1994 BTL 230 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.) NR L 230 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har
besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og miljø- og
energiministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra Danske Elværkers Forening og Elinstallatørernes Landsforening.
Udvalget har noteret sig, at miljø- og energiministeren over for udvalget
har oplyst, at det er en klar forudsætning for lovforslaget, at
elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter i udlandet sker i nøje
overensstemmelse med principperne i dansk miljø- og energipolitik og i
samarbejde med myndighederne.
Miljø- og energiministeren har desuden tilkendegivet, at Folketingets
Energipolitiske Udvalg årligt vil blive orienteret om
elforsyningsvirksomhedernes udlandsaktiviteter og om den danske
energibistand.
Endelig har miljø- og energiministeren over for udvalget tilkendegivet, at
regler, der bliver fastsat efter denne lov, forinden vil blive drøftet med
Danske Elværkers Forening og øvrige berørte parter.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) er tilfreds med, at lov om elforsyning
efter 2 års behandling i Europa-Kommissionen nu endelig igen ligger på
ministerens bord. Mindretallet er meget tilfreds med de faktuelle ændringer i
lovforslaget i forhold til det tidligere L 238 (folketingsåret 1992-93), for
så vidt angår kravet om selvstændige regnskaber for udøvelsen af sideordnede
aktiviteter. Hermed har regeringen efter vejledning fra Kommissionen
imødekommet Venstres og Det Konservative Folkepartis væsentligste anke i
forbindelse med behandlingen af L 238 fra juni 1993.
Mindretallet betragter hermed lovforslaget som værende det første spæde
Læs alt
skridt mod en øget liberalisering af det europæiske elmarked, ligesom
lovforslaget er det første lille tiltag i retning af at give danske
elselskaber samme muligheder og ansvar i konkurrencen med andre europæiske
elselskaber.
Mindretallet ønsker dog at gøre opmærksom på de mange og vidtrækkende
beføjelser, som miljø- og energiministeren har taget sig i en lov, der
tilstræber at give elselskaberne mere frihed. Det harmonerer dårligt med de
udfordringer, elselskaberne vil møde i fremtiden. Mindretallet vil derfor
nøje følge udformningen af de bekendtgørelser, der skal implementere loven.
Mindretallet hilser med tilfredshed, at miljø- og energiministeren på
Danske Elværkers Forenings årsmøde den 18. maj 1995 lovede, at udfærdigelsen
af de fornødne bekendtgørelser til loven sker i samråd med Danske Elværkers
Forening.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet anfører, at elværker driver en monopolvirksomhed, hvor
forbrugerne ikke har adgang til frit at vælge elleverandør. Så længe det er
tilfældet, skal elværkerne ikke involvere sig i sideordnede aktiviteter, som
kan påføre forbrugerne unødig risiko for tab og endog et egentligt tab.
Forbrugerne må være sikre på, at den pris, de betaler for elektricitet, kun
dækker omkostningerne ved fremstilling af strømmen med anvendelse af rationel
og miljømæssigt moderne teknologi.
Det kan jo gå galt, hvilket SEAS-sagen er et alt for godt eksempel på. I
SEAS-sagen var det tomatproduktion, fiskeopdræt og vindmøllefabrikation, som
udgjorde den sideordnede aktivitet. Resultatet blev et tab på over 230 mio.
kr., som forbrugerne i området nu må »afdrage« i 15 år i form af
manglende elprisnedsættelse ved rationaliseringsgevinster. I SEAS-sagen var
der blandt ministre, politikere og embedsmænd udbredt opbakning til de
sideordnede projekter. Ministre brugte projektet til promovering, og SEAS
blev i en periode betragtet som et fremtidsorienteret mønsterprojekt til
efterfølgelse. I dag ved alle, at det ikke blev tilfældet. I dag ved alle, at
det ikke går godt, når elværksfolk, politikere og embedsmænd går i gang med
et virke, de ikke har fornøden viden om.
En lovgivning, som tillader alle dele af vores elsektor at begive sig ud i
sideordnede aktiviteter, kan Fremskridtspartiet ikke anbefale. De samme
politikere, som bakkede SEAS-projektet op og tog fejl, argumenterer nu for,
at elværkerne skal i gang med andre projekter - de vil igen tage fejl.
Fejlinvesteringer vil betyde økonomiske tab. Hvem skal dække disse tab?
Ministeren, politikerne eller elværksledelserne? Nej, præcis som i SEAS-sagen
vil det blive forbrugerne, som må bære byrden i form af kontant afregning
over elregningen.
Ingen elværker er selvfølgelig så inkompetente, at de begiver sig ud i
tomatavl eller fiskeopdræt igen. 1995-melodien er »udenlandske
aktiviteter«, det er energirådgivning, elinstallatørarbejde eller
rådgivende ingeniørvirksomhed i første omgang! Det kan og vil give tab, når
elværkerne, hvis ledelser slet ikke har forudsætninger inden for disse
områder, skal betræde disse nye græsgange.
Ud over de tab, elværkerne kan lide, så vil der meget let blive tale om
helt urimelig konkurrence over for de virksomheder, der allerede er etableret
inden for de brancher, hvor elværkerne nu vil være med. Der er nemlig ikke
tale om, at elværkerne vil forsøge sig med nye erhvervsområder. Elværkerne
vil komme i konkurrence med små elinstallatører, rådgivende ingeniører osv.
Konkurrencen kan aldrig blive fair, eftersom elværkerne ikke er
skattepligtige på samme måde som de private virksomheder. Elværkerne har
desuden hele deres produktionsapparat, kapitalapparat og medarbejderstab på
vilkår, som ingen private kan få.
Fremskridtspartiet må derfor meget kraftigt advare imod, at elværkerne
giver sig til at ødelægge erhvervsgrundlaget for mange danske brancher. Hvis
de projekter, som elværkerne kan finde, er så åbenlyst gode og rentable, da
kan elværkerne lade private virksomheder forestå arbejdet på
licitations-/samarbejdsbasis.
Lovforslaget er fyldt med ministerbeføjelser. Fremskridtspartiet er imod
ministerbeføjelser, eftersom de efterlader Folketinget uden viden om, hvilke
bestemmelser der bliver gældende retspraksis. I det konkrete forslag har
ministeren haft svært ved på forhånd at oplyse om intentionerne bag de mange
beføjelser - det er bekymrende. Ministeren burde have fremsat et lovforslag
med præcise lovbestemmelser og ikke kun en tom rammelov. Det er selvfølgelig
en formildende omstændighed, at ministeren har lovet elværkerne at tage dem
med på råd ved udformning af de konkrete retsforskrifter. Men det efterlader
fortsat Folketinget i en rolle, hvor udmøntningen af loven kan vise sig at
være en helt anden, end intentionen har været ved lovens vedtagelse.
Lovforslaget betyder endvidere afgivelse af meget betydelig kompetence til
Elprisudvalget. Elprisudvalget har sin berettigelse i forhold til det
offentlige tilsyn med prisdannelsen på elektricitet. Nu skal udvalget
imidlertid også til at vurdere, om de sideordnede aktiviteter er unfair
konkurrence over for private. Det er en opgave, som Konkurrencerådet burde
pålægges. Elprisudvalget skal endvidere tage stilling til, hvor meget
»overskud« et elværk kan bruge på de nye aktiviteter m.v. Det
fremgår af ministerens svar, at det forventes, at Elprisudvalget gennem en
række afgørelser vil skabe en præcedens og retspraksis på området, og at det
først derefter er tydeligt, hvilke regler elværkerne skal virke inden for.
Det er absolut bekymrende med en sådan retstilstand. Ministerbeføjelser er
slemt, men beføjelser til Elprisudvalget er værre. Hvis en minister udmønter
en ministerbeføjelse i strid med Folketinget, kan ministeren tilrettevises af
Folketingets flertal. Hvis Elprisudvalget træffer afgørelser og skaber en
retspraksis i direkte modstrid med Folketinget, da er der ikke noget at gøre.
Fremskridtspartiet skal derfor ud fra en samlet vurdering anbefale
lovforslagets forkastelse. Lovforslaget er et produkt af en tidligere
vedtaget lov nr. 445 af 30. juni 1993, som Europa-Kommissionen ikke ville
notificere. Folketinget burde lade sagen ligge her. Folketinget burde afvente
fælles EU-regler på hele elområdet. Folketinget bør nedstemme nærværende
lovforslag.
Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge
Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud
Enggaard (V) Birgit Thye-Petersen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF)
Pernille Sams (KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes
besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen
Spørgsmål 1:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 27.
april 1995 fra Elinstallatørernes Landsforening, jf. bilag 1.«
Svar:
Elinstallatørernes Landsforening anfører, at eksisterende sideordnede
aktiviteter i elselskaberne generelt bør udskilles i selvstændige selskaber.
Efter lovforslagets § 2, stk. 2, er det umiddelbart kun elselskabernes
fremtidige sideordnede aktiviteter, der skal udskilles i selvstændige
selskaber. Elprisudvalget kan dog efter forslaget give pålæg om udskillelse
af igangværende sideordnede aktiviteter, hvis der er tale om aktiviteter af
særlig omfattende karakter.
Det vil i praksis føre for vidt at kræve alle bestående sideordnede
aktiviteter udskilt, uanset om der er tale om aktiviteter af større eller
mindre omfang. Det vil dog være formålstjenligt, hvis Elprisudvalget i sin
praksis giver pålæg om udskillelse, når forholdene taler herfor, eksempelvis
når aktivitetens størrelse eller forholdet til andre virksomheder på det
pågældende marked indicerer, at udskillelsen er påkrævet for at sikre en
rimelig konkurrencesituation.
I øvrig må det ventes, at elselskaberne selv i vidt omfang vil udskille
aktiviteterne i selvstændige selskaber.
Hvis Elprisudvalget giver pålæg, skal der tages hensyn til, at
elselskaberne skal have en rimelig frist til at gennemføre en udskillelse, og
at de bestående kreditorers stilling ikke bliver forringet.
Et pålæg om udskillelse vil indebære, at det selvstændige selskab ved
overtagelsen af driften indtræder i elselskabets rettigheder og forpligtelser
vedrørende aktiviteten. Et pålæg skal dog respektere bestående kreditorers
rettigheder, så at disse kreditorer fortsat kan holde sig til elselskabet.
Det nuværende forslag er således efter min vurdering tilstrækkeligt til at
varetage de nævnte hensyn.
Spørgsmål 4:
»Ministeren bedes eksemplificere reglerne for
»forretningsmæssige forhold«, jf. § 9 c, stk. 3.'
Svar:
Det skal sikres, at elselskabernes investeringer i selvstændige selskaber
sker efter rationelle markedsøkonomiske principper. Endvidere skal
aktiviteterne have tilknytning til elforsyningen, og elselskaberne må ikke
investere midler, der skal medgå til dækning af de nødvendige omkostninger
efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.
Elprisudvalget skal ved sin godkendelse af investeringerne påse dette, og
det vil påhvile elselskaberne at dokumentere over for udvalget, at kravet er
overholdt.
De regler, der vil blive fastsat på dette område, vil alene uddybe de
nævnte principper. Det er ikke hensigten, at forretningsmæssige dispositioner
i øvrigt i de selvstændige selskaber skal kontrolleres.
Spørgsmål 13:
»Burde eksisterende aktiviteter på ovennævnte områder ikke omfattes
af kravet om selvstændige selskaber og regnskaber?»
Svar:
Hvad angår selvstændige selskaber, kan jeg henvise til min besvarelse af
spørgsmål 1. Der er ikke noget til hinder for at stille regnskabsmæssige krav
efter § 9 b til bestående aktiviteter.
Spørgsmål 16:
»Vil ministeren inddrage udvalget i overvejelserne om
bekendtgørelser, cirkulærer m.v., jf. f.eks. § 9, stk. 2, § 9 b og § 9 c,
stk. 3, inden de pågældende udsendes?»
Svar:
Jeg er indforstået med at inddrage udvalget, inden der udstedes
bekendtgørelser og lign. på området.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) NR L 238 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993
- 1994 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (INDREGNING AF TAB VED SIDEORDNEDE AKTIVITETER) Retsinformation · 18. januar 1995
- 1995 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ADGANG TIL ELFORSYNINGSNETTET M.V.) NR L 239 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 24. juni 1996
- 1994 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1996 BTL 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (SALG AF ELFORSYNINGSVIRKSOMHED M.V.) NR L 125 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1997
- 1992 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) Retsinformation · 7. december 1994