1994 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov
nr. 35 af 18. januar 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes nødvendige
udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration
og salg, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital samt de i
§ 9 b nævnte aktiviteter.«
2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Derudover kan der i elprisen med Elprisudvalgets
godkendelse indregnes overskud ved produktion, transmission, distribution
eller salg af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
3. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan tilbyde deres kunder
energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger.
Aktiviteterne må ikke påføre andre virksomheder urimelig konkurrence.
Stk. 2. Aktiviteter efter stk. 1, der udøves i konkurrence med
andre virksomheder, skal udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og
budgetter.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
aktiviteterne efter stk. 1, herunder om regnskabsmæssige krav.
§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan alene eller sammen med andre
udøve anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. Virksomheden
skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset
ansvar.
Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder må til finansielle engagementer i
de i stk. 1 nævnte selskaber ikke anvende midler, der skal medgå til dækning
af de i § 9, stk. 1, nævnte omkostninger.
Læs alt
Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om
elforsyningsvirksomhedernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte selskaber,
herunder om, hvilke aktiviteter der kan udøves, om regnskabs- og
forretningsmæssige forhold samt om afholdelsen af de med tilsynet forbundne
udgifter. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kun aktiviteter af en
vis størrelse skal være omfattet af reglerne.«
4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved
tilslutning og udvidelse« til: »herunder indregning af overskud
efter § 9, stk. 2, betingelser for de i § 9 b omhandlede aktiviteter samt
finansielle engagementer som nævnt i § 9 c, stk. 2.«
5. § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finder udvalget, at priser, betingelser eller
aktiviteter er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 9-9 c, giver
udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,
pålæg om ændring af priser, betingelser eller aktiviteter. Fører en
godkendelse til indregning af overskud efter § 9, stk. 2, til urimelig
kapitaldannelse, kan udvalget bestemme, at overskud helt eller delvis
anvendes til nedsættelse af elprisen.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 3, om aktiviteter, der skal
udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber, finder kun anvendelse
på aktiviteter, der iværksættes efter lovens ikrafttræden. Elprisudvalget kan
dog bestemme, at allerede eksisterende aktiviteter af særlig omfattende
karakter skal være omfattet af reglerne.
§ 3
Stk. 1. I lov nr. 445 af 30. juni 1993 om ændring af lov om
elforsyning. (Elselskabers udvidede aktiviteter) affattes § 2, stk. 1,
således:
»Miljø- og energiministeren kan sætte § 1, nr. 1, 6 og 7, i kraft ved
bekendtgørelse.«
Stk. 2. I lov nr. 445 af 30. juni 1993 om ændring af lov om
elforsyning. (Elselskabers udvidede aktiviteter) ophæves § 1, nr. 2-5,
og § 2, stk. 2.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov
nr. 35 af 18. januar 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes nødvendige
udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration
og salg, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital samt de i
§ 9 b nævnte aktiviteter.«
2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Derudover kan der i elprisen med Elprisudvalgets
godkendelse indregnes overskud ved produktion, transmission, distribution
eller salg af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
3. Efter § 9 a indsættes:
§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan tilbyde deres kunder
energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger.
Aktiviteterne må ikke påføre andre virksomheder urimelig konkurrence.
Stk. 2. Aktiviteter efter stk. 1, der udøves i konkurrence med
andre virksomheder, skal udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og
budgetter.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
aktiviteterne efter stk. 1, herunder om regnskabsmæssige krav.
§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan alene eller sammen med andre
udøve anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. Virksomheden
skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset
ansvar.
Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder må til finansielle engagementer i
de i stk. 1 nævnte selskaber ikke anvende midler, der skal medgå til dækning
af de i § 9, stk. 1, nævnte omkostninger.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om
elforsyningsvirksomhedernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte selskaber,
herunder om hvilke aktiviteter der kan udøves, om regnskabs- og
forretningsmæssige forhold samt om afholdelsen af de med tilsynet forbundne
udgifter. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kun aktiviteter af en
vis størrelse skal være omfattet af reglerne.
4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved tilslutning
og udvidelse« til: »herunder indregning af overskud efter § 9, stk.
2, betingelser for de i § 9 b omhandlede aktiviteter samt finansielle
engagementer som nævnt i § 9 c, stk. 2.«
5. § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finder udvalget, at priser, betingelser eller
aktiviteter er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 9-9 c, giver
udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,
pålæg om ændring af priser, betingelser eller aktiviteter. Fører en
godkendelse til indregning af overskud efter § 9, stk. 2, til urimelig
kapitaldannelse, kan udvalget bestemme, at overskud helt eller delvist
anvendes til nedsættelse af elprisen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 4, om aktiviteter, der skal
udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber, finder kun anvendelse
på aktiviteter, der iværksættes efter lovens ikrafttræden. Elprisudvalget kan
dog bestemme, at allerede eksisterende aktiviteter af særlig omfattende
karakter skal være omfattet af reglerne.
§ 3
I lov nr. 445 af 30. juni 1993 affattes § 2, stk. 1, således:
»Miljø- og energiministeren kan sætte § 1, nr. 1, 6 og 7, i kraft ved
bekendtgørelse.«.
Stk. 2. I lov nr. 445 af 30. juni 1993 ophæves § 1, nr. 1-5 og §
2, stk. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I 1993 vedtog Folketinget lov nr. 445 af 30. juni 1993 om ændring af lov
om elforsyning (Elselskabers udvidede aktiviteter).
Hovedelementet i lov nr. 445 var under nærmere angivne vilkår at give
danske elselskaber mulighed for at engagere sig i kommercielle aktiviteter.
Eventuelle realiserede tab på disse engagementer ville efterfølgende kunne
indregnes i elprisen. Det kommercielle engagement skulle finde sted med
baggrund i elselskabernes eksisterende kapitalgrundlag, og for så vidt angår
aktiviteter i udlandet inden for en samlet risiko- og garantiforpligtelse på
op til 1 mia. kr.
Loven er imidlertid aldrig trådt i kraft, idet Europa-Kommissionen anser
loven for uforenelig med EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte.
På baggrund af forhandlinger med Kommissionen er der opnået enighed om,
hvordan intentionerne i lov nr. 445 kan gennemføres i overensstemmelse med
traktatens bestemmelser.
Derfor fremsættes nu dette lovforslag til afløsning af lov nr. 445.
Lovforslagets hovedindhold er dels at give elselskaberne mulighed for at
optjene overskud, og dels at fastlægge rammerne for
elforsyningsvirksomhedernes engagement i andre aktiviteter end de
traditionelle elforsyningsopgaver (de såkaldte sideordnede aktiviteter).
Lovforslaget har primært form af tilføjelser og ændringer til
prisbestemmelserne.
Ifølge elforsyningslovens § 9, stk. 1, kan der i elprisen kun indregnes
nærmere angivne nødvendige omkostninger til drift, afskrivninger,
finansieringsomkostninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital.
Konkurrenceankenævnet har i en afgørelse i 1993 fastslået, at opregningen af
indregningsberettigede omkostningsarter i § 9 er udtømmende. Dette betyder
bl.a., at der ikke kan indregnes fortjeneste i elprisen, udover den i loven
nævnte forrentning af indskudskapital.
Elselskaberne har i dag mulighed for at anvende deres frie kapital til
investeringer i sideordnede aktiviteter, men elforsyningsloven giver ikke
mulighed for at indregne et eventuelt tab fra sådanne aktiviteter i elprisen,
ligesom der ikke er mulighed for at genoprette en tabt egenkapital. Ved fri
egenkapital forstås enten indskudskapital, ikke udbetalt udbytte af
indskudskapital eller overskud, som virksomheden måtte have etableret før
elforsyningslovens ikrafttræden den 1. januar 1977.
Det er ikke alle danske elforsyningsvirksomheder, som har en egenkapital
fra tiden før elforsyningslovens ikrafttræden i 1977.
Elforsyningsvirksomheder, som er aktieselskaber eller interessentskaber, har
adgang til at indregne en forretning af indskudskapitalen i elprisen, men der
er kun få af disse virksomheder, og forrentningens størrelse skal godkendes
af Elprisudvalget.
Hovedindholdet i dette lovforslag er derfor at give elselskaberne mulighed
for at kunne optjene overskud og opbygge en kapitalreserve ud over den
eksisterende egenkapital, der kan investeres som almindelig risikovillig
kapital i de sideordnede aktiviteter. Denne kapitalreserve skal opbygges ved,
at der i elprisen kan indregnes en rimelig fortjeneste, idet det forudsættes,
at fortjenesten tilvejebringes gennem en reduktion af elselskabets
omkostninger gennem rationaliseringsforanstaltninger og samarbejde med andre
elselskaber eller gennem andre lignende foranstaltninger.
Praksis i dag er, at hvis et elselskab gennemfører rationaliseringer eller
på anden måde nedbringer sine omkostninger, skal den derved indvundne
besparelse føres tilbage til elforbrugerne i form af lavere elpriser i de
kommende år. Lovforslaget giver mulighed for, at elselskabet helt eller
delvist kan beholde en rationaliseringsgevinst som fri egenkapital.
Lovforslaget vil give elselskaberne et øget incitament til at gennemføre
reationaliseringer eller indgå samarbejdsaftaler med andre elselskaber for
derigennem at nedbringe driftsomkostningerne. På den måde vil lovforslaget i
sidste ende også komme forbrugerne til gode, da elselskabet vil have en
større tilskyndelse til at gennemføre rationaliseringer, indgå
samarbejdsaftaler eller andre lignende foranstaltninger og derved opnå
rationaliseringsgevinster, hvoraf en del vil kunne komme forbrugerne til gode
i form af lavere elpriser.
Ændringen indebærer en tilpasning til forholdene i elforsyningerne i
Vesteuropa generelt.
Almindeligvis er der i andre vesteuropæiske lande mulighed for en vis
kapitalopsamling i elforsyningsselskaberne, især i produktionsleddet.
Elforsyningsvirksomhederne i disse lande har i betydeligt omfang investeret i
anden virksomhed, herunder investeringer i udlandsaktiviteter.
Et led i Europa-Kommissionens overvejelser om etableringen af et indre
marked for elektricitet er, at elsektoren skal drives på kommercielle vilkår,
men dog således at krydssubsidiering kan forebygges ved hjælp af
gennemsigtige regnskaber.
Lovens andet hovedelement er derfor at fastsætte rammerne for
elforsyningsvirksomhedernes engagement i kommercielle aktiviteter.
I henhold til den gældende elforsyningslovs § 1, stk. 2, forstås ved
elforsyning produktion, transmission og distribution af elektricitet fra
stationære anlæg samt ind- og udførsel af elektricitet. Der er ikke i denne
bestemmelse noget til hinder for, at elselskaber driver anden virksomhed.
Det er væsentligt, at der opstilles klare regler for
elforsyningsvirksomheders eventuelle øvrige kommercielle aktiviteter, således
at den kommercielle virksomhed klart er adskilt fra den almindelige
elforsyningsvirksomhed med henblik på at sikre, at elforsyningsvirksomheden
ikke påfører andre selskaber urimelig konkurrence.
Hvis elselskaberne vælger at investere i kommercielle aktiviteter, skal
det sikres, at dette engagement foregår på vilkår, som ikke påfører øvrige
virksomheder urimelig konkurrence. Bestemmelsen i § 9 c sikrer, at
elselskabernes engagement skal foregå i særlige selskaber med selvstændige
budgetter, således at der skabes klarhed og gennemsigtighed omkring de
pågældende aktiviteter.
Investeringerne i de særlige selskaber forudsættes at foregå ud fra
markedsøkonomiske principper, således at der ikke derved påføres andre
virksomheder urimelig konkurrence.
Udvidelsen af elselskabernes aktivitetsområde har til formål at give den
danske elsektor adgang til et direkte økonomisk engagement i aktiviteter på
de områder, hvor elselskaberne på et kommercielt grundlag kan bringe deres
særlige viden og energiteknologi i anvendelse, og derved medvirke til at
fremme elforsyningslovens formål om tilrettelæggelse af elforsyningen i
overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.
Lovforslaget vil give elselskaberne mulighed for at udnytte deres særlige
viden om blandt andet kraftvarmeanlæg, røgrensningsanlæg og vindkraftanlæg og
derigennem bidrage til at forbedre miljøet. Ikke mindst i en række
østeuropæiske lande vil en øget udnyttelse af mere avanceret energiteknologi
og know-how kunne bidrage til at reducere de miljømæssige problemer. Set i
lyset af miljøproblemernes grænseoverskridende karakter vil dette også være
til gavn for miljøet herhjemme.
Lovforslaget giver desuden i § 9 b de enkelte elforsyningsvirksomheder
adgang til dels at udøve aktiviteter på energirådgivningsområdet, og dels at
tilbyde elforsyningerne finansiering - såkaldt trediepartsfinansiering - af
elbesparende investeringer. Formålet hermed er at give
elforsyningsvirksomhederne klar lovmæssig adgang til at udøve
energirådgivningsvirksomhed samt anvende trediepartsfinansiering som
virkemidler i bestræbelserne på at fremme gennemførelsen af elbesparelser.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser for staten.
Administrativt vurderes godkendelsen af overskud efter § 9, stk. 2, samt det
øgede tilsyn med elselskabernes aktiviteter efter § 9 c at kunne medføre et
behov i størrelsesorden 3 årsværk, svarende til 1,2 mio. kr. årligt,
afhængigt af omfanget af disse aktiviteter. Denne administration vil i alt
overvejende grad ligge i Elprisudvalgets Sekretariat under Konkurrencerådet.
Det vurderes, at administrationen i Miljø- og Energiministeriet kan afholdes
inden for de eksisterende rammer. I henhold til lovforslagets § 9 c, stk. 3,
kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om de med tilsynet forbundne
udgifter. Ministeren vil således kunne træffe bestemmelse om, at det selskab,
som investerer i aktiviteter efter § 9 c, afholder de med tilsynet forbundne
udgifter.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indebærer ikke nogen umiddelbare miljømæssige konsekvenser.
På længere sigt vil lovforslaget have en positiv effekt på miljøet, da en
væsentlig del af de aktiviteter, der kan forventes iværksat efter
lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre energibesparelser eller bedre
energieffektivitet. Dette gælder såvel energirådgivningen og
trediepartsfinansieringen som elselskabernes adgang til engagement i
sideordnede aktiviteter, såsom udnyttelse af overskudsvarme m.m.
En del af den positive miljøpåvirkning vil forekomme i udlandet i
forbindelse med de aktiviteter, der måtte blive iværksat her. Det kan således
forventes, at elselskabernes adgang til at engagere sig i sideordnede
aktiviteter vil medføre engagementer i kraftvarmeproduktion o.lign. i
udlandet, hvilket vil medvirke til en positiv miljømæssig effekt i de berørte
lande.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke på kort sigt at få væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Såfremt lovforslaget på længere sigt vil
medføre øgede aktiviteter især i udlandet vedr. systemeksport o.lign. af
elselskabernes særlige ekspertise, kan det dog forventes, at lovforslaget vil
have en svag positiv erhvervsøkonomisk effekt.
Forholdet til EU-retten
Forslaget rejser spørgsmål i forhold til Traktatens statsstøtteregler.
Forslaget er derfor før fremsættelsen notificeret for Kommissionen, jf.
Traktatens art. 93, stk. 3. Kommissionen har den 5. april 1995 godkendt, at
der ikke er tale om statsstøtte efter art. 92, stk. 1.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen fastslår, at der i elprisen kan medregnes udgifter til de i §
9 b omhandlede aktiviteter, energirådgivning og trediepartsfinansiering,
udover de omkostninger, der i forvejen kan indregnes i elprisen.
Ved lov nr. 95 af 9. februar 1994 om ændring af elforsyningsloven
(integreret ressource planlægning) forudsættes, at elselskaberne udfører
energirådgivning og trediepartsfinansiering. Disse opgaver må derfor ses som
et centralt element i elselskabernes opgaver, hvorfor lovforslaget giver
elselskaberne mulighed for at udføre disse aktiviteter med virkning for
elprisen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Bestemmelsen giver elselskaberne mulighed for at indregne et vist overskud
i elprisen. Bestemmelsen giver desuden miljø- og energiministeren mulighed
for at fastsætte nærmere regler for indregning af overskud.
Elselskabernes mulighed for opsamling af overskud vil være begrænset til,
at der i elprisen kan indregnes en rimelig fortjeneste.
Som udgangspunkt vil adgangen til at indregne en rimelig fortjeneste ikke
kunne medføre forhøjede elpriser, idet det forudsættes, at fortjenesten
tilvejebringes gennem en reduktion af elselskabets omkostninger ved
rationaliseringsforanstaltninger, samarbejde med andre elselskaber eller ved
lignende foranstaltninger.
Udover rationaliseringsgevinster vil overskuddet blive fastlagt ud fra,
hvad selskaberne ville have kunnet indtjene på et tilsvarende marked, og
under hensyntagen til selskabernes risikoforhold. Dette sikrer, at den
ulighed i muligheden for kapitalopsamling, der måtte opstå som følge af, at
nogle selskaber allerede har gennemført betydelige rationaliseringer i
forhold til andre selskaber, kan undgås.
Bestemmelsen er en undtagelse fra det almindelige princip i
elforsyningsloven om omkostningsbestemte elpriser, idet overskud i forhold
til budgettet normalt skal tilbageføres til forbrugerne, ligesom
rationaliseringer og tilsvarende foranstaltninger i dag skal komme
forbrugerne til gode i form af lavere elpriser. Lovforslaget vil som
hovedregel ikke kunne medføre forhøjede priser, men alene at en
rationaliseringsgevinst ikke eller kun delvist føres tilbage til forbrugerne.
I første omgang vil det være Elprisudvalget, der fastlægger den
administrative praksis for bestemmelsens anvendelse. Elprisudvalget har i
forvejen en betydelig ekspertise på området og har derfor forudsætningerne
for at administrere denne bestemmelse.
Elprisudvalget har tilsvarende på andre områder dannet administrativ
praksis ved anvendelsen af reglerne i elforsyningsloven. Således har udvalget
hidtil dannet praksis vedr. forrentning af elselskabers egenkapital, samt om
prisudligning over årene i det tilfælde, hvor et elselskab har opnået enten
overskud eller underskud i et regnskabsår.
Det vil således være i overensstemmelse med den hidtidige praksis at lade
Elprisudvalget fastlægge administrationen af denne bestemmelse. Det
forudsættes, at Elprisudvalget ved administrationen vil fastlægge et loft for
overskudsopsamlingen, således at muligheden for opsamling af overskud ikke
kan overstige en rimelig fortjeneste.
Det forudsættes desuden, at muligheden for at beholde et eventuelt
overskud vil blive sat i forhold til elforsyningsvirksomhedens størrelse og
omsætning. Hensigten med bestemmelsen er således ikke at opbygge frie
kapitaler i selskaber, der udelukkende aftager elektricitet fra en
distributionsvirksomhed med henblik på videresalg til en mindre gruppe af
forbrugere (transformerforeninger o.lign).
Bestemmelsen giver dog miljø- og energiministeren mulighed for på et
senere tidspunkt at fastsætte nærmere regler om administrationen af
bestemmelsen. Dette giver ministeren mulighed for at ændre en administrativ
praksis, der eventuelt måtte vise sig at være uhensigtsmæssig eller, såfremt
det viser sig påkrævet, at fastsætte regler om et bestemt maksimum for
kapitalopsamlingen. Denne bemyndigelse vil dog ikke finde anvendelse i første
omgang.
De oplysninger, som skal indleveres til Elprisudvalget ved
administrationen af denne praksis, jf. elforsyningslovens § 10, stk. 1, vil
skulle behandles fortroligt i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte
elselskabets interesser. Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 10,
stk. 2, om elprisudvalgets mulighed for at undtage oplysninger fra
offentligheden vil derfor finde tilsvarende anvendelse på oplysninger, som
indleveres efter dette lovforslag.
Til nr. 3
§ 9 b
Bestemmelsen giver elforsyningsvirksomhederne adgang til under nærmere
angivne betingelser at tilbyde deres kunder energirådgivning og finansiering
af elbesparende foranstaltninger (tredjepartsfinansiering).
Elforsyningsvirksomheder spiller en vigtig rolle mht. at effektivisere
elforbruget i såvel private husholdninger som i erhvervsvirksomheder. Set fra
et samfundsøkonomisk synspunkt er denne rådgivning og vejledning af stor
betydning, og den finder som oftest sted på vilkår, som selskabsøkonomisk set
ikke ville være rentable.
Undersøgelser viser, at der endnu findes store potentialer for
energibesparelser, især i erhvervslivet, men at det ofte næppe vil være
rentabelt for virksomheden selv at identificere disse besparelser. På denne
baggrund er det af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, at
elforsyningsvirksomhederne udfører en seriøs energirådgivning, der også på
længere sigt kan være med til at bane vejen for en mere kommerciel
energirådgivning på de områder, hvor bl.a. elforsyningsvirksomhederne er med
til at afdække betydelige potentialer.
Begrebet energirådgivning omfatter et bredt felt af aktiviteter til at
fremme elbesparelser hos forbrugerne, bl.a.: informationskampagner,
udbredelse af brochurer om elbesparelser o.l., kampagner for lavenergipærer,
rådgivning af private og erhvervsmæssige forbrugere.
En række af disse aktiviteter udøves i praksis kun af
elforsyningsvirksomheder. Derimod udøves teknisk energirådgivning af
erhvervsmæssige kunder, herunder gennemførelse af elbesparende
foranstaltninger, i konkurrence med andre virksomheder.
Elforsyningsvirksomhedernes adgang til at tilbyde energirådgivning og
trediepartsfinansiering må ikke medføre urimelig konkurrence for andre
virksomheder. Aktiviteter, som udøves i et konkurrencemarked, skal således i
princippet hvile i sig selv økonomisk gennem brugerbetaling.
For energirådgivningens vedkommende betyder dette, at
elforsyningsvirksomhederne kan tilbyde deres kunder energirådgivning i form
af generel, opsøgende rådgivning, der har til formål at rådgive kunden om
effektiv energianvendelse og identificere mulighederne for energibesparelser.
Dette vil indebære, at der kan tilbydes gratis rådgivning til det punkt, hvor
der foretages konkret projektering af energibesparende projekter m.m.
Den trediepartsfinansiering, som elforsyningsvirksomheder vil kunne
tilbyde deres kunder, vil være en finansiering på lige vilkår med øvrige
finansieringsinstitutter og vil derfor ikke medføre ulige konkurrenceforhold.
Det primære forhold ved trediepartsfinansiering er, at der derved gives
forbrugerne mulighed for at få finansieret en udskiftning til mere
energieffektivt udstyr, hvor anskaffelsesudgiften finansieres over
elregningen, der holdes på et uændret niveau, skønt elforbruget som følge af
anskaffelsen af det energieffektive udstyr vil være faldende.
Det vil være op til den enkelte elforsyningsvirksomhed, i hvilket omfang
man vil yde trediepartsfinansiering. Da der er tale om en lånevirksomhed, må
det være et krav, at elforsyningsvirksomheden tilrettelægger de nærmere
vilkår for finansieringen, herunder fastsættelse af renter og vurdering af
kreditværdighed, på en sådan måde, at finansieringsordningen ikke indebærer
en urimelig risiko for tab. Ligeledes må virksomheden ikke påføre anden
finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.
Såvel energirådgivning som trediepartsfinansiering skal udøves på grundlag
af selvstændige regnskaber og budgetter, og der kan fastsættes nærmere regler
om de regnskabsmæssige forhold vedrørende aktiviteterne. Kravet om
selvstændige regnskaber sikrer gennemsigtighed for de pågældende aktiviteter,
således at urimelig konkurrence kan undgås.
For energirådgivningens vedkommende gælder kravet om særlige regnskaber
dog kun i det omfang, hvori rådgivningen udøves i direkte konkurrence med
andre virksomheder.
I henhold til stk. 3 kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere
regler om aktiviteterne, herunder om regnskabsmæssige krav. Især
trediepartsfinansiering er en ny aktivitet, og elselskaberne vil i første
omgang have behov for at sammensætte individuelle ordninger og tilbud i
overensstemmelse med de angivne overordnede rammer.
Det er således ikke tanken, at bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes
fuldt ud i første omfang, men bestemmelsen giver mulighed for gradvis at
fastsætte konkrete regler i lyset af behovet og de indhøstede erfaringer.
§ 9 c
Elforsyningsvirksomheder kan udøve sideordnede aktiviteter på kommercielle
vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Kun midler, der ikke medgår til dækning af nødvendige omkostninger efter §
9, stk. 1, kan anvendes til investeringer i kommercielle aktiviteter. Det
betyder i praksis, at engagementer i særlige selskaber er begrænset til
beløb, svarende til en eventuel fri egenkapital eller en kapital, der er
opsamlet i overensstemmelse med bestemmelsen i § 9, stk. 2.
Elselskabernes engagement kan enten ske i samarbejde med andre
virksomheder eller på egen hånd. Engagementet kan foregå i form af
kapitalindskud, lån eller garantistillelse.
Tilførsel af kapital til selskabet kræver anmeldelse til Elprisudvalget,
jf. § 10, stk. 1. Elprisudvalget skal i den forbindelse påse, at der er tale
om indskud med henblik på kommercielle investeringer i elforsyningsrelaterede
aktiviteter.
Det forudsættes, at der er tale om kommerciel investering efter rationelle
økonomiske overvejelser i overensstemmelse med det markedsøkonomiske
investorprincip, dvs. således at investeringen kan ventes at give en normal
forrentning ud fra almindelige markedsøkonomiske principper. Dette gælder
såvel elforsyningsvirksomhedens investering i forbindelse med indtræden i
selskabet som eventuelle yderligere indskud i samme selskab på et senere
tidspunkt.
En eventuel yderligere økonomisk forpligtigelse må ikke have karakter af
driftsstøtte til en urentabel virksomhed. Dette indebærer, at sådanne
urentable virksomheder i givet fald må afvikles, hvis yderligere
kapitaltilførsler ville være i strid med det markedsøkonomiske
investorprincip.
Der vil blive fastsat nærmere regler om elforsyningsvirksomhedernes
deltagelse i selskaberne. Således vil det blive nærmere afgrænset, hvilke
aktiviteter der kan karakteriseres som elforsyningsrelaterede, samt under
hvilke former elforsyningsvirksomhederne kan deltage i sådanne aktiviteter.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om de særlige selskabers
regnskabsforhold og forretningsmæssige forhold samt om, at
elforsyningsvirksomheder, der ønsker at engagere sig i sådanne særlige
selskaber, skal afholde de udgifter, der er forbundet med tilsynet heraf.
Kravet om særlige selskaber vil kun finde anvendelse for aktiviteter, der
påbegyndes efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Elprisudvalget kan dog træffe bestemmelse om, at en eksisterende aktivitet af
særlig omfattende karakter skal være omfattet af reglerne i § 9 c.
Ministeren kan desuden fastsætte regler om, at kravet om udskillelse i
selvstændige selskaber kun skal omfatte aktiviteter af en vis økonomisk
størrelse. Det forudsættes således, at der i første omgang kun vil blive
stillet krav om selvstændige selskaber for aktiviteter med en årlig
omsætning, der overstiger en halv million kr.
Til nr. 4
Bestemmelsen er indholdsmæssigt uændret fra lov nr. 445, idet der kun er
foretaget konsekvensrettelser. Bestemmelsen præciserer, at indregning af
overskud efter § 9, stk. 2, betingelser for aktiviteter efter § 9 b samt
finansielle engagementer som omfattet af § 9 c, stk. 2, skal anmeldes til
Elprisudvalget. Det foreslås, at »herunder afgifter ved tilslutning og
udvidelse« udgår, idet disse præciseringer må anses for overflødige.
Elprisudvalget kan foreskrive særlige anmeldelsesregler.
Til nr. 5
Det vil være Elprisudvalget, der påser, at elforsyningsvirksomhedernes
engagement i aktiviteterne efter § 9 b og i de særlige selskaber efter § 9 c
er i overensstemmelse med lovens intentioner, og at engagementet holder sig
inden for de fastsatte rammer. I modsat fald vil Elprisudvalget kunne give en
elforsyningsvirksomhed pålæg om at afvikle sit engagement eller at bringe
forholdene i overenstemmelse med reglerne herfor.
Tilsvarende kan Elprisudvalget give et elselskab pålæg om nedbringelse af
en allerede opsamlet kapital, såfremt det viser sig, at selskabet foretager
en urimelig kapitalopsamling. Der kan gives pålæg om at nedbringe kapitalen
helt eller delvist. Som udgangspunkt vil der kun blive stillet krav om
nedbringelse af allerede opsamlet kapital i situationer, hvor
kapitalopsamlingen er åbenlyst urimelig. Hovedreglen vil være, at såfremt
Elprisudvalget skønner, at der har fundet urimelig kapitaldannelse sted, kan
udvalget undlade at give elselskabet tilladelse til yderligere
kapitalopsamling.
Til § 2
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen i § 9 c om selvstændige selskaber
kun finder anvendelse på aktiviteter, der iværksættes efter lovens
ikrafttræden. Dette sikrer, at aktiviteter, som elforsyningsvirksomheder
allerede i dag lovligt er involveret i, kan fortsætte uændret. Elprisudvalget
kan dog bestemme, at allerede eksisterende aktiviteter af særlig omfattende
karakter skal være omfattet af reglerne. Dette betyder, at såfremt
elforsyningsvirksomheder allerede driver sideordnede aktiviteter af
betydeligt omfang, skal der fremover oprettes selvstændige selskaber til at
varetage denne drift, således at der ikke opstår urimelig konkurrence.
Til § 3
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger er lov nr. 445 af 30. juni
1993 aldrig trådt i kraft, idet Europa-Kommissionen har anset visse af
bestemmelserne (§ 1, nr. 2-5 og § 2) for uforenelige med EF-Traktatens
bestemmelser. Disse bestemmelser foreslås nu ophævet.
Det foreslås, at miljø- og energiministeren bemyndiges til ved
bekendtgørelse at sætte de øvrige bestemmelser i lov nr. 445 i kraft.
Bestemmelserne ventes sat i kraft samtidig med det øvrige lovforslags
ikrafttræden.
Det drejer sig om bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, i lov nr. 445, som
primært angår kommuners adgang til at udføre elforsyningsvirksomhed og
Elprisudvalgets sammensætning. Disse bestemmelser er ikke berørt af
indsigelserne fra Kommissionen.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov
nr. 35 af 18. januar 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes nødvendige
udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration
og salg, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital samt de i
§ 9 b nævnte aktiviteter.«
2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Derudover kan der i elprisen med Elprisudvalgets
godkendelse indregnes overskud ved produktion, transmission, distribution
eller salg af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 9. Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes
nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger,
administration og salg, driftsmæssige afskrivninger samt forrentning af
fremmedkapital. Herudover kan der for de af § 3 omfattede
elforsyningsvirksomheder med det i § 10 nævnte elprisudvalgs tiltræden
indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af
indskudskapaital. For øvrige elforsyningsvirksomheder omfattet af loven er
regler fastsat efter stk. 2 vejledende.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter generelle regler for
beregning af driftsmæssige afskrivninger og for udvalgets tilslutning til, at
der i prisen indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af
indskudskapital, jf. stk. 1, 2. pkt. Miljø- og energiministeren fastsætter
endvidere efter samråd med Danske Elværkers Forening regler for
regnskabsføring og budgettering.
Stk. 3. For elforsyningsvirksomheder, som i kombineret produktion
leverer varme og elektricitet, skal omkostningerne fordeles på de pågældende
produkter efter rimelige, driftsøkonomiske principper.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for
elforsyningsvirksomheder, som alene leverer elektricitet ved spænding under
500 volt og ikke for ikke elværksejede vindkraftanlæg.
Stk. 5. Med miljø- og energiministerens forudgående godkendelse
kan der i prisen for elektricitet indregnes realiseret tab på investeringer i
sideordnede aktiviteter. Godkendelsen er betinget af, at den tabsgivende
aktivitet er ophørt senest den 1. oktober 1994. Opgørelsen af det
indregningsberettigede tab og dettes indregning i prisen for elektricitet
skal godkendes af Elprisudvalget, som tillige fastsætter betingelser herfor.
3. Efter § 9 a indsættes:
§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan tilbyde deres kunder
energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger.
Aktiviteterne må ikke påføre andre virksomheder urimelig konkurrence.
Stk. 2. Aktiviteter efter stk. 1, der udøves i konkurrence med
andre virksomheder, skal udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og
budgetter.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
aktiviteterne efter stk. 1, herunder om regnskabsmæssige krav.
§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan alene eller sammen med andre
udøve anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. Virksomheden
skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset
ansvar.
Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder må til finansielle engagementer i
de i stk. 1 nævnte selskaber ikke anvende midler, der skal medgå til dækning
af de i § 9, stk. 1, nævnte omkostninger.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om
elforsyningsvirksomhedernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte selskaber,
herunder om hvilke aktiviteter der kan udøves, om regnskabs- og
forretningsmæssige forhold samt om afholdelsen af de med tilsynet forbundne
udgifter. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kun aktiviteter af en
vis størrelse skal være omfattet af reglerne.
4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved
tilslutning og udvidelse« til: »herunder indregning af overskud
efter § 9, stk. 2, betingelser for de i § 9 b omhandlede aktiviteter samt
finansielle engagementer som nævnt i § 9 c, stk. 2.«
5. § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finder udvalget, at priser, betingelser eller
aktiviteter er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 9-9 c, giver
udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,
pålæg om ændring af priser, betingelser eller aktiviteter. Fører en
godkendelse til indregning af overskud efter § 9, stk. 2, til urimelig
kapitaldannelse, kan udvalget bestemme, at overskud helt eller delvist
anvendes til nedsættelse af elprisen.«
§ 10. Priser og andre betingelser - herunder afgifter ved
tilslutning og udvidelse - skal med angivelse af grundlaget for
prisfastsættelsen anmeldes til et af miljø- og energiministeren nedsat udvalg
(elprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget.
Stk. 2. De anmeldte priser og betingelser er offentligt
tilgængelige, medmindre elprisudvalget tiltræder, at de ikke offentliggøres.
Stk. 3. Priser og andre betingelser, der ikke er behørigt anmeldt,
er ugyldige.
Stk. 4. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 9, giver udvalget, såfremt
forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af
priser eller betingelser.
Stk. 5. Såfremt priser eller andre betingelser må antages at ville
medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan
udvalget, efter forhandling som nævnt i stk. 4, give pålæg om ændring af
priser eller betingelser.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder ikke for ikke
elværksejede vindkraftanlæg.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
for vedtægtsbestemmelser i forbrugerejede forsyningsvirksomheder.
§ 3
I lov nr. 445 af 30. juni 1993 affattes § 2, stk. 1, således:
»Miljø og energiministeren kan sætte § 1, nr. 1, 6 og 7 i kraft ved
bekendtgørelse.«.
§ 1, nr. 1 i lov nr. 445 af 30. juni 1993:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk 3. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og
deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 1 i elforsyningsloven var formuleret således før lov 445 af 30. juni
1993:
§ 1. Loven har til formål at sikre, at elforsyningen
tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige
indpasning i landets samlede energiforsyning.
Stk. 2. Ved elforsyning forstås i denne lov produktion,
transmission og distribution af elektricitet fra stationære anlæg samt ind-
og udførsel af elektricitet.
Stk. 3. Energiministeren ( nu: Miljø- og energiministeren )
kan bestemme, at visse former for elforsyning helt eller delvis ikke skal
være omfattet af loven.
§ 1 i elforsyningsloven er efterfølgende ændret således ved § 1, nr. 1
i lov nr. 95 af 9. februar 1994 om ændring af elforsyningsloven:
1. § 1, stk. 1 og 2 affattes således:
§ 1. Loven har til formål at sikre, at elforsyningen
tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige
indpasning i landets samlede energiforsyning. Tilrettelæggelsen skal ske i
overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.
Stk. 2. Loven tilsigter i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte
formål særligt at fremme en miljøvenlig energianvendelse, herunder ved
besparelser i elektricitetsforbruget, samproduktion af elektricitet og varme,
vedvarende energikilder og miljøvenlige brændsler'.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 1, nr. 6 og 7, i lov nr. 445 af 30. juni 1993:
6. § 11, stk. 1, affattes således:
»Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som
udnævnes af miljø- og energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal
være uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og
kommunale interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk,
regnskabsmæssig og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre
forbrugeres interesser. Af de øvrige 6 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling
fra Danske Elværkers Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske
Fjernvarmeværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening og 1 medlem efter fælles indstilling fra Københavns kommune og
Frederiksberg kommune.«
7. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 11. Elprisudvalget består af en formand og 9 andre medlemmer,
som udnævnes af miljø- og energiministeren. Formanden og 4 af medlemmerne
skal være uafhængige af elforsyningsinteresser og kommunale interesser og
skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig og teknisk
sagkundskab samt de større og mindre forbrugeres interesser. Af de øvrige 5
medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1
medlem udnævnes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1 medlem
efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg kommune.
Stk. 2. Udvalget er beslutningsdygtigt, når et lige stort antal af
de medlemmer, der repræsenterer elforsynings- og kommunale interesser og de
øvrige medlemmer, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme udslaggivende.
Stk. 3. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af
Konkurrencerådets sekretariat.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (INDREGNING AF TAB VED SIDEORDNEDE AKTIVITETER) Retsinformation · 18. januar 1995
- 1992 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) Retsinformation · 26. februar 1993
- 1992 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) Retsinformation · 7. december 1994
- 1991 LSF 235 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. OG LOV OM ELFORSYNING Retsinformation · 7. december 1994
- 1995 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.) Retsinformation · 21. december 1995
- 1992 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) NR L 238 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993