1992 BTL 315 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING NR L 315 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,
Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Socialrådgiverforening,
Foreningen af Daghøjskoler i Danmark og
Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler.
Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Socialministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Udfaldsproblemet:
Ledige, som falder ud af dagpengesystemet, og som ikke er berettiget til
kontanthjælp, vil kunne modtage andre former for hjælp efter den sociale
lovgivning.
Ifølge bistandsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at yde rådgivning
og vejledning til personer med problemer.
Endvidere vil der kunne ydes hjælp til revalidering efter § 43, når en
person med nedsat erhvervsevne efter en konkret vurdering har brug for
revalideringshjælp for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hjælp til
revalidering er uafhængig af formueforhold og ægtefællens indtægter. Hjælpen
kan ydes til omskoling, optræning eller uddannelse. Det må formodes, at en
stor del af de personer, der falder ud af dagpengesystemet, vil være
berettiget hertil.
Endelig vil nogle af de personer, der »falder ud« efter 2.
delperiode, kunne ansøge om og være berettiget til førtidspension.
Betingelserne for at få førtidspension er, at erhvervsevnen er varigt nedsat,
Læs alt
og at det ikke er muligt at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan
forbedre erhvervsevnen. Inden der indstilles til pension, skal
revalideringsmulighederne være søgt afprøvet.
Ledige, som falder ud af dagpengesystemet, men som ikke er berettiget til
kontanthjælp, vil ikke kunne modtage tilbud om aktivering ifølge forslag til
lov om kommunal aktivering. Ovennævnte gruppe af ledige vil delvis være
omfattet af forslag til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik for så vidt
angår aktiveringsredskaberne, men ikke ydelserne og rettighederne.
Arbejdsministeriets satspulje ville kunne anvendes i forbindelse med at sikre
aktiveringstilbud til denne gruppe.
Notificering af lovforslaget i EF:
Lovforslaget indebærer mulighed for at yde økonomisk støtte til
virksomheder, der ansætter en ledig i enten jobtræning eller et særligt
tilrettelagt jobtræningsforløb. Desuden foreslås det, at det skal være muligt
at variere tilskudsperiodens længde ved individuel aftale for så vidt angår
jobtræning og såvel om tilskudsperiodens længde som om tilskuddets størrelse
i relation til særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.
EF-Kommissionen betragter som udgangspunkt sådanne støtteordninger for
omfattet af EØF-Traktatens regler om statsstøtte. Det betyder, at de danske
myndigheder er forpligtet til også at notificere disse
arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvis sigte er at aktivere ledige.
EF-Kommissionen undersøger derefter, hvorvidt lovforslaget er i
overensstemmelse med Traktatens regler. Det er en forudsætning for lovens
ikræfttræden, at Kommissionens endelige godkendelse foreligger inden den 1.
januar 1994.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) har noteret sig, at de 6
forligspartier, KF, V, FP, CD, RV og KRF, opfatter ændringsforslag nr. 10 til
§ 15 som en udmøntning af aftalen om aktiveringsinitiativer af 8. maj 1992,
hvorefter oplæringsydelsen opretholdes uændret. De første 20 timers
aktivering vil dog altid skulle honoreres med oplæringsydelsens første trin,
dvs. med 50 kr. pr. time.
For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer ugentligt, vil
ydelsen blive beregnet efter de sædvanlige regler for oplæringsydelse, dvs.
med enten 50, 60 eller 67 kr. pr. time.
Mindretallet har samtidig noteret sig, at aftalen af 8. maj 1992 i øvrigt
fortsætter uændret.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) bekræfter indholdet i
udtalelsen ovenfor fra mindretallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres
og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) vedrørende udmøntningen af
aktiveringsforliget indgået mellem KF, V, FP, CD, RV og KRF.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
socialministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men vil stemme for det af socialministeren under nr. 10 stillede
ændringsforslag.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har
partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre
sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Mindretallet stemmer imod regeringens såkaldte arbejdsmarkedsreform, da
der ikke er tale om nogen reform. Det er en videreførelse af en
arbejdsmarkedspolitik, som har bidraget stærkt til at skabe de strukturelle
problemer på det danske arbejdsmarked, der er en medvirkende årsag til, at
ledigheden permanent har været helt uacceptabelt høj i en årrække.
Regeringens udspil trækker i den helt forkerte retning: Dagpengeniveauet
er alt for højt, og varigheden på over 9 år med mulighed for forlængelse er
hel uacceptabel.
Uafhængige eksperter har gentagne gange påpeget, at dagpengeydelserne og
den lange dagpengeperiode skal ændres for at nedbringe strukturledigheden.
Mindretallet er enig med den nye vismand, professor Torben Andersen, der i
Arbejdsgiveren af 8. juni 1993 skriver: »På ydelsessiden indebærer de
fremlagte lovforslag så godt som ingen realitetsændringer i forhold til det
hidtil gældende system. Med uændrede dagpengeydelser videreføres således de
impulser, der udgår fra dagpengesystemet til sammenpresning af lønstrukturen.
Dette har negative konsekvenser for beskæftigelsen og for fordelingen af
denne.«
Sådan som bruttoskatten er udformet, er det blevet en generel ekstraskat,
som mindretallet på enhver måde må tage afstand fra.
Mindretallet beklager også, at tanken om en decentral
arbejdsmarkedspolitik reelt er indholdsløs, når op imod 10 af de 12 mia. kr.
bruges centralt.
Selv om regeringen har taget nogle elementer fra KV-regeringens planer til
en reform af arbejdsmarkedet, har den desværre gjort dette ved at sætte dem
ind i en sammenhæng, som ikke skaber den nødvendige dynamik, der er
forudsætningen for varig fremgang i beskæftigelsen. I værste fald kan dens
kortsigtede løsninger stille sig i vejen for den langsigtede forbedring og
dermed gøre ondt værre.
Mindretallet frygter, at flere af regeringens elementer vil bidrage til at
forlænge den eksisterende arbejdsløshedskø.
Mindretallet vil derfor stemme imod regeringens forslag og i stedet
arbejde videre for en egentlig reform af arbejdsmarkedet og forsat tage de
nødvendige initiativer til en langsigtet forbedring.
Da socialministerens lovforslag indgår som en del af regeringens samlede
udspil til en skatte- og arbejdsmarkedsreform m.v., må mindretallet afvise
forslaget som helhed.
Specielt skal mindretallet dog ikke undlade særligt at fremhæve den
forringelse af ungdomsydelsesordningen, som de foreslåede ændrede
visitationsregler indebærer.
Mindretallet beklager dybt, at Rødkløverregeringen via dette lovforslag
vil gennemtvinge en sådan forringelse, oven i købet så kort tid efter, at der
i forbindelse med den i februar måned d.å. indgåede tillægsaftale til
aktiveringsforliget af 8. maj 1992 netop blev givet en midlertidig og
begrænset adgang til at dispensere fra tidsfristen.
Denne midlertidige dispensationsadgang blev gennemført for resten af
indeværende år med henblik på at afhjælpe det pukkelproblem, som nogle få
kommuner har. Ordningen har dårligt haft tid til at virke, hvorfor en
forlængelse endsige en udvidelse og permanentgørelse savner ethvert
erfaringsgrundlag.
Mindretallet stiller sig derfor uforstående over for regeringens
bevæggrunde til at gennemføre en permanent forringelse af
ungdomsydelsesordningen ved at forlænge visitationsperioden for unge
kontanthjælpsmodtagere, som jo netop har brug for at komme i gang så hurtigt
som muligt.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan
stemme for de af socialministeren under nr. 4, 5 og 15 stillede
ændringsforslag.
Mindretallet bemærker, at lov om kommunal aktivering skal ses i tæt
sammenhæng med arbejdsministerens forslag om aktivering.
Mindretallet modsætter sig ikke, at kontanthjælpsmodtagere får et tilbud
om arbejde, tværtimod. Men der skal så være tale om et tilbud, der forbedrer
den pågældendes sociale situation. Det mener mindretallet slet ikke sker
efter dette forslag.
Lovforslaget er stort set endt med at være et forslag, hvorefter
kontanthjælpsmodtageren skal arbejde for kontanthjælpen, uden at dette
medfører mulighed for at komme i a-kasse med deraf efterfølgende muligheder
for at kunne udnytte de arbejdsmarkedsordninger, der ligger heri.
Derved fastholdes den pågældende i kontanthjælpssystemet. Mindretallet er
af den mening, at kontanthjælpsmodtagerne skal støttes, så de kommer i en
forbedret uddannelses- og arbejdssituation.
Det sker ikke med dette lovforslag.
Mindretallet er af den mening, at kommunerne ikke kan fremskaffe alle de
tilbud, der nu skal til, i og med at alle kontanthjælpsmodtagere skal tvinges
ind under disse ordninger.
Mindretallet er også af den mening, at der fremover ikke vil blive udbudt
ret mange ordinære fuldtidsstillinger for ufaglærte i kommunerne, men at
disse vil blive fyldt op af kontanthjælpsmodtagere med arbejdstid og
lønvilkår, der ikke er overenskomstmæssig.
Af en lang række svar på spørgsmål fremgår det, at ud over at der vil
komme flere kontanthjælpsmodtagere fremover på grund af arbejdsministerens
forslag til ny dagpengelov, så vil der med dette lovforslag blive tale om
tusinder af mennesker, der skal leve af løsarbejde i et kontanthjælpssystem,
de ikke kan komme ud af igen.
Mindretallet har end ikke kunnet komme igennem med, at arbejde i
frivillige, kulturelle, humanitære og sociale organisationer m.v. kunne
betragtes som arbejde. Dette på trods af, at det vil blive meget svært ikke
mindst i store kommuner at finde beskæftigelse til både kontanthjælps- og
dagpengemodtagere.
Det skal tilføjes, at i sidste øjeblik lykkedes det KF, V og FP at
forringe vilkårene for de unge på ungdomsydelse ikke kun ved at fastholde
regeringen på ungdomsydelsesforliget, men direkte ved at få forringet
vilkårene for dem, der arbejder mere end 20 timer ugentligt i et
beskæftigelsesprojekt. Som oftest vil dette være unge forsørgere. Det finder
mindretallet er helt urimeligt.
Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan
stemme for de af socialministeren stillede ændringsforslag og bemærker i
øvrigt:
Lovforslaget giver intet incitament til at finde sig et lønnet arbejde og
giver dermed ikke noget incitament til at løse arbejdsløshedsproblemet. Det
bliver blot udskudt.
Borgerne har nu gennem mange år oplevet, at kommunerne ikke har været i
stand til at løse problemet. Det er på tide at erkende dette og så, i stedet
for at lade det være en offentlig opgave, lægge det over til et privat
initiativ, hvor der lægges vægt på, at de ledige skal have et incitament til
at finde sig et arbejde.
Lovforslaget er sikkert velment, men det er lappeløsninger på nogle
symptomer på problemer, der har oprindelse et helt andet sted.
I stedet for disse lappeløsninger skulle Folketinget hellere koncentrere
sig om at løse arbejdsløshedsproblemet. Det sker kun ved at samle kræfterne
om at gennemføre ærlige skattelettelser af markant størrelse, finansieret ved
store offentlige besparelser.
ÆndringsforslagAf socialministeren , tiltrådt af et flertal
(S, FP, CD, RV og KRF):
Til § 2 1) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Der henvises til de redskaber om aktivering, som er
nævnt i kapitel 3-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, i det omfang
disse redskaber ikke er reguleret ved denne lov eller den øvrige sociale
lovgivning.«
Til § 4 2) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Arbejdstiden i jobtræning fastsættes af kommunalbestyrelsen efter
aftale med arbejdsgiveren.«
Til § 5 3) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Arbejdstiden i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb fastsættes af
kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.«
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, FP, CD,
RV og KRF):
Til § 9 4) Stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Tilbudet skal påbegyndes senest efter en sammenhængende periode med
13 ugers kontanthjælp.«
5) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Deltager kontanthjælpsmodtageren i et vejlednings-
og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, forlænges perioden for
påbegyndelsen af tilbud om aktivering til op til 19 ugers kontanthjælp.«
Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV
og KRF):
Til § 10 6) Stk. 1 affattes således:
»Tilbud om aktivering i form af ungdomsydelse skal være på mindst 20
timer om ugen og have en varighed på 6 måneder.«
Til § 12 7) 3. pkt. udgår, og i stedet indsættes som nye
punktummer:
»I handlingsplanen beskrives kontanthjælpsmodtagerens
beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i kontanthjælpsmodtagerens ønsker og
forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angives
tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske eller andre aktiviteter der kan
bidrage til opfyldelse af målet.«
Til § 14 8) I stk. 1 udgår 2. pkt., og i stedet
indsættes som nye punktummer:
»I jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81
kr. pr. time eksklusive feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres
procentuelt i overensstemmelse med reguleringen i de offentlige
lønskalaer.«
9) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år udbetales der
i jobtræning med 20 timer om ugen ungdomsydelse i form af lønnen efter stk.
1.«
Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF):
Til § 15 10) § 15 affattes således:
»§ 15. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i
et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, udbetales
ungdomsydelse beregnet efter reglerne om kontanthjælp i lov om social
bistand, dog mindst med et beløb svarende til satsen for unge udeboende under
23 år.
Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et
særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, jf. § 5, udbetales en
oplæringsydelse, som i de første 20 timer om ugen udgør 52,20 kr. pr. time.
Stk. 3. For timer ud over 20 timer om ugen udgør oplæringsydelsen
for kontanthjælpsmodtagere under 23 år følgende:
1) Første gang en modtager deltager i et særligt tilrettelagt
jobtræningsforløb, 52,20 kr. pr. time,
2) anden gang en modtager deltager i et særligt tilrettelagt
jobtræningsforløb, 62,65 kr. pr. time, hvis der kan fremvises et
oplæringsbevis, jf. stk. 7, og
3) tredje og efterfølgende gange en modtager deltager i et særligt
tilrettelagt jobtræningsforløb, 69,95 kr. pr. time, hvis der kan fremvises et
oplæringsbevis, jf. stk. 7.
Stk. 4. For timer ud over 20 timer om ugen udgør oplæringsydelsen
for 23-24 årige kontanthjælpsmodtagere 69,95 kr. pr. time.
Stk. 5. Ud over oplæringsydelsen efter stk. 2-4 ydes, jf. § 01, et
tillæg, der svarer til det beløb, hvormed den kontanthjælp, som den unge
ville have været berettiget til, overstiger oplæringsydelsen.
Stk. 6. Den i stk. 2-4 nævnte ydelse reguleres en gang årlig den
1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 7. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et særligt
tilrettelagt jobtræningsforløb, udstedes der et oplæringsbevis, hvis der
anmodes herom. Oplæringsbeviset skal indeholde oplysninger om, hvilke
kvalifikationer kontanthjælpsmodtageren har opnået i jobtræningsforløbet.
Stk. 8. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
oplæringsydelse og oplæringsbevis.«
Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV
og KRF):
Til § 16 11) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
Ny paragraf 12) Efter § 16 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Ydelser i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb
efter § 15 og § 16 kan efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget ikke overstige
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ville modtageren være berettiget til
en højere ydelse efter reglerne om kontanthjælp i lov om social bistand, ydes
et tillæg svarende til forskellen. Overstiger kontanthjælpen i øvrigt
oplæringsydelsen, jf. § 15, stk. 2 eller stk. 3 og 4, eller projektydelsen
efter § 16, stk. 2, ydes ligeledes et tillæg svarende til forskellen.«
Ny paragraf 13) Efter § 17 indsættes som ny paragraf:
»§ 02. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i
et tilbud om aktivering efter kapitel 3 inden 3 måneder efter udløbet af en
aktiveringsperiode med ungdomsydelse, udbetales der løn, oplæringsydelse
eller kontanthjælp i overensstemmelse med reglerne i § 14, § 15 og § 17, stk.
1.«
Til § 22 14) Stk. 1, 2. pkt. , affattes således:
»Det samme gælder kommunens udgifter til løntilskud i tilbud om
aktivering med 20 timer om ugen, udgifter til oplæringsydelse efter § 15,
stk. 2, og udgifter til oplæringsydelse efter § 15, stk. 3 og 4, dog højst
med et beløb svarende til den kontanthjælp, den unge ellers ville være
berettiget til.«
Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, FP, CD,
RV og KRF):
15) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. I tilbud om aktivering af kontanthjælpsmodtagere,
der er fyldt 25 år, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til
aktiveringsydelse.
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til
tillæg efter § 01.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
Til § 24Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP,
CD, RV og KRF):
16) Stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Aktivering ud over 20 timer om ugen af kontanthjælpsmodtagere
under 25 år, jf. § 14, stk. 2, og udgifter til oplæringsydelse efter § 15,
stk. 3 og 4, der overstiger et beløb svarende til den kontanthjælp, den unge
ellers ville være berettiget til.«
17) I stk. 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Godtgørelse efter § 18.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Det foreslås, at der i lovforslaget indsættes en henvisning til
bestemmelserne om de forskellige aktiveringsredskaber i kapitel 3-10 i det af
arbejdsministeren fremsatte lovforslag L 272 om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Med ændringsforslaget fremhæves det således, at de
aktiveringsredskaber, der for kontanthjælpsmodtagere er beskrevet i
lovforslaget om kommunal aktivering, skal ses i sammenhæng med redskaberne i
L 272.
Til nr. 2 og 3 Med ændringsforslagene tydeliggøres det, at fastsættelse af
arbejdstidens længde sker efter aftale med arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen ikke selv er arbejdsgiver i jobtræningen eller i det
særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.
Til nr. 4 og 5 Det indgår i regeringens aftale med Kommunernes
Landsforening om kommunernes økonomi i 1994 og 1995, at regeringen fremsætter
forslag om, at visitationsperioden for ungdomsydelse udgør 13 uger for alle.
Det er herved en forudsætning, at kommunerne bestræber sig på at yde tilbud
så tidligt som muligt.
Ændringsforslagene medfører, at kommunerne får større frihed til også for
unge under 21 år at afgøre, hvornår tilbudet skal afgives inden for de første
13 uger. Kommunerne gives hermed bedre muligheder for at anvende ressourcer
på den svage gruppe af unge under 21 år frem for at bruge ressourcer på unge,
som alligevel ville finde beskæftigelse eller gå i gang med en uddannelse
inden for de første 13 uger.
Det skønnes, at forlængelsen af visitationsperioden fra 6 til 13 uger
medfører, at 6.700 færre personer bliver aktiveret i ungdomsydelsen,
sammenlignet med lovforslaget, i et normalår. Herved opstår en besparelse
svarende til driftsudgifterne ved aktivering, medens de samlede
forsørgelsesudgifter skønnes at være uændrede. Den samlede offentlige
besparelse udgør 24 mio. kr. i 1994 og 28 mio. kr. i 1995 og de følgende år
(1994 PL-niveau).
Til nr. 6 Formålet med ændringsforslaget er at tydeliggøre indholdet af
kommunernes pligtmæssige ungdomsydelsestilbud for så vidt angår tilbudets
omfang og varighed, dvs. en ugentlig arbejdstid på mindst 20 timer og en
varighed på 6 måneder. Kommunerne kan dog vælge at give tilbud af en længere
varighed end 6 måneder. Der vil i så fald være tale om tilbud, der rækker ud
over det pligtmæssige tilbud.
Til nr. 7 Ændringsforslaget har til formål at tydeliggøre, at der ved
udarbejdelse af den individuelle handlingsplan ud over hensyntagen til
kontanthjælpsmodtagerens ønsker og forudsætninger også skal lægges vægt på,
hvilke arbejdsmarkedspolitiske eller andre aktiviteter der kan bidrage til
opfyldelse af beskæftigelsesmålsætningen. Ved udarbejdelse af handlingsplanen
forudsættes det, at der mellem kommunen og kontanthjælpsmodtageren kan opnås
enighed om, hvilke elementer der skal indgå i planen.
Til nr. 8 Ændringsforslaget vedrører bestemmelser, der er indeholdt i
såvel dette lovforslag som i L 272 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. For at
sikre overensstemmelse mellem de to lovforslag stilles det teknisk prægede
ændringsforslag som en konsekvens af de samtidig af arbejdsministeren
stillede ændringsforslag til L 272.
Til nr. 9 Med ændringsforslaget sker der en begrebsmæssig tydeliggørelse
af ungdomsydelsen som den ydelse, der udbetales som løn i jobtræning med 20
timer om ugen. Med forslaget præciseres sammenhængen med refusionsreglen i §
22, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunen ved tilbud om jobtræning får
refunderet 50 pct. af udgiften til løntilskud, når der er tale om tilbud med
20 timer om ugen.
Til nr. 10 I tilknytning til aftale af 8. maj 1992 om aktivering mellem
Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre,
Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet er der
enighed om, at oplæringsydelsen opretholdes, dog således at de første 20
timers aktivering altid vil blive honoreret med oplæringsydelsens 1. trin,
52,20 kr. i timen. For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer
ugentligt, vil ydelsen blive beregnet efter sædvanlige regler om
oplæringsydelse, dvs. med enten 52,20, 62,65 eller 69,95 kr. i timen. De
angivne satser er de gældende satser, 50, 60 og 67 kr. pr. time i niveau 1.
april 1993 reguleret til niveau 1. januar 1994.
Med forslaget bestemmes, at unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der
deltager i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, modtager en
oplæringsydelse.
Oplæringsydelsen til kontanthjælpsmodtagere under 23 år vil således pr. 1.
januar 1994 udgøre 52,20 kr. pr. time, første gang pågældende aktiveres i et
særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 62,65 kr. pr. time anden gang, og
69,95 kr. pr. time tredje og følgende gange, pågældende aktiveres i et
særligt tilrettelagt jobtræningsforløb. De første 20 timers aktivering vil
dog altid blive honoreret med oplæringsydelsens 1. trin, 52,20 kr. pr. time.
For de aktiveringstimer, der måtte ligge ud over 20 timer ugentligt, beregnes
ydelsen efter ovennævnte satser.
For 23-24-årige kontanthjælpsmodtagere udgør oplæringsydelsen ligeledes
52,20 kr. pr. time for de første 20 timers beskæftigelse om ugen; for timer
herudover ydes 69,95 kr. pr. time ved aktivering i særligt tilrettelagte
jobtræningsforløb.
Det følger af stk. 2, at arbejdstiden er 20 timer om ugen, når
kontanthjælpsmodtagere som led i ungdomsydelsen aktiveres i særligt
tilrettelagte jobtræningsforløb. Kommunen kan, hvis den ønsker det, give
tilbud om flere timers aktivering.
Såfremt den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til,
overstiger oplæringsydelsen beregnet på grundlag af beskæftigelse i 20 timer
eller flere timer ugentligt, ydes der et tillæg, der svarer til forskellen.
Økonomiske konsekvenser.
Ændringsforslaget indebærer, at der til de aktiverede
kontanthjælpsmodtagere i jobtræningsforløb udbetales en fast
bruttogrundydelse, men i de tilfælde, hvor kontanthjælpen overstiger
bruttogrundydelsen, udbetales der et tillæg svarende til differencen.
Dette betyder, at ydelsesniveauet i de fleste tilfælde vil svare til det
niveau, der var forudsat i det oprindelige forslag.
For unge under 23 år, der får kontanthjælpen udmålt efter de særlige
unge-regler, indebærer forslaget imidlertid et højere ydelsesniveau, fordi
bruttoydelsen er højere end ydelsen efter unge-reglerne i det oprindelige
forslag.
Isoleret set indebærer den lidt højere sats til de unge en merudgift i
forhold til det oprindelige forslag på ca. 14 mio. kr. i 1994 og ca. 16 mio.
kr. i 1995 (PL 1994).
Da oplæringsydelsen imidlertid samtidig berettiger til udbetaling af
feriepenge, indebærer forslaget en yderligere merudgift på ca. 29 mio. kr. i
hvert af årene, men det antages, at størstedelen af denne udgift vil blive
modsvaret af en kontanthjælpsbesparelse i ferieperioden.
Til nr. 11 og 12 Med ændringsforslagene sikres det, at ydelserne i særligt
tilrettelagte jobtræningsforløb, dvs. oplæringsydelse, aktiveringsydelse og
projektydelse, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget ikke kan overstige
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Bestemmelsen sikrer endvidere ved
ydelse af tillæg, at deltagerne samlet mindst får udbetalt et beløb, der
svarer til den kontanthjælp, de ellers ville være berettiget til.
Til nr. 13 Ændringsforslaget er redaktionelt og stilles i konsekvens af
ændringsforslaget ovenfor til § 15.
Til nr. 14 Ændringsforslaget bevirker, at kommunerne får 50 pct.'s
refusion af udgifterne til aktivering i 20 timer ugentligt i løntilskud (§
14, stk. 2) og i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb (§ 15, stk. 2). Hvis
kommunen tilbyder beskæftigelse i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb i
mere end 20 timer ugentligt (§ 15, stk. 3 og 4), kan kommunen ligeledes få 50
pct.'s refusion for udgifterne til oplæringsydelsen, dog højst med et beløb
svarende til den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til.
Ikke refusionsberettigede udgifter kan kommunen afholde af puljebeløbene, jf.
ændringsforslaget nedenfor til § 24.
Til nr. 15 Ændringsforslaget har til hensigt at tydeliggøre, at kommunerne
får refunderet 50 pct. af udgiften til aktiveringsydelse i form af
kontanthjælpen. Der anvendes således den samme refusionsregel som for
kommunernes udgifter til ungdomsydelse i form af kontanthjælp, jf. forslagets
§ 22, stk. 1.
Til nr. 16 Det præciseres, at har kommunen udgifter til aktivering ud over
20 timer om ugen af kontanthjælpsmodtagere under 25 år ved løntilskud eller i
særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, kan disse udgifter afholdes af
puljebeløbet.
Til nr. 17 I bemærkningerne til lovforslaget er det nævnt, at kommunerne
har mulighed for at finansiere udgifter til godtgørelse efter § 18 af
puljemidlerne. Dette foreslås præciseret ved at indsætte en bestemmelse herom
i selve loven.
Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S)
Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. (fungerende formand) Lilli
Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl
(KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne
Nielsen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 22:
Ministeren bedes oplyse, om der i ungdomsydelsesordningen er en pligt for
den unge til at tage imod et aktivitetstilbud, og at ungdomsydelsen kan
tilbageholdes til unge, der afslår at tage mod et aktivitetstilbud i
ungdomsydelsesordningen.
Svar:
Den unge i ungdomsydelsesordningen har som andre kontanthjælpsmodtagere
pligt til at tage imod et aktiveringstilbud, jf. § 40 i bistandsloven.
Hvis en ung i ungdomsydelsesordningen afviser at tage imod et tilbud om
aktivering, kan kommunen stoppe udbetalingen af ungdomsydelsen, såfremt
tilbudet stadig står åbent. Udbetalingen af ungdomsydelsen skal genoptages,
hvis pågældende tager imod det foreliggende tilbud, eller hvis tilbudet ikke
længere står åbent. I sidstnævnte tilfælde vil fremtidig hjælp blive ydet med
tilbagebetalingspligt.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har
besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets
spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Der er af socialministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Socialministeren har over for udvalget oplyst følgende vedrørende
spørgsmålet om anke af aktiveringstilbud, der blev rejst under 2. behandling:
1) Regler:
Ifølge lovforslagets § 2 har kommunalbestyrelsen ansvaret for tilbudene om
aktiverende foranstaltninger, der kan gives til kontanthjælpsmodtagere. Det
skal tilstræbes, at kontanthjælpsmodtagerne får flere tilbud at vælge
imellem.
Efter lovforslagets § 20 træffer kommunalbestyrelsen beslutning om
konsekvenserne for kontanthjælpsmodtagerens ret til udbetaling af
kontanthjælp efter reglerne i lov om social bistand, hvis et tilbud om
aktivering afslås af pågældende. Denne afgørelse kan indbringes for de
almindelige klageinstanser, jf. lovforslagets § 21, stk. 1, (efter afstemning
ved 2. behandling § 23, stk. 1).
Efter lovforslagets § 21, stk. 1, (§ 23, stk. 1) kan kommunalbestyrelsens
afgørelse om, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager er berettiget til tilbud om
aktivering, ligeledes indbringes for det sociale ankenævn efter de
almindelige klageregler i bistandsloven.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om indholdet af tilbud som en realisering
eller en udførelse af kommunalbestyrelsens afgørelse om, at en
kontanthjælpsmodtager er berettiget til tilbud om aktivering, kan derimod
ikke indbringes for det almindelige klagesystem, jf. lovforslagets § 21, stk.
2. (§ 23, stk. 1).
Dette indebærer, at en kontanthjælpsmodtager, der afslår et tilbud om
aktivering, vil kunne indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse om
berettigelsen til kontanthjælp for de almindelige klageinstanser.
Sagen bedømmes efter bestemmelsen i bistandslovens § 40, hvorefter ydelsen
af hjælpen forudsætter, at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om
arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Klageinstansen vil herunder kunne tage stilling til rimeligheden af begge
typer tilbud i forhold til den enkelte kontanthjælpsmodtager og dennes
situation.
Hvorvidt et tilbud kan anses for rimeligt, afhænger af en konkret
vurdering af den pågældendes kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt,
sammenholdt med tilbudets art og omfang, herunder også en vurdering af løn-
og ansættelsesvilkår.
Indholdet af tilbudet efter lovforslagets § 2 skal så vidt muligt
tilpasses kontanthjælpsmodtagerens behov og ønsker ud fra de muligheder, som
den enkelte kommune har for at tilbyde en bredere vifte af tilbud.
Det er forudsat, at kommunen i denne forbindelse drøfter tilbudet med
kontanthjælpsmodtageren. Denne drøftelse skal efter de almindelige regler i
bistandslovens §§ 28 og 29 om rådgivning og vejledning foretages af personer,
der i kraft af uddannelse eller anden sagkundskab har særlige forudsætninger.
Hvis kommunen finder, at tilbudet, der skal gives, bør være et andet end
ønsket af kontanthjælpsmodtageren, skal reglerne i forvaltningslovens kapitel
5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse anvendes.
Dette betyder bl.a., at kontanthjælpsmodtageren skal have mulighed for at
udtale sig om tilbudets indhold og få en begrundelse for afgørelsen.
2) Kommentar:
De allerede eksisterende regler tilsigter netop, at valget af tilbud sker
i tæt samarbejde med kontanthjælpsmodtageren. Socialministeriet vil ved
udarbejdelse af vejledning til loven specielt henlede kommunernes
opmærksomhed på nødvendigheden af et tæt samarbejde om indholdet af tilbudet.
De tanker, der ligger bag forslaget om udarbejdelse af en redegørelse, når
kontanthjælpsmodtageren afslår et tilbud, vil indgå i vejledningen.
Herudover vil Socialministeriet i øvrigt i løbet af efteråret gennemgå
bistandslovens klageregler særligt med henblik på en vurdering af
klageadgangen vedrørende de kommunale myndigheders afgørelser. Heri vil også
indgå klageadgangen efter lovforslaget samt spørgsmålet om en redegørelse,
før der træffes beslutning om konsekvenserne af et afslag på et tilbud om
aktivering.
Et mindretal (Det Konservative Folkeparti, Venstres og Fremskridtspartiets
medlemmer af udvalget) er stærkt utilfreds med, at der i den sidste fase af
såvel forhandlingerne som udvalgsarbejdet med lovforslaget er kommet nye,
ændrede og undertiden selvmodsigende oplysninger om den beregningsmæssige og
tekniske sammenhæng i lovforslaget og specielt i forbindelse med udformningen
af § 15. Derfor finder mindretallet anledning til at understrege, at den
beregningsmæssige og tekniske udformning af § 15 vedrørende oplæringslydelsen
alene er regeringens og socialministerens ansvar.
Mindretallet noterer, at det ikke er lykkedes at få sammenhængende
oplysninger om de økonomiske beregninger.
Mindretallet tager til efterretning, at ministeren har garanteret, at den
samlede økonomiske virkning er, at alle unge under 25 år på kontanthjælp
honoreres med 50 kr. pr. time i de første 20 aktiveringstimer, og at
aktiveringstimer ud over de første 20 honoreres i henhold til
oplæringsydelsens tre trin (50, 60 og 67 kr. pr. time ekskl. satsregulering),
jf. aktiveringsforliget af 8. maj 1992.
Mindretallet vil holde ministeren fast på, at ovenstående politiske
aftaler rent faktisk også bliver virkningen af den valgte tekniske løsning.
Herefter indstillet et flertal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse og vil ved 3. behandling
stemme for det af mindretallet under nr. 8 stillede ændringsforslag.
Mindretallet er stærkt utilfreds med de oplysninger, som socialministeren
er kommet med under samråd samt i svar på udvalgsspørgsmål vedrørende gruppen
af ung på ungdomsydelse.
Mindretallet finder ikke, at det er lykkedes at få fyldestgørende
oplysninger om økonomiske beregninger.
Mindretallet finder det grotesk, at en socialdemokratisk socialminister
forhandler sig til yderligere forringelser for kontanthjælpsmodtagere på
ungdomsydelse, der arbejder 37 timer om ugen. Dette har de tidligere efter
det gamle forlig fået ca. 1.000 kr. mere om måneden for.
Mindretallet indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse, kan ikke stemme for det af
mindretallet under nr. 8 stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til de af ministeren under nr. 1-7 stillede
ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf socialministeren, tiltrådt af et flertal
(S, RV, CD og KRF):
Til § 15 1) I stk. 2 ændres »52,20 kr.« til:
»49,80 kr.«
2) I stk. 3, nr. 1, ændres »52,20 kr.« til:
»49,80 kr.«
3) I stk. 3, nr. 2, ændres »62,65 kr.« til:
»59,75 kr.«
4) I stk. 3, nr. 3, ændres »69,95 kr.« til:
»66,70 kr.«
5) I stk. 4 ændres »69,95 kr.« til: »66,70
kr.«
Til § 16 6) I stk. 2 ændres »projektydelsen pr.
time« til: »en projektydelse pr. time, jf. § 23, stk. 1, i lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik«.
Til § 20 7) I stk. 1, 2. pkt., ændres »alene
ungdomsydelse« til: »oplæringsydelse«.
Af et mindretal (SF):
Til § 22 8) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 3. Afslår en kontanthjælpsmodtager at deltage i et
tilbud om aktivering efter kapitel 3, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe
beslutning om konsekvenserne for pågældende heraf, før der er udarbejdet en
redegørelse, hvori såvel kontanthjælpsmodtageren som tilbudsgiveren udtaler
sig om tilbudets indhold og begrundelsen for nægtelsen og overvejer
alternative tilbud.«
Bemærkninger
Til nr. 1-5 De i § 15 fastsatte satser for oplæringsydelsen er angivet
under forudsætning af, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af
oplæringsydelsen. Oplæringsydelsen må imidlertid ses i sammenhæng med
reglerne om kontanthjælp. Det er derfor vurderet, at der ikke skal betales
arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen. Timesatserne pr. 1. april 1993, 50,
60 og 67 kr., foreslås derfor med virkning fra den 1. januar 1994 nedsat i
overensstemmelse med øvrige ydelser, der ikke er omfattet af
arbejdsmarkedsbidrag.
De lidt lavere satser indebærer isoleret set i forhold til det oprindelige
lovforslag en merudgift på ca. 3 mio. kr. (PL 1994). Hertil kommer udgifter
til feriepenge, hvor det antages, at størstedelen af denne udgift vil blive
modsvaret af en kontanthjælpsbesparelse i ferieperioden.
Til nr. 6 Ændringsforslaget er redaktionelt.
Til nr. 7 Ændringsforslaget stilles i konsekvens af det ved 2. behandling
vedtagne forslag om ny affattelse af lovforslagets § 15. I det oprindelig
fremsatte lovforslag var det i § 15 foreslået, at der til
kontanthjælpsmodtagere under 25 år i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb
skulle udbetales ungdomsydelse i form af kontanthjælp for de første 20 timer
om ugen. Indeholdt tilbudet mere end 20 timer om ugen, skulle der for de
overskydende timer udbetales en projektydelse pr. time. Med den nye
affattelse af § 15 skal der kun udbetales een ydelse, nemlig oplæringsydelse
i alle aktiveringstimer, og det foreslås derfor, at kommunerne får mulighed
for at udbetale godtgørelsen på op til 1.000 kr. månedlig til unge, der
aktiveres med oplæringsydelsen.
Til nr. 8 Der skal være mulighed for en kontanthjælpsmodtager til at
udtale sig om sin sag, før vedkommende kan fratages kontanthjælp.
Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S)
Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. (fungerende formand) Lilli
Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl
(KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne
Nielsen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå
A. Ministeren bedes redegøre for den økonomiske sammenhæng mellem det
oprindelige lovforslag, det vedtagne ændringsforslag nr. 10 til § 15 og de
stillede ændringsforslag i tillægsbetænkningen.
B. Bliver der tale om garanti for, at ingen kan få mindre udbetalt i
kontanthjælp end efter nugældende lovgrundlag?
C. Er det korrekt, at efter vedtagelsen af ændringsforslagene ved 2.
behandling mister unge, der får 37 timers aktivering, 1.000 kr. om måneden i
forhold til det oprindelige forslag?
Ad samrådsspørgsmål A og B: Både i det oprindelige forslag, i det
ændringsforslag, der blev vedtaget ved 2. behandling, og i det nu stillede
ændringsforslag forudsættes det, at de aktiverede mindst får udbetalt et
beløb, der svarer til den kontanthjælp, vedkommende ellers ville have fået
udbetalt.
Dette betyder, at ydelsesniveauet for alle aktiverede mindst bliver
kontanthjælpen - udmålt efter de fremtidige regler - i alle tre forslag.
I det ændringsforslag, der blev vedtaget ved 2. behandling,
indførtes en oplæringsydelse, der beregnes som 20 timerx52,20 kr./time. Pr.
måned udgør dette beløb i 1994-niveau 4.524 kr., og dette beløb bliver
således ungdomsydelsens minimumsbeløb.
I det oprindelige forslag forudsattes det imidlertid, at unge
kontanthjælpsmodtagere under 23 år, der ikke har forsørgerbyrder og ikke har
haft hidtidige indtægter af betydning, skulle aktiveres med kontanthjælp
efter satsen for unge udeboende, hvilket i 1994-niveau svarer til en
bruttoydelse på 4.251 kr./md. Dette beløb er således lavere end den
oplæringsydelse, der blev fastsat i det vedtagne ændringsforslag.
Det vedtagne ændringsforslag indebar derfor en merudgift for denne
specielle gruppe ungdomsydelsesmodtagere.
Satsen på 52,20 kr./time er beregnet ud fra den tidligere sats på 50
kr./time (4.333 kr./md.), der er opreguleret pr. 1/7-93 til 51,60 kr./time,
og efter den almindelige satsregulering - der samtidig indebærer fremrykning
af reguleringstidspunktet fra 1/7-94 til 1/1-94 - skal satsen yderligere
reguleres med 1,2 pct. pr. 1. januar 1994.
Dette er den sats, der blev benyttet i det vedtagne ændringsforslag, og
med denne sats indebar ændringsforslaget altså en merudgift på (4.524-4.251=)
273 kr./md. i forhold til det oprindelige forslag for alle de
ungdomsydelsesmodtagere, der ellers ville få udbetalt kontanthjælp efter
satsen for unge udeboende (ca. 4.200 helårsmodtagere). Merudgiften blev
beregnet til ca. 14 mio. kr..
Af oplæringsydelsen på 4.524 kr. skal der imidlertid - efter
skattereformen - betales 5 pct. i arbejdsmarkedsbidrag. Efter
arbejdsmarkedsbidrag (men før almindelig indkomstskat) udgør beløbet derfor
4.298 kr./md.
I det seneste ændringsforslag forudsættes det, at der ikke skal
betales arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen, og satsen er derfor
nedreguleret med 3,5 pct. ((-4,7 pct. + 1,2 pct.) der er den
almindelige reguleringsprocent for ydelser, der ikke betales
arbejdsmarkedsbidrag af) pr. 1. januar 1994 til 49,80 kr./time, svarende til
en oplæringsydelse på 4.316 kr. pr. måned.
Denne oplæringsydelse er altså 18 kr. højere end oplæringsydelsen
efter det vedtagne ændringsforslag efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag men
før almindelig indkomstskat, og i denne oplæringsydelse lå der allerede en
opregulering på 1,2 pct. i forhold til den i dag gældende sats.
Bruttomerudgiften i det seneste ændringsforslag er beregnet til ca. 3 mio.
kr. i forhold til det oprindelige forslag, idet oplæringsydelsen i
dette ændringsforslag er 65 kr. højere end ungesatsen i det oprindelige
forslag.
I forhold til det vedtagne ændringsforslag er der således en
mindreudgift på 11 mio. kr. brutto, svarende nogenlunde til det beløb, der
ville blive indbetalt i arbejdsmarkedsbidrag efter det vedtagne
ændringsforslag.
Bilag til samrådsspørgsmål A
---------------------------------------------------------------------
Vedtagne Seneste
ÆF ÆF
---------------------------------------------------------------------
Sats pr. 1. janur 1993 ......... 4.333 4.333
Regulering pr. 1. juli 1993 .... 139 139
Regulering pr. 1. januar 1994 .. 52 -156
---------------------------------------------------------------------
Sats pr. 1. januar 1994 ........ 4.524 4.316
Arbejdsmarkedsbidrag ........... -226 0
---------------------------------------------------------------------
Sats efter arbejdsmarkedsbidrag 4.298 4.316
Almindelig indkomstskat ........ -830 -838
---------------------------------------------------------------------
Disponibel indtægt ............. 3.468 3.478
---------------------------------------------------------------------
Til sammenligning kan anføres, at med en ungdomsydelse på 4.333 kr./md.
ville man med nugældende skattesatser (og 1994-personfradrag) have en
disponibel indtægt på 3.368 kr./md.
Ad samrådsspørgsmål C: I det oprindelige forslag forudsættes, at
den unge ved 37 timers beskæftigelse aktiveres for kontanthjælpen i de første
20 timer og i de resterende timer modtager en projektydelse, som blev
forudsat at være på 70 kr. i timen, dog maksimalt en samlet ydelse svarende
til højeste dagpengemaksimum/kontanthjælp.
Ændringsforslaget ved 2. behandling medfører, at unge ved 37 timers
beskæftigelse får udbetalt 50 kr. i timen (1993-sats) for de første 20 timer,
og for de resterende timer en differentieret ydelse på hhv. 50, 60 eller 67
kr. i timen afhængig af alder og antal tilbud.
Ændringsforslaget ved 2. behandling kan medføre, at en ung, der
aktiveres i 37 timer med en ydelse på 50 kr. i timen i 20 timer og 67 kr. i
timen i 17 timer, får udbetalt ca. 1.000 kr. mindre om måneden end efter det
oprindelige forslag.
Om en ung vil få mindre ved det vedtagne ændringsforslag sammenholdt med
det oprindelige forslag ved 37 timers beskæftigelse vil bl.a. afhænge af den
kontanthjælp, den unge er berettiget til, samt af antal tilbud og alder. Alle
vil dog være sikret en ydelse, der mindst svarer til den kontanthjælp, den
unge er berettiget til.
Begrundelsen for en nedgang ved f.eks. 37 timers beskæftigelse i forhold
til det oprindelige forslag er, at kontanthjælpen kan være højere end ydelsen
ved 50 kr. i timen i de første 20 timer, samt at projektydelsen i de
resterende timer er højere end oplæringsydelsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 313 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BRUTTOFICERING AF KONTANTHJÆLP M.V.) NR L 313 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 9. august 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. Retsinformation · 29. januar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område Retsinformation · 30. marts 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) Retsinformation · 3. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Evalueringsinstitut Retsinformation · 26. april 1999
- Betænkning over Forslag til lov om produktionsskoler Retsinformation · 22. december 1999