Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 230 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.) NR L 230 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 230Betænkning over lovforslagFolketinget4. juli 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og miljø- og

energiministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra Danske Elværkers Forening og Elinstallatørernes Landsforening.

Udvalget har noteret sig, at miljø- og energiministeren over for udvalget

har oplyst, at det er en klar forudsætning for lovforslaget, at

elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter i udlandet sker i nøje

overensstemmelse med principperne i dansk miljø- og energipolitik og i

samarbejde med myndighederne.

Miljø- og energiministeren har desuden tilkendegivet, at Folketingets

Energipolitiske Udvalg årligt vil blive orienteret om

elforsyningsvirksomhedernes udlandsaktiviteter og om den danske

energibistand.

Endelig har miljø- og energiministeren over for udvalget tilkendegivet, at

regler, der bliver fastsat efter denne lov, forinden vil blive drøftet med

Danske Elværkers Forening og øvrige berørte parter.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) er tilfreds med, at lov om elforsyning

efter 2 års behandling i Europa-Kommissionen nu endelig igen ligger på

ministerens bord. Mindretallet er meget tilfreds med de faktuelle ændringer i

lovforslaget i forhold til det tidligere L 238 (folketingsåret 1992-93), for

så vidt angår kravet om selvstændige regnskaber for udøvelsen af sideordnede

aktiviteter. Hermed har regeringen efter vejledning fra Kommissionen

imødekommet Venstres og Det Konservative Folkepartis væsentligste anke i

forbindelse med behandlingen af L 238 fra juni 1993.

Mindretallet betragter hermed lovforslaget som værende det første spæde

Læs alt

skridt mod en øget liberalisering af det europæiske elmarked, ligesom

lovforslaget er det første lille tiltag i retning af at give danske

elselskaber samme muligheder og ansvar i konkurrencen med andre europæiske

elselskaber.

Mindretallet ønsker dog at gøre opmærksom på de mange og vidtrækkende

beføjelser, som miljø- og energiministeren har taget sig i en lov, der

tilstræber at give elselskaberne mere frihed. Det harmonerer dårligt med de

udfordringer, elselskaberne vil møde i fremtiden. Mindretallet vil derfor

nøje følge udformningen af de bekendtgørelser, der skal implementere loven.

Mindretallet hilser med tilfredshed, at miljø- og energiministeren på

Danske Elværkers Forenings årsmøde den 18. maj 1995 lovede, at udfærdigelsen

af de fornødne bekendtgørelser til loven sker i samråd med Danske Elværkers

Forening.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet anfører, at elværker driver en monopolvirksomhed, hvor

forbrugerne ikke har adgang til frit at vælge elleverandør. Så længe det er

tilfældet, skal elværkerne ikke involvere sig i sideordnede aktiviteter, som

kan påføre forbrugerne unødig risiko for tab og endog et egentligt tab.

Forbrugerne må være sikre på, at den pris, de betaler for elektricitet, kun

dækker omkostningerne ved fremstilling af strømmen med anvendelse af rationel

og miljømæssigt moderne teknologi.

Det kan jo gå galt, hvilket SEAS-sagen er et alt for godt eksempel på. I

SEAS-sagen var det tomatproduktion, fiskeopdræt og vindmøllefabrikation, som

udgjorde den sideordnede aktivitet. Resultatet blev et tab på over 230 mio.

kr., som forbrugerne i området nu må »afdrage« i 15 år i form af

manglende elprisnedsættelse ved rationaliseringsgevinster. I SEAS-sagen var

der blandt ministre, politikere og embedsmænd udbredt opbakning til de

sideordnede projekter. Ministre brugte projektet til promovering, og SEAS

blev i en periode betragtet som et fremtidsorienteret mønsterprojekt til

efterfølgelse. I dag ved alle, at det ikke blev tilfældet. I dag ved alle, at

det ikke går godt, når elværksfolk, politikere og embedsmænd går i gang med

et virke, de ikke har fornøden viden om.

En lovgivning, som tillader alle dele af vores elsektor at begive sig ud i

sideordnede aktiviteter, kan Fremskridtspartiet ikke anbefale. De samme

politikere, som bakkede SEAS-projektet op og tog fejl, argumenterer nu for,

at elværkerne skal i gang med andre projekter - de vil igen tage fejl.

Fejlinvesteringer vil betyde økonomiske tab. Hvem skal dække disse tab?

Ministeren, politikerne eller elværksledelserne? Nej, præcis som i SEAS-sagen

vil det blive forbrugerne, som må bære byrden i form af kontant afregning

over elregningen.

Ingen elværker er selvfølgelig så inkompetente, at de begiver sig ud i

tomatavl eller fiskeopdræt igen. 1995-melodien er »udenlandske

aktiviteter«, det er energirådgivning, elinstallatørarbejde eller

rådgivende ingeniørvirksomhed i første omgang! Det kan og vil give tab, når

elværkerne, hvis ledelser slet ikke har forudsætninger inden for disse

områder, skal betræde disse nye græsgange.

Ud over de tab, elværkerne kan lide, så vil der meget let blive tale om

helt urimelig konkurrence over for de virksomheder, der allerede er etableret

inden for de brancher, hvor elværkerne nu vil være med. Der er nemlig ikke

tale om, at elværkerne vil forsøge sig med nye erhvervsområder. Elværkerne

vil komme i konkurrence med små elinstallatører, rådgivende ingeniører osv.

Konkurrencen kan aldrig blive fair, eftersom elværkerne ikke er

skattepligtige på samme måde som de private virksomheder. Elværkerne har

desuden hele deres produktionsapparat, kapitalapparat og medarbejderstab på

vilkår, som ingen private kan få.

Fremskridtspartiet må derfor meget kraftigt advare imod, at elværkerne

giver sig til at ødelægge erhvervsgrundlaget for mange danske brancher. Hvis

de projekter, som elværkerne kan finde, er så åbenlyst gode og rentable, da

kan elværkerne lade private virksomheder forestå arbejdet på

licitations-/samarbejdsbasis.

Lovforslaget er fyldt med ministerbeføjelser. Fremskridtspartiet er imod

ministerbeføjelser, eftersom de efterlader Folketinget uden viden om, hvilke

bestemmelser der bliver gældende retspraksis. I det konkrete forslag har

ministeren haft svært ved på forhånd at oplyse om intentionerne bag de mange

beføjelser - det er bekymrende. Ministeren burde have fremsat et lovforslag

med præcise lovbestemmelser og ikke kun en tom rammelov. Det er selvfølgelig

en formildende omstændighed, at ministeren har lovet elværkerne at tage dem

med på råd ved udformning af de konkrete retsforskrifter. Men det efterlader

fortsat Folketinget i en rolle, hvor udmøntningen af loven kan vise sig at

være en helt anden, end intentionen har været ved lovens vedtagelse.

Lovforslaget betyder endvidere afgivelse af meget betydelig kompetence til

Elprisudvalget. Elprisudvalget har sin berettigelse i forhold til det

offentlige tilsyn med prisdannelsen på elektricitet. Nu skal udvalget

imidlertid også til at vurdere, om de sideordnede aktiviteter er unfair

konkurrence over for private. Det er en opgave, som Konkurrencerådet burde

pålægges. Elprisudvalget skal endvidere tage stilling til, hvor meget

»overskud« et elværk kan bruge på de nye aktiviteter m.v. Det

fremgår af ministerens svar, at det forventes, at Elprisudvalget gennem en

række afgørelser vil skabe en præcedens og retspraksis på området, og at det

først derefter er tydeligt, hvilke regler elværkerne skal virke inden for.

Det er absolut bekymrende med en sådan retstilstand. Ministerbeføjelser er

slemt, men beføjelser til Elprisudvalget er værre. Hvis en minister udmønter

en ministerbeføjelse i strid med Folketinget, kan ministeren tilrettevises af

Folketingets flertal. Hvis Elprisudvalget træffer afgørelser og skaber en

retspraksis i direkte modstrid med Folketinget, da er der ikke noget at gøre.

Fremskridtspartiet skal derfor ud fra en samlet vurdering anbefale

lovforslagets forkastelse. Lovforslaget er et produkt af en tidligere

vedtaget lov nr. 445 af 30. juni 1993, som Europa-Kommissionen ikke ville

notificere. Folketinget burde lade sagen ligge her. Folketinget burde afvente

fælles EU-regler på hele elområdet. Folketinget bør nedstemme nærværende

lovforslag.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge

Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud

Enggaard (V) Birgit Thye-Petersen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF)

Pernille Sams (KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.

Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes

besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen

Spørgsmål 1:

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 27.

april 1995 fra Elinstallatørernes Landsforening, jf. bilag 1.«

Svar:

Elinstallatørernes Landsforening anfører, at eksisterende sideordnede

aktiviteter i elselskaberne generelt bør udskilles i selvstændige selskaber.

Efter lovforslagets § 2, stk. 2, er det umiddelbart kun elselskabernes

fremtidige sideordnede aktiviteter, der skal udskilles i selvstændige

selskaber. Elprisudvalget kan dog efter forslaget give pålæg om udskillelse

af igangværende sideordnede aktiviteter, hvis der er tale om aktiviteter af

særlig omfattende karakter.

Det vil i praksis føre for vidt at kræve alle bestående sideordnede

aktiviteter udskilt, uanset om der er tale om aktiviteter af større eller

mindre omfang. Det vil dog være formålstjenligt, hvis Elprisudvalget i sin

praksis giver pålæg om udskillelse, når forholdene taler herfor, eksempelvis

når aktivitetens størrelse eller forholdet til andre virksomheder på det

pågældende marked indicerer, at udskillelsen er påkrævet for at sikre en

rimelig konkurrencesituation.

I øvrig må det ventes, at elselskaberne selv i vidt omfang vil udskille

aktiviteterne i selvstændige selskaber.

Hvis Elprisudvalget giver pålæg, skal der tages hensyn til, at

elselskaberne skal have en rimelig frist til at gennemføre en udskillelse, og

at de bestående kreditorers stilling ikke bliver forringet.

Et pålæg om udskillelse vil indebære, at det selvstændige selskab ved

overtagelsen af driften indtræder i elselskabets rettigheder og forpligtelser

vedrørende aktiviteten. Et pålæg skal dog respektere bestående kreditorers

rettigheder, så at disse kreditorer fortsat kan holde sig til elselskabet.

Det nuværende forslag er således efter min vurdering tilstrækkeligt til at

varetage de nævnte hensyn.

Spørgsmål 4:

»Ministeren bedes eksemplificere reglerne for

»forretningsmæssige forhold«, jf. § 9 c, stk. 3.'

Svar:

Det skal sikres, at elselskabernes investeringer i selvstændige selskaber

sker efter rationelle markedsøkonomiske principper. Endvidere skal

aktiviteterne have tilknytning til elforsyningen, og elselskaberne må ikke

investere midler, der skal medgå til dækning af de nødvendige omkostninger

efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.

Elprisudvalget skal ved sin godkendelse af investeringerne påse dette, og

det vil påhvile elselskaberne at dokumentere over for udvalget, at kravet er

overholdt.

De regler, der vil blive fastsat på dette område, vil alene uddybe de

nævnte principper. Det er ikke hensigten, at forretningsmæssige dispositioner

i øvrigt i de selvstændige selskaber skal kontrolleres.

Spørgsmål 13:

»Burde eksisterende aktiviteter på ovennævnte områder ikke omfattes

af kravet om selvstændige selskaber og regnskaber?»

Svar:

Hvad angår selvstændige selskaber, kan jeg henvise til min besvarelse af

spørgsmål 1. Der er ikke noget til hinder for at stille regnskabsmæssige krav

efter § 9 b til bestående aktiviteter.

Spørgsmål 16:

»Vil ministeren inddrage udvalget i overvejelserne om

bekendtgørelser, cirkulærer m.v., jf. f.eks. § 9, stk. 2, § 9 b og § 9 c,

stk. 3, inden de pågældende udsendes?»

Svar:

Jeg er indforstået med at inddrage udvalget, inden der udstedes

bekendtgørelser og lign. på området.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter