Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (STYRKET BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR UNGE UNDER 25 ÅR M.V.) NR L 15 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 15Betænkning over lovforslagFolketinget21. august 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Aftalen mellem Socialdemokratiet, Det Konservative

Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre om uddannelse og

aktivering er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Ungdoms

Fællesråd og Landsforeningen for Beskæftigelseskonsulenter.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) kan som led i aftalen af 17. maj 1991 mellem Det Konservative

Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet indstille

lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet kunne godt have ønsket, at skærpelsen af kravet til den

periode, hvori den unge har haft indtægter over SU-niveauet, helt var blevet

trukket tilbage, men kan godt acceptere den indskrænkning, der nu er

foretaget med ændringsforslag nr. 1, eftersom gruppen af unge under 21 år nu

får betydelig større mulighed for at deltage i det ordinære

uddannelsessystem.

Socialdemokratiet er tilfreds med, at ordningen med 5 måneders

beskæftigelsestilbud med 30 timers ugentlig beskæftigelse for de unge mellem

21-25 år er trukket tilbage. Mindretallet mener fortsat, at der er behov for

en betydelig beskæftigelsesindsats for denne gruppe af ledige unge, men anser

det for væsentligt, at indsatsen kommer til at ske i sammenhæng med de øvrige

tilbud på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, og lægger afgørende vægt

på, at der er tale om fuldtidstilbud gennem en længere periode. Derudover er

spørgsmålet om individualitet i tilbudene og den lediges retssikkerhed af

Læs alt

væsentlig betydning for Socialdemokratiet. Mindretallet håber, at det med

baggrund i aftalen af 17. maj 1991 bliver muligt til efteråret at skabe et

kvalitetsfyldt beskæftigelsestilbud til ungdomsgruppen under 25 år. Et

tilbud, hvor også uddannelseselementerne spiller en stor rolle.

Socialdemokratiet håber, at forslaget om, at de 20-årige for fremtiden

også skal indgå i ungdomsydelsesordningen, vil sikre en styrkelse af den

samlede beskæftigelsesindsats for unge kontanthjælpsmodtagere. Mindretallet

lægger vægt på, at ungdomsydelsen er et minimumskrav til kommunerne, og at

der er mulighed for at give et længerevarende beskæftigelsestilbud på fuld

tid eller at tilbyde den unge uddannelse i det ordinære uddannelsessystem.

Netop derfor betragter mindretallet aftalen om en udvidelse af antallet af

ordinære uddannelsestilbud som en væsentlig forudsætning for, at de 20-årige

nu også omfattes af ungdomsydelsesordningen. Som et led i udvidelsen af

antallet af ordinære uddannelsespladser er der også opnået tilsagn om, at

aktiviteten i 1991 på produktionsskole- og daghøjskoleområdet kan fortsætte i

1992, hvis behovet skulle vise sig at være til stede. Netop produktionsskole-

og daghøjskolepladserne er en styrkelse af indsatsen i forhold til de unge,

som har været kontanthjælpsmodtagere gennem længere tid. Produktionsskoler og

daghøjskoler giver nemlig den enkelte unge mulighed for at prøve sig selv af

i en lang række forskellige situationer og dermed for at finde ud af, hvilke

realistiske muligheder der er i fremtiden.

Socialdemokratiet forventer derudover, at netop ungdomsydelsesordningen i

løbet af næste folketingssamling vil gennemgå en nøjere evaluering, så det

bliver muligt at vurdere, om ordningen fungerer optimalt.

Et andet mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) ønsker at bemærke følgende:

Fremskridtspartiet er ikke tilhænger af, at de unge arbejdsløse tilbydes

en uddannelse, hvis der ikke er behov for dem som uddannede på det specifikke

punkt. Det er ikke rimeligt, at det offentlige ofrer midler på at uddanne

folk, hvis der ikke er brug for dem som uddannede i det pågældende fag. Det

vil blot bevirke, at de unge bliver arbejdsløse på et højere niveau, og det

er ingen nytte til.

Fremskridtspartiet støtter lovforslaget som et skridt i den rigtige

retning.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil

hverken stemme for eller imod de stillede ændringsforslag og indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet finder,

at forslaget om at begrænse de helt unges muligheder for at modtage

kontanthjælp efter bistandsloven på et niveau, som de kan klare sig for, ikke

er måden at hjælpe dem i arbejde på. Tankegangen bag dette er, at de unge

ikke vil arbejde, og jo lavere hjælp de får, desto flere kommer i arbejde.

Dette sker ikke, fordi hovedproblemet er, at der mangler arbejdspladser.

Alene i 1990 er der nedlagt 19.000 job.

Mindretallet var sidste år med til at lave forliget om de unge

bistandsmodtagere, hvorefter kommunerne blev forpligtet til at skaffe de

18-19-årige arbejde, hvis der ikke var andre sociale problemer end manglende

arbejde.

Mindretallet har efterlyst evaluering af det hidtidige arbejde hermed, men

har ikke kunnet få dette. Mindretallet syntes, at det var en god ide, at unge

kunne arbejde i frivilligt arbejde, såsom nærradio, kulturelle områder m.v.,

men har fået oplyst, at denne bestemmelse ikke bruges ret meget af

kommunerne.

På baggrund af ovenstående er mindretallet ikke tilhænger af, at der

udvides med en årgang mere, før den eksisterende ordning fungerer efter

hensigten.

Derfor indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse.

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF):

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 37, stk. 2, ophæves 3. pkt., og i

stedet indsættes som nye punktummer:

»Til unge under 21 år, der i en sammenhængende periode på 12 måneder

har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for udeboende,

ydes hjælp dog efter reglerne for personer over 23 år. Til unge over 21 år og

under 23 år ydes hjælp tilsvarende efter reglerne for personer over 23 år,

hvis de i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige

indtægter, der overstiger stipendiesatsen for udeboende.«»

2) Nr. 2 udgår.

3) Nr. 4 udgår.

Til § 2

4) Paragraffen affattes således:

»§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1991.«

Til § 3

5) I stk. 1 ændres »den 1. oktober 1991« til:

»den 1. april 1992«.

6) I stk. 2 ændres »fra den 1. april 1991 til den 1.

oktober 1991« til: »fra den 1. oktober 1991 til den 1. april

1992«.

Bemærkninger

Til nr. 1-6 Ændringsforslagene er en følge af aftalen af 17. maj 1991

mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det

Radikale Venstre om uddannelse og aktivering.

Ad nr. 1

Efter ændringsforslaget skal skærpelsen af kravet til den periode, hvori

den unge har haft indtægter, kun gælde for unge under 21 år. Efter

ændringsforslaget skærpes indtægtskravet for unge under 21 år fra 3 måneder

til 12 måneder for at modtage kontanthjælp efter de almindelige regler i

stedet for ungeydelsen.

For de unge over 21 år og under 23 år opretholdes kravet om 3 måneders

forudgående indtægt. For begge aldersgrupper gælder den hidtidige betingelse

om, at den månedlige indtægt skal overstige SU-stipendiesatsen for udeboende.

Ændringsforslaget betyder, sammenholdt med forslaget om ændret

ikrafttræden den 1. oktober 1991, følgende ændringer i forhold til de i det

fremsatte lovforslag skønnede besparelsesprovenuer:

1991 -41 mio. kr.

1992 -52 mio. kr.

1993 -55 mio. kr.

1994 -57 mio. kr.

Ad nr. 2 og 3

Forslaget om at indføre en beskæftigelses- og uddannelsesordning for de

21-24-årige kontanthjælpsmodtagere bortfalder.

Ad nr. 4

Lovens ikrafttræden foreslås ændret fra den 1. april 1991 til den 1.

oktober 1991.

Det ændrede ikrafttrædelsestidspunkt betyder udgiftsmæssigt, at

mindreudgifterne ved forslaget om at lade udvidelsen af

ungdomsydelsesordningen træde i kraft 6 måneder senere end foreslået i det

fremsatte lovforslag udgør følgende beløb:

Mio. kr. (1991 PL-niveau) 1991 1992

I alt (løn m.v., vejledning og

sparet kontanthjælp) -32 -2

Ændret skatteprovenu 10 1

--------------------------------------------------------

I alt -22 -1

At ændringsforslaget også har konsekvenser for 1992, hænger sammen med de

forskydninger, som overgangsordningen giver anledning til.

Ad nr. 5 og 6

De foreslåede ændringer i overgangsreglerne er en konsekvens af forslaget

om at ændre lovens ikrafttræden til den 1. oktober 1991.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn

Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd.

Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF)

Per Tærsbøl (KF) Agnete Laustsen (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen

(V) Tom Behnke (FP) Marianne Jelved (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Bilag 1

17. maj 1991

Aftale mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre

og Det Radikale Venstre om uddannelse og aktivering

Der er enighed om en styrkelse af uddannelses- og aktiveringsindsatsen

samt om forslag til finansiering af denne indsats. Ændringer af

dagpengereglerne skal tillige ses som led i en ønskelig modernisering og

forenkling af arbejdsmarkedspolitikken.

1. Oprettelse af ekstra uddannelsespladser

På uddannelsesområdet gennemføres de pladsudvidelser for perioden

1991-1992 som fremgår af bilag 1, svarende til 10.155 pladser i 1991 og

11.290 pladser i 1992 samt 2.080 kursusuger i 1991 og 4.960 kursusuger i 1992

på arbejdsmarkedsuddannelserne, svarende til henholdsvis 20.800 og 49.600

elevuger.

Uddannelsespladserne fordeles i 1991 med 5.000 til ungdomsuddannelserne,

2.405 til korterevarende videregående uddannelser og 2.750 til længerevarende

videregående uddannelser. I 1992 er den tilsvarende fordeling 5.300 pladser

på ungdomsuddannelserne, 2.940 pladser på de korterevarende videregående

uddannelser og 3.050 pladser på de længerevarende videregående uddannelser.

Derudover er der afsat en »pladspulje« på 154 mio. kr. i 1991 og

198 mio. kr. i 1992. Heraf afsættes i 1991 en reserve på 75 mio. kr. samt 25

mio. kr. til godtgørelser til arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med

øget indtægtsdækning, således at den samlede merbevilling udgør 100 mio. kr.

i 1991, jf. bilag 2. Aftalen indbærer ved en gennemsnitlig kursuspris, at

antallet af kursusuger forhøjes med 2.080 i 1991, svarende til 20.800

elevuger.

I 1992 afsættes hele puljen på 198 mio. kr. samt 50 mio. kr. til

godtgørelse til arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med øget

indtægtsdækning, således at den samlede merbevilling i 1992 udgør 248 mio.

kr., hvilket ved en gennemsnitlig kursuspris giver en forøgelse af antallet

af kursusuger med 4.960 i 1992, svarende til 49.600 elevuger.

Med henblik på fastlæggelse af midlernes endelige fordeling høres

Uddannelsesrådet, hvorefter den endelige fordeling aftales.

Opstår der uforudsete merudgifter ved de aftalte ekstra

uddannelsespladser, som ikke kan dækkes ved brug af den øvrige del af puljen,

inddrages tillige den forlods afsatte reserve til arbejdsmarkedsuddannelserne

efter aftale mellem parterne.

Fordelingen af pladserne tilpasses de uddannelsessøgendes ønsker og deres

beskæftigelsesmuligheder.

Der er enighed om, at der tilvejebringes fuld finansiering af de nye

uddannelsespladser. Finansieringen hidrører fra det dagpengeprovenu, der

opnås i aftalen, samt gennem midler, der tilvejebringes ved et provenu fra

afskaffelsen af tilskud til arbejdsskadeforsikringen.

2. Styrket beskæftigelsesindsats for unge under 25 år m.v.

L 15 fastholdes med hensyn til

a. Udvidelse af ungdomsydelsesordningen til at omfatte de 20-årige

kontanthjælpsmodtagere. Der afsættes på årsbasis 90 mio. kr. hertil.

Det forudsættes, at kommunernes aktiveringstilbud i forbindelse med

ungdomsydelsesordningen er af god kvalitet. Tilbudet gives ud fra en

vurdering af de unges beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forudsætninger.

Tilbudet kan sammensættes som en kombination af beskæftigelse og

uddannelse i hele aktiveringsperioden. Kommunerne forudsættes at have et

fleksibelt beredskab. Dette indebærer, at kommunerne skal være opmærksomme på

at benytte alle bestående muligheder for beskæftigelse og uddannelse i

lovgivningen omkring aktivering af unge, herunder reglerne i lov om kommunal

beskæftigelsesindsats.

b. Skærpelse af indtægtskravet fra 3 måneder til 12 måneder ved fritagelse

fra den særlige ungeydelse. De 21-22-årige er undtaget fra denne regel,

indtil aktiveringspligten for de 21-24-årige iværksættes, jf. nedenfor.

Parterne er enige om, at der i efteråret 1991 skal søges gennemført en

pligt til aktivering af de 21-24-årige.

3. Fremrykning af uddannelsesydelse til unge under 25 år

L 20 ændres, således at bemyndigelsesbestemmelsen i lov om arbejdstilbud

til ledige udvides og herefter bliver følgende: »Arbejdsministeren kan

efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren bestemme, at

visse uddannelser ikke giver ret til uddannelsesydelse, samt at

uddannelsesydelsen ikke kan fås til visse uddannelsesaktiviteter i

forlængelse af afsluttede uddannelser.«

Baggrunden for ændringsforslaget er, at uddannelsesydelsen åbner mulighed

for utilsigtet brug af dagpengesystemet i forbindelse med de nye

bacheloruddannelser, idet bacheloruddannede i praksis vil have gode

muligheder for at tilrettelægge et forløb, hvor kandidatgraden tages på en

kombination af dagpenge og uddannelsesydelse.

En bachelorgrad opnås ved gennemførelse af de første 3 år af en

kandidatuddannelse. En bacheloruddannelse kan således være identisk med de

første 3 år af en kandidatuddannelse.

Eksempelvis kan nævnes, at de humanistiske og naturvidenskabelige

universitetsuddannelser nu er opdelt i en 3-årig bacheloruddannelse og en

2-årig overbygningsuddannelse, ligesom HA-uddannelsen, der er 1. del af cand.

merc., er at betragte som en bacheloruddannelse.

Bachelorgraden vil således være et naturligt tidspunkt, hvor den

studerende vil kunne forlade uddannelsen. Bacheloruddannelserne sigter

således dels mod beskæftigelse og dels mod fortsatte studier.

Inden arbejdsministeren udmønter bemyndigelsen, skal der være enighed

blandt forligspartierne, som ligeledes er enige om, at studerende, der har

afsluttet en del af deres uddannelse, ikke skal kunne bruge dagpengesystemet

som en slags sabbatordning, indtil studiet genoptages.

Aftaleperioden for dette punkt er frem til 1. januar 1993 samtidig med

udløbet af ATB/UTB-forliget i øvrigt.

4. Styrkelse af UTB-indsatsen

For resten af 1991 og 1992 afsættes i alt 80 mio. kr. til styrkelse af

UTB-indsatsen. Det eksisterende UTB/ATB-forlig udløber som aftalt 1. januar

1993.

5. En 21/2-årig rammeaftale for arbejdsformidlingen

For at styrke serviceniveauet over for de uddannelses- og arbejdssøgende

samt for at udbygge virksomhedskontakten indgås en 21/2-årig bevillingsaftale

om arbejdsformidlingen, hvor arbejdsformidlingen tilføres i alt 110 mio. kr.

i offentlige merudgifter.

Formålet med merbevillingen er at sikre, at arbejdsformidlingen på

effektiv vis kan medvirke i løsningen af arbejdsmarkedets strukturproblemer.

Pengene bruges bl.a. til at styrke indsatsen med hensyn til vejledning

m.v. og formidling af arbejde og uddannelse i forbindelse med

ATB/UTB-ordningen.

Med udgangspunkt i det personaleforbrug (1.733 årsværk), der er opført på

finansloven for 1991 (opgjort ved lønsum), holdes bemandingen uændret i 1992

og 1993, idet der dog kan korrigeres for sædvanlig produktivitet.

6. Udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne gennem øget

indtægtsfinansiering af aktiviteten

Som udbygning på eksisterende regler om indtægtsdækket virksomhed og

virksomhedstilpassede kurser indføres nye områder for indtægtsfinansieret

meraktivitet. Provenuet fra den øgede brug af indtægtsfinansiering af

uddannelsesaktiviteten bruges til etablering af yderligere uddannelsespladser

på arbejdsmarkedsuddannelserne samt administration.

L 19 fastholdes uændret, idet bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til:

a. Der indføres et afmeldegebyr på 2.000 kr. for virksomhedstilmeldte

kursister, der ikke er mødt frem på første kursusdag.

b. Virksomhedsbetaling på certifikatkurser. Gebyr på mellem 500 og 2.000

kr. pr. certifikat.

c. Supplerende betaling ved meget dyre kurser.

d. Der indføres ikke generel betaling på de kompetencegivende

arbejdsmarkedsuddannelser.

De nærmere regler vedrørende pkt. a-c drøftes med Uddannelsesrådet.

I forbindelse med ovennævnte gebyrer præciseres, at ledige fortsat efter

gældende regler kan deltage i disse kurser uden betaling.

7. Hjemsendelse

a. L 18's bestemmelser vedrørende hjemsendelse og kontigentnedsættelse

udgår. Dagpengeugen fastholdes på 6 dage, og hjemmelen til at afkræve

statistiske oplysninger til brug ved udarbejdelsen af

arbejdsløshedsstatistikken ajourføres.

b. Antallet af arbejdsgiverbetalte ledighedsdage udvides med 1 dag

pr. 1/7 1993.

c. For at lette arbejdsgiverne i forbindelse med det lovfæstede

udløb af den eksisterende overgangsordning pr. 1. juli 1991 videreføres

overgangsordningen med et loft på arbejdsgivernes betaling af

dagpengegodtgørelse, således at der maksimalt skal betales 8 gange i perioden

1. juli 1991-30. juni 1992.

Forligspartierne er enige om at søge etableret en forsikrings- eller

fondsordning med ikrafttræden 1. juli 1992, hvor staten indskyder 30 mio. kr.

i 1992 og 60 mio. kr. pr. år i 1993 og 1994.

Kan forsikrings- eller fondsordningen af tekniske eller andre årsager ikke

gennemføres, forlænges overgangsordningen med yderligere 8 gange fra 1. juli

1992 til 30. juni 1993. Pr. 1. juli 1993 udvides overgangsordningen i givet

fald til også at omfatte 2. ledighedsdag. Der indføres et fælles loft for 1.

og 2. ledighedsdag.

Det fælles loft indebærer, at arbejdsgiverne maksimalt skal betale 8

dagpengegodtgørelser i perioden 1. juli-31. december 1993 og 16

dagpengegodtgørelser i 1994. Herefter ophører overgangsordningen.

Arbejdsministeriet gennemfører en undersøgelse af virkninger af den nuværende

overgangsordning.

d. Beskæftigelseskravet i forbindelse med arbejdsgivernes

dagpengegodtgørelse for første ledighedsdag udvides fra 1 uge inden for de

sidste 4 uger hos samme arbejdsgiver til 2 uger pr. 1. juli 1991.

e. Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, stk. 1, at den

arbejdsløshedsforsikrede lønmodtager har et retskrav på

dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren ved 1. ledighedsdag.

For at forbedre lønmodtagernes retssikkerhed i forbindelse med

udbetaling af dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren indføres en adgang til

at indbringe tvivlsspørgsmål for en administrativ myndighed under

Arbejdsministeriet. Der indføres samtidig et gebyr på 100 kr. for behandling

af sådanne sager, som efterfølgende betales af den part, der ikke får

medhold.

Der skabes lovhjemmel til at idømme bødestraf for arbejdsgivere, der ikke

opfylder deres forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse.

Den gældende bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, stk. 6,

der forudsætter, at parterne skal være enige om en fagretlig behandling,

erstattes med følgende bestemmelse: »Hvis ansættelsesforholdet er

reguleret ved kollektiv overenskomst, afgøres uoverensstemmelser om

dagpengegodtgørelse ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973

om Arbejdsretten.«

f. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 91 ændres, således at det sikres, at

lønmodtagerne modtager de fornødne lønoplysninger om arbejdstimer, udbetalt

løn m.v. til brug for arbejdsløshedskassernes dagpengeberegning. Ved

afskedigelse og hjemsendelse skal oplyses, om og hvor meget der er udbetalt i

arbejdsgivergodtgørelse, og hvis det ikke er tilfældet, skal grunden hertil

anføres.

Arbejdsgiverne pålægges fra 1. januar 1992 at give lønmodtagerne disse

oplysninger på en skriftlig erklæring, f.eks. på den sidste lønseddel.

De nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.

g. Medlemmer, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, har ret til dagpenge

fra a-kassen, hvis de i øvrigt opfylder betingelsen herfor.

h. Ved afskedigelser, hjemsendelser, ophør af opgave- og tidsbestemt

akkord og lignende, hvor ledigheden er på over 4 timer, betaler

arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til højeste dagpengebeløb for

en dag. Hvis ledigheden er på 4 timer eller derunder, betaler arbejdsgiveren

en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en

dag.

8. Supplerende dagpenge

L 18 ændres som følger:

a. Forslagets målgruppe er personer, der arbejder på fast nedsat tid eller

i turnusordninger, og svarer således til de grupper, der i dag omfattes af

78-ugers-reglen.

b. Bemyndigelsen i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring

m.v., hvorefter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling

med Landsarbejdsnævnet fastsætter nærmere regler om, hvilke persongrupper der

er undtaget fra tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, opretholdes

uændret.

c. Den nuværende 78-ugers-regel i forbindelse med udbetaling af

supplerende dagpenge ændres til en 52-ugers-regel.

d. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge på fast

nedsat tid er bortfaldet, kan uden dagpengemæssige konsekvenser afvise at

overtage arbejde på mindre end 30 timer og er heller ikke pligtig til at være

aktivt arbejdssøgende til arbejde på mindre end 30 timer.

e. Ordningen er for så vidt angår dagpengeberettigelsen uændret og

indebærer bl.a., at når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i

sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til

nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30

timer i hver uge inden for 12 måneder.

f. Ledige, der har fået supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger,

vil efter periodens udløb have ret til uddannelsesydelse, arbejdstilbud,

uddannelsestilbud eller iværksætterydelse efter de almindelige regler i lov

om arbejdstilbud til ledige, det vil sige, at de særlige regler om ret til

arbejdstilbud efter 78-ugers-reglen bortfalder.

g. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er

bortfaldet, og som fortsætter med at arbejde på fast nedsat tid (uden

supplerende dagpenge), har ved ledighed uden karantæne ret til dagpenge som

fuldtidsforsikret på det hidtidige grundlag, forudsat at medlemmet er

tilmeldt AF som arbejdssøgende til arbejde på fuld tid.

h. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge

bortfalder, kan uden dagpengemæssige konsekvenser opsige arbejdet og modtage

dagpenge som fuldtidsforsikret.

i. Der bør tages hensyn til de medlemmer, der ved lovens ikrafttrædelse

har arbejde på nedsat tid i længere tid. Det sker ved, at forslaget omfatter

alle medlemmer på fast nedsatte dagpenge. Reglen om de 52 uger træder i kraft

1. juni 1991. Alle, der inden tidspunktet for aftalens indgåelse modtager

supplerende dagpenge på fast nedsat tid, fortsætter efter de eksisterende

regler, dvs. har ret til at modtage supplerende dagpenge i 78 uger inden for

2 år. Med hensyn til arbejdstilbud m.v. overgås der dog pr. 1. juli 1991 til

de nye regler.

j. Som led i den moderne personalepolitik i den offentlige sektor

tilstræbes det, at deltidsstillinger besættes med personer, der ønsker

deltidsarbejde.

Det henstilles kraftigt til arbejdsmarkedets parter - såvel i den

offentlige som den private sektor - forud for forhandlingerne af en ny

overenskomst i 1993, at der gennem omlægning opnås en stillingsstruktur på

arbejdsmarkedet, således at fuldtidsstillinger i videst muligt omfang

tilbydes personer, der ønsker fuldtidsjob, og deltidsstillinger i videst

muligt omfang udbydes til personer, der ønsker deltidsbeskæftigelse.

9. »Skæve uger«

Til et medlem, der er ledigt på grund af en af de i § 84, stk. 1, nævnte

situationer (afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave~ og tidsbestemt

akkord og lignende), ydes dagpenge fra arbejdsløshedskassen for den

pågældende uge med et beløb på 90 pct. af den maksimale dagpengesats.

Ved beregning af dagpenge til personer, der arbejder på fast nedsat tid

benyttes fortsat en sats på 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Det

henstilles til arbejdsløshedskasserne at være opmærksomme på at modvirke

eventuelt utilsigtet brug af den høje dagpengesats ved sagsbehandlingen af

dagpengekortet til personer, der arbejder på fast nedsat tid.

Ved dagpenge til dimittender anvendes 80 pct.-satsen ligeledes fortsat.

10. Oplæringsperiode

Arbejdsløshedsforsikringslovens arbejdskravsbetingelser ændres for

deltagere i beskæftigelsesprojekter, løntilskudsjob og revalideringsforløb

gennem indførelse af en oplæringsperiode. Det betyder, at de første 13 uger

af hver projektperiode tæller 0 pct. i relation til arbejdskravet

(26-ugers-reglen). Arbejdet i den efterfølgende projektperiode tæller 100

pct. i relation til arbejdskravet. Der skabes samtidig mulighed for, at

tilsvarende regler også vil gælde for arbejdsoptræning efter bistandslovens §

43, stk. 8.

Beskæftigelsen skal tælle 100 pct. i relation til optagelseskravet (300

timer inden for 10 uger). Forslaget får derfor ikke indflydelse på

deltagernes mulighed for at blive arbejdsløshedsforsikret, men alene på

muligheden for at opfylde arbejdskravsbetingelserne.

11. Ændring af rådighedsregler

L 18 ændres som følger:

a. For forsikrede medlemmer, der har været ledige i 12 måneder inden for

15 måneder, kan de pågældende anvises til rimeligt arbejde. Reglerne for

passende og rimeligt arbejde er i øvrigt uændret.

b. Der gennemføres en sidestilling af sanktionerne mellem anvist og

henvist arbejde i de tilfælde, hvor den ledige uden fyldestgørende grund

udebliver fra samtale med en arbejdsgiver.

Hvis medlemmet uden fyldestgørende grund 2 gange inden for 12 måneder har

afslået henvist arbejde, får medlemmet 2 ugers karantæne. Hvis

medlemmet 3 gange inden for 12 måneder har afslået henvist arbejde, skal der

statueres manglende rådighed.

Det skal samtidig sikres, at det henviste medlem har modtaget meddelelse

om henvisningen efter samme regler som i anvisningssituationen.

Arbejdsformidlingen kan i øvrigt - efterfølgende - foretage anvisninger til

konkret arbejde som efter gældende regler.

c. Skærpet arbejdskrav ved generhvervelse af dagpengeretten ved manglende

rådighed udgår.

Endvidere afskaffes jobsøgningsskemaerne.

12. Afskaffelse af tilskud til kompensation til arbejdsgivere for

udgifter til arbejdsskadeforsikring

Med halv virkning i 1991 og med fuld virkning i de følgende år afskaffes

tilskud til kompensation til arbejdsgivere for udgifter til

arbejdsskadeforsikring.

Afskaffelsen af tilskuddet berører ikke

arbejdsskadeforsikringslovgivningen i øvrigt.

13. Aftalens varighed

Parterne er enige om, at aftalen alene omfatter de områder, som er

specificeret i ovenstående aftaletekst. Hvor ikke andet er anført, gælder

aftalerne indtil udgangen af 1993.

På områder, som ikke er udtrykkeligt specificeret i aftaleteksten, står

parterne frit.

