1995 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ADGANG TIL ELFORSYNINGSNETTET M.V.) NR L 239 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål er tillige med miljø- og energiministerens
besvarelse heraf optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra
Danske Elværkers Forening og Dansk Kraftmægling A/S.
Der er af miljø- og energiministeren og et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og
energiministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af miljø- og energiministeren og det af mindretallet
stillede ændringsforslag.
Såfremt det af mindretallet stillede ændringsforslag mod forventning ikke
bliver vedtaget, agter mindretallet trods denne manglende imødekommelse at
stemme for lovforslaget med den naturlige stemmeforklaring, at der trods det
meget lille skridt er tale om det første skridt i retning af en åbning og
liberalisering af den danske elproduktion, eltransmission og eldistribution.
Mindretallet forventer at få væsentlig indflydelse på reglerne for public
service obligations (offentlige fællesopgaver), ligesom mindretallet
forventer betydelig indflydelse på yderligere liberaliseringstiltag.
Ændringsforslag
Til § 1Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 2 affattes således:
»§ 2. Miljø- og energiministeren holder et af Folketinget
nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende landets
Læs alt
elforsyning.«»
Af et mindretal (V, KF og FP):
2) Det under nr. 7 foreslåede § 9 d, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Forbrugere med et årligt elforbrug pr. forbrugssted
på mindst 40 GWh eller en flerhed af forbrugere i koncernforhold eller
koncernlignende forhold med et årligt elforbrug på mindst 40 GWh kan indgå
tilsvarende aftaler som nævnt i stk. 1.«
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I det under nr. 7 foreslåede § 9 d, stk. 7, 1.
pkt., ændres »Folketingets Energipolitiske Udvalg« til:
»det i § 2 nævnte udvalg«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3 De arbejdsområder, som efter Folketingets forretningsorden
§ 7 påhviler Folketingets stående udvalg, er retningsgivende og ikke bindende
for Tinget. En henvisning i en lov til et specifikt folketingsudvalg kan på
den baggrund give anledning til principielle betænkeligheder.
Ved ændringsforslaget ændres henvisninger til Folketingets Energipolitiske
Udvalg både i den gældende elforsyningslov og i lovforslaget.
Til nr. 2 Lovforslaget giver kun adgang til, at forbrugere med et årligt
elforbrug pr. forbrugssted på mindst 100 GWh kan købe elektricitet på det
frie marked. Denne afgrænsning harmonerer dårligt med sigtet i lovforslaget
om at liberalisere indkøb af elektricitet for danske industrivirksomheder,
idet virksomhederne kan være organiseret med afdelinger, datterselskaber
eller lignende flere steder i landet og derfor aftage elektricitet på flere
forbrugssteder.
Det er ikke afgørende, om virksomhederne er organiseret som aktie- eller
anpartsselskab og dermed omfattet af koncerndefinitionen i
aktieselskabslovens § 2, når blot virksomhederne har en indbyrdes
samhørighed, som svarer til et koncernforhold.
Med ændringsforslaget sikres det, at virksomheder og koncerner, uanset
organisationsform, opnår ret til at købe elektricitet på det frie marked,
blot det samlede årlige elforbrug udgør mindst 100 GWh.
Grænsen i lovforslaget på 100 GWh for forbrugere betyder, at kun 4,3 pct.
eller 7 industrivirksomheder bliver omfattet af loven. Intentionerne i de
kompromisforslag, det italienske formandskab og Kommissionen arbejder med,
består i, at 25 pct. af elforbruget liberaliseres.
Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne at sænke grænsen til 40
GWh, således at 8,7 pct. af virksomhederne, dvs. p.t. 28, får mulighed for at
købe elektricitet direkte hos danske elproduktionsvirksomheder eller
udenlandske leverandører.
Forslagsstillerne forventer, at denne ændring yderligere vil fremme
liberaliseringen.
Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge
Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud
Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams
(KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes
besvarelse heraf
Spørgsmål 3:
»Kan ministeren nævne eksempler på miljøomkostninger og investeringer
i vedvarende energi, som er acceptable at indarbejde i nettariffen og
eksempler på misbrug heraf?»
Svar:
De forpligtelser til sikring af en miljøvenlig elproduktion, som påhviler
elforsyningen, og som kan pålægges de indenlandske elforbrugere, er angivet i
§ 9 e, stk. 1, nr. 3.
For så vidt angår vedvarende energi, eksempelvis vindkraft, skal
elselskaberne for det første aftage elektricitet fra anlæg, der anvender
vedvarende energi, til en betaling, der følger af bestemmelserne om afregning
i den gældende lovgivning.
Endvidere skal elselskaberne anlægge vedvarende energianlæg og aftage
elektriciteten herfra.
Når elforsyningsvirksomhederne ved lov eller ved pålæg efter loven er
forpligtet til at aftage den nævnte elektricitet, følger det af forslagets §
9 f, stk. 2, at elforbrugere her i landet skal aftage en forholdsvis andel af
elektriciteten fra disse anlæg og give en betaling for denne elektricitet,
som følger af den gældende lovgivning. Derved kan de nødvendige udgifter ved
drift og anlæg af vindkraftværkerne pålægges alle indenlandske elforbrugere.
Det er således defineret i lovgivningen, hvilke miljøomkostninger
vedrørende vedvarende energi der kan indregnes, og Elprisudvalget påser, at
indregningen sker korrekt, jf. forslagets § 10 a. Jeg finder således ikke, at
der skulle være mulighed for misbrug af bestemmelsen om indregning af
miljøudgifterne omkring vedvarende energi.
Spørgsmål 13:
»Kan »hvile i sig selv«-princippet opretholdes
uændret?»
Svar:
Prisbestemmelserne i elforsyningsloven vil fortsat gælde for de danske
elforsyningsvirksomheder også efter gennemførelsen af dette lovforslag. Som
anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der imidlertid en
række forhold omkring elsektoren, som må ventes at skulle finde en afklaring
inden for kortere tid. Herunder vil opretholdelsen af hvile i sig
selv-princippet kunne vurderes i lyset af konkurrencesituationen.
Spørgsmål 73:
»Gælder § 9 d, stk. 3, om elproduktionsvirksomheders rettigheder også
for sammenslutninger af decentrale elproduktionsvirksomheder, der tilsammen
producerer mindst 100 GWh årligt?»
Svar:
Spørgsmålet må besvares benægtende. Formålet med grænseværdierne, som er
parallelle for forbrugere, distributionsselskaber og produktionsselskaber, er
at sikre en gradvis indførelse af konkurrence af hensyn til elsektoren og
forbrugerne.
Spørgsmål 80:
»Under hvilke forudsætninger er det sandsynligt, at et
eldistributionsselskab vil købe el i udlandet? Hvor hurtigt og under hvilke
betingelser kan et eldistributionsselskab frigøres fra sine forpligtelser i
et elproduktionsselskab?»
Svar:
Et eldistributionsselskabs direkte køb af el i udlandet vil bero på en
vurdering af, om priser og leveringssikkerhed ved en sådan købsaftale er
tilfredsstillende. I og med at lovforslaget indfører netadgang for
eldistributionsselskaber, vil de hidtidige bindinger til kun at købe el fra
en bestemt produktionsvirksomhed i princippet ikke længere kunne håndhæves.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget kan der dog af hensyn til
elsektorens tilpasning til de nye forhold fastsættes en rimelig periode,
inden en aftalt netadgang iværksættes.
Hvis et distributionsselskab vælger at udtræde af samarbejdet med det
elproduktionsselskab, som det hidtil har købt elektricitet fra, skal der
typisk ifølge vedtægterne ske en opgørelse af tilgodehavender mellem
parterne. I forbindelse med opgørelsen vil det udtrædende selskab ifølge
vedtægterne have ret til en forholdsvis andel af de nedskrevne værdier i
produktionsanlægget.
Spørgsmål 81:
»Ministeren bedes redegøre for ejerforholdet for de
eldistributionsselskaber og elproduktionsvirksomheder, som lovforslaget
omfatter.«
Svar:
I Elkrafts område består distributionen af et kommunalt selskab,
Københavns Belysningsvæsen (KB), og af tre større selskaber, NESA A/S, SEAS
A.m.b.a., NVE A.m.b.a., hvoraf NESA er langt det største. Herudover er der en
række bykommuner med egne distributionsselskaber.
KB ejer sit eget net (op til 132 kV) og egne produktionsanlæg. NESA, SEAS
og NVE ejer dels deres egne net og dels i samarbejde produktionsanlæggene
under Sjællandske Kraftværker (SK-energi).
Kraftværksselskaberne KB og SK-energi samarbejder gennem Elkraft, som ejer
400 kV-nettet.
I Elsams område er der i alt ca. 70 distibutionsselskaber, som enten er
kommunalt eller forbrugerejede. Disse selskaber ejer normalt nettet op til 60
kV-niveau.
De ca. 70 elselskaber er medejere af et af de i alt 6 kraftværksselskaber,
Fynsværket, Midtkraft, Nordjyllandsværket, Skærbækværket, Sønderjyllands
Højspændingsværk og Vestkraft, som er interessentskaber, bortset fra
Sønderjyllands Højspændingsværk, som er et andelsselskab. Disse ejer 60 kV og
150 kV-nettet.
Kraftværksselskaberne samarbejder gennem Elsam. Elsam ejes af
kraftværksselskaberne med ejerandele fra 7 pct. til 22 pct. Elsam ejer 400
kV-nettet og en del af 150 kV-nettet.
Hertil kommer nogle uafhængige og ikke elværksejede decentrale
producenter.
Spørgsmål 83:
»Hvor lang tid vil eldistributionsselskaberne være bundet økonomisk
og organisatorisk af de eksisterende aftaler om ejerforhold m.m.?»
Svar:
De nuværende aftaler i vedtægterne for produktionsselskaberne indeholder
forskellige frister for udtræden. Fristerne er oftest af en varighed på
mellem 2 og 7 år, men der forekommer også vedtægter, der ikke giver mulighed
for individuel udtræden. I øvrigt kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål
80.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.) NR L 66 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion Retsinformation · 8. december 2000
- 1994 BTL 230 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.) NR L 230 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- Betænkning over Forslag til lov om fremme af besparelser i energiforbruget Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning Retsinformation · 24. juni 2000