Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område

1999/1 BTL 98Betænkning over lovforslagFolketinget30. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 21. marts 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

forskellige love på Undervisningsministeriets område

(Det repræsentative demokrati i

uddannelsessystemet)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danmarks Landboungdom,

Foreningen til fremme af landbrugselevers rettigheder og

Ledsager, Jørgen Andersen, Holte og Vidriksen, Marianne,

København.

Der er af undervisningsministeren og af et mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres, Det

Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan

støtte lovforslagets grundlæggende formål, at elever og

studerende gennem deres uddannelse skal lære, hvordan demokratiske

systemer fungerer.

Mindretallet tror dog ikke, at ministeren vil nå

Læs alt

dette mål med det foreliggende lovforslag, jf. ministerens svar

på spørgsmål 11, som Venstre har ønsket optrykt som

bilag til betænkningen. Mindretallet er snarere bekymret for, at de

elever og studerende, som skal sidde i de mange nye råd, vil opleve

det, som om demokratiet ikke fungerer, for der er jo ikke lagt op til, at

disse råd får bestemmende indflydelse på væsentlige

forhold.

Mindretallet tror mere på, at det,

uddannelsessystemet kan bidrage mest med, når elever og studerende skal

forberedes til medvirken i et demokratisk samfund, er, at de kan tilegne sig

solide faglige kvalifikationer. Evnen til at forholde sig kritisk til tekst

og tale forudsætter nu engang, at man overhovedet kan forholde sig

hertil.

Imidlertid finder mindretallet ikke, at lovforslaget

samlet set vil hindre den ovennævnte faglige indlæring. Derfor

stemmer mindretallet for lovforslaget.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag og det under nr. 3

stillede underændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti kan derimod ikke støtte det

under nr. 7 af Enhedslisten stillede ændringsforslag. Ikke fordi

Socialistisk Folkeparti ikke støtter ønsket om øget

elevindflydelse, men fordi Socialistisk Folkeparti accepterer, at de frie

skoler har frihed til at udøve demokratiet på deres egen

måde. Men Socialistisk Folkeparti vil godt tilkendegive, at

Socialistisk Folkeparti finder, at det er lige så vigtigt, at de frie

skoler praktiserer demokratiet som de offentlige skoler. Socialistisk

Folkeparti mener i midlertid, at det er vigtigt, at de som frie skoler selv

tager stilling hertil. Socialistisk Folkeparti opfatter lovforslaget som et

lille fremskridt. Men det er vigtigt at være opmærksom på,

at det kun er et lille fremskridt, idet det er farligt at have illusioner om,

at der er tale om et større fremskridt, når dette ikke er

tilfældet.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

undervisningsministeren og de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan tilslutte sig lovforslaget, da det er en

(lille) forbedring af det bestående repræsentative demokrati i

uddannelsessystemet.

Enhedslisten bemærker dog, at et reelt

arbejdspladsdemokrati fordrer, at elever/studerende er medbestemmende over

den daglige undervisning. Dette lovforslag har ingen ambition og ej heller

forslag om noget sådant, hvilket er en stor mangel.

Enhedslisten ønsker et elementært

arbejdspladsdemokrati udviklet og udvidet til hele uddannelsessystemet. Den

demokratiske kvalifikation, evnen og viljen til at være en aktiv

medspiller, grundlægges i de år, hvor man befinder sig i

uddannelsessystemet. De mennesker, der dagligt er på

uddannelsesinstitutionerne ansatte, elever og studerende skal være

dem, der bestemmer over dagligdagen.

Ledelsen af skolerne vil fortsat være i

hænderne på rektor og skolebestyrelsen, som siden Bertel Haarders

dage altid har haft solide flertal af folk uden for skolen.

Enhedslisten kan konstatere, at dette lovforslag er et

(lille) skridt på vejen, men kampen for et demokratisk

uddannelsessystem er langtfra slut.

Da en gennemgribende demokratisering af skolens ledelse

ikke vurderes at kunne blive gennemført på nuværende

tidspunkt, har lovforslaget ud fra egne præmisser stadig

åbenbare mangler.

Enhedslisten stiller derfor to ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1) I det under nr. 3 foreslåede § 57, stk. 3,

2. pkt., ændres »stk. 1,

nr. 4,« til: » stk. 2, nr. 4,«.

Til § 3

2) Paragraffen affattes således:

»

§ 3

I lov om daghøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25.

januar 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Tilbudet skal

endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv

medvirken i et demokratisk samfund.«

2.

I § 8, stk. 2, indsættes som 3. og 4.

pkt.:

»Deltagernes

råd, jf. § 8 a, udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse.

Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«

3.

Efter § 8 indsættes:

»

§ 8 a. Ved hver

skole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. Rådet

udpeger repræsentanter for deltagerne til udvalg m.v., som skolen har

nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i

almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor deltagelsen

ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om valg til deltagernes råd, om

deltagerrådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for

deltagerrådene.««

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(SF):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 2

3) I den ved ændringsforslag nr. 2 foreslåede

affattelse af nr. 2 indsættes efter de foreslåede § 8,

stk. 2, 3. og 4. pkt., som nye punktummer:

»

Ligeledes

udpeger de ansatte en repræsentant til skolens bestyrelse.

Repræsentanten har ikke stemmeret.«

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 8

4) I det under nr. 5 foreslåede § 37, stk. 1,

2. pkt., udgår ordet »for«.

Til § 14

5) Paragraffen affattes således:

»

§ 14

I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v., som senest

ændret ved § 15 i lov nr. 290 af 12. maj 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 8, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»

De studerendes

råd, jf. § 26 a, udpeger to repræsentanter til institutionens

bestyrelse.«

2.

Efter § 26 indsættes i kapitel 7:

»

§ 26 a. Ved hver

institution har de studerende ret til at danne et råd. Rådet

udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som

institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning

for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v.,

hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de

studerendes råd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens

forpligtelse over for de studerendes råd.««

Ny paragraf

6) Efter § 20 indsættes som ny paragraf:

»

§ 01

I lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler

foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tilbudet skal

endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv

medvirken i et demokratisk samfund.«

2.

I § 6, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Deltagernes

råd, jf. § 6 a, udpeger en tilforordnet til skolens bestyrelse.«

3.

Efter § 6 indsættes:

»

§ 6 a. Ved hver

skole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. Rådet

udpeger repræsentanter for deltagerne til udvalg m.v., som skolen har

nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i

almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor deltagelsen

ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om valg til deltagernes råd, om

deltagerrådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for

deltagerrådene.«

4.

Efter § 8 indsættes i kapitel 2:

»

§ 8 a.

Undervisningsministeren nedsætter et produktionsskoleråd.

Produktionsskolerådet er rådgivende for ministeren i alle

spørgsmål om produktionsskolernes virksomhed.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 8

medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets

øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på

følgende måde:

1) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen for

Produktionsskoler/Produktionshøjskoler,

2) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderkredsen for

Produktionsskoler/Produktionshøjskoler,

3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Produktionshøjskolers

Lærerforening,

4) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i

Danmark,

5) 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

6) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,

7) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og

8) 1 medlem efter indstilling fra deltagernes organisationer i

forening.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode.

Det efter stk. 2, nr. 8, udpegede medlem udpeges dog kun for en etårig

periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i

lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke

medlemmer i overensstemmelse med stk. 2-4, kan undervisningsministeren

beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende

medlemmer.

Stk. 6. Produktionsskolerådet fastsætter selv

sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager

sekretariatsfunktionerne.««

Af et mindretal (EL):

Ny paragraf

7) Efter § 20 indsættes som ny paragraf:

»

§ 02

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 691 af 7. august 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 5, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nye

punktummer:

»

En

repræsentant for eleverne er repræsenteret i bestyrelsen.

Elevrepræsentanten må ikke overvære den del af

drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever

og lærere. Ligeledes er en repræsentant for skolens ansatte

repræsenteret i bestyrelsen.«

2.

I § 5 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har

eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger

repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til

at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.

Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville

stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes

virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for

elevrådene.«

3.

Efter § 5 indsættes som ny paragraf:

»§ 5 a.

En skole

kan anmode om dispensation fra de beskrevne regler for elevinddragelse,

såfremt skolen kan dokumentere over for Undervisningsministeriet, at

skolen har et udvidet deltagerdemokrati, der vil blive formindsket ved

gennemførelse af reglerne for elevinddragelse.««

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 21

8) I stk. 4

ændres: »i lov om

daghøjskoler og produktionsskoler m.v.« til: »i lov om

daghøjskoler«, og efter

»ved § 18, nr. 2, i denne lov« indsættes: »og § 6, stk. 2, i lov om

produktionsskoler, som ændret ved § 01, nr. 2, i denne lov«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 2 og 6

Ved lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler

blev bestemmelserne om produktionsskoler i lov om daghøjskoler og

produktionsskoler m.v. udskilt i en selvstændig lov. Loven om

daghøjskoler og produktionsskoler m.v. skiftede samtidig navn til lov

om daghøjskoler m.v. Som følge heraf foreslås ved disse

ændringsforslag en række konsekvensændringer, hvorved de

tidligere foreslåede bestemmelser, der vedrører

produktionsskoler, indsættes i den nye lov om produktionsskoler, mens

bestemmelserne om daghøjskoler indsættes i den nye lov om

daghøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000.

Herudover foreslås det, at

Produktionsskolerådet udvides med en repræsentant for

Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler.

Der er sluttelig foretaget enkelte rettelser af

redaktionel karakter, herunder i bestemmelsen om deltagerrådets

repræsentation i bestyrelsen, således at det af formuleringen nu

fremgår, at den pågældende repræsentant, der som

tilforordnet deltager uden stemmeret, ikke medregnes i antallet af egentlige

medlemmer. Ifølge den gældende bestemmelse i loven om

produktionsskoler skal bestyrelsen udgøre et ulige antal på

mindst 5.

Til nr. 3

Det foreslås, at underviserne ved

produktionsskolerne i lighed med eleverne sikres en plads i bestyrelsen.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 5

Studenterrepræsentationen i institutionernes

bestyrelser foreslås ændret fra et til to medlemmer. Derved

skabes der parallelitet med regelsættet til de øvrige

mellemlange videregående uddannelser, hvor de studerende ligeledes har

ret til 2 repræsentanter i institutionens bestyrelse, i

lærerseminariernes bestyrelser dog til 1 eller 2 repræsentanter,

jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

og lovforslagets § 15.

Undervisningsministeren har fremsat L 187, forslag til lov

om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående

uddannelse m.v. samt af forskellige andre love. (Etablering af sektor for

Centre for Videregående Uddannelse (CVU'er).

Der foreslås i L 187 indført et nyt kapitel 7

a om Centre for Videregående Uddannelse. Det foreslåede kapitel 7

a indledes med § 27 a, hvorfor bestemmelsen om et råd for de

studerende, der i nærværende lovforslag er benævnt § 27 a,

og som fortsat foreslås indsat i lovens kapitel 7, nu i stedet

foreslås benævnt § 26 a.

Til nr. 7

Det foreslås, at der også indføres

»normale« demokratiske rammer på friskolerne, således

at der også på friskolerne sikres et demokratisk minimum.

Friskolerne har argumenteret for, at der på mange friskoler er opbygget

et særligt deltagerdemokrati, som vil svækkes, hvis de »normale « demokratiske rammer indføres. Forslaget

medfører derfor tillige, at friskolerne gives mulighed for at

få dispensation fra reglerne, hvis de kan beskrive et særligt

deltagerdemokrati på den enkelte skole.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag

nr. 2 og 5.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)

Ulrik Kragh (V) Hanne Severinsen (V)

Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V)

Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske

fra Venstres medlemmer af udvalget

Spørgsmål 11:

Mener ministeren, at demokrati i enhver sammenhæng

er et gode, her tænkes navnlig på det forhold, at lærerne

må formodes at have en større indsigt i de fag, eleverne skal

undervises i, både indholdsmæssigt, pensummæssigt og

metodemæssigt?

Svar:

Jeg er enig i, at

læreren må formodes at have størst indsigt i de fag, der

undervises i, og jeg forestiller mig ikke, at der fx. skal stemmes om, hvilke

bøger der skal være pensum.

Jeg vil gerne understrege, at forslaget i sig selv ikke

medfører, at elever og studerende i højere grad får

bestemmende indflydelse på indhold, pensum og metode i undervisningen.

Men jeg mener afgjort, at den gode lærer vurderer og lytter efter

elevernes ønsker og behov, når undervisningen

tilrettelægges inden for de givne rammer.

Der er altså ikke tale om at begrænse

lærerens kompetence i formel forstand, men hvis eleverne har

været inddraget i de beslutninger, som kan træffes af

læreren, er sandsynligheden for, at de tager aktivt del i

læringsprocessen, større.

Lignende dokumenter