1992 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov
nr. 329 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og
deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. I § 9 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved levering af elektricitet indregnes i prisen realiseret
fortjeneste eller tab på investeringer, der er foretaget i overensstemmelse
med §§ 9 b og 9 d.«
3. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan inden for en af
energiministeren fastsat samlet risiko- og garantiforpligtigelse investere i
et særligt selskab, som i udlandet engagerer sig i elforsyning, kombineret
el- og varmeforsyning eller aktiviteter, som står i forbindelse hermed. Der
kan højst oprettes to sådanne særlige selskaber.
Stk. 2. Elforsyningsvirksomhedernes investeringer må ikke påføre
elforbrugerne en urimelig risiko.
Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
selskabets eller selskabernes aktiviteter, herunder om omfanget af
virksomheden, regnskabsmæssige krav, godkendelse af det særlige selskabs
vedtægter, afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter og indregning af
fortjeneste og tab i elprisen.
Stk. 4. Energiministeren kan bestemme, at kun nærmere angivne
elforsyningsvirksomheder kan foretage de i stk. 1 nævnte investeringer.
§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for
prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, udøve aktiviteter på
energirådgivningsområdet. Elprisudvalget kan bestemme, at virksomheden skal
udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og budgetter.
Læs alt
Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for
prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, tilbyde finansiering af elbesparende
foranstaltninger hos deres kunder, såfremt der ikke herved påføres
elforbrugerne en urimelig risiko. Virksomheden skal udøves på grundlag af
selvstændige regnskaber og budgetter og må ikke påføre anden
finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.
Stk 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
finansieringsvirksomheden, herunder om omfanget af virksomheden,
regnskabsmæssige krav, renteforhold og indregning af fortjeneste og tab i
elprisen.
§ 9 d. Elforsyningsvirksomheders investeringer i udnyttelsen af
overskudsvarme fra kraftværker, udvikling og produktion af vedvarende
energianlæg, fremstilling af energiudstyr samt andre elværksrelaterede
aktiviteter kan med Elprisudvalgets forudgående godkendelse indregnes i
elprisen efter § 9, stk. 5.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte aktiviteter må ikke påføre
elforbrugerne en urimelig risiko og må ikke påføre andre virksomheder, som
udøver de nævnte aktiviteter, urimelig konkurrence.
Stk. 3. Elprisudvalget kan bestemme, at de nævnte aktiviteter skal
udøves i særlige selskaber eller på baggrund af selvstændige regnskaber og
budgetter.«
4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved
tilslutning og udvidelse« til: »herunder betingelser for de i §§ 9
b-9 d omhandlede virksomheder«.
5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 9 eller § 9 a« til:
»§§ 9-9 d«.
6. § 11, stk. 1, affattes således:
»Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som
udnævnes af energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal være
uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og kommunale
interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig
og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af
de øvrige 6 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers
Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers
Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1
medlem efter fælles indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommune.«
7. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 2
Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
energiministeren.
Stk. 2. Elprisudvalget kan godkende, at et overskud eller
underskud, som realiseres på baggrund af en investering, der er omfattet af §
9 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, men som er foretaget før lovens
ikrafttræden, kan indregnes i elprisen efter § 9, stk. 5, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov
nr. 329 af 14. maj 1992 foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og
deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. I § 9 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved levering af elektricitet indregnes i prisen
realiseret fortjeneste eller tab på investeringer, der er foretaget i
overensstemmelse med §§ 9 b og 9 d.«
3. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan inden for en af
energiministeren fastsat samlet risiko- og garantiforpligtigelse investere i
et særligt selskab, som i udlandet engagerer sig i elforsyning, kombineret
el- og varmeforsyning, eller aktiviteter som står i forbindelse hermed. Der
kan højest oprettes to sådanne særlige selskaber.
Stk. 2. Elforsyningsvirksomhedernes investeringer må ikke påføre
elforbrugerne en urimelig risiko.
Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
selskabets eller selskabernes aktiviteter, herunder om omfanget af
virksomheden, regnskabsmæssige krav, godkendelse af det særlige selskabs
vedtægter, afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter og indregning af
fortjeneste og tab i elprisen.
Stk. 4. Energiministeren kan bestemme, at kun nærmere angivne
elforsyningsvirksomheder kan foretage de i stk. 1 nævnte investeringer.
§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for
prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, udøve aktiviteter på
energirådgivningsområdet. Elprisudvalget kan bestemme, at virksomheden skal
udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og budgetter.
Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for
prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, tilbyde finansiering af elbesparende
foranstaltninger hos deres kunder, såfremt der ikke herved påføres
elforbrugerne en urimelig risiko. Virksomheden skal udøves på grundlag af
selvstændige regnskaber og budgetter og må ikke påføre anden
finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.
Stk 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
finansieringsvirksomheden, herunder om omfanget af virksomheden,
regnskabsmæssige krav, renteforhold og indregning af fortjeneste og tab i
elprisen.
§ 9 d. Elforsyningsvirksomheders investeringer i udnyttelsen af
overskudsvarme fra kraftværker, udvikling og produktion af vedvarende
energianlæg, fremstilling af energiudstyr samt andre elværksrelaterede
aktiviteter kan med Elprisudvalgets forudgående godkendelse indregnes i
elprisen efter § 9, stk. 5.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte aktiviteter må ikke påføre
elforbrugerne en urimelig risiko og må ikke påføre andre virksomheder, som
udøver de nævnte aktiviteter, urimelig konkurrence.
Stk. 3. Elprisudvalget kan bestemme, at de nævnte aktiviteter skal
udøves i særlige selskaber eller på baggrund af selvstændige regnskaber og
budgetter.«
4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved
tilslutning og udvidelse« til: »herunder betingelser for de i §§ 9
b - 9 d omhandlede virksomheder«.
5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 9 eller § 9 a« til:
»§§ 9 - 9 d«.
6. § 11, stk. 1, affattes således:
»Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som
udnævnes af energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal være
uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og kommunale
interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig
og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af
de øvrige 6 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers
Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers
Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1
medlem efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg
kommune.«
7. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 2.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. Elprisudvalget kan godkende, at et overskud eller
underskud, som realiseres på baggrund af en investering, der er omfattet af §
9 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, men som er foretaget før lovens
ikrafttræden, kan indregnes i elprisen efter § 9, stk. 5, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund er folketingsbeslutningen af 5. maj 1992,
hvorefter: »Folketinget opfordrer regeringen til senest i oktober 1992
at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, således at der
skabes en utvetydig hjemmel for ELSAM og ELKRAFT til at engagere sig i
etablering og drift af kraftvarmeværker m.v. i udlandet. Dette skal kunne ske
med baggrund i elselskabernes eksisterende kapitalgrundlag, herunder den
løbende forskudshenlæggelse, og inden for en samlet risiko- og
garantiforpligtigelse på op til 1 mia. kr.
Endvidere opfordres regeringen til i samme sammenhæng at skabe klar
lovmæssig hjemmel for, at elselskaberne kan tilbyde tredjepartsfinansiering
som et led i bestræbelserne på at gennemføre elbesparelser.«
I overensstemmelse hermed fremsattes i oktober 1992 lovforslag nr. L 64.
Efter første behandlingen af dette lovforslag afgav Folketingets
Energipolitiske Udvalg i december 1992 betænkning, hvori et flertal stillede
en række ændringsforslag, blandt andet om regler om elselskabernes såkaldte
sideordnede aktiviteter og energirådgivningsvirksomhed.
Dette lovforslag erstatter det tidligere fremsatte lovforslag.
I henhold til den gældende elforsyningslovs § 1, stk. 2, forstås ved
elforsyning produktion, transmission og distribution af elektricitet fra
stationære anlæg samt ind- og udførsel af elektricitet. Der er ikke efter
denne bestemmelse noget til hinder for, at elselskaber driver anden
virksomhed. I elforsyningslovens § 9 er det imidlertid fastsat, hvilke
omkostninger der kan indregnes i prisen for elektricitet. Lovforslaget har
derfor primært form af tilføjelser og ændringer til prisbestemmelserne.
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse i § 1, nr. 1, der
lovfæster kommunernes hidtidige adgang til selv at varetage
elforsyningsvirksomhed samt deltage i elforsyningsvirksomheder. Der skabes
endvidere udtrykkelig hjemmel til, at kommuner kan deltage i
elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af loven, uanset om
elforsyningsvirksomheden udøver aktiviteter udover de traditionelle
elforsyningsopgaver. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af Elprisudvalgets
sammensætning.
Den første udvidelse af aktivitetsområderne består i at give den danske
elsektor adgang til på de områder, hvor de på et kommercielt grundlag kan
bringe dansk viden og energiteknologi i anvendelse, at kunne foretage et
direkte økonomisk engagement i energianlæg i udlandet.
Formålet med denne udvidelse er at øge den eksportmæssige udnyttelse af
den særlige danske know-how med hensyn til blandt andet kraftvarmeanlæg,
røgrensningsanlæg og vindmøller og herigennem bidrage til at forbedre
miljøet. Ikke mindst i en række tidligere Øst-lande vil en øget udnyttelse af
mere avanceret energiteknologi og know-how kunne bidrage til at reducere de
miljømæssige problemer. Set i lyset af miljøproblemernes grænseoverskridende
karakter vil dette også være til gavn for miljøet herhjemme.
Den anden udvidelse giver de enkelte elforsyningsvirksomheder adgang til
dels at udøve aktiviteter på energirådgivningsområdet dels under nærmere
angivne rammer og vilkår at tilbyde elforbrugerne finansiering - såkaldt
tredjepartsfinansiering - af elbesparende investeringer. Formålet hermed er
at give elforsyningsvirksomhederne klar lovmæssig adgang til at udøve
energirådgivningsvirksomhed samt anvende tredjepartsfinansiering som
virkemidler i bestræbelserne på at fremme gennemførelsen af elbesparelser.
Denne udvidelse skal blandt andet ses i lyset af, at de enkelte
elforsyningsvirksomheder med Folketingets dagsorden af 10. marts 1992 er
blevet pålagt at opstille konkrete målsætninger for elbesparelser. I samme
dagsorden vedtog Folketinget, at målsætningen om reduktion af CO2-udledningen
med 20 pct. frem til år 2005 i forhold til 1988-niveauet fastholdes.
Den tredje udvidelse omhandler elselskabernes såkaldte sideordnede
aktiviteter. Spørgsmålet om elselskabernes sideordnede aktiviteter har i en
række år givet anledning til en vis uklarhed. Ifølge »Elselskabernes
sideordnede aktiviteter« udgivet af Elprisudvalget i 1992, er langt
hovedparten af aktiviteterne ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel
fornuftige. Disse aktiviteter udgjorde i størrelsesordenen 3 pct. af
elforsyningens samlede omsætning i 1990.
En udvidelse af elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter må så vidt muligt
ikke belaste elprisen for elforbrugerne. Elforbrugere kan ikke frit vælge
deres leverandør, og som følge heraf bør der være snævre grænser for, hvilke
aktiviteter elforsyningsvirksomheder kan engagere sig i med virkning for
elprisen.
Når elforsyningsvirksomheder engagerer sig i aktiviteter, hvor der også er
andre aktører på markedet, er der ligeledes risiko for, at
elforsyningsvirksomhederne herved kan påføre private virksomheder en urimelig
konkurrence. Hvis elforsyningsvirksomhederne kan indregne omkostningerne til
de konkurrerende aktiviteter i elprisen, opnås en økonomisk fordel, som andre
aktører ikke har.
Med en udvidelse af elforsyningens aktiviteter, må det i videst muligt
omfang sikres, at der ikke herved påføres private virksomheder en urimelig
konkurrence. Der må derfor som hovedregel stilles krav om, at de enkelte
aktiviteter udøves på markedsmæssige vilkår. I henhold til elforsyningslovens
§ 10, stk. 4, foretager Elprisudvalget en bedømmelse af, om priser og andre
betingelser for elforsyningens aktiviteter er urimelige. Heri indgår
ligeledes en bedømmelse af, om de pågældende aktiviteter må anses for
urimelige i konkurrencemæssig henseende.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser for staten.
Administrativt vurderes det øgede tilsyn med elselskabernes aktiviteter i
udlandet og godkendelsesproceduren for de af § 9 d omfattede aktiviteter at
kunne medføre et behov i størrelsesordenen 3 årsværk, svarende til 1,2 mio.
kr. årligt, afhængigt af omfanget af disse aktiviteter. Denne administration
vil i alt overvejende grad ligge i Elprisudvalgets sekretariat under
Konkurrencerådet. Det vurderes, at administrationen i Energiministeriet kan
afholdes inden for de eksisterende rammer. I henhold til lovforslagets § 9 b,
stk. 3, kan energiministeren fastsætte regler om de med tilsynet forbundne
udgifter. Energiministeren vil således kunne træffe bestemmelse om, at
selskabet, som forestår energiforsyning i udlandet, afholder de med tilsynet
forbundne udgifter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Med bestemmelsen skabes lovhjemmel til, at kommuner kan varetage
elforsyningsvirksomhed og deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet
af loven.
Den gældende elforsyningslov regulerer alene elselskabernes virksomhed.
Kommuners adgang til at varetage elforsyningsvirksomhed og deltage i
elforsyningsvirksomheder har hidtil været reguleret af de uskrevne retsregler
om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Efter disse
regler kan kommuner selv varetage traditionelle elforsyningsopgaver samt
opgaver, der knytter sig meget tæt til de traditionelle elforsyningsopgaver.
Kommuner kan endvidere deltage i elforsyningsvirksomheder, der varetager
sådanne elforsyningsopgaver.
Selv om en elforsyningsvirksomhed i henhold til elforsyningsloven kan
varetage en bestemt opgave, er det således ikke sikkert, at kommuner har
hjemmel i de uskrevne retsregler om kommunernes opgavevaretagelse til at
deltage i en sådan elforsyningsvirksomhed.
Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, medfører, at kommuners hidtidige
adgang til selv at varetage elforsyningsvirksomhed samt deltage i
elforsyningsvirksomheder bliver lovfæstet. Der skabes endvidere hjemmel til,
at kommuner kan deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af loven,
uanset om disse udøver aktiviteter udover de traditionelle
elforsyningsopgaver.
Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer ikke, at reglerne i den
kommunale styrelseslov (jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni 1991 med
senere ændringer) om de kommunale tilsynsmyndigheders godkendelse af
kommuners indtræden i selskaber ændres. De kommunale tilsynsmyndigheders
godkendelse kræves f.eks. i de tilfælde, hvor en kommune deltager i selskaber
m.v. med solidarisk hæftelse, eller hvor et samarbejde mellem kommuner
medfører indskrænkninger i de deltagende kommuners beføjelser efter den
kommunale styrelseslov.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen fastslår, at der i prisen for elektricitet, jf. § 9, stk. 1,
indregnes realiseret fortjeneste og tab på de investeringer, der er foretaget
i overensstemmelse med § 9 b og § 9 d. Da investeringer efter § 9 b foretages
i et eller to særlige selskaber, og Elprisudvalget efter § 9 d, stk. 3, kan
bestemme, at de i § 9 d omhandlede aktiviteter skal udøves i særlige
selskaber, er det angivet, at det er realiseret fortjeneste og tab som
indregnes. Ved realiseret fortjeneste vil der således i forbindelse med
udskillelse i særlige selskaber være tale om udbetalt udbytte eller
likvidationsprovenu fra selskabet.
Til § 1, nr. 3
§ 9 b
Bestemmelsen giver elforsyningsvirksomheder hjemmel til inden for en af
energiministeren angivet ramme at investere i et særligt selskab, som i
udlandet engagerer sig i elforsyning, kombineret el- og varmeforsyning, eller
aktiviteter som står i forbindelse hermed. I henhold til bemærkningerne i
beslutningsforslaget er der ikke tilsigtet nogen specifik afgrænsning af
anlægstyper, energiformer eller aktiviteter, idet det først og fremmest må
være op til elforsyningsvirksomhederne at tage stilling til, i hvilke
konkrete projekter de på et kommercielt grundlag kan bringe dansk viden og
energiteknologi i anvendelse.
Energiministeren angiver en ramme for den samlede risiko- og
garantiforpligtigelse. Denne ramme vil blive fastsat til 1 mia. kr. Hvis
udviklingen tilsiger det, kan rammen dog reguleres af energiministeren.
Af folketingsbeslutningen fremgår, at det er Elsam og Elkraft, der skal
kunne engagere sig i udlandsaktiviteter. Det findes imidlertid ikke
hensigtsmæssigt direkte at give hjemmel til særlige selskaber. Der vil i så
fald være tale om en konkret, personel lovgivning. En eventuel
strukturændring i elsektoren ville herefter iøvrigt kunne nødvendiggøre en
lovændring.
I lovforslaget er det derfor angivet, at det er elforsyningsvirksomheder,
der kan investere i et særligt selskab, der engagerer sig i
energiforsyningsprojekter i udlandet. Hermed er imidlertid ikke tilsigtet, at
samtlige elforsyningsvirksomheder skal kunne engagere sig særskilt i
udlandsaktiviteter med virkning for prisen for elforbrugerne. Der er tale om
et nyt aktivitetsområde, hvor erfaringsgrundlaget er spinkelt. Hvis samtlige
elforsyningsvirksomheder skulle kunne trække på den angivne ramme, ville det
stille store krav til koordineringen og styringen af rammen. Ligeledes ville
tabsrisikoen for elforbrugerne kunne øges, såfremt en elforsyningsvirksomhed
med et begrænset kundegrundlag måtte lide tab på udlandsinvesteringer.
Det er derfor angivet i § 9 b, stk. 4, at energiministeren kan træffe
bestemmelse om, at kun nærmere angivne elforsyningsvirksomheder kan foretage
de i stk. 1 nævnte investeringer, og det følger af § 9 b, stk. 1, at der
højest kan oprettes to sådanne særlige selskaber.
Energiministeren vil herefter i henhold til § 9 b, stk. 4, træffe
bestemmelse om, at den angivne ramme kan udnyttes af Elsam og Elkraft. Elsam
og Elkraft vil herefter, idet der på landsplan højest kan forekomme to
særlige selskaber, kunne foretage de nævnte investeringer i eet fælles
selskab eller eventuelt i hver deres selskab.
Da kraftværksselskaberne, som i det væsentligste ejes af
distributionsselskaberne inden for deres område, er henholdsvis interessenter
i Elsam og andelshavere i Elkraft, sikres det, at elforsyningsvirksomhederne
som sådan har indflydelse på de enkelte engagementer.
Engagementet skal kunne ske med baggrund i Elsam og Elkrafts eksisterende
kapitalgrundlag, herunder den løbende forskudshenlæggelse, og inden for en
samlet risiko- og garantiforpligtigelse på op til 1 mia. kr. Hæftelsen
opgøres som summen af ansvarlig kapital indskudt i, lån ydet til, og
garantier ydet for de pågældende investeringer med fradrag af afdrag på disse
lån samt udbetalt udbytte eller likvidationsprovenu fra selskabet.
Elforsyningsvirksomhederne skal ifølge lovforslaget ikke have mulighed for
at foretage henlæggelser til aktiviteter i udlandet efter de regler, der
gælder for henlæggelser i henhold til § 9, stk. 1.
Baggrunden for de særlige henlæggelsesregler er elforsyningens særlige
karakter. Elforsyningsvirksomheder har forsyningspligt og pligt til at
garantere en meget høj grad af forsyningssikkerhed. Dette kan medføre pligt
for forsyningsvirksomhederne til at foretage nyinvesteringer, som ikke
automatisk fører til større omsætning eller fortjeneste. I de tilfælde, hvor
investeringen faktisk foretages med henblik på øget omsætning, falder
investeringen ikke sammen med det tidspunkt, hvor forbrugsstigningen er
konstateret. På grund af kravet om meget høj forsyningssikkerhed må
investeringen foretages før den konstaterede forbrugsstigning.
Kommende investeringer i nyanlæg kan indregnes fuldt ud i elpriserne. I 5
år forud for større investeringer kan der påbegyndes henlæggelser, således at
der på investeringstidspunktet er henlagt til 75% af investeringen. Disse
regler medfører en mere konstant elpris, idet udgifterne fordeles jævnt over
årene, ligesom henlæggelsesreglerne kan fungere som et prissignal til
elforbrugerne om kommende års elforbrug.
De her nævnte hensyn gør sig ikke gældende for investeringer i selskaber,
som forestår energiforsyning i udlandet, idet elforsyningsvirksomheder ikke
her har forsyningspligt, hvorfor henlæggelsesreglerne ikke bør finde
anvendelse.
Når elforsyningsvirksomheder med baggrund i det eksisterende
kapitalgrundlag herefter foretager kapitalindskud, yder lån eller stiller
garantier i et særligt selskab med henblik på etablering og drift af
energiforsyningsprojekter i udlandet, forudsættes det, at udlandsvirksomheden
ikke skal subsidieres fra de danske elforbrugere, men drives på
forretningsmæssige vilkår. Det er herefter en forudsætning, at Elsam og
Elkrafts engagementer i udlandet ikke som udgangspunkt skal kunne medføre
stigninger i elprisen for de danske elforbrugere. Hvis investeringen fører
til et konstateret tab, vil dette kunne indregnes i elprisen, ligesom en
fortjeneste skal komme de danske forbrugere til gode.
Da investeringen foretages i et særligt selskab, vil det være muligt for
selskabet at ophobe fortjenesten. Dette kan have en fornuftig selskabsmæssig
værdi på kort sigt. Fortjenesten må dog ikke på længere sigt have karakter af
kapitalopsamling, idet fortjenesten således ikke ville komme elforbrugerne
til gode.
Det forudsættes, at der anlægges en forholdsvis forsigtig strategi, og at
engagementerne sker i relativt overskuelige projekter. Ifølge lovforslagets §
1, nr. 2, kan virksomheden udøves med virkning for prisfastsættelsen efter
elforsyningslovens § 9. Dette forudsætter i henhold til § 9 b, stk. 2, at der
ikke påføres elforbrugerne en urimelig risiko. Elforsyningsvirksomhederne er
således forpligtigede til at foretage en nøje vurdering af rentabiliteten i
det enkelte projekt og dermed den eventuelle tabsrisiko for de danske
elforbrugere.
Når de påtænkte investeringer anmeldes til Elprisudvalget, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, skal der således foreligge en vurdering af
tabsrisikoen for de danske elforbrugere, og hvilke konsekvenser et eventuelt
tab vil få for elprisen. Elprisudvalget vil herefter i henhold til
elforsyningslovens § 10, stk. 4, kunne træffe bestemmelse om, at det
eventuelle tab ikke vil kunne indregnes i elprisen.
Det skal dog understreges, at formålet med anmeldelse til Elprisudvalget
primært er, at Elprisudvalget skal påse, at den samlede risiko- og
garantiforpligtigelse på 1 mia. kr. ikke overskrides, idet ansvaret for
gennemførelsen af de forretningsmæssige dispositioner påhviler Elsam og
Elkraft.
Da der er tale om et nyt aktivitetsområde, som i tilfælde af tab på
investeringen kan få betydning for prisen på elektricitet for de danske
elforbrugere, bør det sikres, at der er mulighed for nøje at følge de givne
projekter i udlandet. Energiministeren vil derfor fastsætte regler om, at der
i forbindelse med anmeldelse af det enkelte projekt til Elprisudvalget,
ligeledes skal foreligge langtidsbudgetter på 10 år. Hvert år korrigeres
disse budgetter, og indsendes til Elprisudvalget.
I forbindelse med, at de nærmere betingelser for de i § 9 b omhandlede
aktiviteter skal anmeldes til Elprisudvalget, og disse i vid udstrækning vil
omfatte oplysninger af kommerciel karakter, skal det understreges, at de
oplysninger om udlandsaktiviteter, Elprisudvalget derved kommer i besiddelse
af, behandles efter elforsyningslovens § 10, stk. 2, og den eksisterende
praksis på området, hvorefter kommercielle oplysninger ikke offentliggøres.
Elforsyningsvirksomheden skal holde sit engagement i det særlige selskab
udskilt i særlige regnskaber, således at der skabes gennemsigtighed omkring
den særlige aktivitet.
Energiministeren fastsætter efter forhandling med elsektoren nærmere
regler om indregning af fortjeneste og tab i elprisen samt øvrige
regnskabsmæssige krav, jf. forslagets § 9 b, stk. 3. Ligeledes vil der blive
fastsat regler om godkendelse af selskabets vedtægter samt om fornødent
regler om afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter, jf. de
almindelige bemærkninger om de økonomiske og administrative konsekvenser.
§ 9 c
Ifølge forslagets stk. 1 kan elforsyningsvirksomheder med virkning for
prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, udøve aktiviteter på
energirådgivningsområdet. Dette er en aktivitet, der allerede er i gang,
eksempelvis anvender Elsam ca. 80 mio. kr. årligt på dette felt. Sigtet er,
at elselskaberne aktivt skal arbejde for begrænsninger i elforbruget som led
i opfølgningen på CO2-målsætningen i Energi 2000. Da
energirådgivningsvirksomhed med henblik på gennemførelsen af elbesparelser
vil være en vigtig komponent i en samlet strategi for integreret
ressourceplanlægning eller Least Cost Planning, er det væsentligt, at der
skabes udtrykkelig hjemmel til at indregne aktiviteten i elprisen efter § 9,
stk. 1.
Det foreslås, at Elprisudvalget kan træffe bestemmelse om, at
aktiviteterne på energirådgivningsområdet skal udskilles i særlige regnskaber
og budgetter, så der skabes gennemsigtighed omkring denne aktivitet.
Stk. 2 giver hjemmel for elforsyningsvirksomhederne til med virkning for
elprisen at tilbyde sine kunder finansiering - såkaldt
tredjepartsfinansiering - ved gennemførelse af elbesparende investeringer.
Den grundlæggende ide i tredjepartsfinansiering er, at
forsyningsvirksomheden som led i en samlet indsats for at fremme
elbesparelser også kan tilbyde at finansiere de nødvendige investeringer. Det
ydede lån forrentes og afdrages herefter over en vis årrække, i princippet
ved at fastholde elregningen på det hidtidige niveau uanset elbesparelsen,
indtil lånet er tilbagebetalt.
Det vil være op til den enkelte elforsyningsvirksomhed, i hvilket omfang
man vil yde tredjepartsfinansiering.
Der gives elforsyningsvirksomhederne adgang til at yde
tredjepartsfinansiering med virkning for elprisen, såfremt der ikke herved
påføres elforbrugerne en urimelig risiko. Der må derfor blandt andet ikke ske
en systematisk favorisering af visse af elselskabets kunder på de øvrige
elforbrugeres bekostning.
Da der er tale om lånevirksomhed, må det være et krav, at
elforsyningsvirksomheden tilrettelægger de nærmere vilkår for finansieringen,
herunder fastsættelse af renter og vurdering af kreditværdighed på en sådan
måde, at finansieringsordningerne ikke indebærer en urimelig risiko for tab
og hermed en forøget elpris for de øvrige elforbrugere. Ligeledes må
virksomheden ikke påføre anden finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.
Ikke mindst i private erhvervsvirksomheder er der et betydeligt
elbesparelsespotentiale. Det er imidlertid også i forbindelse med udlån til
denne gruppe, at risikoen må vurderes at være størst. Udformningen af
vilkårene for tredjepartsfinansiering over for erhvervslivet stiller derfor
særlige krav til elforsyningsvirksomhederne.
Ved tredjepartsfinansiering af elbesparende investeringer i husholdninger
og kommuner vil tabsrisikoen kunne begrænses gennem kreditvurderinger og
passende udformning af lånekontrakterne.
Tredjepartsfinansieringen må alene kunne ske i forbindelse med
investeringer, der medfører en klar besparelse på elforbruget. Dette vil for
husholdninger typisk være i forbindelse med udskiftning af ældre apparater
med nye energieffektive apparater. Det må endvidere forudsættes, at
elselskabet anvender trejdepartsfinansierings-virkemidlet til at fremme de
mest rentable elbesparelser.
Virksomheden skal udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og
budgetter. Dette sikrer den fornødne gennemsigtighed omkring den særlige
aktivitet.
I henhold til stk. 3, kan energiministeren fastsætte nærmere regler om
virksomheden.
Det findes ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte
nærmere regler om tredjepartsfinansieringen. Der er, som det også fremgår af
bemærkningerne til beslutningsforslaget, tale om en spirende praksis på
området. Elforsyningsvirksomhederne bør under hensyn til de konkrete
målsætninger for elbesparelser have mulighed for at sammensætte mere
individuelle ordninger og tilbud i overensstemmelse med de her angivne
overordnede rammer.
Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3 giver dog energiministeren mulighed for
på et senere tidspunkt at fastsætte konkrete regler, hvis der på baggrund af
praksis viser sig behov herfor.
I henhold til præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 4, skal
elforsyningsvirksomhederne anmelde de enkelte
tredjepartsfinansieringsordninger til Elprisudvalget. Elprisudvalget vil på
baggrund heraf kunne foretage en vurdering af, om en given ordning vurderes
at indebære en urimelig risiko for de øvrige elforbrugere, og vil efter § 10,
stk. 4, kunne give pålæg om ændring af de priser og betingelser, der ligger
til grund for ordningerne.
§ 9 d
§ 9 d giver hjemmel for elforsyningsvirksomheder til indregning i elprisen
efter § 9, stk. 5, af eventuel realiseret fortjeneste eller tab ved
investeringer i udnyttelsen af overskudsvarme fra kraftværker, udvikling og
produktion af vedvarende energianlæg, fremstilling af energiudstyr samt andre
elværksrelaterede aktiviteter.
For at sikre, at der fortsat vil være tale om sekundære aktiviteter i
relation til selve elforsyningsvirksomheden og for at sikre, at der bliver
tale om en ensartet praksis med hensyn til denne afgrænsning foreslås det, at
Elprisudvalgets forudgående godkendelse af de nævnte aktiviteter gøres til en
betingelse for indregningen i elprisen efter § 9, stk. 5.
De nævnte aktiviteter må ikke påføre elforbrugerne en urimelig risiko. Det
er således en forudsætning, at den forretningsmæssige risiko, der er
forbundet med virksomheden, er rimelig set i forhold til det forventede
udbytte af aktiviteten og i forhold til selskabets kapitalgrundlag.
Ligeledes må aktiviteterne ikke påføre andre erhvervsvirksomheder urimelig
konkurrence. Aktiviteterne skal således udøves med henblik på, at der ikke
sker en subsidiering fra elforsyningsvirksomheden og Elprisudvalget kan
træffe bestemmelse om, at aktiviteterne skal udøves i særlige selskaber eller
på baggrund af selvstændige regnskaber og budgetter.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen præciserer, at betingelser for de i §§ 9 b - 9 d omhandlede
virksomhederer skal anmeldes til Elprisudvalget. Det foreslås, at
»herunder afgifter ved tilslutning og udvidelse« udgår, idet disse
præciseringer må anses for overflødige. Elprisudvalget kan foreskrive særlige
anmeldelsesregler for de i §§ 9 b - 9 d omfattede aktiviteter.
Til § 1, nr. 5
Det præciseres, at Elprisudvalgets kompetence til at foreskrive ændringer
af urimelige priser og betingelser også omfatter de i § 9 b - 9 d nævnte
virksomheder. Der henvises til de almindelige bemærkninger samt de specielle
bemærkninger til § 9 b - § 9 d om Elprisudvalgets beføjelser.
Til § 1, nr. 6 og 7
Forslaget ændrer Elprisudvalgets sammensætning.
I forbindelse med at elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter udvides, og
Elprisudvalget skal påse, at disse aktiviteter holdes inden for rammerne af
elforsyningsloven, foreslås det, at Elprisudvalget udvides med et medlem, som
skal være uafhængig af elforsyningsinteresser.
Derudover foreslås det, at Elprisudvalget udvides med et medlem fra Danske
Fjernvarmeværkers Forening, idet Elprisudvalget beskæftiger sig med
fordelingen af omkostningerne ved kombineret varme- og elforsyning.
Det foreslås samtidig, at § 11, stk. 2 ophæves. Energiministeren vil
herefter fastsætte regler om beslutningsdygtighed og stemmelighed i udvalgets
forretningsorden. Dette er i overensstemmelse med de tilsvarende regler for
gas- og varmeprisudvalget i varmeforsyningsloven.
Til § 2
Som anført under de almindelige bemærkninger har elselskaber allerede i
dag i en vis udstrækning engageret sig i sideordnede aktiviteter.
Lovforslaget klargør hjemmelen til indregning i elprisen efter § 9, stk. 5,
af eventuel realiseret fortjeneste eller tab på de anførte områder. Der er
f.eks. eksempler på elforsyningsselskaber, der har engageret sig i
gartneridrift og fiskeopdræt for at udnytte overskudsvarme, og som har
engageret sig i udvikling og produktion af vindmøller og elværksudstyr.
For de aktiviteters vedkommende, som efter dette lovforslag med
Elprisudvalgets godkendelse ville kunne udøves med virkning for elprisen,
forudsættes det, at Elprisudvalget på grundlag af nærmere drøftelser med de
pågældende virksomheder kan fastsætte vilkår for indregning i elprisen efter
§ 9, stk. 5, af eventuelt opstået underskud og overskud efter lovens
ikrafttræden.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov
nr. 329 af 14. maj 1992 foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og
deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 1. Loven har til formål at sikre, at elforsyningen
tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige
indpasning i landets samlede energiforsyning.
Stk. 2. Ved elforsyning forstås i denne lov produktion,
transmission og distribution af elektricitet fra stationære anlæg samt ind-
og udførsel af elektricitet.
Stk. 3. Energiministeren kan bestemme, at visse former for
elforsyning helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.
2. I § 9 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved levering af elektricitet indregnes i prisen
realiseret fortjeneste eller tab på investeringer, der er foretaget i
overensstemmelse med §§ 9 b og 9 d.«
§ 9. Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes
nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger,
administration og salg, driftsmæssige afskrivninger samt forrentning af
fremmedkapital. Herudover kan der for de af § 3 omfattede
elforsyningsvirksomheder med det i § 10 nævnte elprisudvalgs tiltræden
indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital.
For øvrige elforsyningsvirksomheder omfattet af loven er regler fastsat efter
stk. 2 vejledende.
Stk. 2. Energiministeren fastsætter generelle regler for beregning
af driftsmæssige afskrivninger og for udvalgets tilslutning til, at der i
prisen indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af
indskudskapital, jfr. stk. 1, 2. pkt. Energiministeren fastsætter endvidere
efter samråd med Danske Elværkers Forening regler for regnskabsføring og
budgettering.
Stk. 3. For elforsyningsvirksomheder, som i kombineret produktion
leverer varme og elektricitet, skal omkostningerne fordeles på de pågældende
produkter efter rimelige, driftsøkonomiske principper.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for
elforsyningsvirksomheder, som alene leverer elektricitet ved spænding under
500 volt og ikke for ikke elværksejede vindkraftanlæg.
3. Efter § 9 a indsættes:
§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan inden for en af
energiministeren fastsat samlet risiko- og garantiforpligtigelse investere i
et særligt selskab, som i udlandet engagerer sig i elforsyning, kombineret
el- og varmeforsyning, eller aktiviteter som står i forbindelse hermed. Der
kan højest oprettes to sådanne særlige selskaber.
Stk. 2. Elforsyningsvirksomhedernes investeringer må ikke påføre
elforbrugerne en urimelig risiko.
Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
selskabets eller selskabernes aktiviteter, herunder om omfanget af
virksomheden, regnskabsmæssige krav, godkendelse af det særlige selskabs
vedtægter, afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter og indregning af
fortjeneste og tab i elprisen.
Stk. 4. Energiministeren kan bestemme, at kun nærmere angivne
elforsyningsvirksomheder kan foretage de i stk. 1 nævnte investeringer.
§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for
prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, udøve aktiviteter på
energirådgivningsområdet. Elprisudvalget kan bestemme, at virksomheden skal
udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og budgetter.
Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for
prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, tilbyde finansiering af elbesparende
foranstaltninger hos deres kunder, såfremt der ikke herved påføres
elforbrugerne en urimelig risiko. Virksomheden skal udøves på grundlag af
selvstændige regnskaber og budgetter og må ikke påføre anden
finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.
Stk 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
finansieringsvirksomheden, herunder om omfanget af virksomheden,
regnskabsmæssige krav, renteforhold og indregning af fortjeneste og tab i
elprisen.
§ 9 d. Elforsyningsvirksomheders investeringer i udnyttelsen af
overskudsvarme fra kraftværker, udvikling og produktion af vedvarende
energianlæg, fremstilling af energiudstyr samt andre elværksrelaterede
aktiviteter kan med Elprisudvalgets forudgående godkendelse indregnes i
elprisen efter § 9, stk. 5.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte aktiviteter må ikke påføre
elforbrugerne en urimelig risiko og må ikke påføre andre virksomheder, som
udøver de nævnte aktiviteter, urimelig konkurrence.
Stk. 3. Elprisudvalget kan bestemme, at de nævnte aktiviteter skal
udøves i særlige selskaber eller på baggrund af selvstændige regnskaber og
budgetter.'
4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved
tilslutning og udvidelse« til: »herunder betingelser for de i §§ 9
b - 9 d omhandlede virksomheder«.
5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 9 eller § 9 a« til:
»§§ 9 - 9 d«.
§ 10. Priser og andre betingelser - herunder afgifter ved
tilslutning og udvidelse - skal med angivelse af grundlaget for
prisfastsættelsen anmeldes til et af energiministeren nedsat udvalg
(elprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget.
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 9 eller § 9 a, giver udvalget,
såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om
ændring af priser eller betingelser.
Stk. 5-7. - - -
6. § 11, stk. 1, affattes således:
»Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som
udnævnes af energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal være
uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og kommunale
interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig
og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af
de øvrige 6 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers
Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers
Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1
medlem efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg
kommune.«
§ 11. Elprisudvalget består af en formand og 9 andre medlemmer,
som udnævnes af energiministeren. Formanden og 4 af medlemmerne skal være
uafhængige af elforsyningsinteresser og kommunale interesser og skal
repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig og teknisk
sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af de øvrige
5 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1
medlem udnævnes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1 medlem
efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg kommune.
7. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk 2. Udvalget er beslutningsdygtigt, når et lige stort antal af
de medlemmer, der repræsenterer elforsynings- og kommunale interesser og de
øvrige medlemmer, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme udslaggivende.
Stk. 3. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af
Konkurrencerådets sekretariat.
Stk. 4. Energiministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) Retsinformation · 26. februar 1993
- 1992 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) NR L 238 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993
- 1991 LSF 235 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. OG LOV OM ELFORSYNING Retsinformation · 7. december 1994
- 1994 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1992 BTL 64 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) NR L 64 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1993
- 1994 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (INDREGNING AF TAB VED SIDEORDNEDE AKTIVITETER) Retsinformation · 18. januar 1995