Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER)

1992/1 LSF 238Lovforslag som fremsatFolketinget7. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov

nr. 329 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og

deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. I § 9 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved levering af elektricitet indregnes i prisen realiseret

fortjeneste eller tab på investeringer, der er foretaget i overensstemmelse

med §§ 9 b og 9 d.«

3. Efter § 9 a indsættes:

»§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan inden for en af

energiministeren fastsat samlet risiko- og garantiforpligtigelse investere i

et særligt selskab, som i udlandet engagerer sig i elforsyning, kombineret

el- og varmeforsyning eller aktiviteter, som står i forbindelse hermed. Der

kan højst oprettes to sådanne særlige selskaber.

Stk. 2. Elforsyningsvirksomhedernes investeringer må ikke påføre

elforbrugerne en urimelig risiko.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

selskabets eller selskabernes aktiviteter, herunder om omfanget af

virksomheden, regnskabsmæssige krav, godkendelse af det særlige selskabs

vedtægter, afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter og indregning af

fortjeneste og tab i elprisen.

Stk. 4. Energiministeren kan bestemme, at kun nærmere angivne

elforsyningsvirksomheder kan foretage de i stk. 1 nævnte investeringer.

§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for

prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, udøve aktiviteter på

energirådgivningsområdet. Elprisudvalget kan bestemme, at virksomheden skal

udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og budgetter.

Læs alt

Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for

prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, tilbyde finansiering af elbesparende

foranstaltninger hos deres kunder, såfremt der ikke herved påføres

elforbrugerne en urimelig risiko. Virksomheden skal udøves på grundlag af

selvstændige regnskaber og budgetter og må ikke påføre anden

finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.

Stk 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

finansieringsvirksomheden, herunder om omfanget af virksomheden,

regnskabsmæssige krav, renteforhold og indregning af fortjeneste og tab i

elprisen.

§ 9 d. Elforsyningsvirksomheders investeringer i udnyttelsen af

overskudsvarme fra kraftværker, udvikling og produktion af vedvarende

energianlæg, fremstilling af energiudstyr samt andre elværksrelaterede

aktiviteter kan med Elprisudvalgets forudgående godkendelse indregnes i

elprisen efter § 9, stk. 5.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte aktiviteter må ikke påføre

elforbrugerne en urimelig risiko og må ikke påføre andre virksomheder, som

udøver de nævnte aktiviteter, urimelig konkurrence.

Stk. 3. Elprisudvalget kan bestemme, at de nævnte aktiviteter skal

udøves i særlige selskaber eller på baggrund af selvstændige regnskaber og

budgetter.«

4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved

tilslutning og udvidelse« til: »herunder betingelser for de i §§ 9

b-9 d omhandlede virksomheder«.

5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 9 eller § 9 a« til:

»§§ 9-9 d«.

6. § 11, stk. 1, affattes således:

»Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som

udnævnes af energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal være

uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og kommunale

interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig

og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af

de øvrige 6 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers

Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers

Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1

medlem efter fælles indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune.«

7. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 2

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

energiministeren.

Stk. 2. Elprisudvalget kan godkende, at et overskud eller

underskud, som realiseres på baggrund af en investering, der er omfattet af §

9 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, men som er foretaget før lovens

ikrafttræden, kan indregnes i elprisen efter § 9, stk. 5, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 2.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov

nr. 329 af 14. maj 1992 foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og

deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. I § 9 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved levering af elektricitet indregnes i prisen

realiseret fortjeneste eller tab på investeringer, der er foretaget i

overensstemmelse med §§ 9 b og 9 d.«

3. Efter § 9 a indsættes:

»§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan inden for en af

energiministeren fastsat samlet risiko- og garantiforpligtigelse investere i

et særligt selskab, som i udlandet engagerer sig i elforsyning, kombineret

el- og varmeforsyning, eller aktiviteter som står i forbindelse hermed. Der

kan højest oprettes to sådanne særlige selskaber.

Stk. 2. Elforsyningsvirksomhedernes investeringer må ikke påføre

elforbrugerne en urimelig risiko.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

selskabets eller selskabernes aktiviteter, herunder om omfanget af

virksomheden, regnskabsmæssige krav, godkendelse af det særlige selskabs

vedtægter, afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter og indregning af

fortjeneste og tab i elprisen.

Stk. 4. Energiministeren kan bestemme, at kun nærmere angivne

elforsyningsvirksomheder kan foretage de i stk. 1 nævnte investeringer.

§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for

prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, udøve aktiviteter på

energirådgivningsområdet. Elprisudvalget kan bestemme, at virksomheden skal

udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og budgetter.

Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for

prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, tilbyde finansiering af elbesparende

foranstaltninger hos deres kunder, såfremt der ikke herved påføres

elforbrugerne en urimelig risiko. Virksomheden skal udøves på grundlag af

selvstændige regnskaber og budgetter og må ikke påføre anden

finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.

Stk 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

finansieringsvirksomheden, herunder om omfanget af virksomheden,

regnskabsmæssige krav, renteforhold og indregning af fortjeneste og tab i

elprisen.

§ 9 d. Elforsyningsvirksomheders investeringer i udnyttelsen af

overskudsvarme fra kraftværker, udvikling og produktion af vedvarende

energianlæg, fremstilling af energiudstyr samt andre elværksrelaterede

aktiviteter kan med Elprisudvalgets forudgående godkendelse indregnes i

elprisen efter § 9, stk. 5.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte aktiviteter må ikke påføre

elforbrugerne en urimelig risiko og må ikke påføre andre virksomheder, som

udøver de nævnte aktiviteter, urimelig konkurrence.

Stk. 3. Elprisudvalget kan bestemme, at de nævnte aktiviteter skal

udøves i særlige selskaber eller på baggrund af selvstændige regnskaber og

budgetter.«

4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved

tilslutning og udvidelse« til: »herunder betingelser for de i §§ 9

b - 9 d omhandlede virksomheder«.

5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 9 eller § 9 a« til:

»§§ 9 - 9 d«.

6. § 11, stk. 1, affattes således:

»Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som

udnævnes af energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal være

uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og kommunale

interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig

og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af

de øvrige 6 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers

Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers

Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1

medlem efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg

kommune.«

7. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 2.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Elprisudvalget kan godkende, at et overskud eller

underskud, som realiseres på baggrund af en investering, der er omfattet af §

9 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, men som er foretaget før lovens

ikrafttræden, kan indregnes i elprisen efter § 9, stk. 5, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund er folketingsbeslutningen af 5. maj 1992,

hvorefter: »Folketinget opfordrer regeringen til senest i oktober 1992

at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, således at der

skabes en utvetydig hjemmel for ELSAM og ELKRAFT til at engagere sig i

etablering og drift af kraftvarmeværker m.v. i udlandet. Dette skal kunne ske

med baggrund i elselskabernes eksisterende kapitalgrundlag, herunder den

løbende forskudshenlæggelse, og inden for en samlet risiko- og

garantiforpligtigelse på op til 1 mia. kr.

Endvidere opfordres regeringen til i samme sammenhæng at skabe klar

lovmæssig hjemmel for, at elselskaberne kan tilbyde tredjepartsfinansiering

som et led i bestræbelserne på at gennemføre elbesparelser.«

I overensstemmelse hermed fremsattes i oktober 1992 lovforslag nr. L 64.

Efter første behandlingen af dette lovforslag afgav Folketingets

Energipolitiske Udvalg i december 1992 betænkning, hvori et flertal stillede

en række ændringsforslag, blandt andet om regler om elselskabernes såkaldte

sideordnede aktiviteter og energirådgivningsvirksomhed.

Dette lovforslag erstatter det tidligere fremsatte lovforslag.

I henhold til den gældende elforsyningslovs § 1, stk. 2, forstås ved

elforsyning produktion, transmission og distribution af elektricitet fra

stationære anlæg samt ind- og udførsel af elektricitet. Der er ikke efter

denne bestemmelse noget til hinder for, at elselskaber driver anden

virksomhed. I elforsyningslovens § 9 er det imidlertid fastsat, hvilke

omkostninger der kan indregnes i prisen for elektricitet. Lovforslaget har

derfor primært form af tilføjelser og ændringer til prisbestemmelserne.

Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse i § 1, nr. 1, der

lovfæster kommunernes hidtidige adgang til selv at varetage

elforsyningsvirksomhed samt deltage i elforsyningsvirksomheder. Der skabes

endvidere udtrykkelig hjemmel til, at kommuner kan deltage i

elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af loven, uanset om

elforsyningsvirksomheden udøver aktiviteter udover de traditionelle

elforsyningsopgaver. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 1.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af Elprisudvalgets

sammensætning.

Den første udvidelse af aktivitetsområderne består i at give den danske

elsektor adgang til på de områder, hvor de på et kommercielt grundlag kan

bringe dansk viden og energiteknologi i anvendelse, at kunne foretage et

direkte økonomisk engagement i energianlæg i udlandet.

Formålet med denne udvidelse er at øge den eksportmæssige udnyttelse af

den særlige danske know-how med hensyn til blandt andet kraftvarmeanlæg,

røgrensningsanlæg og vindmøller og herigennem bidrage til at forbedre

miljøet. Ikke mindst i en række tidligere Øst-lande vil en øget udnyttelse af

mere avanceret energiteknologi og know-how kunne bidrage til at reducere de

miljømæssige problemer. Set i lyset af miljøproblemernes grænseoverskridende

karakter vil dette også være til gavn for miljøet herhjemme.

Den anden udvidelse giver de enkelte elforsyningsvirksomheder adgang til

dels at udøve aktiviteter på energirådgivningsområdet dels under nærmere

angivne rammer og vilkår at tilbyde elforbrugerne finansiering - såkaldt

tredjepartsfinansiering - af elbesparende investeringer. Formålet hermed er

at give elforsyningsvirksomhederne klar lovmæssig adgang til at udøve

energirådgivningsvirksomhed samt anvende tredjepartsfinansiering som

virkemidler i bestræbelserne på at fremme gennemførelsen af elbesparelser.

Denne udvidelse skal blandt andet ses i lyset af, at de enkelte

elforsyningsvirksomheder med Folketingets dagsorden af 10. marts 1992 er

blevet pålagt at opstille konkrete målsætninger for elbesparelser. I samme

dagsorden vedtog Folketinget, at målsætningen om reduktion af CO2-udledningen

med 20 pct. frem til år 2005 i forhold til 1988-niveauet fastholdes.

Den tredje udvidelse omhandler elselskabernes såkaldte sideordnede

aktiviteter. Spørgsmålet om elselskabernes sideordnede aktiviteter har i en

række år givet anledning til en vis uklarhed. Ifølge »Elselskabernes

sideordnede aktiviteter« udgivet af Elprisudvalget i 1992, er langt

hovedparten af aktiviteterne ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel

fornuftige. Disse aktiviteter udgjorde i størrelsesordenen 3 pct. af

elforsyningens samlede omsætning i 1990.

En udvidelse af elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter må så vidt muligt

ikke belaste elprisen for elforbrugerne. Elforbrugere kan ikke frit vælge

deres leverandør, og som følge heraf bør der være snævre grænser for, hvilke

aktiviteter elforsyningsvirksomheder kan engagere sig i med virkning for

elprisen.

Når elforsyningsvirksomheder engagerer sig i aktiviteter, hvor der også er

andre aktører på markedet, er der ligeledes risiko for, at

elforsyningsvirksomhederne herved kan påføre private virksomheder en urimelig

konkurrence. Hvis elforsyningsvirksomhederne kan indregne omkostningerne til

de konkurrerende aktiviteter i elprisen, opnås en økonomisk fordel, som andre

aktører ikke har.

Med en udvidelse af elforsyningens aktiviteter, må det i videst muligt

omfang sikres, at der ikke herved påføres private virksomheder en urimelig

konkurrence. Der må derfor som hovedregel stilles krav om, at de enkelte

aktiviteter udøves på markedsmæssige vilkår. I henhold til elforsyningslovens

§ 10, stk. 4, foretager Elprisudvalget en bedømmelse af, om priser og andre

betingelser for elforsyningens aktiviteter er urimelige. Heri indgår

ligeledes en bedømmelse af, om de pågældende aktiviteter må anses for

urimelige i konkurrencemæssig henseende.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser for staten.

Administrativt vurderes det øgede tilsyn med elselskabernes aktiviteter i

udlandet og godkendelsesproceduren for de af § 9 d omfattede aktiviteter at

kunne medføre et behov i størrelsesordenen 3 årsværk, svarende til 1,2 mio.

kr. årligt, afhængigt af omfanget af disse aktiviteter. Denne administration

vil i alt overvejende grad ligge i Elprisudvalgets sekretariat under

Konkurrencerådet. Det vurderes, at administrationen i Energiministeriet kan

afholdes inden for de eksisterende rammer. I henhold til lovforslagets § 9 b,

stk. 3, kan energiministeren fastsætte regler om de med tilsynet forbundne

udgifter. Energiministeren vil således kunne træffe bestemmelse om, at

selskabet, som forestår energiforsyning i udlandet, afholder de med tilsynet

forbundne udgifter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Med bestemmelsen skabes lovhjemmel til, at kommuner kan varetage

elforsyningsvirksomhed og deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet

af loven.

Den gældende elforsyningslov regulerer alene elselskabernes virksomhed.

Kommuners adgang til at varetage elforsyningsvirksomhed og deltage i

elforsyningsvirksomheder har hidtil været reguleret af de uskrevne retsregler

om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Efter disse

regler kan kommuner selv varetage traditionelle elforsyningsopgaver samt

opgaver, der knytter sig meget tæt til de traditionelle elforsyningsopgaver.

Kommuner kan endvidere deltage i elforsyningsvirksomheder, der varetager

sådanne elforsyningsopgaver.

Selv om en elforsyningsvirksomhed i henhold til elforsyningsloven kan

varetage en bestemt opgave, er det således ikke sikkert, at kommuner har

hjemmel i de uskrevne retsregler om kommunernes opgavevaretagelse til at

deltage i en sådan elforsyningsvirksomhed.

Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, medfører, at kommuners hidtidige

adgang til selv at varetage elforsyningsvirksomhed samt deltage i

elforsyningsvirksomheder bliver lovfæstet. Der skabes endvidere hjemmel til,

at kommuner kan deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af loven,

uanset om disse udøver aktiviteter udover de traditionelle

elforsyningsopgaver.

Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer ikke, at reglerne i den

kommunale styrelseslov (jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni 1991 med

senere ændringer) om de kommunale tilsynsmyndigheders godkendelse af

kommuners indtræden i selskaber ændres. De kommunale tilsynsmyndigheders

godkendelse kræves f.eks. i de tilfælde, hvor en kommune deltager i selskaber

m.v. med solidarisk hæftelse, eller hvor et samarbejde mellem kommuner

medfører indskrænkninger i de deltagende kommuners beføjelser efter den

kommunale styrelseslov.

Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen fastslår, at der i prisen for elektricitet, jf. § 9, stk. 1,

indregnes realiseret fortjeneste og tab på de investeringer, der er foretaget

i overensstemmelse med § 9 b og § 9 d. Da investeringer efter § 9 b foretages

i et eller to særlige selskaber, og Elprisudvalget efter § 9 d, stk. 3, kan

bestemme, at de i § 9 d omhandlede aktiviteter skal udøves i særlige

selskaber, er det angivet, at det er realiseret fortjeneste og tab som

indregnes. Ved realiseret fortjeneste vil der således i forbindelse med

udskillelse i særlige selskaber være tale om udbetalt udbytte eller

likvidationsprovenu fra selskabet.

Til § 1, nr. 3

§ 9 b

Bestemmelsen giver elforsyningsvirksomheder hjemmel til inden for en af

energiministeren angivet ramme at investere i et særligt selskab, som i

udlandet engagerer sig i elforsyning, kombineret el- og varmeforsyning, eller

aktiviteter som står i forbindelse hermed. I henhold til bemærkningerne i

beslutningsforslaget er der ikke tilsigtet nogen specifik afgrænsning af

anlægstyper, energiformer eller aktiviteter, idet det først og fremmest må

være op til elforsyningsvirksomhederne at tage stilling til, i hvilke

konkrete projekter de på et kommercielt grundlag kan bringe dansk viden og

energiteknologi i anvendelse.

Energiministeren angiver en ramme for den samlede risiko- og

garantiforpligtigelse. Denne ramme vil blive fastsat til 1 mia. kr. Hvis

udviklingen tilsiger det, kan rammen dog reguleres af energiministeren.

Af folketingsbeslutningen fremgår, at det er Elsam og Elkraft, der skal

kunne engagere sig i udlandsaktiviteter. Det findes imidlertid ikke

hensigtsmæssigt direkte at give hjemmel til særlige selskaber. Der vil i så

fald være tale om en konkret, personel lovgivning. En eventuel

strukturændring i elsektoren ville herefter iøvrigt kunne nødvendiggøre en

lovændring.

I lovforslaget er det derfor angivet, at det er elforsyningsvirksomheder,

der kan investere i et særligt selskab, der engagerer sig i

energiforsyningsprojekter i udlandet. Hermed er imidlertid ikke tilsigtet, at

samtlige elforsyningsvirksomheder skal kunne engagere sig særskilt i

udlandsaktiviteter med virkning for prisen for elforbrugerne. Der er tale om

et nyt aktivitetsområde, hvor erfaringsgrundlaget er spinkelt. Hvis samtlige

elforsyningsvirksomheder skulle kunne trække på den angivne ramme, ville det

stille store krav til koordineringen og styringen af rammen. Ligeledes ville

tabsrisikoen for elforbrugerne kunne øges, såfremt en elforsyningsvirksomhed

med et begrænset kundegrundlag måtte lide tab på udlandsinvesteringer.

Det er derfor angivet i § 9 b, stk. 4, at energiministeren kan træffe

bestemmelse om, at kun nærmere angivne elforsyningsvirksomheder kan foretage

de i stk. 1 nævnte investeringer, og det følger af § 9 b, stk. 1, at der

højest kan oprettes to sådanne særlige selskaber.

Energiministeren vil herefter i henhold til § 9 b, stk. 4, træffe

bestemmelse om, at den angivne ramme kan udnyttes af Elsam og Elkraft. Elsam

og Elkraft vil herefter, idet der på landsplan højest kan forekomme to

særlige selskaber, kunne foretage de nævnte investeringer i eet fælles

selskab eller eventuelt i hver deres selskab.

Da kraftværksselskaberne, som i det væsentligste ejes af

distributionsselskaberne inden for deres område, er henholdsvis interessenter

i Elsam og andelshavere i Elkraft, sikres det, at elforsyningsvirksomhederne

som sådan har indflydelse på de enkelte engagementer.

Engagementet skal kunne ske med baggrund i Elsam og Elkrafts eksisterende

kapitalgrundlag, herunder den løbende forskudshenlæggelse, og inden for en

samlet risiko- og garantiforpligtigelse på op til 1 mia. kr. Hæftelsen

opgøres som summen af ansvarlig kapital indskudt i, lån ydet til, og

garantier ydet for de pågældende investeringer med fradrag af afdrag på disse

lån samt udbetalt udbytte eller likvidationsprovenu fra selskabet.

Elforsyningsvirksomhederne skal ifølge lovforslaget ikke have mulighed for

at foretage henlæggelser til aktiviteter i udlandet efter de regler, der

gælder for henlæggelser i henhold til § 9, stk. 1.

Baggrunden for de særlige henlæggelsesregler er elforsyningens særlige

karakter. Elforsyningsvirksomheder har forsyningspligt og pligt til at

garantere en meget høj grad af forsyningssikkerhed. Dette kan medføre pligt

for forsyningsvirksomhederne til at foretage nyinvesteringer, som ikke

automatisk fører til større omsætning eller fortjeneste. I de tilfælde, hvor

investeringen faktisk foretages med henblik på øget omsætning, falder

investeringen ikke sammen med det tidspunkt, hvor forbrugsstigningen er

konstateret. På grund af kravet om meget høj forsyningssikkerhed må

investeringen foretages før den konstaterede forbrugsstigning.

Kommende investeringer i nyanlæg kan indregnes fuldt ud i elpriserne. I 5

år forud for større investeringer kan der påbegyndes henlæggelser, således at

der på investeringstidspunktet er henlagt til 75% af investeringen. Disse

regler medfører en mere konstant elpris, idet udgifterne fordeles jævnt over

årene, ligesom henlæggelsesreglerne kan fungere som et prissignal til

elforbrugerne om kommende års elforbrug.

De her nævnte hensyn gør sig ikke gældende for investeringer i selskaber,

som forestår energiforsyning i udlandet, idet elforsyningsvirksomheder ikke

her har forsyningspligt, hvorfor henlæggelsesreglerne ikke bør finde

anvendelse.

Når elforsyningsvirksomheder med baggrund i det eksisterende

kapitalgrundlag herefter foretager kapitalindskud, yder lån eller stiller

garantier i et særligt selskab med henblik på etablering og drift af

energiforsyningsprojekter i udlandet, forudsættes det, at udlandsvirksomheden

ikke skal subsidieres fra de danske elforbrugere, men drives på

forretningsmæssige vilkår. Det er herefter en forudsætning, at Elsam og

Elkrafts engagementer i udlandet ikke som udgangspunkt skal kunne medføre

stigninger i elprisen for de danske elforbrugere. Hvis investeringen fører

til et konstateret tab, vil dette kunne indregnes i elprisen, ligesom en

fortjeneste skal komme de danske forbrugere til gode.

Da investeringen foretages i et særligt selskab, vil det være muligt for

selskabet at ophobe fortjenesten. Dette kan have en fornuftig selskabsmæssig

værdi på kort sigt. Fortjenesten må dog ikke på længere sigt have karakter af

kapitalopsamling, idet fortjenesten således ikke ville komme elforbrugerne

til gode.

Det forudsættes, at der anlægges en forholdsvis forsigtig strategi, og at

engagementerne sker i relativt overskuelige projekter. Ifølge lovforslagets §

1, nr. 2, kan virksomheden udøves med virkning for prisfastsættelsen efter

elforsyningslovens § 9. Dette forudsætter i henhold til § 9 b, stk. 2, at der

ikke påføres elforbrugerne en urimelig risiko. Elforsyningsvirksomhederne er

således forpligtigede til at foretage en nøje vurdering af rentabiliteten i

det enkelte projekt og dermed den eventuelle tabsrisiko for de danske

elforbrugere.

Når de påtænkte investeringer anmeldes til Elprisudvalget, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, skal der således foreligge en vurdering af

tabsrisikoen for de danske elforbrugere, og hvilke konsekvenser et eventuelt

tab vil få for elprisen. Elprisudvalget vil herefter i henhold til

elforsyningslovens § 10, stk. 4, kunne træffe bestemmelse om, at det

eventuelle tab ikke vil kunne indregnes i elprisen.

Det skal dog understreges, at formålet med anmeldelse til Elprisudvalget

primært er, at Elprisudvalget skal påse, at den samlede risiko- og

garantiforpligtigelse på 1 mia. kr. ikke overskrides, idet ansvaret for

gennemførelsen af de forretningsmæssige dispositioner påhviler Elsam og

Elkraft.

Da der er tale om et nyt aktivitetsområde, som i tilfælde af tab på

investeringen kan få betydning for prisen på elektricitet for de danske

elforbrugere, bør det sikres, at der er mulighed for nøje at følge de givne

projekter i udlandet. Energiministeren vil derfor fastsætte regler om, at der

i forbindelse med anmeldelse af det enkelte projekt til Elprisudvalget,

ligeledes skal foreligge langtidsbudgetter på 10 år. Hvert år korrigeres

disse budgetter, og indsendes til Elprisudvalget.

I forbindelse med, at de nærmere betingelser for de i § 9 b omhandlede

aktiviteter skal anmeldes til Elprisudvalget, og disse i vid udstrækning vil

omfatte oplysninger af kommerciel karakter, skal det understreges, at de

oplysninger om udlandsaktiviteter, Elprisudvalget derved kommer i besiddelse

af, behandles efter elforsyningslovens § 10, stk. 2, og den eksisterende

praksis på området, hvorefter kommercielle oplysninger ikke offentliggøres.

Elforsyningsvirksomheden skal holde sit engagement i det særlige selskab

udskilt i særlige regnskaber, således at der skabes gennemsigtighed omkring

den særlige aktivitet.

Energiministeren fastsætter efter forhandling med elsektoren nærmere

regler om indregning af fortjeneste og tab i elprisen samt øvrige

regnskabsmæssige krav, jf. forslagets § 9 b, stk. 3. Ligeledes vil der blive

fastsat regler om godkendelse af selskabets vedtægter samt om fornødent

regler om afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter, jf. de

almindelige bemærkninger om de økonomiske og administrative konsekvenser.

§ 9 c

Ifølge forslagets stk. 1 kan elforsyningsvirksomheder med virkning for

prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, udøve aktiviteter på

energirådgivningsområdet. Dette er en aktivitet, der allerede er i gang,

eksempelvis anvender Elsam ca. 80 mio. kr. årligt på dette felt. Sigtet er,

at elselskaberne aktivt skal arbejde for begrænsninger i elforbruget som led

i opfølgningen på CO2-målsætningen i Energi 2000. Da

energirådgivningsvirksomhed med henblik på gennemførelsen af elbesparelser

vil være en vigtig komponent i en samlet strategi for integreret

ressourceplanlægning eller Least Cost Planning, er det væsentligt, at der

skabes udtrykkelig hjemmel til at indregne aktiviteten i elprisen efter § 9,

stk. 1.

Det foreslås, at Elprisudvalget kan træffe bestemmelse om, at

aktiviteterne på energirådgivningsområdet skal udskilles i særlige regnskaber

og budgetter, så der skabes gennemsigtighed omkring denne aktivitet.

Stk. 2 giver hjemmel for elforsyningsvirksomhederne til med virkning for

elprisen at tilbyde sine kunder finansiering - såkaldt

tredjepartsfinansiering - ved gennemførelse af elbesparende investeringer.

Den grundlæggende ide i tredjepartsfinansiering er, at

forsyningsvirksomheden som led i en samlet indsats for at fremme

elbesparelser også kan tilbyde at finansiere de nødvendige investeringer. Det

ydede lån forrentes og afdrages herefter over en vis årrække, i princippet

ved at fastholde elregningen på det hidtidige niveau uanset elbesparelsen,

indtil lånet er tilbagebetalt.

Det vil være op til den enkelte elforsyningsvirksomhed, i hvilket omfang

man vil yde tredjepartsfinansiering.

Der gives elforsyningsvirksomhederne adgang til at yde

tredjepartsfinansiering med virkning for elprisen, såfremt der ikke herved

påføres elforbrugerne en urimelig risiko. Der må derfor blandt andet ikke ske

en systematisk favorisering af visse af elselskabets kunder på de øvrige

elforbrugeres bekostning.

Da der er tale om lånevirksomhed, må det være et krav, at

elforsyningsvirksomheden tilrettelægger de nærmere vilkår for finansieringen,

herunder fastsættelse af renter og vurdering af kreditværdighed på en sådan

måde, at finansieringsordningerne ikke indebærer en urimelig risiko for tab

og hermed en forøget elpris for de øvrige elforbrugere. Ligeledes må

virksomheden ikke påføre anden finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.

Ikke mindst i private erhvervsvirksomheder er der et betydeligt

elbesparelsespotentiale. Det er imidlertid også i forbindelse med udlån til

denne gruppe, at risikoen må vurderes at være størst. Udformningen af

vilkårene for tredjepartsfinansiering over for erhvervslivet stiller derfor

særlige krav til elforsyningsvirksomhederne.

Ved tredjepartsfinansiering af elbesparende investeringer i husholdninger

og kommuner vil tabsrisikoen kunne begrænses gennem kreditvurderinger og

passende udformning af lånekontrakterne.

Tredjepartsfinansieringen må alene kunne ske i forbindelse med

investeringer, der medfører en klar besparelse på elforbruget. Dette vil for

husholdninger typisk være i forbindelse med udskiftning af ældre apparater

med nye energieffektive apparater. Det må endvidere forudsættes, at

elselskabet anvender trejdepartsfinansierings-virkemidlet til at fremme de

mest rentable elbesparelser.

Virksomheden skal udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og

budgetter. Dette sikrer den fornødne gennemsigtighed omkring den særlige

aktivitet.

I henhold til stk. 3, kan energiministeren fastsætte nærmere regler om

virksomheden.

Det findes ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte

nærmere regler om tredjepartsfinansieringen. Der er, som det også fremgår af

bemærkningerne til beslutningsforslaget, tale om en spirende praksis på

området. Elforsyningsvirksomhederne bør under hensyn til de konkrete

målsætninger for elbesparelser have mulighed for at sammensætte mere

individuelle ordninger og tilbud i overensstemmelse med de her angivne

overordnede rammer.

Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3 giver dog energiministeren mulighed for

på et senere tidspunkt at fastsætte konkrete regler, hvis der på baggrund af

praksis viser sig behov herfor.

I henhold til præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 4, skal

elforsyningsvirksomhederne anmelde de enkelte

tredjepartsfinansieringsordninger til Elprisudvalget. Elprisudvalget vil på

baggrund heraf kunne foretage en vurdering af, om en given ordning vurderes

at indebære en urimelig risiko for de øvrige elforbrugere, og vil efter § 10,

stk. 4, kunne give pålæg om ændring af de priser og betingelser, der ligger

til grund for ordningerne.

§ 9 d

§ 9 d giver hjemmel for elforsyningsvirksomheder til indregning i elprisen

efter § 9, stk. 5, af eventuel realiseret fortjeneste eller tab ved

investeringer i udnyttelsen af overskudsvarme fra kraftværker, udvikling og

produktion af vedvarende energianlæg, fremstilling af energiudstyr samt andre

elværksrelaterede aktiviteter.

For at sikre, at der fortsat vil være tale om sekundære aktiviteter i

relation til selve elforsyningsvirksomheden og for at sikre, at der bliver

tale om en ensartet praksis med hensyn til denne afgrænsning foreslås det, at

Elprisudvalgets forudgående godkendelse af de nævnte aktiviteter gøres til en

betingelse for indregningen i elprisen efter § 9, stk. 5.

De nævnte aktiviteter må ikke påføre elforbrugerne en urimelig risiko. Det

er således en forudsætning, at den forretningsmæssige risiko, der er

forbundet med virksomheden, er rimelig set i forhold til det forventede

udbytte af aktiviteten og i forhold til selskabets kapitalgrundlag.

Ligeledes må aktiviteterne ikke påføre andre erhvervsvirksomheder urimelig

konkurrence. Aktiviteterne skal således udøves med henblik på, at der ikke

sker en subsidiering fra elforsyningsvirksomheden og Elprisudvalget kan

træffe bestemmelse om, at aktiviteterne skal udøves i særlige selskaber eller

på baggrund af selvstændige regnskaber og budgetter.

Til § 1, nr. 4

Bestemmelsen præciserer, at betingelser for de i §§ 9 b - 9 d omhandlede

virksomhederer skal anmeldes til Elprisudvalget. Det foreslås, at

»herunder afgifter ved tilslutning og udvidelse« udgår, idet disse

præciseringer må anses for overflødige. Elprisudvalget kan foreskrive særlige

anmeldelsesregler for de i §§ 9 b - 9 d omfattede aktiviteter.

Til § 1, nr. 5

Det præciseres, at Elprisudvalgets kompetence til at foreskrive ændringer

af urimelige priser og betingelser også omfatter de i § 9 b - 9 d nævnte

virksomheder. Der henvises til de almindelige bemærkninger samt de specielle

bemærkninger til § 9 b - § 9 d om Elprisudvalgets beføjelser.

Til § 1, nr. 6 og 7

Forslaget ændrer Elprisudvalgets sammensætning.

I forbindelse med at elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter udvides, og

Elprisudvalget skal påse, at disse aktiviteter holdes inden for rammerne af

elforsyningsloven, foreslås det, at Elprisudvalget udvides med et medlem, som

skal være uafhængig af elforsyningsinteresser.

Derudover foreslås det, at Elprisudvalget udvides med et medlem fra Danske

Fjernvarmeværkers Forening, idet Elprisudvalget beskæftiger sig med

fordelingen af omkostningerne ved kombineret varme- og elforsyning.

Det foreslås samtidig, at § 11, stk. 2 ophæves. Energiministeren vil

herefter fastsætte regler om beslutningsdygtighed og stemmelighed i udvalgets

forretningsorden. Dette er i overensstemmelse med de tilsvarende regler for

gas- og varmeprisudvalget i varmeforsyningsloven.

Til § 2

Som anført under de almindelige bemærkninger har elselskaber allerede i

dag i en vis udstrækning engageret sig i sideordnede aktiviteter.

Lovforslaget klargør hjemmelen til indregning i elprisen efter § 9, stk. 5,

af eventuel realiseret fortjeneste eller tab på de anførte områder. Der er

f.eks. eksempler på elforsyningsselskaber, der har engageret sig i

gartneridrift og fiskeopdræt for at udnytte overskudsvarme, og som har

engageret sig i udvikling og produktion af vindmøller og elværksudstyr.

For de aktiviteters vedkommende, som efter dette lovforslag med

Elprisudvalgets godkendelse ville kunne udøves med virkning for elprisen,

forudsættes det, at Elprisudvalget på grundlag af nærmere drøftelser med de

pågældende virksomheder kan fastsætte vilkår for indregning i elprisen efter

§ 9, stk. 5, af eventuelt opstået underskud og overskud efter lovens

ikrafttræden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov

nr. 329 af 14. maj 1992 foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og

deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 1. Loven har til formål at sikre, at elforsyningen

tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige

indpasning i landets samlede energiforsyning.

Stk. 2. Ved elforsyning forstås i denne lov produktion,

transmission og distribution af elektricitet fra stationære anlæg samt ind-

og udførsel af elektricitet.

Stk. 3. Energiministeren kan bestemme, at visse former for

elforsyning helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.

2. I § 9 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved levering af elektricitet indregnes i prisen

realiseret fortjeneste eller tab på investeringer, der er foretaget i

overensstemmelse med §§ 9 b og 9 d.«

§ 9. Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes

nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger,

administration og salg, driftsmæssige afskrivninger samt forrentning af

fremmedkapital. Herudover kan der for de af § 3 omfattede

elforsyningsvirksomheder med det i § 10 nævnte elprisudvalgs tiltræden

indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital.

For øvrige elforsyningsvirksomheder omfattet af loven er regler fastsat efter

stk. 2 vejledende.

Stk. 2. Energiministeren fastsætter generelle regler for beregning

af driftsmæssige afskrivninger og for udvalgets tilslutning til, at der i

prisen indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af

indskudskapital, jfr. stk. 1, 2. pkt. Energiministeren fastsætter endvidere

efter samråd med Danske Elværkers Forening regler for regnskabsføring og

budgettering.

Stk. 3. For elforsyningsvirksomheder, som i kombineret produktion

leverer varme og elektricitet, skal omkostningerne fordeles på de pågældende

produkter efter rimelige, driftsøkonomiske principper.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for

elforsyningsvirksomheder, som alene leverer elektricitet ved spænding under

500 volt og ikke for ikke elværksejede vindkraftanlæg.

3. Efter § 9 a indsættes:

§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan inden for en af

energiministeren fastsat samlet risiko- og garantiforpligtigelse investere i

et særligt selskab, som i udlandet engagerer sig i elforsyning, kombineret

el- og varmeforsyning, eller aktiviteter som står i forbindelse hermed. Der

kan højest oprettes to sådanne særlige selskaber.

Stk. 2. Elforsyningsvirksomhedernes investeringer må ikke påføre

elforbrugerne en urimelig risiko.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

selskabets eller selskabernes aktiviteter, herunder om omfanget af

virksomheden, regnskabsmæssige krav, godkendelse af det særlige selskabs

vedtægter, afholdelse af de med tilsynet forbundne udgifter og indregning af

fortjeneste og tab i elprisen.

Stk. 4. Energiministeren kan bestemme, at kun nærmere angivne

elforsyningsvirksomheder kan foretage de i stk. 1 nævnte investeringer.

§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for

prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, udøve aktiviteter på

energirådgivningsområdet. Elprisudvalget kan bestemme, at virksomheden skal

udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og budgetter.

Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder kan med virkning for

prisfastsættelsen efter § 9, stk. 1, tilbyde finansiering af elbesparende

foranstaltninger hos deres kunder, såfremt der ikke herved påføres

elforbrugerne en urimelig risiko. Virksomheden skal udøves på grundlag af

selvstændige regnskaber og budgetter og må ikke påføre anden

finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.

Stk 3. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

finansieringsvirksomheden, herunder om omfanget af virksomheden,

regnskabsmæssige krav, renteforhold og indregning af fortjeneste og tab i

elprisen.

§ 9 d. Elforsyningsvirksomheders investeringer i udnyttelsen af

overskudsvarme fra kraftværker, udvikling og produktion af vedvarende

energianlæg, fremstilling af energiudstyr samt andre elværksrelaterede

aktiviteter kan med Elprisudvalgets forudgående godkendelse indregnes i

elprisen efter § 9, stk. 5.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte aktiviteter må ikke påføre

elforbrugerne en urimelig risiko og må ikke påføre andre virksomheder, som

udøver de nævnte aktiviteter, urimelig konkurrence.

Stk. 3. Elprisudvalget kan bestemme, at de nævnte aktiviteter skal

udøves i særlige selskaber eller på baggrund af selvstændige regnskaber og

budgetter.'

4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved

tilslutning og udvidelse« til: »herunder betingelser for de i §§ 9

b - 9 d omhandlede virksomheder«.

5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 9 eller § 9 a« til:

»§§ 9 - 9 d«.

§ 10. Priser og andre betingelser - herunder afgifter ved

tilslutning og udvidelse - skal med angivelse af grundlaget for

prisfastsættelsen anmeldes til et af energiministeren nedsat udvalg

(elprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget.

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er

urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 9 eller § 9 a, giver udvalget,

såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om

ændring af priser eller betingelser.

Stk. 5-7. - - -

6. § 11, stk. 1, affattes således:

»Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som

udnævnes af energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal være

uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og kommunale

interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig

og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af

de øvrige 6 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers

Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers

Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1

medlem efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg

kommune.«

§ 11. Elprisudvalget består af en formand og 9 andre medlemmer,

som udnævnes af energiministeren. Formanden og 4 af medlemmerne skal være

uafhængige af elforsyningsinteresser og kommunale interesser og skal

repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig og teknisk

sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af de øvrige

5 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1

medlem udnævnes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1 medlem

efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

7. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk 2. Udvalget er beslutningsdygtigt, når et lige stort antal af

de medlemmer, der repræsenterer elforsynings- og kommunale interesser og de

øvrige medlemmer, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme udslaggivende.

Stk. 3. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af

Konkurrencerådets sekretariat.

Stk. 4. Energiministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter