1990 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (BRUGERBETALING, GEBYR M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4.
december 1988 som ændret ved lov nr. 839 af 20. december 1989 og lov nr. 840
af 20. december 1989, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 2, 2. pkt. ophæves.
2. § 20, stk. 2, 2. pkt. ophæves.
3. § 33, stk. 2, 2. pkt. ophæves.
4. Efter Kap. 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Brugerbetaling, gebyr m.v.
§ 58 a. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
Uddannelsesrådet og undervisningsministeren fastsætte regler om
brugerbetaling, herunder om depositum og gebyr for deltagelse i uddannelser
efter kapitel 3, 4 og 5.
Stk.2. Indtægterne fra de i stk. 1 nævnte aktiviteter anvendes
efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af
foranstaltninger efter denne lov.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelserne
(Folketingstidende 1984-85, FF sp. 5079, 5551, 10618 og 10672; tillæg A, sp.
2789; tillæg B, sp. 1573; tillæg C, sp. 505), er bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988 som ændret ved lov nr. 839 af
20. december 1989 og lov nr. 840 af 20. december 1989.
Lovforslaget giver arbejdsministeren bemyndigelse til at fastsætte
brugerbetaling, herunder gebyr og depositum på hovedprogrammerne inden for
arbejdsmarkedsuddannelserne.
I rapport fra udvalget vedrørende effektivisering og nye
Læs alt
finansieringsmuligheder inden for AMU, Arbejdsministeriet, juni 1990 er der
beskrevet en række mulige modeller for brugerbetaling, herunder indførelse af
et afmeldegebyr.
Følgende modeller kan tænkes realiseret efter bemyndigelsen i lovforslaget
og efter forhandlinger med Uddannelsesrådet og undervisningsministeren:
1. Virksomhedsbetaling på certifikatkurser.
Forslaget indebærer, at der indføres virksomhedsbetaling på de
certifikatkurser, der er baseret på myndighedskrav.
Certifikatkrav kan paralleliseres med krav til andre nødvendige
produktionsfaktorer, f.eks. udstyrskrav i form af afskærmning, udsugning
etc., som det offentlige stiller for at mindske ulykkesrisiko, miljøskader
etc.
Virksomheder, der gør brug af arbejdskraft, hvor sådanne særlige
kvalifikationer er et myndighedskrav, må derfor selv betale en del af de
udgifter, der er forbundet med kursusdeltagelsen.
Det foreslås således, at der indføres en betalingsordning for
certifikatkurser, idet betalingskravet f.eks. fastsættes til et niveau på
1.500 kr. pr. uge.
2. Supplerende virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser.
Visse kurser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er meget dyre, og der
er tilbagevendende problemer med at afveje ambitionsniveau med dertil
forbundne omkostninger i udviklingsfasen, og senere at indprioritere de dyre
kurser.
Problemerne med meget udgiftskrævende ønsker vedrører især de videregående
kurser. Der kan tillige være afgrænsningsproblemer med hensyn til, hvilke
uddannelsesopgaver der bør tillægges arbejdsmarkedsuddannelserne som
plankursusaktivitet.
Det forudsættes efter forslaget, at alle faste udgifter som f.eks. husleje
og administration er omfattet af fuld tilskudsdækning. For så vidt angår de
kursusafhængige udgifter (lærerløn, materialeudgifter og udstyr)
opereres der med 3 niveauer:
I. Kursusafhængige udgifter, hvortil der ydes 100 pct. tilskud,
II. Udgifter, hvor omfanget af brugerbetaling fastsættes på baggrund af en
skønsmæssig vurdering,
III. Kursusafhængige udgifter, der udelukkende skal dækkes ved
virksomhedsbetaling.
3. Generel betaling for deltagelse i de kompetencegivende
arbejdsmarkedsuddannelser.
Der indføres en generel betaling for deltagelse på AMU-kurser inden for
hovedprogrammerne på 100 kr. om dagen (500 kr. om ugen) pr. deltager. Det
forudsættes, at ledige fortsat kan deltage uden betaling.
4. Afmeldegebyr.
Der indføres et afmeldegebyr på 2.000 kr., hvis virksomhedstilmeldte
kursister ikke er fremmødt på første kursusdag. Gebyret reduceres gradvist
ved afmelding tidligere end første kursusdag, og afmelding tidligere end en
måned før kursusstart er gebyrfrit. Et afmeldegebyr vil reducere problemet
med meget sene frameldinger og motivere til bedre uddannelsesplanlægning.
De 4 modeller har 2 hovedformål: at sikre, at AMU-uddannelserne kun
anvendes, hvor der er et reelt behov herfor, og at tilføre
arbejdsmarkedsuddannelserne yderligere midler og derved hæve
kursusaktiviteten og kursistgennemsstrømningen.
Formålet med lovforslaget er ikke at opnå besparelser, men at strække de
midler, der stilles til rådighed til AMU-kurser.
Provenuet ved indførelse af brugerbetaling og gebyr skal anvendes til
finansiering af udvidede aktiviteter inden for AMU. De forventede indtægter
ved medfinansieringsbidragene vil umiddelbart kunne anvendes til at
igangsætte yderligere aktiviteter, da statens tilskud til
skolerne/kursusiværksætterne ydes efter nettotilskudsprincippet (til
nettoudgifterne). Når indtægterne således anvendes til aktivitetsudvidelser,
vil der ikke ske ændringer i den eksisterende efterfinansiering gennem AUD af
nettoudgifterne til AMU-uddannelserne.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Det økonomiske provenu ved en øget anvendelse af brugerbetaling og
indførelse af et afmeldegebyr på de kompetencegivende
arbejdsmarkedsuddannelser kan kun angives skønsmæssigt, bl.a. fordi
betalingsordningernes adfærdsregulerende effekt ikke kan forudsiges. Hvis der
forudsættes det samme aktivitetsniveau som i 1990, forventes ved et økonomisk
overslag følgende provenu:
For at kunne foretage et skøn over, hvilket provenu indførelse af en
generel virksomhedsbetaling vil medføre, er det nødvendigt at opstille en
række forudsætninger.
I nedenstående regneeksempel er der taget udgangspunkt i:
a) et niveau for plankursusaktiviteten stort set svarende til den
forventede aktivitet i 1990:
Kap. III 18.500 plankursusuger
Kap.IV 7.400 plankursusuger
Kap.V 450 plankursusuger
b) en gennemsnitlig holdstørrelse på 10 på kap. III-området, og på 12 på
kap. IV og V-områderne.
c) en andel af virksomhedstilmeldte kursister på 50 pct. på kap.
III-området, 60 pct. på kap. IV-området og 70 pct. på kap. V-området.
Med disse forudsætninger kan det forventede provenu ved en generel
virksomhedsbetalingsordning angives til ca. 75 mill.kr.
Ved gennemførelse af et betalingskrav på certifikatkurser på 1.500 kr. pr.
uge opnås et provenu på 50 mill.kr. ved et samlet aktivitetsniveau på 5.000
kursusuger. (Provenuet udgør 1.000 kr. pr. elevuge, idet betalingen af de
første 500 kr. indgår i skønnet over generel brugerbetaling).
Ved gennemførelsen af forslaget om supplerende brugerbetaling ved meget
dyre kurser forudsættes det, at 90 % af de nu kendte kurser falder ind
under forslagets kategori I, dvs. der ikke er knyttet supplerende
brugerbetaling til disse kurser.
Provenuet ved gennemførelsen af forslaget skønnes helt løseligt at udgøre
et beløb i størrelsesordenen ca. 20 mill.kr.
Indførelse af et afmeldegebyr anslås skønsmæssigt at indbringe et provenu
på 10 mill.kr., idet det forudsættes, at afmeldegebyret er opbygget efter
nedenstående modelskitse:
Ikke fremmødt på 1. kursusdag 2.000 kr. uanset kursets længde.
Afmelding senere end 1 uge før kursusstart 1.000 kr.
Afmelding 1 uge - 1 måned før kursusstart 500 kr.
Afmeldegebyret indføres ikke for at forøge det offentliges provenu; men
for at motivere virksomhederne til bedre uddannelsesplanlægning og for at
sikre en mere hensigtsmæssig kursusafvikling.
Det samlede provenu ved gennemførelse af alle 4 forslag kan ialt løseligt
anslås til ca. 155 mill.kr.
De administrative omkostninger i forbindelse med gennemførelse af
lovforslaget anslås skønsmæssigt til 10 mill.kr.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 58 a
Bestemmelsen i § 58 a indeholder som noget nyt en bemyndigelse til
arbejdsministeren om fastsættelse af regler om brugerbetaling - herunder om
gebyr og depositum på de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser efter
forhandling med Uddannelsesrådet og undervisningsministeren. I de gældende
bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser har arbejdsministeren hjemmel
til at fastsætte regler, der pålægger deltagerne i de kompetencegivende
arbejdsmarkedsuddannelser et depositum.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (BETALING, GEBYR M.V.) Retsinformation · 11. juni 1991
- 1990 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. OG LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER M.V. (OPHÆVELSE AF REGLER OM ARBEJDSFORMIDLING M.V.) Retsinformation · 23. januar 1991
- 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Retsinformation · 2. juli 1993
- 1989 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER OG OPHÆVELSE AF LOV OM UDVANDRING (LIBERALISERING AF ARBEJDSFORMIDLINGEN, NEDLÆGGELSE AF KURSUSNÆVNET FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE OG INDFØRELSE AF BRUGERBETALING FOR VISSE AF AF'S YDELSER M.V.) Retsinformation · 25. januar 1990
- 1992 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION, AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER OG AF LOV OM EN ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESFOND (ATP-INDBETALING) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1990 BTL 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (BRUGERBETALING, GEBYR M.V.) NR L 19 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 21. august 1991