Ekstra tilgangspladser

Der er indgået aftale om følgende ekstra tilgangspladser

1990 1991 1992

-------------------------------------------------------------------

Fase 1

Samfundsvidenskabelige uddannelser 150 360 200

Handelsuddannelser 600 800 1.100

Humanistiske uddannelser 200 320 250

Sundhedsvidenskabelige uddannelser 0 20 20

Naturvidenskabelige uddannelser 50 400 330

Ingeniøruddannelser 0 0 0

Videregående tekniker 300 280 220

Datamatikere 100 100 100

Seminarieuddannelser 150 150 150

Pulje til garantikvotienter 900 - -

HTX 200 - -

-------------------------------------------------------------------

I alt Fase 1 2.650 2.430 2.370

Fase 2

Ungdomsuddannelser:

Erhvervsuddannelser - 1.500 1.500

Korte voksenforløb og

voksenlærlinge - 500 800

Særligt tilpassede forløb,

industriarb.udd. - 1.000 1.000

HHX - 500 500

HTX - 1.500 1.500

Videregående uddannelser:

Markedsøkonomer - 400 400

Videregående tekniker - 600 600

Læreruddannelsen - 180 380

Pædagoguddannelser - 320 320

Humanistiske uddannelser - 400 400

Samfundsvidenskabelige uddannelser - 200 200

Naturvidenskabelige uddannelser - 200 200

Sundhedsvidenskabelige udd. (læger) - 50 50

Pladser i udlandet - - 300

Sygeplejersker - 300 300

Øvrige områder:

Søfartsuddannelser - 75 470

-------------------------------------------------------------------

I alt 2.650 10.155 11.290

-------------------------------------------------------------------

Pladspulje til opfyldelse af

garantikvotienter, tilsagn om fri

adgang m.v. - ? -

Åben uddannelse* - (300) (2.000)

-------------------------------------------------------------------

* Antallet er skønnet. Den afsatte bevilling danner rammen for

antallet af pladser.

Udgifterne i 1991 og 1992 ved de aftalte kapacitetsudvidelser udgør

følgende:

Mio. kr. 1991 1992

-------------------------------------------------------------------

Fase 1

Videregående uddannelser 233 377

Fase 2

Ungdomsuddannelser:

Erhvervsuddannelser 106 138

Korte samt særligt tilpassede forløb (voksenlærl.

+ industriarb.) 37 93

Søfartsuddannelser (Industrimin.) 4 25

HHX 21 42

HTX 74 197

Videregående uddannelser:

Markedsøkonomer 20 45

Videregående tekniker 64 116

Læreruddannelsen 4 15

Pædagoguddannelser 6 20

Humanistiske uddannelser 5 17

Samfundsvidenskabelige uddannelser 4 14

Naturvidenskabelige uddannelser 18 30

Sundhedsvidenskabelige udd. (læger) 2 5

Pladser i udlandet 0 4

Åben uddannelse 1 18

Cand. merc. overbygning 14 18

Pladspulje 79 -

Arbejdsmarkedsuddannelser 75 198

-------------------------------------------------------------------

I alt 767 1.372

-------------------------------------------------------------------

Bilag 2

17. maj 1991

Udgiftsmæssige konsekvenser af aktivering og dagpengeforslag m.v.

1991 1992

Mio. kr. FL 91 Aftale FL 91 Aftale

------------------------------------------------------------------

1. Ekstra uddannelsespladser

a. Videregående uddannelser

fase 1 233 233 377 377

b. Produkt.skoler fase 1 200 200 - -*)

c. Friere adgang, erhvervs-

uddannelser inkl. søfarts-

uddannelser 275 110 362 163

d. Korte og særligt tilpassede

EU-forløb 37 37 93 93

e. Friere adgang, ungdomsud-

dannelser HHX og HTX 95 95 239 239

f. Friere adgang, videregående

uddannelser 127 138 301 302

g. Pladspulje - 79 -

h. Ekstrabevilling til AMU**) - 75 - 198

-----------------------------------------------------------------

Uddannelse i alt 967 967 1.372 1.372

2. Styrket beskæftigelsesindsats

(L 15)

a. Ungdomsydelsesordning 41 41 90 90

b. Skærpet indtægtskrav -50 -50 -90 -90

c. Aktivering 21-24 år - - 180 -

3. Fremrykning af uddannelses-

ydelse (L 20) -15 -15 -20 -20

4. Merbevilling til UTB - 80 - -

5. Arbejdsformidlingen (110

mio. kr. i alt 1991, 1992 og

1993) - 10 - 50

6. Udvidelse af AMU m.v. gennem

øget indtægtsfinansiering - - - -

AMU-godtgørelser i forbindelse

med øget indtægtsfinan-

siering**) 53 25 104 50

-----------------------------------------------------------------

I alt 1-6 996 1.058 1.636 1.452

-----------------------------------------------------------------

*) I henhold til aftalen af 18. maj 1990 om ungdomsydelse vil der blive

taget stiling til eventuelt behov for yderligere pladser i 1992 og

finansiering heraf, jf. drøftelser om finansloven for 1992.

) Den samlede merbevilling til arbejdsmarkedsuddannelserne bliver derfor

100 mio. kr. i 1991 og 248 mio. kr. i 1992, svarende til en

aktivitetsudvidelse på henholdsvis 2.080 kursusuger i 1991 og 4.960

kursusuger i 1992.

1991 1992

-----------------------------------------------------------------

Mio. kr. FL 91 Aftale FL 91 Aftale

-----------------------------------------------------------------

7. Hjemsendelse (L 18)

o. Kontingentnedsættelse 525 - 1.050 -

a. Udlig.fond & 5-dages-uge -775 - -1.550 -

b. 2. G-dag (fra 1993) - - - -

c. Overgangsordning - 30 - 60

d. Beskæftigelseskrav - 30 - 60

e. Klagesystem - 4 - 7

f. Dokumentation - - - -

h. Modulopdelt dagpengegodt-

gørelse (2 satser) - - - -

8. Supplerende dagpenge -175 -27 -350 -160

9. Skæve uger - 30 - 60

10. Oplæringsperiode -150 -75 -300 -300

11. Rådighedsregler

a. Rimeligt arbejde -3 -3 -5 -5

b. Henvisning/anvisning -8 -5 -10 -10

c. Rådighedskrav ved

generhvervelse -49 - -65 -

12. Bortfald af tilskud til

arbejdsgivernes udgifter til

arbejdsskadeforsikring - -545 - -1.090

-----------------------------------------------------------------

I alt 7-12 -635 -561 -1.230 -1.378

-----------------------------------------------------------------

Total 1-12 361 497 406 74

-----------------------------------------------------------------

Der ydes ikke DUT-kompensation til kommunerne i forbindelse med

ændringerne på dagpengeområdet.

Der var på finansloven indregnet en fortrængningseffekt på 475 mio. kr.

Den vurderes at ville være af samme størrelsesorden i aftalen.

Bilag 3

30. maj 1991

Disponering af puljemidler

1. Puljen på 75 mio. kr. i 1991 til arbejdsmarkedsuddannelser disponeres

snarest ved aktstykke. Den endelige disponering sker efter indstilling fra

Uddannelsesrådet.

Eventuelle merudgifter i 1991 på Undervisnings- og Forskningsministeriets

område modregnes i 1992-puljen. Mindreforbrug af puljemidlerne i 1991 kan

overføres til 1992.

2. Puljen på 198 mio. kr. vedrørende 1992 disponeres på følgende måde:

* Halvdelen af puljen (99 mio. kr.), der vedrører 1. halvår 1992,

disponeres i efteråret 1991 til arbejdsmarkedsuddannelser efter indstilling

fra Uddannelsesrådet.

* Den sidste halvdel af puljen disponeres senere, når der er skabt

fornøden klarhed over ressourceforbruget i Undervisnings- og

Forskningsministeriet.

3. Der udarbejdes snarest aktstykker om de øvrige aftalte beløb for 1991:

- 80 mio. kr. til UTB

- 10 mio. kr. til AF.

4. Med hensyn til Undervisnings- og Forskningsministeriets disponering

over puljer m.v. er der enighed om:

a) Videregående uddannelser

Undervisnings- og forskningsministeren kan på sædvanlig måde foretage

omdisponeringer med henblik på opfyldning inden for den aftalte

ressourceramme til videregående uddannelser. Af puljen afsættes midler til

videregående uddannelser med garantikvotienter, hvor søgningen overstiger det

udmeldte antal pladser.

b) Ungdomsuddannelser

Undervisningsministeren kan på sædvanlig måde foretage omdisponeringer

med henblik på opfyldning inden for den aftalte ressourceramme til

ungdomsuddannelser. Der er afsat yderligere 500 pladser til HHX (inkl. 1-årig

HHX) og 1.500 pladser til HTX til sikring af fri adgang for alle egnede.

Puljemidlerne afsættes til sikring af fri adgang til erhvervsuddannelserne.

Hvis der er behov for yderligere pladser ved HHX og HTX, kan midler fra

puljen afsættes hertil efter aftale mellem forligspartierne.

c) Mer-/mindreforbrug i øvrigt

Mer-/mindreforbrug i øvrigt i forbindelse med de aftalte pladser på

Undervisnings- og Forskningsministeriets område drøftes mellem

forligspartierne, når pladsfordelingen foreligger primo september 1991,

herunder om eventuelt frie midler skal anvendes til yderligere

uddannelsespladser på Undervisnings- og Forskningsministeriets område eller

overføres til arbejdsmarkedsuddannelserne.

d) Kriterier for fordeling af uddannelsespladserne

Parterne er enige om, at de ekstra uddannelsespladser fordeles på

grundlag af de uddannelsessøgendes ønsker og deres beskæftigelsesmuligheder.

Specielt vedrørende seminarieområdet er der enighed om følgende

fordelingskriterier (bortset fra generel »overbookning«):

Søgning

Lokalekapacitet

Lærerkapacitet

Geografisk balance.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter