Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 173 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 173 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 173Betænkning over lovforslagFolketinget12. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

To af disse spørgsmål og arbejdsministerens besvarelse heraf er optrykt som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Arbejdsgiverforening,

Kommunernes Landsforening,

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejds-

giverforeninger og

Teknisk Skoleforening,

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Arbejdsministeren har over for udvalget præciseret, at inddragelse af de

offentligt ansatte under arbejdsmarkedsuddannelserne naturligvis også

indebærer inddragelse af social- og sundhedssektoren, i det omfang der er

tale om ansatte, der udfører arbejde, der kan sidestilles med arbejde, der

udføres af specialarbejdere, personer med erhvervsuddannelse og

arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl. og andre grupper, der

kan sidestilles hermed.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og

3-11 stillede ændringsforslag.

Mindretallet er imod de under nr. 2 og nr. 12 stillede ændringsforslag,

idet mindretallet mener, at den oprindelige lovtekst var utvetydig, hvorimod

arbejdsministeren med sine svar har bragt tvivl om, hvorledes hun agter at

Læs alt

administrere opdelingen af kurser og betaling for sådanne.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er af den opfattelse, at AMU-systemet bør reformeres, så

uddannelser i meget højere grad kommer til at foregå i nærmiljøet, og dette

vil i praksis sige i de enkelte virksomheder og på disses præmisser.

Ved at gennemføre Fremskridtspartiets forslag vil dette betyde, at kurser

kan gennemføres med et indhold og på et tidspunkt, som passer ind i den

enkelte virksomheds rytme.

Dette vil sætte de enkelte virksomheder i stand til at dygtiggøre deres

medarbejdere på så specifik vis, at muligheden for øget vækst og dermed

stigende beskæftigelse er til stede.

I foreliggende undersøgelser, bl.a. fra Århus Universitet fra august 1991,

konkluderes det, at f.eks. ledige efter deltagelse i et AMU-kursus oftest

stilles ringere med hensyn til både løn og beskæftigelse.

Derfor bør virksomhedsrelaterede kurser være fremtidens bud på

dygtiggørelse og herved sikring af arbejdspladserne.

I den forbindelse kan Fremskridtspartiet bl.a. henvise til bogen

»Dansk Dynamik - En helt ny vækststrategi«, der er udgivet af

Fremskridtspartiets folketingsgruppe i 1993.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP):

Til § 3 1) I nr. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere omfattes videregående teknikere af målgruppen.«

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV

og KRF):

Til § 6 2) Stk. 3-5 udgår, og i stedet indsættes som nye

stykker:

» Stk. 3. Uddannelserne afholdes normalt som moduler af en

eller flere ugers varighed.

Stk. 4. Uddannelserne afholdes normalt som heltidsundervisning.

Stk. 5. Uddannelserne afholdes normalt på hverdage i dagtimerne.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk.

3 og 4 om, at uddannelserne kan afholdes som moduler af en kortere varighed

end en uge, som opsplittede moduler over enkelte dage og som

deltidsundervisning. Uddannelsesrådet godkender iværksættelse af uddannelser

efter dette stykke.«

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 7 3) I stk. 1 ændres »§ 24, stk. 1, nr. 7«

til: »§ 24, stk. 1, nr. 6«.

Til § 8 4) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere har videregående teknikere adgang til uddannelserne.«

Til § 16 5) I stk. 2 ændres »1 repræsentant for

Undervisningsministeriet« til: »2 repræsentanter for

Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for

Kulturministeriet« udgår.

Til § 19 6) I stk. 2 ændres »§ 24, stk. 1, nr. 10«

til: »§ 24, stk. 1, nr. 11«.

Til § 22 7) I stk. 1 ændres »undervisnings- og

forskningsministeren« til: »undervisningsministeren«.

8) I stk. 2 ændres »1 repræsentant for Undervisnings-

og Forskningsministeriet« til: »2 repræsentanter for

Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for

Kulturministeriet« udgår.

Til § 24 9) I stk. 3 ændres »undervisnings- og

forskningsministeren« til: »undervisningsministeren«.

Til § 25 10) I stk. 4 ændres »1 repræsentant for

Undervisnings- og Forskningsministeriet« til: »og 2 repræsentanter

for Undervisningsministeriet«, og »og 1 repræsentant for

Kulturministeriet« udgår.

Til § 39 11) Ordene »undervisnings- og

forskningsministeren« ændres til: »og

undervisningsministeren«, og »og kulturministeren« udgår.

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV

og KRF):

Til § 46 12) Stk. 1 affattes således:

»Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr

for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på

certifikatkurser og om virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser efter § 3,

nr. 1.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4 Ændringsforslag nr. 1 betyder, at der sker en udvidelse af

målgruppen, således at de videregående teknikere kan deltage i uddannelserne

på lige fod med den øvrige målgruppe. Som konsekvens heraf er der også

foretaget en ændring af, hvem der har adgang til uddannelserne.

Ved videregående teknikere forstås:

- byggetekniker

- bygningskonstruktør

- eksporttekniker

- elektroniktekniker

- gartneritekniker

- gastekniker

- GVS-mester

- industriel produktudvikler

- laboratorie/miljø/procestekniker

- landmålingstekniker

- levnedsmiddeltekniker

- maskintekniker

- mejeritekniker

- måletekniker

- produktionstekniker

- stærkstrøms-/el-installatør

- tekstil-/trikotagetekniker

- tilsynstekniker

- trætekniker

- videregående maler

- VVS-tekniker

De videregående teknikere er medtaget som en del af

arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe, da der tidligere på

Undervisningsministeriets område har været afsat midler til efteruddannelse

af de videregående teknikere, idet de videregående teknikere var en del af

lov nr. 271's (lov om efteruddannelse) målgruppe. Denne mulighed for

offentlig finansieret efteruddannelse bortfalder ved ophævelsen af lov nr.

271.

Til nr. 2 For at have mulighed for en smidig tilrettelæggelse af

uddannelserne, der tilgodeser såvel arbejdstageres som virksomheders behov,

kan arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse af

uddannelserne enten i form af kurser med en varighed på 2, 3 eller 4 dage af

8 lektioner eller ugekurser, hvor de opsplittede moduler er tilrettelagt over

enkelte dage, og som deltidskurser. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte

nærmere regler svarende til den nuværende praksis, hvorefter hensynet til en

mere fleksibel kursustilrettelæggelse har medført, at ugekurser på 36/37

lektioner er godkendt afviklet over 4 dage. Uddannelsesrådet udtaler sig til

arbejdsministeren om disse regler, jf. også den generelle bestemmelse om, at

uddannelsesrådet udtaler sig ved fastsættelse af nærmere regler, jf. § 17.

Reglerne tænkes anvendt således, at det kun er efter Uddannelsesrådets

godkendelse, at der på erhvervsområder/faglige områder kan iværksættes

uddannelser tilrettelagt i henhold til de regler, der fastsættes.

Disse muligheder svarer til den gældende praksis på

arbejdsmarkedsuddannelserne i dag, hvor parterne godkender særligt

tilrettelagt undervisning.

Undervisningen gennemføres normalt på hverdage i dagtimerne. Dette vil

fortsat være hovedreglen, men den hidtidige praksis på området videreføres,

således at Landtransport- og Slagteriområdet o.a. kan gennemføre undervisning

i holdskift, der kan strække sig ud over dagtimerne.

Til nr. 3 og 6 Der er tale om rettelse af henvisninger.

Til nr. 5 og 7-10 Ændringsforslagene er en konsekvens af, at

Undervisnings- og Forskningsministeriet nu er ændret til

Undervisningsministeriet.

I de udvalg, hvor Kulturministeriet efter forslaget skulle være

repræsenteret, er det nu foreslået, at denne repræsentation overgår til

Undervisningsministeriet, der under sit ressortområde har den almene

voksenuddannelse. Hermed får Undervisningsministeriet 2 repræsentanter,

således at såvel grunduddannelse (erhvervsuddannelse) som den almene

voksenuddannelse er repræsenteret.

Til nr. 11 Ved flytning af den almene voksenuddannelse fra

Kulturministeriet til Undervisningsministeriet er forhandling om regler om

støtte til deltagere i erhvervsforberedende uddannelse ikke længere aktuelt i

forhold til Kulturministeriet.

Til nr. 12 Bemyndigelsen til arbejdsministeren til at fastsætte nærmere

regler efter bestemmelsen er parallel til den bemyndigelse til indførelse af

betalingsordninger inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der blev aftalt i

forliget af 17. maj 1991 mellem Socialdemokratiet, Det Konservative

Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre. Forliget udløber den 31.

december 1993.

Samtidig er arbejdsministerens hidtidige ret efter den gældende lov til at

fastsætte regler om depositum opretholdt. Rahbæk Møller (SF) Bakholt (S) Ole

Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd.

Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd.

Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte

Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Jørgen

Estrup (RV) Glønborg (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål:

»Hvordan agter ministeren at sikre de privatansatte mellemledere,

teknikere osv. og deres adgang til uddannelserne og hvor stor er den

potentielle målgruppe?»

Svar:

Den potentielle målgruppe på mellemlederområdet, dvs. arbejdsledere, er

opgjort til 79.500 personer, og på teknikerområdet, dvs. tegnere og

assistenter, er målgruppen opgjort til 16.000.

Af bemærkningerne til L 173, § 16, fremgår det, at 1 af DA's

repræsentanter i Uddannelsesrådet forudsættes indstillet af Ledernes

Hovedorganisation. Teknisk Landsforbund er ikke på samme måde på forhånd

sikret repræsentation i Uddannelsesrådet.

I lovforslaget forudsættes det endvidere, at der i udpegning af medlemmer

til erhvervsområdeudvalgene tages hensyn til det område, udvalget dækker.

Dvs. at der skal sikres en relevant repræsentation i udvalgene.

Det fastansatte antal medlemmer i erhvervsområdeudvalgene vil naturligvis

kunne betyde, at ikke alle organisationer inden for erhvervsområdet kan blive

repræsenteret.

Sikringen af bl.a. disse mindre områders interesser er der taget højde for

i bemærkningerne til L 173, (de almindelige bemærkninger side 18, spalte 1),

hvoraf det fremgår, at Uddannelsesrådets indstilling til ministeren om

fordeling af rammebevillinger til direkte undervisningsudgifter er baseret på

udtalelser fra erhvervsområdeudvalgene, og at disse indmeldinger danner

grundlag for ministerens fastlæggelse af principper, herunder for

»uddannelse inden for områder med lille kursistgrundlag«.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger (side 19, spalte 1),

at erhvervsområdeudvalgene er ansvarlige for og har pligt til at sikre, at

der tages hensyn til »særlige behov inden for områder med få

kursister«.

Spørgsmål:

»Hvilke privatansatte funktionærgrupper vil ministeren give adgang

til AMU-systemet?»

Svar:

Begrebet »privatansatte funktionærer« er ikke en entydig

målgruppe i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Inden for uddannelsernes nuværende målgruppe findes en del privatansatte

funktionærgrupper. Den største er handels- og kontorområdet. Af andre kan

nævnes finanssektoren, reklamebranchen, arbejdsledere, teknikere og

laboranter. Hertil kommer funktionærer, der er ansat inden for en lang række

brancher og fag i fremstillingsvirksomhed, hotel- og restaurationsområdet og

bygge- og anlægsvirksomheder.

Der er ikke i det foreliggende lovforslag lagt op til en udvidelse af de

privatansatte funktionærers adgang.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter