Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 315 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING NR L 315 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 315Betænkning over lovforslagFolketinget9. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,

Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Socialrådgiverforening,

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark og

Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Socialministeren har over for udvalget oplyst følgende:

Udfaldsproblemet:

Ledige, som falder ud af dagpengesystemet, og som ikke er berettiget til

kontanthjælp, vil kunne modtage andre former for hjælp efter den sociale

lovgivning.

Ifølge bistandsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at yde rådgivning

og vejledning til personer med problemer.

Endvidere vil der kunne ydes hjælp til revalidering efter § 43, når en

person med nedsat erhvervsevne efter en konkret vurdering har brug for

revalideringshjælp for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hjælp til

revalidering er uafhængig af formueforhold og ægtefællens indtægter. Hjælpen

kan ydes til omskoling, optræning eller uddannelse. Det må formodes, at en

stor del af de personer, der falder ud af dagpengesystemet, vil være

berettiget hertil.

Endelig vil nogle af de personer, der »falder ud« efter 2.

delperiode, kunne ansøge om og være berettiget til førtidspension.

Betingelserne for at få førtidspension er, at erhvervsevnen er varigt nedsat,

Læs alt

og at det ikke er muligt at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan

forbedre erhvervsevnen. Inden der indstilles til pension, skal

revalideringsmulighederne være søgt afprøvet.

Ledige, som falder ud af dagpengesystemet, men som ikke er berettiget til

kontanthjælp, vil ikke kunne modtage tilbud om aktivering ifølge forslag til

lov om kommunal aktivering. Ovennævnte gruppe af ledige vil delvis være

omfattet af forslag til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik for så vidt

angår aktiveringsredskaberne, men ikke ydelserne og rettighederne.

Arbejdsministeriets satspulje ville kunne anvendes i forbindelse med at sikre

aktiveringstilbud til denne gruppe.

Notificering af lovforslaget i EF:

Lovforslaget indebærer mulighed for at yde økonomisk støtte til

virksomheder, der ansætter en ledig i enten jobtræning eller et særligt

tilrettelagt jobtræningsforløb. Desuden foreslås det, at det skal være muligt

at variere tilskudsperiodens længde ved individuel aftale for så vidt angår

jobtræning og såvel om tilskudsperiodens længde som om tilskuddets størrelse

i relation til særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.

EF-Kommissionen betragter som udgangspunkt sådanne støtteordninger for

omfattet af EØF-Traktatens regler om statsstøtte. Det betyder, at de danske

myndigheder er forpligtet til også at notificere disse

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvis sigte er at aktivere ledige.

EF-Kommissionen undersøger derefter, hvorvidt lovforslaget er i

overensstemmelse med Traktatens regler. Det er en forudsætning for lovens

ikræfttræden, at Kommissionens endelige godkendelse foreligger inden den 1.

januar 1994.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) har noteret sig, at de 6

forligspartier, KF, V, FP, CD, RV og KRF, opfatter ændringsforslag nr. 10 til

§ 15 som en udmøntning af aftalen om aktiveringsinitiativer af 8. maj 1992,

hvorefter oplæringsydelsen opretholdes uændret. De første 20 timers

aktivering vil dog altid skulle honoreres med oplæringsydelsens første trin,

dvs. med 50 kr. pr. time.

For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer ugentligt, vil

ydelsen blive beregnet efter de sædvanlige regler for oplæringsydelse, dvs.

med enten 50, 60 eller 67 kr. pr. time.

Mindretallet har samtidig noteret sig, at aftalen af 8. maj 1992 i øvrigt

fortsætter uændret.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) bekræfter indholdet i

udtalelsen ovenfor fra mindretallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres

og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) vedrørende udmøntningen af

aktiveringsforliget indgået mellem KF, V, FP, CD, RV og KRF.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

socialministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men vil stemme for det af socialministeren under nr. 10 stillede

ændringsforslag.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har

partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre

sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Mindretallet stemmer imod regeringens såkaldte arbejdsmarkedsreform, da

der ikke er tale om nogen reform. Det er en videreførelse af en

arbejdsmarkedspolitik, som har bidraget stærkt til at skabe de strukturelle

problemer på det danske arbejdsmarked, der er en medvirkende årsag til, at

ledigheden permanent har været helt uacceptabelt høj i en årrække.

Regeringens udspil trækker i den helt forkerte retning: Dagpengeniveauet

er alt for højt, og varigheden på over 9 år med mulighed for forlængelse er

hel uacceptabel.

Uafhængige eksperter har gentagne gange påpeget, at dagpengeydelserne og

den lange dagpengeperiode skal ændres for at nedbringe strukturledigheden.

Mindretallet er enig med den nye vismand, professor Torben Andersen, der i

Arbejdsgiveren af 8. juni 1993 skriver: »På ydelsessiden indebærer de

fremlagte lovforslag så godt som ingen realitetsændringer i forhold til det

hidtil gældende system. Med uændrede dagpengeydelser videreføres således de

impulser, der udgår fra dagpengesystemet til sammenpresning af lønstrukturen.

Dette har negative konsekvenser for beskæftigelsen og for fordelingen af

denne.«

Sådan som bruttoskatten er udformet, er det blevet en generel ekstraskat,

som mindretallet på enhver måde må tage afstand fra.

Mindretallet beklager også, at tanken om en decentral

arbejdsmarkedspolitik reelt er indholdsløs, når op imod 10 af de 12 mia. kr.

bruges centralt.

Selv om regeringen har taget nogle elementer fra KV-regeringens planer til

en reform af arbejdsmarkedet, har den desværre gjort dette ved at sætte dem

ind i en sammenhæng, som ikke skaber den nødvendige dynamik, der er

forudsætningen for varig fremgang i beskæftigelsen. I værste fald kan dens

kortsigtede løsninger stille sig i vejen for den langsigtede forbedring og

dermed gøre ondt værre.

Mindretallet frygter, at flere af regeringens elementer vil bidrage til at

forlænge den eksisterende arbejdsløshedskø.

Mindretallet vil derfor stemme imod regeringens forslag og i stedet

arbejde videre for en egentlig reform af arbejdsmarkedet og forsat tage de

nødvendige initiativer til en langsigtet forbedring.

Da socialministerens lovforslag indgår som en del af regeringens samlede

udspil til en skatte- og arbejdsmarkedsreform m.v., må mindretallet afvise

forslaget som helhed.

Specielt skal mindretallet dog ikke undlade særligt at fremhæve den

forringelse af ungdomsydelsesordningen, som de foreslåede ændrede

visitationsregler indebærer.

Mindretallet beklager dybt, at Rødkløverregeringen via dette lovforslag

vil gennemtvinge en sådan forringelse, oven i købet så kort tid efter, at der

i forbindelse med den i februar måned d.å. indgåede tillægsaftale til

aktiveringsforliget af 8. maj 1992 netop blev givet en midlertidig og

begrænset adgang til at dispensere fra tidsfristen.

Denne midlertidige dispensationsadgang blev gennemført for resten af

indeværende år med henblik på at afhjælpe det pukkelproblem, som nogle få

kommuner har. Ordningen har dårligt haft tid til at virke, hvorfor en

forlængelse endsige en udvidelse og permanentgørelse savner ethvert

erfaringsgrundlag.

Mindretallet stiller sig derfor uforstående over for regeringens

bevæggrunde til at gennemføre en permanent forringelse af

ungdomsydelsesordningen ved at forlænge visitationsperioden for unge

kontanthjælpsmodtagere, som jo netop har brug for at komme i gang så hurtigt

som muligt.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan

stemme for de af socialministeren under nr. 4, 5 og 15 stillede

ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at lov om kommunal aktivering skal ses i tæt

sammenhæng med arbejdsministerens forslag om aktivering.

Mindretallet modsætter sig ikke, at kontanthjælpsmodtagere får et tilbud

om arbejde, tværtimod. Men der skal så være tale om et tilbud, der forbedrer

den pågældendes sociale situation. Det mener mindretallet slet ikke sker

efter dette forslag.

Lovforslaget er stort set endt med at være et forslag, hvorefter

kontanthjælpsmodtageren skal arbejde for kontanthjælpen, uden at dette

medfører mulighed for at komme i a-kasse med deraf efterfølgende muligheder

for at kunne udnytte de arbejdsmarkedsordninger, der ligger heri.

Derved fastholdes den pågældende i kontanthjælpssystemet. Mindretallet er

af den mening, at kontanthjælpsmodtagerne skal støttes, så de kommer i en

forbedret uddannelses- og arbejdssituation.

Det sker ikke med dette lovforslag.

Mindretallet er af den mening, at kommunerne ikke kan fremskaffe alle de

tilbud, der nu skal til, i og med at alle kontanthjælpsmodtagere skal tvinges

ind under disse ordninger.

Mindretallet er også af den mening, at der fremover ikke vil blive udbudt

ret mange ordinære fuldtidsstillinger for ufaglærte i kommunerne, men at

disse vil blive fyldt op af kontanthjælpsmodtagere med arbejdstid og

lønvilkår, der ikke er overenskomstmæssig.

Af en lang række svar på spørgsmål fremgår det, at ud over at der vil

komme flere kontanthjælpsmodtagere fremover på grund af arbejdsministerens

forslag til ny dagpengelov, så vil der med dette lovforslag blive tale om

tusinder af mennesker, der skal leve af løsarbejde i et kontanthjælpssystem,

de ikke kan komme ud af igen.

Mindretallet har end ikke kunnet komme igennem med, at arbejde i

frivillige, kulturelle, humanitære og sociale organisationer m.v. kunne

betragtes som arbejde. Dette på trods af, at det vil blive meget svært ikke

mindst i store kommuner at finde beskæftigelse til både kontanthjælps- og

dagpengemodtagere.

Det skal tilføjes, at i sidste øjeblik lykkedes det KF, V og FP at

forringe vilkårene for de unge på ungdomsydelse ikke kun ved at fastholde

regeringen på ungdomsydelsesforliget, men direkte ved at få forringet

vilkårene for dem, der arbejder mere end 20 timer ugentligt i et

beskæftigelsesprojekt. Som oftest vil dette være unge forsørgere. Det finder

mindretallet er helt urimeligt.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan

stemme for de af socialministeren stillede ændringsforslag og bemærker i

øvrigt:

Lovforslaget giver intet incitament til at finde sig et lønnet arbejde og

giver dermed ikke noget incitament til at løse arbejdsløshedsproblemet. Det

bliver blot udskudt.

Borgerne har nu gennem mange år oplevet, at kommunerne ikke har været i

stand til at løse problemet. Det er på tide at erkende dette og så, i stedet

for at lade det være en offentlig opgave, lægge det over til et privat

initiativ, hvor der lægges vægt på, at de ledige skal have et incitament til

at finde sig et arbejde.

Lovforslaget er sikkert velment, men det er lappeløsninger på nogle

symptomer på problemer, der har oprindelse et helt andet sted.

I stedet for disse lappeløsninger skulle Folketinget hellere koncentrere

sig om at løse arbejdsløshedsproblemet. Det sker kun ved at samle kræfterne

om at gennemføre ærlige skattelettelser af markant størrelse, finansieret ved

store offentlige besparelser.

ÆndringsforslagAf socialministeren , tiltrådt af et flertal

(S, FP, CD, RV og KRF):

Til § 2 1) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Der henvises til de redskaber om aktivering, som er

nævnt i kapitel 3-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, i det omfang

disse redskaber ikke er reguleret ved denne lov eller den øvrige sociale

lovgivning.«

Til § 4 2) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Arbejdstiden i jobtræning fastsættes af kommunalbestyrelsen efter

aftale med arbejdsgiveren.«

Til § 5 3) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Arbejdstiden i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb fastsættes af

kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.«

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, FP, CD,

RV og KRF):

Til § 9 4) Stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Tilbudet skal påbegyndes senest efter en sammenhængende periode med

13 ugers kontanthjælp.«

5) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Deltager kontanthjælpsmodtageren i et vejlednings-

og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, forlænges perioden for

påbegyndelsen af tilbud om aktivering til op til 19 ugers kontanthjælp.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV

og KRF):

Til § 10 6) Stk. 1 affattes således:

»Tilbud om aktivering i form af ungdomsydelse skal være på mindst 20

timer om ugen og have en varighed på 6 måneder.«

Til § 12 7) 3. pkt. udgår, og i stedet indsættes som nye

punktummer:

»I handlingsplanen beskrives kontanthjælpsmodtagerens

beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i kontanthjælpsmodtagerens ønsker og

forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angives

tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske eller andre aktiviteter der kan

bidrage til opfyldelse af målet.«

Til § 14 8) I stk. 1 udgår 2. pkt., og i stedet

indsættes som nye punktummer:

»I jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81

kr. pr. time eksklusive feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres

procentuelt i overensstemmelse med reguleringen i de offentlige

lønskalaer.«

9) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år udbetales der

i jobtræning med 20 timer om ugen ungdomsydelse i form af lønnen efter stk.

1.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF):

Til § 15 10) § 15 affattes således:

»§ 15. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i

et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, udbetales

ungdomsydelse beregnet efter reglerne om kontanthjælp i lov om social

bistand, dog mindst med et beløb svarende til satsen for unge udeboende under

23 år.

Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et

særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, jf. § 5, udbetales en

oplæringsydelse, som i de første 20 timer om ugen udgør 52,20 kr. pr. time.

Stk. 3. For timer ud over 20 timer om ugen udgør oplæringsydelsen

for kontanthjælpsmodtagere under 23 år følgende:

1) Første gang en modtager deltager i et særligt tilrettelagt

jobtræningsforløb, 52,20 kr. pr. time,

2) anden gang en modtager deltager i et særligt tilrettelagt

jobtræningsforløb, 62,65 kr. pr. time, hvis der kan fremvises et

oplæringsbevis, jf. stk. 7, og

3) tredje og efterfølgende gange en modtager deltager i et særligt

tilrettelagt jobtræningsforløb, 69,95 kr. pr. time, hvis der kan fremvises et

oplæringsbevis, jf. stk. 7.

Stk. 4. For timer ud over 20 timer om ugen udgør oplæringsydelsen

for 23-24 årige kontanthjælpsmodtagere 69,95 kr. pr. time.

Stk. 5. Ud over oplæringsydelsen efter stk. 2-4 ydes, jf. § 01, et

tillæg, der svarer til det beløb, hvormed den kontanthjælp, som den unge

ville have været berettiget til, overstiger oplæringsydelsen.

Stk. 6. Den i stk. 2-4 nævnte ydelse reguleres en gang årlig den

1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 7. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et særligt

tilrettelagt jobtræningsforløb, udstedes der et oplæringsbevis, hvis der

anmodes herom. Oplæringsbeviset skal indeholde oplysninger om, hvilke

kvalifikationer kontanthjælpsmodtageren har opnået i jobtræningsforløbet.

Stk. 8. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

oplæringsydelse og oplæringsbevis.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV

og KRF):

Til § 16 11) Stk. 2, 2. pkt., udgår.

Ny paragraf 12) Efter § 16 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Ydelser i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb

efter § 15 og § 16 kan efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget ikke overstige

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ville modtageren være berettiget til

en højere ydelse efter reglerne om kontanthjælp i lov om social bistand, ydes

et tillæg svarende til forskellen. Overstiger kontanthjælpen i øvrigt

oplæringsydelsen, jf. § 15, stk. 2 eller stk. 3 og 4, eller projektydelsen

efter § 16, stk. 2, ydes ligeledes et tillæg svarende til forskellen.«

Ny paragraf 13) Efter § 17 indsættes som ny paragraf:

»§ 02. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i

et tilbud om aktivering efter kapitel 3 inden 3 måneder efter udløbet af en

aktiveringsperiode med ungdomsydelse, udbetales der løn, oplæringsydelse

eller kontanthjælp i overensstemmelse med reglerne i § 14, § 15 og § 17, stk.

1.«

Til § 22 14) Stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»Det samme gælder kommunens udgifter til løntilskud i tilbud om

aktivering med 20 timer om ugen, udgifter til oplæringsydelse efter § 15,

stk. 2, og udgifter til oplæringsydelse efter § 15, stk. 3 og 4, dog højst

med et beløb svarende til den kontanthjælp, den unge ellers ville være

berettiget til.«

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, FP, CD,

RV og KRF):

15) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. I tilbud om aktivering af kontanthjælpsmodtagere,

der er fyldt 25 år, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til

aktiveringsydelse.

Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til

tillæg efter § 01.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Til § 24Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP,

CD, RV og KRF):

16) Stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) Aktivering ud over 20 timer om ugen af kontanthjælpsmodtagere

under 25 år, jf. § 14, stk. 2, og udgifter til oplæringsydelse efter § 15,

stk. 3 og 4, der overstiger et beløb svarende til den kontanthjælp, den unge

ellers ville være berettiget til.«

17) I stk. 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Godtgørelse efter § 18.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at der i lovforslaget indsættes en henvisning til

bestemmelserne om de forskellige aktiveringsredskaber i kapitel 3-10 i det af

arbejdsministeren fremsatte lovforslag L 272 om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik. Med ændringsforslaget fremhæves det således, at de

aktiveringsredskaber, der for kontanthjælpsmodtagere er beskrevet i

lovforslaget om kommunal aktivering, skal ses i sammenhæng med redskaberne i

L 272.

Til nr. 2 og 3 Med ændringsforslagene tydeliggøres det, at fastsættelse af

arbejdstidens længde sker efter aftale med arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen ikke selv er arbejdsgiver i jobtræningen eller i det

særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.

Til nr. 4 og 5 Det indgår i regeringens aftale med Kommunernes

Landsforening om kommunernes økonomi i 1994 og 1995, at regeringen fremsætter

forslag om, at visitationsperioden for ungdomsydelse udgør 13 uger for alle.

Det er herved en forudsætning, at kommunerne bestræber sig på at yde tilbud

så tidligt som muligt.

Ændringsforslagene medfører, at kommunerne får større frihed til også for

unge under 21 år at afgøre, hvornår tilbudet skal afgives inden for de første

13 uger. Kommunerne gives hermed bedre muligheder for at anvende ressourcer

på den svage gruppe af unge under 21 år frem for at bruge ressourcer på unge,

som alligevel ville finde beskæftigelse eller gå i gang med en uddannelse

inden for de første 13 uger.

Det skønnes, at forlængelsen af visitationsperioden fra 6 til 13 uger

medfører, at 6.700 færre personer bliver aktiveret i ungdomsydelsen,

sammenlignet med lovforslaget, i et normalår. Herved opstår en besparelse

svarende til driftsudgifterne ved aktivering, medens de samlede

forsørgelsesudgifter skønnes at være uændrede. Den samlede offentlige

besparelse udgør 24 mio. kr. i 1994 og 28 mio. kr. i 1995 og de følgende år

(1994 PL-niveau).

Til nr. 6 Formålet med ændringsforslaget er at tydeliggøre indholdet af

kommunernes pligtmæssige ungdomsydelsestilbud for så vidt angår tilbudets

omfang og varighed, dvs. en ugentlig arbejdstid på mindst 20 timer og en

varighed på 6 måneder. Kommunerne kan dog vælge at give tilbud af en længere

varighed end 6 måneder. Der vil i så fald være tale om tilbud, der rækker ud

over det pligtmæssige tilbud.

Til nr. 7 Ændringsforslaget har til formål at tydeliggøre, at der ved

udarbejdelse af den individuelle handlingsplan ud over hensyntagen til

kontanthjælpsmodtagerens ønsker og forudsætninger også skal lægges vægt på,

hvilke arbejdsmarkedspolitiske eller andre aktiviteter der kan bidrage til

opfyldelse af beskæftigelsesmålsætningen. Ved udarbejdelse af handlingsplanen

forudsættes det, at der mellem kommunen og kontanthjælpsmodtageren kan opnås

enighed om, hvilke elementer der skal indgå i planen.

Til nr. 8 Ændringsforslaget vedrører bestemmelser, der er indeholdt i

såvel dette lovforslag som i L 272 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. For at

sikre overensstemmelse mellem de to lovforslag stilles det teknisk prægede

ændringsforslag som en konsekvens af de samtidig af arbejdsministeren

stillede ændringsforslag til L 272.

Til nr. 9 Med ændringsforslaget sker der en begrebsmæssig tydeliggørelse

af ungdomsydelsen som den ydelse, der udbetales som løn i jobtræning med 20

timer om ugen. Med forslaget præciseres sammenhængen med refusionsreglen i §

22, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunen ved tilbud om jobtræning får

refunderet 50 pct. af udgiften til løntilskud, når der er tale om tilbud med

20 timer om ugen.

Til nr. 10 I tilknytning til aftale af 8. maj 1992 om aktivering mellem

Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre,

Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet er der

enighed om, at oplæringsydelsen opretholdes, dog således at de første 20

timers aktivering altid vil blive honoreret med oplæringsydelsens 1. trin,

52,20 kr. i timen. For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer

ugentligt, vil ydelsen blive beregnet efter sædvanlige regler om

oplæringsydelse, dvs. med enten 52,20, 62,65 eller 69,95 kr. i timen. De

angivne satser er de gældende satser, 50, 60 og 67 kr. pr. time i niveau 1.

april 1993 reguleret til niveau 1. januar 1994.

Med forslaget bestemmes, at unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der

deltager i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, modtager en

oplæringsydelse.

Oplæringsydelsen til kontanthjælpsmodtagere under 23 år vil således pr. 1.

januar 1994 udgøre 52,20 kr. pr. time, første gang pågældende aktiveres i et

særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 62,65 kr. pr. time anden gang, og

69,95 kr. pr. time tredje og følgende gange, pågældende aktiveres i et

særligt tilrettelagt jobtræningsforløb. De første 20 timers aktivering vil

dog altid blive honoreret med oplæringsydelsens 1. trin, 52,20 kr. pr. time.

For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer ugentligt, beregnes

ydelsen efter ovennævnte satser.

For 23-24-årige kontanthjælpsmodtagere udgør oplæringsydelsen ligeledes

52,20 kr. pr. time for de første 20 timers beskæftigelse om ugen; for timer

herudover ydes 69,95 kr. pr. time ved aktivering i særligt tilrettelagte

jobtræningsforløb.

Det følger af stk. 2, at arbejdstiden er 20 timer om ugen, når

kontanthjælpsmodtagere som led i ungdomsydelsen aktiveres i særligt

tilrettelagte jobtræningsforløb. Kommunen kan, hvis den ønsker det, give

tilbud om flere timers aktivering.

Såfremt den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til,

overstiger oplæringsydelsen beregnet på grundlag af beskæftigelse i 20 timer

eller flere timer ugentligt, ydes der et tillæg, der svarer til forskellen.

Økonomiske konsekvenser.

Ændringsforslaget indebærer, at der til de aktiverede

kontanthjælpsmodtagere i jobtræningsforløb udbetales en fast

bruttogrundydelse, men i de tilfælde, hvor kontanthjælpen overstiger

bruttogrundydelsen, udbetales der et tillæg svarende til differencen.

Dette betyder, at ydelsesniveauet i de fleste tilfælde vil svare til det

niveau, der var forudsat i det oprindelige forslag.

For unge under 23 år, der får kontanthjælpen udmålt efter de særlige

unge-regler, indebærer forslaget imidlertid et højere ydelsesniveau, fordi

bruttoydelsen er højere end ydelsen efter unge-reglerne i det oprindelige

forslag.

Isoleret set indebærer den lidt højere sats til de unge en merudgift i

forhold til det oprindelige forslag på ca. 14 mio. kr. i 1994 og ca. 16 mio.

kr. i 1995 (PL 1994).

Da oplæringsydelsen imidlertid samtidig berettiger til udbetaling af

feriepenge, indebærer forslaget en yderligere merudgift på ca. 29 mio. kr. i

hvert af årene, men det antages, at størstedelen af denne udgift vil blive

modsvaret af en kontanthjælpsbesparelse i ferieperioden.

Til nr. 11 og 12 Med ændringsforslagene sikres det, at ydelserne i særligt

tilrettelagte jobtræningsforløb, dvs. oplæringsydelse, aktiveringsydelse og

projektydelse, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget ikke kan overstige

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Bestemmelsen sikrer endvidere ved

ydelse af tillæg, at deltagerne samlet mindst får udbetalt et beløb, der

svarer til den kontanthjælp, de ellers ville være berettiget til.

Til nr. 13 Ændringsforslaget er redaktionelt og stilles i konsekvens af

ændringsforslaget ovenfor til § 15.

Til nr. 14 Ændringsforslaget bevirker, at kommunerne får 50 pct.'s

refusion af udgifterne til aktivering i 20 timer ugentligt i løntilskud (§

14, stk. 2) og i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb (§ 15, stk. 2). Hvis

kommunen tilbyder beskæftigelse i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb i

mere end 20 timer ugentligt (§ 15, stk. 3 og 4), kan kommunen ligeledes få 50

pct.'s refusion for udgifterne til oplæringsydelsen, dog højst med et beløb

svarende til den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til.

Ikke refusionsberettigede udgifter kan kommunen afholde af puljebeløbene, jf.

ændringsforslaget nedenfor til § 24.

Til nr. 15 Ændringsforslaget har til hensigt at tydeliggøre, at kommunerne

får refunderet 50 pct. af udgiften til aktiveringsydelse i form af

kontanthjælpen. Der anvendes således den samme refusionsregel som for

kommunernes udgifter til ungdomsydelse i form af kontanthjælp, jf. forslagets

§ 22, stk. 1.

Til nr. 16 Det præciseres, at har kommunen udgifter til aktivering ud over

20 timer om ugen af kontanthjælpsmodtagere under 25 år ved løntilskud eller i

særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, kan disse udgifter afholdes af

puljebeløbet.

Til nr. 17 I bemærkningerne til lovforslaget er det nævnt, at kommunerne

har mulighed for at finansiere udgifter til godtgørelse efter § 18 af

puljemidlerne. Dette foreslås præciseret ved at indsætte en bestemmelse herom

i selve loven.

Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S)

Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. (fungerende formand) Lilli

Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl

(KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V)

Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne

Nielsen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 22:

Ministeren bedes oplyse, om der i ungdomsydelsesordningen er en pligt for

den unge til at tage imod et aktivitetstilbud, og at ungdomsydelsen kan

tilbageholdes til unge, der afslår at tage mod et aktivitetstilbud i

ungdomsydelsesordningen.

Svar:

Den unge i ungdomsydelsesordningen har som andre kontanthjælpsmodtagere

pligt til at tage imod et aktiveringstilbud, jf. § 40 i bistandsloven.

Hvis en ung i ungdomsydelsesordningen afviser at tage imod et tilbud om

aktivering, kan kommunen stoppe udbetalingen af ungdomsydelsen, såfremt

tilbudet stadig står åbent. Udbetalingen af ungdomsydelsen skal genoptages,

hvis pågældende tager imod det foreliggende tilbud, eller hvis tilbudet ikke

længere står åbent. I sidstnævnte tilfælde vil fremtidig hjælp blive ydet med

tilbagebetalingspligt.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets

spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Der er af socialministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Socialministeren har over for udvalget oplyst følgende vedrørende

spørgsmålet om anke af aktiveringstilbud, der blev rejst under 2. behandling:

1) Regler:

Ifølge lovforslagets § 2 har kommunalbestyrelsen ansvaret for tilbudene om

aktiverende foranstaltninger, der kan gives til kontanthjælpsmodtagere. Det

skal tilstræbes, at kontanthjælpsmodtagerne får flere tilbud at vælge

imellem.

Efter lovforslagets § 20 træffer kommunalbestyrelsen beslutning om

konsekvenserne for kontanthjælpsmodtagerens ret til udbetaling af

kontanthjælp efter reglerne i lov om social bistand, hvis et tilbud om

aktivering afslås af pågældende. Denne afgørelse kan indbringes for de

almindelige klageinstanser, jf. lovforslagets § 21, stk. 1, (efter afstemning

ved 2. behandling § 23, stk. 1).

Efter lovforslagets § 21, stk. 1, (§ 23, stk. 1) kan kommunalbestyrelsens

afgørelse om, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager er berettiget til tilbud om

aktivering, ligeledes indbringes for det sociale ankenævn efter de

almindelige klageregler i bistandsloven.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om indholdet af tilbud som en realisering

eller en udførelse af kommunalbestyrelsens afgørelse om, at en

kontanthjælpsmodtager er berettiget til tilbud om aktivering, kan derimod

ikke indbringes for det almindelige klagesystem, jf. lovforslagets § 21, stk.

2. (§ 23, stk. 1).

Dette indebærer, at en kontanthjælpsmodtager, der afslår et tilbud om

aktivering, vil kunne indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse om

berettigelsen til kontanthjælp for de almindelige klageinstanser.

Sagen bedømmes efter bestemmelsen i bistandslovens § 40, hvorefter ydelsen

af hjælpen forudsætter, at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om

arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Klageinstansen vil herunder kunne tage stilling til rimeligheden af begge

typer tilbud i forhold til den enkelte kontanthjælpsmodtager og dennes

situation.

Hvorvidt et tilbud kan anses for rimeligt, afhænger af en konkret

vurdering af den pågældendes kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt,

sammenholdt med tilbudets art og omfang, herunder også en vurdering af løn-

og ansættelsesvilkår.

Indholdet af tilbudet efter lovforslagets § 2 skal så vidt muligt

tilpasses kontanthjælpsmodtagerens behov og ønsker ud fra de muligheder, som

den enkelte kommune har for at tilbyde en bredere vifte af tilbud.

Det er forudsat, at kommunen i denne forbindelse drøfter tilbudet med

kontanthjælpsmodtageren. Denne drøftelse skal efter de almindelige regler i

bistandslovens §§ 28 og 29 om rådgivning og vejledning foretages af personer,

der i kraft af uddannelse eller anden sagkundskab har særlige forudsætninger.

Hvis kommunen finder, at tilbudet, der skal gives, bør være et andet end

ønsket af kontanthjælpsmodtageren, skal reglerne i forvaltningslovens kapitel

5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse anvendes.

Dette betyder bl.a., at kontanthjælpsmodtageren skal have mulighed for at

udtale sig om tilbudets indhold og få en begrundelse for afgørelsen.

2) Kommentar:

De allerede eksisterende regler tilsigter netop, at valget af tilbud sker

i tæt samarbejde med kontanthjælpsmodtageren. Socialministeriet vil ved

udarbejdelse af vejledning til loven specielt henlede kommunernes

opmærksomhed på nødvendigheden af et tæt samarbejde om indholdet af tilbudet.

De tanker, der ligger bag forslaget om udarbejdelse af en redegørelse, når

kontanthjælpsmodtageren afslår et tilbud, vil indgå i vejledningen.

Herudover vil Socialministeriet i øvrigt i løbet af efteråret gennemgå

bistandslovens klageregler særligt med henblik på en vurdering af

klageadgangen vedrørende de kommunale myndigheders afgørelser. Heri vil også

indgå klageadgangen efter lovforslaget samt spørgsmålet om en redegørelse,

før der træffes beslutning om konsekvenserne af et afslag på et tilbud om

aktivering.

Et mindretal (Det Konservative Folkeparti, Venstres og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) er stærkt utilfreds med, at der i den sidste fase af

såvel forhandlingerne som udvalgsarbejdet med lovforslaget er kommet nye,

ændrede og undertiden selvmodsigende oplysninger om den beregningsmæssige og

tekniske sammenhæng i lovforslaget og specielt i forbindelse med udformningen

af § 15. Derfor finder mindretallet anledning til at understrege, at den

beregningsmæssige og tekniske udformning af § 15 vedrørende oplæringslydelsen

alene er regeringens og socialministerens ansvar.

Mindretallet noterer, at det ikke er lykkedes at få sammenhængende

oplysninger om de økonomiske beregninger.

Mindretallet tager til efterretning, at ministeren har garanteret, at den

samlede økonomiske virkning er, at alle unge under 25 år på kontanthjælp

honoreres med 50 kr. pr. time i de første 20 aktiveringstimer, og at

aktiveringstimer ud over de første 20 honoreres i henhold til

oplæringsydelsens tre trin (50, 60 og 67 kr. pr. time ekskl. satsregulering),

jf. aktiveringsforliget af 8. maj 1992.

Mindretallet vil holde ministeren fast på, at ovenstående politiske

aftaler rent faktisk også bliver virkningen af den valgte tekniske løsning.

Herefter indstillet et flertal (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse og vil ved 3. behandling

stemme for det af mindretallet under nr. 8 stillede ændringsforslag.

Mindretallet er stærkt utilfreds med de oplysninger, som socialministeren

er kommet med under samråd samt i svar på udvalgsspørgsmål vedrørende gruppen

af ung på ungdomsydelse.

Mindretallet finder ikke, at det er lykkedes at få fyldestgørende

oplysninger om økonomiske beregninger.

Mindretallet finder det grotesk, at en socialdemokratisk socialminister

forhandler sig til yderligere forringelser for kontanthjælpsmodtagere på

ungdomsydelse, der arbejder 37 timer om ugen. Dette har de tidligere efter

det gamle forlig fået ca. 1.000 kr. mere om måneden for.

Mindretallet indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse, kan ikke stemme for det af

mindretallet under nr. 8 stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling

redegøre for sin stilling til de af ministeren under nr. 1-7 stillede

ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf socialministeren, tiltrådt af et flertal

(S, RV, CD og KRF):

Til § 15 1) I stk. 2 ændres »52,20 kr.« til:

»49,80 kr.«

2) I stk. 3, nr. 1, ændres »52,20 kr.« til:

»49,80 kr.«

3) I stk. 3, nr. 2, ændres »62,65 kr.« til:

»59,75 kr.«

4) I stk. 3, nr. 3, ændres »69,95 kr.« til:

»66,70 kr.«

5) I stk. 4 ændres »69,95 kr.« til: »66,70

kr.«

Til § 16 6) I stk. 2 ændres »projektydelsen pr.

time« til: »en projektydelse pr. time, jf. § 23, stk. 1, i lov om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik«.

Til § 20 7) I stk. 1, 2. pkt., ændres »alene

ungdomsydelse« til: »oplæringsydelse«.

Af et mindretal (SF):

Til § 22 8) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 3. Afslår en kontanthjælpsmodtager at deltage i et

tilbud om aktivering efter kapitel 3, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe

beslutning om konsekvenserne for pågældende heraf, før der er udarbejdet en

redegørelse, hvori såvel kontanthjælpsmodtageren som tilbudsgiveren udtaler

sig om tilbudets indhold og begrundelsen for nægtelsen og overvejer

alternative tilbud.«

Bemærkninger

Til nr. 1-5 De i § 15 fastsatte satser for oplæringsydelsen er angivet

under forudsætning af, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af

oplæringsydelsen. Oplæringsydelsen må imidlertid ses i sammenhæng med

reglerne om kontanthjælp. Det er derfor vurderet, at der ikke skal betales

arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen. Timesatserne pr. 1. april 1993, 50,

60 og 67 kr., foreslås derfor med virkning fra den 1. januar 1994 nedsat i

overensstemmelse med øvrige ydelser, der ikke er omfattet af

arbejdsmarkedsbidrag.

De lidt lavere satser indebærer isoleret set i forhold til det oprindelige

lovforslag en merudgift på ca. 3 mio. kr. (PL 1994). Hertil kommer udgifter

til feriepenge, hvor det antages, at størstedelen af denne udgift vil blive

modsvaret af en kontanthjælpsbesparelse i ferieperioden.

Til nr. 6 Ændringsforslaget er redaktionelt.

Til nr. 7 Ændringsforslaget stilles i konsekvens af det ved 2. behandling

vedtagne forslag om ny affattelse af lovforslagets § 15. I det oprindelig

fremsatte lovforslag var det i § 15 foreslået, at der til

kontanthjælpsmodtagere under 25 år i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb

skulle udbetales ungdomsydelse i form af kontanthjælp for de første 20 timer

om ugen. Indeholdt tilbudet mere end 20 timer om ugen, skulle der for de

overskydende timer udbetales en projektydelse pr. time. Med den nye

affattelse af § 15 skal der kun udbetales een ydelse, nemlig oplæringsydelse

i alle aktiveringstimer, og det foreslås derfor, at kommunerne får mulighed

for at udbetale godtgørelsen på op til 1.000 kr. månedlig til unge, der

aktiveres med oplæringsydelsen.

Til nr. 8 Der skal være mulighed for en kontanthjælpsmodtager til at

udtale sig om sin sag, før vedkommende kan fratages kontanthjælp.

Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S)

Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. (fungerende formand) Lilli

Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl

(KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V)

Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne

Nielsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

A. Ministeren bedes redegøre for den økonomiske sammenhæng mellem det

oprindelige lovforslag, det vedtagne ændringsforslag nr. 10 til § 15 og de

stillede ændringsforslag i tillægsbetænkningen.

B. Bliver der tale om garanti for, at ingen kan få mindre udbetalt i

kontanthjælp end efter nugældende lovgrundlag?

C. Er det korrekt, at efter vedtagelsen af ændringsforslagene ved 2.

behandling mister unge, der får 37 timers aktivering, 1.000 kr. om måneden i

forhold til det oprindelige forslag?

Ad samrådsspørgsmål A og B: Både i det oprindelige forslag, i det

ændringsforslag, der blev vedtaget ved 2. behandling, og i det nu stillede

ændringsforslag forudsættes det, at de aktiverede mindst får udbetalt et

beløb, der svarer til den kontanthjælp, vedkommende ellers ville have fået

udbetalt.

Dette betyder, at ydelsesniveauet for alle aktiverede mindst bliver

kontanthjælpen - udmålt efter de fremtidige regler - i alle tre forslag.

I det ændringsforslag, der blev vedtaget ved 2. behandling,

indførtes en oplæringsydelse, der beregnes som 20 timerx52,20 kr./time. Pr.

måned udgør dette beløb i 1994-niveau 4.524 kr., og dette beløb bliver

således ungdomsydelsens minimumsbeløb.

I det oprindelige forslag forudsattes det imidlertid, at unge

kontanthjælpsmodtagere under 23 år, der ikke har forsørgerbyrder og ikke har

haft hidtidige indtægter af betydning, skulle aktiveres med kontanthjælp

efter satsen for unge udeboende, hvilket i 1994-niveau svarer til en

bruttoydelse på 4.251 kr./md. Dette beløb er således lavere end den

oplæringsydelse, der blev fastsat i det vedtagne ændringsforslag.

Det vedtagne ændringsforslag indebar derfor en merudgift for denne

specielle gruppe ungdomsydelsesmodtagere.

Satsen på 52,20 kr./time er beregnet ud fra den tidligere sats på 50

kr./time (4.333 kr./md.), der er opreguleret pr. 1/7-93 til 51,60 kr./time,

og efter den almindelige satsregulering - der samtidig indebærer fremrykning

af reguleringstidspunktet fra 1/7-94 til 1/1-94 - skal satsen yderligere

reguleres med 1,2 pct. pr. 1. januar 1994.

Dette er den sats, der blev benyttet i det vedtagne ændringsforslag, og

med denne sats indebar ændringsforslaget altså en merudgift på (4.524-4.251=)

273 kr./md. i forhold til det oprindelige forslag for alle de

ungdomsydelsesmodtagere, der ellers ville få udbetalt kontanthjælp efter

satsen for unge udeboende (ca. 4.200 helårsmodtagere). Merudgiften blev

beregnet til ca. 14 mio. kr..

Af oplæringsydelsen på 4.524 kr. skal der imidlertid - efter

skattereformen - betales 5 pct. i arbejdsmarkedsbidrag. Efter

arbejdsmarkedsbidrag (men før almindelig indkomstskat) udgør beløbet derfor

4.298 kr./md.

I det seneste ændringsforslag forudsættes det, at der ikke skal

betales arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen, og satsen er derfor

nedreguleret med 3,5 pct. ((-4,7 pct. + 1,2 pct.) der er den

almindelige reguleringsprocent for ydelser, der ikke betales

arbejdsmarkedsbidrag af) pr. 1. januar 1994 til 49,80 kr./time, svarende til

en oplæringsydelse på 4.316 kr. pr. måned.

Denne oplæringsydelse er altså 18 kr. højere end oplæringsydelsen

efter det vedtagne ændringsforslag efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag men

før almindelig indkomstskat, og i denne oplæringsydelse lå der allerede en

opregulering på 1,2 pct. i forhold til den i dag gældende sats.

Bruttomerudgiften i det seneste ændringsforslag er beregnet til ca. 3 mio.

kr. i forhold til det oprindelige forslag, idet oplæringsydelsen i

dette ændringsforslag er 65 kr. højere end ungesatsen i det oprindelige

forslag.

I forhold til det vedtagne ændringsforslag er der således en

mindreudgift på 11 mio. kr. brutto, svarende nogenlunde til det beløb, der

ville blive indbetalt i arbejdsmarkedsbidrag efter det vedtagne

ændringsforslag.

Bilag til samrådsspørgsmål A

---------------------------------------------------------------------

Vedtagne Seneste

ÆF ÆF

---------------------------------------------------------------------

Sats pr. 1. janur 1993 ......... 4.333 4.333

Regulering pr. 1. juli 1993 .... 139 139

Regulering pr. 1. januar 1994 .. 52 -156

---------------------------------------------------------------------

Sats pr. 1. januar 1994 ........ 4.524 4.316

Arbejdsmarkedsbidrag ........... -226 0

---------------------------------------------------------------------

Sats efter arbejdsmarkedsbidrag 4.298 4.316

Almindelig indkomstskat ........ -830 -838

---------------------------------------------------------------------

Disponibel indtægt ............. 3.468 3.478

---------------------------------------------------------------------

Til sammenligning kan anføres, at med en ungdomsydelse på 4.333 kr./md.

ville man med nugældende skattesatser (og 1994-personfradrag) have en

disponibel indtægt på 3.368 kr./md.

Ad samrådsspørgsmål C: I det oprindelige forslag forudsættes, at

den unge ved 37 timers beskæftigelse aktiveres for kontanthjælpen i de første

20 timer og i de resterende timer modtager en projektydelse, som blev

forudsat at være på 70 kr. i timen, dog maksimalt en samlet ydelse svarende

til højeste dagpengemaksimum/kontanthjælp.

Ændringsforslaget ved 2. behandling medfører, at unge ved 37 timers

beskæftigelse får udbetalt 50 kr. i timen (1993-sats) for de første 20 timer,

og for de resterende timer en differentieret ydelse på hhv. 50, 60 eller 67

kr. i timen afhængig af alder og antal tilbud.

Ændringsforslaget ved 2. behandling kan medføre, at en ung, der

aktiveres i 37 timer med en ydelse på 50 kr. i timen i 20 timer og 67 kr. i

timen i 17 timer, får udbetalt ca. 1.000 kr. mindre om måneden end efter det

oprindelige forslag.

Om en ung vil få mindre ved det vedtagne ændringsforslag sammenholdt med

det oprindelige forslag ved 37 timers beskæftigelse vil bl.a. afhænge af den

kontanthjælp, den unge er berettiget til, samt af antal tilbud og alder. Alle

vil dog være sikret en ydelse, der mindst svarer til den kontanthjælp, den

unge er berettiget til.

Begrundelsen for en nedgang ved f.eks. 37 timers beskæftigelse i forhold

til det oprindelige forslag er, at kontanthjælpen kan være højere end ydelsen

ved 50 kr. i timen i de første 20 timer, samt at projektydelsen i de

resterende timer er højere end oplæringsydelsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter