Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ADGANG TIL ELFORSYNINGSNETTET M.V.) NR L 239 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 239Betænkning over lovforslagFolketinget24. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål er tillige med miljø- og energiministerens

besvarelse heraf optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra

Danske Elværkers Forening og Dansk Kraftmægling A/S.

Der er af miljø- og energiministeren og et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og

energiministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de af miljø- og energiministeren og det af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Såfremt det af mindretallet stillede ændringsforslag mod forventning ikke

bliver vedtaget, agter mindretallet trods denne manglende imødekommelse at

stemme for lovforslaget med den naturlige stemmeforklaring, at der trods det

meget lille skridt er tale om det første skridt i retning af en åbning og

liberalisering af den danske elproduktion, eltransmission og eldistribution.

Mindretallet forventer at få væsentlig indflydelse på reglerne for public

service obligations (offentlige fællesopgaver), ligesom mindretallet

forventer betydelig indflydelse på yderligere liberaliseringstiltag.

Ændringsforslag

Til § 1Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 2 affattes således:

»§ 2. Miljø- og energiministeren holder et af Folketinget

nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende landets

Læs alt

elforsyning.«»

Af et mindretal (V, KF og FP):

2) Det under nr. 7 foreslåede § 9 d, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2. Forbrugere med et årligt elforbrug pr. forbrugssted

på mindst 40 GWh eller en flerhed af forbrugere i koncernforhold eller

koncernlignende forhold med et årligt elforbrug på mindst 40 GWh kan indgå

tilsvarende aftaler som nævnt i stk. 1.«

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I det under nr. 7 foreslåede § 9 d, stk. 7, 1.

pkt., ændres »Folketingets Energipolitiske Udvalg« til:

»det i § 2 nævnte udvalg«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3 De arbejdsområder, som efter Folketingets forretningsorden

§ 7 påhviler Folketingets stående udvalg, er retningsgivende og ikke bindende

for Tinget. En henvisning i en lov til et specifikt folketingsudvalg kan på

den baggrund give anledning til principielle betænkeligheder.

Ved ændringsforslaget ændres henvisninger til Folketingets Energipolitiske

Udvalg både i den gældende elforsyningslov og i lovforslaget.

Til nr. 2 Lovforslaget giver kun adgang til, at forbrugere med et årligt

elforbrug pr. forbrugssted på mindst 100 GWh kan købe elektricitet på det

frie marked. Denne afgrænsning harmonerer dårligt med sigtet i lovforslaget

om at liberalisere indkøb af elektricitet for danske industrivirksomheder,

idet virksomhederne kan være organiseret med afdelinger, datterselskaber

eller lignende flere steder i landet og derfor aftage elektricitet på flere

forbrugssteder.

Det er ikke afgørende, om virksomhederne er organiseret som aktie- eller

anpartsselskab og dermed omfattet af koncerndefinitionen i

aktieselskabslovens § 2, når blot virksomhederne har en indbyrdes

samhørighed, som svarer til et koncernforhold.

Med ændringsforslaget sikres det, at virksomheder og koncerner, uanset

organisationsform, opnår ret til at købe elektricitet på det frie marked,

blot det samlede årlige elforbrug udgør mindst 100 GWh.

Grænsen i lovforslaget på 100 GWh for forbrugere betyder, at kun 4,3 pct.

eller 7 industrivirksomheder bliver omfattet af loven. Intentionerne i de

kompromisforslag, det italienske formandskab og Kommissionen arbejder med,

består i, at 25 pct. af elforbruget liberaliseres.

Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne at sænke grænsen til 40

GWh, således at 8,7 pct. af virksomhederne, dvs. p.t. 28, får mulighed for at

købe elektricitet direkte hos danske elproduktionsvirksomheder eller

udenlandske leverandører.

Forslagsstillerne forventer, at denne ændring yderligere vil fremme

liberaliseringen.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge

Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud

Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams

(KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes

besvarelse heraf

Spørgsmål 3:

»Kan ministeren nævne eksempler på miljøomkostninger og investeringer

i vedvarende energi, som er acceptable at indarbejde i nettariffen og

eksempler på misbrug heraf?»

Svar:

De forpligtelser til sikring af en miljøvenlig elproduktion, som påhviler

elforsyningen, og som kan pålægges de indenlandske elforbrugere, er angivet i

§ 9 e, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår vedvarende energi, eksempelvis vindkraft, skal

elselskaberne for det første aftage elektricitet fra anlæg, der anvender

vedvarende energi, til en betaling, der følger af bestemmelserne om afregning

i den gældende lovgivning.

Endvidere skal elselskaberne anlægge vedvarende energianlæg og aftage

elektriciteten herfra.

Når elforsyningsvirksomhederne ved lov eller ved pålæg efter loven er

forpligtet til at aftage den nævnte elektricitet, følger det af forslagets §

9 f, stk. 2, at elforbrugere her i landet skal aftage en forholdsvis andel af

elektriciteten fra disse anlæg og give en betaling for denne elektricitet,

som følger af den gældende lovgivning. Derved kan de nødvendige udgifter ved

drift og anlæg af vindkraftværkerne pålægges alle indenlandske elforbrugere.

Det er således defineret i lovgivningen, hvilke miljøomkostninger

vedrørende vedvarende energi der kan indregnes, og Elprisudvalget påser, at

indregningen sker korrekt, jf. forslagets § 10 a. Jeg finder således ikke, at

der skulle være mulighed for misbrug af bestemmelsen om indregning af

miljøudgifterne omkring vedvarende energi.

Spørgsmål 13:

»Kan »hvile i sig selv«-princippet opretholdes

uændret?»

Svar:

Prisbestemmelserne i elforsyningsloven vil fortsat gælde for de danske

elforsyningsvirksomheder også efter gennemførelsen af dette lovforslag. Som

anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der imidlertid en

række forhold omkring elsektoren, som må ventes at skulle finde en afklaring

inden for kortere tid. Herunder vil opretholdelsen af hvile i sig

selv-princippet kunne vurderes i lyset af konkurrencesituationen.

Spørgsmål 73:

»Gælder § 9 d, stk. 3, om elproduktionsvirksomheders rettigheder også

for sammenslutninger af decentrale elproduktionsvirksomheder, der tilsammen

producerer mindst 100 GWh årligt?»

Svar:

Spørgsmålet må besvares benægtende. Formålet med grænseværdierne, som er

parallelle for forbrugere, distributionsselskaber og produktionsselskaber, er

at sikre en gradvis indførelse af konkurrence af hensyn til elsektoren og

forbrugerne.

Spørgsmål 80:

»Under hvilke forudsætninger er det sandsynligt, at et

eldistributionsselskab vil købe el i udlandet? Hvor hurtigt og under hvilke

betingelser kan et eldistributionsselskab frigøres fra sine forpligtelser i

et elproduktionsselskab?»

Svar:

Et eldistributionsselskabs direkte køb af el i udlandet vil bero på en

vurdering af, om priser og leveringssikkerhed ved en sådan købsaftale er

tilfredsstillende. I og med at lovforslaget indfører netadgang for

eldistributionsselskaber, vil de hidtidige bindinger til kun at købe el fra

en bestemt produktionsvirksomhed i princippet ikke længere kunne håndhæves.

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget kan der dog af hensyn til

elsektorens tilpasning til de nye forhold fastsættes en rimelig periode,

inden en aftalt netadgang iværksættes.

Hvis et distributionsselskab vælger at udtræde af samarbejdet med det

elproduktionsselskab, som det hidtil har købt elektricitet fra, skal der

typisk ifølge vedtægterne ske en opgørelse af tilgodehavender mellem

parterne. I forbindelse med opgørelsen vil det udtrædende selskab ifølge

vedtægterne have ret til en forholdsvis andel af de nedskrevne værdier i

produktionsanlægget.

Spørgsmål 81:

»Ministeren bedes redegøre for ejerforholdet for de

eldistributionsselskaber og elproduktionsvirksomheder, som lovforslaget

omfatter.«

Svar:

I Elkrafts område består distributionen af et kommunalt selskab,

Københavns Belysningsvæsen (KB), og af tre større selskaber, NESA A/S, SEAS

A.m.b.a., NVE A.m.b.a., hvoraf NESA er langt det største. Herudover er der en

række bykommuner med egne distributionsselskaber.

KB ejer sit eget net (op til 132 kV) og egne produktionsanlæg. NESA, SEAS

og NVE ejer dels deres egne net og dels i samarbejde produktionsanlæggene

under Sjællandske Kraftværker (SK-energi).

Kraftværksselskaberne KB og SK-energi samarbejder gennem Elkraft, som ejer

400 kV-nettet.

I Elsams område er der i alt ca. 70 distibutionsselskaber, som enten er

kommunalt eller forbrugerejede. Disse selskaber ejer normalt nettet op til 60

kV-niveau.

De ca. 70 elselskaber er medejere af et af de i alt 6 kraftværksselskaber,

Fynsværket, Midtkraft, Nordjyllandsværket, Skærbækværket, Sønderjyllands

Højspændingsværk og Vestkraft, som er interessentskaber, bortset fra

Sønderjyllands Højspændingsværk, som er et andelsselskab. Disse ejer 60 kV og

150 kV-nettet.

Kraftværksselskaberne samarbejder gennem Elsam. Elsam ejes af

kraftværksselskaberne med ejerandele fra 7 pct. til 22 pct. Elsam ejer 400

kV-nettet og en del af 150 kV-nettet.

Hertil kommer nogle uafhængige og ikke elværksejede decentrale

producenter.

Spørgsmål 83:

»Hvor lang tid vil eldistributionsselskaberne være bundet økonomisk

og organisatorisk af de eksisterende aftaler om ejerforhold m.m.?»

Svar:

De nuværende aftaler i vedtægterne for produktionsselskaberne indeholder

forskellige frister for udtræden. Fristerne er oftest af en varighed på

mellem 2 og 7 år, men der forekommer også vedtægter, der ikke giver mulighed

for individuel udtræden. I øvrigt kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål

80.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter