Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 313 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BRUTTOFICERING AF KONTANTHJÆLP M.V.) NR L 313 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 313Betænkning over lovforslagFolketinget9. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler og

Gigtforeningen.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har

partierne ved tidligere lejligheder selv fremsat, men i helt andre

sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

Læs alt

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, kan stemme

for de af ministeren under nr. 1-4 stillede ændringsforslag og bemærker:

Mindretallet finder ikke, at den garanti, som mindretallet efterspurgte

ved 1. behandling af lovforslaget, er til stede efter udvalgsbehandlingen.

Garantien skulle indebære, at der ikke skete forringelser for de af

forslaget berørte kontanthjælpsmodtagere. Mindretallet sagde ligeledes ved 1.

behandling, at mindretallet ville lade beslutningen om at støtte lovforslaget

eller ej være afhængig af, om mindretallet fik indflydelse på en langt bedre

fordeling af de skattelettelser, der nu gives.

Mindretallet mener, at det er dybt asocialt at give høje skattelettelser,

som det jo er endt med, til de høje indkomster, mens det ligger klart, at der

ikke engang er garanti for, at de dårligst stillede ikke får forringelser.

Selve tankegangen bag bruttoficering er der ikke noget i vejen med. Dette

princip støtter mindretallet. Men udformningen og den sammenhæng, det skal

ses i, nemlig en skattereform, gør, at mindretallet indstiller lovforslaget

til forkastelse.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, kan stemme

for de af ministeren stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt:

Mindretallet finder, at det principielt er en god ide at bruttoficere

udbetalingen af kontanthjælp, så det tydeligt fremgår, hvad man kan modtage i

kontanthjælp.

Lovforslaget er imidlertid ikke den rigtige måde at bruttoficere på. Alene

det forhold, at ordningen vil komme til at koste det offentlige næsten 1 mia.

kr. mere om året, viser, at den er helt skæv.

Ideen er således god, og intentionerne er gode, men lovforslaget kan i den

foreliggende form ikke opnå mindretallets støtte.

ÆndringsforslagAf socialministeren , tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af KF og V):

Til § 1 1) Nr. 11 affattes således:

»11. § 54, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri

nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes

efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«»

2) Nr. 17 affattes således:

» 17. § 58, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag

og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter

personskattelovens § 8 a, stk. 2. Reglerne i § 54, stk. 4 og 5, finder

tilsvarende anvendelse.«»

3) I den under nr. 21 foreslåede ændring af § 119, stk.

2, ændres »§ 54, stk. 3-4« til: »§ 54, stk. 3-5«.

4) I den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 134 a,

stk. 5 , ændres »§ 23« til: »§ 25«.

Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV

og KRF):

Til § 2 5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. I lov nr. 497 af 24. juni 1992 om ændring af lov om

social bistand. (Udvidelse af ordningen om ungdomsydelse) ophæves § 5.

»

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene er mindre konsekvensændringer som følge

af ændringer i forslaget om beskatning af aktieindkomster.

Til nr. 3 Ændringen foreslås, idet nummereringen i forbindelse med

trykningen er blevet forkert.

Til nr. 4 Ændringsforslaget er en konsekvens af det samtidigt stillede

ændringsforslag til L 315 (Forslag til lov om kommunal aktivering). Vedtages

ændringsforslaget til L 315, bliver § 23 i det oprindelige lovforslag til §

25.

Til nr. 5 Bestemmelsen vedrører revision af ordningen om ungdomspraktik

efter § 49 f i bistandslovens afsnit III A. Forslag om revision skal

fremsættes inden udgangen af 1993. I det foreliggende lovforslag er

ungdomspraktikordningen foreslået ophævet som konsekvens af det samtidigt

fremsatte forslag til lov om kommunal aktivering, L 315.

Som følge heraf foreslås også revisionsbestemmelsen ophævet.

Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S)

Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker

(CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF)

Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Bertel Haarder (V) Steffen

Kjærulff-Schmidt (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm Christensen (KRF) fmd.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter