Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (BETALING, GEBYR M.V.)

1990/2 LSF 19Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4.

december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af

20. december 1989 og lov nr. 840 af 20. december 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 7, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

2. § 20, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

3. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Betaling, gebyr m.v.

§ 58 a. Arbejdsministeren kan med henblik på øget

indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten efter forhandling med

Uddannelsesrådet og undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler

om betaling, herunder om virksomhedsbetaling, depositum og gebyr for

deltagelse i uddannelser efter kapitel 3, 4 og 5.

Stk. 2. Indtægterne fra de i stk. 1 nævnte aktiviteter anvendes

efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af

foranstaltninger efter denne lov.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4.

december 1988 som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20.

december 1989 og lov nr. 840 af 20. december 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 7, stk. 2, 2. pkt. ophæves.

2. § 20, stk. 2, 2. pkt. ophæves.

3. § 33, stk. 2, 2. pkt. ophæves.

Læs alt

4. Efter Kap. 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Brugerbetaling, gebyr m.v.

§ 58 a. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

Uddannelsesrådet og undervisningsministeren fastsætte regler om

brugerbetaling, herunder om depositum og gebyr for deltagelse i uddannelser

efter kapitel 3, 4 og 5.

Stk.2. Indtægterne fra de i stk. 1 nævnte aktiviteter anvendes

efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af

foranstaltninger efter denne lov.

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelserne

(Folketingstidende 1984-85, FF sp. 5079, 5551, 10618 og 10672; tillæg A, sp.

2789; tillæg B, sp. 1573; tillæg C, sp. 505), er bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988 som ændret ved lov nr. 211 af

5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989 og lov nr. 840 af 20.

december 1989.

Lovforslaget giver arbejdsministeren bemyndigelse til at fastsætte

brugerbetaling, herunder gebyr og depositum på hovedprogrammerne inden for

arbejdsmarkedsuddannelserne.

I rapport fra udvalget vedrørende effektivisering og nye

finansieringsmuligheder inden for AMU, Arbejdsministeriet, juni 1990 er der

beskrevet en række mulige modeller for brugerbetaling, herunder indførelse af

et afmeldegebyr.

Følgende modeller kan tænkes realiseret efter bemyndigelsen i lovforslaget

og efter forhandlinger med Uddannelsesrådet og undervisningsministeren:

1. Virksomhedsbetaling på certifikatkurser.

Forslaget indebærer, at der indføres virksomhedsbetaling på de

certifikatkurser, der er baseret på myndighedskrav.

Certifikatkrav kan paralleliseres med krav til andre nødvendige

produktionsfaktorer, f.eks. udstyrskrav i form af afskærmning, udsugning

etc., som det offentlige stiller for at mindske ulykkesrisiko, miljøskader

etc.

Virksomheder, der gør brug af arbejdskraft, hvor sådanne særlige

kvalifikationer er et myndighedskrav, må derfor selv betale en del af de

udgifter, der er forbundet med kursusdeltagelsen.

Det foreslås således, at der indføres en betalingsordning for

certifikatkurser, idet betalingskravet f.eks. fastsættes til et niveau på

1.500 kr. pr. uge.

2. Supplerende virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser.

Visse kurser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er meget dyre, og der

er tilbagevendende problemer med at afveje ambitionsniveau med dertil

forbundne omkostninger i udviklingsfasen, og senere at indprioritere de dyre

kurser.

Problemerne med meget udgiftskrævende ønsker vedrører især de videregående

kurser. Der kan tillige være afgrænsningsproblemer med hensyn til, hvilke

uddannelsesopgaver der bør tillægges arbejdsmarkedsuddannelserne som

plankursusaktivitet.

Det forudsættes efter forslaget, at alle faste udgifter som f.eks. husleje

og administration er omfattet af fuld tilskudsdækning. For så vidt angår de

kursusafhængige udgifter (lærerløn, materialeudgifter og udstyr)

opereres der med 3 niveauer:

I. Kursusafhængige udgifter, hvortil der ydes 100 pct. tilskud,

II. Udgifter, hvor omfanget af brugerbetaling fastsættes på baggrund af en

skønsmæssig vurdering,

III. Kursusafhængige udgifter, der udelukkende skal dækkes ved

virksomhedsbetaling.

3. Generel betaling for deltagelse i de kompetencegivende

arbejdsmarkedsuddannelser.

Der indføres en generel betaling for deltagelse på AMU-kurser inden for

hovedprogrammerne på 100 kr. om dagen (500 kr. om ugen) pr. deltager. Det

forudsættes, at ledige fortsat kan deltage uden betaling.

4. Afmeldegebyr.

Der indføres et afmeldegebyr på 2.000 kr., hvis virksomhedstilmeldte

kursister ikke er fremmødt på første kursusdag. Gebyret reduceres gradvist

ved afmelding tidligere end første kursusdag, og afmelding tidligere end en

måned før kursusstart er gebyrfrit. Et afmeldegebyr vil reducere problemet

med meget sene frameldinger og motivere til bedre uddannelsesplanlægning.

De 4 modeller har 2 hovedformål: at sikre, at AMU-uddannelserne kun

anvendes, hvor der er et reelt behov herfor, og at tilføre

arbejdsmarkedsuddannelserne yderligere midler og derved hæve

kursusaktiviteten og kursistgennemsstrømningen.

Formålet med lovforslaget er ikke at opnå besparelser, men at strække de

midler, der stilles til rådighed til AMU-kurser.

Provenuet ved indførelse af brugerbetaling og gebyr skal anvendes til

finansiering af udvidede aktiviteter inden for AMU. De forventede indtægter

ved medfinansieringsbidragene vil umiddelbart kunne anvendes til at

igangsætte yderligere aktiviteter, da statens tilskud til

skolerne/kursusiværksætterne ydes efter nettotilskudsprincippet (til

nettoudgifterne). Når indtægterne således anvendes til aktivitetsudvidelser,

vil der ikke ske ændringer i den eksisterende efterfinansiering gennem AUD af

nettoudgifterne til AMU-uddannelserne.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Det økonomiske provenu ved en øget anvendelse af brugerbetaling og

indførelse af et afmeldegebyr på de kompetencegivende

arbejdsmarkedsuddannelser kan kun angives skønsmæssigt, bl.a. fordi

betalingsordningernes adfærdsregulerende effekt ikke kan forudsiges. Hvis der

forudsættes det samme aktivitetsniveau som i 1990, forventes ved et økonomisk

overslag følgende provenu:

For at kunne foretage et skøn over, hvilket provenu indførelse af en

generel virksomhedsbetaling vil medføre, er det nødvendigt at opstille en

række forudsætninger.

I nedenstående regneeksempel er der taget udgangspunkt i:

a) et niveau for plankursusaktiviteten stort set svarende til den

forventede aktivitet i 1990:

Kap. III 18.500 plankursusuger

Kap.IV 7.400 plankursusuger

Kap.V 450 plankursusuger

b) en gennemsnitlig holdstørrelse på 10 på kap. III-området, og på 12 på

kap. IV og V-områderne.

c) en andel af virksomhedstilmeldte kursister på 50 pct. på kap.

III-området, 60 pct. på kap. IV-området og 70 pct. på kap. V-området.

Med disse forudsætninger kan det forventede provenu ved en generel

virksomhedsbetalingsordning angives til ca. 75 mill.kr.

Ved gennemførelse af et betalingskrav på certifikatkurser på 1.500 kr. pr.

uge opnås et provenu på 50 mill.kr. ved et samlet aktivitetsniveau på 5.000

kursusuger. (Provenuet udgør 1.000 kr. pr. elevuge, idet betalingen af de

første 500 kr. indgår i skønnet over generel brugerbetaling).

Ved gennemførelsen af forslaget om supplerende brugerbetaling ved meget

dyre kurser forudsættes det, at 90 % af de nu kendte kurser falder ind

under forslagets kategori I, dvs. der ikke er knyttet supplerende

brugerbetaling til disse kurser.

Provenuet ved gennemførelsen af forslaget skønnes helt løseligt at udgøre

et beløb i størrelsesordenen ca. 20 mill.kr.

Indførelse af et afmeldegebyr anslås skønsmæssigt at indbringe et provenu

på 10 mill.kr., idet det forudsættes, at afmeldegebyret er opbygget efter

nedenstående modelskitse:

Ikke fremmødt på 1. kursusdag 2.000 kr. uanset kursets længde.

Afmelding senere end 1 uge før kursusstart 1.000 kr.

Afmelding 1 uge - 1 måned før kursusstart 500 kr.

Afmeldegebyret indføres ikke for at forøge det offentliges provenu; men

for at motivere virksomhederne til bedre uddannelsesplanlægning og for at

sikre en mere hensigtsmæssig kursusafvikling.

Det samlede provenu ved gennemførelse af alle 4 forslag kan ialt løseligt

anslås til ca. 155 mill.kr.

De administrative omkostninger i forbindelse med gennemførelse af

lovforslaget anslås skønsmæssigt til 10 mill.kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 58 a

Bestemmelsen i § 58 a indeholder som noget nyt en bemyndigelse til

arbejdsministeren om fastsættelse af regler om brugerbetaling - herunder om

gebyr og depositum på de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser efter

forhandling med Uddannelsesrådet og undervisningsministeren. I de gældende

bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser har arbejdsministeren hjemmel

til at fastsætte regler, der pålægger deltagerne i de kompetencegivende

arbejdsmarkedsuddannelser et depositum.

Efter 2. behandling den 29. maj 1991

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4.

december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af

20. december 1989 og lov nr. 840 af 20. december 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 7, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

2. § 20, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

3. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Betaling, gebyr m.v.

§ 58 a. Arbejdsministeren kan med henblik på øget

indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten efter forhandling med

Uddannelsesrådet og undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler

om betaling, herunder om virksomhedsbetaling, depositum og gebyr for

deltagelse i uddannelser efter kapitel 3, 4 og 5.

Stk. 2. Indtægterne fra de i stk. 1 nævnte aktiviteter anvendes

efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af

foranstaltninger efter denne lov.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter