1992 BTL 173 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 173 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
To af disse spørgsmål og arbejdsministerens besvarelse heraf er optrykt som
bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Arbejdsgiverforening,
Kommunernes Landsforening,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejds-
giverforeninger og
Teknisk Skoleforening,
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Arbejdsministeren har over for udvalget præciseret, at inddragelse af de
offentligt ansatte under arbejdsmarkedsuddannelserne naturligvis også
indebærer inddragelse af social- og sundhedssektoren, i det omfang der er
tale om ansatte, der udfører arbejde, der kan sidestilles med arbejde, der
udføres af specialarbejdere, personer med erhvervsuddannelse og
arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl. og andre grupper, der
kan sidestilles hermed.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og
3-11 stillede ændringsforslag.
Mindretallet er imod de under nr. 2 og nr. 12 stillede ændringsforslag,
idet mindretallet mener, at den oprindelige lovtekst var utvetydig, hvorimod
arbejdsministeren med sine svar har bragt tvivl om, hvorledes hun agter at
Læs alt
administrere opdelingen af kurser og betaling for sådanne.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet er af den opfattelse, at AMU-systemet bør reformeres, så
uddannelser i meget højere grad kommer til at foregå i nærmiljøet, og dette
vil i praksis sige i de enkelte virksomheder og på disses præmisser.
Ved at gennemføre Fremskridtspartiets forslag vil dette betyde, at kurser
kan gennemføres med et indhold og på et tidspunkt, som passer ind i den
enkelte virksomheds rytme.
Dette vil sætte de enkelte virksomheder i stand til at dygtiggøre deres
medarbejdere på så specifik vis, at muligheden for øget vækst og dermed
stigende beskæftigelse er til stede.
I foreliggende undersøgelser, bl.a. fra Århus Universitet fra august 1991,
konkluderes det, at f.eks. ledige efter deltagelse i et AMU-kursus oftest
stilles ringere med hensyn til både løn og beskæftigelse.
Derfor bør virksomhedsrelaterede kurser være fremtidens bud på
dygtiggørelse og herved sikring af arbejdspladserne.
I den forbindelse kan Fremskridtspartiet bl.a. henvise til bogen
»Dansk Dynamik - En helt ny vækststrategi«, der er udgivet af
Fremskridtspartiets folketingsgruppe i 1993.
ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af FP):
Til § 3 1) I nr. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Endvidere omfattes videregående teknikere af målgruppen.«
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
Til § 6 2) Stk. 3-5 udgår, og i stedet indsættes som nye
stykker:
» Stk. 3. Uddannelserne afholdes normalt som moduler af en
eller flere ugers varighed.
Stk. 4. Uddannelserne afholdes normalt som heltidsundervisning.
Stk. 5. Uddannelserne afholdes normalt på hverdage i dagtimerne.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk.
3 og 4 om, at uddannelserne kan afholdes som moduler af en kortere varighed
end en uge, som opsplittede moduler over enkelte dage og som
deltidsundervisning. Uddannelsesrådet godkender iværksættelse af uddannelser
efter dette stykke.«
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 7 3) I stk. 1 ændres »§ 24, stk. 1, nr. 7«
til: »§ 24, stk. 1, nr. 6«.
Til § 8 4) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Endvidere har videregående teknikere adgang til uddannelserne.«
Til § 16 5) I stk. 2 ændres »1 repræsentant for
Undervisningsministeriet« til: »2 repræsentanter for
Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for
Kulturministeriet« udgår.
Til § 19 6) I stk. 2 ændres »§ 24, stk. 1, nr. 10«
til: »§ 24, stk. 1, nr. 11«.
Til § 22 7) I stk. 1 ændres »undervisnings- og
forskningsministeren« til: »undervisningsministeren«.
8) I stk. 2 ændres »1 repræsentant for Undervisnings-
og Forskningsministeriet« til: »2 repræsentanter for
Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for
Kulturministeriet« udgår.
Til § 24 9) I stk. 3 ændres »undervisnings- og
forskningsministeren« til: »undervisningsministeren«.
Til § 25 10) I stk. 4 ændres »1 repræsentant for
Undervisnings- og Forskningsministeriet« til: »og 2 repræsentanter
for Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for
Kulturministeriet« udgår.
Til § 39 11) Ordene »undervisnings- og
forskningsministeren« ændres til: »og
undervisningsministeren«, og »og kulturministeren« udgår.
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
Til § 46 12) Stk. 1 affattes således:
»Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr
for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på
certifikatkurser og om virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser efter § 3,
nr. 1.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 4 Ændringsforslag nr. 1 betyder, at der sker en udvidelse af
målgruppen, således at de videregående teknikere kan deltage i uddannelserne
på lige fod med den øvrige målgruppe. Som konsekvens heraf er der også
foretaget en ændring af, hvem der har adgang til uddannelserne.
Ved videregående teknikere forstås:
- byggetekniker
- bygningskonstruktør
- eksporttekniker
- elektroniktekniker
- gartneritekniker
- gastekniker
- GVS-mester
- industriel produktudvikler
- laboratorie/miljø/procestekniker
- landmålingstekniker
- levnedsmiddeltekniker
- maskintekniker
- mejeritekniker
- måletekniker
- produktionstekniker
- stærkstrøms-/el-installatør
- tekstil-/trikotagetekniker
- tilsynstekniker
- trætekniker
- videregående maler
- VVS-tekniker
De videregående teknikere er medtaget som en del af
arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe, da der tidligere på
Undervisningsministeriets område har været afsat midler til efteruddannelse
af de videregående teknikere, idet de videregående teknikere var en del af
lov nr. 271's (lov om efteruddannelse) målgruppe. Denne mulighed for
offentlig finansieret efteruddannelse bortfalder ved ophævelsen af lov nr.
271.
Til nr. 2 For at have mulighed for en smidig tilrettelæggelse af
uddannelserne, der tilgodeser såvel arbejdstageres som virksomheders behov,
kan arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse af
uddannelserne enten i form af kurser med en varighed på 2, 3 eller 4 dage af
8 lektioner eller ugekurser, hvor de opsplittede moduler er tilrettelagt over
enkelte dage, og som deltidskurser. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler svarende til den nuværende praksis, hvorefter hensynet til en
mere fleksibel kursustilrettelæggelse har medført, at ugekurser på 36/37
lektioner er godkendt afviklet over 4 dage. Uddannelsesrådet udtaler sig til
arbejdsministeren om disse regler, jf. også den generelle bestemmelse om, at
uddannelsesrådet udtaler sig ved fastsættelse af nærmere regler, jf. § 17.
Reglerne tænkes anvendt således, at det kun er efter Uddannelsesrådets
godkendelse, at der på erhvervsområder/faglige områder kan iværksættes
uddannelser tilrettelagt i henhold til de regler, der fastsættes.
Disse muligheder svarer til den gældende praksis på
arbejdsmarkedsuddannelserne i dag, hvor parterne godkender særligt
tilrettelagt undervisning.
Undervisningen gennemføres normalt på hverdage i dagtimerne. Dette vil
fortsat være hovedreglen, men den hidtidige praksis på området videreføres,
således at Landtransport- og Slagteriområdet o.a. kan gennemføre undervisning
i holdskift, der kan strække sig ud over dagtimerne.
Til nr. 3 og 6 Der er tale om rettelse af henvisninger.
Til nr. 5 og 7-10 Ændringsforslagene er en konsekvens af, at
Undervisnings- og Forskningsministeriet nu er ændret til
Undervisningsministeriet.
I de udvalg, hvor Kulturministeriet efter forslaget skulle være
repræsenteret, er det nu foreslået, at denne repræsentation overgår til
Undervisningsministeriet, der under sit ressortområde har den almene
voksenuddannelse. Hermed får Undervisningsministeriet 2 repræsentanter,
således at såvel grunduddannelse (erhvervsuddannelse) som den almene
voksenuddannelse er repræsenteret.
Til nr. 11 Ved flytning af den almene voksenuddannelse fra
Kulturministeriet til Undervisningsministeriet er forhandling om regler om
støtte til deltagere i erhvervsforberedende uddannelse ikke længere aktuelt i
forhold til Kulturministeriet.
Til nr. 12 Bemyndigelsen til arbejdsministeren til at fastsætte nærmere
regler efter bestemmelsen er parallel til den bemyndigelse til indførelse af
betalingsordninger inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der blev aftalt i
forliget af 17. maj 1991 mellem Socialdemokratiet, Det Konservative
Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre. Forliget udløber den 31.
december 1993.
Samtidig er arbejdsministerens hidtidige ret efter den gældende lov til at
fastsætte regler om depositum opretholdt. Rahbæk Møller (SF) Bakholt (S) Ole
Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd.
Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd.
Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte
Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Jørgen
Estrup (RV) Glønborg (KRF) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål:
»Hvordan agter ministeren at sikre de privatansatte mellemledere,
teknikere osv. og deres adgang til uddannelserne og hvor stor er den
potentielle målgruppe?»
Svar:
Den potentielle målgruppe på mellemlederområdet, dvs. arbejdsledere, er
opgjort til 79.500 personer, og på teknikerområdet, dvs. tegnere og
assistenter, er målgruppen opgjort til 16.000.
Af bemærkningerne til L 173, § 16, fremgår det, at 1 af DA's
repræsentanter i Uddannelsesrådet forudsættes indstillet af Ledernes
Hovedorganisation. Teknisk Landsforbund er ikke på samme måde på forhånd
sikret repræsentation i Uddannelsesrådet.
I lovforslaget forudsættes det endvidere, at der i udpegning af medlemmer
til erhvervsområdeudvalgene tages hensyn til det område, udvalget dækker.
Dvs. at der skal sikres en relevant repræsentation i udvalgene.
Det fastansatte antal medlemmer i erhvervsområdeudvalgene vil naturligvis
kunne betyde, at ikke alle organisationer inden for erhvervsområdet kan blive
repræsenteret.
Sikringen af bl.a. disse mindre områders interesser er der taget højde for
i bemærkningerne til L 173, (de almindelige bemærkninger side 18, spalte 1),
hvoraf det fremgår, at Uddannelsesrådets indstilling til ministeren om
fordeling af rammebevillinger til direkte undervisningsudgifter er baseret på
udtalelser fra erhvervsområdeudvalgene, og at disse indmeldinger danner
grundlag for ministerens fastlæggelse af principper, herunder for
»uddannelse inden for områder med lille kursistgrundlag«.
Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger (side 19, spalte 1),
at erhvervsområdeudvalgene er ansvarlige for og har pligt til at sikre, at
der tages hensyn til »særlige behov inden for områder med få
kursister«.
Spørgsmål:
»Hvilke privatansatte funktionærgrupper vil ministeren give adgang
til AMU-systemet?»
Svar:
Begrebet »privatansatte funktionærer« er ikke en entydig
målgruppe i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne.
Inden for uddannelsernes nuværende målgruppe findes en del privatansatte
funktionærgrupper. Den største er handels- og kontorområdet. Af andre kan
nævnes finanssektoren, reklamebranchen, arbejdsledere, teknikere og
laboranter. Hertil kommer funktionærer, der er ansat inden for en lang række
brancher og fag i fremstillingsvirksomhed, hotel- og restaurationsområdet og
bygge- og anlægsvirksomheder.
Der er ikke i det foreliggende lovforslag lagt op til en udvidelse af de
privatansatte funktionærers adgang.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESCENTRE NR L 174 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juli 1993
- 1992 BTL 187 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION, AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER OG AF LOV OM EN ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESFOND (ATP-INDBETALING) NR L 187 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juli 1993
- 1987 BTL 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER FOR UNGE M.V. NR L 57 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 102 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 17. januar 1996
- 1994 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (REGNSKAB, REVISION, TILSYN, PLACERINGSREGLER, REPRÆSENTANTSKAB) NR L 98 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. marts 1995
- 1996 BTL 259 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (GENNEMFØRELSE AF HANDLINGSPROGRAMMET »RENT ARBEJDSMILJØ ÅR 2005« M.V.) NR L 259 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. august 1997