Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (BRUGERBETALING, GEBYR M.V.) NR L 19 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 19Betænkning over lovforslagFolketinget21. august 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag

til denne betænkning.

Forligsaftalen af 17. maj 1991 mellem regeringen, Det Radikale Venstre og

Socialdemokratiet er desuden optrykt som bilag til denne betænkning.

Ministeren har over for udvalget oplyst, at det er hensigten at anvende

bemyndigelsesbestemmelsen til:

a) Indførelse af et afmeldegebyr på 2.000 kr. for virksomhedstilmeldte

kursister, der ikke er mødt frem på første kursusdag.

b) Virksomhedsbetaling på certifikatkurser med et gebyr på mellem 500 og

2.000 kr. pr. certifikat.

c) Supplerende betaling ved meget dyre kurser.

Der indføres ikke generel betaling på de kompetencegivende

arbejdsmarkedsuddannelser.

De nærmere regler vedrørende punkt a-c drøftes med Uddannelsesrådet.

Det skal endelig præciseres, at ledige fortsat kan deltage uden betaling.

Provenuet fra den øgede brug af indtægtsfinansiering af

uddannelsesaktiviteten kan helt skønsmæssigt anslås til 50 mio. kr. og bruges

til etablering af yderligere uddannelsespladser på

arbejdsmarkedsuddannelserne og til ordningernes administration.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler følgende:

Aftalen af 17. maj 1991 mellem Socialdemokratiet, Det Konservative

Læs alt

Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre om uddannelse og aktivering

indebærer positive løsninger på de mest påtrængende uddannelses- og

dagpengespørgsmål.

Gennem de midler, der tilvejebringes ved provenu fra henholdsvis

afskaffelsen af tilskud til arbejdsskadeforsikring og ændringer af

dagpengereglerne, finansieres et betydeligt antal uddannelsespladser og en

påtrængende udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne. Samtidig finansieres en

ekstra indsats via UTB-ordningen og en tiltrængt styrkelse af

arbejdsformidlingen, således at antallet af årsværk bringes op på niveau -

som angivet i finansloven for 1991 - svarende til 1.733 årsværk, der herefter

forudsættes at kunne løse alle vejlednings~ og serviceopgaver

(3-månederssamtaler m.v.) som forudsat i ATB/UTB-lovgivningen, således at

ledige lønmodtageres rettigheder er sikret fuldt ud.

Samtidig sikres aftalen igennem den indtægtsdækkede virksomhed i

arbejdsmarkedsuddannelserne, og tilførelsen af øgede midler (jf. aftalens

bilag 2) kommer uddannelsesinstitutionernes udvidede kapacitet til gode, uden

at de lediges uddannelsesrettigheder ændres.

I de ændrede dagpengeregler er det for Socialdemokratiet ikke mindst

afgørende, at lønmodtagernes retssikkerhed er styrket gennem

arbejdsgiverdokumentation ved afskedigelser og hjemsendelser. Det

bureaukratiske jobsøgningsskema er nu definitivt afskaffet, betydelige

forenklinger af arbejdsgivergodtgørelsen er sikret, og dagpengeudbetalinger

for de såkaldt »skæve uger« er løftet for de fleste grupper.

Samlet finder Socialdemokratiet, at de aftalte lovændringer m.v. sikrer en

påtrængt ny uddannelsesindsats, en forenkling af dagpengereglerne og øget

retssikkerhed for lønmodtagerne som vigtige skridt på vejen til en egentlig

videregående efteruddannelses- og beskæftigelsesreform for hele

arbejdsmarkedet, som Socialdemokratiet anser for at være den næste mest

påtrængende og omfattende opgave i såvel arbejdsmarkeds- som

uddannelsespolitikken.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

ved lovforslagets 2. behandling redegøre nærmere for sin stilling til

lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder det i orden, at der betales en afmeldeafgift ved

kurser, hvor tilmeldte kursister ikke er mødt frem på første kursusdag.

Det siger sig selv, at der for uddanelsesstederne er udgifter forbundet

med tilrettelæggelse af kurser, og det kan ikke være meningen, at

uddannelsesstederne skal betale disse udgifter. Dette synspunkt gav

Socialistisk Folkeparti da også udtryk for ved 1. behandling af lovforslaget.

Derimod kan SF ikke støtte indførelsen af virksomhedsbetaling ved

certifikatkurser og supplerende betaling ved meget dyre kurser (jf. Pkt. b og

c ovenfor og det som bilag optrykte svar). Begrundelsen herfor er bl.a., at

problemerne vedrørende den endelige aftale ikke er endegyldigt løst, men skal

færdigbehandles efter drøftelse med Uddannelsesrådet. SF skal her henvise til

Uddannelsesrådets bemærkninger til lovforslaget, hvori det bl.a. hedder:

»Lønmodtagersiden i Uddannelsesrådet ønsker afslutningsvis at give

udtryk for en stærk afstandtagen fra det foreliggende lovforslag på grund af

den række af negative konsekvenser for lønmodtagernes adgang til

AMU-kurserne, som en gennemførelse af de beskrevne betalingsformer vil give

anledning til.

I forlængelse heraf er lønmodtagersiden i Uddannelsesrådet betænkelig ved

at gennemføre omfattende ændringer i AMU's finansieringsformer på grundlag af

en generel bemyndigelse til arbejdsministeren. Kommende omlægninger bør

gennemdrøftes konkret og med baggrund i egentlige konsekvensvurderinger.

Disse krav lever det foreliggende lovforslag på ingen måde op til.

Lønmodtagersiden i Uddannelsesrådet ønsker, at der snarest tages

initiativer for at sikre den nødvendige kapacitetsdækning og nedbringe

ventelisterne. Indførelse af brugerbetaling for lønmodtagernes

kursusdeltagelse vil alene medvirke til at undertrykke en reel efterspørgsel

efter uddannelserne. Derimod bør der arbejdes seriøst videre med en

hensigtsmæssig effektiviseringsproces og en generel udvidelse af

finansieringsgrundlaget.«

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF og FP):

Til titlen

1) I undertitlen ændres ordet »Brugerbetaling«

til: »Betaling«.

Til § 1

2) Nr. 4 affattes således:

»4. Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Betaling, gebyr m.v.

§ 58 a. Arbejdsministeren kan med henblik på øget

indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten efter forhandling med

Uddannelsesrådet og undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler

om betaling, herunder om virksomhedsbetaling, depositum og gebyr for

deltagelse i uddannelser efter kapitel 3, 4 og 5.

Stk. 2. Indtægterne fra de i stk. 1 nævnte aktiviteter anvendes

efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af

foranstaltninger efter denne lov.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Regeringen, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet indgik den 17. maj

1991 en aftale om uddannelse og aktivering.

Et af aftaleelementerne omhandler udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne

gennem øget indtægtsfinansiering af aktiviteten (L 19).

Med henblik på at præcisere formålet med lovforslaget foreslås § 58 a,

stk. 1, affattet således, at det fremgår, at formålet med at fastsætte regler

om betaling for deltagelse i uddannelse efter kapitel 3, 4 og 5 er at sikre

en øget indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten.

Endvidere foreslås det, at udtrykket »brugerbetaling« erstattes

af »betaling«, samtidig med at det præciseres, at betaling kan

omfatte virksomhedsbetaling, depositum og gebyr. Hermed sikres der bedre

overensstemmelse mellem forslag til lovtekst og den forståelse, der er

tilvejebragt om bemyndigelsesbestemmelsens anvendelse, omfattende

afmeldegebyr, virksomhedsbetaling på certifikatkurser og supplerende betaling

ved meget dyre kurser.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik

Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S)

Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Tommy Dinesen (SF) Pia Christmas-Møller

(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen

Winther (V) Niels Højland (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 37:

Ad ministerens »Notits til brug for . . .« (bilag 12):

Vil ministeren uddybe eller præcisere indholdet i punkterne b og c?

Svar:

I min notits til brug for betænkningsafgivelse vedrørende L 19 (bilag 12)

gengiver jeg i pkt. a, b og c hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen i L 19,

således som det er indeholdt i aftalen mellem Socialdemokratiet, Det Radikale

Venstre og regeringen af 17. maj 1991 om uddannelse og aktivering.

Om virksomhedsbetaling på certifikatkurser (pkt. b) gælder uændret det

formål, der er indeholdt i bemærkningerne til lovforslaget. Betalingskravet

er dog modificeret til at omfatte et gebyr på mellem 500 og 2.000 kr. pr.

certifikat og således ikke længere et betalingskrav på 1.500 kr. pr. uge. Det

betyder tilsvarende et fald i det skønnede årlige provenu fra oprindelig 75

mio. kr. (hvoraf de 25 mio. kr. indgik i det skønnede provenu til en generel

virksomhedsbetalingsordning) til nu godt 20 mio. kr.

Om supplerende betaling ved meget dyre kurser (pkt. c) gælder uændret

såvel formål som provenuberegning, således som det er indeholdt i

bemærkningerne til lovforslaget.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, således som det også fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget og af min notits til Arbejdsmarkedsudvalget

(L 19 - bilag 12), at de nærmere regler vedrørende afmeldegebyr (a),

virksomhedsbetaling på certifikatkurser (b) og supplerende betaling ved meget

dyre kurser (c) vil blive udarbejdet efter drøftelse med Uddannelsesrådet.

Bilag 2

17. maj 1991

Aftale mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre

og Det Radikale Venstre om uddannelse og aktivering

Der er enighed om en styrkelse af uddannelses- og aktiveringsindsatsen

samt om forslag til finansiering af denne indsats. Ændringer af

dagpengereglerne skal tillige ses som led i en ønskelig modernisering og

forenkling af arbejdsmarkedspolitikken.

1. Oprettelse af ekstra uddannelsespladser

På uddannelsesområdet gennemføres de pladsudvidelser for perioden

1991-1992 som fremgår af bilag 1, svarende til 10.155 pladser i 1991 og

11.290 pladser i 1992 samt 2.080 kursusuger i 1991 og 4.960 kursusuger i 1992

på arbejdsmarkedsuddannelserne, svarende til henholdsvis 20.800 og 49.600

elevuger.

Uddannelsespladserne fordeles i 1991 med 5.000 til ungdomsuddannelserne,

2.405 til korterevarende videregående uddannelser og 2.750 til længerevarende

videregående uddannelser. I 1992 er den tilsvarende fordeling 5.300 pladser

på ungdomsuddannelserne, 2.940 pladser på de korterevarende videregående

uddannelser og 3.050 pladser på de længerevarende videregående uddannelser.

Derudover er der afsat en »pladspulje« på 154 mio. kr. i 1991 og

198 mio. kr. i 1992. Heraf afsættes i 1991 en reserve på 75 mio. kr. samt 25

mio. kr. til godtgørelser til arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med

øget indtægtsdækning, således at den samlede merbevilling udgør 100 mio. kr.

i 1991, jf. bilag 2. Aftalen indbærer ved en gennemsnitlig kursuspris, at

antallet af kursusuger forhøjes med 2.080 i 1991, svarende til 20.800

elevuger.

I 1992 afsættes hele puljen på 198 mio. kr. samt 50 mio. kr. til

godtgørelse til arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med øget

indtægtsdækning, således at den samlede merbevilling i 1992 udgør 248 mio.

kr., hvilket ved en gennemsnitlig kursuspris giver en forøgelse af antallet

af kursusuger med 4.960 i 1992, svarende til 49.600 elevuger.

Med henblik på fastlæggelse af midlernes endelige fordeling høres

Uddannelsesrådet, hvorefter den endelige fordeling aftales.

Opstår der uforudsete merudgifter ved de aftalte ekstra

uddannelsespladser, som ikke kan dækkes ved brug af den øvrige del af puljen,

inddrages tillige den forlods afsatte reserve til arbejdsmarkedsuddannelserne

efter aftale mellem parterne.

Fordelingen af pladserne tilpasses de uddannelsessøgendes ønsker og deres

beskæftigelsesmuligheder.

Der er enighed om, at der tilvejebringes fuld finansiering af de nye

uddannelsespladser. Finansieringen hidrører fra det dagpengeprovenu, der

opnås i aftalen, samt gennem midler, der tilvejebringes ved et provenu fra

afskaffelsen af tilskud til arbejdsskadeforsikringen.

2. Styrket beskæftigelsesindsats for unge under 25 år m.v.

L 15 fastholdes med hensyn til

a. Udvidelse af ungdomsydelsesordningen til at omfatte de 20-årige

kontanthjælpsmodtagere. Der afsættes på årsbasis 90 mio. kr. hertil.

Det forudsættes, at kommunernes aktiveringstilbud i forbindelse med

ungdomsydelsesordningen er af god kvalitet. Tilbudet gives ud fra en

vurdering af de unges beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forudsætninger.

Tilbudet kan sammensættes som en kombination af beskæftigelse og

uddannelse i hele aktiveringsperioden. Kommunerne forudsættes at have et

fleksibelt beredskab. Dette indebærer, at kommunerne skal være opmærksomme på

at benytte alle bestående muligheder for beskæftigelse og uddannelse i

lovgivningen omkring aktivering af unge, herunder reglerne i lov om kommunal

beskæftigelsesindsats.

b. Skærpelse af indtægtskravet fra 3 måneder til 12 måneder ved fritagelse

fra den særlige ungeydelse. De 21-22-årige er undtaget fra denne regel,

indtil aktiveringspligten for de 21-24-årige iværksættes, jf. nedenfor.

Parterne er enige om, at der i efteråret 1991 skal søges gennemført en

pligt til aktivering af de 21-24-årige.

3. Fremrykning af uddannelsesydelse til unge under 25 år

L 20 ændres, således at bemyndigelsesbestemmelsen i lov om arbejdstilbud

til ledige udvides og herefter bliver følgende: »Arbejdsministeren kan

efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren bestemme, at

visse uddannelser ikke giver ret til uddannelsesydelse, samt at

uddannelsesydelsen ikke kan fås til visse uddannelsesaktiviteter i

forlængelse af afsluttede uddannelser.«

Baggrunden for ændringsforslaget er, at uddannelsesydelsen åbner mulighed

for utilsigtet brug af dagpengesystemet i forbindelse med de nye

bacheloruddannelser, idet bacheloruddannede i praksis vil have gode

muligheder for at tilrettelægge et forløb, hvor kandidatgraden tages på en

kombination af dagpenge og uddannelsesydelse.

En bachelorgrad opnås ved gennemførelse af de første 3 år af en

kandidatuddannelse. En bacheloruddannelse kan således være identisk med de

første 3 år af en kandidatuddannelse.

Eksempelvis kan nævnes, at de humanistiske og naturvidenskabelige

universitetsuddannelser nu er opdelt i en 3-årig bacheloruddannelse og en

2-årig overbygningsuddannelse, ligesom HA-uddannelsen, der er 1. del af cand.

merc., er at betragte som en bacheloruddannelse.

Bachelorgraden vil således være et naturligt tidspunkt, hvor den

studerende vil kunne forlade uddannelsen. Bacheloruddannelserne sigter

således dels mod beskæftigelse og dels mod fortsatte studier.

Inden arbejdsministeren udmønter bemyndigelsen, skal der være enighed

blandt forligspartierne, som ligeledes er enige om, at studerende, der har

afsluttet en del af deres uddannelse, ikke skal kunne bruge dagpengesystemet

som en slags sabbatordning, indtil studiet genoptages.

Aftaleperioden for dette punkt er frem til 1. januar 1993 samtidig med

udløbet af ATB/UTB-forliget i øvrigt.

4. Styrkelse af UTB-indsatsen

For resten af 1991 og 1992 afsættes i alt 80 mio. kr. til styrkelse af

UTB-indsatsen. Det eksisterende UTB/ATB-forlig udløber som aftalt 1. januar

1993.

5. En 21/2-årig rammeaftale for arbejdsformidlingen

For at styrke serviceniveauet over for de uddannelses- og arbejdssøgende

samt for at udbygge virksomhedskontakten indgås en 21/2-årig bevillingsaftale

om arbejdsformidlingen, hvor arbejdsformidlingen tilføres i alt 110 mio. kr.

i offentlige merudgifter.

Formålet med merbevillingen er at sikre, at arbejdsformidlingen på

effektiv vis kan medvirke i løsningen af arbejdsmarkedets strukturproblemer.

Pengene bruges bl.a. til at styrke indsatsen med hensyn til vejledning

m.v. og formidling af arbejde og uddannelse i forbindelse med

ATB/UTB-ordningen.

Med udgangspunkt i det personaleforbrug (1.733 årsværk), der er opført på

finansloven for 1991 (opgjort ved lønsum), holdes bemandingen uændret i 1992

og 1993, idet der dog kan korrigeres for sædvanlig produktivitet.

6. Udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne gennem øget

indtægtsfinansiering af aktiviteten

Som udbygning på eksisterende regler om indtægtsdækket virksomhed og

virksomhedstilpassede kurser indføres nye områder for indtægtsfinansieret

meraktivitet. Provenuet fra den øgede brug af indtægtsfinansiering af

uddannelsesaktiviteten bruges til etablering af yderligere uddannelsespladser

på arbejdsmarkedsuddannelserne samt administration.

L 19 fastholdes uændret, idet bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til:

a. Der indføres et afmeldegebyr på 2.000 kr. for virksomhedstilmeldte

kursister, der ikke er mødt frem på første kursusdag.

b. Virksomhedsbetaling på certifikatkurser. Gebyr på mellem 500 og 2.000

kr. pr. certifikat.

c. Supplerende betaling ved meget dyre kurser.

d. Der indføres ikke generel betaling på de kompetencegivende

arbejdsmarkedsuddannelser.

De nærmere regler vedrørende pkt. a-c drøftes med Uddannelsesrådet.

I forbindelse med ovennævnte gebyrer præciseres, at ledige fortsat efter

gældende regler kan deltage i disse kurser uden betaling.

7. Hjemsendelse

a. L 18's bestemmelser vedrørende hjemsendelse og kontigentnedsættelse

udgår. Dagpengeugen fastholdes på 6 dage, og hjemmelen til at afkræve

statistiske oplysninger til brug ved udarbejdelsen af

arbejdsløshedsstatistikken ajourføres.

b. Antallet af arbejdsgiverbetalte ledighedsdage udvides med 1 dag

pr. 1/7-93.

c. For at lette arbejdsgiverne i forbindelse med det lovfæstede

udløb af den eksisterende overgangsordning pr. 1. juli 1991 videreføres

overgangsordningen med et loft på arbejdsgivernes betaling af

dagpengegodtgørelse, således at der maksimalt skal betales 8 gange i perioden

1. juli 1991-30. juni 1992.

Forligspartierne er enige om at søge etableret en forsikrings- eller

fondsordning med ikrafttræden 1. juli 1992, hvor staten indskyder 30 mio. kr.

i 1992 og 60 mio. kr. pr. år i 1993 og 1994.

Kan forsikrings- eller fondsordningen af tekniske eller andre årsager ikke

gennemføres, forlænges overgangsordningen med yderligere 8 gange fra 1. juli

1992 til 30. juni 1993. Pr. 1. juli 1993 udvides overgangsordningen i givet

fald til også at omfatte 2. ledighedsdag. Der indføres et fælles loft for 1.

og 2. ledighedsdag.

Det fælles loft indebærer, at arbejdsgiverne maksimalt skal betale 8

dagpengegodtgørelser i perioden 1. juli-31. december 1993 og 16

dagpengegodtgørelser i 1994. Herefter ophører overgangsordningen.

Arbejdsministeriet gennemfører en undersøgelse af virkninger af den

nuværende overgangsordning.

d. Beskæftigelseskravet i forbindelse med arbejdsgivernes

dagpengegodtgørelse for første ledighedsdag udvides fra 1 uge inden for de

sidste 4 uger hos samme arbejdsgiver til 2 uger pr. 1. juli 1991.

e. Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, stk. 1, at den

arbejdsløshedsforsikrede lønmodtager har et retskrav på

dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren ved 1. ledighedsdag.

For at forbedre lønmodtagernes retssikkerhed i forbindelse med

udbetaling af dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren indføres en adgang til

at indbringe tvivlsspørgsmål for en administrativ myndighed under

Arbejdsministeriet. Der indføres samtidig et gebyr på 100 kr. for behandling

af sådanne sager, som efterfølgende betales af den part, der ikke får

medhold.

Der skabes lovhjemmel til at idømme bødestraf for arbejdsgivere, der ikke

opfylder deres forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse.

Den gældende bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, stk. 6,

der forudsætter, at parterne skal være enige om en fagretlig behandling,

erstattes med følgende bestemmelse: »Hvis ansættelsesforholdet er

reguleret ved kollektiv overenskomst, afgøres uoverensstemmelser om

dagpengegodtgørelse ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973

om Arbejdsretten.«

f. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 91 ændres, således at det sikres, at

lønmodtagerne modtager de fornødne lønoplysninger om arbejdstimer, udbetalt

løn m.v. til brug for arbejdsløshedskassernes dagpengeberegning. Ved

afskedigelse og hjemsendelse skal oplyses, om og hvor meget der er udbetalt i

arbejdsgivergodtgørelse, og hvis det ikke er tilfældet, skal grunden hertil

anføres.

Arbejdsgiverne pålægges fra 1. januar 1992 at give lønmodtagerne disse

oplysninger på en skriftlig erklæring, f.eks. på den sidste lønseddel.

De nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.

g. Medlemmer, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, har ret til dagpenge

fra a-kassen, hvis de i øvrigt opfylder betingelsen herfor.

h. Ved afskedigelser, hjemsendelser, ophør af opgave- og tidsbestemt

akkord og lignende, hvor ledigheden er på over 4 timer, betaler

arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til højeste dagpengebeløb for

en dag. Hvis ledigheden er på 4 timer eller derunder, betaler arbejdsgiveren

en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en

dag.

8. Supplerende dagpenge

L 18 ændres som følger:

a. Forslagets målgruppe er personer, der arbejder på fast nedsat tid eller

i turnusordninger, og svarer således til de grupper, der i dag omfattes af

78-ugers-reglen.

b. Bemyndigelsen i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring

m.v., hvorefter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling

med Landsarbejdsnævnet fastsætter nærmere regler om, hvilke persongrupper der

er undtaget fra tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, opretholdes

uændret.

c. Den nuværende 78-ugers-regel i forbindelse med udbetaling af

supplerende dagpenge ændres til en 52-ugers-regel.

d. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge på fast

nedsat tid er bortfaldet, kan uden dagpengemæssige konsekvenser afvise at

overtage arbejde på mindre end 30 timer og er heller ikke pligtig til at være

aktivt arbejdssøgende til arbejde på mindre end 30 timer.

e. Ordningen er for så vidt angår dagpengeberettigelsen uændret og

indebærer bl.a., at når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i

sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til

nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30

timer i hver uge inden for 12 måneder.

f. Ledige, der har fået supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger,

vil efter periodens udløb have ret til uddannelsesydelse, arbejdstilbud,

uddannelsestilbud eller iværksætterydelse efter de almindelige regler i lov

om arbejdstilbud til ledige, det vil sige, at de særlige regler om ret til

arbejdstilbud efter 78-ugers-reglen bortfalder.

g. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er

bortfaldet, og som fortsætter med at arbejde på fast nedsat tid (uden

supplerende dagpenge), har ved ledighed uden karantæne ret til dagpenge som

fuldtidsforsikret på det hidtidige grundlag, forudsat at medlemmet er

tilmeldt AF som arbejdssøgende til arbejde på fuld tid.

h. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge

bortfalder, kan uden dagpengemæssige konsekvenser opsige arbejdet og modtage

dagpenge som fuldtidsforsikret.

i. Der bør tages hensyn til de medlemmer, der ved lovens ikrafttrædelse

har arbejde på nedsat tid i længere tid. Det sker ved, at forslaget omfatter

alle medlemmer på fast nedsatte dagpenge. Reglen om de 52 uger træder i kraft

1. juni 1991. Alle, der inden tidspunktet for aftalens indgåelse modtager

supplerende dagpenge på fast nedsat tid, fortsætter efter de eksisterende

regler, dvs. har ret til at modtage supplerende dagpenge i 78 uger inden for

2 år. Med hensyn til arbejdstilbud m.v. overgås der dog pr. 1. juli 1991 til

de nye regler.

j. Som led i den moderne personalepolitik i den offentlige sektor

tilstræbes det, at deltidsstillinger besættes med personer, der ønsker

deltidsarbejde.

Det henstilles kraftigt til arbejdsmarkedets parter - såvel i den

offentlige som den private sektor - forud for forhandlingerne af en ny

overenskomst i 1993, at der gennem omlægning opnås en stillingsstruktur på

arbejdsmarkedet, således at fuldtidsstillinger i videst muligt omfang

tilbydes personer, der ønsker fuldtidsjob, og deltidsstillinger i videst

muligt omfang udbydes til personer, der ønsker deltidsbeskæftigelse.

9. »Skæve uger«

Til et medlem, der er ledigt på grund af en af de i § 84, stk. 1, nævnte

situationer (afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave~ og tidsbestemt

akkord og lignende), ydes dagpenge fra arbejdsløshedskassen for den

pågældende uge med et beløb på 90 pct. af den maksimale dagpengesats.

Ved beregning af dagpenge til personer, der arbejder på fast nedsat tid

benyttes fortsat en sats på 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Det

henstilles til arbejdsløshedskasserne at være opmærksomme på at modvirke

eventuelt utilsigtet brug af den høje dagpengesats ved sagsbehandlingen af

dagpengekortet til personer, der arbejder på fast nedsat tid.

Ved dagpenge til dimittender anvendes 80 pct.-satsen ligeledes fortsat.

10. Oplæringsperiode

Arbejdsløshedsforsikringslovens arbejdskravsbetingelser ændres for

deltagere i beskæftigelsesprojekter, løntilskudsjob og revalideringsforløb

gennem indførelse af en oplæringsperiode. Det betyder, at de første 13 uger

af hver projektperiode tæller 0 pct. i relation til arbejdskravet

(26-ugers-reglen). Arbejdet i den efterfølgende projektperiode tæller 100

pct. i relation til arbejdskravet. Der skabes samtidig mulighed for, at

tilsvarende regler også vil gælde for arbejdsoptræning efter bistandslovens §

43, stk. 8.

Beskæftigelsen skal tælle 100 pct. i relation til optagelseskravet (300

timer inden for 10 uger). Forslaget får derfor ikke indflydelse på

deltagernes mulighed for at blive arbejdsløshedsforsikret, men alene på

muligheden for at opfylde arbejdskravsbetingelserne.

11. Ændring af rådighedsregler

L 18 ændres som følger:

a. For forsikrede medlemmer, der har været ledige i 12 måneder inden for

15 måneder, kan de pågældende anvises til rimeligt arbejde. Reglerne for

passende og rimeligt arbejde er i øvrigt uændret.

b. Der gennemføres en sidestilling af sanktionerne mellem anvist og

henvist arbejde i de tilfælde, hvor den ledige uden fyldestgørende grund

udebliver fra samtale med en arbejdsgiver.

Hvis medlemmet uden fyldestgørende grund 2 gange inden for 12 måneder har

afslået henvist arbejde, får medlemmet 2 ugers karantæne. Hvis

medlemmet 3 gange inden for 12 måneder har afslået henvist arbejde, skal der

statueres manglende rådighed.

Det skal samtidig sikres, at det henviste medlem har modtaget meddelelse

om henvisningen efter samme regler som i anvisningssituationen.

Arbejdsformidlingen kan i øvrigt - efterfølgende - foretage anvisninger til

konkret arbejde som efter gældende regler.

c. Skærpet arbejdskrav ved generhvervelse af dagpengeretten ved manglende

rådighed udgår.

Endvidere afskaffes jobsøgningsskemaerne.

12. Afskaffelse af tilskud til kompensation til arbejdsgivere for

udgifter til arbejdsskadeforsikring

Med halv virkning i 1991 og med fuld virkning i de følgende år afskaffes

tilskud til kompensation til arbejdsgivere for udgifter til

arbejdsskadeforsikring.

Afskaffelsen af tilskuddet berører ikke

arbejdsskadeforsikringslovgivningen i øvrigt.

13. Aftalens varighed

Parterne er enige om, at aftalen alene omfatter de områder, som er

specificeret i ovenstående aftaletekst. Hvor ikke andet er anført, gælder

aftalerne indtil udgangen af 1993.

På områder, som ikke er udtrykkeligt specificeret i aftaleteksten, står

parterne frit.

Ekstra tilgangspladser

Der er indgået aftale om følgende ekstra tilgangspladser

1990 1991 1992

---------------------------------------------------------------------

Fase 1

Samfundsvidenskabelige uddannelser 150 360 200

Handelsuddannelser 600 800 1.100

Humanistiske uddannelser 200 320 250

Sundhedsvidenskabelige uddannelser 0 20 20

Naturvidenskabelige uddannelser 50 400 330

Ingeniøruddannelser 0 0 0

Videregående tekniker 300 280 220

Datamatikere 100 100 100

Seminarieuddannelser 150 150 150

Pulje til garantikvotienter 900 - -

HTX 200 - -

---------------------------------------------------------------------

I alt Fase 1 2.650 2.430 2.370

---------------------------------------------------------------------

Fase 2

Ungdomsuddannelser:

Erhvervsuddannelser - 1.500 1.500

Korte voksenforløb og voksenlærlinge - 500 800

Særligt tilpassede forløb, industriarb.udd. - 1.000 1.000

HHX - 500 500

HTX - 1.500 1.500

Videregående uddannelser:

Markedsøkonomer - 400 400

Videregående tekniker - 600 600

Læreruddannelsen - 180 380

Pædagoguddannelser - 320 320

Humanistiske uddannelser - 400 400

Samfundsvidenskabelige uddannelser - 200 200

Naturvidenskabelige uddannelser - 200 200

Sundhedsvidenskabelige udd. (læger) - 50 50

Pladser i udlandet - - 300

Sygeplejersker - 300 300

Øvrige områder:

Søfartsuddannelser - 75 470

---------------------------------------------------------------------

I alt 2.650 10.155 11.290

---------------------------------------------------------------------

Pladspulje til opfyldelse af garanti-

kvotienter, tilsagn om fri adgang m.v. - ? -

Åben uddannelse* - (300) (2.000)

---------------------------------------------------------------------

* Antallet er skønnet. Den afsatte bevilling danner rammen for antallet af

pladser.

Udgifterne i 1991 og 1992 ved de aftalte kapacitetsudvidelser udgør

følgende:

Mio. kr. 1991 1992

---------------------------------------------------------------------

Fase 1

Videregående uddannelser 233 377

Fase 2

Ungdomsuddannelser:

Erhvervsuddannelser 106 138

Korte samt særligt tilpassede forløb (voksenlærl.

+ industriarb.) 37 93

Søfartsuddannelser (Industrimin.) 4 25

HHX 21 42

HTX 74 197

Videregående uddannelser:

Markedsøkonomer 20 45

Videregående tekniker 64 116

Læreruddannelsen 4 15

Pædagoguddannelser 6 20

Humanistiske uddannelser 5 17

Samfundsvidenskabelige uddannelser 4 14

Naturvidenskabelige uddannelser 18 30

Sundhedsvidenskabelige udd. (læger) 2 5

Pladser i udlandet 0 4

Åben uddannelse 1 18

Cand. merc. overbygning 14 18

Pladspulje 79 -

Arbejdsmarkedsuddannelser 75 198

---------------------------------------------------------------------

I alt 767 1.372

---------------------------------------------------------------------

Bilag 3

17. maj 1991

Udgiftsmæssige konsekvenser af aktivering og dagpengeforslag m.v.

1991 1992

Mio. kr. FL 91 Aftale FL 91 Aftale

---------------------------------------------------------------------

1. Ekstra uddannelsespladser

a. Videregående uddannelser fase 1 233 233 377 377

b. Produkt.skoler fase 1 200 200 - -*)

c. Friere adgang, erhvervs-

uddannelser inkl. søfartsuddannelser 275 110 362 163

d. Korte og særligt tilpassede

EU-forløb 37 37 93 93

e. Friere adgang, ungdomsuddannelser

HHX og HTX 95 95 239 239

f. Friere adgang, videregående

uddannelser 127 138 301 302

g. Pladspulje - 79 -

h. Ekstrabevilling til AMU**) - 75 - 198

---------------------------------------------------------------------

Uddannelse i alt 967 967 1.372 1.372

---------------------------------------------------------------------

2. Styrket beskæftigelsesindsats

(L 15)

a. Ungdomsydelsesordning 41 41 90 90

b. Skærpet indtægtskrav -50 -50 -90 -90

c. Aktivering 21-24 år - - 180 -

3. Fremrykning af uddannelsesydelse

(L 20) -15 -15 -20 -20

4. Merbevilling til UTB - 80 - -

5. Arbejdsformidlingen (110 mio. kr.

i alt 1991, 1992 og 1993) - 10 - 50

6. Udvidelse af AMU m.v. gennem

øget indtægtsfinansiering - - - -

AMU-godtgørelser i forbindelse med

øget indtægtsfinansiering**) 53 25 104 50

---------------------------------------------------------------------

I alt 1-6 996 1.058 1.636 1.452

---------------------------------------------------------------------

*) I henhold til aftalen af 18. maj 1990 om ungdomsydelse vil der blive

taget stiling til eventuelt behov for yderligere pladser i 1992 og

finansiering heraf, jf. drøftelser om finansloven for 1992.

) Den samlede merbevilling til arbejdsmarkedsuddannelserne bliver derfor

100 mio. kr. i 1991 og 248 mio. kr. i 1992, svarende til en

aktivitetsudvidelse på henholdsvis 2.080 kursusuger i 1991 og 4.960

kursusuger i 1992.

---------------------------------------------------------------------

1991 1992

Mio. kr. FL 91 Aftale FL 91 Aftale

---------------------------------------------------------------------

7. Hjemsendelse (L 18)

o. Kontingentnedsættelse 525 - 1.050 -

a. Udlig.fond & 5-dages-uge -775 - -1.550 -

b. 2. G-dag (fra 1993) - - - -

c. Overgangsordning - 30 - 60

d. Beskæftigelseskrav - 30 - 60

e. Klagesystem - 4 - 7

f. Dokumentation - - - -

h. Modulopdelt dagpengegodtgørelse

( 2 satser) - - - -

8. Supplerende dagpenge -175 -27 -350 -160

9. Skæve uger - 30 - 60

10. Oplæringsperiode -150 -75 -300 -300

11. Rådighedsregler

a. Rimeligt arbejde -3 -3 -5 -5

b. Henvisning/anvisning -8 -5 -10 -10

c. Rådighedskrav ved generhvervelse -49 - -65 -

12. Bortfald af tilskud til

arbejdsgivernes udgifter til

arbejdsskadeforsikring - -545 - -1.090

---------------------------------------------------------------------

I alt 7-12 -635 -561 -1.230 -1.378

---------------------------------------------------------------------

Total 1-12 361 497 406 74

---------------------------------------------------------------------

Der ydes ikke DUT-kompensation til kommunerne i forbindelse med

ændringerne på dagpengeområdet.

Der var på finansloven indregnet en fortrængningseffekt på 475 mio. kr.

Den vurderes at ville være af samme størrelsesorden i aftalen.

Bilag 4

30. maj 1991

Disponering af puljemidler

1. Puljen på 75 mio. kr. i 1991 til arbejdsmarkedsuddannelser disponeres

snarest ved aktstykke. Den endelige disponering sker efter indstilling fra

Uddannelsesrådet.

Eventuelle merudgifter i 1991 på Undervisnings- og Forskningsministeriets

område modregnes i 1992-puljen. Mindreforbrug af puljemidlerne i 1991 kan

overføres til 1992.

2. Puljen på 198 mio. kr. vedrørende 1992 disponeres på følgende måde:

* Halvdelen af puljen (99 mio. kr.), der vedrører 1. halvår 1992,

disponeres i efteråret 1991 til arbejdsmarkedsuddannelser efter indstilling

fra Uddannelsesrådet.

* Den sidste halvdel af puljen disponeres senere, når der er skabt

fornøden klarhed over ressourceforbruget i Undervisnings- og

Forskningsministeriet.

3. Der udarbejdes snarest aktstykker om de øvrige aftalte beløb for 1991:

- 80 mio. kr. til UTB

- 10 mio. kr. til AF.

4. Med hensyn til Undervisnings- og Forskningsministeriets disponering

over puljer m.v. er der enighed om:

a) Videregående uddannelser

Undervisnings- og forskningsministeren kan på sædvanlig måde foretage

omdisponeringer med henblik på opfyldning inden for den aftalte

ressourceramme til videregående uddannelser. Af puljen afsættes midler til

videregående uddannelser med garantikvotienter, hvor søgningen overstiger det

udmeldte antal pladser.

b) Ungdomsuddannelser

Undervisningsministeren kan på sædvanlig måde foretage omdisponeringer

med henblik på opfyldning inden for den aftalte ressourceramme til

ungdomsuddannelser. Der er afsat yderligere 500 pladser til HHX (inkl. 1-årig

HHX) og 1.500 pladser til HTX til sikring af fri adgang for alle egnede.

Puljemidlerne afsættes til sikring af fri adgang til erhvervsuddannelserne.

Hvis der er behov for yderligere pladser ved HHX og HTX, kan midler fra

puljen afsættes hertil efter aftale mellem forligspartierne.

c) Mer-/mindreforbrug i øvrigt

Mer-/mindreforbrug i øvrigt i forbindelse med de aftalte pladser på

Undervisnings- og Forskningsministeriets område drøftes mellem

forligspartierne, når pladsfordelingen foreligger primo september 1991,

herunder om eventuelt frie midler skal anvendes til yderligere

uddannelsespladser på Undervisnings- og Forskningsministeriets område eller

overføres til arbejdsmarkedsuddannelserne.

d) Kriterier for fordeling af uddannelsespladserne

Parterne er enige om, at de ekstra uddannelsespladser fordeles på

grundlag af de uddannelsessøgendes ønsker og deres beskæftigelsesmuligheder.

Specielt vedrørende seminarieområdet er der enighed om følgende

fordelingskriterier (bortset fra generel »overbookning«):

Søgning

Lokalekapacitet

Lærerkapacitet

Geografisk balance.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter