Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.)

1994/1 LSF 230Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov

nr. 35 af 18. januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes nødvendige

udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration

og salg, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital samt de i

§ 9 b nævnte aktiviteter.«

2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Derudover kan der i elprisen med Elprisudvalgets

godkendelse indregnes overskud ved produktion, transmission, distribution

eller salg af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

3. Efter § 9 a indsættes:

»§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan tilbyde deres kunder

energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger.

Aktiviteterne må ikke påføre andre virksomheder urimelig konkurrence.

Stk. 2. Aktiviteter efter stk. 1, der udøves i konkurrence med

andre virksomheder, skal udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og

budgetter.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

aktiviteterne efter stk. 1, herunder om regnskabsmæssige krav.

§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan alene eller sammen med andre

udøve anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. Virksomheden

skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset

ansvar.

Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder må til finansielle engagementer i

de i stk. 1 nævnte selskaber ikke anvende midler, der skal medgå til dækning

af de i § 9, stk. 1, nævnte omkostninger.

Læs alt

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om

elforsyningsvirksomhedernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte selskaber,

herunder om, hvilke aktiviteter der kan udøves, om regnskabs- og

forretningsmæssige forhold samt om afholdelsen af de med tilsynet forbundne

udgifter. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kun aktiviteter af en

vis størrelse skal være omfattet af reglerne.«

4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved

tilslutning og udvidelse« til: »herunder indregning af overskud

efter § 9, stk. 2, betingelser for de i § 9 b omhandlede aktiviteter samt

finansielle engagementer som nævnt i § 9 c, stk. 2.«

5. § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Finder udvalget, at priser, betingelser eller

aktiviteter er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 9-9 c, giver

udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,

pålæg om ændring af priser, betingelser eller aktiviteter. Fører en

godkendelse til indregning af overskud efter § 9, stk. 2, til urimelig

kapitaldannelse, kan udvalget bestemme, at overskud helt eller delvis

anvendes til nedsættelse af elprisen.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 3, om aktiviteter, der skal

udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber, finder kun anvendelse

på aktiviteter, der iværksættes efter lovens ikrafttræden. Elprisudvalget kan

dog bestemme, at allerede eksisterende aktiviteter af særlig omfattende

karakter skal være omfattet af reglerne.

§ 3

Stk. 1. I lov nr. 445 af 30. juni 1993 om ændring af lov om

elforsyning. (Elselskabers udvidede aktiviteter) affattes § 2, stk. 1,

således:

»Miljø- og energiministeren kan sætte § 1, nr. 1, 6 og 7, i kraft ved

bekendtgørelse.«

Stk. 2. I lov nr. 445 af 30. juni 1993 om ændring af lov om

elforsyning. (Elselskabers udvidede aktiviteter) ophæves § 1, nr. 2-5,

og § 2, stk. 2.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov

nr. 35 af 18. januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes nødvendige

udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration

og salg, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital samt de i

§ 9 b nævnte aktiviteter.«

2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Derudover kan der i elprisen med Elprisudvalgets

godkendelse indregnes overskud ved produktion, transmission, distribution

eller salg af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

3. Efter § 9 a indsættes:

§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan tilbyde deres kunder

energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger.

Aktiviteterne må ikke påføre andre virksomheder urimelig konkurrence.

Stk. 2. Aktiviteter efter stk. 1, der udøves i konkurrence med

andre virksomheder, skal udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og

budgetter.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

aktiviteterne efter stk. 1, herunder om regnskabsmæssige krav.

§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan alene eller sammen med andre

udøve anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. Virksomheden

skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset

ansvar.

Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder må til finansielle engagementer i

de i stk. 1 nævnte selskaber ikke anvende midler, der skal medgå til dækning

af de i § 9, stk. 1, nævnte omkostninger.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om

elforsyningsvirksomhedernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte selskaber,

herunder om hvilke aktiviteter der kan udøves, om regnskabs- og

forretningsmæssige forhold samt om afholdelsen af de med tilsynet forbundne

udgifter. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kun aktiviteter af en

vis størrelse skal være omfattet af reglerne.

4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved tilslutning

og udvidelse« til: »herunder indregning af overskud efter § 9, stk.

2, betingelser for de i § 9 b omhandlede aktiviteter samt finansielle

engagementer som nævnt i § 9 c, stk. 2.«

5. § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Finder udvalget, at priser, betingelser eller

aktiviteter er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 9-9 c, giver

udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,

pålæg om ændring af priser, betingelser eller aktiviteter. Fører en

godkendelse til indregning af overskud efter § 9, stk. 2, til urimelig

kapitaldannelse, kan udvalget bestemme, at overskud helt eller delvist

anvendes til nedsættelse af elprisen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 4, om aktiviteter, der skal

udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber, finder kun anvendelse

på aktiviteter, der iværksættes efter lovens ikrafttræden. Elprisudvalget kan

dog bestemme, at allerede eksisterende aktiviteter af særlig omfattende

karakter skal være omfattet af reglerne.

§ 3

I lov nr. 445 af 30. juni 1993 affattes § 2, stk. 1, således:

»Miljø- og energiministeren kan sætte § 1, nr. 1, 6 og 7, i kraft ved

bekendtgørelse.«.

Stk. 2. I lov nr. 445 af 30. juni 1993 ophæves § 1, nr. 1-5 og §

2, stk. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I 1993 vedtog Folketinget lov nr. 445 af 30. juni 1993 om ændring af lov

om elforsyning (Elselskabers udvidede aktiviteter).

Hovedelementet i lov nr. 445 var under nærmere angivne vilkår at give

danske elselskaber mulighed for at engagere sig i kommercielle aktiviteter.

Eventuelle realiserede tab på disse engagementer ville efterfølgende kunne

indregnes i elprisen. Det kommercielle engagement skulle finde sted med

baggrund i elselskabernes eksisterende kapitalgrundlag, og for så vidt angår

aktiviteter i udlandet inden for en samlet risiko- og garantiforpligtelse på

op til 1 mia. kr.

Loven er imidlertid aldrig trådt i kraft, idet Europa-Kommissionen anser

loven for uforenelig med EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte.

På baggrund af forhandlinger med Kommissionen er der opnået enighed om,

hvordan intentionerne i lov nr. 445 kan gennemføres i overensstemmelse med

traktatens bestemmelser.

Derfor fremsættes nu dette lovforslag til afløsning af lov nr. 445.

Lovforslagets hovedindhold er dels at give elselskaberne mulighed for at

optjene overskud, og dels at fastlægge rammerne for

elforsyningsvirksomhedernes engagement i andre aktiviteter end de

traditionelle elforsyningsopgaver (de såkaldte sideordnede aktiviteter).

Lovforslaget har primært form af tilføjelser og ændringer til

prisbestemmelserne.

Ifølge elforsyningslovens § 9, stk. 1, kan der i elprisen kun indregnes

nærmere angivne nødvendige omkostninger til drift, afskrivninger,

finansieringsomkostninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital.

Konkurrenceankenævnet har i en afgørelse i 1993 fastslået, at opregningen af

indregningsberettigede omkostningsarter i § 9 er udtømmende. Dette betyder

bl.a., at der ikke kan indregnes fortjeneste i elprisen, udover den i loven

nævnte forrentning af indskudskapital.

Elselskaberne har i dag mulighed for at anvende deres frie kapital til

investeringer i sideordnede aktiviteter, men elforsyningsloven giver ikke

mulighed for at indregne et eventuelt tab fra sådanne aktiviteter i elprisen,

ligesom der ikke er mulighed for at genoprette en tabt egenkapital. Ved fri

egenkapital forstås enten indskudskapital, ikke udbetalt udbytte af

indskudskapital eller overskud, som virksomheden måtte have etableret før

elforsyningslovens ikrafttræden den 1. januar 1977.

Det er ikke alle danske elforsyningsvirksomheder, som har en egenkapital

fra tiden før elforsyningslovens ikrafttræden i 1977.

Elforsyningsvirksomheder, som er aktieselskaber eller interessentskaber, har

adgang til at indregne en forretning af indskudskapitalen i elprisen, men der

er kun få af disse virksomheder, og forrentningens størrelse skal godkendes

af Elprisudvalget.

Hovedindholdet i dette lovforslag er derfor at give elselskaberne mulighed

for at kunne optjene overskud og opbygge en kapitalreserve ud over den

eksisterende egenkapital, der kan investeres som almindelig risikovillig

kapital i de sideordnede aktiviteter. Denne kapitalreserve skal opbygges ved,

at der i elprisen kan indregnes en rimelig fortjeneste, idet det forudsættes,

at fortjenesten tilvejebringes gennem en reduktion af elselskabets

omkostninger gennem rationaliseringsforanstaltninger og samarbejde med andre

elselskaber eller gennem andre lignende foranstaltninger.

Praksis i dag er, at hvis et elselskab gennemfører rationaliseringer eller

på anden måde nedbringer sine omkostninger, skal den derved indvundne

besparelse føres tilbage til elforbrugerne i form af lavere elpriser i de

kommende år. Lovforslaget giver mulighed for, at elselskabet helt eller

delvist kan beholde en rationaliseringsgevinst som fri egenkapital.

Lovforslaget vil give elselskaberne et øget incitament til at gennemføre

reationaliseringer eller indgå samarbejdsaftaler med andre elselskaber for

derigennem at nedbringe driftsomkostningerne. På den måde vil lovforslaget i

sidste ende også komme forbrugerne til gode, da elselskabet vil have en

større tilskyndelse til at gennemføre rationaliseringer, indgå

samarbejdsaftaler eller andre lignende foranstaltninger og derved opnå

rationaliseringsgevinster, hvoraf en del vil kunne komme forbrugerne til gode

i form af lavere elpriser.

Ændringen indebærer en tilpasning til forholdene i elforsyningerne i

Vesteuropa generelt.

Almindeligvis er der i andre vesteuropæiske lande mulighed for en vis

kapitalopsamling i elforsyningsselskaberne, især i produktionsleddet.

Elforsyningsvirksomhederne i disse lande har i betydeligt omfang investeret i

anden virksomhed, herunder investeringer i udlandsaktiviteter.

Et led i Europa-Kommissionens overvejelser om etableringen af et indre

marked for elektricitet er, at elsektoren skal drives på kommercielle vilkår,

men dog således at krydssubsidiering kan forebygges ved hjælp af

gennemsigtige regnskaber.

Lovens andet hovedelement er derfor at fastsætte rammerne for

elforsyningsvirksomhedernes engagement i kommercielle aktiviteter.

I henhold til den gældende elforsyningslovs § 1, stk. 2, forstås ved

elforsyning produktion, transmission og distribution af elektricitet fra

stationære anlæg samt ind- og udførsel af elektricitet. Der er ikke i denne

bestemmelse noget til hinder for, at elselskaber driver anden virksomhed.

Det er væsentligt, at der opstilles klare regler for

elforsyningsvirksomheders eventuelle øvrige kommercielle aktiviteter, således

at den kommercielle virksomhed klart er adskilt fra den almindelige

elforsyningsvirksomhed med henblik på at sikre, at elforsyningsvirksomheden

ikke påfører andre selskaber urimelig konkurrence.

Hvis elselskaberne vælger at investere i kommercielle aktiviteter, skal

det sikres, at dette engagement foregår på vilkår, som ikke påfører øvrige

virksomheder urimelig konkurrence. Bestemmelsen i § 9 c sikrer, at

elselskabernes engagement skal foregå i særlige selskaber med selvstændige

budgetter, således at der skabes klarhed og gennemsigtighed omkring de

pågældende aktiviteter.

Investeringerne i de særlige selskaber forudsættes at foregå ud fra

markedsøkonomiske principper, således at der ikke derved påføres andre

virksomheder urimelig konkurrence.

Udvidelsen af elselskabernes aktivitetsområde har til formål at give den

danske elsektor adgang til et direkte økonomisk engagement i aktiviteter på

de områder, hvor elselskaberne på et kommercielt grundlag kan bringe deres

særlige viden og energiteknologi i anvendelse, og derved medvirke til at

fremme elforsyningslovens formål om tilrettelæggelse af elforsyningen i

overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.

Lovforslaget vil give elselskaberne mulighed for at udnytte deres særlige

viden om blandt andet kraftvarmeanlæg, røgrensningsanlæg og vindkraftanlæg og

derigennem bidrage til at forbedre miljøet. Ikke mindst i en række

østeuropæiske lande vil en øget udnyttelse af mere avanceret energiteknologi

og know-how kunne bidrage til at reducere de miljømæssige problemer. Set i

lyset af miljøproblemernes grænseoverskridende karakter vil dette også være

til gavn for miljøet herhjemme.

Lovforslaget giver desuden i § 9 b de enkelte elforsyningsvirksomheder

adgang til dels at udøve aktiviteter på energirådgivningsområdet, og dels at

tilbyde elforsyningerne finansiering - såkaldt trediepartsfinansiering - af

elbesparende investeringer. Formålet hermed er at give

elforsyningsvirksomhederne klar lovmæssig adgang til at udøve

energirådgivningsvirksomhed samt anvende trediepartsfinansiering som

virkemidler i bestræbelserne på at fremme gennemførelsen af elbesparelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser for staten.

Administrativt vurderes godkendelsen af overskud efter § 9, stk. 2, samt det

øgede tilsyn med elselskabernes aktiviteter efter § 9 c at kunne medføre et

behov i størrelsesorden 3 årsværk, svarende til 1,2 mio. kr. årligt,

afhængigt af omfanget af disse aktiviteter. Denne administration vil i alt

overvejende grad ligge i Elprisudvalgets Sekretariat under Konkurrencerådet.

Det vurderes, at administrationen i Miljø- og Energiministeriet kan afholdes

inden for de eksisterende rammer. I henhold til lovforslagets § 9 c, stk. 3,

kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om de med tilsynet forbundne

udgifter. Ministeren vil således kunne træffe bestemmelse om, at det selskab,

som investerer i aktiviteter efter § 9 c, afholder de med tilsynet forbundne

udgifter.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ikke nogen umiddelbare miljømæssige konsekvenser.

På længere sigt vil lovforslaget have en positiv effekt på miljøet, da en

væsentlig del af de aktiviteter, der kan forventes iværksat efter

lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre energibesparelser eller bedre

energieffektivitet. Dette gælder såvel energirådgivningen og

trediepartsfinansieringen som elselskabernes adgang til engagement i

sideordnede aktiviteter, såsom udnyttelse af overskudsvarme m.m.

En del af den positive miljøpåvirkning vil forekomme i udlandet i

forbindelse med de aktiviteter, der måtte blive iværksat her. Det kan således

forventes, at elselskabernes adgang til at engagere sig i sideordnede

aktiviteter vil medføre engagementer i kraftvarmeproduktion o.lign. i

udlandet, hvilket vil medvirke til en positiv miljømæssig effekt i de berørte

lande.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke på kort sigt at få væsentlige

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Såfremt lovforslaget på længere sigt vil

medføre øgede aktiviteter især i udlandet vedr. systemeksport o.lign. af

elselskabernes særlige ekspertise, kan det dog forventes, at lovforslaget vil

have en svag positiv erhvervsøkonomisk effekt.

Forholdet til EU-retten

Forslaget rejser spørgsmål i forhold til Traktatens statsstøtteregler.

Forslaget er derfor før fremsættelsen notificeret for Kommissionen, jf.

Traktatens art. 93, stk. 3. Kommissionen har den 5. april 1995 godkendt, at

der ikke er tale om statsstøtte efter art. 92, stk. 1.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen fastslår, at der i elprisen kan medregnes udgifter til de i §

9 b omhandlede aktiviteter, energirådgivning og trediepartsfinansiering,

udover de omkostninger, der i forvejen kan indregnes i elprisen.

Ved lov nr. 95 af 9. februar 1994 om ændring af elforsyningsloven

(integreret ressource planlægning) forudsættes, at elselskaberne udfører

energirådgivning og trediepartsfinansiering. Disse opgaver må derfor ses som

et centralt element i elselskabernes opgaver, hvorfor lovforslaget giver

elselskaberne mulighed for at udføre disse aktiviteter med virkning for

elprisen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Bestemmelsen giver elselskaberne mulighed for at indregne et vist overskud

i elprisen. Bestemmelsen giver desuden miljø- og energiministeren mulighed

for at fastsætte nærmere regler for indregning af overskud.

Elselskabernes mulighed for opsamling af overskud vil være begrænset til,

at der i elprisen kan indregnes en rimelig fortjeneste.

Som udgangspunkt vil adgangen til at indregne en rimelig fortjeneste ikke

kunne medføre forhøjede elpriser, idet det forudsættes, at fortjenesten

tilvejebringes gennem en reduktion af elselskabets omkostninger ved

rationaliseringsforanstaltninger, samarbejde med andre elselskaber eller ved

lignende foranstaltninger.

Udover rationaliseringsgevinster vil overskuddet blive fastlagt ud fra,

hvad selskaberne ville have kunnet indtjene på et tilsvarende marked, og

under hensyntagen til selskabernes risikoforhold. Dette sikrer, at den

ulighed i muligheden for kapitalopsamling, der måtte opstå som følge af, at

nogle selskaber allerede har gennemført betydelige rationaliseringer i

forhold til andre selskaber, kan undgås.

Bestemmelsen er en undtagelse fra det almindelige princip i

elforsyningsloven om omkostningsbestemte elpriser, idet overskud i forhold

til budgettet normalt skal tilbageføres til forbrugerne, ligesom

rationaliseringer og tilsvarende foranstaltninger i dag skal komme

forbrugerne til gode i form af lavere elpriser. Lovforslaget vil som

hovedregel ikke kunne medføre forhøjede priser, men alene at en

rationaliseringsgevinst ikke eller kun delvist føres tilbage til forbrugerne.

I første omgang vil det være Elprisudvalget, der fastlægger den

administrative praksis for bestemmelsens anvendelse. Elprisudvalget har i

forvejen en betydelig ekspertise på området og har derfor forudsætningerne

for at administrere denne bestemmelse.

Elprisudvalget har tilsvarende på andre områder dannet administrativ

praksis ved anvendelsen af reglerne i elforsyningsloven. Således har udvalget

hidtil dannet praksis vedr. forrentning af elselskabers egenkapital, samt om

prisudligning over årene i det tilfælde, hvor et elselskab har opnået enten

overskud eller underskud i et regnskabsår.

Det vil således være i overensstemmelse med den hidtidige praksis at lade

Elprisudvalget fastlægge administrationen af denne bestemmelse. Det

forudsættes, at Elprisudvalget ved administrationen vil fastlægge et loft for

overskudsopsamlingen, således at muligheden for opsamling af overskud ikke

kan overstige en rimelig fortjeneste.

Det forudsættes desuden, at muligheden for at beholde et eventuelt

overskud vil blive sat i forhold til elforsyningsvirksomhedens størrelse og

omsætning. Hensigten med bestemmelsen er således ikke at opbygge frie

kapitaler i selskaber, der udelukkende aftager elektricitet fra en

distributionsvirksomhed med henblik på videresalg til en mindre gruppe af

forbrugere (transformerforeninger o.lign).

Bestemmelsen giver dog miljø- og energiministeren mulighed for på et

senere tidspunkt at fastsætte nærmere regler om administrationen af

bestemmelsen. Dette giver ministeren mulighed for at ændre en administrativ

praksis, der eventuelt måtte vise sig at være uhensigtsmæssig eller, såfremt

det viser sig påkrævet, at fastsætte regler om et bestemt maksimum for

kapitalopsamlingen. Denne bemyndigelse vil dog ikke finde anvendelse i første

omgang.

De oplysninger, som skal indleveres til Elprisudvalget ved

administrationen af denne praksis, jf. elforsyningslovens § 10, stk. 1, vil

skulle behandles fortroligt i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte

elselskabets interesser. Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 10,

stk. 2, om elprisudvalgets mulighed for at undtage oplysninger fra

offentligheden vil derfor finde tilsvarende anvendelse på oplysninger, som

indleveres efter dette lovforslag.

Til nr. 3

§ 9 b

Bestemmelsen giver elforsyningsvirksomhederne adgang til under nærmere

angivne betingelser at tilbyde deres kunder energirådgivning og finansiering

af elbesparende foranstaltninger (tredjepartsfinansiering).

Elforsyningsvirksomheder spiller en vigtig rolle mht. at effektivisere

elforbruget i såvel private husholdninger som i erhvervsvirksomheder. Set fra

et samfundsøkonomisk synspunkt er denne rådgivning og vejledning af stor

betydning, og den finder som oftest sted på vilkår, som selskabsøkonomisk set

ikke ville være rentable.

Undersøgelser viser, at der endnu findes store potentialer for

energibesparelser, især i erhvervslivet, men at det ofte næppe vil være

rentabelt for virksomheden selv at identificere disse besparelser. På denne

baggrund er det af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, at

elforsyningsvirksomhederne udfører en seriøs energirådgivning, der også på

længere sigt kan være med til at bane vejen for en mere kommerciel

energirådgivning på de områder, hvor bl.a. elforsyningsvirksomhederne er med

til at afdække betydelige potentialer.

Begrebet energirådgivning omfatter et bredt felt af aktiviteter til at

fremme elbesparelser hos forbrugerne, bl.a.: informationskampagner,

udbredelse af brochurer om elbesparelser o.l., kampagner for lavenergipærer,

rådgivning af private og erhvervsmæssige forbrugere.

En række af disse aktiviteter udøves i praksis kun af

elforsyningsvirksomheder. Derimod udøves teknisk energirådgivning af

erhvervsmæssige kunder, herunder gennemførelse af elbesparende

foranstaltninger, i konkurrence med andre virksomheder.

Elforsyningsvirksomhedernes adgang til at tilbyde energirådgivning og

trediepartsfinansiering må ikke medføre urimelig konkurrence for andre

virksomheder. Aktiviteter, som udøves i et konkurrencemarked, skal således i

princippet hvile i sig selv økonomisk gennem brugerbetaling.

For energirådgivningens vedkommende betyder dette, at

elforsyningsvirksomhederne kan tilbyde deres kunder energirådgivning i form

af generel, opsøgende rådgivning, der har til formål at rådgive kunden om

effektiv energianvendelse og identificere mulighederne for energibesparelser.

Dette vil indebære, at der kan tilbydes gratis rådgivning til det punkt, hvor

der foretages konkret projektering af energibesparende projekter m.m.

Den trediepartsfinansiering, som elforsyningsvirksomheder vil kunne

tilbyde deres kunder, vil være en finansiering på lige vilkår med øvrige

finansieringsinstitutter og vil derfor ikke medføre ulige konkurrenceforhold.

Det primære forhold ved trediepartsfinansiering er, at der derved gives

forbrugerne mulighed for at få finansieret en udskiftning til mere

energieffektivt udstyr, hvor anskaffelsesudgiften finansieres over

elregningen, der holdes på et uændret niveau, skønt elforbruget som følge af

anskaffelsen af det energieffektive udstyr vil være faldende.

Det vil være op til den enkelte elforsyningsvirksomhed, i hvilket omfang

man vil yde trediepartsfinansiering. Da der er tale om en lånevirksomhed, må

det være et krav, at elforsyningsvirksomheden tilrettelægger de nærmere

vilkår for finansieringen, herunder fastsættelse af renter og vurdering af

kreditværdighed, på en sådan måde, at finansieringsordningen ikke indebærer

en urimelig risiko for tab. Ligeledes må virksomheden ikke påføre anden

finansieringsvirksomhed urimelig konkurrence.

Såvel energirådgivning som trediepartsfinansiering skal udøves på grundlag

af selvstændige regnskaber og budgetter, og der kan fastsættes nærmere regler

om de regnskabsmæssige forhold vedrørende aktiviteterne. Kravet om

selvstændige regnskaber sikrer gennemsigtighed for de pågældende aktiviteter,

således at urimelig konkurrence kan undgås.

For energirådgivningens vedkommende gælder kravet om særlige regnskaber

dog kun i det omfang, hvori rådgivningen udøves i direkte konkurrence med

andre virksomheder.

I henhold til stk. 3 kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere

regler om aktiviteterne, herunder om regnskabsmæssige krav. Især

trediepartsfinansiering er en ny aktivitet, og elselskaberne vil i første

omgang have behov for at sammensætte individuelle ordninger og tilbud i

overensstemmelse med de angivne overordnede rammer.

Det er således ikke tanken, at bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes

fuldt ud i første omfang, men bestemmelsen giver mulighed for gradvis at

fastsætte konkrete regler i lyset af behovet og de indhøstede erfaringer.

§ 9 c

Elforsyningsvirksomheder kan udøve sideordnede aktiviteter på kommercielle

vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Kun midler, der ikke medgår til dækning af nødvendige omkostninger efter §

9, stk. 1, kan anvendes til investeringer i kommercielle aktiviteter. Det

betyder i praksis, at engagementer i særlige selskaber er begrænset til

beløb, svarende til en eventuel fri egenkapital eller en kapital, der er

opsamlet i overensstemmelse med bestemmelsen i § 9, stk. 2.

Elselskabernes engagement kan enten ske i samarbejde med andre

virksomheder eller på egen hånd. Engagementet kan foregå i form af

kapitalindskud, lån eller garantistillelse.

Tilførsel af kapital til selskabet kræver anmeldelse til Elprisudvalget,

jf. § 10, stk. 1. Elprisudvalget skal i den forbindelse påse, at der er tale

om indskud med henblik på kommercielle investeringer i elforsyningsrelaterede

aktiviteter.

Det forudsættes, at der er tale om kommerciel investering efter rationelle

økonomiske overvejelser i overensstemmelse med det markedsøkonomiske

investorprincip, dvs. således at investeringen kan ventes at give en normal

forrentning ud fra almindelige markedsøkonomiske principper. Dette gælder

såvel elforsyningsvirksomhedens investering i forbindelse med indtræden i

selskabet som eventuelle yderligere indskud i samme selskab på et senere

tidspunkt.

En eventuel yderligere økonomisk forpligtigelse må ikke have karakter af

driftsstøtte til en urentabel virksomhed. Dette indebærer, at sådanne

urentable virksomheder i givet fald må afvikles, hvis yderligere

kapitaltilførsler ville være i strid med det markedsøkonomiske

investorprincip.

Der vil blive fastsat nærmere regler om elforsyningsvirksomhedernes

deltagelse i selskaberne. Således vil det blive nærmere afgrænset, hvilke

aktiviteter der kan karakteriseres som elforsyningsrelaterede, samt under

hvilke former elforsyningsvirksomhederne kan deltage i sådanne aktiviteter.

Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om de særlige selskabers

regnskabsforhold og forretningsmæssige forhold samt om, at

elforsyningsvirksomheder, der ønsker at engagere sig i sådanne særlige

selskaber, skal afholde de udgifter, der er forbundet med tilsynet heraf.

Kravet om særlige selskaber vil kun finde anvendelse for aktiviteter, der

påbegyndes efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Elprisudvalget kan dog træffe bestemmelse om, at en eksisterende aktivitet af

særlig omfattende karakter skal være omfattet af reglerne i § 9 c.

Ministeren kan desuden fastsætte regler om, at kravet om udskillelse i

selvstændige selskaber kun skal omfatte aktiviteter af en vis økonomisk

størrelse. Det forudsættes således, at der i første omgang kun vil blive

stillet krav om selvstændige selskaber for aktiviteter med en årlig

omsætning, der overstiger en halv million kr.

Til nr. 4

Bestemmelsen er indholdsmæssigt uændret fra lov nr. 445, idet der kun er

foretaget konsekvensrettelser. Bestemmelsen præciserer, at indregning af

overskud efter § 9, stk. 2, betingelser for aktiviteter efter § 9 b samt

finansielle engagementer som omfattet af § 9 c, stk. 2, skal anmeldes til

Elprisudvalget. Det foreslås, at »herunder afgifter ved tilslutning og

udvidelse« udgår, idet disse præciseringer må anses for overflødige.

Elprisudvalget kan foreskrive særlige anmeldelsesregler.

Til nr. 5

Det vil være Elprisudvalget, der påser, at elforsyningsvirksomhedernes

engagement i aktiviteterne efter § 9 b og i de særlige selskaber efter § 9 c

er i overensstemmelse med lovens intentioner, og at engagementet holder sig

inden for de fastsatte rammer. I modsat fald vil Elprisudvalget kunne give en

elforsyningsvirksomhed pålæg om at afvikle sit engagement eller at bringe

forholdene i overenstemmelse med reglerne herfor.

Tilsvarende kan Elprisudvalget give et elselskab pålæg om nedbringelse af

en allerede opsamlet kapital, såfremt det viser sig, at selskabet foretager

en urimelig kapitalopsamling. Der kan gives pålæg om at nedbringe kapitalen

helt eller delvist. Som udgangspunkt vil der kun blive stillet krav om

nedbringelse af allerede opsamlet kapital i situationer, hvor

kapitalopsamlingen er åbenlyst urimelig. Hovedreglen vil være, at såfremt

Elprisudvalget skønner, at der har fundet urimelig kapitaldannelse sted, kan

udvalget undlade at give elselskabet tilladelse til yderligere

kapitalopsamling.

Til § 2

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen i § 9 c om selvstændige selskaber

kun finder anvendelse på aktiviteter, der iværksættes efter lovens

ikrafttræden. Dette sikrer, at aktiviteter, som elforsyningsvirksomheder

allerede i dag lovligt er involveret i, kan fortsætte uændret. Elprisudvalget

kan dog bestemme, at allerede eksisterende aktiviteter af særlig omfattende

karakter skal være omfattet af reglerne. Dette betyder, at såfremt

elforsyningsvirksomheder allerede driver sideordnede aktiviteter af

betydeligt omfang, skal der fremover oprettes selvstændige selskaber til at

varetage denne drift, således at der ikke opstår urimelig konkurrence.

Til § 3

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger er lov nr. 445 af 30. juni

1993 aldrig trådt i kraft, idet Europa-Kommissionen har anset visse af

bestemmelserne (§ 1, nr. 2-5 og § 2) for uforenelige med EF-Traktatens

bestemmelser. Disse bestemmelser foreslås nu ophævet.

Det foreslås, at miljø- og energiministeren bemyndiges til ved

bekendtgørelse at sætte de øvrige bestemmelser i lov nr. 445 i kraft.

Bestemmelserne ventes sat i kraft samtidig med det øvrige lovforslags

ikrafttræden.

Det drejer sig om bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, i lov nr. 445, som

primært angår kommuners adgang til at udføre elforsyningsvirksomhed og

Elprisudvalgets sammensætning. Disse bestemmelser er ikke berørt af

indsigelserne fra Kommissionen.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov

nr. 35 af 18. januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes nødvendige

udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration

og salg, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital samt de i

§ 9 b nævnte aktiviteter.«

2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Derudover kan der i elprisen med Elprisudvalgets

godkendelse indregnes overskud ved produktion, transmission, distribution

eller salg af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 9. Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes

nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger,

administration og salg, driftsmæssige afskrivninger samt forrentning af

fremmedkapital. Herudover kan der for de af § 3 omfattede

elforsyningsvirksomheder med det i § 10 nævnte elprisudvalgs tiltræden

indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af

indskudskapaital. For øvrige elforsyningsvirksomheder omfattet af loven er

regler fastsat efter stk. 2 vejledende.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter generelle regler for

beregning af driftsmæssige afskrivninger og for udvalgets tilslutning til, at

der i prisen indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af

indskudskapital, jf. stk. 1, 2. pkt. Miljø- og energiministeren fastsætter

endvidere efter samråd med Danske Elværkers Forening regler for

regnskabsføring og budgettering.

Stk. 3. For elforsyningsvirksomheder, som i kombineret produktion

leverer varme og elektricitet, skal omkostningerne fordeles på de pågældende

produkter efter rimelige, driftsøkonomiske principper.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for

elforsyningsvirksomheder, som alene leverer elektricitet ved spænding under

500 volt og ikke for ikke elværksejede vindkraftanlæg.

Stk. 5. Med miljø- og energiministerens forudgående godkendelse

kan der i prisen for elektricitet indregnes realiseret tab på investeringer i

sideordnede aktiviteter. Godkendelsen er betinget af, at den tabsgivende

aktivitet er ophørt senest den 1. oktober 1994. Opgørelsen af det

indregningsberettigede tab og dettes indregning i prisen for elektricitet

skal godkendes af Elprisudvalget, som tillige fastsætter betingelser herfor.

3. Efter § 9 a indsættes:

§ 9 b. Elforsyningsvirksomheder kan tilbyde deres kunder

energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger.

Aktiviteterne må ikke påføre andre virksomheder urimelig konkurrence.

Stk. 2. Aktiviteter efter stk. 1, der udøves i konkurrence med

andre virksomheder, skal udøves på grundlag af selvstændige regnskaber og

budgetter.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

aktiviteterne efter stk. 1, herunder om regnskabsmæssige krav.

§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan alene eller sammen med andre

udøve anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. Virksomheden

skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset

ansvar.

Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder må til finansielle engagementer i

de i stk. 1 nævnte selskaber ikke anvende midler, der skal medgå til dækning

af de i § 9, stk. 1, nævnte omkostninger.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om

elforsyningsvirksomhedernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte selskaber,

herunder om hvilke aktiviteter der kan udøves, om regnskabs- og

forretningsmæssige forhold samt om afholdelsen af de med tilsynet forbundne

udgifter. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kun aktiviteter af en

vis størrelse skal være omfattet af reglerne.

4. I § 10, stk. 1, ændres »herunder afgifter ved

tilslutning og udvidelse« til: »herunder indregning af overskud

efter § 9, stk. 2, betingelser for de i § 9 b omhandlede aktiviteter samt

finansielle engagementer som nævnt i § 9 c, stk. 2.«

5. § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Finder udvalget, at priser, betingelser eller

aktiviteter er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 9-9 c, giver

udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,

pålæg om ændring af priser, betingelser eller aktiviteter. Fører en

godkendelse til indregning af overskud efter § 9, stk. 2, til urimelig

kapitaldannelse, kan udvalget bestemme, at overskud helt eller delvist

anvendes til nedsættelse af elprisen.«

§ 10. Priser og andre betingelser - herunder afgifter ved

tilslutning og udvidelse - skal med angivelse af grundlaget for

prisfastsættelsen anmeldes til et af miljø- og energiministeren nedsat udvalg

(elprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget.

Stk. 2. De anmeldte priser og betingelser er offentligt

tilgængelige, medmindre elprisudvalget tiltræder, at de ikke offentliggøres.

Stk. 3. Priser og andre betingelser, der ikke er behørigt anmeldt,

er ugyldige.

Stk. 4. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er

urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 9, giver udvalget, såfremt

forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af

priser eller betingelser.

Stk. 5. Såfremt priser eller andre betingelser må antages at ville

medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan

udvalget, efter forhandling som nævnt i stk. 4, give pålæg om ændring af

priser eller betingelser.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder ikke for ikke

elværksejede vindkraftanlæg.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse

for vedtægtsbestemmelser i forbrugerejede forsyningsvirksomheder.

§ 3

I lov nr. 445 af 30. juni 1993 affattes § 2, stk. 1, således:

»Miljø og energiministeren kan sætte § 1, nr. 1, 6 og 7 i kraft ved

bekendtgørelse.«.

§ 1, nr. 1 i lov nr. 445 af 30. juni 1993:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk 3. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og

deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 1 i elforsyningsloven var formuleret således før lov 445 af 30. juni

1993:

§ 1. Loven har til formål at sikre, at elforsyningen

tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige

indpasning i landets samlede energiforsyning.

Stk. 2. Ved elforsyning forstås i denne lov produktion,

transmission og distribution af elektricitet fra stationære anlæg samt ind-

og udførsel af elektricitet.

Stk. 3. Energiministeren ( nu: Miljø- og energiministeren )

kan bestemme, at visse former for elforsyning helt eller delvis ikke skal

være omfattet af loven.

§ 1 i elforsyningsloven er efterfølgende ændret således ved § 1, nr. 1

i lov nr. 95 af 9. februar 1994 om ændring af elforsyningsloven:

1. § 1, stk. 1 og 2 affattes således:

§ 1. Loven har til formål at sikre, at elforsyningen

tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige

indpasning i landets samlede energiforsyning. Tilrettelæggelsen skal ske i

overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.

Stk. 2. Loven tilsigter i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte

formål særligt at fremme en miljøvenlig energianvendelse, herunder ved

besparelser i elektricitetsforbruget, samproduktion af elektricitet og varme,

vedvarende energikilder og miljøvenlige brændsler'.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 1, nr. 6 og 7, i lov nr. 445 af 30. juni 1993:

6. § 11, stk. 1, affattes således:

»Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som

udnævnes af miljø- og energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal

være uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og

kommunale interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk,

regnskabsmæssig og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre

forbrugeres interesser. Af de øvrige 6 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling

fra Danske Elværkers Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske

Fjernvarmeværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes

Landsforening og 1 medlem efter fælles indstilling fra Københavns kommune og

Frederiksberg kommune.«

7. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 11. Elprisudvalget består af en formand og 9 andre medlemmer,

som udnævnes af miljø- og energiministeren. Formanden og 4 af medlemmerne

skal være uafhængige af elforsyningsinteresser og kommunale interesser og

skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig og teknisk

sagkundskab samt de større og mindre forbrugeres interesser. Af de øvrige 5

medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1

medlem udnævnes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1 medlem

efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

Stk. 2. Udvalget er beslutningsdygtigt, når et lige stort antal af

de medlemmer, der repræsenterer elforsynings- og kommunale interesser og de

øvrige medlemmer, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme udslaggivende.

Stk. 3. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af

Konkurrencerådets sekretariat.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter