Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 1. december
2004
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om produktionsskoler
(Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning,
skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af
oplysninger
til beregning af kommunalt bidrag)
[af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1.
behandling den 20. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 30. august 2004 dette udkast
til
udvalget, jf. (folketingsåret 2003-04) alm. del – bilag 408. Den 14.
oktober
2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat
herom
Læs alt
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser fra:
Danske Produktionsskolers Lærerforening,
Foreningen for produktionsskoler & produktionshøjskoler,
Forstanderkredsen og
Greve Produktionsskole.
Undervisningsministeren har over for udvalget skriftligt
kommenteret henvendelserne til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Produktionsskolers Lærerforening, Foreningen
for produktionsskoler & produktionshøjskoler og Forstanderkredsen
mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 48 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
5 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren
Ministeren har tilkendegivet følgende over for udvalget:
Jeg vil gerne give tilsagn om, at bestemmelsen om, at Ungdommens
Uddannelsesvejledning skal vurdere, at en ung er omfattet af
produktionsskolernes målgruppe, for at produktionsskolen kan optage den unge
med statstilskud, skal evalueres af ministeriet et år efter ikrafttrædelsen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag. Hvis det stillede
ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil flertallet stemme imod
lovforslaget ved 3. behandling
Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget er dybt
optagede af, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse. Derfor finder
vi
det afgørende, at det kompetencegivende ungdomsuddannelsessystem er af høj
kvalitet, fleksibelt og i stand til at tilrettelægge undervisningen, så den
kan
imødekomme de unges behov. Dette er dog ikke nok. Det er afgørende for at
kunne
opfylde målet om, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse, at der er
tilbud, der giver unge en chance til. Tilbud, der er rettet mod at give unge,
der ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse nu,
mulighed
for selv at ændre på denne situation. Her spiller produktionsskolerne en
afgørende rolle.
Produktionsskolerne
søges af stadig flere elever. Desværre har undervisningsministeren ikke været
interesseret i at undersøge og analyse baggrunden for denne øgede søgning.
Det
kunne ellers have givet værdifuld information, også om det ordinære
uddannelsessystem. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og
Kristendemokraterne
vurderer, at en del af den øgede søgning skyldes, at frafaldet fra
erhvervsuddannelserne er øget, og at den frie ungdomsuddannelse samt mange
daghøjskoler er lukkede. Det øger produktionsskolernes målgruppe og
indskrænker
mulighederne for den gruppe af unge, der har svært ved at gennemføre en
ordinær
ungdomsuddannelse.
Med lovforslaget lægges
der op til en bureaukratisering og indsnævring af adgangen til et
produktionsskoleforløb.
Den unge, der henvender sig på en produktionsskole, kan således ikke straks
optages,
men må henvises til Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på at blive
visiteret til optag på en produktionsskole. I dag er det skolen, der
vurderer,
om den unge falder inden for målgruppen og vil have udbytte af et forløb på
skolen. I dag kan den unge straks optages på skolen og komme i gang med et
forløb med det samme.
Socialdemokratiet, Det
Radikale Venstre og Kristendemokraterne finder det oplagt at understøtte
produktionsskolernes muligheder for at give en fyldestgørende vejledning om
forløbet på skolen, om målene for forløbet og om den videre uddannelse. Det
kan
ske gennem et udstrakt samarbejde mellem skolerne og Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Dette er det bærende bag ændringsforslaget med
tilhørende bemærkninger.
Lovforslaget går ud på
at afskære statstilskud for elever, der ikke af Ungdommens
Uddannelsesvejledning
findes at falde inden for målgruppen. Det finder Socialdemokratiet, Det
Radikale Venstre og Kristendemokraterne er helt besynderligt og
usammenhængende
i forhold til de unges situation: Ministeren finder selv, at der ikke er tegn
på, at der går unge på produktionsskolerne, der falder uden for målgruppen.
Samlet set må det vurderes, at det reelle formål med lovforslaget er at
begrænse unges adgang til produktionsskolerne. Socialdemokratiet, Det
Radikale
Venstre og Kristendemokraterne er uenige i denne målsætning.
Socialdemokratiet, Det
Radikale Venstre og Kristendemokraterne kan støtte lovforslaget med det
stillede ændringsforslag, der opretholder muligheden for, uden en forudgående
henvisning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, at optage en ung umiddelbart
ved henvendelse til skolen, hvis den unge falder inden for målgruppen og
vurderes at ville kunne have udbytte af et forløb på skolen.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at
regeringen med lovforslaget reelt ønsker at begrænse antallet af
produktionsskoleelever, uanset at undervisningsministeren siger, at det er
målgruppen,
som i dag benytter sig af tilbuddene på produktionsskolerne, og samtidig ikke
kan
påvise, at der er unge, der går på produktionsskolerne, som ikke hører hjemme
her.
Hvis lovforslaget skal give mening, må det være, fordi regeringen
mener, at der er unge mennesker, der går på produktionsskolen, som slet ikke
hører hjemme der.
Når der er flere og flere, der går på produktionsskolerne,
skyldes det bl.a., at der er flere, der falder fra erhvervsuddannelserne, og
at
der tilsyneladende er flere, der ikke er klar til at gå i gang med en
egentlig
ungdomsuddannelse.
Efter SF’s opfattelse er det vigtigt, at unge mennesker kan
henvende sig direkte til produktionsskolerne og ikke skal gå omvejen via
Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan formentlig ikke undgå at blive
opfattet som både bureaukratisk og klientgørende, jf. henvendelsen fra
produktionsskolernes
organisationer.
Det gode ved produktionsskolernes udvikling er, at de over tid
har fået så megen kvalitet i undervisningen, at de er blevet en accepteret
del
af uddannelsessystemet. Derfor betragtes det som i orden, at et ungt menneske
går på produktionsskole. Skolerne har fået et godt renommé. Det er et
ordentligt
sted at være. Men nu skal man alligevel ifølge lovforslaget via Ungdommens
Uddannelsesvejledning visiteres til produktionsskoler.
Hvad skal det unge menneske lave, der i dag melder sig på en
produktionsskole? Hvad er det, Ungdommens Uddannelsesvejledning har tænkt sig
at give vedkommende af andre tilbud end produktionsskolerne? Et kommunalt
beskæftigelsesprojekt, som ikke har et pædagogisk sigte? Lovfor-
slaget giver mere bureaukrati og er en mistænkeliggørelse af det, der foregår
på produktionsskolerne.
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at regeringen ønsker at
begrænse antallet af elever på produktionsskolerne. Uden at have nogen form
for
dokumentation for, at produktionsskolerne optager elever uden for deres
målgruppe, ønsker regeringen at stramme op på muligheden for at komme på en
produktionsskole.
Det skal i fremtiden være Ungdommens Uddannelsesvejledning, der
giver unge lov til at gå på en produktionsskole. Uden en godkendelse herfra
kan
man ikke blive optaget. Det utilslørede formål for regeringen er at begrænse
antallet af unge på produktionsskolerne.
Regeringen har aktivt bidraget til, at det er blevet sværere for
unge, der ikke kan finde sig til rette i det ordinære uddannelsessystem, ved
slagtning
af daghøjskolerne, lukning af den fri ungdomsuddannelse og nu begrænsning af
optaget
på produktionsskolerne.
Enhedslisten så gerne et øget samarbejde mellem Ungdommens
Uddannelsesvejledning og produktionsskolerne, således som skolerne selv
ligger
op til i høringssvarene.
Enhedslisten kan derfor støtte ændringsforslaget.
Men Enhedslisten kan ikke støtte regeringens felttog mod alle
uddannelsesformer, der ligger uden for det etablerede, ordinære
uddannelsessystem. Så længe det almindelige uddannelsessystem ikke har plads
til alle, er det nødvendigt, at der er alternativer. Samfundet vil med
sikkerhed tabe endnu flere unge på gulvet, hvis de ikke får en
ungdomsuddannelse. Regeringens felttog mod alle alternativer til det ordinære
uddannelsessystem skubber flere unge ud af uddannelsessystemet.
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Mindretallet vil stemme imod det stillede
ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke
altid
vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S og RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF, EL og KD):
Til § 1
1)
Nr. 1
affattes således:
»1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
En
produktionsskole skal indgå samarbejdsaftaler med den stedlige Ungdommens
Uddannelsesvejledning
om uddannelsesplaner og -vejledning for skolens elever.««
[Indgåelse af
samarbejdsaftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget betyder,
at det fortsat skal være muligt at optage den unge, der henvender sig direkte
på produktionsskolen, hvis skolen vurderer, at vedkommende tilhører
målgruppen,
som denne er defineret i § 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler.
Produktionsskolen skal
gennem sit virke søge at sikre, at den unge kommer i gang med
kompetencegivende
uddannelse eller arbejde. Der er mange muligheder, og det vil styrke
produktionsskolens muligheder for at give en tilbundsgående vejledning, hvis
den samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samtidig er det en stor
fordel, at vejledningen kan udstrækkes tidsmæssigt, og at skolen kan danne
sig
et egentligt indtryk af den unge, hvilket næppe er muligt gennem en samtale i
Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Når en produktionsskole
har indgået en samarbejdsaftale med den stedlige Ungdommens
Uddannelsesvejledning,
indebærer det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan træde til med
vejledning
om, hvorvidt produktionsskolen nu også er det rigtige tilbud, og hvad der
ellers kunne være af muligheder. Da produktionsskolerne er kendetegnet ved
udstrakt fleksibilitet, for så vidt angår optag, den tidsmæssige udstrækning
af
forløbet og samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, f.eks.
erhvervsskoler, finder forslagsstillerne ikke, at der er risiko for, at den
unge unødigt forhaler perioden, inden vedkommende igen er i gang med en
kompetencegivende
uddannelse.
Samarbejdet kan antage
mange former, og der skal ske en evaluering af samarbejdet om 2 år. Herefter
bør undervisningsministeren på baggrund af evalueringen og dens anbefalinger
om
en hensigtsmæssig strukturering af samarbejdet udgive en vejledning om
samarbejdsformer.
Ændringsforslaget
har derfor også den konsekvens, at statstilskuddet efter lovens kapitel 3
ikke
afskæres, selv om en ung optages på en produktionsskole uden først at være
blive visiteret hertil af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Der lægges med ændringsforslaget
således op til, at der bliver en større grad af ligeværdighed mellem
produktionsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til de
unge.
Endelig oplever den unge,
at der er et samarbejde om at lægge en plan for fremtiden, frem for at flere
instanser konkurrerer om at motivere ham eller hende til at tage en
kompetencegivende uddannelse. Udgangspunktet er således den unges ønsker og
motivation i samarbejde med den konkrete vejleder, der kan trække på
samarbejdet mellem produktionsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KD)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Pernille Blach Hansen (S)
Lene Jensen (S)
Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 3
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 3/10-04 fra Greve Produktionsskole
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Høringsresumé og høringssvar, fra undervisningsministeren
4
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
6
Henvendelse af 2/11-04 fra Forstanderkredsen, Danske
Produktionshøjskolers Lærerforening og Foreningen for produktionsskoler &
produktionshøjskoler
7
Henvendelse af 7/11-04 fra Greve Produktionsskole
8
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
9
Talepapir fra samrådet den 23/11-04 om samrådsspørgsmål
A-G, fra undervisningsministeren
10
1. udkast til betænkning
11
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 3
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/10-04 fra Greve Produk-
tionsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der
indfører et krav om evaluering efter 1 år af den bestemmelse, der indsættes
med lovforslagets § 1, nr. 1, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
3
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at centrene for
Ungdommens Uddannelsesvejledning bevarer deres uafhængighed, hvis
lovforslaget vedtages, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorfor lovforslaget er fremsat, inden den
fælles arbejdsgruppe mellem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL
har fremlagt sin rapport vedrørende reguleringsmekanismer og regler på
produktionsskoleområdet, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
5
Spm. om årsagen til det stigende elevtal på
produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvor mange elever der går på landets
produktionsskoler, som ikke tilhører den målgruppe, der er defineret i loven
om produktionsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorvidt ministeren er bekymret for den stigende
aktivitet på produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
8
Spm. om, hvad årsagen/årsagerne er til den konstaterede
aktivitetsstigning på produktionsskolerne, herunder hvorvidt øget frafald fra
ungdomsuddannelserne samt et stigende antal produktionsskoler bidrager til
aktivitetsstigningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om flere eller færre unge vil gøre brug af
produktionsskolerne, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fungere som
visiterende instans til produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
10
Spm., om visitation gennem Ungdommens
Uddannelsesvejledning vil forhindre, at et ungt menneske, der henvender sig
direkte på en produktionsskole, kan starte på produktionsskolen samme dag,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om der er tale om mere eller mindre bureaukrati,
hvis den enkelte unge skal visiteres til at blive elev på en produktionsskole
gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm., om ministeren mener, at der optages unge på
produktionsskolerne, der er uden for målgruppen, som denne er defineret i lov
om produktionsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvilken baggrund unge på produktionsskolerne
har, herunder om de er faldet fra en ordinær, kompetencegivende
ungdomsuddannelse,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvem det er, der fremmer optaget, og hvilke alternativer
ministeren finder der er for unge, som er omfattet af produktionsskolernes
målgruppe, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål 1, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
15
Spm., om produktionsskolerne må optage elever, der er
uden for målgruppen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om ministeren vil lave retningslinjer til
Ungdommens Uddannelsesvejledning om, hvordan man vurderer, hvorvidt en ung er
opfattet af produktionsskolernes målgruppe, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorfor en vurdering fra Ungdommens
Uddannelsesvejledning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om Ungdommens Uddannelsesvejlednings godkendelse
af, at man tilhører målgruppen, er landsdækkende, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
19
Spm., om man frit kan vælge hvilken produktionsskole, man
vil søge optagelse på, når man er godkendt som hørende til målgruppen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om en anden Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis
en ung af en Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderes at falde uden for
produktionsskolernes målgruppe, da kan omgøre denne beslutning inden for 6
måneder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om den unge, hvis vedkommende efter Ungdommens Uddannelsesvejlednings
vurdering falder inden for målgruppen, men Ungdommens Uddannelsesvejledning
finder, at der er et andet tilbud end et produktionsskoleophold, der i højere
grad tilgodeser vedkommendes behov, der stadig kan optages på en
produktionsskole med statstilskud, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
22
Spm. om ministeren vil uddybe lovforslagets specielle
bemærkninger til § 1, nr. 1, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
23
Spm. om, hvilken vejledning de unge, der i dag går på
produktionsskole, har fået, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
24
Spm., om det er ministerens opfattelse, at
uddannelsesplanen, hvori et produktionsskoleophold kan indgå, kan
sammenlignes med den nedlagte fri ungdomsuddannelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvilke problemer der har været med produktionsskolernes
information om dem selv, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
26
Spm., om det er ministerens opfattelse, at der er
produktionsskoler, der optager elever under falsk foregivende af, at forløbet
er kompetencegivende, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om konkrete eksempler på information om
produktionsskoler, der efter lovændringen vil være ulovlig, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om uddybning af, hvad der menes med, at »forslaget
forventes at understøtte den nuværende kommunale bidragsordning på
produktionsskoleområdet
og skal bidrage til, at det aktivitetsniveau, der fastsættes på de årlige
finanslove, ikke overskrides«, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
29
Spm., om ministeren planlægger, at tilsvarende regler
skal gælde for andre skoleformer, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
30
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-04 fra
Foreningen for produktionsskoler & produktionshøjskoler m.fl., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om overgangsproblemer ved lovens ikrafttrædelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/11-04 fra Greve
Produk-
tionsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvor stor væksten i antallet af
produktionsskoleelever fra 2000 til 2004 er fordelt på amter og kommuner, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om nyoprettede produktionsskoler, og hvor mange af
disse der har baggrund i nedlagte daghøjskoler, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
35
Spm. om pædagogikken på nyoprettede produktionsskoler,
hvor disse tidligere har været daghøjskoler, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvilke ændringer der er sket i antallet af unge,
der påbegynder henholdsvis gennemfører en ungdomsuddannelse fra 1990 til
2004, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, i hvilket omfang unge har valgt
produktionsskolerne som alternativ til den nedlagte fri ungdomsuddannelse,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvor unge skal være, hvis de ikke kommer på en
produktionsskole m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om udarbejdelsen af uddannelsesplaner, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om status over Ungdommens Uddannelsesvejledning fra
den 1/8-04 til dags dato, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
41
Spm. om, hvem der vurderer, hvilke oplysninger der i en
vejledningssituation er relevant at give en ung, herunder at et forløb på en
produktionsskole er en mulighed, og hvem der fastlægger kriterierne for denne
vurdering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvad ministerens opfattelse af dagligdagen på
produktionsskolerne er, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
43
Spm. om eksempler på Ungdommens Uddannelsesvejlednings
opsøgende aktiviteter i forhold til unge under 19 år, jf. § 13, stk. 1, i
bekendtgørelse
nr. 607 af 21. juni 2004 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og
erhverv, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, efter hvilke kriterier det bliver vurderet, om
en ung tilhører målgruppen, og hvem der fastlægger kriterierne for denne
vurdering, og hvordan kriterierne udvælges, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
45
Spm. om manglende klageadgang vedrørende afgørelser
truffet af Ungdommens Uddannelsesvejledning, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
46
Spm. om manglende sammenhæng i ministerens besvarelser af
spørgsmål 6, 12 og 30, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, hvorfor det ikke er muligt fortsat at give
statstilskud til straks-optag, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning kort tid
efter foretager vejledning af den unge, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
48
Spm. om, hvorfor det stigende frafald på
ungdomsuddannelserne, jf. L 3 – svar på spørgsmål 13, efter ministerens
opfattelse slet ikke kan være en faktor i forhold til den stigende tilgang
til produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 3
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om regeringens initiativer med lovforslaget
og ministerens manglende grundlag for at fremsætte lovforslaget, til
undervisningsministeren
B
Samrådsspm., om formålet med lovforslaget er at begrænse
antallet af elever på produktionsskolerne, til undervisningsministeren
C
Samrådsspm. om målgruppen på produktionsskoler, til
undervisningsministeren
D
Samrådsspm. om vejledning, til undervisningsministeren
E
Samrådsspm. om, hvilket indhold reglerne om, hvordan
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal foretage en vurdering, får, jf. L 3
–
svar på spørgsmål 16, til undervisningsministeren
F
Samrådsspm. om klageadgang, til undervisningsministeren
G
Samrådsspm. om godkendelse til produktionsskolernes
målgruppe, til undervisningsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og
svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 5:
Hvad er efter ministerens opfattelse årsagen til det stigende
elevtal på produktionsskolerne?
Svar:
Ministeriet har konstateret, at aktiviteten på
produktionsskolerne er steget med 21 pct. siden 1997.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke en nærmere undersøgelse
af årsagerne til aktivitetsstigningen på produktionsskolerne. Der er derfor
svært at komme med et entydigt svar på aktivitetsstigningen.
En række faktorer vurderes at have haft betydning for
aktivitetsudviklingen. Det drejer sig bl.a. om ændringer i beskæftigelses- og
uddannelsespolitikken, herunder stramning af kontanthjælpsreglerne for unge
under 25 år.
Herudover er den skoleydelse, som deltagerne modtager, relativt
høj i forhold til målgruppens alternative forsørgelsesmuligheder. Det gælder
især for hjemmeboende over 18 år, hvor skoleydelsen er ca. dobbelt så høj som
SU, ligesom der ydes skoleydelse til deltagere under 18 år. Unge under 18 år
er
hverken berettiget til SU eller kontanthjælp.
Det afgørende for vurderingen af det fremsatte lovforslag er
efter min opfattelse dog ikke, hvilke faktorer der spiller ind på
aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne. Det vigtigste for mig er, at de
unge hurtigst muligt kommer i gang med den uddannelse, der er mest til gavn
for
dem selv og for samfundet, og at de faktisk gennemfører den valgte,
kompetencegivende
uddannelse. Dette forslag sikrer, at alle unge fremover før optagelse på en
produktionsskole har været hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilket vil
sikre en kvalificeret og uafhængig vejledning af de unge, som efter
vejledningsloven
skal gives af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Det kommende lovforslag om ændring af den kommunale bidragsordning,
jf. svaret på spørgsmål 4, vil samtidig sikre, at der ikke er kommuner, der
alene af økonomiske grunde vælger ophold på produktionsskoler for unge i
kommunen.
Samlet set er det hensigten både at fastholde det frie optag og
reducere incitamenter i sektoren til, at unge vælger produktionsskoler frem
for
andre kompetencegivende uddannelser, f.eks. de nye korte eud.
Overordnet er målsætningen, at flest muligt unge gennemfører en
kompetencegivende uddannelse.
Lovforslaget har derimod ikke til hensigt at forhindre, at de
unge, der tilhører produktionsskolernes målgruppe, kan blive optaget på en
produktionsskole, som ønsker at optage dem, hvis disse unge efter
kvalificeret
og uafhængig vejledning træffer et valg herom.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes give sin vurdering af, hvor mange elever, der
går på landets produktionsskoler, der ikke tilhører den målgruppe, der er
defineret i loven om produktionsskoler, ligesom ministeren bedes fremlægge
dokumentation for denne vurdering.
Svar:
Jeg har ingen oplysninger, som giver mig grundlag for at antage,
at der er et problem med, at der er unge på landets produktionsskoler, til
hvem
skolerne hjemtager statstilskud, som ikke tilhører den målgruppe, der er
defineret i loven om produktionsskoler.
Baggrunden for lovforslaget er først og fremmest at sikre, at
alle unge, som ønsker at blive optaget på en produktionsskole, forinden har
fået en kvalificeret og uafhængig vejledning. Ved at forankre denne
vejledning
i Ungdommens Uddannelsesvejledning sikres det, at vejledningen er
helhedsorienteret,
og at der ikke kan være tvivl om, at vejledningen er givet uden særlig
uddannelses- eller sektorinteresse.
Spørgsmål 13:
Vil ministeren oplyse, hvilken baggrund unge på
produktionsskolerne har, herunder om de er faldet fra en ordinær,
kompetencegivende ungdomsuddannelse?
Svar:
Ministeriet har oplysninger om produktionsskoledeltagernes
uddannelsesmæssige baggrund frem til år 2002, jf. nedenstående tabel.
Tabellen
viser produktionsskoledeltagernes uddannelsesbaggrund, før de kom til
produktionsskolen. Det skal bemærkes, at fuldførte og afbrudte
uddannelsesforløb
er set under ét i tabellen, men for så vidt angår uddannelsesforløb på almen-
og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige hovedforløb, korte
videregående uddannelser samt mellemlange videregående uddannelser er der
alene
tale om afbrudte forløb, idet man ikke kan begynde på produktionsskole, hvis
man allerede har gennemført en kompetencegivende uddannelse.
Afbrudt eller færdiggjort uddannelse før
produktionsskoleophold
Uddannelsesbaggrund
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Omverden
5,9
4,6
3,6
2,6
3,1
2,9
Grundskole,
8-10. klasse
35,1
33,0
30,2
27,2
26,7
22,9
Ikke
kompetencegivende almen udd.1)
22,2
32,7
36,8
36,6
33,0
31,9
Almengymnasiale
uddannelser
5,5
4,6
4,1
4,7
4,5
4,7
Erhvervsgymnasiale
uddannelser
1,8
1,7
1,7
1,9
1,8
2,4
Erhvervsfaglige
grundforløb
24,0
18,5
18,3
21,9
25,8
29,3
Erhvervsfaglige
hovedforløb
5,3
4,8
5,3
4,9
5,0
5,7
Korte
videregående uddannelser
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,1
Mellemlange
videregående uddannelser
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,1
Bacheloruddannelser
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kandidatuddannelser
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
100
100
100
100
100
100
1)
Tidligere produktionsskoleophold, fri ungdomsuddannelse, højskoleophold o.l.
Anm:
For
så vidt angår deltagere på kompetencegivende ungdomsuddannelser og mellem
lange
videregående uddannelser er der alene tale om afbrudte forløb.
Det
har ikke været muligt at opgøre faktiske antal deltagere i tabellen.
Kilde:
Uni-C.
Det fremgår af tabellen, at den relative andel af deltagerne på
produktionsskolerne, som kommer fra afbrudte erhvervsfaglige
uddannelsesforløb,
er steget i perioden 1997 til 2002. I 1997 udgjorde andelen ca. 29 pct. af
deltagere, mens andelen i 2002 udgjorde ca. 35 pct.
I 2002 kom ca. 23 pct. af produktionsskoledeltagere fra
grundskolen mod tilsvarende ca. 35 pct. i 1997. Endvidere havde ca. 32 pct.
af
deltagerne i 2002 mod ca. 22 pct. i 1997 en ikke-kompetencegivende almen
uddannelse bag sig. Kategorien ikke-kompetencegivende almen uddannelse dækker
bl.a. over deltagere, der kommer fra tidligere produktionsskoleophold, den
fri
ungdomsuddannelse samt højskoleophold, o.l.
Spørgsmål 44:
Efter hvilke kriterier bliver det vurderet, om en ung tilhører
målgruppen, hvem fastlægger kriterierne for denne vurdering, og hvordan
udvælges
kriterierne, jf. L 3 – svar på spørgsmål 16?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 16, vil der med hjemmel
i lov om vejledning om valg af uddannelse blive fastsat nærmere regler om,
hvordan Ungdommens Uddannelsesvejledning skal foretage vurderingen, herunder
at
der skal tilbydes den unge vejledning og udarbejdes en uddannelsesplan.
Reglerne påtænkes indarbejdet i den gældende bekendtgørelse om
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv på en sådan måde, at
Ungdommens Uddannelsesvejledning får til opgave at foretage den omhandlede
vurdering så vidt muligt i forbindelse med den vejledning, som Ungdommens
Uddannelsesvejledning i øvrigt skal give den unge.
Som jeg har anført i svaret på spørgsmål 41, skal vurderingen
bygge på et vejledningsfagligt skøn ud fra den enkelte konkrete
vejledningssøgendes behov sammenholdt med de overordnede regler i lov og
bekendtgørelse.
Et af formålene med at gennemføre vejledningsreformen var at
etablere en professionel uddannelses- og erhvervsvejledning, hvor den unges
personlige forudsætninger inddrages.
Det er derfor væsentligt, at vejlederen besidder tilstrækkelig
viden om den enkeltes ressourcer og særlige behov samt de muligheder, der
imødekommer disse. Den omstændighed at Ungdommens Uddannelsesvejledning både
vejleder eleverne i folkeskolen og efterfølgende, når de har forladt denne,
fremmer intentionen om, at vejledningen gives som sammenhængende forløb og
med
et tæt kendskab til den unge, således at den unges personlige forudsætninger
inddrages.
Spørgsmål 45:
Hvorfor skal Ungdommens Uddannelsesvejledning have kompetence
til at træffe afgørelse med landsdækkende virkning, der ikke kan indbringes
for
anden administrativ myndighed, på grundlag af den vejledning som Ungdommens
Uddannelsesvejledning selv yder, jf. L 3 – svar på spørgsmål 17 og 18?
Svar:
Det er allerede efter vejledningsloven – uden at der har været behov
for at etablere en klageadgang – et kommunalt ansvar, at de unge får den
bedst
mulige vejledning om deres fremtidige muligheder for uddannelse og erhverv.
Den unge kan til enhver tid anmode kommunalbestyrelsen om at se
på afgørelsen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, idet kommunalbestyrelsen
og
Ungdommens Uddannelsesvejledning udgør den samme administrative myndighed
– det
vil sige, at der vil blive tale om en genoptagelse af sagen.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal give en sektoruafhængig
bred vejledning.
Ungdommens Uddannelsesvejledning er forpligtet til at vejlede
den unge i den retning, der bedst tilgodeser den enkelte unges behov, evner
og
interesser. Det vil sige, at er der et andet tilbud end et
produktionsskoleophold,
der i højere grad tilgodeser den enkelte unges behov, skal Ungdommens
Uddannelsesvejledning vejlede den unge herom, jf. lov om vejledning om valg
af
uddannelse og erhverv.
Herudover skal vejledningen af den unge være relevant. Det vil
sige, at hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at et
produktionsskoleophold ikke har relevans for den pågældende unge, så er
Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forpligtet af egen drift til at vejlede
den unge herom – ligesom Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke er
forpligtet
til at vejlede den unge om f.eks. uddannelsen til studentereksamen, hvis den
unge udtrykker ønske om at blive tømrer, og det ud fra en vejledningsfaglig
vurdering ikke er relevant at vejlede den unge om uddannelsen til
studentereksamen.
Det er regeringens målsætning, at flest muligt unge får en
kompetencegivende ungdomsuddannelse. Herudover er et af formålene med
vejledningen,
at vejledningen skal være til gavn for den unge og for samfundet.
Hvis den unge over for Ungdommens Uddannelsesvejledning udtrykker
ønske om at komme på produktionsskole, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning
naturligvis foretage en vurdering af, om den unge tilhører
produktionsskolernes
målgruppe – også selvom Ungdommens Uddannelsesvejledning mener, at der
er et
andet tilbud, der er mere relevant for den pågældende unge.
Hvis den unge efter påbegyndelsen af den aktivitet, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning har vejledt den unge om, finder ud af, at
han
eller hun hellere vil på produktionsskole, kan den unge til enhver tid
henvende
sig til Ungdommens Uddannelsesvejledning og få en vurdering af, om han eller
hun tilhører produktionsskolernes målgruppe. L 3 vil dog samtidig sikre, at
Ungdommens Uddannelsesvejledning i sådanne tilfælde – uafhængigt af
bestemte
sektorinteresser – skal vejlede den unge om, hvorvidt et
produktionsskoleforløb
vil være hensigtsmæssigt for den unge.
Ungdommens Uddannelsesvejledning står for den sektoruafhængige,
brede vejledning. Hertil kommer, at den unge fortsat på anden måde end gennem
vejledningen hos Ungdommens Uddannelsesvejledning har mulighed for selv at
blive opmærksom på produktionsskolernes tilbud, bl.a. gennem den nye UG.dk og
–
ikke mindst – gennem produktionsskolernes egen markedsføring. På dette
punkt
vil L 3 ikke betyde nogen ændring i mulighederne for, at de unge inden for
målgruppen bliver opmærksomme på produktionsskolernes tilbud. L 3 vil heller
ikke begrænse produktionsskolernes nuværende muligheder for gennem opsøgende
virksomhed blandt de unge og gennem markedsføring at gøre de unge opmærksomme
på deres tilbud.
Jeg finder på den baggrund, at den unges retssikkerhed er betryggende
varetaget i den nuværende organisering.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2004) - L 3 Retsinformation · 6. oktober 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) Retsinformation · 3. januar 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Omlægning af det kommunale bidrag) Retsinformation · 23. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Retsinformation · 28. juni 2007
- Betænkning over I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv) Retsinformation · 25. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Opfølgning på aftale om bedre uddannelser m.v.) Retsinformation · 8. januar 2003