Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)

2004/1 BTL 3Betænkning over lovforslagFolketinget3. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 1. december

2004

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om produktionsskoler

(Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning,

skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af

oplysninger

til beregning af kommunalt bidrag)

[af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1.

behandling den 20. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 30. august 2004 dette udkast

til

udvalget, jf. (folketingsåret 2003-04) alm. del – bilag 408. Den 14.

oktober

2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat

herom

Læs alt

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige

henvendelser fra:

Danske Produktionsskolers Lærerforening,

Foreningen for produktionsskoler & produktionshøjskoler,

Forstanderkredsen og

Greve Produktionsskole.

Undervisningsministeren har over for udvalget skriftligt

kommenteret henvendelserne til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danske Produktionsskolers Lærerforening, Foreningen

for produktionsskoler & produktionshøjskoler og Forstanderkredsen

mundtligt

over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 48 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

5 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

Ministeren har tilkendegivet følgende over for udvalget:

Jeg vil gerne give tilsagn om, at bestemmelsen om, at Ungdommens

Uddannelsesvejledning skal vurdere, at en ung er omfattet af

produktionsskolernes målgruppe, for at produktionsskolen kan optage den unge

med statstilskud, skal evalueres af ministeriet et år efter ikrafttrædelsen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag. Hvis det stillede

ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil flertallet stemme imod

lovforslaget ved 3. behandling

Socialdemokratiets, Det

Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget er dybt

optagede af, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse. Derfor finder

vi

det afgørende, at det kompetencegivende ungdomsuddannelsessystem er af høj

kvalitet, fleksibelt og i stand til at tilrettelægge undervisningen, så den

kan

imødekomme de unges behov. Dette er dog ikke nok. Det er afgørende for at

kunne

opfylde målet om, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse, at der er

tilbud, der giver unge en chance til. Tilbud, der er rettet mod at give unge,

der ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse nu,

mulighed

for selv at ændre på denne situation. Her spiller produktionsskolerne en

afgørende rolle.

Produktionsskolerne

søges af stadig flere elever. Desværre har undervisningsministeren ikke været

interesseret i at undersøge og analyse baggrunden for denne øgede søgning.

Det

kunne ellers have givet værdifuld information, også om det ordinære

uddannelsessystem. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og

Kristendemokraterne

vurderer, at en del af den øgede søgning skyldes, at frafaldet fra

erhvervsuddannelserne er øget, og at den frie ungdomsuddannelse samt mange

daghøjskoler er lukkede. Det øger produktionsskolernes målgruppe og

indskrænker

mulighederne for den gruppe af unge, der har svært ved at gennemføre en

ordinær

ungdomsuddannelse.

Med lovforslaget lægges

der op til en bureaukratisering og indsnævring af adgangen til et

produktionsskoleforløb.

Den unge, der henvender sig på en produktionsskole, kan således ikke straks

optages,

men må henvises til Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på at blive

visiteret til optag på en produktionsskole. I dag er det skolen, der

vurderer,

om den unge falder inden for målgruppen og vil have udbytte af et forløb på

skolen. I dag kan den unge straks optages på skolen og komme i gang med et

forløb med det samme.

Socialdemokratiet, Det

Radikale Venstre og Kristendemokraterne finder det oplagt at understøtte

produktionsskolernes muligheder for at give en fyldestgørende vejledning om

forløbet på skolen, om målene for forløbet og om den videre uddannelse. Det

kan

ske gennem et udstrakt samarbejde mellem skolerne og Ungdommens

Uddannelsesvejledning. Dette er det bærende bag ændringsforslaget med

tilhørende bemærkninger.

Lovforslaget går ud på

at afskære statstilskud for elever, der ikke af Ungdommens

Uddannelsesvejledning

findes at falde inden for målgruppen. Det finder Socialdemokratiet, Det

Radikale Venstre og Kristendemokraterne er helt besynderligt og

usammenhængende

i forhold til de unges situation: Ministeren finder selv, at der ikke er tegn

på, at der går unge på produktionsskolerne, der falder uden for målgruppen.

Samlet set må det vurderes, at det reelle formål med lovforslaget er at

begrænse unges adgang til produktionsskolerne. Socialdemokratiet, Det

Radikale

Venstre og Kristendemokraterne er uenige i denne målsætning.

Socialdemokratiet, Det

Radikale Venstre og Kristendemokraterne kan støtte lovforslaget med det

stillede ændringsforslag, der opretholder muligheden for, uden en forudgående

henvisning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, at optage en ung umiddelbart

ved henvendelse til skolen, hvis den unge falder inden for målgruppen og

vurderes at ville kunne have udbytte af et forløb på skolen.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at

regeringen med lovforslaget reelt ønsker at begrænse antallet af

produktionsskoleelever, uanset at undervisningsministeren siger, at det er

målgruppen,

som i dag benytter sig af tilbuddene på produktionsskolerne, og samtidig ikke

kan

påvise, at der er unge, der går på produktionsskolerne, som ikke hører hjemme

her.

Hvis lovforslaget skal give mening, må det være, fordi regeringen

mener, at der er unge mennesker, der går på produktionsskolen, som slet ikke

hører hjemme der.

Når der er flere og flere, der går på produktionsskolerne,

skyldes det bl.a., at der er flere, der falder fra erhvervsuddannelserne, og

at

der tilsyneladende er flere, der ikke er klar til at gå i gang med en

egentlig

ungdomsuddannelse.

Efter SF’s opfattelse er det vigtigt, at unge mennesker kan

henvende sig direkte til produktionsskolerne og ikke skal gå omvejen via

Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan formentlig ikke undgå at blive

opfattet som både bureaukratisk og klientgørende, jf. henvendelsen fra

produktionsskolernes

organisationer.

Det gode ved produktionsskolernes udvikling er, at de over tid

har fået så megen kvalitet i undervisningen, at de er blevet en accepteret

del

af uddannelsessystemet. Derfor betragtes det som i orden, at et ungt menneske

går på produktionsskole. Skolerne har fået et godt renommé. Det er et

ordentligt

sted at være. Men nu skal man alligevel ifølge lovforslaget via Ungdommens

Uddannelsesvejledning visiteres til produktionsskoler.

Hvad skal det unge menneske lave, der i dag melder sig på en

produktionsskole? Hvad er det, Ungdommens Uddannelsesvejledning har tænkt sig

at give vedkommende af andre tilbud end produktionsskolerne? Et kommunalt

beskæftigelsesprojekt, som ikke har et pædagogisk sigte? Lovfor-

slaget giver mere bureaukrati og er en mistænkeliggørelse af det, der foregår

på produktionsskolerne.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at regeringen ønsker at

begrænse antallet af elever på produktionsskolerne. Uden at have nogen form

for

dokumentation for, at produktionsskolerne optager elever uden for deres

målgruppe, ønsker regeringen at stramme op på muligheden for at komme på en

produktionsskole.

Det skal i fremtiden være Ungdommens Uddannelsesvejledning, der

giver unge lov til at gå på en produktionsskole. Uden en godkendelse herfra

kan

man ikke blive optaget. Det utilslørede formål for regeringen er at begrænse

antallet af unge på produktionsskolerne.

Regeringen har aktivt bidraget til, at det er blevet sværere for

unge, der ikke kan finde sig til rette i det ordinære uddannelsessystem, ved

slagtning

af daghøjskolerne, lukning af den fri ungdomsuddannelse og nu begrænsning af

optaget

på produktionsskolerne.

Enhedslisten så gerne et øget samarbejde mellem Ungdommens

Uddannelsesvejledning og produktionsskolerne, således som skolerne selv

ligger

op til i høringssvarene.

Enhedslisten kan derfor støtte ændringsforslaget.

Men Enhedslisten kan ikke støtte regeringens felttog mod alle

uddannelsesformer, der ligger uden for det etablerede, ordinære

uddannelsessystem. Så længe det almindelige uddannelsessystem ikke har plads

til alle, er det nødvendigt, at der er alternativer. Samfundet vil med

sikkerhed tabe endnu flere unge på gulvet, hvis de ikke får en

ungdomsuddannelse. Regeringens felttog mod alle alternativer til det ordinære

uddannelsessystem skubber flere unge ud af uddannelsessystemet.

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Mindretallet vil stemme imod det stillede

ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke

altid

vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(S og RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF, EL og KD):

Til § 1

1)

Nr. 1

affattes således:

»1.

I

§ 1

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

En

produktionsskole skal indgå samarbejdsaftaler med den stedlige Ungdommens

Uddannelsesvejledning

om uddannelsesplaner og -vejledning for skolens elever.««

[Indgåelse af

samarbejdsaftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget betyder,

at det fortsat skal være muligt at optage den unge, der henvender sig direkte

på produktionsskolen, hvis skolen vurderer, at vedkommende tilhører

målgruppen,

som denne er defineret i § 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler.

Produktionsskolen skal

gennem sit virke søge at sikre, at den unge kommer i gang med

kompetencegivende

uddannelse eller arbejde. Der er mange muligheder, og det vil styrke

produktionsskolens muligheder for at give en tilbundsgående vejledning, hvis

den samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samtidig er det en stor

fordel, at vejledningen kan udstrækkes tidsmæssigt, og at skolen kan danne

sig

et egentligt indtryk af den unge, hvilket næppe er muligt gennem en samtale i

Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Når en produktionsskole

har indgået en samarbejdsaftale med den stedlige Ungdommens

Uddannelsesvejledning,

indebærer det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan træde til med

vejledning

om, hvorvidt produktionsskolen nu også er det rigtige tilbud, og hvad der

ellers kunne være af muligheder. Da produktionsskolerne er kendetegnet ved

udstrakt fleksibilitet, for så vidt angår optag, den tidsmæssige udstrækning

af

forløbet og samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, f.eks.

erhvervsskoler, finder forslagsstillerne ikke, at der er risiko for, at den

unge unødigt forhaler perioden, inden vedkommende igen er i gang med en

kompetencegivende

uddannelse.

Samarbejdet kan antage

mange former, og der skal ske en evaluering af samarbejdet om 2 år. Herefter

bør undervisningsministeren på baggrund af evalueringen og dens anbefalinger

om

en hensigtsmæssig strukturering af samarbejdet udgive en vejledning om

samarbejdsformer.

Ændringsforslaget

har derfor også den konsekvens, at statstilskuddet efter lovens kapitel 3

ikke

afskæres, selv om en ung optages på en produktionsskole uden først at være

blive visiteret hertil af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Der lægges med ændringsforslaget

således op til, at der bliver en større grad af ligeværdighed mellem

produktionsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til de

unge.

Endelig oplever den unge,

at der er et samarbejde om at lægge en plan for fremtiden, frem for at flere

instanser konkurrerer om at motivere ham eller hende til at tage en

kompetencegivende uddannelse. Udgangspunktet er således den unges ønsker og

motivation i samarbejde med den konkrete vejleder, der kan trække på

samarbejdet mellem produktionsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V)

Christian Lund Jepsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KD)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Pernille Blach Hansen (S)

Lene Jensen (S)

Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 3

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 3/10-04 fra Greve Produktionsskole

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Høringsresumé og høringssvar, fra undervisningsministeren

4

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

6

Henvendelse af 2/11-04 fra Forstanderkredsen, Danske

Produktionshøjskolers Lærerforening og Foreningen for produktionsskoler &

produktionshøjskoler

7

Henvendelse af 7/11-04 fra Greve Produktionsskole

8

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

9

Talepapir fra samrådet den 23/11-04 om samrådsspørgsmål

A-G, fra undervisningsministeren

10

1. udkast til betænkning

11

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 3

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/10-04 fra Greve Produk-

tionsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der

indfører et krav om evaluering efter 1 år af den bestemmelse, der indsættes

med lovforslagets § 1, nr. 1, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

3

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at centrene for

Ungdommens Uddannelsesvejledning bevarer deres uafhængighed, hvis

lovforslaget vedtages, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorfor lovforslaget er fremsat, inden den

fælles arbejdsgruppe mellem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL

har fremlagt sin rapport vedrørende reguleringsmekanismer og regler på

produktionsskoleområdet, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

5

Spm. om årsagen til det stigende elevtal på

produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvor mange elever der går på landets

produktionsskoler, som ikke tilhører den målgruppe, der er defineret i loven

om produktionsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorvidt ministeren er bekymret for den stigende

aktivitet på produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

8

Spm. om, hvad årsagen/årsagerne er til den konstaterede

aktivitetsstigning på produktionsskolerne, herunder hvorvidt øget frafald fra

ungdomsuddannelserne samt et stigende antal produktionsskoler bidrager til

aktivitetsstigningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om flere eller færre unge vil gøre brug af

produktionsskolerne, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fungere som

visiterende instans til produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

10

Spm., om visitation gennem Ungdommens

Uddannelsesvejledning vil forhindre, at et ungt menneske, der henvender sig

direkte på en produktionsskole, kan starte på produktionsskolen samme dag,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om der er tale om mere eller mindre bureaukrati,

hvis den enkelte unge skal visiteres til at blive elev på en produktionsskole

gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren mener, at der optages unge på

produktionsskolerne, der er uden for målgruppen, som denne er defineret i lov

om produktionsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilken baggrund unge på produktionsskolerne

har, herunder om de er faldet fra en ordinær, kompetencegivende

ungdomsuddannelse,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvem det er, der fremmer optaget, og hvilke alternativer

ministeren finder der er for unge, som er omfattet af produktionsskolernes

målgruppe, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål 1, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm., om produktionsskolerne må optage elever, der er

uden for målgruppen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren vil lave retningslinjer til

Ungdommens Uddannelsesvejledning om, hvordan man vurderer, hvorvidt en ung er

opfattet af produktionsskolernes målgruppe, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorfor en vurdering fra Ungdommens

Uddannelsesvejledning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om Ungdommens Uddannelsesvejlednings godkendelse

af, at man tilhører målgruppen, er landsdækkende, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

19

Spm., om man frit kan vælge hvilken produktionsskole, man

vil søge optagelse på, når man er godkendt som hørende til målgruppen, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om en anden Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis

en ung af en Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderes at falde uden for

produktionsskolernes målgruppe, da kan omgøre denne beslutning inden for 6

måneder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om den unge, hvis vedkommende efter Ungdommens Uddannelsesvejlednings

vurdering falder inden for målgruppen, men Ungdommens Uddannelsesvejledning

finder, at der er et andet tilbud end et produktionsskoleophold, der i højere

grad tilgodeser vedkommendes behov, der stadig kan optages på en

produktionsskole med statstilskud, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

22

Spm. om ministeren vil uddybe lovforslagets specielle

bemærkninger til § 1, nr. 1, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

23

Spm. om, hvilken vejledning de unge, der i dag går på

produktionsskole, har fået, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

24

Spm., om det er ministerens opfattelse, at

uddannelsesplanen, hvori et produktionsskoleophold kan indgå, kan

sammenlignes med den nedlagte fri ungdomsuddannelse, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvilke problemer der har været med produktionsskolernes

information om dem selv, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

26

Spm., om det er ministerens opfattelse, at der er

produktionsskoler, der optager elever under falsk foregivende af, at forløbet

er kompetencegivende, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om konkrete eksempler på information om

produktionsskoler, der efter lovændringen vil være ulovlig, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om uddybning af, hvad der menes med, at »forslaget

forventes at understøtte den nuværende kommunale bidragsordning på

produktionsskoleområdet

og skal bidrage til, at det aktivitetsniveau, der fastsættes på de årlige

finanslove, ikke overskrides«, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

29

Spm., om ministeren planlægger, at tilsvarende regler

skal gælde for andre skoleformer, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

30

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-04 fra

Foreningen for produktionsskoler & produktionshøjskoler m.fl., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om overgangsproblemer ved lovens ikrafttrædelse, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om kommentar til henvendelse af 7/11-04 fra Greve

Produk-

tionsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvor stor væksten i antallet af

produktionsskoleelever fra 2000 til 2004 er fordelt på amter og kommuner, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om nyoprettede produktionsskoler, og hvor mange af

disse der har baggrund i nedlagte daghøjskoler, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

35

Spm. om pædagogikken på nyoprettede produktionsskoler,

hvor disse tidligere har været daghøjskoler, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

36

Spm. om, hvilke ændringer der er sket i antallet af unge,

der påbegynder henholdsvis gennemfører en ungdomsuddannelse fra 1990 til

2004, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, i hvilket omfang unge har valgt

produktionsskolerne som alternativ til den nedlagte fri ungdomsuddannelse,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvor unge skal være, hvis de ikke kommer på en

produktionsskole m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om udarbejdelsen af uddannelsesplaner, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om status over Ungdommens Uddannelsesvejledning fra

den 1/8-04 til dags dato, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

41

Spm. om, hvem der vurderer, hvilke oplysninger der i en

vejledningssituation er relevant at give en ung, herunder at et forløb på en

produktionsskole er en mulighed, og hvem der fastlægger kriterierne for denne

vurdering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvad ministerens opfattelse af dagligdagen på

produktionsskolerne er, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

43

Spm. om eksempler på Ungdommens Uddannelsesvejlednings

opsøgende aktiviteter i forhold til unge under 19 år, jf. § 13, stk. 1, i

bekendtgørelse

nr. 607 af 21. juni 2004 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og

erhverv, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om, efter hvilke kriterier det bliver vurderet, om

en ung tilhører målgruppen, og hvem der fastlægger kriterierne for denne

vurdering, og hvordan kriterierne udvælges, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

45

Spm. om manglende klageadgang vedrørende afgørelser

truffet af Ungdommens Uddannelsesvejledning, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

46

Spm. om manglende sammenhæng i ministerens besvarelser af

spørgsmål 6, 12 og 30, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvorfor det ikke er muligt fortsat at give

statstilskud til straks-optag, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning kort tid

efter foretager vejledning af den unge, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

48

Spm. om, hvorfor det stigende frafald på

ungdomsuddannelserne, jf. L 3 – svar på spørgsmål 13, efter ministerens

opfattelse slet ikke kan være en faktor i forhold til den stigende tilgang

til produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 3

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om regeringens initiativer med lovforslaget

og ministerens manglende grundlag for at fremsætte lovforslaget, til

undervisningsministeren

B

Samrådsspm., om formålet med lovforslaget er at begrænse

antallet af elever på produktionsskolerne, til undervisningsministeren

C

Samrådsspm. om målgruppen på produktionsskoler, til

undervisningsministeren

D

Samrådsspm. om vejledning, til undervisningsministeren

E

Samrådsspm. om, hvilket indhold reglerne om, hvordan

Ungdommens Uddannelsesvejledning skal foretage en vurdering, får, jf. L 3

–

svar på spørgsmål 16, til undervisningsministeren

F

Samrådsspm. om klageadgang, til undervisningsministeren

G

Samrådsspm. om godkendelse til produktionsskolernes

målgruppe, til undervisningsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og

svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 5:

Hvad er efter ministerens opfattelse årsagen til det stigende

elevtal på produktionsskolerne?

Svar:

Ministeriet har konstateret, at aktiviteten på

produktionsskolerne er steget med 21 pct. siden 1997.

Der foreligger ministeriet bekendt ikke en nærmere undersøgelse

af årsagerne til aktivitetsstigningen på produktionsskolerne. Der er derfor

svært at komme med et entydigt svar på aktivitetsstigningen.

En række faktorer vurderes at have haft betydning for

aktivitetsudviklingen. Det drejer sig bl.a. om ændringer i beskæftigelses- og

uddannelsespolitikken, herunder stramning af kontanthjælpsreglerne for unge

under 25 år.

Herudover er den skoleydelse, som deltagerne modtager, relativt

høj i forhold til målgruppens alternative forsørgelsesmuligheder. Det gælder

især for hjemmeboende over 18 år, hvor skoleydelsen er ca. dobbelt så høj som

SU, ligesom der ydes skoleydelse til deltagere under 18 år. Unge under 18 år

er

hverken berettiget til SU eller kontanthjælp.

Det afgørende for vurderingen af det fremsatte lovforslag er

efter min opfattelse dog ikke, hvilke faktorer der spiller ind på

aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne. Det vigtigste for mig er, at de

unge hurtigst muligt kommer i gang med den uddannelse, der er mest til gavn

for

dem selv og for samfundet, og at de faktisk gennemfører den valgte,

kompetencegivende

uddannelse. Dette forslag sikrer, at alle unge fremover før optagelse på en

produktionsskole har været hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilket vil

sikre en kvalificeret og uafhængig vejledning af de unge, som efter

vejledningsloven

skal gives af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det kommende lovforslag om ændring af den kommunale bidragsordning,

jf. svaret på spørgsmål 4, vil samtidig sikre, at der ikke er kommuner, der

alene af økonomiske grunde vælger ophold på produktionsskoler for unge i

kommunen.

Samlet set er det hensigten både at fastholde det frie optag og

reducere incitamenter i sektoren til, at unge vælger produktionsskoler frem

for

andre kompetencegivende uddannelser, f.eks. de nye korte eud.

Overordnet er målsætningen, at flest muligt unge gennemfører en

kompetencegivende uddannelse.

Lovforslaget har derimod ikke til hensigt at forhindre, at de

unge, der tilhører produktionsskolernes målgruppe, kan blive optaget på en

produktionsskole, som ønsker at optage dem, hvis disse unge efter

kvalificeret

og uafhængig vejledning træffer et valg herom.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes give sin vurdering af, hvor mange elever, der

går på landets produktionsskoler, der ikke tilhører den målgruppe, der er

defineret i loven om produktionsskoler, ligesom ministeren bedes fremlægge

dokumentation for denne vurdering.

Svar:

Jeg har ingen oplysninger, som giver mig grundlag for at antage,

at der er et problem med, at der er unge på landets produktionsskoler, til

hvem

skolerne hjemtager statstilskud, som ikke tilhører den målgruppe, der er

defineret i loven om produktionsskoler.

Baggrunden for lovforslaget er først og fremmest at sikre, at

alle unge, som ønsker at blive optaget på en produktionsskole, forinden har

fået en kvalificeret og uafhængig vejledning. Ved at forankre denne

vejledning

i Ungdommens Uddannelsesvejledning sikres det, at vejledningen er

helhedsorienteret,

og at der ikke kan være tvivl om, at vejledningen er givet uden særlig

uddannelses- eller sektorinteresse.

Spørgsmål 13:

Vil ministeren oplyse, hvilken baggrund unge på

produktionsskolerne har, herunder om de er faldet fra en ordinær,

kompetencegivende ungdomsuddannelse?

Svar:

Ministeriet har oplysninger om produktionsskoledeltagernes

uddannelsesmæssige baggrund frem til år 2002, jf. nedenstående tabel.

Tabellen

viser produktionsskoledeltagernes uddannelsesbaggrund, før de kom til

produktionsskolen. Det skal bemærkes, at fuldførte og afbrudte

uddannelsesforløb

er set under ét i tabellen, men for så vidt angår uddannelsesforløb på almen-

og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige hovedforløb, korte

videregående uddannelser samt mellemlange videregående uddannelser er der

alene

tale om afbrudte forløb, idet man ikke kan begynde på produktionsskole, hvis

man allerede har gennemført en kompetencegivende uddannelse.

Afbrudt eller færdiggjort uddannelse før

produktionsskoleophold

Uddannelsesbaggrund

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Omverden

5,9

4,6

3,6

2,6

3,1

2,9

Grundskole,

8-10. klasse

35,1

33,0

30,2

27,2

26,7

22,9

Ikke

kompetencegivende almen udd.1)

22,2

32,7

36,8

36,6

33,0

31,9

Almengymnasiale

uddannelser

5,5

4,6

4,1

4,7

4,5

4,7

Erhvervsgymnasiale

uddannelser

1,8

1,7

1,7

1,9

1,8

2,4

Erhvervsfaglige

grundforløb

24,0

18,5

18,3

21,9

25,8

29,3

Erhvervsfaglige

hovedforløb

5,3

4,8

5,3

4,9

5,0

5,7

Korte

videregående uddannelser

0,1

0,1

0,1

0,1

0,0

0,1

Mellemlange

videregående uddannelser

0,1

0,1

0,1

0,1

0,0

0,1

Bacheloruddannelser

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Kandidatuddannelser

0,1

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

I alt

100

100

100

100

100

100

1)

Tidligere produktionsskoleophold, fri ungdomsuddannelse, højskoleophold o.l.

Anm:

For

så vidt angår deltagere på kompetencegivende ungdomsuddannelser og mellem

lange

videregående uddannelser er der alene tale om afbrudte forløb.

Det

har ikke været muligt at opgøre faktiske antal deltagere i tabellen.

Kilde:

Uni-C.

Det fremgår af tabellen, at den relative andel af deltagerne på

produktionsskolerne, som kommer fra afbrudte erhvervsfaglige

uddannelsesforløb,

er steget i perioden 1997 til 2002. I 1997 udgjorde andelen ca. 29 pct. af

deltagere, mens andelen i 2002 udgjorde ca. 35 pct.

I 2002 kom ca. 23 pct. af produktionsskoledeltagere fra

grundskolen mod tilsvarende ca. 35 pct. i 1997. Endvidere havde ca. 32 pct.

af

deltagerne i 2002 mod ca. 22 pct. i 1997 en ikke-kompetencegivende almen

uddannelse bag sig. Kategorien ikke-kompetencegivende almen uddannelse dækker

bl.a. over deltagere, der kommer fra tidligere produktionsskoleophold, den

fri

ungdomsuddannelse samt højskoleophold, o.l.

Spørgsmål 44:

Efter hvilke kriterier bliver det vurderet, om en ung tilhører

målgruppen, hvem fastlægger kriterierne for denne vurdering, og hvordan

udvælges

kriterierne, jf. L 3 – svar på spørgsmål 16?

Svar:

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 16, vil der med hjemmel

i lov om vejledning om valg af uddannelse blive fastsat nærmere regler om,

hvordan Ungdommens Uddannelsesvejledning skal foretage vurderingen, herunder

at

der skal tilbydes den unge vejledning og udarbejdes en uddannelsesplan.

Reglerne påtænkes indarbejdet i den gældende bekendtgørelse om

vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv på en sådan måde, at

Ungdommens Uddannelsesvejledning får til opgave at foretage den omhandlede

vurdering så vidt muligt i forbindelse med den vejledning, som Ungdommens

Uddannelsesvejledning i øvrigt skal give den unge.

Som jeg har anført i svaret på spørgsmål 41, skal vurderingen

bygge på et vejledningsfagligt skøn ud fra den enkelte konkrete

vejledningssøgendes behov sammenholdt med de overordnede regler i lov og

bekendtgørelse.

Et af formålene med at gennemføre vejledningsreformen var at

etablere en professionel uddannelses- og erhvervsvejledning, hvor den unges

personlige forudsætninger inddrages.

Det er derfor væsentligt, at vejlederen besidder tilstrækkelig

viden om den enkeltes ressourcer og særlige behov samt de muligheder, der

imødekommer disse. Den omstændighed at Ungdommens Uddannelsesvejledning både

vejleder eleverne i folkeskolen og efterfølgende, når de har forladt denne,

fremmer intentionen om, at vejledningen gives som sammenhængende forløb og

med

et tæt kendskab til den unge, således at den unges personlige forudsætninger

inddrages.

Spørgsmål 45:

Hvorfor skal Ungdommens Uddannelsesvejledning have kompetence

til at træffe afgørelse med landsdækkende virkning, der ikke kan indbringes

for

anden administrativ myndighed, på grundlag af den vejledning som Ungdommens

Uddannelsesvejledning selv yder, jf. L 3 – svar på spørgsmål 17 og 18?

Svar:

Det er allerede efter vejledningsloven – uden at der har været behov

for at etablere en klageadgang – et kommunalt ansvar, at de unge får den

bedst

mulige vejledning om deres fremtidige muligheder for uddannelse og erhverv.

Den unge kan til enhver tid anmode kommunalbestyrelsen om at se

på afgørelsen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, idet kommunalbestyrelsen

og

Ungdommens Uddannelsesvejledning udgør den samme administrative myndighed

– det

vil sige, at der vil blive tale om en genoptagelse af sagen.

Ungdommens Uddannelsesvejledning skal give en sektoruafhængig

bred vejledning.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er forpligtet til at vejlede

den unge i den retning, der bedst tilgodeser den enkelte unges behov, evner

og

interesser. Det vil sige, at er der et andet tilbud end et

produktionsskoleophold,

der i højere grad tilgodeser den enkelte unges behov, skal Ungdommens

Uddannelsesvejledning vejlede den unge herom, jf. lov om vejledning om valg

af

uddannelse og erhverv.

Herudover skal vejledningen af den unge være relevant. Det vil

sige, at hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at et

produktionsskoleophold ikke har relevans for den pågældende unge, så er

Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forpligtet af egen drift til at vejlede

den unge herom – ligesom Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke er

forpligtet

til at vejlede den unge om f.eks. uddannelsen til studentereksamen, hvis den

unge udtrykker ønske om at blive tømrer, og det ud fra en vejledningsfaglig

vurdering ikke er relevant at vejlede den unge om uddannelsen til

studentereksamen.

Det er regeringens målsætning, at flest muligt unge får en

kompetencegivende ungdomsuddannelse. Herudover er et af formålene med

vejledningen,

at vejledningen skal være til gavn for den unge og for samfundet.

Hvis den unge over for Ungdommens Uddannelsesvejledning udtrykker

ønske om at komme på produktionsskole, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning

naturligvis foretage en vurdering af, om den unge tilhører

produktionsskolernes

målgruppe – også selvom Ungdommens Uddannelsesvejledning mener, at der

er et

andet tilbud, der er mere relevant for den pågældende unge.

Hvis den unge efter påbegyndelsen af den aktivitet, som

Ungdommens Uddannelsesvejledning har vejledt den unge om, finder ud af, at

han

eller hun hellere vil på produktionsskole, kan den unge til enhver tid

henvende

sig til Ungdommens Uddannelsesvejledning og få en vurdering af, om han eller

hun tilhører produktionsskolernes målgruppe. L 3 vil dog samtidig sikre, at

Ungdommens Uddannelsesvejledning i sådanne tilfælde – uafhængigt af

bestemte

sektorinteresser – skal vejlede den unge om, hvorvidt et

produktionsskoleforløb

vil være hensigtsmæssigt for den unge.

Ungdommens Uddannelsesvejledning står for den sektoruafhængige,

brede vejledning. Hertil kommer, at den unge fortsat på anden måde end gennem

vejledningen hos Ungdommens Uddannelsesvejledning har mulighed for selv at

blive opmærksom på produktionsskolernes tilbud, bl.a. gennem den nye UG.dk og

–

ikke mindst – gennem produktionsskolernes egen markedsføring. På dette

punkt

vil L 3 ikke betyde nogen ændring i mulighederne for, at de unge inden for

målgruppen bliver opmærksomme på produktionsskolernes tilbud. L 3 vil heller

ikke begrænse produktionsskolernes nuværende muligheder for gennem opsøgende

virksomhed blandt de unge og gennem markedsføring at gøre de unge opmærksomme

på deres tilbud.

Jeg finder på den baggrund, at den unges retssikkerhed er betryggende

varetaget i den nuværende organisering.

Lignende dokumenter