1992 BTL 313 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BRUTTOFICERING AF KONTANTHJÆLP M.V.) NR L 313 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra
Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler og
Gigtforeningen.
Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
ministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har
partierne ved tidligere lejligheder selv fremsat, men i helt andre
sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
Læs alt
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, kan stemme
for de af ministeren under nr. 1-4 stillede ændringsforslag og bemærker:
Mindretallet finder ikke, at den garanti, som mindretallet efterspurgte
ved 1. behandling af lovforslaget, er til stede efter udvalgsbehandlingen.
Garantien skulle indebære, at der ikke skete forringelser for de af
forslaget berørte kontanthjælpsmodtagere. Mindretallet sagde ligeledes ved 1.
behandling, at mindretallet ville lade beslutningen om at støtte lovforslaget
eller ej være afhængig af, om mindretallet fik indflydelse på en langt bedre
fordeling af de skattelettelser, der nu gives.
Mindretallet mener, at det er dybt asocialt at give høje skattelettelser,
som det jo er endt med, til de høje indkomster, mens det ligger klart, at der
ikke engang er garanti for, at de dårligst stillede ikke får forringelser.
Selve tankegangen bag bruttoficering er der ikke noget i vejen med. Dette
princip støtter mindretallet. Men udformningen og den sammenhæng, det skal
ses i, nemlig en skattereform, gør, at mindretallet indstiller lovforslaget
til forkastelse.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, kan stemme
for de af ministeren stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt:
Mindretallet finder, at det principielt er en god ide at bruttoficere
udbetalingen af kontanthjælp, så det tydeligt fremgår, hvad man kan modtage i
kontanthjælp.
Lovforslaget er imidlertid ikke den rigtige måde at bruttoficere på. Alene
det forhold, at ordningen vil komme til at koste det offentlige næsten 1 mia.
kr. mere om året, viser, at den er helt skæv.
Ideen er således god, og intentionerne er gode, men lovforslaget kan i den
foreliggende form ikke opnå mindretallets støtte.
ÆndringsforslagAf socialministeren , tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af KF og V):
Til § 1 1) Nr. 11 affattes således:
»11. § 54, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri
nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes
efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«»
2) Nr. 17 affattes således:
» 17. § 58, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag
og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter
personskattelovens § 8 a, stk. 2. Reglerne i § 54, stk. 4 og 5, finder
tilsvarende anvendelse.«»
3) I den under nr. 21 foreslåede ændring af § 119, stk.
2, ændres »§ 54, stk. 3-4« til: »§ 54, stk. 3-5«.
4) I den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 134 a,
stk. 5 , ændres »§ 23« til: »§ 25«.
Af socialministeren , tiltrådt af et flertal (S, FP, CD, RV
og KRF):
Til § 2 5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. I lov nr. 497 af 24. juni 1992 om ændring af lov om
social bistand. (Udvidelse af ordningen om ungdomsydelse) ophæves § 5.
»
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene er mindre konsekvensændringer som følge
af ændringer i forslaget om beskatning af aktieindkomster.
Til nr. 3 Ændringen foreslås, idet nummereringen i forbindelse med
trykningen er blevet forkert.
Til nr. 4 Ændringsforslaget er en konsekvens af det samtidigt stillede
ændringsforslag til L 315 (Forslag til lov om kommunal aktivering). Vedtages
ændringsforslaget til L 315, bliver § 23 i det oprindelige lovforslag til §
25.
Til nr. 5 Bestemmelsen vedrører revision af ordningen om ungdomspraktik
efter § 49 f i bistandslovens afsnit III A. Forslag om revision skal
fremsættes inden udgangen af 1993. I det foreliggende lovforslag er
ungdomspraktikordningen foreslået ophævet som konsekvens af det samtidigt
fremsatte forslag til lov om kommunal aktivering, L 315.
Som følge heraf foreslås også revisionsbestemmelsen ophævet.
Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S)
Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker
(CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF)
Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Bertel Haarder (V) Steffen
Kjærulff-Schmidt (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm Christensen (KRF) fmd.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område Retsinformation · 30. marts 2000
- Betænkning over Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Retsinformation · 29. maj 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) Retsinformation · 3. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. Retsinformation · 29. januar 1999
- 1992 BTL 315 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING NR L 315 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 9. august 1993
- Betænkning over Forslag til lov om produktionsskoler Retsinformation · 22. december 1999