Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 21. marts 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
forskellige love på Undervisningsministeriets område
(Det repræsentative demokrati i
uddannelsessystemet)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,
som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danmarks Landboungdom,
Foreningen til fremme af landbrugselevers rettigheder og
Ledsager, Jørgen Andersen, Holte og Vidriksen, Marianne,
København.
Der er af undervisningsministeren og af et mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres, Det
Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan
støtte lovforslagets grundlæggende formål, at elever og
studerende gennem deres uddannelse skal lære, hvordan demokratiske
systemer fungerer.
Mindretallet tror dog ikke, at ministeren vil nå
Læs alt
dette mål med det foreliggende lovforslag, jf. ministerens svar
på spørgsmål 11, som Venstre har ønsket optrykt som
bilag til betænkningen. Mindretallet er snarere bekymret for, at de
elever og studerende, som skal sidde i de mange nye råd, vil opleve
det, som om demokratiet ikke fungerer, for der er jo ikke lagt op til, at
disse råd får bestemmende indflydelse på væsentlige
forhold.
Mindretallet tror mere på, at det,
uddannelsessystemet kan bidrage mest med, når elever og studerende skal
forberedes til medvirken i et demokratisk samfund, er, at de kan tilegne sig
solide faglige kvalifikationer. Evnen til at forholde sig kritisk til tekst
og tale forudsætter nu engang, at man overhovedet kan forholde sig
hertil.
Imidlertid finder mindretallet ikke, at lovforslaget
samlet set vil hindre den ovennævnte faglige indlæring. Derfor
stemmer mindretallet for lovforslaget.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
undervisningsministeren stillede ændringsforslag og det under nr. 3
stillede underændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti kan derimod ikke støtte det
under nr. 7 af Enhedslisten stillede ændringsforslag. Ikke fordi
Socialistisk Folkeparti ikke støtter ønsket om øget
elevindflydelse, men fordi Socialistisk Folkeparti accepterer, at de frie
skoler har frihed til at udøve demokratiet på deres egen
måde. Men Socialistisk Folkeparti vil godt tilkendegive, at
Socialistisk Folkeparti finder, at det er lige så vigtigt, at de frie
skoler praktiserer demokratiet som de offentlige skoler. Socialistisk
Folkeparti mener i midlertid, at det er vigtigt, at de som frie skoler selv
tager stilling hertil. Socialistisk Folkeparti opfatter lovforslaget som et
lille fremskridt. Men det er vigtigt at være opmærksom på,
at det kun er et lille fremskridt, idet det er farligt at have illusioner om,
at der er tale om et større fremskridt, når dette ikke er
tilfældet.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
undervisningsministeren og de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet kan tilslutte sig lovforslaget, da det er en
(lille) forbedring af det bestående repræsentative demokrati i
uddannelsessystemet.
Enhedslisten bemærker dog, at et reelt
arbejdspladsdemokrati fordrer, at elever/studerende er medbestemmende over
den daglige undervisning. Dette lovforslag har ingen ambition og ej heller
forslag om noget sådant, hvilket er en stor mangel.
Enhedslisten ønsker et elementært
arbejdspladsdemokrati udviklet og udvidet til hele uddannelsessystemet. Den
demokratiske kvalifikation, evnen og viljen til at være en aktiv
medspiller, grundlægges i de år, hvor man befinder sig i
uddannelsessystemet. De mennesker, der dagligt er på
uddannelsesinstitutionerne ansatte, elever og studerende skal være
dem, der bestemmer over dagligdagen.
Ledelsen af skolerne vil fortsat være i
hænderne på rektor og skolebestyrelsen, som siden Bertel Haarders
dage altid har haft solide flertal af folk uden for skolen.
Enhedslisten kan konstatere, at dette lovforslag er et
(lille) skridt på vejen, men kampen for et demokratisk
uddannelsessystem er langtfra slut.
Da en gennemgribende demokratisering af skolens ledelse
ikke vurderes at kunne blive gennemført på nuværende
tidspunkt, har lovforslaget ud fra egne præmisser stadig
åbenbare mangler.
Enhedslisten stiller derfor to ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1) I det under nr. 3 foreslåede § 57, stk. 3,
2. pkt., ændres »stk. 1,
nr. 4,« til: » stk. 2, nr. 4,«.
Til § 3
2) Paragraffen affattes således:
»
§ 3
I lov om daghøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25.
januar 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbudet skal
endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv
medvirken i et demokratisk samfund.«
2.
I § 8, stk. 2, indsættes som 3. og 4.
pkt.:
»Deltagernes
råd, jf. § 8 a, udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse.
Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«
3.
Efter § 8 indsættes:
»
§ 8 a. Ved hver
skole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. Rådet
udpeger repræsentanter for deltagerne til udvalg m.v., som skolen har
nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i
almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor deltagelsen
ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om valg til deltagernes råd, om
deltagerrådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for
deltagerrådene.««
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 2
3) I den ved ændringsforslag nr. 2 foreslåede
affattelse af nr. 2 indsættes efter de foreslåede § 8,
stk. 2, 3. og 4. pkt., som nye punktummer:
»
Ligeledes
udpeger de ansatte en repræsentant til skolens bestyrelse.
Repræsentanten har ikke stemmeret.«
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 8
4) I det under nr. 5 foreslåede § 37, stk. 1,
2. pkt., udgår ordet »for«.
Til § 14
5) Paragraffen affattes således:
»
§ 14
I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v., som senest
ændret ved § 15 i lov nr. 290 af 12. maj 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 8, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»
De studerendes
råd, jf. § 26 a, udpeger to repræsentanter til institutionens
bestyrelse.«
2.
Efter § 26 indsættes i kapitel 7:
»
§ 26 a. Ved hver
institution har de studerende ret til at danne et råd. Rådet
udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som
institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning
for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v.,
hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de
studerendes råd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens
forpligtelse over for de studerendes råd.««
Ny paragraf
6) Efter § 20 indsættes som ny paragraf:
»
§ 01
I lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler
foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbudet skal
endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv
medvirken i et demokratisk samfund.«
2.
I § 6, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Deltagernes
råd, jf. § 6 a, udpeger en tilforordnet til skolens bestyrelse.«
3.
Efter § 6 indsættes:
»
§ 6 a. Ved hver
skole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. Rådet
udpeger repræsentanter for deltagerne til udvalg m.v., som skolen har
nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i
almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor deltagelsen
ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om valg til deltagernes råd, om
deltagerrådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for
deltagerrådene.«
4.
Efter § 8 indsættes i kapitel 2:
»
§ 8 a.
Undervisningsministeren nedsætter et produktionsskoleråd.
Produktionsskolerådet er rådgivende for ministeren i alle
spørgsmål om produktionsskolernes virksomhed.
Stk. 2. Rådet består af en formand og 8
medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets
øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på
følgende måde:
1) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen for
Produktionsskoler/Produktionshøjskoler,
2) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderkredsen for
Produktionsskoler/Produktionshøjskoler,
3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Produktionshøjskolers
Lærerforening,
4) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i
Danmark,
5) 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og
Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,
6) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,
7) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og
8) 1 medlem efter indstilling fra deltagernes organisationer i
forening.
Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode.
Det efter stk. 2, nr. 8, udpegede medlem udpeges dog kun for en etårig
periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i
lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.
Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke
medlemmer i overensstemmelse med stk. 2-4, kan undervisningsministeren
beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende
medlemmer.
Stk. 6. Produktionsskolerådet fastsætter selv
sin forretningsorden.
Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager
sekretariatsfunktionerne.««
Af et mindretal (EL):
Ny paragraf
7) Efter § 20 indsættes som ny paragraf:
»
§ 02
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 691 af 7. august 1999, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 5, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»
En
repræsentant for eleverne er repræsenteret i bestyrelsen.
Elevrepræsentanten må ikke overvære den del af
drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever
og lærere. Ligeledes er en repræsentant for skolens ansatte
repræsenteret i bestyrelsen.«
2.
I § 5 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har
eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger
repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til
at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville
stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes
virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for
elevrådene.«
3.
Efter § 5 indsættes som ny paragraf:
»§ 5 a.
En skole
kan anmode om dispensation fra de beskrevne regler for elevinddragelse,
såfremt skolen kan dokumentere over for Undervisningsministeriet, at
skolen har et udvidet deltagerdemokrati, der vil blive formindsket ved
gennemførelse af reglerne for elevinddragelse.««
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 21
8) I stk. 4
ændres: »i lov om
daghøjskoler og produktionsskoler m.v.« til: »i lov om
daghøjskoler«, og efter
»ved § 18, nr. 2, i denne lov« indsættes: »og § 6, stk. 2, i lov om
produktionsskoler, som ændret ved § 01, nr. 2, i denne lov«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 2 og 6
Ved lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler
blev bestemmelserne om produktionsskoler i lov om daghøjskoler og
produktionsskoler m.v. udskilt i en selvstændig lov. Loven om
daghøjskoler og produktionsskoler m.v. skiftede samtidig navn til lov
om daghøjskoler m.v. Som følge heraf foreslås ved disse
ændringsforslag en række konsekvensændringer, hvorved de
tidligere foreslåede bestemmelser, der vedrører
produktionsskoler, indsættes i den nye lov om produktionsskoler, mens
bestemmelserne om daghøjskoler indsættes i den nye lov om
daghøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000.
Herudover foreslås det, at
Produktionsskolerådet udvides med en repræsentant for
Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler.
Der er sluttelig foretaget enkelte rettelser af
redaktionel karakter, herunder i bestemmelsen om deltagerrådets
repræsentation i bestyrelsen, således at det af formuleringen nu
fremgår, at den pågældende repræsentant, der som
tilforordnet deltager uden stemmeret, ikke medregnes i antallet af egentlige
medlemmer. Ifølge den gældende bestemmelse i loven om
produktionsskoler skal bestyrelsen udgøre et ulige antal på
mindst 5.
Til nr. 3
Det foreslås, at underviserne ved
produktionsskolerne i lighed med eleverne sikres en plads i bestyrelsen.
Til nr. 4
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 5
Studenterrepræsentationen i institutionernes
bestyrelser foreslås ændret fra et til to medlemmer. Derved
skabes der parallelitet med regelsættet til de øvrige
mellemlange videregående uddannelser, hvor de studerende ligeledes har
ret til 2 repræsentanter i institutionens bestyrelse, i
lærerseminariernes bestyrelser dog til 1 eller 2 repræsentanter,
jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen
og lovforslagets § 15.
Undervisningsministeren har fremsat L 187, forslag til lov
om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående
uddannelse m.v. samt af forskellige andre love. (Etablering af sektor for
Centre for Videregående Uddannelse (CVU'er).
Der foreslås i L 187 indført et nyt kapitel 7
a om Centre for Videregående Uddannelse. Det foreslåede kapitel 7
a indledes med § 27 a, hvorfor bestemmelsen om et råd for de
studerende, der i nærværende lovforslag er benævnt § 27 a,
og som fortsat foreslås indsat i lovens kapitel 7, nu i stedet
foreslås benævnt § 26 a.
Til nr. 7
Det foreslås, at der også indføres
»normale« demokratiske rammer på friskolerne, således
at der også på friskolerne sikres et demokratisk minimum.
Friskolerne har argumenteret for, at der på mange friskoler er opbygget
et særligt deltagerdemokrati, som vil svækkes, hvis de »normale « demokratiske rammer indføres. Forslaget
medfører derfor tillige, at friskolerne gives mulighed for at
få dispensation fra reglerne, hvis de kan beskrive et særligt
deltagerdemokrati på den enkelte skole.
Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 2 og 5.
Hans Peter Baadsgaard (S) fmd.
Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)
Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)
Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)
Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)
Ulrik Kragh (V) Hanne Severinsen (V)
Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V)
Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)
Christian H. Hansen (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske
fra Venstres medlemmer af udvalget
Spørgsmål 11:
Mener ministeren, at demokrati i enhver sammenhæng
er et gode, her tænkes navnlig på det forhold, at lærerne
må formodes at have en større indsigt i de fag, eleverne skal
undervises i, både indholdsmæssigt, pensummæssigt og
metodemæssigt?
Svar:
Jeg er enig i, at
læreren må formodes at have størst indsigt i de fag, der
undervises i, og jeg forestiller mig ikke, at der fx. skal stemmes om, hvilke
bøger der skal være pensum.
Jeg vil gerne understrege, at forslaget i sig selv ikke
medfører, at elever og studerende i højere grad får
bestemmende indflydelse på indhold, pensum og metode i undervisningen.
Men jeg mener afgjort, at den gode lærer vurderer og lytter efter
elevernes ønsker og behov, når undervisningen
tilrettelægges inden for de givne rammer.
Der er altså ikke tale om at begrænse
lærerens kompetence i formel forstand, men hvis eleverne har
været inddraget i de beslutninger, som kan træffes af
læreren, er sandsynligheden for, at de tager aktivt del i
læringsprocessen, større.
Lignende dokumenter
- Sager om, hvorvidt to afgørelser truffet af Tvistighedsnævnet er ugyldige som følge af nævnets sammensætning ved behandlingen af de pågældende sager, hhv. ophæves og hjemvises af højesteret til behandling i landsretten Domsdatabasen · 9. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner Retsinformation · 5. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsuddannelser (Ændringer af uddannelsens struktur) Retsinformation · 9. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle) Retsinformation · 11. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v. Retsinformation · 20. maj 2000
- DOMSTOLENS DOM AF 28. NOVEMBER 1989. - ANITA GROENER MOD MINISTER FOR EDUCATION OG CITY OF DUBLIN VOCATIONAL EDUCATIONAL COMMITTEE. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: HIGH COURT - IRLAND. - ARBEJDSKRAFTENS FRI BEVAEGELIGHED - KENDSKAB TIL MODTAGERLANDETS OFFICIELLE SPROG. - SAG 379/87 EU-domme · 28. november 1989