1994 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSVIRKSOMHEDER (ENERGIEFFEKTIVISERINGER M.V.) NR L 207 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
haft samråd med skatteministeren, der tillige med miljø- og
energiministeren skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Bryggeriforeningen,
Cardo Door Production A/S,
Cheminova,
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,
Dansk Industri,
Dansk Erhvervsgartnerforening,
Danske Elværkers Forening,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Danske Kulimportørers Association,
Det Danske Stålvalseværk A/S,
Faxe Kalk,
Grenaa Erhvervsråd,
Jysk Vindkraft A/S,
Kemira Danmark A/S,
Landbrugsraadet,
Næstved Jernstøberi A/S,
Oliebranchens Fællesrepræsentation,
Randersklubben,
SunChemical, Kemisk Værk Køge A/S, Køge,
Tarm Stole & Møbelfabrik A/S og
Vindmølleindustrien,
ligesom udvalget har fået kopi af henvendelser til Skatteudvalget
vedrørende lovpakken om de grønne afgifter, skatteministerens kommentarer
hertil samt kopi af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar
herpå i forbindelse med Skatteudvalgets behandling af lovpakken vedrørende de
Læs alt
grønne afgifter.
Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst, at virksomheder
efter lov om tilskud til energibesparelser i erhvervslivet kan få tilskud til
vindmøller eller andre former for vedvarende energi, der er relateret til
virksomhedens anvendelse af energi.
Energistyrelsen vil gøre opmærksom på muligheden for at få tilskud til
vedvarende energianlæg i det informations- og vejledningsmateriale, der
udarbejdes i tilknytning til loven om energibesparende foranstaltninger i
erhvervslivet.
Regeringen vil i forbindelse med revision af energiplanen i efteråret
komme med en række nye initiativer, der væsentligt kan fremme udbredelsen af
vedvarende energi.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for erhverv til
vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et fremskridt i
indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og svovl. Men
SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit oprindelige
oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå målsætningen
om en 20 pct. reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.
SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken,
forhandlinger som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative
Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.
Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar
for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at
fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de
enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at hele lovpakken om de såkaldte
grønne afgifter indstilles til forkastelse.
For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i
forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen
i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for
produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine
varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede
forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk
planøkonomi.
Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine
produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på
at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket
efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med
sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer,
rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger samt tilskud efter et
statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte
virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold
til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.
De mange ændringsforslag til lovpakken vil i visse tilfælde være udtryk
for imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der
overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.
Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få
overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet
tage stilling til.
På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige
og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og
brancher.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) er modstander af hele regeringens miljøpakke med nye store skatter,
som pålægges den danske befolkning og - endnu værre - pålægges vores
livsnødvendige produktion. Hele den filosofi, som regeringen har lagt til
grund for sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der
bliver, som så ofte tidligere, tale om ensidige danske initiativer, hvorved
danske virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for
beskæftigelsen og for samfundsøkonomien.
Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med
deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge
virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd
til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om
betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at
præstere »miljørigtig« adfærd. Den klapjagt, som de tusinder af nye
miljøkommissærer vil indlede på virksomhederne under dække af energisyn, vil
betyde en brændemærkning af mange virksomheder. Miljøfanatikere vil misbruge
disse love til at hetze mod virksomheder helt uden saglig grund. Vi har set
det med andre miljølove og vil givet opleve det igen med nærværende nye love.
Danske virksomheder er ikke energisvin. De har så rigeligt at gøre med at
holde udgifterne til alle omkostningsparametre nede, at de selvfølgelig ikke
sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for længst fået frasorteret
de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd. Energi er jo ikke gratis!
Mange af de danske virksomheder lever i en balanceøkonomi, hvor selv små
ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af markedsandele, tab af
omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af velfærd for hele samfundet.
Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt
udbytte, men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør,
at forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk
leverandør. Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der
miljømæssigt halter langt bag efter danske virksomheder. Når danske
forbrugere på grund af prisen tvinges til at vælge udenlandske varer,
resulterer det i en forværring af det globale miljø. Resultatet er eksport af
arbejdspladser og velfærd og nye bølger af virksomhedslukninger.
Regeringens forslag om at give virksomhederne en del af provenuet tilbage
i form af tilskud medfører yderligere statslig styring og kontrol af danske
virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som Fremskridtspartiet
vender sig imod. Det var langt bedre, om regeringen havde fremlagt en pakke
med lempelser i skatter, afgifter, reguleringer, bureaukratiet osv. som et
tilbud til erhvervslivet, mod at erhvervslivet indgik aftaler om reduktioner
i ressourceforbruget. Det vil være en løsning med fremtidsperspektiv, nye
arbejdspladser og stigende velfærd.
Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig
overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil
give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som
overvejer at investere i Danmark. Hvorfor skulle de dog gøre det, når den
danske regering og dens socialistiske flertal i Folketinget kun ønsker at
malke virksomhederne via grønne skatter? Danmark vil miste international
styrke som investeringsland.
Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra
danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for
alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil
miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye
runder af afskedigelser. Alt dette blot fordi en række politikere og
embedsmænd har fået den forfejlede ide, at vi skal indføre voldsomme
energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, så er det ikke nemt at
rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil tale om ændrede
forudsætninger og internationale påvirkninger, om et nødvendigt onde osv. De
vil end ikke tage ansvaret for deres frygtindgydende politik. De vil søge at
bortforklare selv dokumenterede virksomhedslukninger med påstand om dårlig
ledelse osv.
Den grønne afgiftspakke vil brede sig som en dødelig ebola-virus i dansk
erhvervsliv. Fremskridtspartiet håber meget, at vælgerne vil
»belønne« partierne bag vedtagelsen af de grønne afgifter.
Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort,
således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få
nærværende lovforslag ophævet igen.
Fremskridtspartiet skal henvise til partiets betænkningsbidrag på de
øvrige lovforslag i regeringens miljøpakke og de saglige argumenter, partiet
fremfører imod de nye miljøskatter.
Fremskridtspartiets håb er nu, at EU-Kommissionen vil modsætte sig disse
forslag i miljøpakken, og at den danske regering vil lide et kæmpe nederlag i
form af en nægtelse af notifikation i Europa-Kommissionen. Sker det ikke,
håber Fremskridtspartiet, at tusinder af danske virksomheder vil anlægge sag
ved EF-Domstolen for at få lovene omstødt.
Sidst men ikke mindst håber Fremskridtspartiet, at den danske befolkning
vil rejse sig i protest mod de nye grønne skatter. Der går nok lige et års
tid, før det sker. Danskerne skal som regel først se konsekvenserne i deres
egen tegnebog, før de rejser sig fra stolen. Men når det sker, vil
Fremskridtspartiet håbe, at det sker med styrke.
Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge
Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud
Enggaard (V) Birgit Thye-Petersen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF)
Pernille Sams (KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 209 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER OG LOV OM FREMSKYNDET TILBAGEBETALING AF VISSE AFGIFTER (ÆNDRING AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING) NR L 209 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1995
- 1996 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF AFFALD OG RÅSTOFFER NR L 106 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter Retsinformation · 9. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter Retsinformation · 21. oktober 2003
- Fredericia Forsyning ctr. Elprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Retsinformation · 11. januar 2000