blevet spurgt, hvordan de i forbindelse med fagfordelingen prioriterer
princippet om, at »bedste uddannelse giver fortrinsret frem for ingen
eller utilstrækkelig uddannelse«.
Hertil svarer 28,5 pct. at skolelederne, at de giver dette hensyn
»højeste prioritet«, - 21,9 pct. giver det »middelhøj
prioritet«, - 18,6 pct. »lavere prioritet« og endelig siger
30,7 pct. »ingen prioritet«.
Til afslutning anføres nogle citater fra undersøgelsens sidste kapitel:
»Sammenfatning«.
»Undersøgelsen dokumenterer, at lærerne generelt underviser i deres
linjefag . . . Hvis lærerne tillige har gennemgået en efteruddannelse i deres
linjefag, stiger udnyttelsesprocenten til næsten 100. Anskues
problemstillingen imidlertid fra elevernes side, må det konstateres, at den
faktiske undervisning i meget mindre omfang gennemføres af lærere med
linjefagsbaggrund . . .
Undersøgelsen viser, at mange forhold tillægges vægt ved fagfordelingen.
En række organisatoriske forhold, f.eks. elevernes mødetid og lektionslængder
virker naturligvis rammesættende, og blandt de pædagogiske principper, som
tillægges betydelig vægt, er lærernes fortsættelse af igangværende
undervisning, to-lærerordninger eller få-lærerordninger . . .
Det forhold, at en fagfordeling er et puslespil, hvor mange brikker
nødvendigvis skal passe sammen, gør, at en færdig fagfordeling på forskellige
områder må fremstå som et kompromis. Undersøgelsen viser klart, at mange
principper på en og samme gang søges tilgodeset på skolerne. Men det er
vanskeligt at pege på bestemte mønstre i dette arbejde« (side 69).
2. Brugen af ikke-læreruddannede undervisere
På ordførermødet rejstes spørgsmålet, om det var muligt at afdække nogle
årsager til, at den mulighed reelt ikke bruges, som folkeskolelovens § 28,
stk. 2, rent faktisk giver for at ansætte ikke-læreruddannede.
Det blev allerede på mødet understreget, at der ikke er formelle
hindringer, f.eks. i form af eksklusivaftaler. Det blev også fremhævet, at
selve ansættelsesproceduren med opslag og angivelse af ønskede fag(områder),
gennemgang af ansøgninger med formodentlig en stor overvægt af
læreruddannede, og hensynet til, at læreruddannede kunne klare flere af
skolens behov, også ud over de rent faglige, naturligt vil føre til, at
læreruddannede foretrækkes.
Hertil kan måske føjes, at det under punkt 1 i notatet omtalte
»puslespil« med hensyn til fagfordelingen også vil få en skoleleder
til at foretrække en ansøger, som kan sættes ind på »flere
fronter«, frem for en med (måske) større, men mere »snæver«
faglig kunnen.
Ministeriet kan med de givne tidsrammer, der ikke muliggør en undersøgelse
»i marken«, ikke bidrage med yderligere.
Underbilag 1
Tabel 18. Hvis man underviser i et bestemt fag, hvilken formel
baggrund har man da.
LOV 1966.
A ang iver linjefag samt årskursus
B - kun linjefag
C - kun årskursus
D - ingen af delene
Angivet i pct., når intet andet er nævnt.
---------------------------------------------------------------------
Antal A B C D
---------------------------------------------------------------------
Dansk ............... 611 11,5 18,0 30,6 39,9
Regning ............. 450 6,2 22,9 18,0 52,9
Idræt ............... 403 10,9 42,4 6,0 40,7
Kristendom .......... 370 0,3 6,2 2,7 90,8
Formning ............ 218 7,8 25,7 7,3 59,2
Musik ............... 158 10,1 37,3 11,4 41,1
Historie ............ 328 3,0 19,8 8,2 68,9
Geografi ............ 263 6,1 19,8 6,1 68,1
Biologi ............. 253 6,3 23,8 6,3 63,5
Håndarbejde ......... 86 17,4 41,9 5,9 34,9
Sløjd ............... 57 17,5 36,8 15,8 29,8
Hjemkundskab ........ 99 4,0 50,5 6,1 39,4
Engelsk ............. 224 12,9 50,0 6,7 30,4
Fysik ............... 112 12,5 31,3 30,4 25,9
Samtidsorientering .. 162 5,6 6,8 12,3 75,3
Tysk ................ 132 14,4 38,6 7,6 39,4
Fransk .............. 30 23,3 33,3 6,7 36,7
---------------------------------------------------------------------
Underbilag 2
Tabel 24. Samstilling af 4 nøglefaktorer, dækning, behov,
ressourcer og udnyttelse
---------------------------------------------------------------------
A B C D
dækning behov ressourcer udnyttelse
---------------------------------------------------------------------
så mange pct. så mange pct. så mange pct. så mange pct.
af timerne af skolens af lærerne af linjefags-
læses af timetal bruges har linje- lærernes un-
lærere med i det givne fag i det dervisningstid
linjeuddannelse fag givne fag går med at
i det givne fag undervise i
det givne fag
---------------------------------------------------------------------
Fag ....... 1954/1966 1954/1966
Dansk ....... 25-29 23,8 21,0 21-22
Regning ..... 34-29 15,9 14,6 26-25
Idræt ....... 9-53 7,5 15,0 10-19
Kristendom .. 3-6 2,9 3,7 3-3
Formning .... 16-33 3,3 9,1 6-9
Musik ....... 29-47 3,0 6,9 11-20
Historie .... 26-23 3,7 14,1 4-5
Geografi .... 26-26 2,3 12,9 3-4
Biologi ..... 23-30 2,4 12,0 5-4
Håndarbejde . 16-59 2,1 6,9 27-7
Sløjd ....... 41-54 1,9 3,9 16-13
Hjemkundskab. 51-55 2,3 7,7 11-12
Engelsk ..... 56-63 6,9 14,7 21-21
Fysik ....... 51-44 3,0 5,7 17-19
Samtids-
orientering . 1-12 2,5 3,3 0-5
Tysk ........ 60-53 5,2 10,1 22-22
Fransk ...... 32-57 0,8 2,4 22-10
Spec. ....... 20-- 4,9 - 5-7
---------------------------------------------------------------------
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne
har besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag
til tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Foreningen af Informatikbrugere på Lærerseminarierne,
Københavns Universitet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik,
Seminariernes Matematiklærerforening,
Seminariernes Skrivelærerforening og
U-landsorganisationen Ibis.
Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget har blandt andet på baggrund af de modtagne henvendelser drøftet
spørgsmålet om, hvorvidt der skal sikres de lærerstuderende, der ikke vælger
linjefaget dansk, en mulighed for at få undervisning i skrivning og retorik.
Udvalget har endvidere på ny drøftet spørgsmålet om, hvorvidt det bør være
muligt for den enkelte studerende at vælge både dansk og matematik som
linjefag.
Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst, at skrivning og
retorik efter lovforslaget, i den affattelse, hvori det foreligger efter 2.
behandling, er lagt ind under faget dansk. Der vil således være en mindre del
af de studerende, nemlig de, der vælger matematik uden samtidig at vælge
dansk, der ikke får disse discipliner.
For så vidt angår kombinationen af linjefag i dansk og matematik, har
undervisningsministeren oplyst, at denne kombination i dag er yderst sjældent
forekommende, men at det er umuligt at sige noget om, hvor mange der vil
ønske den i fremtiden, når de studerende vælger 4 fag, og når det
obligatoriske 1. delsfag matematik er bortfaldet.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Flertallet finder, at det må anses for væsentligt, at alle studerende får
en grundlæggende indsigt i skrivning og retorik, og derfor bør det pålægges
seminarierne at tilbyde den nævnte gruppe studerende et kursus i skrivning og
retorik. Kurset i skrivning og retorik skal supplere de kurser, der efter
lovforslaget i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling, skal
udbydes af alle seminarier, nemlig et kursus inden for det praktisk-musiske
område og kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i
skolen og på undervisning af børn med særlige behov.
Selv om det i forligspapirets årsværksberegning er forudsat, at muligheden
for at have både dansk og matematik ikke er til stede, jf. også det ved 2.
behandling vedtagne ændringsforslag til lovens § 2, stk. 2, finder flertallet
dog ikke at burde udelukke denne kombinationsmulighed, hvis den studerende,
der ønsker at læse begge fag, selv er indstillet på at yde den nødvendige
ekstra arbejdsindsats inden for den normerede studietid.
Flertallet forudsætter herved, at valget af linjefag fortsat, som det
fremgår af lovforslaget, sker »efter seminariernes muligheder..«,
og at det således er overladt til det enkelte seminarium at tage stilling
til, om det organisatorisk er muligt at imødekomme ønsker om at have begge
fag som linjefag.
Flertallet har noteret sig, at undervisningsministeren i sit svar på
spørgsmål nr. 93 har tilkendegivet, at der fortsat vil være mulighed for at
henlægge elementer af studiet til andre lande, og at rektorerne altid har
mulighed for at give merit for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at
den studerende har opnået de ønskede kvalifikationer på anden måde.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse.
Enhedslisten forstår ud fra de stillede ændringsforslag, at ministeren er
klar over, at udelukkelse af muligheden for både at vælge dansk og matematik
som linjefag samt afskaffelse af faget »Mundtlig og skriftlig
kommunikation« vil skabe væsentlige problemer.
Enhedslisten kan imidlertid ikke tiltræde ændringsforslagene, da
problemerne ikke løses på en forsvarlig måde.
Ændringsforslag nr. 1 indebærer, at studerende, der vælger både dansk og
matematik, får en uddannelse, hvis enkelte elementer tilsammen svarer til
4,15 årsværk. Alligevel er uddannelsen normeret til 4,0 år. Det finder
Enhedslisten uacceptabelt.
Ændringsforslag nr. 2 rummer samme problemstilling, idet et modul, der
vurderes som vigtigt for uddannelsens samlede kvalitet, placeres som et
tilbud i stedet for som en integreret del af studiet alene for at få
udannelsens formelle længde til at holde sig inden for 4 år.
ÆndringsforslagAf undervisningsministeren , tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
2, stk. 2, 1. pkt., ændres »enten dansk eller matematik« til:
»dansk eller matematik«.
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk.
3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Til studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, jf. stk. 2,
skal der tilbydes et kursus i skrivning og retorik.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Med ændringsforslaget sikres det, at det efter det enkelte
seminariums beslutning er muligt at tilbyde lærerstuderende både dansk og
matematik som linjefag.
Til nr. 2 Med ændringsforslaget sikres det, at de studerende, der vælger
matematik, men ikke dansk, får tilbudt et grundlæggende kursus i skrivning og
retorik.
Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik
Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders
Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs
(V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Poul
Nødgaard (DF) Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 93:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 1997 fra
U-landsorganisationen Ibis vedrørende ovennævnte lovforslag, jf. bilag 130.
Svar:
Den såkaldt »frie praktik«, som inddrages til fordel for
almindelig praktik, benyttes, så vidt jeg er orienteret, kun af et fåtal af
studerende til praktikophold i udlandet. De fleste bruger den til praktik på
andre uddannelsessteder eller andre institutioner inden for landets grænser.
Når vi har et ønske om at styrke praktikken og skabe plads til en periode,
hvor den lærerstuderende alene står for undervisningen, har det været
nærliggende at inddrage netop den »frie praktik«.
Der vil fortsat være mulighed for at henlægge elementer af studiet til
andre lande, og endelig har rektorerne altid mulighed for at give merit for
dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende har opnået de
ønskede kvalifikationer på anden måde.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 29. april 2004 EU-domme · 29. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (Styrkelse og forenkling af CVU'erne) Retsinformation · 6. august 2004
- DOMSTOLENS DOM AF 28. NOVEMBER 1989. - ANITA GROENER MOD MINISTER FOR EDUCATION OG CITY OF DUBLIN VOCATIONAL EDUCATIONAL COMMITTEE. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: HIGH COURT - IRLAND. - ARBEJDSKRAFTENS FRI BEVAEGELIGHED - KENDSKAB TIL MODTAGERLANDETS OFFICIELLE SPROG. - SAG 379/87 EU-domme · 28. november 1989
- Domstolens Dom af 8. juli 1999. - Teresa Fernández de Bobadilla mod Museo Nacional del Prado, Comité de Empresa del Museo Nacional del Prado og Ministerio Fiscal. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Juzgado de lo Social n. 4 de Madrid - Spanien. - Anerkendelse af eksamensbeviser - Restaurator af kulturgoder - Direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF - Begrebet 'lovreguleret erhverv' - EF-traktatens arti… EU-domme · 8. juli 1999
- 14.2023 og 15.2023 (Denne sag drejer sig om, hvilken overenskomst der efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. august 2024
- 1987 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF HUSHOLDNINGSLÆRERE Retsinformation · 21. maj 1988