Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSVIRKSOMHEDER (ENERGIEFFEKTIVISERINGER M.V.) NR L 207 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 207Betænkning over lovforslagFolketinget6. juli 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

haft samråd med skatteministeren, der tillige med miljø- og

energiministeren skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Bryggeriforeningen,

Cardo Door Production A/S,

Cheminova,

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,

Dansk Industri,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Danske Elværkers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Danske Kulimportørers Association,

Det Danske Stålvalseværk A/S,

Faxe Kalk,

Grenaa Erhvervsråd,

Jysk Vindkraft A/S,

Kemira Danmark A/S,

Landbrugsraadet,

Næstved Jernstøberi A/S,

Oliebranchens Fællesrepræsentation,

Randersklubben,

SunChemical, Kemisk Værk Køge A/S, Køge,

Tarm Stole & Møbelfabrik A/S og

Vindmølleindustrien,

ligesom udvalget har fået kopi af henvendelser til Skatteudvalget

vedrørende lovpakken om de grønne afgifter, skatteministerens kommentarer

hertil samt kopi af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar

herpå i forbindelse med Skatteudvalgets behandling af lovpakken vedrørende de

Læs alt

grønne afgifter.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst, at virksomheder

efter lov om tilskud til energibesparelser i erhvervslivet kan få tilskud til

vindmøller eller andre former for vedvarende energi, der er relateret til

virksomhedens anvendelse af energi.

Energistyrelsen vil gøre opmærksom på muligheden for at få tilskud til

vedvarende energianlæg i det informations- og vejledningsmateriale, der

udarbejdes i tilknytning til loven om energibesparende foranstaltninger i

erhvervslivet.

Regeringen vil i forbindelse med revision af energiplanen i efteråret

komme med en række nye initiativer, der væsentligt kan fremme udbredelsen af

vedvarende energi.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for erhverv til

vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et fremskridt i

indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og svovl. Men

SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit oprindelige

oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå målsætningen

om en 20 pct. reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.

SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken,

forhandlinger som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative

Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.

Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar

for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at

fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de

enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at hele lovpakken om de såkaldte

grønne afgifter indstilles til forkastelse.

For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i

forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen

i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for

produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine

varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede

forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk

planøkonomi.

Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine

produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på

at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket

efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med

sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer,

rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger samt tilskud efter et

statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte

virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold

til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.

De mange ændringsforslag til lovpakken vil i visse tilfælde være udtryk

for imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der

overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.

Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få

overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet

tage stilling til.

På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige

og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og

brancher.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) er modstander af hele regeringens miljøpakke med nye store skatter,

som pålægges den danske befolkning og - endnu værre - pålægges vores

livsnødvendige produktion. Hele den filosofi, som regeringen har lagt til

grund for sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der

bliver, som så ofte tidligere, tale om ensidige danske initiativer, hvorved

danske virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for

beskæftigelsen og for samfundsøkonomien.

Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med

deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge

virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd

til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om

betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at

præstere »miljørigtig« adfærd. Den klapjagt, som de tusinder af nye

miljøkommissærer vil indlede på virksomhederne under dække af energisyn, vil

betyde en brændemærkning af mange virksomheder. Miljøfanatikere vil misbruge

disse love til at hetze mod virksomheder helt uden saglig grund. Vi har set

det med andre miljølove og vil givet opleve det igen med nærværende nye love.

Danske virksomheder er ikke energisvin. De har så rigeligt at gøre med at

holde udgifterne til alle omkostningsparametre nede, at de selvfølgelig ikke

sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for længst fået frasorteret

de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd. Energi er jo ikke gratis!

Mange af de danske virksomheder lever i en balanceøkonomi, hvor selv små

ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af markedsandele, tab af

omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af velfærd for hele samfundet.

Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt

udbytte, men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør,

at forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk

leverandør. Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der

miljømæssigt halter langt bag efter danske virksomheder. Når danske

forbrugere på grund af prisen tvinges til at vælge udenlandske varer,

resulterer det i en forværring af det globale miljø. Resultatet er eksport af

arbejdspladser og velfærd og nye bølger af virksomhedslukninger.

Regeringens forslag om at give virksomhederne en del af provenuet tilbage

i form af tilskud medfører yderligere statslig styring og kontrol af danske

virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som Fremskridtspartiet

vender sig imod. Det var langt bedre, om regeringen havde fremlagt en pakke

med lempelser i skatter, afgifter, reguleringer, bureaukratiet osv. som et

tilbud til erhvervslivet, mod at erhvervslivet indgik aftaler om reduktioner

i ressourceforbruget. Det vil være en løsning med fremtidsperspektiv, nye

arbejdspladser og stigende velfærd.

Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig

overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil

give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som

overvejer at investere i Danmark. Hvorfor skulle de dog gøre det, når den

danske regering og dens socialistiske flertal i Folketinget kun ønsker at

malke virksomhederne via grønne skatter? Danmark vil miste international

styrke som investeringsland.

Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra

danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for

alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil

miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye

runder af afskedigelser. Alt dette blot fordi en række politikere og

embedsmænd har fået den forfejlede ide, at vi skal indføre voldsomme

energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, så er det ikke nemt at

rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil tale om ændrede

forudsætninger og internationale påvirkninger, om et nødvendigt onde osv. De

vil end ikke tage ansvaret for deres frygtindgydende politik. De vil søge at

bortforklare selv dokumenterede virksomhedslukninger med påstand om dårlig

ledelse osv.

Den grønne afgiftspakke vil brede sig som en dødelig ebola-virus i dansk

erhvervsliv. Fremskridtspartiet håber meget, at vælgerne vil

»belønne« partierne bag vedtagelsen af de grønne afgifter.

Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort,

således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få

nærværende lovforslag ophævet igen.

Fremskridtspartiet skal henvise til partiets betænkningsbidrag på de

øvrige lovforslag i regeringens miljøpakke og de saglige argumenter, partiet

fremfører imod de nye miljøskatter.

Fremskridtspartiets håb er nu, at EU-Kommissionen vil modsætte sig disse

forslag i miljøpakken, og at den danske regering vil lide et kæmpe nederlag i

form af en nægtelse af notifikation i Europa-Kommissionen. Sker det ikke,

håber Fremskridtspartiet, at tusinder af danske virksomheder vil anlægge sag

ved EF-Domstolen for at få lovene omstødt.

Sidst men ikke mindst håber Fremskridtspartiet, at den danske befolkning

vil rejse sig i protest mod de nye grønne skatter. Der går nok lige et års

tid, før det sker. Danskerne skal som regel først se konsekvenserne i deres

egen tegnebog, før de rejser sig fra stolen. Men når det sker, vil

Fremskridtspartiet håbe, at det sker med styrke.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge

Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud

Enggaard (V) Birgit Thye-Petersen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF)

Pernille Sams (KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.

Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter