1992 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) NR L 238 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har besvaret
skriftligt. En række henvendelser til udvalget og energiministerens
kommentarer hertil samt et af udvalgets spørgsmål og
energiministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Brancheforeningen for Decentral Kraft-
varme,
Dansk Erhvervsgartnerforening,
Danske Elværkers Forening,
Elinstallatørernes Landsforening,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører og
Reno-Sam.
Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-5
og nr. 7 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 5 og 6
stillede ændringsforslag.
SF anfører, at det under debatten om lovforslaget har været fremført, at
der med lovforslagets vedtagelse gennemføres en stærkt ændret praksis, hvad
angår elsektorens sideordnede aktiviteter. Det er ikke mindst erfaringerne
med Masnedøgartnerierne, der har givet anledning til sådanne vurderinger, men
andre brancher har frygtet en tilsvarende udvikling.
Læs alt
For så vidt angår Masnedøgartnerierne har SEAS besluttet at afvikle denne
aktivitet. Opgaven nu er at sikre videreførelse af gartnerierne i andet regi
og derigennem bevare virksomheden og arbejdspladserne i Vordingborgområdet.
Energiministeren bør medvirke til at sikre gnidningsfri overgang/salg.
Efter SF's opfattelse er der ikke med dette lovforslag åbnet op for en
stærkt ændret praksis, og det er vigtigt, at loven bliver administreret i
overensstemmelse hermed. SF har for at imødegå frygten herfor stillet to
ændringsforslag til de indenlandske sideordnede aktiviteter, der er omtalt i
§ 9 d. Ændringsforslagene vedrører dels skærpet regnskabspligt, dels
indførelse af en miljøklausul.
Derimod finder SF det meget vigtigt, at der åbnes op for mulige
aktiviteter i udlandet, herunder anlæg og drift af kraftvarmeværker,
vindmølleparker og for energirådgivning med mere i udlandet. Denne aktivitet
er en naturlig udløber af elsektorens »naturlige« aktiviteter, men
det er ikke tanken, at der hermed skal ske en monopolisering af dansk
energieksport af den her nævnte type. Der er et stort udækket behov for
modernisering og effektivisering af energiforsyningen bl.a. i de central- og
østeuropæiske lande og i det tidligere Sovjetunionen. Det ville være forkert,
dersom lovgivningen forhindrede, at Danmark fuldt ud udnytter de muligheder,
der åbner sig på disse nye markeder.
Dertil kommer muligheden for tredjepartsfinansiering af energibesparelser,
herunder ikke mindst elbesparelser, som der åbnes op for med vedtagelse af
lovforslaget. Efter SF's opfattelse er den eksisterende kriseramte
finansielle sektor ikke - og slet ikke i en tid med alt for høj realrente -
tilstrækkelig til at sikre gennemførelse af samfundsmæssigt rentable
elbesparelsesinitiativer.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse , men kan stemme for de under
nr. 1, 3, 4, 5 og 7 stillede ændringsforslag. Det er Fremskridtspartiets
opfattelse, at de danske elforbrugere har krav på, at den elektricitet, som
de køber, bliver leveret til absolut laveste pris. Derfor skal elværkerne
alene beskæftige sig med at fremstille strøm så billigt som overhovedet
muligt. Ingen aktiviteter uden for egentlig optimal elproduktion skal være
tilladt, så længe elværkerne og forsyningsselskaberne har monopol på
leverance af strøm til den pågældende forbruger. Havde der været frit valg af
strømleverandør, kunne elværker og forsyningsselskaber for
Fremskridtspartiets skyld involvere sig i alt fra aktiekøb i taiwansk
skrothandel til salg af fersk røget laks. Forbrugerne kunne da fravælge den
strømleverandør, som blev for dyr. Men denne mulighed foreligger ikke,
eftersom flertallet i Folketinget fastholder forbrugerne i det jerngreb, som
monopolvirksomhederne har.
Folketingets flertal har på alle niveauer og alle områder udnyttet denne
tvangssituation, som forbrugerne er i. Det gælder krav til elværkerne om
urealistisk røgrensning, krav om opførelse af vindmøller, markedsurealistisk
tilslutning af alternative elproducenter, kampagner for lavenergipærer,
nedgravning af højspændingskabler, politisk regulering af brændselsvalg,
kraftvarmeplanerne, tomatproduktion, nye såkaldte grønne afgifter osv. Alt
sammen har medført, at elforbrugerne betaler en elpris, som er væsentligt
højere, end nødvendigt er.
På trods af at elværkernes hidtidige eventyr med sideløbende aktiviteter
ikke har ført noget godt med sig, så ønsker regeringen at tillade endnu flere
projekter med underskud og konkurrenceforvridning til følge.
Fremskridtspartiet har modtaget henvendelser fra en række brancher, der
med rette bebrejder Folketinget den helt uacceptable konkurrencesituation,
som opstår med denne lovs vedtagelse. Fremskridtspartiet har således med
interesse læst henvendelsen fra Dansk Erhvervsgartnerforening, jf. det
optrykte bilag, hvori foreningen på glimrende vis redegør for de forhold, som
vil opstå, når Masnedøprojektet ikke længere blot er et enkelt eksempel på
konkurrenceforvridning, men noget, der kan etableres overalt. Det er
projekter, som både er til skade for elforbrugerne og til skade for de
gartnere, hvis hele livsgrundlag er afsætningssmulighed af produkter i fair
konkurrence. Fremskridtspartiet er aldeles enigt med gartnerne.
Fremskridtspartiet har også med interesse læst henvendelsen fra
Elinstallatørernes Landsforening. Branchen gør bl.a. i de optrykte bilag rede
for de forhold, som vil opstå, når elværkerne for alvor skal til at udføre
installatørvirksomhed. Fremskridtspartiet forstår helt installatørernes
berettigede bekymring.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører har bl.a. i det optrykte bilag
redegjort for, hvilke urimelige konkurrencevilkår deres branche vil blive
udsat for ved lovforslagets vedtagelse. Også her deler Fremskridtspartiet
branchens bekymring.
Endelig har også Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme i en
henvendelse påpeget de problemer, brancheforeningen vil opleve, hvis
lovforslaget vedtages.
Hovedparten af indvendingerne går på formuleringen af lovforslagets § 9.
Derfor ville det være logisk, at Fremskridtspartiet stillede ændringsforslag
om omformulering af netop denne paragraf. Det er der imidlertid to grunde til
at Fremskridtspartiet ikke gør. For det første er det ikke kun en enkelt
paragraf, som skal ændres, det er hele lovforslagets grundlag og
forudsætninger, som er fejlagtige, hvorfor det er hele lovforslaget, der skal
afvises. For det andet har Danmark en flertalsregering, som oven i sit eget
flertal vil få støtte fra folkesocialisterne i SF. Ministeren har under
udvalgsarbejdet afvist alle forsøg på at opbløde § 9. Derfor vil
ændringsforslag være resultatløse markeringer uden muligheder.
Fremskridtspartiet har ikke desto mindre læst de gode forslag til ændring af
§ 9, som flere af de nævnte brancheforeninger har produceret. Kan der skabes
flertal for et eller flere af disse ændringsforslag, hvorved virkningerne af
loven gøres mindre katastrofale, da vil Fremskridtspartiet selvfølgelig
støtte sådanne forslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (KF og V), tiltrådt af et mindretal
(FP):
1) I den under nr. 3 foreslåede § 9 b indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Når egenkapitalen i de i stk. 1 nævnte to særlige
selskaber udgør et beløb svarende til deres oprindelige andel af den stillede
risiko- og garantiforpligtelse, skal de stillede risiko- og
garantiforpligtelser opsiges og tilbageføres til moderselskaberne, hvorefter
de særlige selskaber skal udskilles i selvstændige a.m.b.a.- eller
aktieselskaber, hvorefter den af energiministeren fastsatte ramme på 1 mia.
kr. bortfalder. Efter udskillelsen skal al udveksling af varer og
tjenesteydelser mellem selskaberne foregå på fuldt markedsmæssige
vilkår.«
Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.
Af et mindretal (KF og V):
2) I den under nr. 3 foreslåede § 9 b affattes
stk. 3 , der herefter bliver stk. 4, således:
»Stk. 4. Energiministeren skal inddrage samarbejdskomiteen
vedrørende systemeksport, når der fastsættes nærmere regler om selskabets
eller selskabernes aktiviteter. Energiministeren fastsætter omfanget af
virksomheden, regnskabsmæssige krav, godkendelse af det særlige selskabs
vedtægter, afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter og indregning af
fortjeneste og tab i elprisen.«
Af et mindretal (KF og V), tiltrådt af et mindretal (FP):
3) Den under nr. 3 foreslåede § 9 c affattes
således:
»§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for
prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, sammen med anerkendte
finansieringsinstitutter tilbyde finansiering af og rådgivning om energi- og
elbesparende foranstaltninger hos deres kunder, såfremt det sker på fuldt
markedsmæssige vilkår. Virksomheden skal udøves på grundlag af selvstændige
regnskaber og budgetter.
Stk. 2. Konkurrencerådet skal fastsætte nærmere regler om
finansierings- og rådgivningsvirksomheden, herunder omfanget af virksomheden,
regnskabsmæssige krav, renteforhold og indregning af fortjeneste og tab i
elprisen.«
4) Den under nr. 3 foreslåede § 9 d affattes
således:
»§ 9 d. Elforsyningsvirksomheders investeringer i udnyttelse
af overskudsvarme fra kraftværker samt andre elværksrelaterede forsknings- og
udviklingsprægede aktiviteter skal forhåndsgodkendes af Elprisudvalget for at
kunne indregnes i elprisen efter § 9, stk. 5.
Stk. 2. Virksomheden skal udøves på markedsmæssige vilkår og på
grundlag af selvstændige regnskaber og budgetter. Elprisudvalget skal føre
tilsyn hermed.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (KF, V og
FP):
5) I den under nr. 3 foreslåede § 9 d affattes
stk. 3 således:
»Stk. 3. De i stk. 1 nævnte aktiviteter skal udøves i særlige
selskaber eller på baggrund af selvstændige regnskaber og budgetter.«
Af et mindretal (SF):
6) Efter den under nr. 3 foreslåede § 9 d indsættes som ny
paragraf:
»§ 9 e. Det skal kunne dokumenteres, at aktiviteterne efter §
9 d er til gavn for miljøet, herunder bidrager til nedbringelse af
CO2-belastningen.«
Af et mindretal (KF og V), tiltrådt af et mindretal (FP):
Til § 2 7) Stk. 2 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 Sigtet med ændringsforslaget er at skabe mere klarhed for de to
særlige selskabers fremtidige virke. Ligeledes ønsker forslagsstillerne at få
etableret nogle vandtætte skotter så hurtigt som muligt imellem
elforsyningsvirksomhederne og deres særlige selskaber. Forslagsstillerne har
i ændringsforslaget ligeledes fastslået, at de særlige selskaber herefter
skal organiseres som selvstændige a.m.b.a.- eller aktieselskaber og for
sidstnævnte med senere mulighed for notering på Københavns Fondsbørs, såfremt
ejerne måtte ønske det.
Til nr. 2 Forslagsstillerne fastslår med dette ændringsforslag, at
energiministeren i sin administration af selskabets eller selskabernes
aktiviteter og disses omfang pålægger selskabet eller selskaberne at inddrage
allerede eksisterende viden vedrørende systemeksport. Forslagsstillerne mener
derfor, at samarbejdskomiteen vedrørende systemeksport bør inddrages i en
sådan tilsynsopgave, gerne i form af en repræsentation fra selskabet eller
selskaberne i samarbejdskomiteen. Komiteen består i dag af
Udenrigsministeriet, Industriministeriet, Finansministeriet, Dansk Industri,
Arkitektrådet og Ingeniørrådet.
Til nr. 3 Forslagsstillerne mener ikke, at der er noget sagligt grundlag
for at adskille energirådgivning og tredjepartsfinansiering og stille
forskellige kontrolmæssige krav til de to aktiviteter. Derfor omfatter
ændringsforslaget i stk. 1 begge aktiviteter. Endvidere har forslagsstillerne
ønsket at inddrage anerkendte finansieringsinstitutter i
tredjepartsfinansierede tilbud til elforsyningsselskabernes kunder. Hermed
opnår man større gennemsigtighed og engagement i lokalsamfundet, hvor
elforsyningsvirksomheden befinder sig, samtidig med at man fjerner et oplagt
konkurrenceforvridende element i elforsyningsselskabernes
tredjepartsfinansiering. Det forudsættes, at elforsyningsselskaberne i videst
muligt omfang inddrager eksisterende elinstallatører til at forestå den
praktiske gennemførelse af deres virksomhed samt foretager de nødvendige
indkøb af hvidevarer m.v. i samarbejde med eksisterende detailforretninger
eller -kæder. Videre forudsættes det, at elinstallatørerne deltager i
udarbejdelsen af tilbudet til elforsyningsvirksomhedens kunder.
Det foreslås i ændringsforslagets stk. 2, at energiministerens beføjelser
overføres til Konkurrencerådet for hermed at få en uvildig instans til at
føre tilsyn med de i § 9 c omhandlede aktiviteter.
Til nr. 4 Ønsket om og behovet for investeringer i udnyttelse af
overskudsvarme fra kraftværker må anses for at falde proportionalt med
ombygning og nybygning af eksisterende anlæg til decentrale kraftvarmeanlæg.
Forslagsstillerne ønsker derfor ikke at præcisere, hvilke sideordnede
aktiviteter elforsyningsselskaberne nu med virkning for elprisen må engagere
sig i, ud over hvad der allerede er beskrevet i gældende lovgivning.
Forslagsstillerne ønsker dog i denne forbindelse at understrege, at
elværksrelateret forskning og udvikling er omfattet af elselskabernes
sideordnede aktiviteter med virkning for elprisen. Selv om forslagsstillerne
er af den opfattelse, at Elprisudvalget allerede under den eksisterende
lovgivning har håndteret visse produktionsselskabers fantasifulde
investeringer i udnyttelsen af overskudsvarme på betryggende vis, ønsker de i
fremtiden en forhåndsgodkendelse fra Elprisudvalget, før der investeres i
udnyttelse af overskudsvarme.
Til nr. 5 Efter forslagsstillernes opfattelse bør det være en betingelse
for sideordnede aktiviteter, at de nævnte aktiviteter udøves i særlige
selskaber eller på baggrund af de selvstændige regnskaber og budgetter.
Hermed indføres samme bestemmelse som i § 9 c, der vedrører finansiering af
elbesparende foranstaltninger. Det virker uforståeligt, at samme bestemmelse
ikke gælder for de aktiviteter, der er nævnt i § 9 d. Gennem det her nævnte
regnskabskrav bliver det synligt fra starten, i hvilket omfang aktiviteterne
er bæredygtige i økonomisk forstand.
Til nr. 6 Gennem den foreslåede bestemmelse indføres en miljøklausul.
Dette indebærer krav om dokumentation for den pågældende
»sideaktivitets« påvirkning for miljøet. Efter forslagsstillernes
opfattelse er det vigtigt at forebygge sideordnede aktiviteter, der medfører
øget ressourceforbrug, herunder øget elforbrug og en deraf afledt ekstra
CO2-belastning. Det har i debatten om lovforslaget været fremført, at
elselskaber kunne tænkes at investere i badelande, i luksussommerhuse og
lign. Gennem denne bestemmelse skulle den type sideordnede aktiviteter være
udelukket.
Til nr. 7 Forslagsstillerne erkender, at der over for
elforsyningsselskaber med særlige sideordnede aktiviteter påhviler
Folketinget et ansvar for løsning af de problemer, disse sideordnede
aktiviteter har medført i form af økonomisk uføre. Samtidig erkender
forslagsstillerne, at denne politisk kompromitterende position kun kan løses
ved, at elforbrugerne hurtigst muligt betaler regningen, så der kan arbejdes
videre på et lovligt og sundt grundlag. Forslagsstillerne kan ikke acceptere
den måde, hvorpå man gennem lovforslaget forsøger at lovliggøre ulovlige
aktiviteter med tilbagevirkende kraft. Endelig finder forslagsstillerne det
uacceptabelt, at de kunstgreb, man har foretaget i lovforslaget, herefter
forbliver en permanent del af lov om elforsyning.
Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Ilse Hansen (S)
Poul Nielson (S) nfmd. Atli Dam (S) Riishøj (SF) fmd. Peter Duetoft
(CD) Per Tærsbøl (KF) Flemming Hansen (KF) Aagaard (KF) Enggaard (V) Peter
Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Kim Behnke (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Glønborg
(KRF) Bilag 1
En række henvendelser til udvalget og energiministerens kommentarer hertil
DANSK ERHVERVSGARTNERFORENING
Torveporten 10, 2500 Valby
Den 1. april 1993
Energipolitisk Udvalg
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (L 238).
Dansk Erhvervsgartnerforening tager meget kraftigt afstand fra ovennævnte
lovforslag, der ud fra en planøkonomisk tankegang vil tillade elselskaberne
at subsidiere gartneridrift ved hjælp af midler fra monopolvirksomhed.
SEAS A/S' kæmpegartneri på Masnedø er efter DEG's opfattelse et særdeles
illustrativt eksempel på, hvilke urimeligheder lovforslaget vil kunne få for
såvel konkurrerende virksomheder som elforbrugere.
Masnedøgartneriet, der i strid med den nuværende elforsyningslovs
bestemmelser er etableret og drevet for elforbrugernes penge, har i løbet af
5 år akkumuleret et driftsunderskud på mindst 20 mio. kr.
Der er her ikke alene tale om en underskudsperiode og et underskudsbeløb,
som intet selvstændigt privatejet gartneri ville kunne overleve, men også om
en konkurrence på så ulige vilkår, at foreløbig to almindelige familieejede
tomatgartnerier er bukket under i 1992.
Netop SEAS A/S' hidtidige ulovlige adfærd i forbindelse med
Masnedøgartneriet foreslås nu lovliggjort.
Efter DEG's opfattelse er det ikke alene politisk forkasteligt, men også
uden saglig begrundelse. Masnedøværket, der leverer en del af varmen til
gartneriet gennem fjernvarme - resten er afbrænding af gasolie - er under
afvikling. Senest om et år eksisterer overskudsvarme dermed ikke længere på
Masnedø.
Foreningen opfordrer derfor indtrængende Folketinget til ikke at vedtage
denne lex SEAS A/S eller som et absolut minimum alternativt at give
forsikringerne om, at private virksomheder ikke må påføres en urimelig
konkurrence, et reelt indhold.
Vedr.: § 9 d, stk. 2
Lovforslaget med bemærkninger giver Elprisudvalget en meget vid
skønsbeføjelse uden at præcisere, hvad urimelig konkurrence indebærer,
og hvornår der er tale om subsidiering.
Efter DEG's opfattelse er det af afgørende betydning, at det her
præciseres, at Elprisudvalget skal sikre, såvel ved godkendelse af sideordnet
aktivitet som løbende, at konkurrencevilkårene ikke fordrejes eller trues med
at fordrejes i forhold til erhvervslivet i øvrigt.
For at sikre, at sideordnet aktivitet ikke påfører elforbrugerne
tabsrisiko, og at aktiviteten finder sted på lige vilkår med erhvervslivet i
øvrigt, bør Elprisudvalget efter DEG's opfattelse i videst muligt omfang
inddrage de relevante brancheorganisationer i sagsbehandlingen.
Ved afgørelsen af om der foreligger en aktuel eller potentiel fordrejning
af konkurrencevilkårene, skal der efter DEG's vurdering lægges vægt på, om
aktiviteten drives med tab, når anlægsleje samt forrentning og afskrivning af
anlægs- og omsætningsaktiver sker på lige markedsvilkår med erhvervslivets i
øvrigt.
Hvis det efterfølgende viser sig, at en konkurrenceforvridende situation -
eller trussel herom - er opstået, skal Elprisudvalget endelig efter
foreningens vurdering pålægge elselskabet at sælge, bortforpagte, udleje
eller ophøre med aktiviteten.
Vedr.: § 9 d, stk. 3
Af hensyn til vurderingen af konkurrenceforholdene m.v. er efter DEG's
vurdering væsentligt, at det her fastslås, at de sideordnede aktiviteter skal
udøves i særlige selskaber med selvstændige regnskaber og budgetter.
Vedr.: Lovforslagets § 2, stk. 2
Ikrafttrædelsesbestemmelsen er efter DEG's vurdering et meget usædvanligt
eksempel på at lovgive med tilbagevirkende kraft.
Alene af denne grund bør bestemmelsen efter DEG's opfattelse helt fjernes.
Hertil kommer imidlertid, at med bestemmelsens de facto omtale af
Masnedøgartneriet (med den før omtalte underskudsperiode og underskudsbeløb)
synes lovforslaget at forudsætte, at Elprisudvalget kan godkende netop dette
gartneri, modsat hidtidige afgørelser, hvor udvalget entydigt har fastslået,
at gartneridrift ikke er en sideordnet aktivitet, der må belaste elprisen.
Der bliver hermed givet et fortolkningsbidrag til begreberne »urimelig
konkurrence« og »subsidiering«, som er helt ude af trit med de
virkelige driftsøkonomiske forhold for gartnerier.
Endelig bør lovforslaget efter DEG's opfattelse, før eventuel ikrafttræden
sendes til godkendelse i EF, da der efter foreningens vurdering er alvorlig
tvivl om forslagets overensstemmelse med artikel 92 i Romtraktaten,
omhandlende ulovlig støtsstøtte.
For at uddybe ovennævnte synspunkter skal DEG afslutningsvis anmode om
foretræde for Energipolitisk Udvalg.
Med venlig hilsen
DANSK ERHVERVSGARTNERFORENING
Otto Koch
Formand
Energiministerens kommentarer til Dansk Erhvervsgartnerforenings
henvendelse af 1. april 1993 om forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning (L 238)
Dansk Erhvervsgartnerforening giver i sin henvendelse til udvalget udtryk
for en række synspunkter vedrørende lovforslagets konsekvenser for
konkurrerende virksomheder og foreslår forskellige præciseringer og ændringer
af lovforslaget.
Hertil bemærkes, at det indledningsvis skal understreges, at
Elprisudvalget i henhold til den gældende elforsyningslov har truffet
afgørelse om, at SEAS' gartneridrift på Masnedø er en sideordnet aktivitet,
som ikke må udøves med virkning for elprisen. På baggrund heraf er det
akkumulerede underskud på ca. 20 mio. kr. ført over i et særligt selskab, og
der er udarbejdet en afviklingsplan, hvorefter SEAS' engagement i selskabet
skal være endeligt afviklet over 10 år.
I stedet for Masnedøværket, som er under afvikling, skal der opføres et
decentralt kraftvarmeværk til forsyning af gartneriet. Der forhandles for
øjeblikket om prisforholdene herfor mellem Sjællandske Kraftværker, som
opfører værket, og SEAS.
Vedrørende § 9 d, stk. 2
DEG anfører, at lovforslaget efterlader Elprisudvalget en meget vid
skønsbeføjelse, idet det ikke præciseres, hvad urimelig konkurrence
indebærer, og hvornår der er tale om subsidiering.
Hertil bemærkes, at det af § 9 d, stk. 2, fremgår, at de nævnte
aktiviteter ikke må påføre elforbrugerne en urimelig risiko og ikke må påføre
andre virksomheder, som udøver de nævnte aktiviteter, urimelig konkurrence.
Elprisudvalget skal således i forbindelse med en eventuel godkendelse af
en given investering påse, at aktiviteten ikke påfører eller truer med at
påføre andre virksomheder urimelig konkurrence.
De betingelser, som ligger til grund for godkendelsen, skal selvsagt til
stadighed være opfyldt, for at der kan ske indregning af et eventuelt
underskud i elprisen.
DEG anfører, at Elprisudvalget i videst muligt omfang bør inddrage de
relevante brancheorganisationer i sagsbehandlingen. Det er min opfattelse, at
Elprisudvalget netop har en så bred sammensætning og besidder den nødvendige
sagkundskab til at varetage de givne opgaver efter elforsyningsloven, at der
ikke er behov for at ændre herved. Derudover inddrager Elprisudvalget alle
relevante oplysninger i sin konkrete sagsbehandling.
Ved afgørelsen af, om der er tale om urimelig konkurrenceforvridning, har
Elprisudvalget i sin praksis vurderet, hvorvidt en given aktivitet drives med
tab, idet der i så tilfælde vil være tale om en urimelig risiko for
elforbrugerne.
Med hensyn til Elprisudvalgets kompetence efter elforsyningsloven kan
udvalget pålægge et elselskab dels udskillelse i et særligt selskab, dels at
ændre de priser og betingelser, der ligger til grund for aktiviteten. En
nødvendig konsekvens af et sådant pålæg kan f.eks. være salg,
bortforpagtning eller udlejning.
Vedrørende § 9 d, stk. 3
DEG finder det væsentligt, at de sideordnede aktiviteter skal udøves i
særlige selskaber med selvstændige regnskaber og budgetter.
Hertil skal siges, at det er Elprisudvalget, som skal foretage
risikovurderingen for elforbrugerne samt konkurrencevirkningerne. Det er
derfor hensigtsmæssigt, at det er Elprisudvalget, som i det konkrete tilfælde
træffer afgørelse om eventuel udskillelse i det omfang, det er nødvendigt til
vurdering af disse forhold.
Vedrørende lovforslagets § 2, stk. 2
DEG anfører, at ikrafttrædelsesbestemmelsen er et usædvanligt eksempel på
at lovgive med tilbagevirkende kraft. Jeg skal her henvise til min besvarelse
af spørgsmål 1 (L 238 - bilag 2) vedrørende fortolkningen af lovforslagets §
2, stk. 2, samt min besvarelse af spørgsmål 9 (L 238 - bilag 4) vedrørende
bestemmelsens betydning for gartneridriften på Masnedø.
Jeg skal i forlængelse heraf understrege, at der ikke er tale om, at
Elprisudvalget automatisk skal godkende visse eksisterende projekter. Det
fremgår udtrykkeligt af lovforslaget, at Elprisudvalget, for de aktiviteter
som i øvrigt opfylder betingelserne i § 9 d, efter nærmere drøftelser med de
givne virksomheder kan fastsætte vilkår for indregning i elprisen af et
eventuelt opstået over- eller underskud efter lovens ikrafttræden.
For så vidt angår lovforslagets forhold til EF's statsstøtteregler har
dette spørgsmål været nøje vurderet i Justitsministeriet, og det er
regeringens vurdering, at det ikke har været nødvendigt at notificere
lovforslaget over for EF-Kommissionen efter traktatens artikel 93.
ELFO
Den 5. april 1993
Folketingets Energipolitiske Udvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Lovforslag nr. L 238
Lovforslaget om en ændring af elforsyningsloven lægger op til en væsentlig
udvidelse af rammerne for elselskabernes sideordnede aktiviteter.
Vi kan konstatere, at der i stigende omfang er konkurrence mellem
elinstallatører og elforsyningsselskaber. Det giver anledning til store
betænkeligheder. Ikke fordi vi har noget imod konkurrence, men der er alt for
stor risiko for, at konkurrencen i disse tilfælde vil være på ulige vilkår -
at elselskaberne direkte og indirekte vil blive støttet over elprisen, og det
er efter vor opfattelse helt uacceptabelt.
Allerede nu er der konkrete eksempler på, at elselskaberne udnytter deres
særstilling - med urimelige konkurrenceforhold til følge. Det kan ske ved at
afgive tilbud på et så lavt niveau, at private virksomheder ikke kan være
med. Det sker også ved, at elselskaber modsætter sig, at f.eks. gade- og
vejbelysningsopgaver udliciteres og dermed udsættes for en regulær
konkurrence.
Lovforslaget vil forstærke konkurrenceproblemerne ved at lovliggøre, at
sideordnede aktiviteter finansieres af elforbrugerne. Ganske vist skal
Elprisudvalget forudgående godkende disse aktiviteter - men dette krav giver
ikke en rimelig sikkerhed mod konkurrenceforvridning. Det er nemlig i sig
selv konkurrenceforvridende, at et underskud på en sideordnet aktivitet
kan dækkes ind over elprisen.
Lovforslaget kan opfattes som udtryk for, at retstilstanden tilpasses, når
det viser sig, at elselskaberne er »kommet til« at overtræde
gældende lov. Elselskaber, der ikke har fået tilladelse, får tilgivelse. På
den baggrund skabes der tvivl om, hvorvidt der er vilje til at gribe ind, når
der opstår urimelig konkurrence.
Lovforslagets bemærkninger om urimelig konkurrence er i øvrigt så
elastiske - og i modstrid med, at underskud kan finansieres over elprisen -
at de ikke kan tillægges væsentlig betydning.
Det skal understreges, at vi naturligvis erkender, at elselskabernes rolle
ændres i takt med energipolitiske krav. Den markante udvidelse af rammerne
for sideordnede aktiviteter savner imidlertid enhver energipolitisk
begrundelse.
De udvidede rammer for sideordnede aktiviteter i § 9 d vil således efter
vor opfattelse indebære en ubegrundet og unødvendig forvridning af
konkurrenceforholdene.
Vi skal anmode om foretræde for udvalget med henblik på at redegøre
nærmere for vore synspunkter.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Hansen
Energiministerens kommentarer til Elinstallatørernes Landsforening
ELFO's henvendelse af 5. april 1993 om forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning (L 238)
ELFO giver i sin henvendelse til udvalget udtryk for, at lovforslaget vil
indebære en urimelig konkurrence i forhold til private virksomheder.
ELFO henviser desuden til, at der allerede nu er konkrete eksempler på
urimelig konkurrence.
Jeg skal hertil bemærke, at elforsyningsselskabernes opgaver og
aktiviteter har udviklet sig løbende gennem de senere år. Der har været
usikkerhed om, hvilke opgaver der kan henregnes til elforsyning og dermed er
indregningsberettiget i elprisen, og hvilke opgaver der er sideordnede
aktiviteter og dermed skal udøves helt adskilt fra elforsyningen.
Dette lovforslag gør nu op med disse usikkerheder. Der opstilles rammer
for, hvilke aktiviteter elselskaberne eventuelt kan udøve med virkning for
elprisen, og ikke mindst gives der klare regler for, under hvilke former
aktiviteterne i givet fald skal udøves.
Elprisudvalget, som er bredt sammensat af interessegrupper og besidder
særlig sagkundskab, skal godkende de enkelte aktiviteter, hvilket sikrer, at
der oparbejdes en ensartet praksis vedrørende kravene til risikovurdering for
elforbrugerne samt ikke mindst konkurrecevirkningerne for
erhvervsvirksomheder.
For så vidt angår det særlige eksempel med gade- og vejbelysning skal jeg
understrege, at der her er tale om særlige aftaler mellem kommune og
elselskab, som er elforsyningsloven uvedkommende. Elprisudvalget har afgjort,
at gade- og vejbelysning er en sideordnet aktivitet, og omkostningerne hertil
indregnes som følge heraf ikke i elprisen.
Brancheforeningen for
Decentral Kraftvarme
Den 29. april 1993
Folketingets Energipolitiske Udvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
(elselskabernes udvidede aktiviteter).
På baggrund af lovforslag nr. L 238 skal Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme hermed fremsende følgende kommentarer.
Brancheforeningen har forståelse for og finder det er hensigtsmæssigt, at
den væsentlige ekspertise, der er opsamlet inden for den centrale elsektor,
kan finde størst mulig anvendelse og udbredelse.
I det omfang dette betyder, at private virksomheder påføres
forretningsmæssig konkurrence, vil vi være indstillet på at måtte leve med
det og i øvrigt tage konkurrencen op.
Men denne generelle accept af elforsyningens udvidede engagement er
naturligvis under forudsætning af, at det sker på lige konkurrencevilkår. Og
det finder Brancheforeningen på ingen måde er tilfældet, således som
lovforslaget ser ud i sin nuværende form.
Dertil kommer, at der også i private virksomheder, herunder hos
Brancheforeningens medlemmer, i løbet af de senere år er opbygget en
væsentlig ekspertise. Denne ekspertise risikerer, hvis forslaget vedtages, at
gå tabt, fordi disse virksomheder risikerer at måtte lukke.
De energi- og miljømæssige fordele, som tilstræbes opnået ved at lade
elforsyningsvirksomhederne udvide deres aktiviteter, optræder således
langtfra som en nettogevinst, hvorfor man må stille spørgsmålstegn ved de
argumenter, der generelt fremføres i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det er Brancheforeningens opfattelse, at samtlige aktiviteter, som
elselskabene ifølge forslaget skal kunne engagere sig i, hvad enten det er
som følge af §§ 9 b, 9 c eller 9 d, vil påføre bl.a. de private virksomheder,
der beskæftiger sig inden for kraftvarmebranchen, en helt uacceptabel
konkurrence.
Ingen af disse private virksomheder vil være i stand til at konkurrere med
elselskaberne, når store dele af elselskabernes aktiviteter på
kraftvarmeområdet både på hjemme- og eksportmarkedet og hvad angår
energirådgivning, finansieringsvirksomhed og direkte engagement i
fremstilling af energiproduktionsudstyr, mere eller mindre direkte kan
overvæltes i elpriserne.
Lovforslagets hensigtserklæringer om, at elsektorens aktiviteter ikke må
påføre andre virksomheder, som udøver tilsvarende aktiviteter, urimelig
konkurrence, forbliver hensigtserklæringer, som ikke lader sig håndhæve.
I det omfang muligheden foreligger for, at elsektorens eventuelle tab ved
et givent engagement kan overvæltes i elpriserne, vil det i sig selv være
konkurrenceforvridende. Det gælder uanset, at elprisudvalget på forhånd har
vurderet tabsrisikoen som lille.
Når tabet er konstateret, vil konsekvenserne for elselskabet være til at
overskue. Elforbrugerne må betale regningen, men elselskabet vil kunne
fortsætte med tilsvarende engagementer.
En privat virksomhed med en tilsvarende tabsgivende aktivitet vil typisk
være nødsaget til at lukke.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår en række tilsyneladende
restriktioner på elselskabernes udvidede aktiviteter.
Således hedder det, at:
»en udvidelse af elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter må så
vidt muligt ikke belaste elprisen for elforbrugerne.«
Skal elforbrugerne beskyttes, må ordlyden ændres til:
»en udvidelse af elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter må ikke
belaste elprisen for elforbrugerne.«
Videre hedder det i relation til konkurrencen over for andre aktører på
markedet, at:
»der er ligeledes risiko for, at elforsyningsvirksomhederne
herved kan påføre private virksomheder en urimelig
konkurrence.«
Dette er en mild omskrivning af de faktiske konsekvenser, som vil give
mulighed for brede fortolkninger. Der er ikke blot risiko for, at de private
virksomheder kan påføres urimelig konkurrence. De private virksomheder
vil blive påført en ikke blot urimelig konkurrence, men en
konkurrence, som på forhånd kan konstateres at være decideret ulige.
Videre hedder det, at:
»det må i videst muligt omfang sikres, at der ikke herved
påføres private virksomheder en urimelig konkurrence.«
Også her er lagt op til brede fortolkningsmuligheder. Skal der opnås nogen
effekt af det formodentlig tilsigtede, bør ordlyden ændres til:
»det må sikres, at der herved ikke påføres private virksomheder en
ulige konkurrence.«
Og videre:
»Der må derfor som hovedregel stilles krav om, at de enkelte
aktiviteter udøves på markedsmæssige vilkår.«
Igen er der her mulighed for en bred fortolkning. Ordlyden bør ændres til:
»Der må derfor stilles krav om, at de enkelte aktiviteter udøves på
markedsmæssige vilkår.«
Man må gå ud fra, at de her refererede formuleringer tilsigter en vis
styring af elselskabernes aktiviteter og disses konsekvenser bl.a. for de
virksomheder, der konkurrerer direkte med elselskaberne.
Håndhævelsen og fortolkningen af loven er i vid udstrækning overladt til
Elprisudvalget. Alene af den årsag er der al mulig grund til at forfatte en
lovtekst med dertil hørende bemærkninger uden de brede
fortolkningsmuligheder, der optræder i den aktuelle tekst.
Dybest set er der tale om, at Elprisudvalget skal regulere en lang række
konkurrencemæssige forhold mellem elforsyningsselskaberne og et stort antal
private virksomheder.
Desuden skal udvalget sikre, at elforbrugerne ikke påføres en urimelig
risiko (i form af øgede elpriser) som følge af elselskabernes aktiviteter.
I den forbindelse er det væsentligt at hæfte sig ved måden, hvorpå dette
udvalg foreslås sammensat.
Ifølge forslaget skal elforsyningsinteresserne fortsat repræsenteres af 3
medlemmer, og kun 6 af udvalgets 12 medlemmer skal være uafhængige af
forskellige forsyningsinteresser.
Udover at elforsyningsinteresser direkte er repræsenteret ved 3 medlemmer,
kan man hævde, at KL's og Københavns og Frederiksberg Kommuner, med deres
stærke engagement i elforsyningen, i en lang række tilfælde vil have
sammenfaldende interesser med de 3 medlemmer, der direkte repræsenterer
elforsyningsinteresserne.
Grundet de meget stærke samarbejdsrelationer på
kraftvarme-/fjernvarmeområdet mellem elsektoren og DFF vil der desuden være
et antal sagsområder, hvor der her vil være et interessesammenfald.
Der kan være grund til at frygte, at Elprisudvalget vil være stærkt
domineret at elforsyningsinteresser.
For så vidt en ændring af elprisudvalgets sammensætning, hvilket har været
diskuteret adskillige gange, netop sker i en sammenhæng, hvor der lægges op
til en ændring af konkurrenceforholdene, forekommer det paradoksalt, at netop
de virksomheder, der vil blive påført en ulige konkurrence fra de
elforsyningsvirksomheder, som er overrepræsenteret i udvalget, ikke
umiddelbart er repræsenteret i udvalget.
Forbrugerne er repræsenteret ved 2 medlemmer for henholdsvis store og små
forbrugere. Derudover er 4 medlemmer inkl. formanden udpeget til at
repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig og teknisk
sagkundskab.
De resterende 6 medlemmer repræsenterer for 3 medlemmers vedkommende
elforsyningsinteresser, 1 medlem repræsenterer DFF, 1 medlem KL og 1 medlem
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Det nye er således, at DFF er repræsenteret, og at der er et ikke nærmere
defineret »ekstra« medlem blandt de første 6 medlemmer.
Brancheforeningen har konsulteret Håndværksrådet i spørgsmålet, og her er
man enige om, at et væsentligt udsnit af de virksomheder og brancher, som
umiddelbart ikke er repræsenteret i Elprisudvalget, og som vil blive direkte
berørt af den nye konkurrencesituation, der vil opstå med vedtagelsen af
lovforslaget, vil kunne lade sig repræsentere af Håndværksrådet.
På den baggrund skal Brancheforeningen henstille, at den
»ledige« plads blandt de af forsyningsinteresser uafhængige 6
medlemmer besættes af en repræsentant fra Håndværksrådet.
Endelig må Brancheforeningen klart tage afstand fra lovforslagets § 2,
stk. 2, hvor der lægges op til en lovændring med henblik på at lovliggøre
tidligere gennemførte aktiviteter.
En vedtagelse heraf vil netop være et konkret udtryk for den ulige
konkurrence, som Brancheforeningen frygter vil blive konsekvensen af det
samlede lovforslag.
Brancheforeningens medlemmer er i direkte konkurrence på
kraftvarmemarkedet med et datterselskab af en elforsyningsvirksomhed.
Elforsyningsvirksomheden har netop lidt et tab på 35 mio. kr. på dette
datterselskab, som sidder på ikke mindre end ca. 10 pct. af
kraftvarmemarkedet. Hvis denne markedsandel er opnået ved tilsyneladende at
underbyde konkurrenterne med et beløb på samlet 35 mio. kr. for efterfølgende
at overvælte tabet i elpriserne, er sådanne forretningsprincipper efter
Brancheforeningens opfattelse helt uacceptable. Bliver sådanne tabsgivende
aktiviteter efterfølgende lovliggjort med tilbagevirkende kraft, vil det være
aldeles utilstedeligt.
Under alle omstændigheder vil en sådan efterfølgende lovliggørelse være i
direkte modstrid med lovforslagets bemærkninger, hvor det heder, at:
»Hvis elforsyningsvirksomhederne kan indregne omkostningerne til de
konkurrerende aktiviteter i elprisen, opnås en økonomisk fordel, som andre
aktører ikke har.
Med en udvidelse af elforsyningens aktiviteter, må det i videst muligt
omfang sikres, at der ikke herved påføres private virksomheder en urimelig
konkurence.«
Det er for Brancheforeningen uklart, hvordan man forestiller sig, at
indholdet i ovennævnte citat kan effektueres, hvis man samtidig vedtager
forslagets § 2, stk. 2.
Den her anskueliggjorte manglende konsekvens mellem lovforslagets og
bemærkningernes tekst udgør i sig selv et paradoks og understreger med al
ønskelig tydelighed baggrunden for Brancheforeningens betænkeligheder omkring
konsekvenserne af en vedtagelse af det samlede lovforslag.
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme skal afslutningsvis anmode om
et foretræde for Folketingets Energipolitiske Udvalg for her at uddybe
foreningens synspunkter.
Med venlig hilsen
Jens M. Jakobsen
Formand for Brancheforeningen
for Dentral Kraftvarme
Energiministerens kommentarer til henvendelse af 29. april 1993 fra
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme om forslag til lov om ændring af
lov om elforsyning (L 238)
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme skriver i sin henvendelse til
udvalget, at de aktiviteter, som elselskaberne kan engagere sig i som følge
af lovforslaget, vil belaste elprisen for elforbrugerne og påføre
konkurrerende virksomheder en uacceptabel konkurrence. Brancheforeningen er
derfor af den opfattelse, at forslagets bemærkninger om elselskabernes
udvidede aktiviteter bør strammes op.
Jeg skal hertil bemærke, at lovforslaget nøje angiver, på hvilken måde de
givne aktiviteter skal udøves. Det er et centralt element i lovforslaget, at
der ikke må påføres øvrige erhvervsvirksomheder urimelig konkurrence.
De enkelte aktiviteter skal anmeldes til Elprisudvalget, og for så vidt
angår de i lovforslagets § 9 d omhandlede aktiviteter skal der finde en
decideret godkendelse sted. Elprisudvalget skal således påse, at de enkelte
aktiviteter er i overensstemmelse med loven, herunder at urimelig konkurrence
ikke finder sted.
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme henstiller, at den
»ledige« plads i Elprisudvalget, som ifølge lovforslaget skal være
uafhængig af elforsyningsinteresser, besættes af en repræsentant fra
Håndværksrådet.
Jeg skal hertil bemærke, at der endnu ikke er taget stilling til dette
spørgsmål, men at jeg vil have foreningens synspunkter i erindring ved
udpegning af det pågældende medlem.
Endelig for så vidt angår foreningens synspunkter vedrørende lovforslagets
§ 2, stk. 2, skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 1 (L 238 -
bilag 2), hvoraf det fremgår, at der ikke er tale om en automatisk
lovliggørelse af allerede igangværende aktiviteter.
ELFO
Den 12. maj 1993
Energiminister Jann Sjursen
Energiministeriet
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Lovforslag L 238
I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om elværkernes
udvidede aktiviteter har energiministeren i et svar (på spørgsmål 14)
tilkendegivet, at den foreslåede § 9 d giver mulighed for, at et elselskabs
engagement i en elinstallationsvirksomhed kan omfattes af den nye
bestemmelse.
Det indebærer ikke blot, at elselskaberne som i dag kan gå ind i sådanne
aktiviteter. Det indebærer også, at engagementet kan finansieres over
elprisen.
Dermed har ministeren lagt op til en meget bred fortolkning af
formuleringen i lovforslaget, og de værste anelser i vor branche er desværre
bekræftet.
Vi finder fortsat, at en sådan udvidelse er ubegrundet og urimelig.
Udvidelsen vil skabe utryghed hos såvel elforbrugerne som elselskabernes
konkurrenter.
Vi lægger vægt på, at der er et godt samarbejde mellem elselskaber og
elinstallatører. Men L 238 vil - i hvert fald som det udlægges - give
anledning til konflikter.
Derfor har vi drøftet lovforslaget og fortolkningen heraf med Danske
Elværkers Forening.
Danske Elværkers Forening og ELFO opfordrer til, at det i forbindelse med
lovforslagets videre behandling tydeliggøres, at lovforslaget ikke åbner op
for, at installationsvirksomheder i elselskabernes regi subsidieres via
elprisen.
Det vil efter ELFO's opfattelse være ærgerligt, hvis et unødvendigt og
ubegrundet bestemt element i et lovforslag skal give anledning til
uoverensstemmelser og usikkerhed.
Vi håber derfor fra ELFO's side, at ministeren finder anledning til at
foretage en ændring i lovforslaget eller i fortolkningen heraf inden
færdigbehandlingen af forslaget.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Hansen
Kopi til: Folketingets Energipolitiske Udvalg
Danske Elværkers Forening
Niels Jørgen Hansen
Elinstallatørernes Landsforening ELFO
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
København, den 25. maj 1993
Kære Niels Jørgen Hansen
Tak for Deres brev af 12. maj 1993 om fortolkningen af forslaget til lov
om ændring af lov om elforsyning.
De henviser i brevet til min besvarelse af spørgsmål 14 til Folketingets
Energipolitiske Udvalg og anfører, at der hermed er lagt op til en meget bred
fortolkning af lovforslagets § 9 d.
Jeg vil gerne understrege, at der ikke med lovforslagets § 9 d er
tilsigtet nogen ændring i forhold til praksis efter den eksisterende
elforsyningslov for så vidt angår elinstallationsvirksomhed, og der er dermed
ikke lagt op til, at elinstallationsvirksomhed subsidieres via elpriserne.
Med hensyn til fortolkningen af § 9 d finder jeg det dog rigtigst, at
eventuelle grænsetilfælde afgøres konkret af Elprisudvalget. Under alle
omstændigheder er det imidlertid en betingelse efter § 9 d, at der ikke
påføres elforbrugerne en urimelig risiko og at der ikke udøves urimelig
konkurrence, således at aktiviteterne ikke subsidieres over elprisen.
Jeg mener således ikke, at lovforslaget bør give anledning til
uoverensstemmelser, og jeg har da også noteret mig, at ELFO og Danske
Elværkers Forening har været i en positiv dialog om lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Kopi til: Folketingets Energipolitiske Udvalg
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og energiministerens svar herpå:
»Under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 14, jf. bilag 23,
om elselskabernes muligheder for at drive elinstallatørvirksomhed bedes
ministeren oplyse, hvordan man forener elselskabernes tilsynsforpligtelser i
henhold til stærkstrømsloven med elselskabernes nye udvidede muligheder i
henhold til lovforslagets § 9 d for selv at drive
elinstallatørvirksomheder.«
Svar:
Som jeg understregede i min besvarelse af spørgsmål 14, jf. bilag 9, er
elforsyningsloven ikke til hinder for, at et elselskab engagerer sig i andre
aktiviteter end elforsyning.
Lovforslagets § 9 d, som er en tilføjelse til prisbestemmelserne,
regulerer alene forholdet til prisfastsættelsen for elektricitet.
Der er således ikke tale om, at lovforslagets § 9 d giver en decideret
hjemmel til, at elforsyningsvirksomheder driver elinstallationsvirksomhed.
Dette spørgsmål reguleres i stærkstrømslovgivningen, som administreres af
Elektricitetsrådet under Boligministeriet.
Hvorvidt der herefter vil blive givet tilladelse til, at et
elforsyningsselskab driver en elinstallationsvirksomhed, er uændret i forhold
til den foreslåede ændring af elforsyningsloven.
Den foreslåede ændring af elforsyningsloven skal, som det er fremhævet i
bemærkningerne, alene ses som en regulering af prisbestemmelserne.
Jeg kan derfor afslutningsvis understrege, at de aktiviteter, som af
Elprisudvalget måtte blive godkendt efter § 9 d, selvsagt skal være i
overensstemmelse med anden lovgivning, som måtte regulere de enkelte
aktiviteter.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Der er af energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det
af ministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse , men vil stemme for det af ministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) udtaler, at Fremskridtspartiet opfordrer regeringen til ikke at
færdigbehandle lovforslaget, før der er sket en endelig afklaring af
forholdet til EF, fremfor at gennemtrumfe loven på nuværende tidspunkt med
udsigt til, at Folketinget meget hurtigt skal igennem en lovændring.
Fremskridtspartiet advarer regeringen mod at forbigå EF og minder i den
forbindelse om, hvordan det gik Danmark i den såkaldte ambi-sag.
ÆndringsforslagAf energiministeren , tiltrådt af udvalget:
Til § 2 1) Stk. 1 affattes således:
»Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
energiministeren.«
Bemærkninger
Til nr. 8 EF-Kommissionen har den 1. juni 1993 under henvisning til EF's
statsstøtteregler stillet en række spørgsmål til lovforslaget. Da loven ikke
kan træde i kraft, før Kommissionen har behandlet sagen, foreslås det, at
energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven vil
herefter under forudsætning af Kommissionens godkendelse snarest blive sat i
kraft ved bekendtgørelse.
Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Ilse Hansen (S)
Poul Nielson (S) nfmd. Atli Dam (S) Riishøj (SF) fmd. Peter Duetoft
(CD) Per Tærsbøl (KF) Flemming Hansen (KF) Aagaard (KF) Enggaard (V) Peter
Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Kim Behnke (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Glønborg
(KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 230 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.) NR L 230 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- 1992 BTL 64 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) NR L 64 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1993
- 1995 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.) NR L 66 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1996
- 1991 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. OG LOV OM ELFORSYNING NR L 235 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juni 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 30. maj 2000
- 1995 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ADGANG TIL ELFORSYNINGSNETTET M.V.) NR L 239 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 24. juni 1996