Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Evalueringsinstitut

1998/1 BTL 81Betænkning over lovforslagFolketinget26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 20. april 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om Danmarks

Evalueringsinstitut

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget

skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Dansk Friskoleforening og

Danske Civiløkonomer.

Der er af undervisningsministeren og et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst, at

det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, at evaluering af undervisning

på grundskoleniveau (1.-9. klassetrin) på friskoler og private

grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

gennemføres efter aftale med skolen. Der kan altså ikke

gennemføres en evaluering mod skolens vilje.

Det er et kendetegn for traditionen for lovgivning

på friskoleområdet, at den respekterer den enkelte skoles

egenart. F.eks. giver den ikke undervisningsministeren adgang til at

formulere indholdsmæssige krav til friskolerne eller krav om at

følge centrale regler for institutionernes daglige virksomhed, og det

er bl. a. på baggrund af denne tradition, at det er fundet

væsentligt at fastholde, at friskolernes deltagelse på

grundskoleniveau er frivillig.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, er den eneste,

Læs alt

som direkte omhandler den frivillige evaluering. Lovforslagets øvrige

bestemmelser tager udgangspunkt i den obligatoriske evaluering, som jo langt

den største del af Undervisningsministeriets område er omfattet

af. Lovforslagets bestemmelser om ministerens bemyndigelse til at

fastsætte regler om opfølgning og kvalitetsudvikling, herunder

lærerkvalifikationer, samt ministerens ret til at give konkrete

påbud, jf. lovforslagets §§ 10 og 11, gælder således ikke

for den frivillige evaluering og derfor ikke for friskoleområdet, for

så vidt angår grundskoleundervisningen. Pligten til at udlevere

oplysninger efter § 12 gælder ligeledes i det omfang, det er

nærmere bestemt og defineret i aftalen mellem den frie skole og

evalueringsinstituttet.

Men i den aftale om frivillig deltagelse, som indgås

mellem skolen og evalueringsinstituttet, jf. § 2, stk. 2, og som ligger til

grund for den frivillige deltagelse i en evaluering, kan skolen ud over selve

deltagelsen aftale med evalueringsinstituttet, at aftalen også skal

indeholde forslag til opfølgning. Skolen kan også lade

være og blot indgå en aftale om at ville medvirke i en

evaluering.

I spørgsmålet om medvirken eller

ikkemedvirken i en evaluering er det vigtigt at gøre opmærksom

på, at deltagelse i en evaluering bør opfattes som et tilbud til

de frie skoler og deres interessenter dels om at få en uafhængig

tilbagemelding om den virksomhed, som den frie skole udfører til brug

for egne overvejelser om kvalitetsudviklingen på skolen, dels om at

kunne bidrage til den generelle kvalitetsudvikling i uddannelsessystemet med

de erfaringer og resultater, som de frie skoler - ofte gennem alternative

eller nytænkende undervisningsformer og -metoder - måtte have

opnået.

Undervisningsministeriets mulighed for reaktioner over for

friskoler, hvis undervisning efter en evaluering ikke viser sig at stå

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, eller hvis

undervisningssproget ikke er dansk, vil også efter vedtagelsen af Lov

om Danmarks Evalueringsinstitut skulle ske efter reglerne i

friskolelovgivningen. Der er ikke i lovforslaget foreslået

særlige typer reaktioner eller konsekvenser, hvis en skole afslår

at lade sig evaluere.

Herudover henvises til de specielle bemærkninger til

§ 2, stk. 2.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens

medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis

medlem af udvalget) støtter selve formålet med lovforslaget, som

først og fremmest er at bidrage til yderligere udvikling og sikring af

kvaliteten af vores uddannelser og undervisning på alle niveauer i

uddannelsessystemet. Mindretallet ser dog gerne, at behovet for et

evalueringsinstitut vurderes efter en femårig periode.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag. Mindretallet støtter lovforslaget og

ønsker samtidig at understrege, at med Danmarks Evalueringsinstitut

vil det være muligt at lave evalueringer i Danmark, som i langt

højere grad bygger på danske forudsætninger, hvorved man

ikke er henvist til evalueringer, der er foretaget efter udenlandske

forudsætninger og normer. Det betyder, at der i langt højere

grad kan lægges vægt på såkaldte bløde

værdier som evnen til samarbejde, demokrati, sociale hensyn m.v. For SF

er det i den forbindelse vigtigt at understrege det afgørende i, at

dette også sker. SF er tilfreds med sammensætningen af

bestyrelsen, og at der oprettes et repræsentantskab, hvor SF dog mener,

at de egentlige brugere, nemlig de studerende, kursisterne og eleverne burde

have haft en stærkere repræsentation. SF er godt tilfreds med, at

det bliver understreget, at de frie skoler er helt frit stillet med hensyn

til, om de vil benytte sig af Danmarks Evalueringsinstitut, og hvad de

eventuelt vil bruge det til. SF finder det i den forbindelse ikke logisk, at

frivilligheden ikke også omfatter disse skoleformers 10. klasse. SF

finder det også vigtigt, at det er blevet præciseret, at

formålet med loven ikke er at komme med centralistiske påbud, som

SF reelt mener er overflødige. SF finder det vigtigt, at der på

baggrund af evalueringer kan ske en udvikling, hvor uddannelserne og

uddannelsesinstitutionerne selv vil være drivkraften. SF beklager, at

Danmarks Evalueringsinstitut ikke omfatter alle uddannelser, uafhængigt

af hvilket ministerium de er omfattet af. SF er godt tilfreds med, at

undervisningsministeren over for Uddannelsesudvalget har oplyst, at der i

fremtiden ikke på forhånd vil være bindinger til andre

partier, når der eventuelt skal gennemføres ændringer. SF

vil derfor nøje følge, i hvilket omfang Evalueringsinstituttet

lever op til de forventninger, SF har til det i retning af brede

evalueringer, der giver grundlag for forbedring af kvaliteten inden for

uddannelserne.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet stemmer dog for de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Mindretallet kan ikke støtte det fremsatte

lovforslag og udtaler følgende: Evaluering kan være et godt

udgangspunkt for forandring og forbedring af undervisning. Især er det

vigtigt, at elever og studerende løbende får ret til - i dialog

med underviserne og den pågældende institution - at drøfte

såvel undervisningstilbud som det enkelte undervisningsforløbs

tilrettelæggelse og form.

Det kan ligeledes være en god ide at lade forskere,

pædagogiske institutter og andre kolleger analysere og kommentere

læseplaner og undervisningspraksis. En kritisk ven kan påpege

forhold, som man ikke bemærker i en fortravlet dagligdag. »Forkerte rutiner kan bide sig

fast.« Den kritiske ven kan

således være med til at stimulere det interne demokrati.

En ekstern formaliseret evaluering rummer imidlertid stor

fare for, at undervisningens hensigt bliver at leve op til såvel

udtalte som uudtalte normer i evalueringen. Undervisningens hensigt vil i

så fald reduceres til at leve op til de fordringer, som udtrykkes i

evalueringen. Denne tendens vil blive yderligere understreget, hvis

ministeren som i det fremsatte lovforslag får mulighed for at

følge evalueringen op med direkte påbud. Der indtræffer

hermed en centralisering, som kan ødelægge

arbejdspladsdemokratiet.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 6

1) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:

»Stk.

4. Bestyrelsen nedsætter et repræsentantskab fælles for

alle uddannelsesområder. Repræsentantskabet har til opgave en

gang om året at udtale sig om evalueringsinstituttets årsrapport

og om årsprogrammer samt om bestyrelsens indstilling om prioritering af

indsatsområder til undervisningsministeren. Bestyrelsen, der mindst en

gang om året afholder et møde med repræsentantskabet, skal

dels forholde sig til repræsentantskabets udtalelser i henhold til 2.

pkt. og har dels pligt til at videreformidle repræsentantskabets

udtalelser.

Stk. 5.

Repræsentantskabet, der består

af 27 medlemmer, sammensættes på følgende

måde:

1) 7 medlemmer efter indstilling fra sektoren for

skoleejere, bestyrelsesforeninger og arbejdsgivere, således at der er 1

repræsentant for Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant for

Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 1

repræsentant for Amtsrådsforeningen i Danmark, 1

repræsentant for området for frie skoler, 1 repræsentant

for ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de

videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for

voksen- og efteruddannelsesområdet.

2) 4 medlemmer efter indstilling fra sektoren for

rektorforsamlinger og ledersammenslutninger, således at der er 1

repræsentant for grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant

for ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de

videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for

voksen- og efteruddannelsesområdet.

3) 6 medlemmer efter indstilling fra sektoren for

arbejdsmarkedets parter, således at der er 3 repræsentanter fra

arbejdsgiverside og 3 repræsentanter fra arbejdstagerside.

4) 4 medlemmer efter indstilling fra sektoren for faglige

lærerorganisationer, således at der er 1 repræsentant for

grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant for

ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de

videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for

voksen- og efteruddannelsesområdet.

5) 4 medlemmer efter indstilling fra sektoren for

studenter- og elevsammenslutninger, således at der er 1

repræsentant for grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant

for ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de

videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for

voksen- og efteruddannelsesområdet.

6) 2 medlemmer med en bred international,

evalueringsfaglig viden, der skal udpeges af

repræsentantskabet.

Stk. 6.

Repræsentantskabet nedsættes

for en 3-årig periode, der følger bestyrelsens

beskikkelsesperiode. Dog beskikkes de 4 repræsentanter for studenter-

og elevsammenslutninger kun for 2 år.

Stk. 7.

Nærmere regler om

repræsentantskabet og dets virksomhed fastsættes i

evalueringsinstituttets vedtægt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(SF):

Til § 11

2) I stk. 1 ændres »påbud« til:

»henstilling«.

3) I stk. 2 ændres »Påbud« til:

»Henstilling«.

Til § 12

4) I stk. 1 udgår ordene »eller ikke efterkommer påbud efter § 11«.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Nyt kapitel

5) Efter kapitel 2 indsættes som nyt kapitel:

»

Kapitel 01

Klage

§ 01.

Evalueringsinstituttets afgørelser

efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan, for

så vidt angår klager over retlige spørgsmål,

påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(SF):

Til § 14

6) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

6, stk. 4, 2. pkt., udgår ordene »og påbud givet i henhold til § 11«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ad stk. 4

For at styrke interessentrepræsentationen, herunder

aftagerne, etableres et repræsentantskab, som nedsættes af

bestyrelsen. Repræsentantskabet skal en gang om året »bagudrettet« udtale sig om det forudgående års

evalueringsvirksomhed. Udtalelsen afgives skriftligt i instituttets

årsrapport, der bl.a. fremsendes til undervisningsministeren.

Bestyrelsen vil være forpligtet til - ligeledes skriftligt i

årsrapporten - at videreformidle og forholde sig til

repræsentantskabets udtalelse. Repræsentantskabet skal endvidere

drøfte og udtale sig »fremadrettet« om

bestyrelsens forslag til årsprogram og dermed indsatsområder for

det kommende år. Repræsentantskabets udtalelse om bestyrelsens

forslag til årsprogram fremsendes til undervisningsministeren sammen

med årsprogrammet, når indsatsområderne medsendes af

bestyrelsen til ministerens godkendelse.

Herudover kan repræsentantskabet af egen drift

drøfte emner af relevans i evalueringsøjemed. Det gælder

f.eks. temaer som kvalitet og principper for evaluering. Det er tanken, at

repræsentantskabet skal fungere som et åbent forum i

evalueringsspørgsmål.

Oversigt over opgave- og kompetencedeling, jf.

lovforslagets almindelige bemærkninger

Undervisningsminister/ministerium

Bestyrelse

Repræsentantskab

Daglig leder

* Udpeger bestyrelsesformand.

* Udpeger bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra

uddannelsesrådene.

* Godkender afskedigelse og ansættelse af lederen efter indstilling

fra bestyrelsen.

* Godkender indsatsområder, ressourceforbrug og rammen for

indtægtsdækket virksomhed efter indstilling fra bestyrelsen.

* Overordnet ansvar for opfølgning.

* Fastsætter vedtægt.

* Overordnet strategisk ledelse af instituttet.

* Indstiller overordnet prioritering af indsatsområder til

ministeren.

* Ansætter og afskediger lederen efter ministerens godkendelse.

* Foretager overordnet prioritering af indsatsen mellem

hovedområderne.

* Godkender arbejdsplaner, kommissorier og sammensætning af

evalueringsgrupper.

* Godkender forslag til budget, indtægtsdækket virksomhed,

regnskaber m.v.

* Forholder sig til repræsentantskabets udtalelser og har pligt til

at videreformidle dem.

* Udtaler sig om instituttets årsrapporter.

* Udtaler sig om årsprogram og den overordnede prioritering af

indsatsområder.

* Leder evalueringsgruppernes arbejde.

* Udarbejder kommi- sorium for de enkelte evalueringer.

* Sammensætter de enkelte evalueringsgrupper, der godkendes af

bestyrelsen.

* Daglig ledelse af evalueringsinstituttet.

* Forhandler udkast til budget med ministeriet efter godkendelse af

bestyrelsen.

* Er sekretær for både bestyrelse og repræsentantskab og

har ansvar for videre formidling af repræsentantskabets udtalelser.

Ad stk. 5

Repræsentantskabet, der består af 27

medlemmer, sammensættes efter indstilling fra en række relevante

sektorer, jf. nedenstående oversigt. Oversigten indeholder en

eksemplificering af organisationer, foreninger m.v., der som udgangspunkt kan

repræsentere de nævnte sektorer.

Eksemplificeringen betyder, at det vil være muligt

at udvide eller indskrænke kredsen af indstillingsberettigede

foreninger m.v. i det omfang, det måtte vise sig nødvendigt.

1) Skoleejere, skoleforeninger, bestyrelsesforeninger og

arbejdsgivere på uddannelsesområderne:

Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Teknisk

Skoleforening, Foreningen for Danske Landbrugsskoler,

Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes

Bestyrelsesforening, Dansk Friskoleforening, Foreningen af

Daghøjskoler, Arbejdernes Oplysningsforbund, Liberalt Oplysnings

Forbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, Frit Oplysningsforbund, Dansk

Oplysningsforbund, Foreningen for produktionsskoler og

produktionshøjskoler, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie

Kostskolers Fællesråd, Foreningen af private, selvejende

gymnasier, studenter- og hf-kurser.

2) Rektorforsamlinger og ledersammenslutninger:

Danmarks Skolelederforening, Handelsskolernes Forstander-

og Inspektørforening, Ergoterapeutskolernes Skolelederforsamling,

Fysioterapeutskolernes Skolelederforsamling, Rektorkollegiet,

Forstanderforeningen, Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler,

Gymnasieskolernes Rektorforening, Lærerseminariernes Rektorforsamling,

Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rektorforsamlingen for

Ingeniørhøjskolerne de danske teknika, Rektorforsamlingen for

de Sociale Højskoler, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen,

Rektorforeningen ved Håndarbejdsseminarierne, Sammenslutningen af

ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser, Skoledirektørforeningen,

Sløjdlærerskolernes Forstanderforsamling, Forstanderkredsen for

produktionsskoler/produktionshøjskoler, Husholdnings- og

Haandarbejdsskolernes Forstander-Kollegium

3) Arbejdsmarkedets parter:

Dansk Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgivere, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes

Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Finansministeriet, Kommunernes

Landsforening, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes

centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation.

4) Faglige Lærerorganisationer:

Danmarks Lærerforening, Danske

Produktionshøjskolers Lærerforening, Efterskolernes

Lærerforening, Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen,

Frie Grundskolers Lærerforening, Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere, Speciallærerforeningen af 1981, Landsforbundet af

voksen- og ungdomsundervisere, Teknisk Landsforbund, Dansk Teknisk

Lærerforbund, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter,

Ergoterapeutforeningen og Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter,

Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund, Danmarks Jurist- og

Økonomforbund, Dansk Magisterforening, Gymnasieskolernes

Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening,

Ingeniørforbundet i Danmark.

5) Studenter- og elevsammenslutninger:

Folkeskoleelevernes Landsforening, Danmarks

elevorganisation, Erhvervsskolernes elevorganisation, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Gymnasieelevernes Landsorganisation, Danske Studerendes

Fællesråd, Landsforeningen af Moderate Studenter,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes

Landskreds, Pædagogstuderendes Landskreds, Studierådet for

ingeniørstuderende i Danmark, Landssammenslutningen af

kursusstuderende, Landsforeningen af Højskoleelever,

Landssammenslutningen af tekniske gymnasieskoler.

6) Repræsentantskabet:

For at sikre at international, evalueringsfaglig viden

direkte bliver inddraget i repræsentantskabets arbejde, foreslås

det, at repræsentantskabet, når repræsentantskabet er

nedsat, skal udpege 2 medlemmer, der forudsættes at besidde en baggrund

og en erfaring fra et internationalt virke.

Ad stk. 6

Det foreslås, at repræsentantskabet

nedsættes for en 3-årig periode, der følger bestyrelsens

beskikkelsesperiode. Under hensyn til at studenter- og

elevsammenslutningernes repræsentanter beskikkes under et

igangværende uddannelsesforløb af kortere eller længere

varighed foreslås det, at repræsentanter for disse organisationer

beskikkes for 2 år ad gangen. Hvis repræsentskabet beslutter at

supplere medlemskredsen, udløber det/de pågældende

medlems/medlemmers beskikkelsesperiode sammen med de øvrige

medlemmers.

Ad stk. 7

Det foreslås, at de nærmere regler om

repræsentantskabet og dets virke fastsættes i

evalueringsinstituttets vedtægt. Ud over en nærmere beskrivelse

af de lovfæstede opgaver skal vedtægten bl. a. indeholde regler

om procedurer i forbindelse med udpegning af repræsentantskabets

medlemmer, mødehyppighed, valg af formand og næstformand,

fastsættelse af forretningsorden, udpegning af supplerende medlemmer,

forankring og ansvar for repræsentantskabets sekretariatsforretninger

og eventuelle afstemningsregler.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at påbud om opfølgning

på en evalueringsrapport erstattes af en henstilling om

opfølgning.

Til nr. 4 og 6

Ændringerne er konsekvensrettelser som følge

af ændringsforslag nr. 2 og 3.

Til nr. 5

Kun klager over retlige mangler er omfattet af en

klageadgang til undervisningsministeren. I de nærmere regler herom

fastsættes også en særlig klagefrist med hensyn til klager

til ministeren. Bestemmelsen giver endvidere undervisningsministeren

bemyndigelse til at fastsætte, at visse afgørelser ikke skal

kunne indbringes. Der tænkes hermed på afgørelser af

faglig karakter som f.eks. sammensætning af evalueringsgrupper, valg af

koncept og metode for evalueringer, evalueringernes anbefalinger m.v. Dette

vil endvidere understrege evalueringsinstituttets selvstændige status.

Den klageadgang, som hermed er fastlagt, er den eneste

mulighed, ministeren har for at omgøre en afgørelse truffet af

evalueringsinstituttet.

Peder Sass (S)

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd.

Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S)

Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF)

Susanne Clemensen (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Anders Mølgaard (V) nfmd.

Hanne Severinsen (V)

Else Winther Andersen (V) Ellen

Kristensen (V) Brian Mikkelsen (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter