1990 BTL 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (BRUGERBETALING, GEBYR M.V.) NR L 19 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag
til denne betænkning.
Forligsaftalen af 17. maj 1991 mellem regeringen, Det Radikale Venstre og
Socialdemokratiet er desuden optrykt som bilag til denne betænkning.
Ministeren har over for udvalget oplyst, at det er hensigten at anvende
bemyndigelsesbestemmelsen til:
a) Indførelse af et afmeldegebyr på 2.000 kr. for virksomhedstilmeldte
kursister, der ikke er mødt frem på første kursusdag.
b) Virksomhedsbetaling på certifikatkurser med et gebyr på mellem 500 og
2.000 kr. pr. certifikat.
c) Supplerende betaling ved meget dyre kurser.
Der indføres ikke generel betaling på de kompetencegivende
arbejdsmarkedsuddannelser.
De nærmere regler vedrørende punkt a-c drøftes med Uddannelsesrådet.
Det skal endelig præciseres, at ledige fortsat kan deltage uden betaling.
Provenuet fra den øgede brug af indtægtsfinansiering af
uddannelsesaktiviteten kan helt skønsmæssigt anslås til 50 mio. kr. og bruges
til etablering af yderligere uddannelsespladser på
arbejdsmarkedsuddannelserne og til ordningernes administration.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) udtaler følgende:
Aftalen af 17. maj 1991 mellem Socialdemokratiet, Det Konservative
Læs alt
Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre om uddannelse og aktivering
indebærer positive løsninger på de mest påtrængende uddannelses- og
dagpengespørgsmål.
Gennem de midler, der tilvejebringes ved provenu fra henholdsvis
afskaffelsen af tilskud til arbejdsskadeforsikring og ændringer af
dagpengereglerne, finansieres et betydeligt antal uddannelsespladser og en
påtrængende udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne. Samtidig finansieres en
ekstra indsats via UTB-ordningen og en tiltrængt styrkelse af
arbejdsformidlingen, således at antallet af årsværk bringes op på niveau -
som angivet i finansloven for 1991 - svarende til 1.733 årsværk, der herefter
forudsættes at kunne løse alle vejlednings~ og serviceopgaver
(3-månederssamtaler m.v.) som forudsat i ATB/UTB-lovgivningen, således at
ledige lønmodtageres rettigheder er sikret fuldt ud.
Samtidig sikres aftalen igennem den indtægtsdækkede virksomhed i
arbejdsmarkedsuddannelserne, og tilførelsen af øgede midler (jf. aftalens
bilag 2) kommer uddannelsesinstitutionernes udvidede kapacitet til gode, uden
at de lediges uddannelsesrettigheder ændres.
I de ændrede dagpengeregler er det for Socialdemokratiet ikke mindst
afgørende, at lønmodtagernes retssikkerhed er styrket gennem
arbejdsgiverdokumentation ved afskedigelser og hjemsendelser. Det
bureaukratiske jobsøgningsskema er nu definitivt afskaffet, betydelige
forenklinger af arbejdsgivergodtgørelsen er sikret, og dagpengeudbetalinger
for de såkaldt »skæve uger« er løftet for de fleste grupper.
Samlet finder Socialdemokratiet, at de aftalte lovændringer m.v. sikrer en
påtrængt ny uddannelsesindsats, en forenkling af dagpengereglerne og øget
retssikkerhed for lønmodtagerne som vigtige skridt på vejen til en egentlig
videregående efteruddannelses- og beskæftigelsesreform for hele
arbejdsmarkedet, som Socialdemokratiet anser for at være den næste mest
påtrængende og omfattende opgave i såvel arbejdsmarkeds- som
uddannelsespolitikken.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
ved lovforslagets 2. behandling redegøre nærmere for sin stilling til
lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder det i orden, at der betales en afmeldeafgift ved
kurser, hvor tilmeldte kursister ikke er mødt frem på første kursusdag.
Det siger sig selv, at der for uddanelsesstederne er udgifter forbundet
med tilrettelæggelse af kurser, og det kan ikke være meningen, at
uddannelsesstederne skal betale disse udgifter. Dette synspunkt gav
Socialistisk Folkeparti da også udtryk for ved 1. behandling af lovforslaget.
Derimod kan SF ikke støtte indførelsen af virksomhedsbetaling ved
certifikatkurser og supplerende betaling ved meget dyre kurser (jf. Pkt. b og
c ovenfor og det som bilag optrykte svar). Begrundelsen herfor er bl.a., at
problemerne vedrørende den endelige aftale ikke er endegyldigt løst, men skal
færdigbehandles efter drøftelse med Uddannelsesrådet. SF skal her henvise til
Uddannelsesrådets bemærkninger til lovforslaget, hvori det bl.a. hedder:
»Lønmodtagersiden i Uddannelsesrådet ønsker afslutningsvis at give
udtryk for en stærk afstandtagen fra det foreliggende lovforslag på grund af
den række af negative konsekvenser for lønmodtagernes adgang til
AMU-kurserne, som en gennemførelse af de beskrevne betalingsformer vil give
anledning til.
I forlængelse heraf er lønmodtagersiden i Uddannelsesrådet betænkelig ved
at gennemføre omfattende ændringer i AMU's finansieringsformer på grundlag af
en generel bemyndigelse til arbejdsministeren. Kommende omlægninger bør
gennemdrøftes konkret og med baggrund i egentlige konsekvensvurderinger.
Disse krav lever det foreliggende lovforslag på ingen måde op til.
Lønmodtagersiden i Uddannelsesrådet ønsker, at der snarest tages
initiativer for at sikre den nødvendige kapacitetsdækning og nedbringe
ventelisterne. Indførelse af brugerbetaling for lønmodtagernes
kursusdeltagelse vil alene medvirke til at undertrykke en reel efterspørgsel
efter uddannelserne. Derimod bør der arbejdes seriøst videre med en
hensigtsmæssig effektiviseringsproces og en generel udvidelse af
finansieringsgrundlaget.«
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF og FP):
Til titlen
1) I undertitlen ændres ordet »Brugerbetaling«
til: »Betaling«.
Til § 1
2) Nr. 4 affattes således:
»4. Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Betaling, gebyr m.v.
§ 58 a. Arbejdsministeren kan med henblik på øget
indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten efter forhandling med
Uddannelsesrådet og undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler
om betaling, herunder om virksomhedsbetaling, depositum og gebyr for
deltagelse i uddannelser efter kapitel 3, 4 og 5.
Stk. 2. Indtægterne fra de i stk. 1 nævnte aktiviteter anvendes
efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af
foranstaltninger efter denne lov.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Regeringen, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet indgik den 17. maj
1991 en aftale om uddannelse og aktivering.
Et af aftaleelementerne omhandler udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne
gennem øget indtægtsfinansiering af aktiviteten (L 19).
Med henblik på at præcisere formålet med lovforslaget foreslås § 58 a,
stk. 1, affattet således, at det fremgår, at formålet med at fastsætte regler
om betaling for deltagelse i uddannelse efter kapitel 3, 4 og 5 er at sikre
en øget indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten.
Endvidere foreslås det, at udtrykket »brugerbetaling« erstattes
af »betaling«, samtidig med at det præciseres, at betaling kan
omfatte virksomhedsbetaling, depositum og gebyr. Hermed sikres der bedre
overensstemmelse mellem forslag til lovtekst og den forståelse, der er
tilvejebragt om bemyndigelsesbestemmelsens anvendelse, omfattende
afmeldegebyr, virksomhedsbetaling på certifikatkurser og supplerende betaling
ved meget dyre kurser.
Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik
Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S)
Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Tommy Dinesen (SF) Pia Christmas-Møller
(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen
Winther (V) Niels Højland (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag 1
Et af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 37:
Ad ministerens »Notits til brug for . . .« (bilag 12):
Vil ministeren uddybe eller præcisere indholdet i punkterne b og c?
Svar:
I min notits til brug for betænkningsafgivelse vedrørende L 19 (bilag 12)
gengiver jeg i pkt. a, b og c hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen i L 19,
således som det er indeholdt i aftalen mellem Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre og regeringen af 17. maj 1991 om uddannelse og aktivering.
Om virksomhedsbetaling på certifikatkurser (pkt. b) gælder uændret det
formål, der er indeholdt i bemærkningerne til lovforslaget. Betalingskravet
er dog modificeret til at omfatte et gebyr på mellem 500 og 2.000 kr. pr.
certifikat og således ikke længere et betalingskrav på 1.500 kr. pr. uge. Det
betyder tilsvarende et fald i det skønnede årlige provenu fra oprindelig 75
mio. kr. (hvoraf de 25 mio. kr. indgik i det skønnede provenu til en generel
virksomhedsbetalingsordning) til nu godt 20 mio. kr.
Om supplerende betaling ved meget dyre kurser (pkt. c) gælder uændret
såvel formål som provenuberegning, således som det er indeholdt i
bemærkningerne til lovforslaget.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, således som det også fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget og af min notits til Arbejdsmarkedsudvalget
(L 19 - bilag 12), at de nærmere regler vedrørende afmeldegebyr (a),
virksomhedsbetaling på certifikatkurser (b) og supplerende betaling ved meget
dyre kurser (c) vil blive udarbejdet efter drøftelse med Uddannelsesrådet.
Bilag 2
17. maj 1991
Aftale mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre
og Det Radikale Venstre om uddannelse og aktivering
Der er enighed om en styrkelse af uddannelses- og aktiveringsindsatsen
samt om forslag til finansiering af denne indsats. Ændringer af
dagpengereglerne skal tillige ses som led i en ønskelig modernisering og
forenkling af arbejdsmarkedspolitikken.
1. Oprettelse af ekstra uddannelsespladser
På uddannelsesområdet gennemføres de pladsudvidelser for perioden
1991-1992 som fremgår af bilag 1, svarende til 10.155 pladser i 1991 og
11.290 pladser i 1992 samt 2.080 kursusuger i 1991 og 4.960 kursusuger i 1992
på arbejdsmarkedsuddannelserne, svarende til henholdsvis 20.800 og 49.600
elevuger.
Uddannelsespladserne fordeles i 1991 med 5.000 til ungdomsuddannelserne,
2.405 til korterevarende videregående uddannelser og 2.750 til længerevarende
videregående uddannelser. I 1992 er den tilsvarende fordeling 5.300 pladser
på ungdomsuddannelserne, 2.940 pladser på de korterevarende videregående
uddannelser og 3.050 pladser på de længerevarende videregående uddannelser.
Derudover er der afsat en »pladspulje« på 154 mio. kr. i 1991 og
198 mio. kr. i 1992. Heraf afsættes i 1991 en reserve på 75 mio. kr. samt 25
mio. kr. til godtgørelser til arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med
øget indtægtsdækning, således at den samlede merbevilling udgør 100 mio. kr.
i 1991, jf. bilag 2. Aftalen indbærer ved en gennemsnitlig kursuspris, at
antallet af kursusuger forhøjes med 2.080 i 1991, svarende til 20.800
elevuger.
I 1992 afsættes hele puljen på 198 mio. kr. samt 50 mio. kr. til
godtgørelse til arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med øget
indtægtsdækning, således at den samlede merbevilling i 1992 udgør 248 mio.
kr., hvilket ved en gennemsnitlig kursuspris giver en forøgelse af antallet
af kursusuger med 4.960 i 1992, svarende til 49.600 elevuger.
Med henblik på fastlæggelse af midlernes endelige fordeling høres
Uddannelsesrådet, hvorefter den endelige fordeling aftales.
Opstår der uforudsete merudgifter ved de aftalte ekstra
uddannelsespladser, som ikke kan dækkes ved brug af den øvrige del af puljen,
inddrages tillige den forlods afsatte reserve til arbejdsmarkedsuddannelserne
efter aftale mellem parterne.
Fordelingen af pladserne tilpasses de uddannelsessøgendes ønsker og deres
beskæftigelsesmuligheder.
Der er enighed om, at der tilvejebringes fuld finansiering af de nye
uddannelsespladser. Finansieringen hidrører fra det dagpengeprovenu, der
opnås i aftalen, samt gennem midler, der tilvejebringes ved et provenu fra
afskaffelsen af tilskud til arbejdsskadeforsikringen.
2. Styrket beskæftigelsesindsats for unge under 25 år m.v.
L 15 fastholdes med hensyn til
a. Udvidelse af ungdomsydelsesordningen til at omfatte de 20-årige
kontanthjælpsmodtagere. Der afsættes på årsbasis 90 mio. kr. hertil.
Det forudsættes, at kommunernes aktiveringstilbud i forbindelse med
ungdomsydelsesordningen er af god kvalitet. Tilbudet gives ud fra en
vurdering af de unges beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forudsætninger.
Tilbudet kan sammensættes som en kombination af beskæftigelse og
uddannelse i hele aktiveringsperioden. Kommunerne forudsættes at have et
fleksibelt beredskab. Dette indebærer, at kommunerne skal være opmærksomme på
at benytte alle bestående muligheder for beskæftigelse og uddannelse i
lovgivningen omkring aktivering af unge, herunder reglerne i lov om kommunal
beskæftigelsesindsats.
b. Skærpelse af indtægtskravet fra 3 måneder til 12 måneder ved fritagelse
fra den særlige ungeydelse. De 21-22-årige er undtaget fra denne regel,
indtil aktiveringspligten for de 21-24-årige iværksættes, jf. nedenfor.
Parterne er enige om, at der i efteråret 1991 skal søges gennemført en
pligt til aktivering af de 21-24-årige.
3. Fremrykning af uddannelsesydelse til unge under 25 år
L 20 ændres, således at bemyndigelsesbestemmelsen i lov om arbejdstilbud
til ledige udvides og herefter bliver følgende: »Arbejdsministeren kan
efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren bestemme, at
visse uddannelser ikke giver ret til uddannelsesydelse, samt at
uddannelsesydelsen ikke kan fås til visse uddannelsesaktiviteter i
forlængelse af afsluttede uddannelser.«
Baggrunden for ændringsforslaget er, at uddannelsesydelsen åbner mulighed
for utilsigtet brug af dagpengesystemet i forbindelse med de nye
bacheloruddannelser, idet bacheloruddannede i praksis vil have gode
muligheder for at tilrettelægge et forløb, hvor kandidatgraden tages på en
kombination af dagpenge og uddannelsesydelse.
En bachelorgrad opnås ved gennemførelse af de første 3 år af en
kandidatuddannelse. En bacheloruddannelse kan således være identisk med de
første 3 år af en kandidatuddannelse.
Eksempelvis kan nævnes, at de humanistiske og naturvidenskabelige
universitetsuddannelser nu er opdelt i en 3-årig bacheloruddannelse og en
2-årig overbygningsuddannelse, ligesom HA-uddannelsen, der er 1. del af cand.
merc., er at betragte som en bacheloruddannelse.
Bachelorgraden vil således være et naturligt tidspunkt, hvor den
studerende vil kunne forlade uddannelsen. Bacheloruddannelserne sigter
således dels mod beskæftigelse og dels mod fortsatte studier.
Inden arbejdsministeren udmønter bemyndigelsen, skal der være enighed
blandt forligspartierne, som ligeledes er enige om, at studerende, der har
afsluttet en del af deres uddannelse, ikke skal kunne bruge dagpengesystemet
som en slags sabbatordning, indtil studiet genoptages.
Aftaleperioden for dette punkt er frem til 1. januar 1993 samtidig med
udløbet af ATB/UTB-forliget i øvrigt.
4. Styrkelse af UTB-indsatsen
For resten af 1991 og 1992 afsættes i alt 80 mio. kr. til styrkelse af
UTB-indsatsen. Det eksisterende UTB/ATB-forlig udløber som aftalt 1. januar
1993.
5. En 21/2-årig rammeaftale for arbejdsformidlingen
For at styrke serviceniveauet over for de uddannelses- og arbejdssøgende
samt for at udbygge virksomhedskontakten indgås en 21/2-årig bevillingsaftale
om arbejdsformidlingen, hvor arbejdsformidlingen tilføres i alt 110 mio. kr.
i offentlige merudgifter.
Formålet med merbevillingen er at sikre, at arbejdsformidlingen på
effektiv vis kan medvirke i løsningen af arbejdsmarkedets strukturproblemer.
Pengene bruges bl.a. til at styrke indsatsen med hensyn til vejledning
m.v. og formidling af arbejde og uddannelse i forbindelse med
ATB/UTB-ordningen.
Med udgangspunkt i det personaleforbrug (1.733 årsværk), der er opført på
finansloven for 1991 (opgjort ved lønsum), holdes bemandingen uændret i 1992
og 1993, idet der dog kan korrigeres for sædvanlig produktivitet.
6. Udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne gennem øget
indtægtsfinansiering af aktiviteten
Som udbygning på eksisterende regler om indtægtsdækket virksomhed og
virksomhedstilpassede kurser indføres nye områder for indtægtsfinansieret
meraktivitet. Provenuet fra den øgede brug af indtægtsfinansiering af
uddannelsesaktiviteten bruges til etablering af yderligere uddannelsespladser
på arbejdsmarkedsuddannelserne samt administration.
L 19 fastholdes uændret, idet bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til:
a. Der indføres et afmeldegebyr på 2.000 kr. for virksomhedstilmeldte
kursister, der ikke er mødt frem på første kursusdag.
b. Virksomhedsbetaling på certifikatkurser. Gebyr på mellem 500 og 2.000
kr. pr. certifikat.
c. Supplerende betaling ved meget dyre kurser.
d. Der indføres ikke generel betaling på de kompetencegivende
arbejdsmarkedsuddannelser.
De nærmere regler vedrørende pkt. a-c drøftes med Uddannelsesrådet.
I forbindelse med ovennævnte gebyrer præciseres, at ledige fortsat efter
gældende regler kan deltage i disse kurser uden betaling.
7. Hjemsendelse
a. L 18's bestemmelser vedrørende hjemsendelse og kontigentnedsættelse
udgår. Dagpengeugen fastholdes på 6 dage, og hjemmelen til at afkræve
statistiske oplysninger til brug ved udarbejdelsen af
arbejdsløshedsstatistikken ajourføres.
b. Antallet af arbejdsgiverbetalte ledighedsdage udvides med 1 dag
pr. 1/7-93.
c. For at lette arbejdsgiverne i forbindelse med det lovfæstede
udløb af den eksisterende overgangsordning pr. 1. juli 1991 videreføres
overgangsordningen med et loft på arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse, således at der maksimalt skal betales 8 gange i perioden
1. juli 1991-30. juni 1992.
Forligspartierne er enige om at søge etableret en forsikrings- eller
fondsordning med ikrafttræden 1. juli 1992, hvor staten indskyder 30 mio. kr.
i 1992 og 60 mio. kr. pr. år i 1993 og 1994.
Kan forsikrings- eller fondsordningen af tekniske eller andre årsager ikke
gennemføres, forlænges overgangsordningen med yderligere 8 gange fra 1. juli
1992 til 30. juni 1993. Pr. 1. juli 1993 udvides overgangsordningen i givet
fald til også at omfatte 2. ledighedsdag. Der indføres et fælles loft for 1.
og 2. ledighedsdag.
Det fælles loft indebærer, at arbejdsgiverne maksimalt skal betale 8
dagpengegodtgørelser i perioden 1. juli-31. december 1993 og 16
dagpengegodtgørelser i 1994. Herefter ophører overgangsordningen.
Arbejdsministeriet gennemfører en undersøgelse af virkninger af den
nuværende overgangsordning.
d. Beskæftigelseskravet i forbindelse med arbejdsgivernes
dagpengegodtgørelse for første ledighedsdag udvides fra 1 uge inden for de
sidste 4 uger hos samme arbejdsgiver til 2 uger pr. 1. juli 1991.
e. Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, stk. 1, at den
arbejdsløshedsforsikrede lønmodtager har et retskrav på
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren ved 1. ledighedsdag.
For at forbedre lønmodtagernes retssikkerhed i forbindelse med
udbetaling af dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren indføres en adgang til
at indbringe tvivlsspørgsmål for en administrativ myndighed under
Arbejdsministeriet. Der indføres samtidig et gebyr på 100 kr. for behandling
af sådanne sager, som efterfølgende betales af den part, der ikke får
medhold.
Der skabes lovhjemmel til at idømme bødestraf for arbejdsgivere, der ikke
opfylder deres forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse.
Den gældende bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, stk. 6,
der forudsætter, at parterne skal være enige om en fagretlig behandling,
erstattes med følgende bestemmelse: »Hvis ansættelsesforholdet er
reguleret ved kollektiv overenskomst, afgøres uoverensstemmelser om
dagpengegodtgørelse ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973
om Arbejdsretten.«
f. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 91 ændres, således at det sikres, at
lønmodtagerne modtager de fornødne lønoplysninger om arbejdstimer, udbetalt
løn m.v. til brug for arbejdsløshedskassernes dagpengeberegning. Ved
afskedigelse og hjemsendelse skal oplyses, om og hvor meget der er udbetalt i
arbejdsgivergodtgørelse, og hvis det ikke er tilfældet, skal grunden hertil
anføres.
Arbejdsgiverne pålægges fra 1. januar 1992 at give lønmodtagerne disse
oplysninger på en skriftlig erklæring, f.eks. på den sidste lønseddel.
De nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.
g. Medlemmer, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, har ret til dagpenge
fra a-kassen, hvis de i øvrigt opfylder betingelsen herfor.
h. Ved afskedigelser, hjemsendelser, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord og lignende, hvor ledigheden er på over 4 timer, betaler
arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til højeste dagpengebeløb for
en dag. Hvis ledigheden er på 4 timer eller derunder, betaler arbejdsgiveren
en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en
dag.
8. Supplerende dagpenge
L 18 ændres som følger:
a. Forslagets målgruppe er personer, der arbejder på fast nedsat tid eller
i turnusordninger, og svarer således til de grupper, der i dag omfattes af
78-ugers-reglen.
b. Bemyndigelsen i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvorefter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling
med Landsarbejdsnævnet fastsætter nærmere regler om, hvilke persongrupper der
er undtaget fra tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, opretholdes
uændret.
c. Den nuværende 78-ugers-regel i forbindelse med udbetaling af
supplerende dagpenge ændres til en 52-ugers-regel.
d. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge på fast
nedsat tid er bortfaldet, kan uden dagpengemæssige konsekvenser afvise at
overtage arbejde på mindre end 30 timer og er heller ikke pligtig til at være
aktivt arbejdssøgende til arbejde på mindre end 30 timer.
e. Ordningen er for så vidt angår dagpengeberettigelsen uændret og
indebærer bl.a., at når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i
sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til
nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30
timer i hver uge inden for 12 måneder.
f. Ledige, der har fået supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger,
vil efter periodens udløb have ret til uddannelsesydelse, arbejdstilbud,
uddannelsestilbud eller iværksætterydelse efter de almindelige regler i lov
om arbejdstilbud til ledige, det vil sige, at de særlige regler om ret til
arbejdstilbud efter 78-ugers-reglen bortfalder.
g. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er
bortfaldet, og som fortsætter med at arbejde på fast nedsat tid (uden
supplerende dagpenge), har ved ledighed uden karantæne ret til dagpenge som
fuldtidsforsikret på det hidtidige grundlag, forudsat at medlemmet er
tilmeldt AF som arbejdssøgende til arbejde på fuld tid.
h. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge
bortfalder, kan uden dagpengemæssige konsekvenser opsige arbejdet og modtage
dagpenge som fuldtidsforsikret.
i. Der bør tages hensyn til de medlemmer, der ved lovens ikrafttrædelse
har arbejde på nedsat tid i længere tid. Det sker ved, at forslaget omfatter
alle medlemmer på fast nedsatte dagpenge. Reglen om de 52 uger træder i kraft
1. juni 1991. Alle, der inden tidspunktet for aftalens indgåelse modtager
supplerende dagpenge på fast nedsat tid, fortsætter efter de eksisterende
regler, dvs. har ret til at modtage supplerende dagpenge i 78 uger inden for
2 år. Med hensyn til arbejdstilbud m.v. overgås der dog pr. 1. juli 1991 til
de nye regler.
j. Som led i den moderne personalepolitik i den offentlige sektor
tilstræbes det, at deltidsstillinger besættes med personer, der ønsker
deltidsarbejde.
Det henstilles kraftigt til arbejdsmarkedets parter - såvel i den
offentlige som den private sektor - forud for forhandlingerne af en ny
overenskomst i 1993, at der gennem omlægning opnås en stillingsstruktur på
arbejdsmarkedet, således at fuldtidsstillinger i videst muligt omfang
tilbydes personer, der ønsker fuldtidsjob, og deltidsstillinger i videst
muligt omfang udbydes til personer, der ønsker deltidsbeskæftigelse.
9. »Skæve uger«
Til et medlem, der er ledigt på grund af en af de i § 84, stk. 1, nævnte
situationer (afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave~ og tidsbestemt
akkord og lignende), ydes dagpenge fra arbejdsløshedskassen for den
pågældende uge med et beløb på 90 pct. af den maksimale dagpengesats.
Ved beregning af dagpenge til personer, der arbejder på fast nedsat tid
benyttes fortsat en sats på 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Det
henstilles til arbejdsløshedskasserne at være opmærksomme på at modvirke
eventuelt utilsigtet brug af den høje dagpengesats ved sagsbehandlingen af
dagpengekortet til personer, der arbejder på fast nedsat tid.
Ved dagpenge til dimittender anvendes 80 pct.-satsen ligeledes fortsat.
10. Oplæringsperiode
Arbejdsløshedsforsikringslovens arbejdskravsbetingelser ændres for
deltagere i beskæftigelsesprojekter, løntilskudsjob og revalideringsforløb
gennem indførelse af en oplæringsperiode. Det betyder, at de første 13 uger
af hver projektperiode tæller 0 pct. i relation til arbejdskravet
(26-ugers-reglen). Arbejdet i den efterfølgende projektperiode tæller 100
pct. i relation til arbejdskravet. Der skabes samtidig mulighed for, at
tilsvarende regler også vil gælde for arbejdsoptræning efter bistandslovens §
43, stk. 8.
Beskæftigelsen skal tælle 100 pct. i relation til optagelseskravet (300
timer inden for 10 uger). Forslaget får derfor ikke indflydelse på
deltagernes mulighed for at blive arbejdsløshedsforsikret, men alene på
muligheden for at opfylde arbejdskravsbetingelserne.
11. Ændring af rådighedsregler
L 18 ændres som følger:
a. For forsikrede medlemmer, der har været ledige i 12 måneder inden for
15 måneder, kan de pågældende anvises til rimeligt arbejde. Reglerne for
passende og rimeligt arbejde er i øvrigt uændret.
b. Der gennemføres en sidestilling af sanktionerne mellem anvist og
henvist arbejde i de tilfælde, hvor den ledige uden fyldestgørende grund
udebliver fra samtale med en arbejdsgiver.
Hvis medlemmet uden fyldestgørende grund 2 gange inden for 12 måneder har
afslået henvist arbejde, får medlemmet 2 ugers karantæne. Hvis
medlemmet 3 gange inden for 12 måneder har afslået henvist arbejde, skal der
statueres manglende rådighed.
Det skal samtidig sikres, at det henviste medlem har modtaget meddelelse
om henvisningen efter samme regler som i anvisningssituationen.
Arbejdsformidlingen kan i øvrigt - efterfølgende - foretage anvisninger til
konkret arbejde som efter gældende regler.
c. Skærpet arbejdskrav ved generhvervelse af dagpengeretten ved manglende
rådighed udgår.
Endvidere afskaffes jobsøgningsskemaerne.
12. Afskaffelse af tilskud til kompensation til arbejdsgivere for
udgifter til arbejdsskadeforsikring
Med halv virkning i 1991 og med fuld virkning i de følgende år afskaffes
tilskud til kompensation til arbejdsgivere for udgifter til
arbejdsskadeforsikring.
Afskaffelsen af tilskuddet berører ikke
arbejdsskadeforsikringslovgivningen i øvrigt.
13. Aftalens varighed
Parterne er enige om, at aftalen alene omfatter de områder, som er
specificeret i ovenstående aftaletekst. Hvor ikke andet er anført, gælder
aftalerne indtil udgangen af 1993.
På områder, som ikke er udtrykkeligt specificeret i aftaleteksten, står
parterne frit.
Ekstra tilgangspladser
Der er indgået aftale om følgende ekstra tilgangspladser
1990 1991 1992
---------------------------------------------------------------------
Fase 1
Samfundsvidenskabelige uddannelser 150 360 200
Handelsuddannelser 600 800 1.100
Humanistiske uddannelser 200 320 250
Sundhedsvidenskabelige uddannelser 0 20 20
Naturvidenskabelige uddannelser 50 400 330
Ingeniøruddannelser 0 0 0
Videregående tekniker 300 280 220
Datamatikere 100 100 100
Seminarieuddannelser 150 150 150
Pulje til garantikvotienter 900 - -
HTX 200 - -
---------------------------------------------------------------------
I alt Fase 1 2.650 2.430 2.370
---------------------------------------------------------------------
Fase 2
Ungdomsuddannelser:
Erhvervsuddannelser - 1.500 1.500
Korte voksenforløb og voksenlærlinge - 500 800
Særligt tilpassede forløb, industriarb.udd. - 1.000 1.000
HHX - 500 500
HTX - 1.500 1.500
Videregående uddannelser:
Markedsøkonomer - 400 400
Videregående tekniker - 600 600
Læreruddannelsen - 180 380
Pædagoguddannelser - 320 320
Humanistiske uddannelser - 400 400
Samfundsvidenskabelige uddannelser - 200 200
Naturvidenskabelige uddannelser - 200 200
Sundhedsvidenskabelige udd. (læger) - 50 50
Pladser i udlandet - - 300
Sygeplejersker - 300 300
Øvrige områder:
Søfartsuddannelser - 75 470
---------------------------------------------------------------------
I alt 2.650 10.155 11.290
---------------------------------------------------------------------
Pladspulje til opfyldelse af garanti-
kvotienter, tilsagn om fri adgang m.v. - ? -
Åben uddannelse* - (300) (2.000)
---------------------------------------------------------------------
* Antallet er skønnet. Den afsatte bevilling danner rammen for antallet af
pladser.
Udgifterne i 1991 og 1992 ved de aftalte kapacitetsudvidelser udgør
følgende:
Mio. kr. 1991 1992
---------------------------------------------------------------------
Fase 1
Videregående uddannelser 233 377
Fase 2
Ungdomsuddannelser:
Erhvervsuddannelser 106 138
Korte samt særligt tilpassede forløb (voksenlærl.
+ industriarb.) 37 93
Søfartsuddannelser (Industrimin.) 4 25
HHX 21 42
HTX 74 197
Videregående uddannelser:
Markedsøkonomer 20 45
Videregående tekniker 64 116
Læreruddannelsen 4 15
Pædagoguddannelser 6 20
Humanistiske uddannelser 5 17
Samfundsvidenskabelige uddannelser 4 14
Naturvidenskabelige uddannelser 18 30
Sundhedsvidenskabelige udd. (læger) 2 5
Pladser i udlandet 0 4
Åben uddannelse 1 18
Cand. merc. overbygning 14 18
Pladspulje 79 -
Arbejdsmarkedsuddannelser 75 198
---------------------------------------------------------------------
I alt 767 1.372
---------------------------------------------------------------------
Bilag 3
17. maj 1991
Udgiftsmæssige konsekvenser af aktivering og dagpengeforslag m.v.
1991 1992
Mio. kr. FL 91 Aftale FL 91 Aftale
---------------------------------------------------------------------
1. Ekstra uddannelsespladser
a. Videregående uddannelser fase 1 233 233 377 377
b. Produkt.skoler fase 1 200 200 - -*)
c. Friere adgang, erhvervs-
uddannelser inkl. søfartsuddannelser 275 110 362 163
d. Korte og særligt tilpassede
EU-forløb 37 37 93 93
e. Friere adgang, ungdomsuddannelser
HHX og HTX 95 95 239 239
f. Friere adgang, videregående
uddannelser 127 138 301 302
g. Pladspulje - 79 -
h. Ekstrabevilling til AMU**) - 75 - 198
---------------------------------------------------------------------
Uddannelse i alt 967 967 1.372 1.372
---------------------------------------------------------------------
2. Styrket beskæftigelsesindsats
(L 15)
a. Ungdomsydelsesordning 41 41 90 90
b. Skærpet indtægtskrav -50 -50 -90 -90
c. Aktivering 21-24 år - - 180 -
3. Fremrykning af uddannelsesydelse
(L 20) -15 -15 -20 -20
4. Merbevilling til UTB - 80 - -
5. Arbejdsformidlingen (110 mio. kr.
i alt 1991, 1992 og 1993) - 10 - 50
6. Udvidelse af AMU m.v. gennem
øget indtægtsfinansiering - - - -
AMU-godtgørelser i forbindelse med
øget indtægtsfinansiering**) 53 25 104 50
---------------------------------------------------------------------
I alt 1-6 996 1.058 1.636 1.452
---------------------------------------------------------------------
*) I henhold til aftalen af 18. maj 1990 om ungdomsydelse vil der blive
taget stiling til eventuelt behov for yderligere pladser i 1992 og
finansiering heraf, jf. drøftelser om finansloven for 1992.
) Den samlede merbevilling til arbejdsmarkedsuddannelserne bliver derfor
100 mio. kr. i 1991 og 248 mio. kr. i 1992, svarende til en
aktivitetsudvidelse på henholdsvis 2.080 kursusuger i 1991 og 4.960
kursusuger i 1992.
---------------------------------------------------------------------
1991 1992
Mio. kr. FL 91 Aftale FL 91 Aftale
---------------------------------------------------------------------
7. Hjemsendelse (L 18)
o. Kontingentnedsættelse 525 - 1.050 -
a. Udlig.fond & 5-dages-uge -775 - -1.550 -
b. 2. G-dag (fra 1993) - - - -
c. Overgangsordning - 30 - 60
d. Beskæftigelseskrav - 30 - 60
e. Klagesystem - 4 - 7
f. Dokumentation - - - -
h. Modulopdelt dagpengegodtgørelse
( 2 satser) - - - -
8. Supplerende dagpenge -175 -27 -350 -160
9. Skæve uger - 30 - 60
10. Oplæringsperiode -150 -75 -300 -300
11. Rådighedsregler
a. Rimeligt arbejde -3 -3 -5 -5
b. Henvisning/anvisning -8 -5 -10 -10
c. Rådighedskrav ved generhvervelse -49 - -65 -
12. Bortfald af tilskud til
arbejdsgivernes udgifter til
arbejdsskadeforsikring - -545 - -1.090
---------------------------------------------------------------------
I alt 7-12 -635 -561 -1.230 -1.378
---------------------------------------------------------------------
Total 1-12 361 497 406 74
---------------------------------------------------------------------
Der ydes ikke DUT-kompensation til kommunerne i forbindelse med
ændringerne på dagpengeområdet.
Der var på finansloven indregnet en fortrængningseffekt på 475 mio. kr.
Den vurderes at ville være af samme størrelsesorden i aftalen.
Bilag 4
30. maj 1991
Disponering af puljemidler
1. Puljen på 75 mio. kr. i 1991 til arbejdsmarkedsuddannelser disponeres
snarest ved aktstykke. Den endelige disponering sker efter indstilling fra
Uddannelsesrådet.
Eventuelle merudgifter i 1991 på Undervisnings- og Forskningsministeriets
område modregnes i 1992-puljen. Mindreforbrug af puljemidlerne i 1991 kan
overføres til 1992.
2. Puljen på 198 mio. kr. vedrørende 1992 disponeres på følgende måde:
* Halvdelen af puljen (99 mio. kr.), der vedrører 1. halvår 1992,
disponeres i efteråret 1991 til arbejdsmarkedsuddannelser efter indstilling
fra Uddannelsesrådet.
* Den sidste halvdel af puljen disponeres senere, når der er skabt
fornøden klarhed over ressourceforbruget i Undervisnings- og
Forskningsministeriet.
3. Der udarbejdes snarest aktstykker om de øvrige aftalte beløb for 1991:
- 80 mio. kr. til UTB
- 10 mio. kr. til AF.
4. Med hensyn til Undervisnings- og Forskningsministeriets disponering
over puljer m.v. er der enighed om:
a) Videregående uddannelser
Undervisnings- og forskningsministeren kan på sædvanlig måde foretage
omdisponeringer med henblik på opfyldning inden for den aftalte
ressourceramme til videregående uddannelser. Af puljen afsættes midler til
videregående uddannelser med garantikvotienter, hvor søgningen overstiger det
udmeldte antal pladser.
b) Ungdomsuddannelser
Undervisningsministeren kan på sædvanlig måde foretage omdisponeringer
med henblik på opfyldning inden for den aftalte ressourceramme til
ungdomsuddannelser. Der er afsat yderligere 500 pladser til HHX (inkl. 1-årig
HHX) og 1.500 pladser til HTX til sikring af fri adgang for alle egnede.
Puljemidlerne afsættes til sikring af fri adgang til erhvervsuddannelserne.
Hvis der er behov for yderligere pladser ved HHX og HTX, kan midler fra
puljen afsættes hertil efter aftale mellem forligspartierne.
c) Mer-/mindreforbrug i øvrigt
Mer-/mindreforbrug i øvrigt i forbindelse med de aftalte pladser på
Undervisnings- og Forskningsministeriets område drøftes mellem
forligspartierne, når pladsfordelingen foreligger primo september 1991,
herunder om eventuelt frie midler skal anvendes til yderligere
uddannelsespladser på Undervisnings- og Forskningsministeriets område eller
overføres til arbejdsmarkedsuddannelserne.
d) Kriterier for fordeling af uddannelsespladserne
Parterne er enige om, at de ekstra uddannelsespladser fordeles på
grundlag af de uddannelsessøgendes ønsker og deres beskæftigelsesmuligheder.
Specielt vedrørende seminarieområdet er der enighed om følgende
fordelingskriterier (bortset fra generel »overbookning«):
Søgning
Lokalekapacitet
Lærerkapacitet
Geografisk balance.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (BRUGERBETALING, GEBYR M.V.) Retsinformation · 15. november 1990
- 1990 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (BETALING, GEBYR M.V.) Retsinformation · 11. juni 1991
- 1992 BTL 173 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 173 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- 1990 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (FREMRYKNING AF UDDANNELSESYDELSE TIL DE UNDER 25-ÅRIGE M.V.) NR L 20 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 21. august 1991
- 1990 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (STYRKET BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR UNGE UNDER 25 ÅR M.V.) NR L 15 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 21. august 1991
- 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Retsinformation · 2. juli 1993