1990 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (STYRKET BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR UNGE UNDER 25 ÅR M.V.) NR L 15 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Aftalen mellem Socialdemokratiet, Det Konservative
Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre om uddannelse og
aktivering er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Ungdoms
Fællesråd og Landsforeningen for Beskæftigelseskonsulenter.
Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) kan som led i aftalen af 17. maj 1991 mellem Det Konservative
Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet indstille
lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet kunne godt have ønsket, at skærpelsen af kravet til den
periode, hvori den unge har haft indtægter over SU-niveauet, helt var blevet
trukket tilbage, men kan godt acceptere den indskrænkning, der nu er
foretaget med ændringsforslag nr. 1, eftersom gruppen af unge under 21 år nu
får betydelig større mulighed for at deltage i det ordinære
uddannelsessystem.
Socialdemokratiet er tilfreds med, at ordningen med 5 måneders
beskæftigelsestilbud med 30 timers ugentlig beskæftigelse for de unge mellem
21-25 år er trukket tilbage. Mindretallet mener fortsat, at der er behov for
en betydelig beskæftigelsesindsats for denne gruppe af ledige unge, men anser
det for væsentligt, at indsatsen kommer til at ske i sammenhæng med de øvrige
tilbud på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, og lægger afgørende vægt
på, at der er tale om fuldtidstilbud gennem en længere periode. Derudover er
spørgsmålet om individualitet i tilbudene og den lediges retssikkerhed af
Læs alt
væsentlig betydning for Socialdemokratiet. Mindretallet håber, at det med
baggrund i aftalen af 17. maj 1991 bliver muligt til efteråret at skabe et
kvalitetsfyldt beskæftigelsestilbud til ungdomsgruppen under 25 år. Et
tilbud, hvor også uddannelseselementerne spiller en stor rolle.
Socialdemokratiet håber, at forslaget om, at de 20-årige for fremtiden
også skal indgå i ungdomsydelsesordningen, vil sikre en styrkelse af den
samlede beskæftigelsesindsats for unge kontanthjælpsmodtagere. Mindretallet
lægger vægt på, at ungdomsydelsen er et minimumskrav til kommunerne, og at
der er mulighed for at give et længerevarende beskæftigelsestilbud på fuld
tid eller at tilbyde den unge uddannelse i det ordinære uddannelsessystem.
Netop derfor betragter mindretallet aftalen om en udvidelse af antallet af
ordinære uddannelsestilbud som en væsentlig forudsætning for, at de 20-årige
nu også omfattes af ungdomsydelsesordningen. Som et led i udvidelsen af
antallet af ordinære uddannelsespladser er der også opnået tilsagn om, at
aktiviteten i 1991 på produktionsskole- og daghøjskoleområdet kan fortsætte i
1992, hvis behovet skulle vise sig at være til stede. Netop produktionsskole-
og daghøjskolepladserne er en styrkelse af indsatsen i forhold til de unge,
som har været kontanthjælpsmodtagere gennem længere tid. Produktionsskoler og
daghøjskoler giver nemlig den enkelte unge mulighed for at prøve sig selv af
i en lang række forskellige situationer og dermed for at finde ud af, hvilke
realistiske muligheder der er i fremtiden.
Socialdemokratiet forventer derudover, at netop ungdomsydelsesordningen i
løbet af næste folketingssamling vil gennemgå en nøjere evaluering, så det
bliver muligt at vurdere, om ordningen fungerer optimalt.
Et andet mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) ønsker at bemærke følgende:
Fremskridtspartiet er ikke tilhænger af, at de unge arbejdsløse tilbydes
en uddannelse, hvis der ikke er behov for dem som uddannede på det specifikke
punkt. Det er ikke rimeligt, at det offentlige ofrer midler på at uddanne
folk, hvis der ikke er brug for dem som uddannede i det pågældende fag. Det
vil blot bevirke, at de unge bliver arbejdsløse på et højere niveau, og det
er ingen nytte til.
Fremskridtspartiet støtter lovforslaget som et skridt i den rigtige
retning.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil
hverken stemme for eller imod de stillede ændringsforslag og indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet finder,
at forslaget om at begrænse de helt unges muligheder for at modtage
kontanthjælp efter bistandsloven på et niveau, som de kan klare sig for, ikke
er måden at hjælpe dem i arbejde på. Tankegangen bag dette er, at de unge
ikke vil arbejde, og jo lavere hjælp de får, desto flere kommer i arbejde.
Dette sker ikke, fordi hovedproblemet er, at der mangler arbejdspladser.
Alene i 1990 er der nedlagt 19.000 job.
Mindretallet var sidste år med til at lave forliget om de unge
bistandsmodtagere, hvorefter kommunerne blev forpligtet til at skaffe de
18-19-årige arbejde, hvis der ikke var andre sociale problemer end manglende
arbejde.
Mindretallet har efterlyst evaluering af det hidtidige arbejde hermed, men
har ikke kunnet få dette. Mindretallet syntes, at det var en god ide, at unge
kunne arbejde i frivilligt arbejde, såsom nærradio, kulturelle områder m.v.,
men har fået oplyst, at denne bestemmelse ikke bruges ret meget af
kommunerne.
På baggrund af ovenstående er mindretallet ikke tilhænger af, at der
udvides med en årgang mere, før den eksisterende ordning fungerer efter
hensigten.
Derfor indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse.
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF):
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 37, stk. 2, ophæves 3. pkt., og i
stedet indsættes som nye punktummer:
»Til unge under 21 år, der i en sammenhængende periode på 12 måneder
har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for udeboende,
ydes hjælp dog efter reglerne for personer over 23 år. Til unge over 21 år og
under 23 år ydes hjælp tilsvarende efter reglerne for personer over 23 år,
hvis de i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige
indtægter, der overstiger stipendiesatsen for udeboende.«»
2) Nr. 2 udgår.
3) Nr. 4 udgår.
Til § 2
4) Paragraffen affattes således:
»§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1991.«
Til § 3
5) I stk. 1 ændres »den 1. oktober 1991« til:
»den 1. april 1992«.
6) I stk. 2 ændres »fra den 1. april 1991 til den 1.
oktober 1991« til: »fra den 1. oktober 1991 til den 1. april
1992«.
Bemærkninger
Til nr. 1-6 Ændringsforslagene er en følge af aftalen af 17. maj 1991
mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det
Radikale Venstre om uddannelse og aktivering.
Ad nr. 1
Efter ændringsforslaget skal skærpelsen af kravet til den periode, hvori
den unge har haft indtægter, kun gælde for unge under 21 år. Efter
ændringsforslaget skærpes indtægtskravet for unge under 21 år fra 3 måneder
til 12 måneder for at modtage kontanthjælp efter de almindelige regler i
stedet for ungeydelsen.
For de unge over 21 år og under 23 år opretholdes kravet om 3 måneders
forudgående indtægt. For begge aldersgrupper gælder den hidtidige betingelse
om, at den månedlige indtægt skal overstige SU-stipendiesatsen for udeboende.
Ændringsforslaget betyder, sammenholdt med forslaget om ændret
ikrafttræden den 1. oktober 1991, følgende ændringer i forhold til de i det
fremsatte lovforslag skønnede besparelsesprovenuer:
1991 -41 mio. kr.
1992 -52 mio. kr.
1993 -55 mio. kr.
1994 -57 mio. kr.
Ad nr. 2 og 3
Forslaget om at indføre en beskæftigelses- og uddannelsesordning for de
21-24-årige kontanthjælpsmodtagere bortfalder.
Ad nr. 4
Lovens ikrafttræden foreslås ændret fra den 1. april 1991 til den 1.
oktober 1991.
Det ændrede ikrafttrædelsestidspunkt betyder udgiftsmæssigt, at
mindreudgifterne ved forslaget om at lade udvidelsen af
ungdomsydelsesordningen træde i kraft 6 måneder senere end foreslået i det
fremsatte lovforslag udgør følgende beløb:
Mio. kr. (1991 PL-niveau) 1991 1992
I alt (løn m.v., vejledning og
sparet kontanthjælp) -32 -2
Ændret skatteprovenu 10 1
--------------------------------------------------------
I alt -22 -1
At ændringsforslaget også har konsekvenser for 1992, hænger sammen med de
forskydninger, som overgangsordningen giver anledning til.
Ad nr. 5 og 6
De foreslåede ændringer i overgangsreglerne er en konsekvens af forslaget
om at ændre lovens ikrafttræden til den 1. oktober 1991.
Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn
Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd.
Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF)
Per Tærsbøl (KF) Agnete Laustsen (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen
(V) Tom Behnke (FP) Marianne Jelved (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Bilag 1
17. maj 1991
Aftale mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre
og Det Radikale Venstre om uddannelse og aktivering
Der er enighed om en styrkelse af uddannelses- og aktiveringsindsatsen
samt om forslag til finansiering af denne indsats. Ændringer af
dagpengereglerne skal tillige ses som led i en ønskelig modernisering og
forenkling af arbejdsmarkedspolitikken.
1. Oprettelse af ekstra uddannelsespladser
På uddannelsesområdet gennemføres de pladsudvidelser for perioden
1991-1992 som fremgår af bilag 1, svarende til 10.155 pladser i 1991 og
11.290 pladser i 1992 samt 2.080 kursusuger i 1991 og 4.960 kursusuger i 1992
på arbejdsmarkedsuddannelserne, svarende til henholdsvis 20.800 og 49.600
elevuger.
Uddannelsespladserne fordeles i 1991 med 5.000 til ungdomsuddannelserne,
2.405 til korterevarende videregående uddannelser og 2.750 til længerevarende
videregående uddannelser. I 1992 er den tilsvarende fordeling 5.300 pladser
på ungdomsuddannelserne, 2.940 pladser på de korterevarende videregående
uddannelser og 3.050 pladser på de længerevarende videregående uddannelser.
Derudover er der afsat en »pladspulje« på 154 mio. kr. i 1991 og
198 mio. kr. i 1992. Heraf afsættes i 1991 en reserve på 75 mio. kr. samt 25
mio. kr. til godtgørelser til arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med
øget indtægtsdækning, således at den samlede merbevilling udgør 100 mio. kr.
i 1991, jf. bilag 2. Aftalen indbærer ved en gennemsnitlig kursuspris, at
antallet af kursusuger forhøjes med 2.080 i 1991, svarende til 20.800
elevuger.
I 1992 afsættes hele puljen på 198 mio. kr. samt 50 mio. kr. til
godtgørelse til arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med øget
indtægtsdækning, således at den samlede merbevilling i 1992 udgør 248 mio.
kr., hvilket ved en gennemsnitlig kursuspris giver en forøgelse af antallet
af kursusuger med 4.960 i 1992, svarende til 49.600 elevuger.
Med henblik på fastlæggelse af midlernes endelige fordeling høres
Uddannelsesrådet, hvorefter den endelige fordeling aftales.
Opstår der uforudsete merudgifter ved de aftalte ekstra
uddannelsespladser, som ikke kan dækkes ved brug af den øvrige del af puljen,
inddrages tillige den forlods afsatte reserve til arbejdsmarkedsuddannelserne
efter aftale mellem parterne.
Fordelingen af pladserne tilpasses de uddannelsessøgendes ønsker og deres
beskæftigelsesmuligheder.
Der er enighed om, at der tilvejebringes fuld finansiering af de nye
uddannelsespladser. Finansieringen hidrører fra det dagpengeprovenu, der
opnås i aftalen, samt gennem midler, der tilvejebringes ved et provenu fra
afskaffelsen af tilskud til arbejdsskadeforsikringen.
2. Styrket beskæftigelsesindsats for unge under 25 år m.v.
L 15 fastholdes med hensyn til
a. Udvidelse af ungdomsydelsesordningen til at omfatte de 20-årige
kontanthjælpsmodtagere. Der afsættes på årsbasis 90 mio. kr. hertil.
Det forudsættes, at kommunernes aktiveringstilbud i forbindelse med
ungdomsydelsesordningen er af god kvalitet. Tilbudet gives ud fra en
vurdering af de unges beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forudsætninger.
Tilbudet kan sammensættes som en kombination af beskæftigelse og
uddannelse i hele aktiveringsperioden. Kommunerne forudsættes at have et
fleksibelt beredskab. Dette indebærer, at kommunerne skal være opmærksomme på
at benytte alle bestående muligheder for beskæftigelse og uddannelse i
lovgivningen omkring aktivering af unge, herunder reglerne i lov om kommunal
beskæftigelsesindsats.
b. Skærpelse af indtægtskravet fra 3 måneder til 12 måneder ved fritagelse
fra den særlige ungeydelse. De 21-22-årige er undtaget fra denne regel,
indtil aktiveringspligten for de 21-24-årige iværksættes, jf. nedenfor.
Parterne er enige om, at der i efteråret 1991 skal søges gennemført en
pligt til aktivering af de 21-24-årige.
3. Fremrykning af uddannelsesydelse til unge under 25 år
L 20 ændres, således at bemyndigelsesbestemmelsen i lov om arbejdstilbud
til ledige udvides og herefter bliver følgende: »Arbejdsministeren kan
efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren bestemme, at
visse uddannelser ikke giver ret til uddannelsesydelse, samt at
uddannelsesydelsen ikke kan fås til visse uddannelsesaktiviteter i
forlængelse af afsluttede uddannelser.«
Baggrunden for ændringsforslaget er, at uddannelsesydelsen åbner mulighed
for utilsigtet brug af dagpengesystemet i forbindelse med de nye
bacheloruddannelser, idet bacheloruddannede i praksis vil have gode
muligheder for at tilrettelægge et forløb, hvor kandidatgraden tages på en
kombination af dagpenge og uddannelsesydelse.
En bachelorgrad opnås ved gennemførelse af de første 3 år af en
kandidatuddannelse. En bacheloruddannelse kan således være identisk med de
første 3 år af en kandidatuddannelse.
Eksempelvis kan nævnes, at de humanistiske og naturvidenskabelige
universitetsuddannelser nu er opdelt i en 3-årig bacheloruddannelse og en
2-årig overbygningsuddannelse, ligesom HA-uddannelsen, der er 1. del af cand.
merc., er at betragte som en bacheloruddannelse.
Bachelorgraden vil således være et naturligt tidspunkt, hvor den
studerende vil kunne forlade uddannelsen. Bacheloruddannelserne sigter
således dels mod beskæftigelse og dels mod fortsatte studier.
Inden arbejdsministeren udmønter bemyndigelsen, skal der være enighed
blandt forligspartierne, som ligeledes er enige om, at studerende, der har
afsluttet en del af deres uddannelse, ikke skal kunne bruge dagpengesystemet
som en slags sabbatordning, indtil studiet genoptages.
Aftaleperioden for dette punkt er frem til 1. januar 1993 samtidig med
udløbet af ATB/UTB-forliget i øvrigt.
4. Styrkelse af UTB-indsatsen
For resten af 1991 og 1992 afsættes i alt 80 mio. kr. til styrkelse af
UTB-indsatsen. Det eksisterende UTB/ATB-forlig udløber som aftalt 1. januar
1993.
5. En 21/2-årig rammeaftale for arbejdsformidlingen
For at styrke serviceniveauet over for de uddannelses- og arbejdssøgende
samt for at udbygge virksomhedskontakten indgås en 21/2-årig bevillingsaftale
om arbejdsformidlingen, hvor arbejdsformidlingen tilføres i alt 110 mio. kr.
i offentlige merudgifter.
Formålet med merbevillingen er at sikre, at arbejdsformidlingen på
effektiv vis kan medvirke i løsningen af arbejdsmarkedets strukturproblemer.
Pengene bruges bl.a. til at styrke indsatsen med hensyn til vejledning
m.v. og formidling af arbejde og uddannelse i forbindelse med
ATB/UTB-ordningen.
Med udgangspunkt i det personaleforbrug (1.733 årsværk), der er opført på
finansloven for 1991 (opgjort ved lønsum), holdes bemandingen uændret i 1992
og 1993, idet der dog kan korrigeres for sædvanlig produktivitet.
6. Udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne gennem øget
indtægtsfinansiering af aktiviteten
Som udbygning på eksisterende regler om indtægtsdækket virksomhed og
virksomhedstilpassede kurser indføres nye områder for indtægtsfinansieret
meraktivitet. Provenuet fra den øgede brug af indtægtsfinansiering af
uddannelsesaktiviteten bruges til etablering af yderligere uddannelsespladser
på arbejdsmarkedsuddannelserne samt administration.
L 19 fastholdes uændret, idet bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til:
a. Der indføres et afmeldegebyr på 2.000 kr. for virksomhedstilmeldte
kursister, der ikke er mødt frem på første kursusdag.
b. Virksomhedsbetaling på certifikatkurser. Gebyr på mellem 500 og 2.000
kr. pr. certifikat.
c. Supplerende betaling ved meget dyre kurser.
d. Der indføres ikke generel betaling på de kompetencegivende
arbejdsmarkedsuddannelser.
De nærmere regler vedrørende pkt. a-c drøftes med Uddannelsesrådet.
I forbindelse med ovennævnte gebyrer præciseres, at ledige fortsat efter
gældende regler kan deltage i disse kurser uden betaling.
7. Hjemsendelse
a. L 18's bestemmelser vedrørende hjemsendelse og kontigentnedsættelse
udgår. Dagpengeugen fastholdes på 6 dage, og hjemmelen til at afkræve
statistiske oplysninger til brug ved udarbejdelsen af
arbejdsløshedsstatistikken ajourføres.
b. Antallet af arbejdsgiverbetalte ledighedsdage udvides med 1 dag
pr. 1/7 1993.
c. For at lette arbejdsgiverne i forbindelse med det lovfæstede
udløb af den eksisterende overgangsordning pr. 1. juli 1991 videreføres
overgangsordningen med et loft på arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse, således at der maksimalt skal betales 8 gange i perioden
1. juli 1991-30. juni 1992.
Forligspartierne er enige om at søge etableret en forsikrings- eller
fondsordning med ikrafttræden 1. juli 1992, hvor staten indskyder 30 mio. kr.
i 1992 og 60 mio. kr. pr. år i 1993 og 1994.
Kan forsikrings- eller fondsordningen af tekniske eller andre årsager ikke
gennemføres, forlænges overgangsordningen med yderligere 8 gange fra 1. juli
1992 til 30. juni 1993. Pr. 1. juli 1993 udvides overgangsordningen i givet
fald til også at omfatte 2. ledighedsdag. Der indføres et fælles loft for 1.
og 2. ledighedsdag.
Det fælles loft indebærer, at arbejdsgiverne maksimalt skal betale 8
dagpengegodtgørelser i perioden 1. juli-31. december 1993 og 16
dagpengegodtgørelser i 1994. Herefter ophører overgangsordningen.
Arbejdsministeriet gennemfører en undersøgelse af virkninger af den nuværende
overgangsordning.
d. Beskæftigelseskravet i forbindelse med arbejdsgivernes
dagpengegodtgørelse for første ledighedsdag udvides fra 1 uge inden for de
sidste 4 uger hos samme arbejdsgiver til 2 uger pr. 1. juli 1991.
e. Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, stk. 1, at den
arbejdsløshedsforsikrede lønmodtager har et retskrav på
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren ved 1. ledighedsdag.
For at forbedre lønmodtagernes retssikkerhed i forbindelse med
udbetaling af dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren indføres en adgang til
at indbringe tvivlsspørgsmål for en administrativ myndighed under
Arbejdsministeriet. Der indføres samtidig et gebyr på 100 kr. for behandling
af sådanne sager, som efterfølgende betales af den part, der ikke får
medhold.
Der skabes lovhjemmel til at idømme bødestraf for arbejdsgivere, der ikke
opfylder deres forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse.
Den gældende bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, stk. 6,
der forudsætter, at parterne skal være enige om en fagretlig behandling,
erstattes med følgende bestemmelse: »Hvis ansættelsesforholdet er
reguleret ved kollektiv overenskomst, afgøres uoverensstemmelser om
dagpengegodtgørelse ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973
om Arbejdsretten.«
f. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 91 ændres, således at det sikres, at
lønmodtagerne modtager de fornødne lønoplysninger om arbejdstimer, udbetalt
løn m.v. til brug for arbejdsløshedskassernes dagpengeberegning. Ved
afskedigelse og hjemsendelse skal oplyses, om og hvor meget der er udbetalt i
arbejdsgivergodtgørelse, og hvis det ikke er tilfældet, skal grunden hertil
anføres.
Arbejdsgiverne pålægges fra 1. januar 1992 at give lønmodtagerne disse
oplysninger på en skriftlig erklæring, f.eks. på den sidste lønseddel.
De nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.
g. Medlemmer, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, har ret til dagpenge
fra a-kassen, hvis de i øvrigt opfylder betingelsen herfor.
h. Ved afskedigelser, hjemsendelser, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord og lignende, hvor ledigheden er på over 4 timer, betaler
arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til højeste dagpengebeløb for
en dag. Hvis ledigheden er på 4 timer eller derunder, betaler arbejdsgiveren
en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en
dag.
8. Supplerende dagpenge
L 18 ændres som følger:
a. Forslagets målgruppe er personer, der arbejder på fast nedsat tid eller
i turnusordninger, og svarer således til de grupper, der i dag omfattes af
78-ugers-reglen.
b. Bemyndigelsen i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvorefter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling
med Landsarbejdsnævnet fastsætter nærmere regler om, hvilke persongrupper der
er undtaget fra tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, opretholdes
uændret.
c. Den nuværende 78-ugers-regel i forbindelse med udbetaling af
supplerende dagpenge ændres til en 52-ugers-regel.
d. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge på fast
nedsat tid er bortfaldet, kan uden dagpengemæssige konsekvenser afvise at
overtage arbejde på mindre end 30 timer og er heller ikke pligtig til at være
aktivt arbejdssøgende til arbejde på mindre end 30 timer.
e. Ordningen er for så vidt angår dagpengeberettigelsen uændret og
indebærer bl.a., at når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i
sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til
nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30
timer i hver uge inden for 12 måneder.
f. Ledige, der har fået supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger,
vil efter periodens udløb have ret til uddannelsesydelse, arbejdstilbud,
uddannelsestilbud eller iværksætterydelse efter de almindelige regler i lov
om arbejdstilbud til ledige, det vil sige, at de særlige regler om ret til
arbejdstilbud efter 78-ugers-reglen bortfalder.
g. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er
bortfaldet, og som fortsætter med at arbejde på fast nedsat tid (uden
supplerende dagpenge), har ved ledighed uden karantæne ret til dagpenge som
fuldtidsforsikret på det hidtidige grundlag, forudsat at medlemmet er
tilmeldt AF som arbejdssøgende til arbejde på fuld tid.
h. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge
bortfalder, kan uden dagpengemæssige konsekvenser opsige arbejdet og modtage
dagpenge som fuldtidsforsikret.
i. Der bør tages hensyn til de medlemmer, der ved lovens ikrafttrædelse
har arbejde på nedsat tid i længere tid. Det sker ved, at forslaget omfatter
alle medlemmer på fast nedsatte dagpenge. Reglen om de 52 uger træder i kraft
1. juni 1991. Alle, der inden tidspunktet for aftalens indgåelse modtager
supplerende dagpenge på fast nedsat tid, fortsætter efter de eksisterende
regler, dvs. har ret til at modtage supplerende dagpenge i 78 uger inden for
2 år. Med hensyn til arbejdstilbud m.v. overgås der dog pr. 1. juli 1991 til
de nye regler.
j. Som led i den moderne personalepolitik i den offentlige sektor
tilstræbes det, at deltidsstillinger besættes med personer, der ønsker
deltidsarbejde.
Det henstilles kraftigt til arbejdsmarkedets parter - såvel i den
offentlige som den private sektor - forud for forhandlingerne af en ny
overenskomst i 1993, at der gennem omlægning opnås en stillingsstruktur på
arbejdsmarkedet, således at fuldtidsstillinger i videst muligt omfang
tilbydes personer, der ønsker fuldtidsjob, og deltidsstillinger i videst
muligt omfang udbydes til personer, der ønsker deltidsbeskæftigelse.
9. »Skæve uger«
Til et medlem, der er ledigt på grund af en af de i § 84, stk. 1, nævnte
situationer (afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave~ og tidsbestemt
akkord og lignende), ydes dagpenge fra arbejdsløshedskassen for den
pågældende uge med et beløb på 90 pct. af den maksimale dagpengesats.
Ved beregning af dagpenge til personer, der arbejder på fast nedsat tid
benyttes fortsat en sats på 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Det
henstilles til arbejdsløshedskasserne at være opmærksomme på at modvirke
eventuelt utilsigtet brug af den høje dagpengesats ved sagsbehandlingen af
dagpengekortet til personer, der arbejder på fast nedsat tid.
Ved dagpenge til dimittender anvendes 80 pct.-satsen ligeledes fortsat.
10. Oplæringsperiode
Arbejdsløshedsforsikringslovens arbejdskravsbetingelser ændres for
deltagere i beskæftigelsesprojekter, løntilskudsjob og revalideringsforløb
gennem indførelse af en oplæringsperiode. Det betyder, at de første 13 uger
af hver projektperiode tæller 0 pct. i relation til arbejdskravet
(26-ugers-reglen). Arbejdet i den efterfølgende projektperiode tæller 100
pct. i relation til arbejdskravet. Der skabes samtidig mulighed for, at
tilsvarende regler også vil gælde for arbejdsoptræning efter bistandslovens §
43, stk. 8.
Beskæftigelsen skal tælle 100 pct. i relation til optagelseskravet (300
timer inden for 10 uger). Forslaget får derfor ikke indflydelse på
deltagernes mulighed for at blive arbejdsløshedsforsikret, men alene på
muligheden for at opfylde arbejdskravsbetingelserne.
11. Ændring af rådighedsregler
L 18 ændres som følger:
a. For forsikrede medlemmer, der har været ledige i 12 måneder inden for
15 måneder, kan de pågældende anvises til rimeligt arbejde. Reglerne for
passende og rimeligt arbejde er i øvrigt uændret.
b. Der gennemføres en sidestilling af sanktionerne mellem anvist og
henvist arbejde i de tilfælde, hvor den ledige uden fyldestgørende grund
udebliver fra samtale med en arbejdsgiver.
Hvis medlemmet uden fyldestgørende grund 2 gange inden for 12 måneder har
afslået henvist arbejde, får medlemmet 2 ugers karantæne. Hvis
medlemmet 3 gange inden for 12 måneder har afslået henvist arbejde, skal der
statueres manglende rådighed.
Det skal samtidig sikres, at det henviste medlem har modtaget meddelelse
om henvisningen efter samme regler som i anvisningssituationen.
Arbejdsformidlingen kan i øvrigt - efterfølgende - foretage anvisninger til
konkret arbejde som efter gældende regler.
c. Skærpet arbejdskrav ved generhvervelse af dagpengeretten ved manglende
rådighed udgår.
Endvidere afskaffes jobsøgningsskemaerne.
12. Afskaffelse af tilskud til kompensation til arbejdsgivere for
udgifter til arbejdsskadeforsikring
Med halv virkning i 1991 og med fuld virkning i de følgende år afskaffes
tilskud til kompensation til arbejdsgivere for udgifter til
arbejdsskadeforsikring.
Afskaffelsen af tilskuddet berører ikke
arbejdsskadeforsikringslovgivningen i øvrigt.
13. Aftalens varighed
Parterne er enige om, at aftalen alene omfatter de områder, som er
specificeret i ovenstående aftaletekst. Hvor ikke andet er anført, gælder
aftalerne indtil udgangen af 1993.
På områder, som ikke er udtrykkeligt specificeret i aftaleteksten, står
parterne frit.
Ekstra tilgangspladser
Der er indgået aftale om følgende ekstra tilgangspladser
1990 1991 1992
-------------------------------------------------------------------
Fase 1
Samfundsvidenskabelige uddannelser 150 360 200
Handelsuddannelser 600 800 1.100
Humanistiske uddannelser 200 320 250
Sundhedsvidenskabelige uddannelser 0 20 20
Naturvidenskabelige uddannelser 50 400 330
Ingeniøruddannelser 0 0 0
Videregående tekniker 300 280 220
Datamatikere 100 100 100
Seminarieuddannelser 150 150 150
Pulje til garantikvotienter 900 - -
HTX 200 - -
-------------------------------------------------------------------
I alt Fase 1 2.650 2.430 2.370
Fase 2
Ungdomsuddannelser:
Erhvervsuddannelser - 1.500 1.500
Korte voksenforløb og
voksenlærlinge - 500 800
Særligt tilpassede forløb,
industriarb.udd. - 1.000 1.000
HHX - 500 500
HTX - 1.500 1.500
Videregående uddannelser:
Markedsøkonomer - 400 400
Videregående tekniker - 600 600
Læreruddannelsen - 180 380
Pædagoguddannelser - 320 320
Humanistiske uddannelser - 400 400
Samfundsvidenskabelige uddannelser - 200 200
Naturvidenskabelige uddannelser - 200 200
Sundhedsvidenskabelige udd. (læger) - 50 50
Pladser i udlandet - - 300
Sygeplejersker - 300 300
Øvrige områder:
Søfartsuddannelser - 75 470
-------------------------------------------------------------------
I alt 2.650 10.155 11.290
-------------------------------------------------------------------
Pladspulje til opfyldelse af
garantikvotienter, tilsagn om fri
adgang m.v. - ? -
Åben uddannelse* - (300) (2.000)
-------------------------------------------------------------------
* Antallet er skønnet. Den afsatte bevilling danner rammen for
antallet af pladser.
Udgifterne i 1991 og 1992 ved de aftalte kapacitetsudvidelser udgør
følgende:
Mio. kr. 1991 1992
-------------------------------------------------------------------
Fase 1
Videregående uddannelser 233 377
Fase 2
Ungdomsuddannelser:
Erhvervsuddannelser 106 138
Korte samt særligt tilpassede forløb (voksenlærl.
+ industriarb.) 37 93
Søfartsuddannelser (Industrimin.) 4 25
HHX 21 42
HTX 74 197
Videregående uddannelser:
Markedsøkonomer 20 45
Videregående tekniker 64 116
Læreruddannelsen 4 15
Pædagoguddannelser 6 20
Humanistiske uddannelser 5 17
Samfundsvidenskabelige uddannelser 4 14
Naturvidenskabelige uddannelser 18 30
Sundhedsvidenskabelige udd. (læger) 2 5
Pladser i udlandet 0 4
Åben uddannelse 1 18
Cand. merc. overbygning 14 18
Pladspulje 79 -
Arbejdsmarkedsuddannelser 75 198
-------------------------------------------------------------------
I alt 767 1.372
-------------------------------------------------------------------
Bilag 2
17. maj 1991
Udgiftsmæssige konsekvenser af aktivering og dagpengeforslag m.v.
1991 1992
Mio. kr. FL 91 Aftale FL 91 Aftale
------------------------------------------------------------------
1. Ekstra uddannelsespladser
a. Videregående uddannelser
fase 1 233 233 377 377
b. Produkt.skoler fase 1 200 200 - -*)
c. Friere adgang, erhvervs-
uddannelser inkl. søfarts-
uddannelser 275 110 362 163
d. Korte og særligt tilpassede
EU-forløb 37 37 93 93
e. Friere adgang, ungdomsud-
dannelser HHX og HTX 95 95 239 239
f. Friere adgang, videregående
uddannelser 127 138 301 302
g. Pladspulje - 79 -
h. Ekstrabevilling til AMU**) - 75 - 198
-----------------------------------------------------------------
Uddannelse i alt 967 967 1.372 1.372
2. Styrket beskæftigelsesindsats
(L 15)
a. Ungdomsydelsesordning 41 41 90 90
b. Skærpet indtægtskrav -50 -50 -90 -90
c. Aktivering 21-24 år - - 180 -
3. Fremrykning af uddannelses-
ydelse (L 20) -15 -15 -20 -20
4. Merbevilling til UTB - 80 - -
5. Arbejdsformidlingen (110
mio. kr. i alt 1991, 1992 og
1993) - 10 - 50
6. Udvidelse af AMU m.v. gennem
øget indtægtsfinansiering - - - -
AMU-godtgørelser i forbindelse
med øget indtægtsfinan-
siering**) 53 25 104 50
-----------------------------------------------------------------
I alt 1-6 996 1.058 1.636 1.452
-----------------------------------------------------------------
*) I henhold til aftalen af 18. maj 1990 om ungdomsydelse vil der blive
taget stiling til eventuelt behov for yderligere pladser i 1992 og
finansiering heraf, jf. drøftelser om finansloven for 1992.
) Den samlede merbevilling til arbejdsmarkedsuddannelserne bliver derfor
100 mio. kr. i 1991 og 248 mio. kr. i 1992, svarende til en
aktivitetsudvidelse på henholdsvis 2.080 kursusuger i 1991 og 4.960
kursusuger i 1992.
1991 1992
-----------------------------------------------------------------
Mio. kr. FL 91 Aftale FL 91 Aftale
-----------------------------------------------------------------
7. Hjemsendelse (L 18)
o. Kontingentnedsættelse 525 - 1.050 -
a. Udlig.fond & 5-dages-uge -775 - -1.550 -
b. 2. G-dag (fra 1993) - - - -
c. Overgangsordning - 30 - 60
d. Beskæftigelseskrav - 30 - 60
e. Klagesystem - 4 - 7
f. Dokumentation - - - -
h. Modulopdelt dagpengegodt-
gørelse (2 satser) - - - -
8. Supplerende dagpenge -175 -27 -350 -160
9. Skæve uger - 30 - 60
10. Oplæringsperiode -150 -75 -300 -300
11. Rådighedsregler
a. Rimeligt arbejde -3 -3 -5 -5
b. Henvisning/anvisning -8 -5 -10 -10
c. Rådighedskrav ved
generhvervelse -49 - -65 -
12. Bortfald af tilskud til
arbejdsgivernes udgifter til
arbejdsskadeforsikring - -545 - -1.090
-----------------------------------------------------------------
I alt 7-12 -635 -561 -1.230 -1.378
-----------------------------------------------------------------
Total 1-12 361 497 406 74
-----------------------------------------------------------------
Der ydes ikke DUT-kompensation til kommunerne i forbindelse med
ændringerne på dagpengeområdet.
Der var på finansloven indregnet en fortrængningseffekt på 475 mio. kr.
Den vurderes at ville være af samme størrelsesorden i aftalen.
Bilag 3
30. maj 1991
Disponering af puljemidler
1. Puljen på 75 mio. kr. i 1991 til arbejdsmarkedsuddannelser disponeres
snarest ved aktstykke. Den endelige disponering sker efter indstilling fra
Uddannelsesrådet.
Eventuelle merudgifter i 1991 på Undervisnings- og Forskningsministeriets
område modregnes i 1992-puljen. Mindreforbrug af puljemidlerne i 1991 kan
overføres til 1992.
2. Puljen på 198 mio. kr. vedrørende 1992 disponeres på følgende måde:
* Halvdelen af puljen (99 mio. kr.), der vedrører 1. halvår 1992,
disponeres i efteråret 1991 til arbejdsmarkedsuddannelser efter indstilling
fra Uddannelsesrådet.
* Den sidste halvdel af puljen disponeres senere, når der er skabt
fornøden klarhed over ressourceforbruget i Undervisnings- og
Forskningsministeriet.
3. Der udarbejdes snarest aktstykker om de øvrige aftalte beløb for 1991:
- 80 mio. kr. til UTB
- 10 mio. kr. til AF.
4. Med hensyn til Undervisnings- og Forskningsministeriets disponering
over puljer m.v. er der enighed om:
a) Videregående uddannelser
Undervisnings- og forskningsministeren kan på sædvanlig måde foretage
omdisponeringer med henblik på opfyldning inden for den aftalte
ressourceramme til videregående uddannelser. Af puljen afsættes midler til
videregående uddannelser med garantikvotienter, hvor søgningen overstiger det
udmeldte antal pladser.
b) Ungdomsuddannelser
Undervisningsministeren kan på sædvanlig måde foretage omdisponeringer
med henblik på opfyldning inden for den aftalte ressourceramme til
ungdomsuddannelser. Der er afsat yderligere 500 pladser til HHX (inkl. 1-årig
HHX) og 1.500 pladser til HTX til sikring af fri adgang for alle egnede.
Puljemidlerne afsættes til sikring af fri adgang til erhvervsuddannelserne.
Hvis der er behov for yderligere pladser ved HHX og HTX, kan midler fra
puljen afsættes hertil efter aftale mellem forligspartierne.
c) Mer-/mindreforbrug i øvrigt
Mer-/mindreforbrug i øvrigt i forbindelse med de aftalte pladser på
Undervisnings- og Forskningsministeriets område drøftes mellem
forligspartierne, når pladsfordelingen foreligger primo september 1991,
herunder om eventuelt frie midler skal anvendes til yderligere
uddannelsespladser på Undervisnings- og Forskningsministeriets område eller
overføres til arbejdsmarkedsuddannelserne.
d) Kriterier for fordeling af uddannelsespladserne
Parterne er enige om, at de ekstra uddannelsespladser fordeles på
grundlag af de uddannelsessøgendes ønsker og deres beskæftigelsesmuligheder.
Specielt vedrørende seminarieområdet er der enighed om følgende
fordelingskriterier (bortset fra generel »overbookning«):
Søgning
Lokalekapacitet
Lærerkapacitet
Geografisk balance.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 150 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF UNGDOMSYDELSE) NR L 150 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- 1989 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING NR L 115 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 17. august 1990
- 1996 BTL 230 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK NR L 230 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- 1988 BTL 17 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TIPNING OG LOV OM ELITEIDRÆTTENS FREMME (INDFØRELSE AF ET LOTTOSPIL) NR L 17 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1989 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNGDOMSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG DAGHØJSKOLER NR L 116 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- 1989 BTL 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNAL BESKÆFTIGELSESINDSATS NR L 52 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990